Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00117@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar

1987, som ændret ved lov nr. 265 af 13. maj 1987, foretages

følgende ændringer:

1. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der

tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med

boligministerens samtykke. Ombygning eller forandring til

ældreboliger med støtte efter bestemmelserne i lov om boliger for

ældre og personer med handicap kan ske alene med

kommunalbestyrelsens samtykke, jf. dog § 15, stk. 12, og § 86.

Kommunalbestyrelsen indberetter foranstaltningernes omfang til

boligministeren.«

2. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers

ejendomme kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget

herfra er dog pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond samt

pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget

med støtte efter § 54, § 54 a eller kap. 9 a, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning

herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret

efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning

herom.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

3. I § 3, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »jf. stk. 5, nr. 1-6«

til: »jf. stk. 6«.

4. I § 15 indsættes efter stk. 11:

»Stk. 12. Selskabets ledelse kan ikke uden samtykke fra

afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet iværksætte ombygning efter

reglerne i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 13 og 14.

5. I § 62 b, stk. 1, indsættes efter »byggeri,»: »der modtager støtte

efter lov om boliger for ældre og personer med handicap samt

byggeri,».

6. §§ 81, 81 a, 82, 83 og 83 a ophæves.

7. § 84, stk. 1, affattes således:

»De institutioner, som er omhandlet i kapitel 16 i lov om social

bistand, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilvejebringes

som kommunale institutioner eller ved overenskomst med

almennyttige selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen kan i

passende omfang søge sådanne institutioner indrettet i forbindelse

med opførelse af almennyttigt boligbyggeri, eller de kan indrettes

som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem

kommunalbestyrelsen og det almennyttige boligselskab.«

8. § 84, stk. 3, ophæves.

9. § 85, 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til

tilvejebringelse af institutioner efter § 84.«

10. § 86, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Dette gælder uanset hvem der tilvejebringer institutionerne og

boligerne.«

11. I § 86 indsættes efter stk. 3:

»Stk. 4. Reglerne i stk. 2-3 gælder tilsvarende, såfremt der i

ejendomme som nævnt tilvejebringes boliger efter lov om boliger

for ældre og personer med handicap.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald af

støtte efter stk. 2-4.«

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr.

437 af 27. juni 1986, som ændret ved lov nr. 931 af 19. december

1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 8« til: »§ 2, stk. 12«.

2. § 1, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 8,

og § 2, stk. 5 og 6, nævnte formål kan ydes inden for en

lånegrænse på 85 pct. mod kommunal garanti.«

3. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om

boliger for ældre og personer med handicap.«

4. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Indekslån kan desuden ydes til erhvervelse samt ombygning i

forbindelse med erhvervelse af ejendomme med henblik på indretning

af ældreboliger, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6,

stk. 2, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 6. Indekslån kan også ydes til ombygning af ejendomme, der ejes

af bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt

der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger

for ældre og personer med handicap.«

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

5. I § 4, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 7, 9 og 10« til: »§ 2, stk. 9,

11 og 12«, og »§ 2, stk. 7 og 9« ændres til: »§ 2, stk. 9 og 11«.

6. I § 4, stk. 3 og 13, og i § 5, stk. 6, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 2,

og § 2, stk. 3-6« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk.

3-8«.

7. I § 4, stk. 4 og 10, ændres »§ 2, stk. 8« til: »§ 2, stk. 10«.

8. I § 5, stk. 4, ændres »§ 2, stk. 10« til: »§ 2, stk. 12«, og »§ 2,

stk. 8 og 9« ændres til: »§ 2, stk. 10 og 11«.

§ 3

I lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986 og lov

nr. 931 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:

»Stk. 14. Mod kommunal garanti kan lån ydes til finansiering af

ombygning af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger

ud over den i lov om indeksregulerede realkreditlån fastsatte

lånegrænse og ud over ejendommens værdi, såfremt der ydes

rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre

og personer med handicap. Lånet kan ikke overstige 85 pct. af

ombygningens værdi.«

Stk. 14-17 bliver herefter stk. 15-18.

2. I § 10, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres »stk. 10 og stk. 16«

til: »stk. 10 og 17«.

§ 4

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr.

342 af 10. juli 1985, som ændret ved § 2 i lov nr. 299 af 4. juni

1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller fastsættes

efter stk. 2, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for

normernes anvendelse med henblik på at gøre lejligheder egnede for

ældre og personer med handicap.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ældre og personer med

handicap har fortrinsret til lejligheder, for hvilke der er udført

foranstaltninger efter stk. 3. Fortrinsretten tilsidesætter dog

ikke rettigheder, som tidligere beboere har til at vende tilbage

til ejendommen. Fortrinsretten, som skal respekteres af alle

indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er

stiftet, sikres ved tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med kommunalbestyrelsens tilladelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

2. I § 3, stk. 3, som bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og

stk. 3«.

3. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) forbedring af utidssvarende beboelsesejendomme, jf. § 3, stk.

1,».

4. I § 14, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Ønskes der gennemført foranstaltninger i ejendommen efter § 3, stk.

3, skal beboerne inden anvisningen af en erstatningsbolig

tilkendegive, om de ønsker at udnytte deres fortrinsret til at

leje ledige boliger i ejendommen efter afslutningen af

byfornyelsesarbejderne. Tilkendegivelsen er bindende, hvis en

beboer ikke har ønsket at udnytte fortrinsretten.«

5. § 15, stk. 3, sidste pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Såfremt lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen på andelsbasis og

ejendommens lejligheder er egnede som ungdomsboliger eller som

boliger for ældre og personer med handicap, kan boligministeren

efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen

afhændes til de i § 16, stk. 2 og 3, nævnte institutioner med

henblik på anvendelse til ungdomsboliger eller boliger for ældre

og personer med handicap.«

6. I § 32, stk. 1, indsættes efter »ejendomme med«: »utidssvarende«.

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 23.

september 1986, som ændret ved lov nr. 929 af 19. december 1986 og

§ 6 i lov nr. 948 af 23. december 1986, foretages følgende

ændringer:

1. § 34, stk. 1, affattes således:

»De nedenfor nævnte beløb reguleres en gang årligt med en procent,

der er fastsat på finansloven for det foregående år.

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 10.300 kr., jf. § 7,

stk. 3.

2) Fradragsbeløbet pr. barn i husstandsindkomsten på 10.800 kr.,

jf. § 7, stk. 5.

3) Standardbeløb for varmetillæg på 15 kr., jf. § 11, stk. 4.

4) Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse på

5.900 kr., jf. § 14, stk. 1, nr. 2.

5) Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb på 111.500 kr.,

jf. § 18, stk. 1.

6) Grænsebeløbets minimumsbeløb på 6.300 kr., jf. § 18, stk. 1.

7) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 41.100 kr., jf. § 21,

1. pkt.

8) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 21.696 kr., jf.

§ 22, stk. 1, 1. pkt.

9) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 6.300 kr., jf. §

24, stk. 6.

10) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af

tilskud på 732 kr., jf. § 29.

11) Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 1.296 kr., jf.

§ 30.

12) Minimumsbeløb for den årlige huslejeudgift i kommunal

pensionistbolig på 3.100 kr. henholdsvis 2.400 kr., jf. § 59, stk.

2.

13) Maksimumsbeløb for husstandsindkomsten i kommunale

pensionistboliger på 103.100 kr., jf. § 59, stk. 3.«

2. I § 47 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for

ældre og personer med handicap.«

3. § 58 ophæves.

4. Efter § 62 indsættes i kapitel 12:

»§ 62 a. Boligstøtte til pensionister, der 1. juli 1987 eller senere

flytter ind i en beboelseslejlighed, kan ikke ydes efter

bestemmelserne i dette kapitel.«

§ 6

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10. august

1982, som ændret ved lov nr. 298 af 4. juni 1986, foretages

følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6. Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til

ældreboliger, når kommunalbestyrelsen attesterer, at en del af

bygningen indrettes til boliger, der får eller har fået tilsagn om

støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Ældreboligerne og resten af bygningen skal efter opdeling hver for

sig udgøre een samlet ejerlejlighed.«

§ 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1987, dog træder § 1, nr. 6

og 9, først i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 81-83 a i lov om boligbyggeri bevarer

deres gyldighed for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet

tilsagn om støtte inden udgangen af 1987.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, stk. 4, i lov om indeksregulerede

realkreditlån bevarer sin gyldighed for så vidt angår byggeri,

hvortil der i henhold til § 81 i lov om boligbyggeri er givet

tilsagn om rentebidrag inden udgangen af 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 282

§ 1

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. februar

1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 303 af 4. juni 1986 foretages

følgende ændringer:

1. § 3, STK. 5, affattes således:

»STK. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der

tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med

boligministerens samtykke. Ombygning eller forandring til

ældreboliger med støtte efter bestemmelserne i lov om boliger for

ældre og personer med handicap kan ske alene med

kommunalbestyrelsens samtykke, jfr. dog § 15, stk. 12 og § 86.

Kommunalbestyrelsen indberetter foranstaltningernes omfang til

boligministeren.«

2. I § 3 indsættes efter STK. 5 som nyt stykke:

»STK. 6. Udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers

ejendomme kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget

herfra er dog pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget

med støtte efter § 54, § 54 a eller kap. 9 a, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning

herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret

efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning

herom, samt

6) pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

3. I § 15 indsættes efter STK. 11:

»STK. 12. Selskabets ledelse kan ikke uden samtykke fra

afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet iværksætte ombygning efter

reglerne i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 13 og 14.

4. I § 62 B, STK. 1, indsættes efter »byggeri,»: »der modtager støtte

efter lov om boliger for ældre og personer med handicap samt

byggeri,».

5. §§ 81, 81A, 82, 83 og 83A ophæves.

6. § 84, STK. 1, affattes således:

»De institutioner, som er omhandlet i kapitel 16 i lov om social

bistand, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilvejebringes

som kommunale institutioner eller ved overenskomst med

almennyttige selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen kan i

passende omfang søge sådanne institutioner indrettet i forbindelse

med opførelse af almennyttigt boligbyggeri, eller de kan indrettes

som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem

kommunalbestyrelsen og det almennyttige boligselskab.«

7. § 84, STK. 3 ophæves.

8. § 85, 1. PKT. affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til

tilvejebringelse af institutioner efter § 84.«

9. § 86, STK. 1, 2. PKT. affattes således:

»Dette gælder uanset hvem der tilvejebringer institutionerne og

boligerne.«

10. I § 86 indsættes efter stk. 3:

»STK. 4. Reglerne i stk. 2-3 gælder tilsvarende, såfremt der i

ejendomme som nævnt tilvejebringes boliger efter lov om boliger

for ældre og personer med handicap.

Stk. 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om bortfald af

støtte efter stk. 2-4.«.

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr.

437 af 27. juni 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, STK. 2, ændres »§ 2, stk. 8« til: »§ 2, stk. 10«.

2. § 1, STK. 3, affattes således:

»Stk. 3. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 8,

og § 2, stk. 5 og 6, nævnte formål kan dog ydes inden for en

lånegrænse på 85 pct. mod kommunal garanti.«.

3. I § 2, STK. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om

boliger for ældre og personer med handicap.« .

4. I § 2 indsættes efter STK. 4, som nye stykker:

»STK. 5. Indekslån kan desuden ydes til erhvervelse samt ombygning i

forbindelse med erhvervelse af ejendomme med henblik på indretning

af ældreboliger, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6,

stk. 2, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 6. Indekslån kan også ydes til ombygning af ejendomme, der ejes

af bygherren, med henblik på indretning af ældreboliger, såfremt

der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger

for ældre og personer med handicap.«.

Stk. 5-8 bliver herefter stk. 7-10.

5. I § 4, STK. 1, ændres »§ 2, stk. 7 og 8« til: »§ 2 stk. 9 og 10«,

og »§ 2, stk. 7« ændres til: »§ 2, stk. 9«.

6. I § 4, STK. 3 og 13, og i § 5, STK. 6, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 2,

og § 2, stk. 3-5« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk.

3-7«.

7. I § 4 STK. 10, ændres »§ 2, stk. 6« til: »§ 2, stk. 8«.

8. I § 5, STK. 4, ændres »§ 2, stk. 8« til: »§ 2, stk. 10«, og »§ 2,

stk. 6 og 7« ændres til: »§ 2, stk. 8 og 9«.

§ 3

I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14.

august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes efter stk. 13, som nyt stykke:

»STK. 14. Mod kommunal garanti kan lån ydes til finansiering af

ombygning af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger

ud over den i lov om indeksregulerede realkreditlån fastsatte

lånegrænse og ud over ejendommens værdi, såfremt der ydes

rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre

og personer med handicap. Lånet kan ikke overstige 85 pct. af

ombygningens værdi.«.

Stk. 14-17 bliver herefter stk. 15-18.

2. I § 10, STK. 17, der bliver STK. 18, ændres »stk. 10 og stk. 16«

til: »stk. 10 og 17«.

§ 4

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr.

342 af 10. juli 1985, som ændret ved § 2 i lov nr. 299 af 4. juni

1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter STK. 2 som nye stykker:

»STK. 3. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller fastsættes

efter stk. 2, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for

normernes anvendelse med henblik på at gøre lejligheder egnede for

ældre og personer med handicap.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ældre og personer med

handicap har fortrinsret til lejligheder, for hvilke der er udført

foranstaltninger efter stk. 3. Fortrinsretten tilsidesætter dog

ikke rettigheder, som tidligere beboere har til at vende tilbage

til ejendommen. Fortrinsretten, som skal respekteres af alle

indehavere af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er

stiftet, sikres ved tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med kommunalbestyrelsens tilladelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

2. I § 3, STK. 3, som bliver STK. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og

stk. 3«.

3. § 7, STK. 1, NR. 3, affattes således:

»3) forbedring af utidssvarende beboelsesejendomme, jfr. § 3, stk.

1,».

4. I § 14, STK. 2, indsættes som 2. OG 3. PKT.:

»Ønskes der gennemført foranstaltninger i ejendommen efter § 3, stk.

3, skal beboerne inden anvisningen af en erstatningsbolig

tilkendegive, om de ønsker at udnytte deres fortrinsret til at

leje ledige boliger i ejendommen efter afslutningen af

byfornyelsesarbejderne. Tilkendegivelsen er bindende, hvis en

beboer ikke har ønsket at udnytte fortrinsretten.«.

5. § 15, STK. 3, SIDSTE PKT. ophæves og i stedet indsættes:

»Såfremt lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen på andelsbasis,

og ejendommens lejligheder er egnede som ungdomsboliger eller som

boliger for ældre og personer med handicap, kan boligministeren

efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen

afhændes til de i § 16, stk. 2 og 3 nævnte institutioner med

henblik på anvendelse til ungdomsboliger eller boliger for ældre

og personer med handicap.«.

6. I § 32, STK. 1, indsættes efter »ejendomme med«: »utidssvarende«.

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 670 af

23. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 47 indsættes som stk. 2:

»STK. 2. STK. 1, 1. PKT. finder tilsvarende anvendelse på

ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for

ældre og personer med handicap.«

2. § 58 ophæves.

3. Efter § 62 indsættes i kapitel 12:

»§ 62 a. Boligstøtte til pensionister, der 1. januar 1988 eller

senere flytter ind i en beboelseslejlighed, kan ikke ydes efter

bestemmelserne i dette kapitel.«

§ 6

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10. august

1982 som ændret ved lov nr. 298 af 4. juni 1986, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 10, STK. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6. Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til

ældreboliger, når kommunalbestyrelsen attesterer, at en del af

bygningen indrettes til boliger, der får eller har fået tilsagn om

støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Ældreboligerne og resten af bygningen skal efter opdeling hver for

sig udgøre een samlet ejerlejlighed.«

§ 7

IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER M.V.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 81-83 a i lov om boligbyggeri bevarer dog

deres gyldighed, for så vidt angår byggeri, hvortil der er givet

tilsagn om støtte inden udgangen af 1987.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, stk. 3, i lov om indeksregulerede

realkreditlån bevarer dog sin gyldighed, for så vidt angår

byggeri, hvortil der i henhold til § 81 i lov om boligbyggeri er

givet tilsagn om rentebidrag inden udgangen af 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Nærværende forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (§ 1),

lov om indeksregulerede realkreditlån (§ 2), lov om

realkreditinstitutter (§ 3) lov om byfornyelse og boligforbedring

(§ 4), lov om individuel boligstøtte (§ 5) og lov om

ejerlejligheder (§ 6) skal ses som konsekvens af og som et

supplement til det samtidigt fremsatte forslag til lov om boliger

for ældre og personer med handicap.

Forslaget er med de ændringer, der følger af de foretagne ændringer i

det genfremsatte forslag til lov om boliger for ældre og personer

med handicap, en genfremsættelse af det af boligministeren den 29.

januar 1986 fremsatte forslag til følgelovgivning til

ældreboligloven (L 140, folketingsåret 1985-86). Der henvises

herom til folketingstidende 1985-86 spalte 5959 (fremsættelse) og

spalte 6618 (1. behandling). I forslaget er derudover optaget en

ny § 5 om ændringer i lov om individuel boligstøtte og en ny § 6

om ændring af lov om ejerlejligheder. De foreslåede ændringer af

lov om individuel boligstøtte er en genfremsættelse af de

ændringsforslag, der vedrører ældreboliglovgivningen og som i

sidste samling var indarbejdet i § 1 i forslag til lov om ændring

af lov om individuel boligstøtte, om ændring af lov om byfornyelse

og boligforbedring og om ændring af ligningsloven (L 141). Der er

endvidere foretaget en række ændringer i § 2 og § 3 om ændring af

lov om indeksregulerede realkreditlån og om ændring af lov om

realkreditinstitutter under hensyn til de i forslag til lov om

boliger for ældre og personer med handicap foreslåede ændrede

finansieringsregler. Endelig er formuleringen af ændringsforslag §

1, nr. 4 om Byggeskadefonden ændret under hensyn til det fremsatte

forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (L 101), jvf.

nr. 15-20 i det nævnte forslag.

Vedrørende BOLIGBYGGERILOVEN foreslås, AT ombygning af almennyttige

boliger til ældreboliger samt den efterfølgende pantsætning i

forbindelse med endelig prioritering af ombygningsarbejderne ikke

kræver boligministerens samtykke, AT beslutninger om ombygning af

eksisterende almennyttige boliger til ældreboliger er omfattet af

beboerdemokratiet, og AT byggeri, der opføres med støtte efter lov

om boliger for ældre og personer med handicap er omfattet af

reglerne i boligbyggerilovens kapitel 9 a om Byggeskadefonden. I

konsekvens af de foreslåede nye regler i det samtidigt fremsatte

ældreboligforslag foretages tillige forskellige justeringer af

bestemmelserne i boligbyggerilovens kapitel 12 om boliger for

ældre. Således ophæves adgangen til at meddele tilsagn om

statsstøtte til opførelse af lette kollektivboliger samt

boligbyggerilovens regler om, at kommunalbestyrelsen kan

tilvejebringe kommunale pensionistboliger, plejehjem og beskyttede

boliger i almennyttigt boligbyggeri. Disse boliger bliver fremover

omfattet af de foreslåede regler i ældreboligloven. Derimod

bevares reglerne om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med

opførelse af almennyttigt byggeri, eller efter overenskomst med et

almennyttigt boligselskab, kan indpasse og tilvejebringe

daginstitutioner, daghjem o.lign. i henholdsvis nyt og

eksisterende almennyttigt boligbyggeri. Sker det i eksisterende

almennyttigt boligbyggeri, vil som hidtil statsstøtten til de

pågældende boliger bortfalde. Endelig skal nævnes, at det i

tilknytning hertil foreslås, at statsstøtten ved ombygning af

eksisterende almennyttige boliger til ældreboliger ligeledes skal

bortfalde efter tilsvarende regler.

De foreslåede ændringer i REALKREDITLOVEN og INDEKSLåNELOVEN er

konsekvenser af ændringer i den øvrige lovgivning, herunder også

det samtidig fremsatte forslag til lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

Forslag til ændring af LOV OM BYFORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING

(byfornyelsesloven) må ligeledes ses i lyset af og som supplement

til det samtidigt fremsatte forslag til lov om boliger for ældre

og personer med handicap. Ældreboligforslaget - hvorefter

ældreboliger foreslås at kunne tilvejebringes såvel i nybyggeri

som ved ombygning af eksisterende ejendomme - forudsætter, at de

pågældende eksisterende ejendomme, der ønskes indrettet til

ældreboliger, ikke er omfattet af en byfornyelses- eller

boligforbedringsbeslutning, jfr. bemærkningerne til

ældreboliglovforslaget.

Ændringsforslaget tilsigter at muliggøre, at ældre- og

handicapvenlige foranstaltninger kan indgå i en byfornyelses-

eller boligforbedringsbeslutning enten for en hel beboelsesejendom

eller for en eller flere boliger, og således at foranstaltningerne

finansieres med støtte efter byfornyelsesloven. Forslaget

indebærer, at foranstaltningerne kan udføres, uanset om ejendommen

er i privat eje eller er overtaget af kommunen; men kommunen kan

som vilkår for at yde støtte til sådanne foranstaltninger

bestemme, at lejlighederne skal stilles til rådighed for ældre og

personer med handicap. Det er dog samtidig tanken, at den

eksisterende ret for såvel ejere som lejere til at nedlægge veto

mod visse foranstaltninger tillige skal omfatte ældreegnede

foranstaltninger.

Selv om der ønskes gennemført ældreegnede foranstaltninger i en

ejendom, ændres den eksisterende adgang for tidligere beboere til

at vende tilbage til ejendommen efter at byfornyelsesarbejderne er

gennemført ikke af lovforslaget. Derimod foreslås det, at når

ældreegnede foranstaltninger påtænkes gennemført, skal beboerne i

ejendommen allerede inden fraflytningen har fundet sted

tilkendegive, om de ønsker at udnytte fortrinsretten til at vende

tilbage og det foreslås, at tilkendegivelsen skal være bindende,

hvis en beboer ikke har ønsket at udnytte fortrinsretten. På denne

måde vil en kommunalbestyrelse kunne tage stilling til, om en

bestemmelse i en byfornyelses- eller boligforbedringsbeslutning om

at udføre ældreegnede foranstaltninger skal opretholdes eller

frafaldes, fordi der ikke er tilstrækkeligt mange boliger, der

efter arbejdernes gennemførelse kan udlejes til ældre og personer

med handicap.

For så vidt muligt at sikre, at boliger i ejendomme, som

kommunalbestyrelsen råder over og som specielt er gjort egnede for

ældre og personer med handicap, bevares som udlejningsboliger med

fortrinsret fremover for disse persongrupper, har det været

overvejet at foreslå, at pligten til at forsøge at stifte

andelsboligforeninger ikke skal omfatte ejendomme, hvor der for

mindst halvdelen af boligerne i ejendommen er gennemført

omfattende ældreegnede foranstaltninger. Når en sådan bestemmelse

alligevel ikke er foreslået indsat er baggrunden, at det må anses

for overvejende sandsynligt, at der kun vil blive udført

ældreegnede foranstaltninger i en ejendom, der er eller vil blive

beboet af ældre, og at det tilsvarende må anses for mest

sandsynligt, at der ikke i denne persongruppe vil være flertal for

at stifte en andelsboligforening. En bestemmelse med det nævnte

indhold har derfor ikke forekommet at ville få den store

praktiske betydning.

Ved de foreslåede ændringer af LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE ophæves

begrebet »kommunale pensionistboliger« samtidig med at der åbnes

adgang til at kommunerne kan yde lån til beboerindskud til boliger

tilvejebragt efter lov om boliger for ældre og personer med

handicap efter tilsvarende regler som gælder for lån til

beboerindskud i almennyttigt boligbyggeri.

Af hensyn til finansieringen, herunder pantsætning og

garantistillelse for den yderste del af belåningen, foreslås

endelig en ændring af EJERLEJLIGHEDSLOVEN, således at der ved

etablering af ældreboliger kan ske opdeling af en bygning på en

sådan måde, at ældreboligerne udgør een ejerlejlighed og den

resterende del af bygeningen een anden lejlighed.

Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser

samt til bemærkningerne til forslag til lov om boliger for ældre

og personer med handicap.

FORSLAGETS ADMINISTRATIVE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER

I modsætning til hvad der iøvrigt gælder for væsentlige forandringer

og pantsætning af almennyttige ejendomme skal boligministeren

efter forslaget ikke godkende ældreboligombygninger eller

pantsætning af almennyttigt boligbyggeri i forbindelse med endelig

prioritering af ældreboligarbejderne. Ældre- og handicapegnede

foranstaltninger vil kunne medtages i en byfornyelses- eller

boligforbedringsbeslutning som et supplement til de forbedringer,

der skal udføres for at gøre en beboelsesejendom tidssvarende, og

de besluttes og gennemføres i det væsentlige efter samme regler,

som gælder for andre forbedringer. Disse forslag skønnes som følge

heraf ikke at indebære administrative konsekvenser af betydning.

Bortfaldet af tilsagnsgivningen til lette kollektivboliger vil

isoleret set betyde administrative lettelser. Disse opvejes

imidlertid af det administrative merarbejde i tilknytning til

ældreboligloven. Der henvises herom til det samtidig fremsatte

forslag til lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Ældre- og handicapvenlige foranstaltninger kan i vidt omfang i

forbindelse med byfornyelses- og boligforbedringsbeslutninger

udføres i eksisterende lejligheder uden betydelige merudgifter

samtidig med udførelsen af de arbejder, som gennemføres for at

gøre lejlighederne tidssvarende.

Omfattende foranstaltninger, f.eks. installation af elevator for at

gøre lejlighederne tilgængelige for kørestolsbrugere og andre

personer med svære handicap, vil derimod medføre betydelige

merudgifter, og i det omfang sådanne foranstaltninger gennemføres,

vil antallet af byfornyede og boligforbedrede lejligheder - ved

uændret tilsagnsramme på finansloven til byfornyelse og

boligforbedring - kunne påvirkes i nedadgående retning. Det må

påregnes, at indførelse af ældre- og handicapvenlige

foranstaltninger vil indebære, at en større del af udgifterne ved

boligforbedringen ikke kan dækkes gennem en forøgelse af

boligudgiften for beboerne, således at en større del af udgiften

må støttes med afdragsbidrag, ligesom en mindre stigning i

udgifterne til boligydelse og boligsikring må påregnes.

Der kan påregnes statslige besparelser i det omfang driftsstøtten

bortfalder, fordi ældreboligerne indplaceres i eksisterende

almennyttigt boligbyggeri. Tilsvarende vil i mindre omfang kunne

ske tilbagebetaling af ydet grundkapitallån. Da ældreboligerne

imidlertid fortrinsvis må påregnes indrettet i det lidt ældre

byggeri, der ikke i forvejen er relativt velegnet til beboelse af

ældre, og hvor der derfor ikke er støtte der vil skulle bortfalde,

forventes dog ikke større økonomiske konsekvenser af dette

forslag. I det omfang det alligevel sker, vil de statslige

besparelser og indtægter modsvares af tilsvarende kommunale

merudgifter. Det skal dog i tilknytning hertil anføres, at der til

eventuelle forandringer til ældrebolig af disse boliger kan ydes

støtte efter ældreboliglovens regler, således at der også til

disse ombygninger ydes statslige rentebidrag indenfor de i

ældreboligloven fastsatte rammer.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1 og 2

For at undgå en uhensigtsmæssig og tidskrævende administration

foreslås, at ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber,

skal kunne ombygges til ældreboliger med støtte efter lov om

boliger for ældre og personer med handicap, uden at

boligministeren (Boligstyrelsen) skal give samtykke hertil. I

konsekvens heraf foreslås endvidere, at udstedelse af pantebreve i

forbindelse med endelig prioritering af de pågældende arbejder,

ligesom ved arbejder efter sanerings- og byfornyelsesloven, skal

kunne ske uden boligministerens (Boligstyrelsens) samtykke. For at

danne sig et overblik over, i hvilket omfang almennyttige boliger

bliver ombygget til ældreboliger, foreslås dog samtidig, at

kommunalbestyrelsen skal foretage en indberetning til

boligministeren (Boligstyrelsen) herom.

Omformuleringen og opdelingen i 2 stykker ændrer ikke

realitetsindholdet af bestemmelsen vedrørende andre forhold.

Væsentlig forandring og pantsætning i øvrigt skal således med de

allerede nu i loven nævnte undtagelser fortsat tiltrædes af

boligministeren, ligesom afhændelse altid - også hvor boligerne

ændres til ældreboliger - skal godkendes af boligministeren.

I tilknytning hertil skal endelig bemærkes, at der - uanset hel eller

delvis overgang til ældreboliger vil være mulighed for pantsætning

i forbindelse med en evt. senere finansiering af forbedringer

eller opretning af en almennyttig ejendom. I det samtidigt

fremsatte forslag til lov om boliger for ældre og personer med

handicap, er det således foreslået, at sådanne lån - under

iagttagelse af reglerne i lov om boligbyggeri - vil kunne optages

med pant forud for lån, der optages i medfør af ældreboligloven.

Til nr. 3

Det foreslås, at beboerdemokratiet i afdelingerne - i lighed med,

hvad der gælder for moderniserings- og forbedringsarbejder i

øvrigt - skal omfatte boligselskabets muligheder for at indgå

aftaler med kommunalbestyrelsen om omdannelse af almennyttige

boliger til ældreboliger. Således skal såvel afdelingsbestyrelsen

som afdelingsmødet efter forslaget godkende en sådan aftale.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at ældreboligombygninger ikke

vil medføre boligafgiftsforhøjelser for de boligtagere, der bebor

andre boliger end de, der indrettes til ældreboliger. Derimod må

de boligtagere, der bebor de pågældende boliger i forbindelse med

nødvendige ombygninger tåle den deraf følgende

boligafgiftsforhøjelse. Boligtagerne vil dog samtidig - såfremt

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt - være berettiget til at

modtage individuel boligstøtte efter de særlig gunstige regler i

lov om individuel boligstøtte om forbedringsboligstøtte. I

tilknytning hertil vil der ved en ændring af bekendtgørelsen om

almennyttig boligvirksomhed blive indført en bestemmelse om, at

boligtagere i almennyttige boliger, der overgår til ældreboliger,

skal have fortrinsret til en anden tilsvarende bolig i

boligselskabet eller skal have ret til inden for boligselskabet at

bytte sig til en større lejlighed, såfremt den, der byttes med,

kan godkendes af kommunen som berettiget til en ældrebolig. Herved

sikres, at der i forbindelse med ældreboligomdannelsen tages det

størst mulige hensyn til den oprindelige boligtager samtidig med,

at mobiliteten vil blive fremmet med det formål, at ældreboligerne

hurtigst muligt stilles til rådighed for de befolkningsgrupper, de

indrettes med henblik på.

Til nr. 4

I forhold til den foreslåede ændring af bestemmelser i det fremsatte

forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (L 101, nr.

15-20) - hvortil henvises - vil forslaget udvide kredsen af

byggerier, der er omfattet af reglerne i boligbyggerilovens

kapitel 9 a om Byggeskadefonden til også - efter tilsvarende

regler - at omfatte boliger opført eller ombygget med støtte efter

bestemmelserne i lov om boliger for ældre og personer med

handicap.

Til nr. 5

I tilknytning til det samtidig fremsatte forslag til lov om boliger

for ældre og personer med handicap ophæves ved nærværende forslag

adgangen til at meddele tilsagn om støtte til opførelse af lette

kollektivboliger efter 31. december 1987.

De regler, der vedrører driften af og huslejefastsættelsen i sådanne

boliger, hvortil tilsagn er meddelt, bevares dog, ligesom

realkreditinstitutterne også efter den 1. januar 1988 vil kunne

yde lån til de byggerier, der har opnået tilsagn om støtte inden

udgangen af 1987, jfr. forslagets § 7, stk. 2 og 3.

Til nr. 6

Som nævnt i bemærkningerne til forslaget til lov om boliger for ældre

og personer med handicap vil der af socialministeren blive fremsat

et lovforslag med nødvendige konsekvensændringer i bistandsloven.

Ved ændringen af boligbyggerilovens § 84 fastslås, at i det omfang

institutioner efter bistandslovens kapitel 16 herefter fortsat kan

oprettes, vil disse som hidtil kunne indrettes i almennyttige

bebyggelser. Det gælder bl.a. daginstitutioner for børn og unge

samt servicearealer for ældre og personer med handicap (daghjem,

dagcentre, vagtrum o.lign.). Desuden vil såvel de boliger som

institutioner, amtsrådet i henhold til bistandslovens kapitel 17

kan indrette, fortsat kunne tilvejebringes i almennyttigt

boligbyggeri efter de hidtil gældende regler.

Til nr. 7

Adgangen til at tilvejebringe kommunale pensionistboliger i

almennyttigt byggeri foreslås ophævet, idet adgangen til at

tilvejebringe sådanne boliger i det hele taget foreslås ophævet

ved § 5 i nærværende forslag om ændring af lov om individuel

boligstøtte. Der henvises nærmere hertil.

Til nr. 8 og 9

Ændringerne er konsekvenser af ændringsforslag nr. 5-7.

Til nr. 10

En af intentionerne bag forslaget til lov om boliger for ældre og

personer med handicap er at fremskaffe flere boliger, der er

velegnet til beboelse for ældre og personer med handicap. Målet må

derfor være, at de økonomiske ressourcer, der anvendes på dette

område fortrinsvis anvendes til nybyggeri og til ombygning af

ældre eksisterende boliger, der er mindre velegnede til beboelse

af de nævnte befolkningsgrupper. Da tilvejebringelsen af

ældreboliger tillige skal være en kommunal opgave, foreslås

derfor, at der ved ombygning af eksisterende almennyttige boliger

til ældreboliger skal stilles krav om tilbagebetaling og ophør af

statslig støtte efter de samme regler, som nu er gældende ved

tilvejebringelse af beskyttede boliger og plejehjem i eksisterende

almennyttigt byggeri, og som efter forslaget fortsat vil være

gældende ved indretning af institutioner og servicearealer

(daghjem, dagcenter, vagtstuer o.lign.), der tilvejebringes af

kommunen efter bistandslovens kapitel 16, samt boliger og

institutioner, der tilvejebrings af amtsrådet efter reglerne i

bistandslovens kapitel 17.

Forslaget betyder, at kommunerne i det nye og lidt nyere almennyttige

byggeri, der er relativt velegnet til beboelse af ældre, vil

skulle overtage statens driftsstøtte (rentesikring/ afdrags- og

rentebidrag) til de boliger, der ombygges til ældreboliger. I

almennyttige afdelinger opført med tilsagn efter 1975 skal de

tillige tilbagebetale statens og landsbyggefondens andel af

grundkapitalen samt overtage de statslige garantier på

realkreditlånene. Dermed vil kun de ældre og lidt ældre

statsstøttede boliger kunne omdannes til ældreboliger uden

yderligere kommunale udgifter end ombygningsudgifterne ved

ældreboligindretningen indebærer. Således oppebærer kun de

færreste byggerier opført før end begyndelsen af 1970'erne en

støtte, der vil skulle bortfalde.

Det skal endvidere i tilknytning hertil anføres, at der ikke i

forslag til lov om boliger for ældre og personer med handicap er

foreslået åbnet adgang til, at kommunerne kan optage lån eller få

rentebidrag fra staten til den støtte der bortfalder eller de lån,

der skal tilbagebetales. Derimod vil ombygningsarbejderne kunne

finansieres efter tilsvarende regler som i øvrigt gælder for

tilvejebringelse af ældreboliger.

Med henblik på at finde en administrativ hensigtmæssig ordning vil

Boligministeriet efter lovens vedtagelse optage drøftelser med

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning,

Boligselskabernes Landsforening og Kommunernes Landsforening om

specielt fastlæggelse af tidspunktet for tilbagebetaling af

eventuelle lån og bortfald af eventuel driftsstøtte ved

tilvejebringelse af ældreboliger i eksisterende almennyttigt

boligbyggeri.

TIL § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 2

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag nr. 5 i § 1 om ændring af

lov om boligbyggeri, hvorefter adgangen til at meddele tilsagn om

støtte til opførelse af lette kollektivboliger ophæves med

virkning fra den 1. januar 1988. Forslaget skal desuden ses i

sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om boliger

for ældre og personer med handicap, hvorefter boligernes

anskaffelsessum foreslås finansieret med et kommunelån hhv.

kommunal grundkapital, hvis kommunen selv er bygherre, på 13 pct.,

samt med et beboerindskud på 2 pct. Dette forslag giver mulighed

for, at 85 pct. af anskaffelsessummen kan finansieres med

indeksregulerede realkreditlån.

Til nr. 3 og 4

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag

til lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Selve hjemmelen til at yde indekslån til boliger omfattet af

forslaget til lov om boliger for ældre og personer med handicap

foreslås fastsat i lov om indeksregulerede realkreditlån på samme

måde, som hjemmelen til at yde indekslån til statsstøttet byggeri

omfattet af lov om boligbyggeri er fastsat i indekslåneloven.

Til nr. 5-8

Ændringerne er en følge af ændringerne i nr. 3 og 4 af lovens § 2.

TIL § 3

Til nr. 1

I eksisterende ejendomme, der ombygges til ældreboliger, vil det

kunne forekomme, at summen af eksisterende lån og ombygningslånet

overstiger den maksimale lånegrænse på 85 pct. af ejendommens

værdi. Det foreslås derfor på samme måde som ved lån til

byfornyelses-, boligforbedrings- og saneringsarbejder at give

adgang til at fravige denne lånegrænse mod kommunal garanti ved

lån til ombygning m.v. af ejendomme med henblik på indretning af

boliger for ældre og personer med handicap, hvortil der ydes

rentebidrag efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og

personer med handicap. I følge forslaget til den nævnte lov

finansieres 13 pct. af ombygningens værdi med kommunelån, 2 pct.

dækkes af beboerindskud, mens 85 pct. af ombygningens værdi er

forudsat finansieret med indeksregulerede realkreditlån. Der vil

i medfør af § 11, stk. 1 i lov om realkreditinstitutter blive

fastsat regler om værdiansættelsen, der skal danne grundlag for

udmålingen af disse indekslån.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse.

TIL § 4

Til nr. 1

Bestemmelserne i byfornyelseslovens § 3, stk. 1, danner overgrænsen

for, hvilke foranstaltninger, der kan udføres for at gøre en

lejlighed tidssvarende som led i byfornyelse og boligforbedring.

Efter stk. 2 kan boligministeren fastsætte, at yderligere normer

skal søges opfyldt for at gøre lejligheden tidssvarende, men disse

normer må ligge indenfor, hvad byggelovgivningen foreskriver for

almindeligt nyt boligbyggeri.

Forslagets stk. 3 giver mulighed for, som led i byfornyelse og

boligforbedring, at fastsætte videregående normer med henblik på

at gøre lejligheder egnede for ældre og personer med handicap.

Disse normer kan omfatte:

1. foranstaltninger, der ikke medfører ekstra udgifter, men som kan

opfyldes ved at vælge gennemarbejdede løsninger, kombineret med

egnede materialer og komponenter

2. foranstaltninger, der medfører begrænsede ekstraudgifter, som

f.eks. opsætning af håndgreb og håndlister, udskiftning af

belægninger og dørgreb, fjernelse af dørtrin o.lign. samt mindre

ændringer af køkkeninventar og sanitetsudstyr

3. foranstaltninger, der er særligt udgiftskrævende og medfører

omfattende indgreb i bygningen, f.eks. udvidelse af dørlysninger

samt af køkken og wc/ baderum for at skabe plads til kørestole

eller etablering af elevator, skrålift eller altangange med ramper

for at give kørestolsbrugere og gangbesværede adgang til etagerne.

Mens foranstaltningerne, som er beskrevet under gruppe 1 og 2, kan

udføres i et stort antal lejligheder, vil udførelsen af de

foranstaltninger, som er beskrevet i gruppe 3 forudsætte, at

bygningen eller et afsnit deraf er særligt egnet til indretningen.

Merudgiften ved foranstaltningernes udførelse må stå i et rimeligt

forhold til antallet af lejligheder, der omfattes af

foranstaltningerne, og ses i lyset af bygningens restlevetid og

af, om bygningen efter forbedringen er særligt egnet for ældre og

personer med handicap. I denne forbindelse må også tages hensyn

til, hvorvidt bygningen er beliggende i et kvarter, hvor

indkøbsmuligheder og kollektiv trafikbetjening er til stede inden

for en overkommelig afstand, ligesom parkeringsmulighed bør

forefindes umiddelbart ved boligens indgang.

Det foreslåede nye stk. 4 har til formål at sikre, at de lejligheder,

for hvilke der udføres de i grupperne 1-3 nævnte foranstaltninger

med offentlig støtte, i vidt omfang kan komme ældre og personer

med handicap, som har særligt behov for sådanne lejligheder, til

gode ved at give dem fortrinsret til lejlighederne. Bestemmelsen

om, at fortrinsretten følger ejendommen uanset overdragelse eller

tvangsauktion, svarer til bestemmelsen i forslaget til

ældreboligloven.

Kommunalbestyrelsen tilkendegiver, hvilke lejligheder der ønskes

omfattet af fortrinsretten. Som følge af vetobestemmelserne vil

det være frivilligt, om en privat ejer vil acceptere

foranstaltninger efter stk. 3 udført på sin ejendom. Dette gælder

også fortrinsretten.

Tidligere lejeres mulighed for at vende tilbage til ejendommen er et

væsentligt element i byfornyelsesloven, som foreslås bibeholdt

forud for fortrinsretten for ældre og personer med handicap.

Ifølge de eksisterende bestemmelser om vetoret kan såvel en ejer som

et flertal af lejerne modsætte sig visse forbedringer (henholdsvis

ejerveto og kollektivt veto), ligesom den enkelte beboer kan

modsætte sig visse forbedringer, der alene vedrører den

pågældendes bolig (individuel vetoret). De nævnte former for

vetoret gælder ifølge loven for opfordringsejendomme, dvs.

ejendomme, hvor forbedringerne skal gennemføres af en privat ejer

efter opfordring af kommunalbestyrelsen. I en redegørelse af 7.

november 1985 fra boligministeren til folketingets boligudvalg er

det endvidere foreslået, at lejernes kollektive og individuelle

vetoret i opfordringsejendomme, udvides til tillige at omfatte

ejendomme, som kommunalbestyrelsen råder over. Det er herved

forudsat, at et flertal af lejerne enten bliver boende under

ombygningen eller blot midlertidigt anvises en erstatningsbolig.

Visse foranstaltninger kan der ifølge lovens § 19, stk. 5, ikke

nedlægges veto imod. Dette gælder bl.a. foranstaltninger, der er

af almen betydning for områdets forbedring eller for bygningens

forbedring.

Det er ikke tanken, at de foreslåede ældreegnede foranstaltninger

efter § 3, stk. 3, skal kunne betragtes som værende af almen

betydning for områdets eller for bygningens forbedring, og

bestemmelsen vil blive administreret i overensstemmelse hermed.

Da ej heller de øvrige foranstaltninger efter § 19, stk. 5, som er

undtaget fra vetoretten, omfatter ældreegnede foranstaltninger,

betyder det således, at ældreegnede foranstaltninger er omfattet

af den eksisterende vetoret.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af den som nr. 1 foreslåede ændring.

Til nr. 3

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 3 med ældreegnede

foranstaltninger, foreslås det præciseret, at en

byfornyelsesbeslutning skal vedrøre utidssvarende

beboelsesejendomme, således at beslutningen ikke kan indskrænkes

til at omfatte ejendomme, hvor der alene er behov for udførelse af

ældreegnede foranstaltninger.

Til nr. 4

Efter de gældende regler skal beboere, der er blevet genhuset som

følge af byfornyelsesarbejder, først efter arbejdernes

færdiggørelse tilkendegive, om de ønsker at udnytte deres

fortrinsret til at vende tilbage til ejendommen.

Det foreslås at kræve, at beboerne, når der er tale om en ejendom,

hvor der ønskes gennemført ældreegnede foranstaltninger efter § 3,

stk. 3, allerede inden fraflytningen har fundet sted skal

tilkendegive, om de ønsker at vende tilbage til ejendommen. På

baggrund af tilkendegivelsens store betydning for beboerne, har

man samtidig fundet det rigtigst i lovteksten at præcisere, at en

sådan tilkendegivelse er bindende, hvis en beboer ikke har ønsket

at udnytte fortrinsretten.

Forslaget har til formål at klargøre for kommunalbestyrelsen, om og i

hvilket omfang der bør udføres ældreegnede foranstaltninger i en

ejendom. Denne afgørelse vil afhænge dels af hvor mange af

beboerne, der ønsker at udnytte deres fortrinsret til at vende

tilbage og dels af, hvilken aldersklasse disse beboere befinder

sig i. Det foreslåede tidspunkt for tilkendegivelsen ligger efter,

at kommunalbestyrelsen har truffet byfornyelsesbeslutning, og

tilkendegivelsen vil derfor i givet fald kunne betyde, at

beslutningen må ændres. En fremrykning af tidspunktet for

tilkendegivelsen til et tidspunkt enten efter udsendelsen af §

9-redegørelsen eller efter offentliggørelsen af

byfornyelsesforslaget skønnes imidlertid at give beboerne for kort

tid til at tage stilling til spørgmålet, ligesom

byfornyelsesarbejdernes omfang på dette tidspunkt ikke er

tilstrækkeligt fastlagt, som følge af beboernes ret til at

nedlægge veto. På den anden side vil en udskydelse af tidspunktet

for tilkendegivelsen til efter genhusningen har fundet sted betyde

et forøget administrativt arbejde for kommunen.

Til nr. 5

Efter de eksisterende regler kan boligministeren tillade, at en

ungdomsboliginstitution erhverver en ejendom, hvis boliger er

egnede som ungdomsboliger.

Bestemmelsen foreslås udvidet, således at tillige institutioner for

ældre og personer med handicap vil kunne erhverve ejendomme, hvis

boliger er egnede for disse persongrupper.

Til nr. 6

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 3 med ældreegnede

foranstaltninger, foreslås det præciseret, at en

boligforbedringsbeslutning skal vedrøre utidssvarende

beboelsesejendomme, således at beslutningen ikke kan indskrænkes

til at omfatte ejendomme, hvor der alene er behov for udførelse af

ældreegnede foranstaltninger.

TIL § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at der skal kunne ydes lån til betaling af

beboerindskud til lejligheder, der opføres eller indrettes i

eksisterende bygninger i henhold til lov om boliger for ældre og

personer med handicap, efter bestemmelserne i §§ 48-49.

Til nr. 2 og 3

Som led i regeringens gennemførelse af en

ældreboligfinansieringsreform harmoniseres finansieringsreglerne

for alle ældreboligformer (plejehjem, beskyttede boliger, lette

kollektivboliger og kommunale pensionistboliger). Man kan herefter

nøjes med eet ældreboligbegreb. Derfor ophæves begrebet

»kommunal pensionistbolig«. For de pensionister, som allerede

bebor en kommunal pensionistbolig, opretholdes de hidtidige

udlejede kommunale pensionistboliger i det eksisterende system,

men ved genudlejning efter 1. januar 1988 kan der ikke gives

boligydelse efter de specielle regler i lovens kapitel 12 om

kommunale pensionistboliger. Disse boliger må således udlejes på

almindelige vilkår med en dertil knyttet ret til boligstøtte efter

lovens kapitel 4 a, såfremt de almindelige betingelser herfor er

opfyldt.

TIL § 6

Til nr. 1

Bestemmelsen giver mulighed for opdeling i ejerlejligheder af

bygninger, hvori der skal indrettes ældreboliger. Opdeling i

ejerlejligheder er nødvendig af hensyn til den særlige

finansiering, herunder pantsætning og garantistillelse, af

ældreboligerne. Bestemmelsen forudsætter, at ældreboligerne bliver

een ejerlejlighed, og at resten af bygningen bliver een

ejerlejlighed. Det bemærkes endelig, at videreopdeling ikke kan

finde sted medmindre dette følger af bestemmelsen i

ejerlejlighedslovens § 10, stk. 3.

TIL § 7

Tilsvarende ældreboliglovforslaget foreslås, at nærværende

lovforslags ændringer træder i kraft den 1. januar 1988. Der kan

således heller ikke fra og med 1988 gives tilsagn om offentlig

støtte til lette kollektivboliger. Med den foreslåede affattelse

af stk. 2 og 3 vil der dog fortsat kunne ydes realkreditlån til de

lette kollektivboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig

støtte inden den 1. januar 1988, ligesom en allerede bevilget

støtte og garanti til sådanne boliger opretholdes efter hidtil

gældende regler. Endelig foreslås de regler der vedrører driften

af og huslejefastsættelsen i de lette kollektivboliger, der har

opnået tilsagn om støtte inden den 1. januar 1988 bevaret uændret.

§ 1

I lov om boligbyggeri, jfr. lovbekendtgørelse nr. 80 af 3. februar

1986, som ændret ved § 2 i lov nr. 303 af 4. juni 1986 foretages

følgende ændringer:

1. § 3, STK. 5, affattes således:

»STK. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der

tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med

boligministerens samtykke. Ombygning eller forandring til

ældreboliger med støtte efter bestemmelserne i lov om boliger for

ældre og personer med handicap kan ske alene med

kommunalbestyrelsens samtykke, jfr. dog § 15, stk. 12 og § 86.

Kommunalbestyrelsen indberetter foranstaltningernes omfang til

boligministeren.«

2. I § 3 indsættes efter STK. 5 som nyt stykke:

»STK. 6. Udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers

ejendomme kan kun ske med boligministerens samtykke. Undtaget

herfra er dog pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget

med støtte efter § 54, § 54 a eller kap. 9 a, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning

herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret

efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller

lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt

kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning

herom, samt

6) pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

--/ STK. 5. Afhændelse eller væsentlig forandring af ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan kun ske med boligministerens samtykke. Det samme gælder udstedelse af pantebreve i almennyttige boligselskabers ejendomme bortset fra pantebreve, der udstedes i forbindelse med:

1) ejendomserhvervelse,

2) optagelse af byggelån,

3) endelig prioritering af nyopførte ejendomme,

4) endelig prioritering af ejendomme, der er udbedret eller ombygget med støtte efter § 54, § 54a eller kap. 9a, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom,

5) endelig prioritering af ejendomme, der er ombygget eller forbedret efter lov om sanering eller lov om byfornyelse og boligforbedring, såfremt kommunalbestyrelsen har forsynet pantebrevet med en påtegning herom, samt

6) pantebreve til Boligselskabernes Landsbyggefond.

/--

3. I § 15 indsættes efter STK. 11:

»STK. 12. Selskabets ledelse kan ikke uden samtykke fra

afdelingsbestyrelsen og afdelingsmødet iværksætte ombygning efter

reglerne i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«

Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 13 og 14.

4. I § 62, STK. 1, indsættes efter »byggeri,»: »der modtager støtte

efter lov om boliger for ældre og personer med handicap samt

byggeri,»:

--/ § 62b. Byggeskadefonden er en selvejende institution, der har til formål at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet. Fonden omfatter byggeri, som modtager tilsagn om offentlig støtte efter § 48, § 63, § 67 eller § 81 efter den 30. juni 1986.

/--

5. §§ 81, 81A, 82, 83 og 83A ophæves.

6. § 84, STK. 1, affattes således:

»De institutioner, som er omhandlet i kapitel 16 i lov om social

bistand, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilvejebringes

som kommunale institutioner eller ved overenskomst med

almennyttige selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen kan i

passende omfang søge sådanne institutioner indrettet i forbindelse

med opførelse af almennyttigt boligbyggeri, eller de kan indrettes

som bestanddele af en boligbebyggelse efter overenskomst mellem

kommunalbestyrelsen og det almennyttige boligselskab.«

7. § 84, STK. 3 ophæves.

8. § 85, 1. PKT. affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til

tilvejebringelse af institutioner efter § 84.«

9. § 86, STK. 1, 2. PKT. affattes således:

»Dette gælder uanset hvem der tilvejebringer institutionerne og

boligerne.«

10. I § 86 indsættes efter stk. 3:

»STK. 4. Reglerne i stk. 2-3 gælder tilsvarende, såfremt der i

ejendomme som nævnt tilvejebringes boliger efter lov om boliger

for ældre og personer med handicap. STK. 5. Boligministeren kan

fastsætte nærmere regler om bortfald af støtte efter stk. 2-4.«.

--/ Kapitel 12 BOLIGER FOR ÆLDRE Sociale institutioner m.v. § 81. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om rentebidrag til opførelse af hjem og boliger, som ikke omfattes af lov om social bistand, men som opføres af almennyttige selvejende institutioner til brug for ældre, syge og svagelige (lette kollektivboliger), og hvortil der ydes indekslån. Boligerne skal opføres i tilknytning til plejehjem, daghjem, dagcentre eller med anden særlig mulighed for at yde beboerne hurtig hjælp i akutte sygdomstilfælde. Boligernes udstyr og størrelse skal være i overensstemmelse med reglerne om kommunale pensionistboliger i lov om individuel boligstøtte. STK. 2. Tilsagn om statsstøtte kan gives til opførelse af indtil 1.000 lette kollektivboliger i hvert af finansårene 1985 og 1986. Udnyttes bevillingskvoten i et finansår ikke fuldt ud, overføres den resterende del til det følgende finansår. En eventuel uudnyttet del af bevillingskvoten for 1985, overføres til 1986. STK. 3. Tilsagn om statsstøtte kan kun gives, hvis kommunalbestyrelsen påtager sig at yde den støtte, der er nævnt i § 81 a, stk. 4, og § 85. STK. 4. Findes der ikke i lovgivningen regler for administrationen af og tilsynet med institutioner, som opnår støtte efter

Stk. 1, kan sådanne regler fastsættes af boligministeren.

Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 13, stk. 2, 53, 56, 58, stk. 2 og 59-62 a, finder tilsvarende anvendelse for byggerier, der opføres med støtte efter stk. 1. § 81 a. Rentebidrag udgør et beløb, der svarer til udgiften til forrentning af indekslån samt til administrations- og reservefondsbidrag. STK. 2. Rentebidrag ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet. STK. 3. Statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 90 pct. af det fulde rentebidrag. STK. 4. Kommunens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 10 pct. af det fulde rentebidrag. STK. 5. Halvdelen af kommunens andel af rentebidraget fordeles i hovedstadsområdet mellem kommunerne i dette område efter reglerne om fordeling af boligstøtte i lov om individuel boligstøtte. STK. 6. Boligministeren kan helt eller delvis bringe betaling af rentebidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau. § 82. Indtil 10 pct. af ejendommens værdi tilvejebringes ved indskud fra boligtagerne. Indskuddets størrelse godkendes af kommunalbestyrelsen. STK. 2. Ved fraflytning kan institutionen foretage modregning i beboerindskuddet for boligtagerens forpligtelser over for institutionen, herunder for eventuelle udgifter til det lejedes kontraktmæssige istandsættelse. Institutionen kan stille udbetalingen helt eller delvis i bero, indtil den har modtaget indskud fra den, der overtager lejligheden. § 83. Bestemmelsen i § 7 finder anvendelse ved fastsættelse og regulering af lejen m.v. for boliger opført for ældre, syge og svagelige, der er omfattet af en af følgende bestemmelser:

1) § 81 i denne lov,

2) § 73 i bekendtgørelse nr. 317 af 31. maj 1976 af lov om boligbyggeri med senere ændringer,

3) § 72 i bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri, eller

4) § 63 i bekendtgørelse nr. 239 af 15. juni 1965 af lov om boligbyggeri. ST. 2. Lejeforhøjelser skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke forhøjelser som følge af stigninger i skatter og afgifter. § 83 a. Selskabet eller institutionen kan opsige lejeaftalen med 3 måneders varsel ved lejerens død. § 87 i lov om leje finder tilsvarende anvendelse. STK. 2. Opsigelse efter stk. 1 kan kun ske, når lejerens efterladte ægtefælle eller, såfremt lejeren dør uden at efterlade sig ægtefælle, en anden person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med lejeren, samtidig anvises en anden passende lejlighed. § 84. De institutioner og boliger, som er omhandlet i kapitel 16 i lov om social bistand, nemlig:

1) daginstitutioner for børn og unge,

2) daghjem og dagcentre,

3) plejehjem og

4) beskyttede boliger, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse tilvejebringes som kommunale institutioner eller ved overenskomst med almennyttige selvejende institutioner. Kommunalbestyrelsen kan i passende omfang søge sådanne institutioner og boliger indrettet i forbindelse med opførelse af almennyttigt boligbyggeri. De kan indrettes som bestanddele af boligbebyggelsen efter overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og det almennyttige boligselskab. STK. 2. Reglerne i stk. 1 gælder for de institutioner og boliger, der er omhandlet i kapitel 17 i lov om social bistand, og som amtsrådet efter aftale med et almennyttigt boligselskab søger tilvejebragt i almennyttigt boligbyggeri. STK. 3. Endvidere kan kommunalbestyrelsen i almennyttigt boligbyggeri tilvejebringe kommunale pensionistboliger, jfr. lov om individuel boligstøtte. § 85. Kommuner kan yde lån eller garanti for lån til tilvejebringelse af boliger og institutioner efter §§ 81 og 84. For indekslån kan garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, dog højst inden for 90 pct. af ejendommens værdi, jfr. § 60. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. § 86. Der kan ikke til institutioner og boliger som nævnt i

§ 84 ydes statslån eller lån af midler fra Boligselskabernes Landsbyggefond, jfr. kap. 4 og 6, eller rentebidrag, jfr. kap. 7. Dette gælder, uanset om institutionerne eller boligerne tilvejebringes af en kommune, amtskommune, et almennyttigt boligselskab eller en anden institution. STK. 2. Såfremt institutioner eller boliger som nævnt i § 84 ved køb eller leje tilvejebringes i ejendomme, der er opført med støtte som anført i stk. 1, bortfalder støtten til de pågældende dele af ejendommen. STK. 3. Såfremt der ved lejemål, der indgås efter denne lovs ikrafttræden, indrettes institutioner eller boliger som nævnt i § 84 i ejendomme, der er opført med offentlig støtte i medfør af bekendtgørelse nr. 483 af 16. august 1973 af lov om boligbyggeri eller tidligere boligbyggerilove, bortfalder den støtte, der er bevilget til nedsættelse af lejen i boligerne. /--

§ 2

I lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr.

437 af 27. juni 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, STK. 2, ændres »§ 2, stk. 8« til: »§ 2 stk. 10«.

2. § 1, STK. 3, affattes således:

»Stk. 3. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 8,

og § 2, stk. 5 og 6, nævnte formål kan dog ydes inden for en

lånegrænse på 85 pct. mod kommunal garanti.«.

--/ § 1. Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til lov om realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond, kan yde indeksregulerede lån (indekslån) mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af indeksregulerede obligationer (indeksobligationer). STK. 2. Realkreditinstitutternes udlån til de i § 2 nævnte formål kan ydes inden for de i §§ 10 og 10 a i lov om realkreditinstitutter nævnte lånegrænser, jfr. dog § 2, stk. 2. Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlån til de i § 2, stk. 1, nr. 5, og § 2, stk. 8, nævnte formål kan ydes inden for den i § 3 i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. nævnte lånegrænse. Dansk Landbrugs Realkreditfonds udlån efter § 2, stk. 2, kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser. STK. 3. Realkreditinstitutternes udlån til boliger for ældre som nævnt i § 73 i lov om boligbyggeri (lette kollektivboliger) kan dog ydes inden for en lånegrænse på 90 pct. mod kommunal garanti. STK. 4. Lån efter denne lov kan kun ydes, hvis efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

/--

3. I § 2, STK. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om

boliger for ældre og personer med handicap.«.

4. I § 2 indsættes efter STK. 4, som nye stykker:

»STK. 5. Indekslån kan desuden ydes til erhvervelse samt ombygning

i forbindelse med erhvervelse af ejendomme med henblik på

indretning af ældreboliger, såfremt der ydes rentebidrag hertil

efter § 6, stk. 2, i lov om boliger for ældre og personer med

handicap. Stk. 6. Indekslån kan også ydes til ombygning af

ejendomme, der ejes af bygherren, med henblik på indretning af

ældreboliger, såfremt der ydes rentebidrag hertil efter § 6, stk.

3, i lov om boliger for ældre og personer med handicap.«. Stk.

5-8 bliver herefter stk. 7-10.

--/ LÅNGIVNINGEN § 2. Indekslån kan ydes til opførelse af:

1) parcel- og rækkehuse til helårsbeboelse og ejerlejligheder til helårsbeboelse til brug for ejeren eller med salg for øje,

2) ejendomme, hvortil der ydes rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri,

3) ejendomme til industri og håndværk,

4) kontor- og forretningsojendomme samt hoteller,

5) landbrugs- og skovbrugsejendomme samt ejendomme til gartnerier og frugtplantager (landbrugsejendomme m.v.),

6) ejendomme, der anvendes til sociale og kulturelle formål, og

7) skoler. STK. 2. Lån til landbrugsejendomme m.v. kan uanset låneformål tillige ydes som særlige jordbrugslån. Inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån, der ikke amortiseres (stående lån). Inden for en lånegrænse på 50 pct. kan ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet. Disse lån kan dog tilsammen højst andrage 1,25 mill. kr., og låneprovenuet skal mindst udgøre 50.000 kr. for den enkelte ejendom. Disse beløbsgrænser reguleres efter reglerne i § 10, stk. 4, i lov om realkreditinstitutter. STK. 3. Indekslån kan også ydes til ombygning, forbedring og opretning, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jfr. lov om sanering, eller en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jfr. lov om byfornyelse og boligforbedring. STK. 4. Indekslån kan endvidere ydes til enhvervelse og eventuel ombygning, forbedring og opretning af bebyggede ejendomme med henblik på indretning af boliger for unge under uddannelse m.fl., såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri. STK. 5. Indekslån kan ligeledes ydes til udbedring af ekstraordinære bygningsskader i almennyttigt boligbyggeri, såfremt der gives tilsagn om rentebidrag i henhold til lov om boligbyggeri. STK. 6. Boligministeren kan efter aftale med energiministeren bestemme, at lån efter

§ 10 a i lov om realkreditinstitutter desuden kan ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet, såfremt anlægget i overvejende grad baseres på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder. STK. 7. Lån efter § 10 a i lov om realkreditinstitutter kan endvidere ydes som indekslån til opførelse og vedligeholdelse, opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet. STK. 8. Indekslån kan endelig ydes til om- og tilbygning af de i § 2, stk. 1, nr. 5 og nr. 6, nævnte ejendomme.

/--

5. I § 4, STK. 1, ændres »§ 2, stk. 7 og 8« til: »§ 2, stk. 9 og

10«, og » 2, stk. 7« ændres til: »§ 2, stk. 9«.

6. I § 4, STK. 3 OG 13, og i § 5, STK. 6, ændres »§ 2, stk. 1, nr.

2, og § 2, stk. 3-5« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2 og 8, og § 2, stk.

3-7«.

7. I § 4, STK. 10, ændres »§ 2, stk. 6« til: »2, stk. 8«.

8. I § 5, STK. 4, ændres »§ 2, stk 8« til: »§ 2, skt. 10«, og »§ 2,

stk. 6 og 7« ændres til: »§ 2, stk. 8 og 9«.

--/ § 4. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 3-7, og §2, stk. 7 og 8, amortiseres efter serielånsprincippet. For lån efter § 2,

Stk. 2, 3. pkt., sker amortisationen efter serielånsprincippet på kontantlånssiden. Amortisationstiden kan højst andrage 301/2 år, for lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 7, dog højst 201/2 år. STK. 2. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 1 amortiseres efter låntagernes bestemmelse enten efter serielånsprincippet, og amortisationstiden kan da højst andrage 251/2 år, eller efter reglerne i stk. 6-9. STK. 3. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 3-5 amortiseres efter reglerne i stk. 13-16. STK. 4. Lån efter § 2, stk. 6, amortiseres efter reglerne i stk. 10-12 eller efter serielånsprincippet. Amortisationstiden kan højst andrage 201/2 år. STK. 5. Ved første termin betales alene et beløb, der svarer til rentebetalingen på de obligationer, der danner grundlag for lånet. STK. 6. Størrelsen af de følgende terminsydelser fremkommer ved at gange den regulerede hovedstol, jfr. § 3,

Stk. 2 og 5 med en beregningsfaktor. Ved den anden terminsydelse på lånet udgør beregningsfaktoren den halvårlige kontantlånsrentesats på lånet med tillæg af 2 procentpoints. Ved de følgende terminsydelser udgør den nævnte faktor beregningsfaktoren ved foregående termin med et fradrag på 1/50 af kontantlånsrenten. STK. 7. Låntagers terminsbetaling kan dog ikke være mindre end rentebetalingen på obligationerne. STK. 8. Ved første termin betales ikke afdrag. Afdraget ved de følgende terminer beregnes som en andel af forskellen mellem terminsydelsen og instituttets rentebetaling på de obligationer, der modsvarer lånet. Den nævnte andel svarer til den andel, som den oprindelige hovedstol for lånet udgjorde af den oprindelige hovedstol af de modsvarende obligationer. STK. 9. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, ophører betaling af afdrag senest efter 251/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse, er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af restgælden kan der ydes indekslån på grundlag af udstedelse af indeksobligationer. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom.

Stk. 10. Sker amortisationen af lån efter § 2, stk. 6, efter annuitetsprincippet, fremkommer terminsydelsen bortset fra 1. termin, der er afdragsfri, ved at gange den regulerede hovedstol med den på grundlag af annuitetsprincippet beregnede halvårlige ydelsesprocent. STK. 11. Debitors rentebetaling beregnes ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats på lånet med den regulerede restgæld, jf. § 3, stk. 4. STK. 12. Bortset fra 1. termin beregnes terminsafdraget som forskellen mellem terminsydelsen, jfr.

Stk. 10, og debitors rentebetaling, jfr. stk. 11. STK. 13. Lån efter § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 3-5, amortiseres ved afdrag, der den første gang udgør 2,4 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes derefter to gange årligt pr. 1. januar og 1. juli med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i priserne, der er nævnt i § 3, stk. 2. STK. 14. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset, jfr. § 3, stk. 2, den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte timelønsindeks for industriens arbejdere for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget efter stk. 13 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks. STK. 15. Sker der fald i timelønsindekset, reguleres afdraget efter stk. 13 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald. STK. 16. For de i stk. 13 nævnte lån ophører betaling af afdrag senest efter 351/2 år, hvorefter restgælden af realkreditinstituttet kan opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Restgælden, der forfalder ved opsigelse, er restgælden for de modsvarende obligationer. Til indfrielse af restgælden kan der ydes indekslån på grundlag af indeksobligationer. Boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser herom. STK. 17. For jordbrugslån efter § 2, stk. 2, beregnes debitors rentebetaling ved at gange den halvårlige kontantlånsrentesats med et beløb svarende til kontantlånsrestgælden i foregående termin reguleret med den halvårlige procentvise ændring i nettoprisindekset. For lån, hvortil der ydes afdragsbidrag efter § 2 b, reduceres dette beløb i de første 15 år af lånets løbetid med et beløb svarende til 30 pct. af den procentvise ændring i nettoprisindekset ganget med forskellen mellem kontantlånsrentesatsen gange kontantlånsrestgælden i foregående termin og obligationsrentesatsen gange obligationsrestgælden i foregående termin. Ved fald i nettoprisindekset foretages denne reduktion dog ikke. STK. 18. Lån efter § 2, stk. 2, refinansieres ved ejerskifte ved realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i en på refinansieringstidspunktet åben serie. I forbindelse med refinansiering kan de ved lånets optagelse solgte obligationer udtrækkes til pari. De ved lånenes optagelse udstedte pantebreve indestår således på sådanne vilkår, at køberen af ejendommen stilles, som om nye lån efter § 2, stk. 2, optages med bevarelse af den hidtidige prioritetsstilling. For stående lån skal der ske refinansiering senest 301/2 år efter lånoptagelsen eller den seneste refinansiering. Stående lån forfalder ved væsentlige indskrænkninger i produktionsgrundlaget for bedriften. 1.-5. pkt. kan ikke fraviges ved aftale. STK. 19. Hensidden i uskiftet bo betragtes ikke som ejerskifte efter stk. 18.

Stk. 20. Lån kan ekstraordinært indfries helt eller delvis med obligationer, hvis regulerede værdi, jfr. § 5, stk. 2, svarer til lånets regulerede obligationsrestgæld. Obligationerne skal være fra samme serie (afdeling), aldersklasse og rentefodsafdeling som dem, hvormed lånet er udbetalt. OBLIGATIONERNE § 5. Indeksobligationerne skal have en påtrykt rente på 21/2 pct. p.a. Boligministeren kan dog fastsætte en anden påtrykt rente. STK. 2. Obligationernes påtrykte værdi reguleres efter reglerne i § 3, stk. 2. STK. 3. Låntagernes pantebreve til instituttet, der tjener som sikkerhed for instituttets forpligtelser, skal være udstedt på sådanne vilkår, at de gennemsnitligt afgiver fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser. STK. 4. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 5-7, og § 2, stk. 8, skal amortisationen senest være tilendebragt efter 301/2 år. For lån efter § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 2, stk. 6 og 7, skal amortisationen af obligationerne senest være tilendebragt efter 201/2år.

Stk. 5. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 1, sker amortisationen senest efter 251/2 år. STK. 6. For obligationer, der modsvarer lån efter § 2, stk. 1, nr. 2, og § 2, stk. 3-5, sker amortisationen i takt med nedbringelsen af restgælden på låntagernes pantebreve, jfr.

§ 4, stk. 13-15, dog senest efter 351/2 år. STK. 7. Særlige jordbrugslån efter § 2, stk. 2, finansieres ved salg af obligationer i samme obligationsserie. Amortisationen sker gennem udtrækninger til et beløb svarende til summen af debitors ydelser, jfr. § 4, stk. 1 og 17, og statens afdragsbidrag, jfr. § 2 b, stk. 4, med fradrag af rentebetaling på obligationer, gennem udtrækninger i forbindelse med refinansiering, jfr. § 4, stk. 18, samt i forbindelse med hel eller delvis indfrielse af lånene, jfr.

§ 4, stk. 18 og 20. Amortisationen af obligationerne skal senest være tilendebragt efter 301/2 år.

/--

§ 3

I lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 547 af

14. august 1986, som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986

foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes efter stk. 13, som nyt stykke:

»STK. 14. Mod kommunal garanti kan lån ydes til finansiering af

ombygning af ejendomme med henblik på indretning af ældreboliger

ud over den i lov om indeksregulerede realkreditlån fastsatte

lånegrænse og ud over ejendommens værdi, såfremt der ydes

rentebidrag hertil efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre

og personer med handicap. Lånet kan ikke overstige 85 pct. af

ombygningens værdi.«. Stk. 14-17 bliver herefter stk. 15-18.

2. I § 10, STK. 17, der bliver stk. 18, ændres »stk. 10 og stk. 16«

til: »stk. 10 og 17«.

--/ § 10. Når højere lånegrænser ikke gælder efter stk. 2-13, skal lån med tillæg af foranstående behæftelser have sikkerhed inden for følgende procent af ejendommens værdi:

1) 35 pct. for ejendomme til industri og håndværk.

2) 45 pct. for ejendomme til landbrug, skovbrug, gartneri og frugtplantager, dog 70 pct., hvis der samtidig efter lov om indeksregulerede realkreditlån ydes størst muligt jorbrugslån eller jorbrugslån på mindst 20 pct. af ejendommens værdi. Lån ud over en lånegrænse på 45 pct. kan dog ikke ydes som lån efter § 2, stk. 1, nr. 5, eller § 2,

Stk. 8, i lov om indeksregulerede realkreditlån.

3) 40 pct. for øvrige ejendomme. STK. 2. Lån til opførelse samt ejerskifte af ejendomme til helårsbeboelse kan ydes inden for en lånegrænse på 80 pct.

Stk. 3. Lån til opførelse af ejendomme, der anvendes til sociale eller kulturelle formål, kan ydes inden for en lånegrænse på 75 pct. Boligministeren fastsætter nærmere regler til afgrænsning af, hvilke ejendomme der kan ydes lån efter 1. pkt. STK. 4. Mod sekundær prioritet kan Industriens Realkreditfond yde lån til ejendomme til industri og håndværk inden for en lånegrænse på 60 pct. Overstiger belåningsværdien af grund og bygninger ikke en beløbsgrænse på 1,5 mill. kr., kan lån inden for en lånegrænse på 60 pct. også ydes af institutter med videre udlånsadgang. Beløbsgrænsen på 1,5 mill. kr. svarer til det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1981 beregnede byggeomkostningsindeks for en montagebygget ejendom og reguleres een gang årligt på grundlag af udviklingen i dette og med afrunding efter boligministerens bestemmelse. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af dette indeks, første gang med offentliggørelsen af indekset pr. 1. januar 1982. STK. 5. Lån til opførelse samt ejerskifte af kontor- og forretningsejendomme og hoteller kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. STK. 6. Lån til opførelse samt ejerskifte af fritidshuse kan ydes inden for en lånegrænse på 60 pct. STK. 7. Lån til vedligeholdelse og opretning samt forbedring ved om- og tilbygning af de i stk. 2, 5 og 6 nævnte ejendomme kan ydes inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. STK. 8. Lån efter stk. 7 til udlejningsejendomme og andelsboliger til helårsbeboelse samt ejendomme som nævnt i

Stk. 5 kan højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbeje og fradrag af eventuel offentlig støtte. STK. 9. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje samt fritidshuse kan højst udgøre 80 pct. af de afholdte rimelige udgifter med tillæg af værdien af eget arbejde og fradrag af eventuel offentlig støtte, jfr. dog stk. 11. STK. 10. Lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje, hvor den offentlige ejendomsvurdering overstiger 500.000 kr., samt de i stk. 6 nævnte ejendomme kan kun ydes, hvis låneprovenuet udgør mindst 5 pct. af ejendommens værdi efter foranstaltningens gennemførelse.

Stk. 11. Ved udmålingen af lån efter stk. 7 til ejendomme til helårsbeboelse enten til brug for ejeren eller opført med salg for øje kan kun medtages dokumenterede udgifter til momsregistrerede virksomheder bortset fra finansieringsomkostninger, og der kan kun medtages udgifter til arbejder, der er udført inden 1 år før afgivelsen af lånetilbud. STK. 12. Mod kommunal garanti kan lån i henhold til stk. 7 ydes ud over de der fastsatte lånegrænser til finansiering af a) foranstaltninger som nævnt i § 17 i lov om begrænsning af energiforbruget i bygninger b) arbejder, der udføres i forbindelse med tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg. STK. 13. Mod kommunal garanti kan lån ydes til de ejendomme, der er nævnt i stk. 2, 4 og 5, ud over de deer fastsatte lånegrænser og ud over ejendommens værdi til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring, jfr. lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om indeksregulerede realkreditlån. På samme måde kan lån ydes til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan, jfr. lov om sanering. Lån efter 1. og 2. punktum kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte samt af indestående på ejendommens udvendige vedligeholdelseskonto, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene. STK. 14. Lån til energibesparende foranstaltninger kan uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, ydes til kommunale ejendomme af den i stk. 4 og 5 nævnte art inden for de deri anførte lånegrænser. Lånet kan ikke overstige 90 pct. af de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. STK. 15. Lån til arbejder, der udføres i henhold til § 46 a, stk. 3, i lov om leje, kan ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser. Lånet kan sammen med eksisterende realkreditlån ydes ud over de i stk. 2 og 5 fastsatte lånegrænser, idet dog samtlige realkreditlån skal have sikkerhed inden for ejendommens værdi efter arbejdets udførelse. Lån efter 1. pkt. kan ikke overstige de afholdte, rimelige udgifter med fradrag af eventuel offentlig støtte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pant i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter. Pantebrevet skal for at kunne tinglyses med fortrinsret indeholde instituttets erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån efter 1. pkt. STK. 16. Lån kan ikke ydes, hvis låneprovenuet vil udgøre mindre end 12.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter reglerne i stk. 4. STK. 17. Når lån ydes til ejere af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, gælder de i stk. 10 og stk. 16 nævnte begrænsninger ikke, såfremt ejeren eller dennes ægtefælle modtager eller får forskud på social pension eller invaliditetsydelse.

/--

§ 4

I lov om byfornyelse og boligforbedring, jfr. lovbekendtgørelse nr.

342 af 10. juli 1985, som ændret ved § 2 i lov nr. 299 af 4. juni

1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter STK. 2 som nye stykker:

»STK. 3. Ud over de normer, som er fastsat i stk. 1 eller fastsættes

efter stk. 2, kan boligministeren fastsætte normer samt regler for

normernes anvendelse med henblik på at gøre lejligheder egnede for

ældre og personer med handicap. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan

bestemme, at ældre og personer med handicap har fortrinsret til

lejligheder, for hvilke der er udført foranstaltninger efter stk.

3. Fortrinsretten tilsidesætter dog ikke rettigheder, som

tidligere beboere har til at vende tilbage til ejendommen.

Fortrinsretten, som skal respekteres af alle indehaverne af

rettigheder over ejendommen, uanset hvornår de er stiftet, sikres

ved tinglyst deklaration, som kun kan aflyses med

kommunalbestyrelsens tilladelse.« Stk. 3 bliver herefter stk.

5.

2. I § 3, STK. 3, som bliver STK. 5, indsættes efter »stk. 2«: »og

stk. 3«.

--/ § 3. En beboelsesejendom må for at være tidssvarende i det væsentlige opfylde følgende normer: 1) Bygningen skal i konstruktiv henseende være i forsvarlig stand. Dens tagdækning, vinduer, døre og øvrige facadedele skal være tætte og forsvarlige. 2) Bygningen skal være forsvarligt sikret mod brand. 3) Bygningen skal have sædvanlige tidssvarende opvarmningsmuligheder i overensstemmelse med varmeforsyningsplanlægningen, jfr. kapitel 2 og 3 i lov om varmeforsyning. 4) Bygningens energiforbrug skal være søgt begrænset gennem energibesparende foranstaltninger i et omfang, der nærmere fastsættes af boligministeren. 5) Facadebehandling og andre ydre vedligeholdelsesarbejder skal være foretaget under hensyntagen til opretholdelse eller forbedring af bygningens forhold til den omliggende bebyggelse og til lysforholdene på friarealet omkring bygningen. 6) Ejendommens ubebyggede arealer skal bl.a. gennem beplantning være gjort egnede til ophold. 7) Hver lejlighed skal indeholde mindst eet opholdsrum på normalt mindst 18 m2 eller to opholdsrum af en rimelig størrelse. Lejlighedens gulv må ikke ligge under det omgivende terræn, medmindre dette er tilladt efter reglerne i byggelovgivningen. 8) Hver lejlighed skal indeholde et køkken af en efter forholdene rimelig størrelse og kvalitet. Køkkenet skal normalt mindst være 6 m2, når lejligheden har mere end eet beboelsesrum. 9) Hver lejlighed skal være forsynet med mindst eet wc med håndvask.

10) Hver lejlighed skal være forsynet med varmt vand og bad eller have mulighed for senere tilslutning hertil.

11) Der skal være tilfredsstillende ventilation og en forsvarlig lydisolering mellem de enkelte lejemål. STK. 2. Boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1 nævnte normer og bestemme, at også andre normer for bygningernes og boligernes standard skal søges opfyldt. STK. 3. Der kan ikke i henhold til kapitel II eller III kræves gennemført videregående foranstaltninger end fastsat i de normer og bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 eller fastsat i medfør af stk. 2.

/--

3. § 7, STK. 1, NR. 3, affattes således:

»3) forbedring af utidssvarende beboelsesejendomme, jfr. § 3, stk.

1,».

--/ § 7. I områder som angivet i § 2 kan kommunalbestyrelsen for hele området eller dele heraf træffe beslutning om byfornyelse gennem iværksættelse af

1) nedrivning helt eller delvis af bestående bebyggelse og tilpasning af den resterende bebyggelse,

2) afhjælpning af ulemper for beboelsesejendomme fra bestående bebyggelse, hvor afhjælpningen ikke kan påbydes efter anden lovgivning,

3) forbedring af beboelsesejendomme, der ikke opfylder normerne i § 3,

4) ombygning af erhverv til beboelse i ejendomme, der indeholder såvel beboelse som erhverv, når særlige hensyn taler herfor, og såfremt erhvervsdelen er af begrænset omfang og der ikke herved sker en forringelse af områdets servicefunktioner,

5) forbedringer af ejendomme, der ikke indeholder beboelse. Forbedringerne kan sigte på at opfylde bestemmelserne i § 3, nr. 1-6,

6) foranstaltninger, der i øvrigt skal træffes for at gøre området eller bebyggelsen tidssvarende, såsom a) tilvejebringelse af nødvendige fællesarealer og fællesanlæg for flere ejendomme, b) sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne anlæg. STK. 2. Såfremt der i en lokalplan er optaget bestemmelser om lejlighedssammenlægninger, isolering mod støj, afhjælpning af andre ulemper eller særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske krav til udformningen af ombygnings- og forbedringsarbejder, kan komunalbestyrelsen i en beslutning efter stk. 1 også forlange disse krav opfyldt. Kommunalbestyrelsen kan tillige kræve lokalplanbestemmelser om de enkelte bygningers anvendelse opfyldt med henblik på fremskaffelse af egnede lokaler til erhvervsvirksomheder, der skal tilgodese bydelens forsyning med servicefunktioner. Det samme gælder krav, som kommunalbestyrelsen ifølge gældende planer eller bestemmelser i medfør af lovgivningen i øvrigt har hjemmel til at forlange opfyldt. STK. 3. Kommunalbestyrelsen skal i sin beslutning angive

1) de ejendomme eller dele af ejendomme, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over,

2) de arbejder, der kan udføres særskilt af den enkelte ejendoms ejer,

3) de arbejder, der kun kan gennemføres for flere ejendomme under eet, og om det efter forholdene skønnes påkrævet, at a) de må udføres af kommunalbestyrelsen for ejernes regning eller b) de skal kunne gennemføres af de pågældende ejendommes ejere. STK. 4. Kommunalbestyrelsen skal angive en tidsfølge for gennemførelsen af de ovenfor nævnte foranstaltninger. STK. 5. Beslutningen skal være ledsaget af en redegørelse for de påtænkte principper for tilvejebringelse af erstatningsboliger samt oplysning om, hvilke erhvervsvirksomheder der berøres af beslutningen, hvilke problemer dette medfører, f.eks. med hensyn til udflytning og behov for erstatningslokaler, samt hvorledes disse problemer kan tænkes løst.

/--

4. I § 14, STK. 2, indsættes som 2. OG 3. PKT.:

»Ønskes der gennemført foranstaltninger i ejendommen efter § 3, stk.

3, skal beboerne inden anvisningen af en erstatningsbolig

tilkendegive, om de ønsker at udnytte deres fortrinsret til at

leje ledige boliger i ejendommen efter afslutningen af

byfornyelsesarbejderne. Tilkendegivelsen er bindende, hvis en

beboer ikke har ønsket at udnytte fortrinsretten.«.

--/ § 14. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde over dem af hensyn til beslutningens gennemførelse, jfr. § 7, stk. 3, nr. 1. Det samme gælder private rettigheder over de pågældende ejendomme. STK. 2. En kommunalbestyrelse, der i medfør af

Stk. 1, §§ 11, 22, 30 eller 52 har overtaget eller i stedet herfor ved aftale med ejeren har erhvervet en ejendom, der efter byfornyelsesarbejdernes gennemførelse skal anvendes til beboelse, skal efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne, jfr. § 13, fortrinsvis udleje ledige boliger til tidligere beboere, der har fået anvist en erstatningsbolig i forbindelse med ejendommens ombygning eller forbedring. STK. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde lejerne i de i stk. 2 nævnte ejendomme at overtage denne på andelsbasis. Undtaget fra bestemmelsen er ejendomme, der indeholder under 6 boliger, og ejendomme, hvor over 1/3 af lejeindtægten efter byfornyelsesarbejdernes afslutning hidrører fra erhvervsarealer. STK. 4. Tilbudspligten opfyldes ved, at kommunen over for samtlige lejere af beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af beboerne dannet andelsboligforening kan erhverve ejendommen til samme købesum, som svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom. Ud over købesummen overtager andelsboligforeningen eventuelle lån som følge af byfornyelsesarbejdernes gennemførelse, hvortil der ydes afdragsbidrag efter § 62, stk. 2. Beboerne kan vælge at danne en privat andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboliger og andre boligfællesskaber eller en almennyttig andelsboligforening efter reglerne i lov om boligbyggeri. STK. 5. Lejerne skal samtidig med tilbuddet have oplysning om størrelse af andelsindskud, boligafgift og vilkårene for foreningens overtagelse af ejendommen, jfr.

Stk. 4, 6, 7 og 8, og om, at dannelsen af foreningen er betinget af fornøden tilslutning, jfr. § 15. STK. 6. Købesummen berigtiges for så vidt angår en privat andelsboligforening ved, at 20 pct. erlægges kontant, og for så vidt angår en almennyttig boligforening ved, at 2 pct. erlægges kontant. Endvidere berigtiges købesummen ved, at andelsboligforeningen i muligt omfang overtager de i ejendommen indestående lån. Såfremt de af foreningen overtagne lån, eventuelt efter ydet kommunegaranti, ikke dækker henholdsvis 80 eller 98 pct. af købesummen, berigtiges resten ved et lån fra kommunen med sikkerhed i ejendommen. STK. 7. Ydelsen på det af kommunen efter stk. 6 ydede lån fastsættes således, at den ikke sammenlagt med ydelserne på andre lån, overtaget i henhold til stk. 6, overstiger det kapitalafkast, der før byfornyelsesarbejdernes iværksættelse lovligt kunne beregnes i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforholdene, § 9, med tillæg af det kapitalafkast, der skyldes en sådan forhøjelse af lejen, der i henhold til samme lovs § 27 kunne være gennemført for tidligere forbedringer af ejendommen. STK. 8. Såfremt de 80 henholdsvis 98 pct. af købesummen tilvejebringes ved foreningens overtagelse af lån indestående i ejendommen og den samlede ydelse på overtagne lån, der ikke vedrører byfornyelsesarbejderne, overstiger den i henhold til stk. 7 fastsatte ydelse på lån fra kommunen, betaler kommunen til andelsboligforeningen en årlig ydelse, der modsvarer forskellen. STK. 9. Til andelshavere, der har haft ret til at få anvist en erstatningsbolig efter § 38, kan kommunalbestyrelsen yde lån til erhvervelse af boligandel, såfremt husstanden skønnes at have behov derfor. STK. 10. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 9 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Boligministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen er af principiel betydning.

/--

5. § 15, STK. 3, SIDSTE PKT. ophæves og i stedet indsættes:

»Såfremt lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen på andelsbasis,

og ejendommens lejligheder er egnede som ungdomsboliger eller som

boliger for ældre og personer med handicap, kan boligministeren

efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen

afhændes til de i § 16, stk. 2 og 3 nævnte institutioner med

henblik på anvendelse til ungdomsboliger eller boliger for ældre

og personer med handicap.«.

--/ § 15. Efter udløbet af en i tilbuddet fastsat frist, der skal være mindst 6 uger, skal kommunen forestå dannelsen af en privat andelsboligforening, såfremt et flertal af lejerne ønsker det og vil indmelde sig i foreningen og betale andelsindskud. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i foreningen ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligforeningen. Såfremt der til uudlejede boliger i ejendommen har meldt sig boligsøgende, der ønsker at indtræde i andelsboligforeningen, ligestilles de pågældende med lejere. STK. 2. Såfremt et flertal af lejerne efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist ønsker det, påhviler det kommunen at forestå dannelsen af en almennyttig andelsboligforening. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i foreningen, ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligforeningen. STK. 3. Såfremt der ikke blandt lejerne opnås flertal efter stk. 1 eller stk. 2, skal ejendommen fortsat være en udlejningsejendom. Såfremt lejerne ikke ønsker at overtage ejendommen på andelsbasis og ejendommens lejligheder er egnede som ungdomsboliger, kan boligministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen tillade, at ejendommen afhændes til de i § 16, stk. 2, nævnte institutioner med henblik på anvendelse til ungdomsboliger. STK. 4. Et flertal af lejere i ejendommen, der opfylder vilkårene i stk. 1 eller stk. 2, kan, så længe ejendommen er i kommunens eje, begære ejendommen overtaget som privat andelsboligforening eller som almennyttig andelsboligforening til en købesum, der svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom på det tidspunkt, begæringen fremsættes. § 14, stk. 5-10, finder tilsvarende anvendelse.

/--

6. I § 32, STK. 1, indsættes efter »ejendomme med«: »utidssvarende«.

--/ Kapitel III FORBEDRING AF UTIDSSVARENDE BOLIGER § 32. I områder, hvor der ikke er behov for at træffe beslutning om byfornyelse efter reglerne i kapitel II, kan kommunalbestyrelsen for ejendomme med beboelse, som kommunalbestyrelsen påregner bevaret og anvendt helt eller delvis til beboelse i mindst 15 år, træffe beslutning om gennemførelse af boligforbedringer, således at de i § 3 nævnte normer for bygningens og boligernes standard skal søges opfyldt inden for nærmere angivne områder i kommunen. Beslutningen kan træffes, når de i § 8 nævnte betingelser er opfyldt. STK. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 4, og § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

/--

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 670 af

23. september 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 47 indsættes som STK. 2:

»STK. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på

ældreboliger, der er indrettet i henhold til lov om boliger for

ældre og personer med handicap.«.

2. § 58 ophæves.

--/ § 58. Kommunale pensionistboliger kan oprettes

1) i kommunale beboelsesejendomme, der er opført eller erhvervet med henblik herpå,

2) ved lejemål i ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, jfr. kapitel II i lov om boligbyggeri, og

3) i ejendomme, der tilhører almennyttige institutioner, såfremt der til disse ejendommes opførelse er bevilget statsstøtte efter 1. juli 1967. STK. 2. Kommunalbestyrelsen kan tildele pensionistboliger til pensionister, der økonomisk eller på anden måde er vanskeligt stillet.

/--

3. Efter § 62 indsættes i kapitel 12:

»§ 62 a. Boligstøtte til pensionister, der 1. januar 1988 eller

senere flytter ind i en beboelseslejlighed, kan ikke ydes efter

bestemmelserne i dette kapitel.«.

§ 6

I lov om ejerlejligheder, jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10.

august 1982 som ændret ved lov nr. 298 af 4. juni 1986, foretages

følgende ændringer:

1. Efter § 10, STK. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6. Bygninger, hvor en del af bygningen skal indrettes til

ældreboliger, når kommunalbestyrelsen attesterer, at en del af

bygningen indrettes til boliger, der får eller har fået tilsagn om

støtte efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Ældreboligerne og resten af bygningen skal efter opdeling hver for

sig udgøre een samlet ejerlejlighed.«

--/

§ 10. Loven anvendes på: 1. Bygninger, hvis opførelse er påbegyndt efter 1. juli 1966. 2. Bygninger med højst 2 beboelseslejligheder, når en landinspektør med beskikkelse attesterer, at hver enkelt ejerlejlighed til beboelse opfylder kravene i litra a-e og bygningen ifølge erklæring fra bygningsmyndigheden opfylder kravene i litra f-i. a. Hver enkelt beboelseslejligheds etageareal som ejerlejlighed udgør mindst 26 m2. b. Lejligheden omfatter et køkken på mindst 7 m2 nettoetageareal eller et køkken, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts 1977. Arealkravet anses dog for opfyldt, hvis mere end 4/5 af bygningens beboelseslejligheder hver for sig opfylder kravet og det tillige er opfyldt i gennemsnit for samtlige beboelseslejligheder. Har beboerne adgang til kollektiv bespisning i beboerrestaurant i bebyggelsen, kan en kogeniche i et lokale på mindst 3 m2 nettoetageareal erstatte kravet om et køkken. c. Lejligheden omfatter et badeværelse på mindst 2,5 m2 nettoetageareal eller et badeværelse på mindst 1,8 m2 nettoetageareal, der er indrettet i henhold til byggetilladelse meddelt inden 25. marts 1977. d. Lejligheden er forsynet med el og dens køkken og badeværelse med indlagt koldt og varmt vand og afløb for spildevand. Lejligheden skal indeholde mindst 1 wc-rum, og dette skal være forsynet med håndvask. e. Lejlighedens opvarmning sker fra et fælles varmeanlæg i eller uden for bygningen eller ved gas eller el i samtlige beboelsesrum. f. Det totale varmetab for beboelseslejligheder skal være nedbragt til et niveau, der svarer til kravene i Bygningsreglementet af 1972. Boligministeren fastsætter nærmere regler herom. g. Efter gennemførelse af fornødne arbejder til opfyldelse af kravene i litra f er der foretaget tilpasning hertil ved indregulering og justering af bygningens varme- og fyringsanlæg. h. Bygningen opfylder uanset alder de krav, der er stillet i medfør af lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v. i. Ingen af bygningens beboelsesrum er ved ombygning gjort uhensigtsmæssige med hensyn til størrelse og udformning i forhold til de pågældende beboelsesrums hidtidige naturlige anvendelse. 3. Bygninger, der er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, jfr. dog § 27 i lov om bygningsfredning. 4. Bygninger, der udelukkende anvendes til andet end beboelse. 5. Bygninger, der lovligt er opdelt i ejerlejligheder i henhold til tidligere lovgivning. Bilag 2 a Folketingsbehandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1982-83 LOVFORSLAG NR. 190 Fremsættelse F 9505 1. behandling F 10062 2. behandling F 12299 Ikke vedtaget LOVFORSLAG NR. 216 Fremsættelse F 12368 1. behandling F 12531 Ikke vedtaget Folketingsåret 1983-84 (1. samling) LOVFORSLAG NR. 7 Fremsættelse F 73 1. behandling F 428 2. behandling F 1155 3. behandling F 1351 Loven stadfæstet 16. november 1983 (Lovt. nr. 532) Folketingsåret 1983-84 (2. samling) LOVFORSLAG NR. 145 Fremsættelse F 3095 1. behandling F 3555 2. behandling F 6484 Loven stadfæstet den 6. juni 1984 (Lovt. nr. 283) Folketingsåret 1984-85 LOVFORSLAG NR. 184 Fremsættelse F 6290 1. behandling F 6876 Ikke vedtaget LOVFORSLAG NR. 217 Fremsættelse F 8902 1. behandling F 9248 2. behandling F 10800 3. behandling F 11070 Loven stadfæstet den 6. juni 1985 (Lovt. nr. 248) Folketingsåret 1985-86 LOVFORSLAG NR. 29 Fremsættelse F 435 1. behandling F 770 2. behandling F 4098 3. behandling F 4647 Loven stadfæstet den 19. december 1985 (Lovt. nr. 577) LOVFORSLAG NR. 140 Fremsættelse F 5960 1. behandling F 6618 Ikke vedtaget LOVFORSLAG NR. 255 Fremsættelse F 10757 1. behandling F 10949 2. behandling F 12153 3. behandling F 12504 Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 303)

Bilag 2 b Folketingsforhandlinger vedrørende lov om indeksregulerede realkreditlån og lov om realkreditinstitutter: Om folketingets behandling af lov om indeksregulerede realkreditlån, jfr. lovbekendtgørelse nr. 437 af 27. juni 1986, henvises til følgende spaltenumre i folketingstidende: Folketingsåret 1981-82: 2. samling: 689, 970, 2969, A 1535, B 137, 269, C 127. Folketingsåret 1982-83: 10088, 11005, 11280, A 4025, B 1419, C 417. Folketingsåret 1984-85: 7976, 8763, 10774, 11061, A 4117, B 1668, 2199, C 621. Folketingsåret 1985-86: 5468, 6251, 7698, 7828, 8073, 8520, 11942, 12503, A 3179, 4977, B 941, 1039, 1991, 2273, C 305, 1059. Om folketingets behandling siden folketingsåret 1980-81 af lov om realkreditinstitutter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 547 af 14. august 1986 som ændret ved lov nr. 691 af 17. oktober 1986, henvises til følgende spaltenumre i folketingstidende: Folketingsåret 1980-81: 65, 342, 939, 1378, 4514, 5094, 5410, 5750, 7994, 8443, 8830, A 27, 2855, 4407, B 15, 91, 317, 501, C 5, 323, 455. Folketingsåret 1981-82: 1. samling: 64, 369, 370, 750, A 757, B 155. 2. samling: 364, 578, 657, 1419, 1939, 8028, 8418, 8813, 9070, A 983, B 43, C 39. Folketingsåret 1982-83: 3314, 4096, 5564, 5957, 10410, 11609, 12017, A 1697, 4075, B 915, 1541, C 235, 513. Folketingsåret 1983-84: 2. samling: 83, 276, 1795, 2272, A 1, B 143, C 55. Folketingsåret 1984-85: 8060, 8068, 8448, 8497, 8902, 9202, 9247, 9558, 9778, 10638, 10800, 11070, 11072, A 4203, 4609, 4775, B 1073, 1155, 1605, 1895, C 303, 633, 625. Folketingsåret 1985-86: 3633, 3870, 4050, 4622, 5468, 6251, 7698, 7828, 8073, 8520, 11942, 12503, A 2411, 3179, 4977, B 395, 941, 1039, 1991, 2273, C 117, 305, 1059. Folketingsåret 1986-87: 76, 496, 763, 1077. Bilag 2 c Folketingsforhandlinger vedrørende lov om byfornyelse og boligforbedring FOLKETINGSåRET 1979-80. Sp. 6039, 6600, 10352 og 10610. A. 3835, B. 945, B. 1257, B. 1531, C. 587. Ikke indstillet til kgl. stadfæstelse. FOLKETINGSÅRET 1981-82. Sp. 372, 611, 7749 og 8749. A. 855, B. 975, B. 1307, C. 611. Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 300). FOLKETINGSÅRET 1982-83. Sp. 4738, 5508, 8037 og 8523. A. 2225, B. 1051, C. 291. Loven stadfæstet 13. april 1983 (Lovtidende nr. 136). FOLKETINGSÅRET 1984-85. Sp. 1855, 2418, 6713, 7311, 10770 og 11073. A. 1369. Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 246). FOLKETINGSÅRET 1985-86. Sp. 5957, 5959, 6618 og 6660. A. 3647. Sp. 5957, 5961, 6660, 6667, 12148 og 12502. A. 3693, B. 1979, C. 1031. Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299). Bilag 2 d Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte FOLKETINGSÅRET 1981-82 (1. SAMLING): Fremsættelse sp. 63, 1. behandling sp. 696. Tillæg A sp. 7. FOLKETINGSÅRET 1981-82 (2. SAMLING): Fremsættelse sp. 373, 1. behandling sp. 635, 2. behandling sp. 2255 og 3. behandling sp. 2889. Tillæg A sp. 895, tillæg B sp. 55 og 59, og tillæg C sp. 51. Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 64). FOLKETINGSÅRET 1982-83 (1. SAMLING): Fremsættelse sp. 1571, 1. behandling sp. 1735, 2. behandling sp. 3248 og 3. behandling sp. 3755. Tillæg A sp. 1235, tillæg B sp. 783 og 869, og tillæg C sp. 191. Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovtidende nr. 708). FOLKETINGSÅRET 1983-84: Fremsættelse sp. 1244, 1. behandling sp. 1853, 2. behandling sp. 3100 og 3. behandling sp. 3314. Tillæg A sp. 957, tillæg B sp. 133, og tillæg C sp. 155. Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovtidende nr. 612). FOLKETINGSÅRET 1983-84 (2. SAMLING): Fremsættelse sp. 4987, 1. behandling sp. 5207, 2. behandling sp. 6344 og 3. behandling sp. 6691. Tillæg A sp. 4013, tillæg B sp. 753, og tillæg C sp. 463. Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 242). FOLKETINGSÅRET 1985-86: L 94. Fremsættelse sp. 3638, 1. behandling sp. 3934. 2. beh. sp. 4291, 3. beh. 4650. Tillæg A sp. 2375, tillæg B sp. 521, og tillæg C sp. 189. Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 578). L. 141. Fremsættelse sp. 5961, 1. beh. sp. 6660, 2. beh. sp. 12148, 3. beh. sp. 12502. Tillæg A sp. 3693, tillæg B sp. 1979, tillæg C sp. 1031. Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 299). L. 255. Fremsættelse sp. 10757, 1. beh. sp. 10949, 2. beh. sp. 12153, 3. beh. sp. 12504. Tillæg A sp. 5951, tillæg B sp. 2193, tillæg C sp. 1093. Loven stadsfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 303). Bilag 2 e Folketingets forhandlinger vedrørende lov om ejerlejligheder FOLKETINGSÅRET 1965-66: Sp. 59, 1270, 5485, 5806. A. 497, B. 1009, C. 521. Loven stadfæstet 8. juni 1968 (Lovtidende nr. 199). FOLKETINGSÅRET 1971-72: S. 408, 549, 3135, 3546. A. 241, B. 489, 623, C. 167. Loven stadfæstet 15. marts 1972 (Lovtidende nr. 60). FOLKETINGSÅRET 1975-76: Sp. 585, 1102, 5583, 5693, 6046. A. 1201, B. 577, 651, C. 271. Loven stadfæstet 25. februar 1976 (Lovtidende nr. 59). FOLKETINGSÅRET 1976-77: Sp. 1290, 1638, 3889, 4399. A. 3941, B. 321, 481, C. 207. Loven stadfæstet 18. maj 1977 (Lovtidende nr. 195). FOLKETINGSÅRET 1978-79: Sp. 5476, 6787, 11238, 11595. A. 2617, B. 1009, C. 541. Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovtidende nr. 240). FOLKETINGSÅRET 1979-80): Sp. 73, 281, 408, 486, A. 1, B. 111, 137, C. 1. Loven stadfæstet 14. november 1979 (Lovtidende nr. 461). FOLKETINGSÅRET 1981-82: Sp. 4135, 6051, 7077, 7461. A. 4147, B. 815, 857, C. 387. Loven stadfæstet 26. maj 1982 (Lovtidende nr. 236). FOLKETINGSÅRET 1985-86: Sp. 5459, 5474, 6708, 6715, 11311, 11675, A. 3363, B. 1627, C. 825. Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 298).

Versioner

1. 1988-05-21