Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00113@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring, som ændret

ved § 4 i lov nr. 218 af 16. maj 1984 om social pension og § 30 i

lov nr. 228 af 23. maj 1984 om erstatningsansvar, foretages

følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang

loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en

arbejdsplads som led i uddannelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 6, stk. 3, 1. pkt., ændres »forsikringsforbundene« til:

»Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart«.

3. I § 25 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte regler om, i

hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 2-4.«.

4. I § 26, stk. 1, ændres »3 år« til: »2 år«.

5. I § 26 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Forskud på erstatning kan udbetales i tiden, indtil

erstatningsspørgsmålet afgøres endeligt.«

6. I § 27, stk. 4, ændres »3/4« til: »4/5«.

7. § 28, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, ophæves.

8. I § 29, stk. 2, ændres »§§ 27 og 28« til: »§ 27«.

9. I § 30, stk. 1, ændres »17.000 kr.« til: »34.000 kr.«.

10. I § 32, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden

var fyldt 18 år og under uddannelse.«.

11. I § 32, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales

ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.«.

12. I § 37, stk. 6, 1. pkt., ændres »løbende ydelser« til:

»erstatninger«.

13. I § 38, stk. 2, ændres »Løbende ydelsers grundløn« til:

»Grundlønnen«.

14. § 38, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved fastsættelsen af såvel en løbende erstatningsydelse som

en kapitalerstatning beregnes erstatningen, som om arbejdsskaden

var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.«.

15. § 39, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Anden løbende årlig ydelse tilkendt efter § 27 kan efter ansøgning

fra den erstatningsberettigede helt eller delvis kapitaliseres,

medmindre sikringsstyrelsen skønner dette økonomisk

uforsvarligt.«.

16. § 39, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

17. I § 53, stk. 2, ændres »skadelidte eller de efterladte,

forsikringsselskabet samt andre vedkommende« til: »sagens parter«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1987.

Stk. 2. § 1, nr. 6, finder anvendelse på arbejdsskader, der

indtræffer på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 7 og 14, finder anvendelse på afgørelser, der

træffes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 9-11, finder anvendelse ved dødsfald, der indtræder

på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 2, finder anvendelse på udgifter, der forskudsvis

afholdes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 6. Skadelidte, som på ikrafttrædelsestidspunktet modtager

erstatning for varigt men i form af en årlig ydelse, har ret til

at fortsætte hermed.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 264

§ 1

I lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring som ændret

ved § 4 i lov nr. 218 af 16. maj 1984 om social pension og § 30 i

lov nr. 228 af 23. maj 1984 om erstatningsansvar foretages

følgende ændringer:

1. I § 6, STK. 3, 1. PKT., ændres »forsikringsforbundene« til:

»Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart«.

2. I § 25 indsættes som stk. 5:

»STK. 5. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte regler om, i

hvilket omfang der kan ske dækning af udgifter efter stk. 2-4.«.

3. I § 27, STK. 4, ændres »3/4« til: »4/5«.

4. § 28, STK. 4, 2. PKT. og STK. 5 ophæves.

5. I § 29, STK. 2, ændres »§§ 27 og 28« til: »§ 27«.

6. I § 30, STK. 1, ændres »17.000 kr.« til: »34.000 kr.«.

7. I § 32, STK. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Samme ret har afdødes barn, som på tidspunktet for dødens indtræden

var fyldt 18 år og under uddannelse.«.

8. I § 32, STK. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Udbetales der i anledning af dødsfaldet efterindtægt, udbetales

ydelsen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden.«.

9. I § 37, STK. 6, 1. PKT., ændres »løbende ydelser« til:

»erstatninger«.

10. I § 38, STK. 2, ændres »Løbende ydelsers grundløn« til:

»Grundlønnen«.

11. § 38, STK. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved fastsættelsen af såvel en løbende erstatningsydelse som

en kapitalerstatning beregnes erstatningen, som om arbejdsskaden

var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.«.

12. § 39, STK. 1, 2. PKT., affattes således:

»Anden løbende årlig ydelse, tilkendt efter § 27, kan efter ansøgning

fra den erstatningsberettigede helt eller delvis kapitaliseres,

med mindre sikringsstyrelsen skønner dette økonomisk

uforsvarligt.«.

13. § 39, STK. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

14. I § 53, STK. 2, ændres »skadelidte eller de efterladte,

forsikringsselskabet samt andre vedkommende« til: »sagens parter«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1987.

Stk. 2. § 1, nr. 3, finder anvendelse på arbejdsskader, der

indtræffer på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 4 og 11, finder anvendelse på afgørelser, der

træffes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 6-8, finder anvendelse ved dødsfald, der indtræder

på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 1, finder anvendelse på udgifter, der forskudsvis

afholdes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 6. Skadelidte, som på ikrafttrædelsestidspunktet modtager

erstatning for varigt meen i form af en årlig ydelse, har ret til

at fortsætte hermed.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Lov nr. 79 af 8. marts 1978 om arbejdsskadeforsikring

(Folketingstidende 1977-78, 2. samling, sp. 498, 800, 6740, 7068;

tillæg A, sp. 887; tillæg B, sp. 315, sp. 483; tillæg C, sp. 225).

Lov om arbejdsskadeforsikring trådte i kraft den 1. april 1978 som

afløser af den tidligere lov om forsikring mod følger af

ulykkestilfælde. I december 1984 gav socialministeren Folketinget

en redegørelse om erfaringerne med anvendelse af

arbejdsskadeloven, særligt for så vidt angår nye

erstatningsregler, der blev indført med

arbejdsskadeforsikringsloven. Allerede på dette tidspunkt forelå

der fra forskelligt hold ønsker om en række ændringer og

forbedringer af loven. Under hensyn til at

arbejdsskadeforsikringsloven i vidt omfang bygger på andre

erstatningsmæssige principper end den gamle ulykkesforsikringslov,

ønskedes yderligere erfaringer med loven, inden den blev ændret.

I juni måned 1986 afgav et udvalg, der var nedsat af socialministeren

betænkning om forsikringsselskabernes administration af

arbejdsskadeforsikringen (bet. 1077/ 1986). Den væsentligste følge

af udvalgets arbejde er et forslag til ændring af

arbejdsskadeforsikringsloven, hvorefter lovens forsikringstekniske

funktioner overflyttes fra sikringsstyrelsen til

forsikringstilsynet. I betænkningens bilag 2 har udvalget

udarbejdet en fortegnelse over mulige justeringer af

arbejdsskadeforsikringslovens ydelser og har vurderet de

økonomiske konsekvenser heraf.

Forslaget om de forsikringstekniske ændringer i

arbejdsskadeforsikringsloven indeholdes i et lovforslag, der

fremsættes i Folketinget sammen med industriministerens forslag

til de tilsvarende ændringer i lov om forsikringsvirksomhed. Det

her foreliggende lovforslag indeholder en række yderligere

ændringer til arbejdsskadeforsikringsloven.

Det er endvidere regeringens hensigt, at iværksætte et udvalgsarbejde

med henblik på en mere detailleret gennemgang af

arbejdsskadeforsikringsloven på baggrund af de gennem snart 10 år

indvundne erfaringer med loven. Dette gælder bl.a. på

erhvervssygdomsområdet, som har udviklet sig betydeligt. Loven er

på dette område i ikke ringe grad baseret på det gamle

ulykkesbegreb og bærer - også administrativt præg af, at

erhvervssygdomsbegrebet er blevet presset ind under en model, der

ikke altid passer i denne henseende.

Erstatningsansvarsloven fra 1984 giver ligeledes anledning til

overvejelser om ændringer i arbejdsskadeforsikringslovens ydelser

med henblik på en eventuel tilnærmelse mellem de to love. Samtidig

bør muligheden for i højere grad at fastsætte

arbejdsskadeerstatningen som kapitalbeløb i stedet for som løbende

ydelse overvejes.

I forbindelse med en generel gennemgang af loven vil det være

naturligt at inddrage spørgsmålet om erstatning efter

arbejdsskadeforsikringsloven til levende fødte børn, der har

pådraget sig skade som følge af moderens erhvervsarbejde under

graviditeten. Arbejdet med dette spørgsmål vil blive søgt

fremskyndet mest muligt under udvalgsarbejdet.

På baggrund af denne gennemgang vil regeringen fremsætte forslag til

yderligere ændringer i arbejdsskadeforsikringsloven.

NÆRMERE OM FORSLAGETS FORSKELLIGE OMRÅDER

a) Forhøjelser af lovens erstatninger

Det foreslås at forhøje erstatningsniveauet i lovens § 27, stk. 4,

fra 3/4 til 4/5. Ved erstatningsniveau forstås i

arbejdsskadeforsikringsloven den procentdel af skadelidtes efter

loven fastsatte årsløn, der udbetales som årlig

erhvervsevnetabserstatning ved 100 pct. tab af erhvervsevne.

Forhøjelsen opfylder et ønske fra flere sider om ydelsesforbedringer.

Det maksimale årslønsgrundlag efter arbejdsskadeforsikringsloven

er pr. 1. april 1986 219.500 kr. Forhøjelsen medfører, at den

maksimale årlige erhvervsevnetabserstatning stiger fra 164.625 kr.

til 175.600 kr.

Herudover foreslås overgangsbeløb ved dødsfald i lovens § 30

fordoblet. I opreguleret stand udgør lovens overgangsbeløb på

17.000 kr. pr. 1. april 1986 34.500 kr. Efter forslaget udgør de

tilsvarende beløb henholdsvis 34.000 kr. og 69.500 kr.

Erfaringerne med arbejdsskadeforsikringsloven har vist, at der

forekommer et antal tilfælde, hvor skadelidtes død ikke berettiger

de efterladte til erstatning for tab af forsørger efter loven.

Efter ulykkesforsikringsloven var den efterladte enke berettiget

til en livsvarig forsørgertabsydelse uanset de økonomiske forhold

efter skadelidtes død. Arbejdsskadeforsikringsloven har brudt med

dette og tilkender kun forsørgertabserstatning i tilfælde, hvor

skadelidtes død medfører et faktisk tab af forsørgelse for den

efterladte, eller hvor den efterladte på grund af dødsfaldet ikke

har mulighed for fuldt ud at udnytte sin egen indtjeningsevne. Har

den efterladte arbejde eller en erhvervsuddannelse, eller bevirker

dødsfaldet udbetaling af forsikringsbeløb eller pensioner, vil

dette påvirke erstatningsudmålingen - eventuelt med det resultat,

at der ikke tilkendes forsørgertabserstatning. Der er således

tilfælde, hvor overgangsbeløbet bliver den eneste erstatning til

den efterladte ægtefælle eller samlever. Under hensyn hertil samt

til, at der altid vil være forbundet ikke ubetydelige udgifter og

tab af mere eller mindre dokumenterbar art ved en ægtefælles eller

samlevers død, foreslås det gældende overgangsbeløb fordoblet.

Endelig foreslås det, jf. lovens § 38, stk. 4, at alle erstatninger

efter loven skal fastsættes på grundlag af de beregningsfaktorer,

der gælder på afgørelsens tidspunkt og ikke på tidspunktet for

arbejdsskadens indtræden. Dette medfører forhøjelse af alle

erstatninger til skadelidte og efterladte, som tilkendes

kapitalerstatning eller overgangsbeløb ved dødsfald inden for

lovens normale frist på 3 år fra arbejdsskadens indtræden,

henholdsvis fra tidspunktet for dødens indtræden. Efter de

gældende regler anvendes som beregningsgrundlag for en løbende

erstatningsydelse for tab af erhvervsevne eller for tab af

forsørger årslønnen på skadetidspunktet/ dødstidspunktet

opreguleret i takt med løntallet, således at erstatningens

størrelse på tidspunktet for afgørelsen er ajourført. Den samme

opregulering gælder i dag med hensyn til kapitalerstatninger som

fastsættes senere end 3 år fra skadetidspunktet/ dødstidspunktet.

Med forslaget indføres det som generel regel for alle

arbejdsskadelovens erstatninger, at fastsættelsen af erstatningens

størrelse altid skal beregnes på grundlag af en opreguleret

årsløn svarende til tab af erhvervsevne og tab af forsørger, og at

meenerstatninger og overgangsbeløb ved dødsfald altid beregnes

efter disse erstatningsbeløbs størrelse på tidspunktet for

erstatningsafgørelsen.

b) Udvidelser af lovens berettigede personkreds

Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 32 har afdødes børn under 18 år

krav på en løbende ydelse til det fyldte 18. år. Denne ydelse kan

forlænges til barnets fyldte 21. år, hvis barnet ved det fyldte

18. år eller umiddelbart derefter er påbegyndt eller påbegynder en

uddannelse, jf. § 32, stk. 3. Eneste betingelse for denne

forlængelse er, at sikringsstyrelsen skønner forholdene taler

derfor. Efter den tidligere ulykkesforsikringslov fulgte

sikringsstyrelsen den praksis, at der også kunne tilkendes

afdødes barn, der på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18

år en uddannelsesrente, hvis barnet på dette tidspunkt var under

uddannelse. Efter gældende bestemmelse, som omhandler forlængelse

af en løbende ydelse, kan der ikke tilkendes afdødes børn

uddannelsesydelse til det fyldte 21. år, når børnene på

tidspunktet for dødsfaldet er over 18 år. Sikringsstyrelsen må i

stedet anvende lovens generelle bestemmelse i § 33 om

forsørgertabserstatning til andre end ægtefæller, samlevere og

børn.

Denne generelle bestemmelse kræver, at der skal foreligge faktisk

forsørgelse og at særlige omstændigheder skal være til stede, dvs.

en nøjere og mindre lempelig praksis end ved den specielle regel i

§ 32, stk. 3. Da det ikke har været hensigten at stille afdødes

børn over 18 år dårligere i henseende til uddannelsesydelse end

børn under 18 år foreslås specialbestemmelsen ændret, således at

alle afdødes uddannelsessøgende børn under 21 år kan tilkendes

uddannelsesydelse på ens vilkår.

c) Kapitalisering af løbende erstatningsydelse

Med arbejdsskadeforsikringsloven indførtes en erstatning for varigt

meen som kompensation for de ulemper skaden medfører i skadelidtes

daglige livsførelse. Meenerstatning udbetales efter lovens § 28,

stk. 4, som et kapitalbeløb een gang for alle, medmindre den

erstatningsberettigede kræver erstatningen udbetalt som løbende

ydelse på livstid, hvilket er muligt ved meenfastsættelser på 50

pct. og derover. Adgangen til i disse tilfælde at vælge løbende

ydelse er begrundet i, at en stor årlig meenydelse kan have en

forsørgelsesmæssig effekt. Praksis har imidlertid vist, at de

skadelidte så godt som altid vælger kapitalbeløb. Under hensyn

hertil samt til at meenerstatningen er tænkt som en økonomisk

kompensation for tab af »livskvalitet«, og ikke nødvendigvis til

forsørgelse, foreslås at meenerstatning i alle tilfælde skal

udbetales som kapitalbeløb. Hertil kan føjes, at ændringen vil

betyde en administrativ forenkling.

Skadelidte, som efter de hidtil gældende regler har valgt

meenerstatningen i form af løbende årlig ydelse, skal fortsat have

ret hertil.

Efter lovens § 39 kan sikringsstyrelsen efter ansøgning fra den

erstatningsberettigede omsætte løbende erstatningsydelse for tab

af erhvervsevne og tab af forsørger helt eller delvis til

kapitalbeløb. Det er en betingelse herfor, at styrelsen skønner

kapitaliseringen formålstjenlig under hensyn til en forbedring af

pågældende erhvervsmæssige eller økonomiske forhold. Bestemmelsen

praktiseres således, at styrelsen kapitaliserer, såfremt det efter

en betryggende undersøgelse i sagen ligger klart, at

kapitaliseringsønsket kan imødekommes, uden at der hermed er

forbundet nogen trussel mod den erstatningsberettigedes

forsørgelse. Styrelsen lægger i denne forbindelse vægt på, om

kapitaliseringen tilgodeser også sociale og socialmedicinske

forhold, f.eks. ved ønsker om anskaffelse af hus, båd, bil eller

lignende. Det foreslås i § 39 at tydeliggøre denne praksis.

d) Undgåelse af dobbelt-erstatning

Hvor der med et arbejdsskadebetinget dødsfald er forbundet en

efterindtægt fra arbejdsgiveren til de efterladte, udbetales

forsørgertabsydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven først med

virkning fra udløbet af efterindtægtsperioden..

I lovens specialregel om forsørgertabsydelse til afdødes børn

(børneydelser) i § 32, stk. 5, er det fastsat, at ydelserne

udbetales med virkning fra dødsfaldet. Da efterindtægten også

omfatter afdødes børn, foreslås det, at det i overensstemmelse med

styrelsens praksis direkte fremgår af specialbestemmelsen om

børneydelser, at disse ydelser først udbetales med virkning fra

udløbet af efterindtægtsperioden.

e) Andre ændringer

Er en skadelidt berettiget til erstatning for følgerne af en

erhvervssygdom på erhvervssygdomsfortegnelsen eller en i øvrigt

anerkendt erhvervsbetinget lidelse, og er det ikke muligt med

rimelig sandsynlighed at udpege en forsikringspligtig

arbejdsgiver, afholder sikringsstyrelsen forskudsvis erstatningen,

jf. lovens § 6, stk. 3. Hvert finansår fordeles de forskudsvis

afholdte beløb af styrelsen på de godkendte forsikringsselskaber,

forsikringsforbundene, staten og de kommuner, der efter

bestemmelsen i loven herom har valgt ikke at afgive

arbejdsgiverrisikoen til et godkendt forsikringsselskab.

Forsikringsforbundene er Ulykkesforsikringsforbundet for dansk

Søfart og Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at mange erhvervssygdomme

skyldes ekspositioner over en længere årrække fra en skadelig

påvirkning, der kan hidrøre fra arbejde hos flere forskellige

arbejdsgivere. Under hensyn til at alle, antaget til arbejde om

bord på et fartøj, der sædvanligvis anvendes i fiskerierhverv, er

medlemmer af Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri, at

fiskere sjældent pådrager sig andre erhvervssygdomme end

søkørveleksem, samt til at fiskere sjældent skifter mellem arbejde

ved fiskeri og erhvervsarbejde i land foreslås fiskeriforbundet

udtaget af betalingspuljen i § 6, stk. 3.

Efter lovens § 53, stk. 2, skal sikringsstyrelsen forinden den

træffer afgørelse om erstatning give skadelidte eller de

efterladte, forsikringsselskabet samt andre vedkommende lejlighed

til at gøre sig bekendt med de foreliggende oplysninger og til at

udtale sig om sagen. I styrelsens tidligere praksis er den

forsikringspligtige arbejdsgiver anset omfattet af ordene »andre

vedkommende«, dvs. anset som part i arbejdsskadesagen. En række

fagforbund har i 1984 klaget til Folketingets ombudsmand over

styrelsens praksis. I februar 1986 har Folketingets ombudsmand

givet udtryk for betænkelighed ved at tilslutte sig

socialministeriets og sikringsstyrelsens opfattelse, hvorefter en

forsikringspligtig arbejdsgiver i almindelighed må anses som part

i forhold til offentlighedsloven og har henstillet, at spørgsmålet

overvejes påny i lyset af ombudsmandens synspunkter. Spørgsmålet

har herefter været forelagt Justitsministeriet, som med

ombudsmanden er enig i, at en arbejdsgiver ikke i almindelighed

kan anses for at være part i en sag efter

arbejdsskadeforsikringsloven undtagen i de tilfælde, hvor en

arbejdsgiver har undladt at opfylde sin forsikringspligt, eller

hvor arbejdsgiveren ikke har forsikringspligt og dermed samme

stilling som et forsikringsselskab. Det foreslås i lovens § 53,

stk. 2, at præcisere styrelsens i overensstemmelse hermed ændrede

praksis, hvorefter kun parter i sagen har krav på aktindsigt. Det

vil sige, at som hovedregel har arbejdsgiveren ikke længere krav

på aktindsigt, da pågældende i almindelighed ikke kan anses for

sagspart.

Proteser anses som en del af bærerens person og udgifter til

fornyelse eller reparation af en protese, der er beskadiget som

følge af bærerens arbejde eller de forhold, hvorunder arbejdet

foregår skal afholdes af forsikringsselskabet, jf. lovens § 25.

Efter sikringsstyrelsens mangeårige praksis anvendes der et

maksimumbeløb for så vidt angår udgifter til nyt brillestel.

Beløbet svarer til, hvad der efter optikerbranchens mening er

prisen for et brillestel af god kvalitet.

Beløbet, der justeres periodisk, udgør pr. 1. april 1986 475 kr.

Folketingets ombudsmand har på baggrund af en klage henstillet

til sikringsstyrelsen, at der i loven fastsættes en hjemmel for

denne praksis. Det foreslås i § 25 at indsætte en hjemmel for

sikringsstyrelsen til administrativt at fastsætte regler om, i

hvilket omfang udgifter til proteser og hjælpemidler kan

godtgøres.

f) Endelig indeholder forslaget konsekvensændringerne i forbindelse

med de under a)-e) omhandlede ændringsforslag.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

De årlige merudgifter ved gennemførelsen af de omhandlede

ændringsforslag fremgår af nedenstående skema.

Årlige udg. Heraf Heraf mill. kr. forsikr. Staten selsk. Ændringsforslag under a): Forhøjelse af erstatningsniveau 32.9 32.4 0.5 Forhøjelse af overgangsbeløb 3.5 3.2 0.3 Ændring af tidspunkt for erstatningsberegning 27.5 26.1 1.4 Øvrige ændringsforslag under b) til f) 1,4 1.2 0.2 I alt 65.3 62.9 2.4

Af forsikringsselskabernes merudgifter til forhøjelsen af

erstatningsniveauet på årlig 32.4 mill. kr. udgør de 25.7 mill.

kr. yderligere reservehensættelser.

ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

Lovforslaget skønnes ikke at medføre admistrative konsekvenser.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger under e) om

fordelingspuljen efter § 6, stk. 3. Med virkning for

forskudsudbetalingen, der sker på ikrafttrædelsesdagen eller

senere udtages Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Fiskeri af

kredsen af refusionsforpligtede forsikringsselskaber m.fl. i

lovens § 6, stk. 3.

Til nr. 2

Der henvises til de almindelige bemærkninger under e) om hjemmel for

styrelsens takstfastsættelse for briller m.v.

Til nr. 3

Der henvises til de almindelige bemærkninger under a) om forhøjelse

af erstatningsniveauet til 4/5.

Med bestemmelsen indføres en forhøjelse af lovens erstatningsniveau,

som er den procentdel af skadelidtes efter loven fastsatte årsløn,

der udbetales i årlig erstatningsydelse ved 100 pct. tab af

erhvervsevne. Bestemmelsen får således betydning for alle, der

tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne. Bestemmelsen finder

anvendelse på arbejdsskadetilfælde, der indtræder på

ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Til nr. 4, 5 og 13

Der henvises til de almindelige bemærkninger under c) om udbetaling

af meenerstatning som kapitalerstatning. Adgangen til at tilkende

erstatning for varigt meen som løbende ydelse bortfalder, hvilket

efter gældende bestemmelser er muligt, hvis meenprocenten

fastsættes til 50 eller derover. Meenerstatning vil herefter

altid blive udbetalt som kapitalbeløb. Ændringen vedrører

meenerstatningsafgørelser, der træffes på ikrafttrædelsesdagen

eller senere.

Til nr. 6

Der henvises til de almindelige bemærkninger under a) om fordobling

af overgangsbeløb ved dødsfald. Bestemmelsen finder anvendelse ved

dødsfald, der sker på ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Til nr. 7

Der henvises til de almindelige bemærkninger under b) om

uddannelsesydelse til børn over 18 år. Bestemmelsen finder

anvendelse ved dødsfald, der indtræffer på ikrafttrædelsesdagen

eller senere.

Til nr. 8

Der henvises til de almindelige bemærkninger under d) om børneydelse

først fra udløb af efterindtægtsperioden. Med bestemmelsen

præciseres, at efterindtægt også omfatter afdødes børn omhandlet i

§ 32, og at løbende ydelser efter denne bestemmelse først kan

tilkendes med virkning fra udløbet af efterindtægtsperioden.

Bestemmelsen finder anvendelse på dødsfald, der indtræffer på

ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Til nr. 9-11

Der henvises til de almindelige bemærkninger under a) om

erstatningsberegning på grundlag af forholdene på

afgørelsestidspunktet. Det fastslås, at man ved fastsættelse af

alle arbejdsskadeforsikringslovens erstatningsarter og - former

skal anvende beregningsgrundlaget på tidspunktet for afgørelsen.

Dette er efter gældende regler ikke tilfældet for så vidt angår

kapitalerstatninger, der fastsættes inden for en periode på 3 år

efter arbejdsskadens dato. Ændringen vedrører

erstatningsafgørelser, der træffes på ikrafttrædelsesdagen eller

senere.

Til nr. 12

Der henvises til de almindelige bemærkninger under c) om

kapitalisering af erhvervsevnetabs - eller

forsørgertabserstatning. Med bestemmelsen lovfæstes

sikringsstyrelsens kapitaliseringspraksis. Efter gældende lov skal

sikringsstyrelsen finde kapitaliseringen formålstjenlig under

hensyn til en forbedring af den erstatningsberettigedes

erhvervsmæssige eller økonomiske forhold. Heri lå efter tidligere

praksis en forudsætning om, at der med ansøgningens imødekommelse

var sandsynlighed for, at den erstatningsberettigede med

kapitaliseringen kunne skabe sig en varig sikker indtægt, der

oversteg faldet i erstatningsydelsen. Efter seneste praksis, som

hviler på et princip om, at de erstatningsberettigede selv er i

stand til at administrere deres egne forhold, imødekommes

kapitaliseringsansøgninger almindeligvis, hvis det efter en

undersøgelse af forholdene ligger klart, at den

erstatningsberettigedes økonomiske forhold er betryggende uanset

kapitaliseringen.

Til nr. 14

Der henvises til de almindelige bemærkninger under e) om

arbejdsgiveres manglende partsstatus i arbejdsskadesager.

TIL § 2

Bestemmelsen fastslår ikrafttrædelsesdatoen til den 1. april 1987.

Stk. 2 og 4 vedrører de områder i lovforslaget, hvor ændringen

først kan finde anvendelse på arbejdsskader, der indtræffer på

ikrafttrædelsesdagen eller senere. Stk. 3 vedrører de områder,

hvor ændringerne finder anvendelse på arbejdsskader, der er

indtruffet før lovens ikrafttræden. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Stk. 6. vedrører retten til at bevare meenerstatning som løbende

årlig ydelse for skadelidte, som før lovens ikrafttræden har valgt

denne erstatningsform.

Ændringerne kan sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som

følger af de særlige grønlandske forhold, jfr. § 68.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget 1. I

§ 6, STK. 3, 1. PKT., ændres »forsikringsforbundene« til:

»Ulykkesforsikringsforbundet for dansk Søfart«.

--/

§ 6. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt er den arbejdsgiver, i hvis virksomhed eller tjeneste arbejdsskaden er indtrådt, jf. dog stk. 2 og 3, samt § 5, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Forsikringspligtig arbejdsgiver for en skadelidt, der har pådraget sig sygdom som nævnt i § 10, er arbejdsgiveren i den virksomhed, i hvilken den sygdomsramte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældendes sygdom. Dette gælder dog ikke, såfremt det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejde i anden virksomhed.

Stk. 3. Kan en forsikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 2 ikke med rimelig sandsynlighed udpeges, udbetales ydelserne efter loven forskudsvis af sikringsstyrelsen og fordeles for hvert finansår på de godkendte forsikringsselskaber og forsikringsforbundene, staten og de kommuner, der i medfør af § 41 ikke har tegnet forsikring efter denne lov. Fordelingen foretages af sikringsstyrelsen i forhold til de bidragspligtiges præmieindtægt eller, når forsikring ikke er tegnet, i forhold til et af sikringsstyrelsen skønsmæsigt fastsat præmiebeløb, der svarer til risikoen.

/--

2. I § 25 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte regler om, i

hvilket omfang udgifter til de i stk. 2-4 omhandlede proteser,

briller, lignende hjælpemidler samt sygevogne godtgøres.«

--/

§ 25. Skønner sikringsstyrelsen under sagens behandling, at sygebehandling eller optræning er nødvendig for at opnå bedst mulig helbredelse, skal forsikringsselskabet betale udgifterne herved i det omfang, disse ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen i de optræningsinstitutioner, sikringsstyrelsen har godkendt hertil.

Stk. 2. Skønner sikringsstyrelsen under sagens behandling, at anskaffelse af proteser, briller og lignende hjælpemidler samt sygevogne er nødvendig for at sikre sygebehandlingens eller genoptræningens resultater, for at formindske arbejdsskadens følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt meen, skal forsikringsselskabet betale udgifterne hertil.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved genoptagelse af sagen med henblik på en ændret vurdering af erhvervsevnetabet og det varige meen.

Stk. 4. Har en forsikret under arbejdet anvendt et af de hjælpemidler, der er nævnt i stk. 2, og er hjælpemidlet blevet beskadiget som følge af arbejdet eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, skal forsikringsselskabet afholde udgifterne til reparation, eventuelt fornyelse af hjælpemidlet.

/--

3. I § 27, STK. 4, ændres »3/4« til: »4/5«.

--/

§ 27. Har en arbejdsskade medført nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, tilkommer der ham erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatning ydes dog ikke, såfremt erhvervsevnetabet er mindre end 15 pct.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet skal sikringsstyrelsen tage hensyn til skadelidtes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af ham efter hans evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.

Stk. 3. Erstatningen tilkendes som en løbende ydelse, medmindre denne kapitaliseres efter reglerne i § 39.

Stk. 4. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 3/4 af skadelidtes årsløn, jf. § 37, og ved nedsættelsen af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 5. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre sikringsstyrelsen skønner, at særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 6. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter

Stk. 4. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

/--

4. I § 28 ophæves stk. 4, 2. pkt. og stk. 5.

--/

§ 28. Har en arbejdsskade påført skadelidte varigt og ikke ubetydelig skade af medicinsk art, tilkommer der ham erstatning for varigt meen. Erstatning ydes dog ikke, såfremt meengraden fastsættes til mindre end 5 pct.

Stk. 2. Sikringsstyrelsen fastsætter meengraden på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de af arbejdsskaden forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse.

Stk. 3. Ved en meengrad på 100 pct. udgør den årlige ydelse 13.000 kr. Styrelsen kan i ganske særlige tilfælde fastsætte en højere årlig ydelse, der dog højst kan udgøre 120 pct. af 13.000 kr. Ved lavere meengrader udgør den årlige ydelse en forholdsmæssig del af 13.000 kr. Beløbene reguleres efter § 38.

Stk. 4. Meenerstatningen udbetales som et kapitalbeløb, beregnet på grundlag af den efter stk. 3 fastsatte årlige ydelse. Såfremt skadelidte ønsker det, kan kapitalisering dog undlades ved meengrader på 50 pct. eller derover.

Stk. 5. Ønsker skadelidte meenerstatningen udbetalt i form af en årlig ydelse, løber denne for livstid og udbetales med 1/12 månedlig forud fra tidspunktet for afgørelsen.

/--

5. I § 29, STK. 2, ændres »§§ 27 og 28« til: »§ 27«.

--/

§ 29. Skønner sikringsstyrelsen, at de omstændigheder, der har været bestemmende for fastsættelsen af erstatning efter §§ 27 og 28, har forandret sig væsentligt, kan erstatningsspørgsmålet genoptages inden for en frist af 5 år fra erstatningens første fastsættelse. Hvis sikringsstyrelsen i det enkelte tilfælde skønner, at den endelige afgørelse af omfanget af erhvervsevnetabet eller af det varige meen ikke kan træffes inden for denne frist, fastsætter styrelsen inden udløbet af fristen en ny frist for genoptagelse af sagen til endelig afgørelse. Såfremt ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan styrelsen se bort fra fristerne.

Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter §§ 27 og 28 skal underrette sikringsstyrelsen eller forsikringsselskabet om enhver forandring i sine forhold, som kan formodes at medføre en nedsættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom sikringsstyrelsen og forsikringsselskabet skal være opmærksom på, om der indtræder sådanne forandringer i modtagerens forhold.

/--

6. I § 30, STK. 1, ændres »17.000 kr.« til: »34.000 kr.«.

7. I § 32, STK. 3, indsættes som 2. pkt.: »Samme ret har afdødes

barn, som på tidspunktet for dødens indtræden var fyldt 18 år og

under uddannelse.«.

8. I § 32, STK. 5, indsættes som 2. pkt.: »Udbetales der i anledning

af dødsfaldet efterindtægt, udbetales ydelsen dog først fra

udløbet af efterindtægtsperioden.«.

--/

§ 32. Efterlader afdøde sig børn, over for hvilke der påhvilede ham forsørgelsespligt efter lov om social bistand, tilkommer der hvert barn, som har den anden af sine forældre i live, en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn indtil barnets fyldte 18. år.

Stk. 2. Mister et barn, som modtager løbende ydelse efter

Stk. 1, den anden af sine forældre, tilkommer der for den resterende tid barnet en årlig ydelse på 20 pct. af afdødes årsløn. Samme årlige ydelse tilkommer indtil barnets fyldte 18. år hvert barn, for hvilket skadelidte ved sin død stod som eneforsørger efter lov om social bistand.

Stk. 3. Er barnet ved det fyldte 18. år under uddannelse, kan sikringsstyrelsen, når forholdene i øvrigt taler derfor, forlænge ydelsen til tidspunktet for uddannelsens afslutning, dog længst til pågældendes fyldte 21. år.

Stk. 4. Hvis ydelserne efter stk. 1-3 udregnes til mere end 50 pct. af afdødes årsløn, nedsættes de enkelte ydelser efter sikringsstyrelsens nærmere bestemmelse til samlet 50 pct. af afdødes årsløn. Ydes der erstatning efter § 31, nedsættes ydelserne tilsvarende til 40 pct. af afdødes årsløn.

Stk. 5. Ydelserne eftr stk. 1-3 udbetales med virkning fra dødsfaldet med 1/12 månedlig forud.

/--

9. I § 37, STK. 6, 1. PKT., ændres »løbende ydelser« til:

»erstatninger«.

--/

§ 37. Som årsløn regnes skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste i det år, der går forud for datoen for arbejdsskadens indtræden. I årslønnen medregnes værdien af fri kost og logi samt værdien af andre naturalydelser. Årslønnen ansættes efter et skøn, når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte ikke har været beskæftiget til samme løn i hele det foregående år.

Stk. 2. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter værdien af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Årslønnen kan ikke sættes højere end 107.500 kr., reguleret efter § 38.

Stk. 4. Er skadelidte 21 år eller under uddannelse, kan sikringsstyrelsen ved sit skøn over årslønsfastsættelsen tage hensyn til den erhvervsindtægt, skadelidte kunne forvente at opnå efter det fyldte 21. år eller efter uddannelsens afslutning, såfremt arbejdsskaden ikke havde fundet sted. Årslønnen skal dog ansættes til mindst 40.000 kr., reguleret efter § 38, medmindre hans erhvervsevne allerede forud for arbejdsskadens indtræden var nedsat i væsentlig grad.

Stk. 5. For personer, der er forsikret efter § 8, beregnes erstatningen efter en årsløn på 40.000 kr. reguleret efter § 38.

Stk. 6. Til brug ved beregning og regulering af løbende ydelser fastsættes en grundløn. Denne beregnes ved at multiplicere den årsløn, der er fastsat efter reglerne i

Stk. 1-5, med forholdet mellem 107.500 kr. og det maksimale årslønsbeløb, der var gældende da arbejdsskaden indtraf.

/--

10. I § 38, STK. 2, ændres »Løbende ydelsers grundløn« til:

»Grundlønnen«.

11. § 38, STK. 4, affattes således:

»Stk. 4. Ved fastsættelsen af såvel en løbende erstatningsydelse som

en kapitalerstatnig beregnes erstatningen, som om arbejdsskaden

var indtruffet på afgørelsens tidspunkt.«.

--/

§ 38. De i §§ 28, 30 og 37, stk. 3-5, nævnte beløb reguleres med samme procent, som ugelønnen er steget eller faldet i forhold til april kvartal i 1976. Ugelønnen beregnes som den af Danmarks Statistik offentliggjorte gennemsnitlige timefortjeneste (inkl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg) for alle arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i april kvartal, multipliceret med det ugentlige antal arbejdstimer ved fuld sædvanlig arbejdstid. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Løbende ydelsers grundløn, jf. § 37, stk. 6, reguleres med samme procent som de beløb, der er nævnt i

Stk. 1.

Stk. 3. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør hvert år inden udgangen af januar måned, hvilke reguleringer der skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende 1. april.

Stk. 4. Ved fastsættelsen af en løbende årlig ydelse beregnes ydelsen, som om arbejdsskaden var indtruffet på afgørelsens tidspunkt. Det samme gælder kapitalerstatninger, der fastsættes mere end 3 år efter arbejdsskadens indtræden.

Stk. 5. Løbende årlige ydelser, der ikke er delelige med 12, forhøjes til nærmeste med 12 delelige kronebeløb. /--

12. I § 39, STK. 1, 2. PKT., ændres »det formålstjenligt med henblik

på en bedring af den pågældendes erhvervsmæssige eller økonomiske

forhold« til: »at dette ikke vil være økonomisk uforsvarligt«.

13. § 39, STK. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

--/

§ 39. Løbende årlig ydelse, tilkendt efter § 27 for tab af erhvervsevne på mindre end 50 pct., skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til et kapitalbeløb. Anden løbende årlig ydelse, tilkendt efter § 27, kan efter ansøgning fra den erstatningsberettigede helt eller delvis omsættes til et kapitalbeløb, når sikringsstyrelsen skønner det formålstjenligt med henblik på en bedring af den pågældendes erhvervsmæssige eller økonomiske forhold.

Stk. 2. Erstatning for varigt meen, der efter den erstatningsberettigedes ønske udbetales som løbende ydelse, jf. § 28, stk. 4, skal efter anmodning fra den erstatningsberettigede til sikringsstyrelsen omsættes til et kapitalbeløb.

Stk. 3. Tidsbestemt løbende årlig ydelse, tilkendt efter § 31, stk. 2, og § 33 for tab af forsørger, kan under tilsvarende betingelser som anført i stk. 1, 2. pkt, helt eller delvis omsættes til et kapitalbeløb.

Stk. 4. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra sikringsstyrelsen de nærmere regler for omsætning af løbende ydelser til kapitalbeløb.

/--

14. I § 53, STK. 2, ændres »skadelidte eller de efterladte,

forsikringsselskabet samt andre vedkommende« til: »sagens parter«.

--/

§ 53. Med mindre andet er fastsat, træffer sikringsstyrelsen afgørelse af alle spørgsmål efter denne lov.

Stk. 2. Forinden sikringsstyrelsen træffer afgørelse efter §§ 27 og 28 og 30-33, skal den give skadelidte eller de efterladte, forsikringsselskabet samt andre vedkommende lejlighed til at gøre sig bekendt med de foreliggende oplysninger og til at udtale sig om sagen.

Versioner

1. 1988-05-21