1986 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION (LETTELSE AF SAMSPILSPROBLEMER M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00119@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, som ændret ved lov
nr. 641 af 19. december 1984, § 4 i lov nr. 54 af 20. februar
1985, § 2 i lov nr. 349 af 4. juni 1986 og § 1 i lov nr. 351 af 4.
juni 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 17 affattes således:
»§ 17. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis
økonomiske forhold er særlig vanskelige.
Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter.
Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om
egenbetaling.
Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 og 2 kan der
undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens
økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.«
2. § 19, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og
2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.«
3. I § 28, stk. 2, ophæves nr. 4 og 5.
Nr. 6 bliver herefter nr. 4.
4. I § 28, stk. 6, ændres »nr. 5« til: »nr. 2«.
5. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »pensionstillæg«: »og
personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2,».
6. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »nr. 3-5« til: »nr. 3«, og »nr.
6,» ændres til: »nr. 4,».
7. § 29, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af
pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, der med
virkning fra 1. januar 1989 bliver nr. 4.«
8. I § 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt
tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, der med virkning
fra 1. januar 1989 bliver nr. 5.«
9. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes med 1
pct. for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i
indtægtsgrundlaget efter § 29.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
10. I § 31, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 14« til: »nr.
15«, der med virkning fra 1. januar 1989 bliver nr. 12.
11. I § 49, stk. 1, ophæves nr. 2-5, og i stedet indsættes:
»2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27,
stk. 3, og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.«
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 3 og 4.
12. I § 49, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg
efter § 29, stk. 3, udgør 6.600 kr. for enlige og 10.000 kr. for
gifte.«
Nr. 8-14 bliver herefter nr. 9-15.
Nr. 8-15 bliver med virkning fra 1. januar 1989 til nr. 5-12.
13. I § 49, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 15, og som med virkning
fra 1. januar 1989 bliver nr. 12, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
14. I § 49, stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«, »1.190
kr.« ændres til: »1.503 kr.«, og »989 kr.« ændres til: »1.249
kr.«.
15. § 49, stk. 5-8, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 5. Ved dyrtidsregulering den 1. januar og 1. juli af beløb
nævnt i stk. 1, nr. 1, 6 og 9-15, samt §§ 69-72 anvendes
reguleringspristallet for foregående oktober og april.
Stk. 6. Ved dyrtidsregulering den 1. januar af fradragsbeløb nævnt i
stk. 1, nr. 2-5, 7 og 8, anvendes reguleringspristallet for
foregående oktober.
Stk. 7. Beløbene, der reguleres efter stk. 5 og 6, forhøjes eller
nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i
reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til
næste regulering.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6 og 9-15, samt §§
69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, 7 og 8, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt
i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 9. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør inden 10. juni og
10. december de regulerede beløb, der har gyldighed fra
henholdsvis 1. juli og 1. januar.«
Henvisningerne i stk. 5, 6 og 8 til nr. 1-15 bliver med virkning fra
1. januar 1989 til nr. 1-12, jf. § 1, nr. 11 og 12.
16. I § 63 ophæves stk. 3 og 4.
17. I § 65, stk. 1, ændres »nr. 8« til: »nr. 9«, der med virkning
fra 1. januar 1989 bliver til: »nr. 6«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. § 1, nr. 3, 4, 6 og
11, har dog først virkning fra 1. januar 1989.
Stk. 2. Fradragsbeløbet i § 1, nr. 11, forhøjes den 1. januar 1990
med 7.400 kr.
Stk. 3. Fradragsbeløbet i § 49, stk. 1, nr. 7, der bliver § 49, stk.
1, nr. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 11, forhøjes hver 1. januar med
4.000 kr. for enlige og 6.100 kr. for gifte. Forhøjelsen
foretages første gang den 1. januar 1991 og sidste gang den 1.
januar 1995.
Stk. 4. De beløb, der er angivet i stk. 2 og 3, reguleres i
overensstemmelse med § 49, stk. 6-8, som affattet ved § 1, nr. 15.
Stk. 5. Fradragsbeløbene for personligt tillæg, jf. § 1, nr. 12,
reguleres ikke for perioden fra 1. januar 1991 til 1. januar 1995.
Eventuelle ændringer af reguleringspristallet for denne periode
medfører ikke ændring af fradragsbeløbene den 1. januar 1996 eller
senere.
Oprindeligt fremsat lovforslag
§ 1
I lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, som ændret ved lov
nr. 641 af 19. december 1984, § 4 i lov nr. 54 af 20. februar
1985, § 2 i lov nr. 349 af 4. juni 1986 og § 1 i lov nr. 351 af 4.
juni 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 17 affattes således:
»Stk. 1. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis
økonomiske forhold er særlig vanskelige.
Stk. 2. Der kan ydes personligt tillæg til betaling af udgifter til
varig hjemmehjælp, hvor betalingen er fastsat efter lov om social
bistand.
Stk. 3. Der kan ydes personligt tillæg til betaling af
varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom,
herunder om egenbetaling.
Stk. 4. Udover personligt tillæg efter stk. 1-3 kan der
undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens
økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.«.
2. § 19, STK. 3, affattes således:
»Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1-3,
nedsættes på grund af indtægt efter § 29.«.
3. I § 28, STK. 2, ophæves nr. 4 og 5.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.
4. I § 28, STK. 6, ændres »nr. 5.« til: »nr. 2.«.
5. I § 29, STK. 1, 1. PUNKTUM, indsættes efter »pensionstillæg«:
»og personlige tillæg efter § 17, stk. 1-3,».
6. I § 29, STK. 1, 3. PUNKTUM, ændres »nr. 3-5« til: »nr. 3«, »nr.
7,» ændres til: »nr. 5,» og i § 29, stk. 2, ændres »nr. 7.« til:
»nr. 4.«.
7. I § 29, STK. 2, indsættes efter »nedsættes«: »ved beregning af
pensionstillæg«.
8. I § 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt
tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, der med virkning
fra 1. januar 1989 bliver nr. 5.«
9. I § 31 indsættes efter stk. 2, som nyt stk.:
»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1-3, nedsættes med 1
pct. for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i
indtægtsgrundlaget efter § 29.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
10. I § 31, STK. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr.
13«.
11. I § 32, STK. 1, ændres to steder »nr. 14« til: »nr. 12«.
12. I § 33, STK. 2, ændres »nr. 6« til: »nr. 4«.
13. I § 43, STK. 1, NR. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
14. I § 49, STK. 1, ophæves nr. 2-5, og i stedet indsættes:
»2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27,
stk. 3, og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.«
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 3 og 4.
15. I § 49, STK. 1, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.:
»8) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter
§ 29, stk. 3, udgør 6.600 kr. for enlige og 10.000 kr. for gifte.«
Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.
Nr. 8-16 bliver med virkning fra 1. januar 1989 til nr. 5-13.
16. I § 49, STK. 1, NR. 15, der bliver nr. 13, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
17. I § 49, STK. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 4«, »1.190
kr.« ændres til: »1.503 kr.« og »989 kr.« ændres til: »1.249 kr.«.
18. § 49, STK. 5-8, ophæves og i stedet indsættes:
»STK. 5. Ved dyrtidsregulering den 1. januar og 1. juli af beløb
nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 9-14, 16 og §§ 69-72 anvendes
reguleringspristallet for foregående oktober og april.
Stk. 6. Ved dyrtidsregulering den 1. januar af fradragsbeløb nævnt i
stk. 1, nr. 2-5, 7, 8 og 15 anvendes reguleringspristallet for
foregående oktober.
Stk. 7. Beløbene, der reguleres efter stk. 5 og 6, forhøjes eller
nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i
reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til
næste regulering.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 9-14, 16 og §§
69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, 7, 8 og 15, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt
i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 9. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør inden 10. juni og
10. december de regulerede beløb, der har gyldighed fra
henholdsvis 1. juli og 1. januar.«
Henvisningerne i stk. 5, 6 og 8 til nr. 1-16 bliver med virkning fra
1. januar 1989 til nr. 1-13, jf. § 1, nr. 14 og 15.
19. I § 63 ophæves stk. 3 og 4.
20. I § 65, STK. 1, ændres »nr. 8« til »nr. 9«, der med virkning fra
1. januar 1989 bliver til: »nr. 6«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. § 17, stk. 2, som
affattet ved § 1, nr. 1, samt § 1, nr. 3, 4, 6, 10, 11, 12, 14 og
16 har dog først virkning fra 1. januar 1989.
Stk. 2. Fradragsbeløbet i § 1, nr. 14, forhøjes den 1. januar 1990
med 6.100 kr.
Stk. 3. Fradragsbeløbet i § 49, stk. 1, nr. 7, der bliver § 49, stk.
1, nr. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 14, forhøjes hver 1. januar med
4.000 kr. for enlige og 6.100 kr. for gifte. Forhøjelsen
foretages første gang den 1. januar 1991 og sidste gang den 1.
januar 1995.
Stk. 4. De beløb, der er angivet i stk. 2 og 3, reguleres i
overensstemmelse med § 49, stk. 6-8, som affattet ved § 1, nr. 18.
Stk. 5. Fradragsbeløbene for personligt tillæg, jf. § 1, nr. 15,
reguleres ikke for perioden fra 1. januar 1991 til 1. januar 1995.
Eventuelle ændringer af reguleringspristallet for denne periode
medfører ikke ændring af fradragsbeløbene den 1. januar 1996 eller
senere.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
Lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension (Folketingstidende
1983-84, 2. samling, sp. 133, 621, 5357, 5776; tillæg A, sp. 663;
tillæg B, sp. 331; tillæg C, sp. 231).
BAGGRUNDEN FOR LOVFORSLAGET
Det overordnede mål for regeringens ældrepolitik er at skabe
sammenhæng både for den enkelte borger og mellem de forskellige
elementer i det ældrepolitiske system.
Det skaber størst tilfredshed og giver den bedste
ressourceudnyttelse.
Der skal samtidig tages hensyn til, at de ældre er forskellige, og
har forskellige behov. De fleste ældre fortsætter et udadvendt og
aktivt liv langt hen i pensionisttilværelsen, men et stigende
antal meget gamle får i fremtiden brug for støtte og pleje.
Disse forudsætninger ligger til grund for socialministerens
redegørelse om ældrepolitikken, som blev afgivet til Folketinget
den 30. oktober 1986. Regeringen har med denne redegørelse givet
SIT bud på udformningen af ældrepolitikken.
Som det fremgår af redegørelsen, hvortil der i øvrigt henvises,
omfatter ældrepolitikken de samlede økonomiske, fysiske og sociale
rammer for de ældres tilværelse.
Regeringen fremsætter nu som bebudet en række lovforslag, der
indeholder forbedringer for de ældre på alle disse områder og som
udgør et hele. Dette forslag til ændring af lov om social pension
indeholder forslag, der skal lette det såkaldte samspilsproblem
for pensionister.
Socialministeren fremsætter samtidig forslag til ændring af lov om
social bistand, hvorefter der bl.a. foreslås ændrede regler for
betalingen for praktisk bistand og plejehjemsophold. Der henvises
til lovforslaget, der fremsættes samtidig hermed.
Boligministeren fremsætter forslag om ændring af lov om individuel
boligstøtte, således at boligydelsen til pensionister kan indgå i
løsningen af samspilsproblemet.
PENSIONISTERNES ØKONOMI
De økonomiske vilkår, som man bliver underlagt ved overgangen fra en
erhvervsaktiv tilværelse til en tilværelse som pensionist, har
gennem årene været genstand for mange overvejelser.
Ældrekommissionen har i sin rapport fra 1982 fremsat en række
forslag til en sammenhængende ældrepolitik på dette område. Senere
har det af Socialministeriet nedsatte pensionsudvalg i 1984 i sin
betænkning nr. 1023/ 84 fremsat forslag til en delpensionsordning
og til løsning af samspilsproblemet for pensionister.
Det første led i denne samlede ældrepolitik på det økonomiske område
er nu gennemført. Det drejer sig om lempelse af
samordningsreglerne for tjenestemandspensionisterne og om
delpensionsordningen. Det næste led i forbedringerne på
pensionsområdet er løsningen af samspilsproblemet.
Dette problem opstår, fordi de forskellige bestemmelser, der
fastlægger de økonomiske vilkår for pensionisterne, indgår i et
uheldigt samspil.
En pensionist med indtægter ved siden af pensionen kan have mindre i
disponibel indtægt end en pensionist uden ekstraindtægter.
Ligeledes kan en forøgelse af ekstraindtægterne betyde et fald i
pensionistens disponible indtægt.
Dette har for det første sammenhæng med, at der skal betales
almindelig indkomstskat af ekstraindtægterne.
Dernæst reguleres nogle eller alle elementer i den sociale pension på
grundlag af indtægten. Også boligydelsen indtægtsreguleres
samtidig. Endelig stiger betalingen for visse serviceydelser efter
bistandsloven i takt med indtægtsstigningen.
Regeringens primære mål er i sig selv at løse samspilsproblemerne,
der optræder som uheldige, urimelige og uforståelige. I
tilknytning hertil ønsker regeringen imidlertid også at gøre det
mere attraktivt at spare op til alderdommen gennem etablering af
supplerende pensionsordninger. Det er som bekendt regeringens
ønske, at der indgås aftaler mellem Arbejdsmarkedets parter herom.
Ved fremsættelsen af dette lovforslag mener regeringen, at en af
de væsentligste hindringer for at indgå sådanne aftaler nu ryddes
af vejen.
Ved lovforslaget sigtes der imod en løsning af samspilsproblemet både
for de nuværende og for de kommende pensionister. Det er endvidere
ikke alene den indtægtsregulering, der sker på grundlag af
supplerende pensionsindtægter, der lettes. Også reguleringen på
grund af indtægter fra en anden opsparingsform - f.eks. den
selvstændige, der har sparet op i egen virksomhed - lettes. Det
samme gælder arbejdsindtægter.
Løsningen omfatter dernæst alle pensionister, dvs. både folke- og
førtidspensionister, da det er afgørende, at også
førtidspensionister er omfattet af forbedringerne. Dels kan denne
gruppe være udsat for specielt store samspilsproblemer, dels er
det vigtigt, at sammenhængen i pensionssystemet bevares.
Løsningen inddrager ikke blot den sociale pension, men også
betalingen for varig hjemmehjælp efter bistandsloven og
boligydelsen efter boligstøtteloven i en samlet løsning. De
foreslåede ændringer på de sidstnævnte områder er indeholdt i
selvstændige lovforslag.
GÆLDENDE REGLER
De dele af den sociale pension, der indgår i samspilsproblemet er: de
personlige tillæg, pensionstillægget og for førtidspensionisterne
og de 67-69 årige folkepensionister, grundbeløbet.
GRUNDBELØBET reguleres for de 67-69 årige folkepensionister på grund
af indtægt ved personligt arbejde. Indtægtsreguleringen begynder,
når arbejdsindtægten overstiger et beløb på 54.800 kr. (1. oktober
1986). Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundslaget.
For førtidspensionister indtægtsreguleres grundbeløbet med
udgangspunkt i pensionistens socialindkomst, dog med visse fradrag
og tillæg. Der fradrages sociale pensioner, ATP og et særligt
fradrag for arbejdsindkomster på 24.200 kr. for gifte og 16.000
kr. for enlige. Derudover gives et særligt fradrag for
pensionsindtægter på 40 pct., dog mindst 18.000 kr. Der tillægges
samordningsfradrag for tjenestemandspension samt fiktiv indkomst
efter bortgivelse. Efter denne opgørelse foretages et generelt
fradrag på 30.600 kr. for gifte og 15.200 kr. for enlige. Derefter
reguleres grundbeløbet med 60 pct. De angivne beløb er pr. 1.
oktober 1986.
PENSIONSTILLÆGGET indtægtsreguleres for alle pensionister på grundlag
af pensionistens og en evt. samlevende ægtefælles samlede
indtægter.
Indtægten opgøres på samme måde som for førtidspensionister ved
beregningen af grundbeløbet, dog foretages der kun fradrag for
sociale pensioner.
Indtægtsreguleringen påbegyndes, når den beregnede indtægt overstiger
14.300 kr. for gifte og 9.900 for enlige (1. oktober 1986).
Pensionstillægget nedsættes med 30 pct. af indtægten.
DE PERSONLIGE TILLæG til hjælp til medicin, tandpleje m.v. ydes efter
et skøn til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig
vanskelige.
Af sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social
pension fremgår, at der som grænse for pensionisternes indtægt ved
siden af pensionen kan anvendes det beløb, der ligger til grund
for tildeling af fuldt pensionstillæg.
De personlige tillæg ydes ofte som en fuld ydelse, der falder væk på
en gang ved en bestemt indtægtsgrænse.
De særlige tillæg, der ydes som varmehjælp, kan efter vejledningen
nedsættes gradvist. Hvis indtægten overstiger den vejledende
grænse, kan varmehjælpen nedsættes med 30 pct. af det overskydende
beløb.
Der er endvidere givet vejledende retningslinier for pensionistens
egenbetaling og om muligheden for at fastsætte maksimumsgrænser.
Flere undersøgelser har vist, at kommunerne ikke fuldt ud anvender de
rådighedsbeløb, hvoraf varmehjælpen skal ydes. Samtidig har det
vist sig, at der er stor forskel i praksis kommunerne imellem for
tildeling af varmehjælp.
HOVEDPRINCIPPERNE I LOVFORSLAGET
Efter de gældende regler for indtægtsregulering aftrappes flere
ydelser samtidig og bortfalder undertiden fuldt ud ved en bestemt
indtægtsgrænse.
Som efter de hidtidige regler bliver de grænser, der lægges til grund
for beregning af grundbeløb og pensionstillæg, bindende.
Imidlertid forhøjes grænserne noget. Som noget nyt gøres også
indtægtsgrænserne for tildeling af de personlige tillæg bindende.
Det gælder også tillægget til varmehjælp.
Indtægtsgrænserne fastsættes således, at ydelserne aftrappes i
forlængelse af hinanden. Dvs. først aftrappes de personlige tillæg
fuldt ud. Ved indtægter over grænsen for ydelse af personlige
tillæg aftrappes pensionstillægget. Derefter aftrappes eventuelt
grundbeløbet for førtidspensionister og 67-69 årige
folkepensionister, hvis indtægten giver grundlag herfor.
For 67-69 årige folkepensionister foretages som hidtil kun regulering
for arbejdsindtægter. Som hidtil indtægtsreguleres grundbeløbet
IKKE for folkepensionister over 69 år.
Der fastsættes en særlig og bindende aftrapningsprocent for de
personlige tillæg, medens de hidtidige aftrapningsprocenter på
henholdsvis 30 og 60 anvendes ved beregning af pensionstillæg og
grundbeløb.
Afhjælpningen af samspilsproblemet foreslås gennemført gradvis over
en periode fra 1988 til 1995.
Fra 1. januar 1988 foreslås indført en standardiseret skala for
aftrapning af de personlige tillæg. Aftrapningen skal efter
forslaget ske gradvis for ekstraindkomster i intervallet 10-40.000
kr. for enlige og i intervallet 15-60.000 kr. for ægtepar.
Aftrapningen sker med 1 pct. for hver 300 kr. ekstra indkomst for
enlige og 450 kr. for gifte.
For den enkelte pensionist beregnes een gang årligt en »offentlig
tilskudsprocent«, hvorefter de personlige tillæg beregnes.
Støtte til betaling af hjemmehjælp og andre serviceydelser gøres til
en del af de personlige tillæg. I øvrigt er der ingen ændring med
hensyn til de formål, hvortil der ydes personlige tillæg og
størrelsen af de fulde tillæg.
Efter forslaget vil varmehjælpen ligeledes fra 1988 blive ydet efter
bindende regler med samme aftrapning som de personlige tillæg i
øvrigt.
Det foreslås, at de nærmere regler herom fastsættes administrativt.
Det er hensigten, at der skal kunne ydes varmehjælp til alle
pensionister, der ikke har ekstraindtægter ud over 40.000 kr. for
enlige og 60.000 kr. for ægtepar. Der forudsættes fastsat en
egenbetaling, således at pensionisten er interesseret i forbrugets
størrelse. Det er ligeledes hensigten, at der efter de bindende
regler ikke skal ydes hjælp, når varmeudgifterne ligger under en
vis grænse, og at der også skal gælde en grænse for, hvor stort et
beløb der kan ydes.
Aftrapningsgrænserne for pensionstillægget foreslås hævet, således at
aftrapningen sker i forlængelse af aftrapningen af de personlige
tillæg, dvs. ved ekstraindkomster på 40.000 kr. for enlige og
60.000 kr. for ægtepar. Forhøjelsen af disse grænser påbegyndes
efter forslaget i 1991. Den gældende aftrapningsprocent på 30
bibeholdes.
Endelig foreslås der indført en generel indtægtsgrænse på 63.000 kr.
for aftrapning af grundbeløbet for de 67-69 årige
folkepensionister og for førtidspensionister. Aftrapningen
påbegyndes, når pensionstillægget er helt bortfaldet. Den gældende
aftrapningsprocent på 60 bibeholdes efter forslaget. Forhøjelsen
af denne indtægtsgrænse påbegyndes den 1. januar 1989 for
førtidspensionister og i 1990 for folkepensionister.
Forslaget indeholder endvidere en ændring med hensyn til
reguleringstidspunkterne. Efter de gældende regler
pristalsreguleres pensionerne og fradragsbeløbene pr. 1. april og
pr. 1. oktober. Derudover foretages der 1. januar en årlig
fastsættelse af pensionernes størrelse for den enkelte pensionist.
Det betyder, at der 3 gange om året skal foretages nye beregninger
af pensionen. For at forenkle dette system foreslås det, at flytte
reguleringstidspunkterne, så der kun skal ske ændringer 2 gange om
året.
ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER
Gennemførelsen af lovforslaget betyder en generel forenkling af
reglerne om beregning af social pension. Dels vil de personlige
tillæg nu blive tildelt efter bindende indtægtsgrænser, dels
bliver det både for pensionisterne og for kommunerne lettere at
finde frem til det indtægtsgrundlag, der skal anvendes. Forslaget
om at ændre reguleringstidspunkterne indeholder en meget betydelig
forenkling for kommunerne ved, at de herefter kun skal regulere
pensionerne 2 gange om året mod hidtidig 3.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Forslaget vil - når det er fuldt gennemført i 1995 - indebære årlige
merudgifter på ca. 1,7 mia. kr. (i løbende 1986 pris- og
lønniveau).
De økonomiske konsekvenser af de enkelte elementer i forslaget
fremgår af nedenstående oversigtsskema.
Det skal bemærkes, at alle udgifter er beregnet i løbende 1986-niveau
og på grundlag af pensionisternes antal og fordeling m.v. i 1986.
Beregningerne er således behæftet med en betydelig usikerhed, men
hertil kommer at forslagenes gennemførsel i sig selv kan indebære
adfærdsændringer blandt pensionisterne eller i kommunerne, som vil
påvirke udgiftsforløbet.
Med disse forbehold kan de økonomiske konsekvenser opgøres således:
Udgiften til varmehjælp er skønsmæssigt fastsat, idet de endelige
regler for udmåling af varmehjælp endnu ikke er fastlagt.
For så vidt angår betalingen for varig hjemmehjælp indføres der (ved
ændring af lov om social bistand) en i princippet
indkomstuafhængig betaling. Til dækning af denne betaling ydes der
imidlertid personlige tillæg, der aftrappes efter samme princip
som andre personlige tillæg, så den anførte merudgift til
personlige tillæg modsvares altså af et tilsvarende provenu på
hjemmehjælpskontoen. De samlede årlige økonomiske konsekvenser i
relation til hjemehjælpsområdet kan opgøres således:
Mill. kr.
Ændrede betalingsregler +167 Udg. til personl. tillæg -269 Nettomerudgift -102
Som nævnt er de økonomiske konsekvenser beregnet i 1986-niveau, men
da indtægtsgrænserne for aftrapning af de personlige tillæg
fastholdes uændrede i perioden 1991-95, vil udgiften til
personlige tillæg (herunder varmehjælp) i realiteten blive mindre
i disse år end anført i tabellen. Der må endvidere forventes en
mindre besparelse, fordi alle de fradragsfri beløb fremover kun
reguleres een gang årligt.
Mindreudgiften vil være helt afhængig af den fremtidige pris- og
lønudvikling.
Staten refunderer kommunernes udgifter til social pension med 100
pct., men udgifter til personlige tillæg refunderes kun med 75
pct.
Herefter kan de økonomiske konsekvenser af lovforslaget opgøres
således på de enkelte offentlige myndigheder.
Kompensation af kommunale merudgifter vil først blive endeligt
fastlagt efter forhandling i kommunekontaktudvalget.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
Til nr. 1
AD § 17, STK. 1
Efter den hidtidige bestemmelse om ydelse af personlige tillæg kan
disse - efter kommunens skøn - ydes til en lang række formål. Både
som løbende ydelser, f.eks. til medicinudgifter og som
enkeltydelse til dækning af pensionisters akut opståede økonomiske
behov.
Der tilsigtes ikke nogen ændring i den hidtidige praksis for formålet
og omfanget af personlige tillæg. Derimod indebærer de nye regler
om indtægtsregulering af de personlige tillæg, dels at antallet af
berettigede pensionister bliver større end hidtil, dels at
ydelserne efter denne bestemmelse skal aftrappes efter indtægt,
således at hele tillægget for fremtiden ikke kan bortfalde på een
gang.
For at markere, at kredsen af berettigede modtagere er blevet større
end hidtil, er ordet: »ganske«, der i den nuværende tekst
yderligere begrænser kredsen af ansøgere, ophævet i forslagets
tekst. Med denne undtagelse svarer forslagets bestemmelse til den
gældende bestemmelse.
Uanset forslagets bestemmelse om indtægtsregulering af de personlige
tillæg kan der dog ganske undtagelsesvis ydes hjælp ud over det
beregnede tillæg. Der henvises til forslagets § 17, stk. 4, jf.
også bemærkningerne nedenfor.
AD § 17, STK. 2
I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social
bistand foreslås det, at betalingen for varig hjemmehjælp fremover
gøres udgiftsafhængig. Da betalingen hidtil har været
indkomstafhængig, dog således, at pensionister uden
ekstraindtægter udover pensionen ikke skulle betale, har der
hidtil ikke været behov for at dække pensionisters udgifter til
hjemmehjælp. Da betalingsreglerne nu ændres, foreslås det, at det
præciseres, at der også kan ydes personlige tillæg til betaling af
udgifter til hjemmehjælp.
AD § 17, STK. 3
Efter den hidtidige bestemmelse om varmehjælp i lovens § 17, stk. 2,
ydes der varmehjælp til pensionister efter et skøn udøvet af det
sociale udvalg. Til brug for udøvelsen af dette skøn er der gennem
sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 givet
vejledende retningslinjer for ydelsen af varmehjælpen. Efter disse
retningslinjer forudsættes der en egenbetaling for pensionistens
varmeforbrug på 7 pct. af grundbeløbet for enlige og 11/2 gange
dette beløb for gifte. Pr. 1. oktober 1986 er disse beløb
henholdsvis ca. 225 kr. og 338 kr. om måneden. Varmeudgifter
udover denne egenbetaling forudsættes i almindelighed at blive
dækket af det personlige tillæg, varmehjælpen. Dog således, at
dækningen aftrappes med 30 pct. af de indtægter, der ligger over
pensionstillægsgrænsen på 9.900 kr. for enlige og 14.300 kr. for
gifte pr. 1. oktober 1986.
Kommunernes udgifter til varmehjælp styres gennem fastsættelsen af et
særligt rådighedsbeløb for ydelse af personlige tillæg til
varmeudgifter. Kun de af kommunen anmeldte varmeudgifter inden for
dette beløb kan refunderes med 75 pct.
Da det ved flere undersøgelser har vist sig, at rådighedsbeløbet ikke
er blevet brugt fuldt ud af kommunerne - og da det fra flere
oplysninger, der er fremkommet i den seneste tid, er meget der
tyder på, at der også kommunerne imellem kan være stor forskel i
praksis for tildeling og beregning af personlige tillæg til
varmeudgifter, foreslås der nu fastsat bindende regler for ydelsen
af hjælp til betaling af pensionisternes varmeudgifter.
Den nærmere fastsættelse af reglerne vil ske i form af en
bekendtgørelse. Det vil heri, for så vidt angår tildeling, blive
fastsat, at pensionister efter ansøgning kan modtage personlige
tillæg til dækning af varmeudgifter i det omfang, de økonomiske
forhold giver grundlag herfor. Det vil sige, at der i princippet
ville kunne ydes varmehjælp til alle pensionister, der ikke har
ekstraindtægter ud over 40.000 kr. for enlige og 60.000 kr. for
ægtepar, jf. forslagets § 1, nr. 9.
Reglerne for beregning af varmehjælpen vil tage udgangspunkt i
resultatet af en undersøgelse af pensionisternes varmeudgifter
m.v., der for øjeblikket er i gang, og som forventes afsluttet i
løbet af foråret 1987. Det forudsættes, at der fastsættes en
egenbetaling, således at pensionisterne får en egeninteresse i at
begrænse forbrugets størrelse. Det er endvidere hensigten at
fastsætte en minimumsgrænse for varmeudgiftens størrelse, under
hvilken der ikke gives tilskud til varmeudgifter samt en
maksimumsgrænse for størrelsen af de varmeudgifter, der kan ydes
hjælp til. Det tilsigtes herved, at alle pensionister uden
betydelige ekstraindtægter får varmetilskud, og at pensionister
uden ekstraindtægter ikke generelt stilles dårligere end efter de
nuværende vejledende retningslinier. Skulle der i
undtagelsestilfælde være tale om særligt høje varmeudgifter i
forhold til indkomsten for den enkelte pensionist, er der mulighed
for at supplere tilskuddet efter forslagets § 17, stk. 4, jf. det
følgende afsnit.
AD § 17, STK. 4
Den hidtidige adgang til at yde personlige tillæg i ganske særlige
tilfælde er opretholdt i denne bestemmelse som en
undtagelsesbestemmelse. Det forudsættes, at den altovervejende del
af personlige tillæg fremover ydes efter § 17, stk. 1-3, og at
hjælp efter denne bestemmelse alene ydes undtagelsesvist, når
særlige omstændigheder taler herfor.
Blandt andet for at kunne supplere personlige tillæg ydet efter stk.
1-3 eller yde tillæg herudover, f.eks. til ganske akutte
trangstilfælde, er tillæg ydet efter denne bestemmelse ikke
indtægtsregulerede.
Til nr. 2
Da personlige tillæg ydet efter § 17, stk. 1-3 fremover skal
indtægtsreguleres efter bindende regler, skal disse medtages i
oversigten over indtægtsregulerede pensionsdele i lovens § 19..
Til nr. 3
Ophævelsen af de hidtidige indtægtsfradrag for personligt arbejde og
pensionsindtægter for førtidspensionister, skal ses på baggrund
af, at det samlede indtægtsfradrag fra 1990 forhøjes til ca.
63.000 kr. for både enlige og gifte førtidspensionister.
Ophævelsen vil indebære en administrativ forenkling samt give
fradraget samme værdi, uanset om der er tale om pensionsindtægter
eller andre indtægter.
Forhøjelsen af fradraget vil ske over 2 år. I 1989 vil fradraget for
enlige og gifte førtidspensionister blive bragt op på samme niveau
som de 67-69 årige folkepensionisters og året efter forhøjes
fradraget for alle pensionister til de nævnte ca. 63.000 kr., jf.
nr. 4 nedenfor og forslagets § 2, stk. 2.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af § 28, stk. 1, nr. 4 og 5,
jf. foran til nr. 3.
Til nr. 5, 6, 7 og 8
Når personlige tillæg fremover skal indtægtsreguleres, er det
nødvendigt med et indtægtsgrundlag. Da aftrapningen af
pensionstillægget i øvrigt skal ske i forlængelse af aftrapningen
af de personlige tillæg, er det mest hensigtsmæssigt, at der er
det samme indtægtsmæssige udgangspunkt for henholdsvis
pensionstillæg og personlige tillæg. Aftrapningen i forlængelse af
hinanden sikres ved forskellige indtægtsfradrag for henholdsvis
pensionstillæg og personlige tillæg. I den gældende § 29, stk. 2,
foreslås det derfor tilføjet, at dette stykke vedrører
indtægtsfradrag for pensionstillæg, og at det i et nyt stk. 3 i
den samme bestemmelse angives, at der for personlige tillæg skal
ske et fradrag i den opgjorte indtægt. Fradragsbeløbenes størrelse
er angivet i § 49, hvor der i et nyt nr. 5 er angivet fradraget
for personlige tillæg, som er på ca. 10.000 kr. for enlige og
15.000 kr. for gifte.
Der er desuden foretaget en konsekvensrettelse i § 29, stk. 1, 3.
punktum efter ophævelsen af § 28, stk. 1, nr. 4 og 5, jf. foran
til nr. 3.
Til nr. 9
Det foreslås, at aftrapningen af personlige tillæg sker med 1 pct.
for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte af de indtægter,
der overstiger fradragsbeløbene på henholdsvis 10.000 kr. og
15.000 kr.
Forslaget medfører, at aftrapningen sker gradvist efter en såkaldt
glidende skala, og således at tillægget først er aftrappet fuldt
ud ved indtægter på ca. 40.000 kr. udover pensionen for enlige og
ca. 60.000 kr. for gifte. Disse beløb svarer til de indtægter, som
pensionister må have, før pensionstillæggets aftrapning
påbegyndes.
Til nr. 10-13
Ændringerne er redaktionelle.
Til nr. 14
Som anført i de almindelige bemærkninger skal forslaget gennemføres
over en årrække. Det foreslås derfor, at fradragsbeløbene for
indtægter udover pensionen forhøjes gradvist til de endelige
størrelser over flere år. Således fradragsbeløbet for
arbejdsindtægter for beregningen af grundbeløbet for 67-69 årige
folkepensionister og fradragsbeløbet for grundbeløbet for
førtidspensionister. Dette fradragsbeløb forhøjes samtidigt med
ophævelsen af de særlige fradrag for arbejdsindtægter og
pensionsindtægter pr. 1. januar 1989 til samme fradrag for gifte
og enlige, så fradragsstørrelsen fra denne dato er den samme for
67-69 årige folkepensionister og førtidspensionister. Pr. 1.
januar 1990 forhøjes fradraget igen, jf. i øvrigt bemærkningerne
foran til nr. 3.
Til nr. 15.
Der henvises til bemærkningerne foran til nr. 5, 6, 7 og 8.
Til nr. 16
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 17
Efter de gældende regler refunderes kommunernes udgifter til
personlige tillæg inden for et rådighedsbeløb.
Da udgifterne med de ændrede regler for personlige tillæg forventes
at stige, jf. afsnittet om økonomiske og administrative
konsekvenser, er beløbet blevet forhøjet med den forventede
udgiftsstigningsprocent.
Til nr. 18
Da kommunernes adgang til at fastsætte særlige regler for tildeling
af varmehjælp ophæves, jf. bemærkningerne foran til nr. 1, ad §
17, stk. 3, foreslås det, at det hidtidige rådighedsbeløb til
varmeudgifter, fastsat efter lovens § 49, stk. 5, ophæves.
De hidtidige reguleringsbestemmelser ændres således, at der fremover
kun bliver tale om regulering 2 gange årligt. Pensionsbeløbene vil
herefter blive reguleret hver 1. januar og 1. juli, medens
fradragsbeløbene kun vil blive reguleret hver 1. januar samtidig
med, at et nyt indkomstgrundlag lægges til grund for fastsættelsen
af pensionen.
Til nr. 19 og 20
Ændringerne er redaktionelle.
TIL § 2
Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 1988.
Som anført foran foreslås det af hensyn til udgiftsfordelingen over
en periode at nogle af foreslagenes ikrafttræden udskydes til den
1. januar 1989.
Den del af lovforslaget, der træder i kraft den 1. januar 1988,
vedrører ændrede regler for beregning af personlige tillæg,
herunder ændrede regler for beregning og tildeling af varmehjælp.
Fra dette tidspunkt ændres endvidere reguleringstidspunkterne for
pensionsydelserne og fradragsbeløbene.
Den 1. januar 1989 forhøjes førtidspensionisternes fradragsbeløb for
grundbeløbet til 54.800 kr. (1. oktober 1986). Beløbet bringes
hermed på samme niveau, som fradragsbeløbet for de 67-69 årige
folkepensionisters arbejdsindtægter. Fradragsbeløbet bliver hermed
ens for alle pensionster, enlige som gifte.
Året efter, den 1. januar 1990, forhøjes fradragsbeløbet for
grundbeløbet til ca. 63.000 kr. (1. oktober 1986), jf. forslagets
§ 2, stk. 2.
Fra 1. januar 1991 forhøjes fradragsbeløbet for pensionstillægget.
Efter forslagets § 2, stk. 3, skal beløbet forhøjes gradvis over
en 5 års periode, således at fradragsbeløbet for pensionstillægget
efter forhøjelsen den 1. januar 1995 udgør ca. 40.000 kr. for
enlige og ca. 60.000 kr. for gifte (1. oktober 1986).
I § 2, stk. 4, anføres reguleringsbestemmelserne, som sikrer, at de
relationer, der er fastlagt ved lovens ikrafttræden, fastholdes
over ikrafttrædelsesperioden. Dog med undtagelse af en del af
reguleringen af fradragsbeløbene for personlige tillæg, jf.
forslagets § 2, stk. 5.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. § 17 affattes således:
»Stk. 1. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis
økonomiske forhold er særlig vanskelige.
Stk. 2. Der kan ydes personligt tillæg til betaling af udgifter til
varig hjemmehjælp, hvor betalingen er fastsat efter lov om social
bistand.
Stk. 3. Der kan ydes personligt tillæg til betaling af
varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom,
herunder om egenbetaling.
Stk. 4. Udover personligt tillæg efter stk. 1-3 kan der
undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens
økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.«.
--/
§ 17. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.
Stk. 2. Personligt tillæg til varmeudgifter kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige på grund af høje varmeudgifter. /--
2. § 19, STK. 3, affattes således:
»Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1-3,
nedsættes på grund af indtægt efter § 29.«
--/
§ 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog nedsættes grundbeløbet til folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år efter § 27.
Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.
Stk. 3. Pensionstillæg nedsættes på grund af indtægt efter § 29.
Stk. 4. Invaliditetsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold. Tilsvarende gælder erhvervsudygtighedsbeløb, jfr. dog § 32. /--
3. I § 28, STK. 2, ophæves nr. 4 og 5.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.
4. I § 28, STK. 6, ændres »nr. 5.« til: »nr. 2.«.
--/
§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter lov om socialindkomst med de fravigelser, der er nævnt i stk. 2-6.
Stk. 2. Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2,
Stk. 1-2, i lov om socialindkomst, foretages følgende fradrag og tillæg:
1) Ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand fradrages.
2) Skattepligtig pension efter denne lov fradrages. Det samme gælder for skattepligtig pension, som indgår i socialindkomsten og er udbetalt efter lovgivningen i en medlemsstat i De europæiske Fællesskaber og beregnet efter artiklerne 46, 50 og 51 i forordning nr. 1408/ 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.
4) Fradrag for indtægt ved personligt arbejde eller indtægt af anden art end formueindtægt og indtægt, som er nævnt i nr. 5, dog højst op til et maksimumbeløb, jfr. § 49, stk. 1, nr. 3.
5) Fradrag for 40 pct., dog mindst op til en grænse, jf. § 49, stk. 1, nr. 4, af livrente, pension med løbende udbetalinger eller anden indtægt, der kan sidestilles hermed.
6) Tillæg for samordningsfradrag i statspension efter kapitel 9 i lov om tjenestemandspension. Det samme gælder tilsvarende fradrag, der efter lov eller vedtægt foretages i anden pension fra staten eller i pension fra folkeskolen, folkekirken, en kommune, en stats- eller kommunegaranteret pensionsordning eller fra koncessionerede telefonselskaber og private jernbaneselskaber.
7) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Hvis opgørelsen giver et negativt beløb, indgår dette ikke i indtægtsgrundlaget.
Stk. 4. Til opgørelsen lægges formuetillæg efter fradrag i tillægget for en ejerbolig, jf. §§ 4 og 5 i lov om socialindkomst.
Stk. 5. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
Stk. 6. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5. /--
5. I § 29, STK. 1, 1. PUNKTUM, indsættes efter »pensionstillæg«:
»og personlige tillæg efter § 17, stk. 1-3,».
6. I § 29, STK. 1, 3. PUNKTUM, ændres »nr. 3-5« til: »nr. 3«, »nr.
7,» ændres til: »nr. 5,» og i § 29, stk. 2, ændres »nr. 7.« til:
»nr. 4.«.
7. I § 29, STK. 2, indsættes efter »nedsættes«: »ved beregning af
pensionstillæg«.
8. I § 29 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt
tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, der med virkning
fra 1. januar 1989 bliver nr. 5.«
--/
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-5. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 2, foretages ikke fradrag efter nr. 3-5, og bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 7, anvendes for begge ægtefæller.
Stk. 2. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jfr.
§ 49, stk. 1, nr. 7. /--
9. I § 31 indsættes efter stk. 2, som nyt stk.:
»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1-3, nedsættes med 1
pct. for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i
indtægtsgrundlaget efter § 29.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
10. I § 31, STK. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr.
13«.
--/
§ 31. Grundbeløb nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jfr. §§ 27 og 28.
Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jfr. § 29, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle også har ret til pensionstillæg.
Stk. 3. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 15. /--
11. I § 32, STK. 1, ændres to steder »nr. 14« til: »nr. 12«.
--/
§ 32. Hvis en pensionist på samme grundlag som tilkendelsen af højeste eller mellemste førtidspension har fået tilkendt erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden tilsvarende dansk eller fremmed lovgivning for en nedsættelse af erhvervsevnen på 65 pct. og derover, sker der fradrag i pensionen. Fradraget udgør 20 pct. af de beløb, hvormed renten for tab af erhvervsevne overstiger de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 14. Hvis erstatningen er kapitaliseret, beregnes fradraget af det beløb, hvormed den livrente, der er eller kunne være indkøbt for kapitalbeløbet i statsanstalten for livsforsikring på det tidspunkt, da det blev udbetalt, overstiger de beløb, der er nævnt i § 49,
Stk. 1, nr. 14. Invaliditetsbeløb og bistands- og plejetillæg berøres ikke af denne nedsættelse.
Stk. 2. Hvis en pensionist uanset opfordring fra det sociale udvalg ikke selv gør et af de krav, der er nævnt i stk. 1, gældende, kan det sociale udvalg på pensionistens vegne rejse kravet over for den erstatningspligtige og derefter fradrage en eventuel erstatning i pensionen efter stk. 1.
/--
12. I § 33, STK. 2, ændres »nr. 6« til: »nr. 4«.
--/
§ 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension.
Stk. 2. Hvis der foretages samordningsfradrag i tjenestemandspension eller lignende pension, jfr. § 28, stk. 2, nr. 6, kan folkepensionen udbetales fra det tidspunkt, fradraget foretages. /--
13. I § 43, STK. 1, NR. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
--/
§ 43. Det sociale udvalg kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,
1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,
2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,
3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg, eller
4) når en pensionist, som har fået personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og som indbetaler a conto-beløb til dækning af varmeudgifter, ved afslutningen af varmeregnskabet modtager et refusionsbeløb, dog højst et beløb, der svarer til det ydede tillæg i den pågældende varmeregnskabsperiode.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis det sociale udvalg ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.
/--
14. I § 49, STK. 1, ophæves nr. 2-5, og i stedet indsættes:
»2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27,
stk. 3, og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.«
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 3 og 4.
15. I § 49, STK. 1, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.:
»8) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter
§ 29, stk. 3, udgør 6.600 kr. for enlige og 10.000 kr. for gifte.«
Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.
Nr. 8-16 bliver med virkning fra 1. januar 1989 til nr. 5-13.
16. I § 49, STK. 1, NR. 15, der bliver nr. 13, ændres »stk. 3« til:
»stk. 4«.
17. I § 49, STK. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 4«, »1.190
kr.« ændres til: »1.503 kr.« og »989 kr.« ændres til: »1.249 kr.«.
18. § 49, STK. 5-8, ophæves og i stedet indsættes:
»STK. 5. Ved dyrtidsregulering den 1. januar og 1. juli af beløb
nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 9-14, 16 og §§ 69-72 anvendes
reguleringspristallet for foregående oktober og april.
Stk. 6. Ved dyrtidsregulering den 1. januar af fradragsbeløb nævnt i
stk. 1, nr. 2-5, 7, 8 og 15 anvendes reguleringspristallet for
foregående oktober.
Stk. 7. Beløbene, der reguleres efter stk. 5 og 6, forhøjes eller
nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i
reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til
næste regulering.
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 9-14, 16 og §§
69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De
beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, 7, 8 og 15, afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt
i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 9. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør inden 10. juni og
10. december de regulerede beløb, der har gyldighed fra
henholdsvis 1. juli og 1. januar.«
Henvisningerne i stk. 5, 6 og 8 til nr. 1-16 bliver med virkning fra
1. januar 1989 til nr. 1-13, jf. § 1, nr. 14 og 15.
--/
§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:
1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 25.056 kr. årlig, dog 23.016 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager anden pension end invaliditetsydelse.
2) Fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde efter § 27, stk. 3, udgør 35.600 kr.
3) Maksimumsbeløb for fradrag for arbejdsindtægt m.v. efter
§ 28, stk. 2, nr. 4, udgør 10.400 kr. for enlige, 15.700 kr. for gifte.
4) Minimumsbeløb for fradrag for pensionsindtægt efter § 28,
Stk. 2, nr. 5, udgør 11.700 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter
§ 28, stk. 6, udgør 9.900 kr. for enlige, 19.900 kr. for gifte.
6) Pensionstillæg efter §§ 12 og 13 udgør 4.404 kr. årlig, dog 4.728 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager anden pension end invaliditetsydelse.
7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 2, udgør 6.400 kr. for enlige, 9.300 kr. for gifte.
8) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 11.664 kr. årlig, dog 9.996 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
9) Invaliditetsydelse efter § 18 udgør 11.244 kr. årlig, dog 9.120 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.
10) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 16.164 kr. årlig, dog 11.700 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.
11) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 5.832 kr. årlig.
12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 11.664 kr. årlig.
13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 23.280 kr. årlig.
14) Fradragsbeløb efter § 32, stk. 1, udgør 5.100 kr. for enlige, 7.300 kr. for gifte.
15) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 3, udgør 624 årlig.
Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen sidestilles gifte med enlige, hvis samlivet med ægtefællen er ophævet.
Stk. 3. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 1, kan det sociale udvalg anvende et rådighedsbeløb på 1.190 kr. årlig i hovedstadsområdet og 989 kr. årlig i det øvrige land ganget med antallet af personer, som den 1. januar i samme regnskabsår modtog fuldt pensionstillæg fra kommunen.
Stk. 4. Til hovedstadsområdet hører følgende kommuner: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Tilgrænsende kommuner kan af socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen henføres til hovedstadsområdet, hvis leveomkostningerne i kommunen må anses for at være lige så høje som i hovedstadsområdet.
Stk. 5. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 2, kan det sociale udvalg anvende 1.585 kr. årlig ganget med antallet af enlige pensionister, som den 1. januar i samme regnskabsår modtog fuldt pensionstillæg fra kommunen.
Stk. 6. Reguleringspristallet for januar og juli benyttes ved dyrtidsregulering af de beløb, der er nævnt i stk. 1,
Stk. 3, stk. 5 og §§ 69-72. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.
Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 8-13 og 15, samt §§ 69-72 afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, 7 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 8. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør inden 10. marts og 10. september de regulerede beløb, der har gyldighed fra henholdsvis 1. april og 1. oktober.
/--
19. I § 63 ophæves stk. 3 og 4.
--/
§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.
Stk. 2. Lov om folkepension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.
Stk. 3. Med gyldighed for perioden fra den 1. oktober 1984 til den 31. december 1984 affattes § 49, stk. 3 og 4, således: »STK. 3. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 1, kan det sociale udvalg anvende et rådighedsbeløb på 586 kr. årlig i hovedstadsområdet og 486 kr. årlig i det øvrige land ganget med antallet af personer, som den 1. januar i samme regnskabsår modtog pension fra kommunen eller i kommunen modtog pension fra sikringsstyrelsen. Personer, der modtager invaliditetsydelse, medregnes ikke ved opgørelsen af rådighedsbeløbet.
Stk. 4. Til hovedstadsområdet hører følgende kommuner: København, Frederiksberg, Gentofte, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby og Værløse. Tilgrænsende kommuner kan af socialministeren efter indstilling fra kommunalsbestyrelsen henføres til hovedstadsområdet, hvis leveomkostningerne i kommunen må anses for at være lige så høje som i hovedstadsområdet.«
/--
20. I § 65, STK. 1, ændres »nr. 8« til: »nr. 9«, der med virkning
fra 1. januar 1989 bliver til: »nr. 6«.
§ 65. Til personer, som indtil den 1. januar 1984 har modtaget
laveste invalidepension, og som fra denne dato overgik til at
modtage pension efter § 3, stk. 3, i lov om invalidepension og
førtidspension m.v., udbetales et afløsningsbeløb af samme
størrelse som ivaliditetsbeløbet til en enlig efter § 49, stk. 1,
nr. 8, i denne lov. Afløsningsbeløbet fratrækkes i grundbeløbet,
der herefter kun kan udbetales med det beløb, der overstiger
afløsningsbeløbet. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den
pågældende får udbetalt førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, i denne
lov.
STK. 2. Ønsker ægtefællen til en pensionist, der den 1. januar 1984
modtager eller får ret til hustrutillæg med fuldt beløb, ikke at
overgå til selvstændig pension efter § 3, stk. 5, i lov nr. 248 af
8. juni 1983 eller § 4, stk. 1, i lov nr. 249 af samme dato, kan
hustrutillægget fortsat udbetales efter henholdsvis §§ 4 og 5 i de
nævnte love.