Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00119@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, som ændret ved lov

nr. 641 af 19. december 1984, § 4 i lov nr. 54 af 20. februar

1985, § 2 i lov nr. 349 af 4. juni 1986 og § 1 i lov nr. 351 af 4.

juni 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 17 affattes således:

»§ 17. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis

økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter.

Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om

egenbetaling.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 og 2 kan der

undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens

økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.«

2. § 19, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og

2, nedsættes på grund af indtægt efter § 29.«

3. I § 28, stk. 2, ophæves nr. 4 og 5.

Nr. 6 bliver herefter nr. 4.

4. I § 28, stk. 6, ændres »nr. 5« til: »nr. 2«.

5. I § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »pensionstillæg«: »og

personlige tillæg efter § 17, stk. 1 og 2,».

6. I § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »nr. 3-5« til: »nr. 3«, og »nr.

6,» ændres til: »nr. 4,».

7. § 29, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af

pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, der med

virkning fra 1. januar 1989 bliver nr. 4.«

8. I § 29 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt

tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, der med virkning

fra 1. januar 1989 bliver nr. 5.«

9. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 2, nedsættes med 1

pct. for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i

indtægtsgrundlaget efter § 29.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. I § 31, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 14« til: »nr.

15«, der med virkning fra 1. januar 1989 bliver nr. 12.

11. I § 49, stk. 1, ophæves nr. 2-5, og i stedet indsættes:

»2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27,

stk. 3, og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.«

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 3 og 4.

12. I § 49, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg

efter § 29, stk. 3, udgør 6.600 kr. for enlige og 10.000 kr. for

gifte.«

Nr. 8-14 bliver herefter nr. 9-15.

Nr. 8-15 bliver med virkning fra 1. januar 1989 til nr. 5-12.

13. I § 49, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 15, og som med virkning

fra 1. januar 1989 bliver nr. 12, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

14. I § 49, stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 3«, »1.190

kr.« ændres til: »1.503 kr.«, og »989 kr.« ændres til: »1.249

kr.«.

15. § 49, stk. 5-8, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Ved dyrtidsregulering den 1. januar og 1. juli af beløb

nævnt i stk. 1, nr. 1, 6 og 9-15, samt §§ 69-72 anvendes

reguleringspristallet for foregående oktober og april.

Stk. 6. Ved dyrtidsregulering den 1. januar af fradragsbeløb nævnt i

stk. 1, nr. 2-5, 7 og 8, anvendes reguleringspristallet for

foregående oktober.

Stk. 7. Beløbene, der reguleres efter stk. 5 og 6, forhøjes eller

nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i

reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til

næste regulering.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6 og 9-15, samt §§

69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De

beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, 7 og 8, afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt

i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør inden 10. juni og

10. december de regulerede beløb, der har gyldighed fra

henholdsvis 1. juli og 1. januar.«

Henvisningerne i stk. 5, 6 og 8 til nr. 1-15 bliver med virkning fra

1. januar 1989 til nr. 1-12, jf. § 1, nr. 11 og 12.

16. I § 63 ophæves stk. 3 og 4.

17. I § 65, stk. 1, ændres »nr. 8« til: »nr. 9«, der med virkning

fra 1. januar 1989 bliver til: »nr. 6«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. § 1, nr. 3, 4, 6 og

11, har dog først virkning fra 1. januar 1989.

Stk. 2. Fradragsbeløbet i § 1, nr. 11, forhøjes den 1. januar 1990

med 7.400 kr.

Stk. 3. Fradragsbeløbet i § 49, stk. 1, nr. 7, der bliver § 49, stk.

1, nr. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 11, forhøjes hver 1. januar med

4.000 kr. for enlige og 6.100 kr. for gifte. Forhøjelsen

foretages første gang den 1. januar 1991 og sidste gang den 1.

januar 1995.

Stk. 4. De beløb, der er angivet i stk. 2 og 3, reguleres i

overensstemmelse med § 49, stk. 6-8, som affattet ved § 1, nr. 15.

Stk. 5. Fradragsbeløbene for personligt tillæg, jf. § 1, nr. 12,

reguleres ikke for perioden fra 1. januar 1991 til 1. januar 1995.

Eventuelle ændringer af reguleringspristallet for denne periode

medfører ikke ændring af fradragsbeløbene den 1. januar 1996 eller

senere.

Oprindeligt fremsat lovforslag

§ 1

I lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension, som ændret ved lov

nr. 641 af 19. december 1984, § 4 i lov nr. 54 af 20. februar

1985, § 2 i lov nr. 349 af 4. juni 1986 og § 1 i lov nr. 351 af 4.

juni 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 17 affattes således:

»Stk. 1. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis

økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Stk. 2. Der kan ydes personligt tillæg til betaling af udgifter til

varig hjemmehjælp, hvor betalingen er fastsat efter lov om social

bistand.

Stk. 3. Der kan ydes personligt tillæg til betaling af

varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom,

herunder om egenbetaling.

Stk. 4. Udover personligt tillæg efter stk. 1-3 kan der

undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens

økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.«.

2. § 19, STK. 3, affattes således:

»Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1-3,

nedsættes på grund af indtægt efter § 29.«.

3. I § 28, STK. 2, ophæves nr. 4 og 5.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.

4. I § 28, STK. 6, ændres »nr. 5.« til: »nr. 2.«.

5. I § 29, STK. 1, 1. PUNKTUM, indsættes efter »pensionstillæg«:

»og personlige tillæg efter § 17, stk. 1-3,».

6. I § 29, STK. 1, 3. PUNKTUM, ændres »nr. 3-5« til: »nr. 3«, »nr.

7,» ændres til: »nr. 5,» og i § 29, stk. 2, ændres »nr. 7.« til:

»nr. 4.«.

7. I § 29, STK. 2, indsættes efter »nedsættes«: »ved beregning af

pensionstillæg«.

8. I § 29 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt

tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, der med virkning

fra 1. januar 1989 bliver nr. 5.«

9. I § 31 indsættes efter stk. 2, som nyt stk.:

»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1-3, nedsættes med 1

pct. for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i

indtægtsgrundlaget efter § 29.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. I § 31, STK. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr.

13«.

11. I § 32, STK. 1, ændres to steder »nr. 14« til: »nr. 12«.

12. I § 33, STK. 2, ændres »nr. 6« til: »nr. 4«.

13. I § 43, STK. 1, NR. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

14. I § 49, STK. 1, ophæves nr. 2-5, og i stedet indsættes:

»2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27,

stk. 3, og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.«

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 3 og 4.

15. I § 49, STK. 1, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.:

»8) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter

§ 29, stk. 3, udgør 6.600 kr. for enlige og 10.000 kr. for gifte.«

Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.

Nr. 8-16 bliver med virkning fra 1. januar 1989 til nr. 5-13.

16. I § 49, STK. 1, NR. 15, der bliver nr. 13, ændres »stk. 3« til:

»stk. 4«.

17. I § 49, STK. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 4«, »1.190

kr.« ændres til: »1.503 kr.« og »989 kr.« ændres til: »1.249 kr.«.

18. § 49, STK. 5-8, ophæves og i stedet indsættes:

»STK. 5. Ved dyrtidsregulering den 1. januar og 1. juli af beløb

nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 9-14, 16 og §§ 69-72 anvendes

reguleringspristallet for foregående oktober og april.

Stk. 6. Ved dyrtidsregulering den 1. januar af fradragsbeløb nævnt i

stk. 1, nr. 2-5, 7, 8 og 15 anvendes reguleringspristallet for

foregående oktober.

Stk. 7. Beløbene, der reguleres efter stk. 5 og 6, forhøjes eller

nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i

reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til

næste regulering.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 9-14, 16 og §§

69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De

beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, 7, 8 og 15, afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt

i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør inden 10. juni og

10. december de regulerede beløb, der har gyldighed fra

henholdsvis 1. juli og 1. januar.«

Henvisningerne i stk. 5, 6 og 8 til nr. 1-16 bliver med virkning fra

1. januar 1989 til nr. 1-13, jf. § 1, nr. 14 og 15.

19. I § 63 ophæves stk. 3 og 4.

20. I § 65, STK. 1, ændres »nr. 8« til »nr. 9«, der med virkning fra

1. januar 1989 bliver til: »nr. 6«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. § 17, stk. 2, som

affattet ved § 1, nr. 1, samt § 1, nr. 3, 4, 6, 10, 11, 12, 14 og

16 har dog først virkning fra 1. januar 1989.

Stk. 2. Fradragsbeløbet i § 1, nr. 14, forhøjes den 1. januar 1990

med 6.100 kr.

Stk. 3. Fradragsbeløbet i § 49, stk. 1, nr. 7, der bliver § 49, stk.

1, nr. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 14, forhøjes hver 1. januar med

4.000 kr. for enlige og 6.100 kr. for gifte. Forhøjelsen

foretages første gang den 1. januar 1991 og sidste gang den 1.

januar 1995.

Stk. 4. De beløb, der er angivet i stk. 2 og 3, reguleres i

overensstemmelse med § 49, stk. 6-8, som affattet ved § 1, nr. 18.

Stk. 5. Fradragsbeløbene for personligt tillæg, jf. § 1, nr. 15,

reguleres ikke for perioden fra 1. januar 1991 til 1. januar 1995.

Eventuelle ændringer af reguleringspristallet for denne periode

medfører ikke ændring af fradragsbeløbene den 1. januar 1996 eller

senere.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension (Folketingstidende

1983-84, 2. samling, sp. 133, 621, 5357, 5776; tillæg A, sp. 663;

tillæg B, sp. 331; tillæg C, sp. 231).

BAGGRUNDEN FOR LOVFORSLAGET

Det overordnede mål for regeringens ældrepolitik er at skabe

sammenhæng både for den enkelte borger og mellem de forskellige

elementer i det ældrepolitiske system.

Det skaber størst tilfredshed og giver den bedste

ressourceudnyttelse.

Der skal samtidig tages hensyn til, at de ældre er forskellige, og

har forskellige behov. De fleste ældre fortsætter et udadvendt og

aktivt liv langt hen i pensionisttilværelsen, men et stigende

antal meget gamle får i fremtiden brug for støtte og pleje.

Disse forudsætninger ligger til grund for socialministerens

redegørelse om ældrepolitikken, som blev afgivet til Folketinget

den 30. oktober 1986. Regeringen har med denne redegørelse givet

SIT bud på udformningen af ældrepolitikken.

Som det fremgår af redegørelsen, hvortil der i øvrigt henvises,

omfatter ældrepolitikken de samlede økonomiske, fysiske og sociale

rammer for de ældres tilværelse.

Regeringen fremsætter nu som bebudet en række lovforslag, der

indeholder forbedringer for de ældre på alle disse områder og som

udgør et hele. Dette forslag til ændring af lov om social pension

indeholder forslag, der skal lette det såkaldte samspilsproblem

for pensionister.

Socialministeren fremsætter samtidig forslag til ændring af lov om

social bistand, hvorefter der bl.a. foreslås ændrede regler for

betalingen for praktisk bistand og plejehjemsophold. Der henvises

til lovforslaget, der fremsættes samtidig hermed.

Boligministeren fremsætter forslag om ændring af lov om individuel

boligstøtte, således at boligydelsen til pensionister kan indgå i

løsningen af samspilsproblemet.

PENSIONISTERNES ØKONOMI

De økonomiske vilkår, som man bliver underlagt ved overgangen fra en

erhvervsaktiv tilværelse til en tilværelse som pensionist, har

gennem årene været genstand for mange overvejelser.

Ældrekommissionen har i sin rapport fra 1982 fremsat en række

forslag til en sammenhængende ældrepolitik på dette område. Senere

har det af Socialministeriet nedsatte pensionsudvalg i 1984 i sin

betænkning nr. 1023/ 84 fremsat forslag til en delpensionsordning

og til løsning af samspilsproblemet for pensionister.

Det første led i denne samlede ældrepolitik på det økonomiske område

er nu gennemført. Det drejer sig om lempelse af

samordningsreglerne for tjenestemandspensionisterne og om

delpensionsordningen. Det næste led i forbedringerne på

pensionsområdet er løsningen af samspilsproblemet.

Dette problem opstår, fordi de forskellige bestemmelser, der

fastlægger de økonomiske vilkår for pensionisterne, indgår i et

uheldigt samspil.

En pensionist med indtægter ved siden af pensionen kan have mindre i

disponibel indtægt end en pensionist uden ekstraindtægter.

Ligeledes kan en forøgelse af ekstraindtægterne betyde et fald i

pensionistens disponible indtægt.

Dette har for det første sammenhæng med, at der skal betales

almindelig indkomstskat af ekstraindtægterne.

Dernæst reguleres nogle eller alle elementer i den sociale pension på

grundlag af indtægten. Også boligydelsen indtægtsreguleres

samtidig. Endelig stiger betalingen for visse serviceydelser efter

bistandsloven i takt med indtægtsstigningen.

Regeringens primære mål er i sig selv at løse samspilsproblemerne,

der optræder som uheldige, urimelige og uforståelige. I

tilknytning hertil ønsker regeringen imidlertid også at gøre det

mere attraktivt at spare op til alderdommen gennem etablering af

supplerende pensionsordninger. Det er som bekendt regeringens

ønske, at der indgås aftaler mellem Arbejdsmarkedets parter herom.

Ved fremsættelsen af dette lovforslag mener regeringen, at en af

de væsentligste hindringer for at indgå sådanne aftaler nu ryddes

af vejen.

Ved lovforslaget sigtes der imod en løsning af samspilsproblemet både

for de nuværende og for de kommende pensionister. Det er endvidere

ikke alene den indtægtsregulering, der sker på grundlag af

supplerende pensionsindtægter, der lettes. Også reguleringen på

grund af indtægter fra en anden opsparingsform - f.eks. den

selvstændige, der har sparet op i egen virksomhed - lettes. Det

samme gælder arbejdsindtægter.

Løsningen omfatter dernæst alle pensionister, dvs. både folke- og

førtidspensionister, da det er afgørende, at også

førtidspensionister er omfattet af forbedringerne. Dels kan denne

gruppe være udsat for specielt store samspilsproblemer, dels er

det vigtigt, at sammenhængen i pensionssystemet bevares.

Løsningen inddrager ikke blot den sociale pension, men også

betalingen for varig hjemmehjælp efter bistandsloven og

boligydelsen efter boligstøtteloven i en samlet løsning. De

foreslåede ændringer på de sidstnævnte områder er indeholdt i

selvstændige lovforslag.

GÆLDENDE REGLER

De dele af den sociale pension, der indgår i samspilsproblemet er: de

personlige tillæg, pensionstillægget og for førtidspensionisterne

og de 67-69 årige folkepensionister, grundbeløbet.

GRUNDBELØBET reguleres for de 67-69 årige folkepensionister på grund

af indtægt ved personligt arbejde. Indtægtsreguleringen begynder,

når arbejdsindtægten overstiger et beløb på 54.800 kr. (1. oktober

1986). Grundbeløbet nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundslaget.

For førtidspensionister indtægtsreguleres grundbeløbet med

udgangspunkt i pensionistens socialindkomst, dog med visse fradrag

og tillæg. Der fradrages sociale pensioner, ATP og et særligt

fradrag for arbejdsindkomster på 24.200 kr. for gifte og 16.000

kr. for enlige. Derudover gives et særligt fradrag for

pensionsindtægter på 40 pct., dog mindst 18.000 kr. Der tillægges

samordningsfradrag for tjenestemandspension samt fiktiv indkomst

efter bortgivelse. Efter denne opgørelse foretages et generelt

fradrag på 30.600 kr. for gifte og 15.200 kr. for enlige. Derefter

reguleres grundbeløbet med 60 pct. De angivne beløb er pr. 1.

oktober 1986.

PENSIONSTILLÆGGET indtægtsreguleres for alle pensionister på grundlag

af pensionistens og en evt. samlevende ægtefælles samlede

indtægter.

Indtægten opgøres på samme måde som for førtidspensionister ved

beregningen af grundbeløbet, dog foretages der kun fradrag for

sociale pensioner.

Indtægtsreguleringen påbegyndes, når den beregnede indtægt overstiger

14.300 kr. for gifte og 9.900 for enlige (1. oktober 1986).

Pensionstillægget nedsættes med 30 pct. af indtægten.

DE PERSONLIGE TILLæG til hjælp til medicin, tandpleje m.v. ydes efter

et skøn til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig

vanskelige.

Af sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social

pension fremgår, at der som grænse for pensionisternes indtægt ved

siden af pensionen kan anvendes det beløb, der ligger til grund

for tildeling af fuldt pensionstillæg.

De personlige tillæg ydes ofte som en fuld ydelse, der falder væk på

en gang ved en bestemt indtægtsgrænse.

De særlige tillæg, der ydes som varmehjælp, kan efter vejledningen

nedsættes gradvist. Hvis indtægten overstiger den vejledende

grænse, kan varmehjælpen nedsættes med 30 pct. af det overskydende

beløb.

Der er endvidere givet vejledende retningslinier for pensionistens

egenbetaling og om muligheden for at fastsætte maksimumsgrænser.

Flere undersøgelser har vist, at kommunerne ikke fuldt ud anvender de

rådighedsbeløb, hvoraf varmehjælpen skal ydes. Samtidig har det

vist sig, at der er stor forskel i praksis kommunerne imellem for

tildeling af varmehjælp.

HOVEDPRINCIPPERNE I LOVFORSLAGET

Efter de gældende regler for indtægtsregulering aftrappes flere

ydelser samtidig og bortfalder undertiden fuldt ud ved en bestemt

indtægtsgrænse.

Som efter de hidtidige regler bliver de grænser, der lægges til grund

for beregning af grundbeløb og pensionstillæg, bindende.

Imidlertid forhøjes grænserne noget. Som noget nyt gøres også

indtægtsgrænserne for tildeling af de personlige tillæg bindende.

Det gælder også tillægget til varmehjælp.

Indtægtsgrænserne fastsættes således, at ydelserne aftrappes i

forlængelse af hinanden. Dvs. først aftrappes de personlige tillæg

fuldt ud. Ved indtægter over grænsen for ydelse af personlige

tillæg aftrappes pensionstillægget. Derefter aftrappes eventuelt

grundbeløbet for førtidspensionister og 67-69 årige

folkepensionister, hvis indtægten giver grundlag herfor.

For 67-69 årige folkepensionister foretages som hidtil kun regulering

for arbejdsindtægter. Som hidtil indtægtsreguleres grundbeløbet

IKKE for folkepensionister over 69 år.

Der fastsættes en særlig og bindende aftrapningsprocent for de

personlige tillæg, medens de hidtidige aftrapningsprocenter på

henholdsvis 30 og 60 anvendes ved beregning af pensionstillæg og

grundbeløb.

Afhjælpningen af samspilsproblemet foreslås gennemført gradvis over

en periode fra 1988 til 1995.

Fra 1. januar 1988 foreslås indført en standardiseret skala for

aftrapning af de personlige tillæg. Aftrapningen skal efter

forslaget ske gradvis for ekstraindkomster i intervallet 10-40.000

kr. for enlige og i intervallet 15-60.000 kr. for ægtepar.

Aftrapningen sker med 1 pct. for hver 300 kr. ekstra indkomst for

enlige og 450 kr. for gifte.

For den enkelte pensionist beregnes een gang årligt en »offentlig

tilskudsprocent«, hvorefter de personlige tillæg beregnes.

Støtte til betaling af hjemmehjælp og andre serviceydelser gøres til

en del af de personlige tillæg. I øvrigt er der ingen ændring med

hensyn til de formål, hvortil der ydes personlige tillæg og

størrelsen af de fulde tillæg.

Efter forslaget vil varmehjælpen ligeledes fra 1988 blive ydet efter

bindende regler med samme aftrapning som de personlige tillæg i

øvrigt.

Det foreslås, at de nærmere regler herom fastsættes administrativt.

Det er hensigten, at der skal kunne ydes varmehjælp til alle

pensionister, der ikke har ekstraindtægter ud over 40.000 kr. for

enlige og 60.000 kr. for ægtepar. Der forudsættes fastsat en

egenbetaling, således at pensionisten er interesseret i forbrugets

størrelse. Det er ligeledes hensigten, at der efter de bindende

regler ikke skal ydes hjælp, når varmeudgifterne ligger under en

vis grænse, og at der også skal gælde en grænse for, hvor stort et

beløb der kan ydes.

Aftrapningsgrænserne for pensionstillægget foreslås hævet, således at

aftrapningen sker i forlængelse af aftrapningen af de personlige

tillæg, dvs. ved ekstraindkomster på 40.000 kr. for enlige og

60.000 kr. for ægtepar. Forhøjelsen af disse grænser påbegyndes

efter forslaget i 1991. Den gældende aftrapningsprocent på 30

bibeholdes.

Endelig foreslås der indført en generel indtægtsgrænse på 63.000 kr.

for aftrapning af grundbeløbet for de 67-69 årige

folkepensionister og for førtidspensionister. Aftrapningen

påbegyndes, når pensionstillægget er helt bortfaldet. Den gældende

aftrapningsprocent på 60 bibeholdes efter forslaget. Forhøjelsen

af denne indtægtsgrænse påbegyndes den 1. januar 1989 for

førtidspensionister og i 1990 for folkepensionister.

Forslaget indeholder endvidere en ændring med hensyn til

reguleringstidspunkterne. Efter de gældende regler

pristalsreguleres pensionerne og fradragsbeløbene pr. 1. april og

pr. 1. oktober. Derudover foretages der 1. januar en årlig

fastsættelse af pensionernes størrelse for den enkelte pensionist.

Det betyder, at der 3 gange om året skal foretages nye beregninger

af pensionen. For at forenkle dette system foreslås det, at flytte

reguleringstidspunkterne, så der kun skal ske ændringer 2 gange om

året.

ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

Gennemførelsen af lovforslaget betyder en generel forenkling af

reglerne om beregning af social pension. Dels vil de personlige

tillæg nu blive tildelt efter bindende indtægtsgrænser, dels

bliver det både for pensionisterne og for kommunerne lettere at

finde frem til det indtægtsgrundlag, der skal anvendes. Forslaget

om at ændre reguleringstidspunkterne indeholder en meget betydelig

forenkling for kommunerne ved, at de herefter kun skal regulere

pensionerne 2 gange om året mod hidtidig 3.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Forslaget vil - når det er fuldt gennemført i 1995 - indebære årlige

merudgifter på ca. 1,7 mia. kr. (i løbende 1986 pris- og

lønniveau).

De økonomiske konsekvenser af de enkelte elementer i forslaget

fremgår af nedenstående oversigtsskema.

Det skal bemærkes, at alle udgifter er beregnet i løbende 1986-niveau

og på grundlag af pensionisternes antal og fordeling m.v. i 1986.

Beregningerne er således behæftet med en betydelig usikerhed, men

hertil kommer at forslagenes gennemførsel i sig selv kan indebære

adfærdsændringer blandt pensionisterne eller i kommunerne, som vil

påvirke udgiftsforløbet.

Med disse forbehold kan de økonomiske konsekvenser opgøres således:

Udgiften til varmehjælp er skønsmæssigt fastsat, idet de endelige

regler for udmåling af varmehjælp endnu ikke er fastlagt.

For så vidt angår betalingen for varig hjemmehjælp indføres der (ved

ændring af lov om social bistand) en i princippet

indkomstuafhængig betaling. Til dækning af denne betaling ydes der

imidlertid personlige tillæg, der aftrappes efter samme princip

som andre personlige tillæg, så den anførte merudgift til

personlige tillæg modsvares altså af et tilsvarende provenu på

hjemmehjælpskontoen. De samlede årlige økonomiske konsekvenser i

relation til hjemehjælpsområdet kan opgøres således:

Mill. kr.

Ændrede betalingsregler +167 Udg. til personl. tillæg -269 Nettomerudgift -102

Som nævnt er de økonomiske konsekvenser beregnet i 1986-niveau, men

da indtægtsgrænserne for aftrapning af de personlige tillæg

fastholdes uændrede i perioden 1991-95, vil udgiften til

personlige tillæg (herunder varmehjælp) i realiteten blive mindre

i disse år end anført i tabellen. Der må endvidere forventes en

mindre besparelse, fordi alle de fradragsfri beløb fremover kun

reguleres een gang årligt.

Mindreudgiften vil være helt afhængig af den fremtidige pris- og

lønudvikling.

Staten refunderer kommunernes udgifter til social pension med 100

pct., men udgifter til personlige tillæg refunderes kun med 75

pct.

Herefter kan de økonomiske konsekvenser af lovforslaget opgøres

således på de enkelte offentlige myndigheder.

Kompensation af kommunale merudgifter vil først blive endeligt

fastlagt efter forhandling i kommunekontaktudvalget.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

AD § 17, STK. 1

Efter den hidtidige bestemmelse om ydelse af personlige tillæg kan

disse - efter kommunens skøn - ydes til en lang række formål. Både

som løbende ydelser, f.eks. til medicinudgifter og som

enkeltydelse til dækning af pensionisters akut opståede økonomiske

behov.

Der tilsigtes ikke nogen ændring i den hidtidige praksis for formålet

og omfanget af personlige tillæg. Derimod indebærer de nye regler

om indtægtsregulering af de personlige tillæg, dels at antallet af

berettigede pensionister bliver større end hidtil, dels at

ydelserne efter denne bestemmelse skal aftrappes efter indtægt,

således at hele tillægget for fremtiden ikke kan bortfalde på een

gang.

For at markere, at kredsen af berettigede modtagere er blevet større

end hidtil, er ordet: »ganske«, der i den nuværende tekst

yderligere begrænser kredsen af ansøgere, ophævet i forslagets

tekst. Med denne undtagelse svarer forslagets bestemmelse til den

gældende bestemmelse.

Uanset forslagets bestemmelse om indtægtsregulering af de personlige

tillæg kan der dog ganske undtagelsesvis ydes hjælp ud over det

beregnede tillæg. Der henvises til forslagets § 17, stk. 4, jf.

også bemærkningerne nedenfor.

AD § 17, STK. 2

I det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om social

bistand foreslås det, at betalingen for varig hjemmehjælp fremover

gøres udgiftsafhængig. Da betalingen hidtil har været

indkomstafhængig, dog således, at pensionister uden

ekstraindtægter udover pensionen ikke skulle betale, har der

hidtil ikke været behov for at dække pensionisters udgifter til

hjemmehjælp. Da betalingsreglerne nu ændres, foreslås det, at det

præciseres, at der også kan ydes personlige tillæg til betaling af

udgifter til hjemmehjælp.

AD § 17, STK. 3

Efter den hidtidige bestemmelse om varmehjælp i lovens § 17, stk. 2,

ydes der varmehjælp til pensionister efter et skøn udøvet af det

sociale udvalg. Til brug for udøvelsen af dette skøn er der gennem

sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 givet

vejledende retningslinjer for ydelsen af varmehjælpen. Efter disse

retningslinjer forudsættes der en egenbetaling for pensionistens

varmeforbrug på 7 pct. af grundbeløbet for enlige og 11/2 gange

dette beløb for gifte. Pr. 1. oktober 1986 er disse beløb

henholdsvis ca. 225 kr. og 338 kr. om måneden. Varmeudgifter

udover denne egenbetaling forudsættes i almindelighed at blive

dækket af det personlige tillæg, varmehjælpen. Dog således, at

dækningen aftrappes med 30 pct. af de indtægter, der ligger over

pensionstillægsgrænsen på 9.900 kr. for enlige og 14.300 kr. for

gifte pr. 1. oktober 1986.

Kommunernes udgifter til varmehjælp styres gennem fastsættelsen af et

særligt rådighedsbeløb for ydelse af personlige tillæg til

varmeudgifter. Kun de af kommunen anmeldte varmeudgifter inden for

dette beløb kan refunderes med 75 pct.

Da det ved flere undersøgelser har vist sig, at rådighedsbeløbet ikke

er blevet brugt fuldt ud af kommunerne - og da det fra flere

oplysninger, der er fremkommet i den seneste tid, er meget der

tyder på, at der også kommunerne imellem kan være stor forskel i

praksis for tildeling og beregning af personlige tillæg til

varmeudgifter, foreslås der nu fastsat bindende regler for ydelsen

af hjælp til betaling af pensionisternes varmeudgifter.

Den nærmere fastsættelse af reglerne vil ske i form af en

bekendtgørelse. Det vil heri, for så vidt angår tildeling, blive

fastsat, at pensionister efter ansøgning kan modtage personlige

tillæg til dækning af varmeudgifter i det omfang, de økonomiske

forhold giver grundlag herfor. Det vil sige, at der i princippet

ville kunne ydes varmehjælp til alle pensionister, der ikke har

ekstraindtægter ud over 40.000 kr. for enlige og 60.000 kr. for

ægtepar, jf. forslagets § 1, nr. 9.

Reglerne for beregning af varmehjælpen vil tage udgangspunkt i

resultatet af en undersøgelse af pensionisternes varmeudgifter

m.v., der for øjeblikket er i gang, og som forventes afsluttet i

løbet af foråret 1987. Det forudsættes, at der fastsættes en

egenbetaling, således at pensionisterne får en egeninteresse i at

begrænse forbrugets størrelse. Det er endvidere hensigten at

fastsætte en minimumsgrænse for varmeudgiftens størrelse, under

hvilken der ikke gives tilskud til varmeudgifter samt en

maksimumsgrænse for størrelsen af de varmeudgifter, der kan ydes

hjælp til. Det tilsigtes herved, at alle pensionister uden

betydelige ekstraindtægter får varmetilskud, og at pensionister

uden ekstraindtægter ikke generelt stilles dårligere end efter de

nuværende vejledende retningslinier. Skulle der i

undtagelsestilfælde være tale om særligt høje varmeudgifter i

forhold til indkomsten for den enkelte pensionist, er der mulighed

for at supplere tilskuddet efter forslagets § 17, stk. 4, jf. det

følgende afsnit.

AD § 17, STK. 4

Den hidtidige adgang til at yde personlige tillæg i ganske særlige

tilfælde er opretholdt i denne bestemmelse som en

undtagelsesbestemmelse. Det forudsættes, at den altovervejende del

af personlige tillæg fremover ydes efter § 17, stk. 1-3, og at

hjælp efter denne bestemmelse alene ydes undtagelsesvist, når

særlige omstændigheder taler herfor.

Blandt andet for at kunne supplere personlige tillæg ydet efter stk.

1-3 eller yde tillæg herudover, f.eks. til ganske akutte

trangstilfælde, er tillæg ydet efter denne bestemmelse ikke

indtægtsregulerede.

Til nr. 2

Da personlige tillæg ydet efter § 17, stk. 1-3 fremover skal

indtægtsreguleres efter bindende regler, skal disse medtages i

oversigten over indtægtsregulerede pensionsdele i lovens § 19..

Til nr. 3

Ophævelsen af de hidtidige indtægtsfradrag for personligt arbejde og

pensionsindtægter for førtidspensionister, skal ses på baggrund

af, at det samlede indtægtsfradrag fra 1990 forhøjes til ca.

63.000 kr. for både enlige og gifte førtidspensionister.

Ophævelsen vil indebære en administrativ forenkling samt give

fradraget samme værdi, uanset om der er tale om pensionsindtægter

eller andre indtægter.

Forhøjelsen af fradraget vil ske over 2 år. I 1989 vil fradraget for

enlige og gifte førtidspensionister blive bragt op på samme niveau

som de 67-69 årige folkepensionisters og året efter forhøjes

fradraget for alle pensionister til de nævnte ca. 63.000 kr., jf.

nr. 4 nedenfor og forslagets § 2, stk. 2.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af § 28, stk. 1, nr. 4 og 5,

jf. foran til nr. 3.

Til nr. 5, 6, 7 og 8

Når personlige tillæg fremover skal indtægtsreguleres, er det

nødvendigt med et indtægtsgrundlag. Da aftrapningen af

pensionstillægget i øvrigt skal ske i forlængelse af aftrapningen

af de personlige tillæg, er det mest hensigtsmæssigt, at der er

det samme indtægtsmæssige udgangspunkt for henholdsvis

pensionstillæg og personlige tillæg. Aftrapningen i forlængelse af

hinanden sikres ved forskellige indtægtsfradrag for henholdsvis

pensionstillæg og personlige tillæg. I den gældende § 29, stk. 2,

foreslås det derfor tilføjet, at dette stykke vedrører

indtægtsfradrag for pensionstillæg, og at det i et nyt stk. 3 i

den samme bestemmelse angives, at der for personlige tillæg skal

ske et fradrag i den opgjorte indtægt. Fradragsbeløbenes størrelse

er angivet i § 49, hvor der i et nyt nr. 5 er angivet fradraget

for personlige tillæg, som er på ca. 10.000 kr. for enlige og

15.000 kr. for gifte.

Der er desuden foretaget en konsekvensrettelse i § 29, stk. 1, 3.

punktum efter ophævelsen af § 28, stk. 1, nr. 4 og 5, jf. foran

til nr. 3.

Til nr. 9

Det foreslås, at aftrapningen af personlige tillæg sker med 1 pct.

for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte af de indtægter,

der overstiger fradragsbeløbene på henholdsvis 10.000 kr. og

15.000 kr.

Forslaget medfører, at aftrapningen sker gradvist efter en såkaldt

glidende skala, og således at tillægget først er aftrappet fuldt

ud ved indtægter på ca. 40.000 kr. udover pensionen for enlige og

ca. 60.000 kr. for gifte. Disse beløb svarer til de indtægter, som

pensionister må have, før pensionstillæggets aftrapning

påbegyndes.

Til nr. 10-13

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 14

Som anført i de almindelige bemærkninger skal forslaget gennemføres

over en årrække. Det foreslås derfor, at fradragsbeløbene for

indtægter udover pensionen forhøjes gradvist til de endelige

størrelser over flere år. Således fradragsbeløbet for

arbejdsindtægter for beregningen af grundbeløbet for 67-69 årige

folkepensionister og fradragsbeløbet for grundbeløbet for

førtidspensionister. Dette fradragsbeløb forhøjes samtidigt med

ophævelsen af de særlige fradrag for arbejdsindtægter og

pensionsindtægter pr. 1. januar 1989 til samme fradrag for gifte

og enlige, så fradragsstørrelsen fra denne dato er den samme for

67-69 årige folkepensionister og førtidspensionister. Pr. 1.

januar 1990 forhøjes fradraget igen, jf. i øvrigt bemærkningerne

foran til nr. 3.

Til nr. 15.

Der henvises til bemærkningerne foran til nr. 5, 6, 7 og 8.

Til nr. 16

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 17

Efter de gældende regler refunderes kommunernes udgifter til

personlige tillæg inden for et rådighedsbeløb.

Da udgifterne med de ændrede regler for personlige tillæg forventes

at stige, jf. afsnittet om økonomiske og administrative

konsekvenser, er beløbet blevet forhøjet med den forventede

udgiftsstigningsprocent.

Til nr. 18

Da kommunernes adgang til at fastsætte særlige regler for tildeling

af varmehjælp ophæves, jf. bemærkningerne foran til nr. 1, ad §

17, stk. 3, foreslås det, at det hidtidige rådighedsbeløb til

varmeudgifter, fastsat efter lovens § 49, stk. 5, ophæves.

De hidtidige reguleringsbestemmelser ændres således, at der fremover

kun bliver tale om regulering 2 gange årligt. Pensionsbeløbene vil

herefter blive reguleret hver 1. januar og 1. juli, medens

fradragsbeløbene kun vil blive reguleret hver 1. januar samtidig

med, at et nyt indkomstgrundlag lægges til grund for fastsættelsen

af pensionen.

Til nr. 19 og 20

Ændringerne er redaktionelle.

TIL § 2

Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 1988.

Som anført foran foreslås det af hensyn til udgiftsfordelingen over

en periode at nogle af foreslagenes ikrafttræden udskydes til den

1. januar 1989.

Den del af lovforslaget, der træder i kraft den 1. januar 1988,

vedrører ændrede regler for beregning af personlige tillæg,

herunder ændrede regler for beregning og tildeling af varmehjælp.

Fra dette tidspunkt ændres endvidere reguleringstidspunkterne for

pensionsydelserne og fradragsbeløbene.

Den 1. januar 1989 forhøjes førtidspensionisternes fradragsbeløb for

grundbeløbet til 54.800 kr. (1. oktober 1986). Beløbet bringes

hermed på samme niveau, som fradragsbeløbet for de 67-69 årige

folkepensionisters arbejdsindtægter. Fradragsbeløbet bliver hermed

ens for alle pensionster, enlige som gifte.

Året efter, den 1. januar 1990, forhøjes fradragsbeløbet for

grundbeløbet til ca. 63.000 kr. (1. oktober 1986), jf. forslagets

§ 2, stk. 2.

Fra 1. januar 1991 forhøjes fradragsbeløbet for pensionstillægget.

Efter forslagets § 2, stk. 3, skal beløbet forhøjes gradvis over

en 5 års periode, således at fradragsbeløbet for pensionstillægget

efter forhøjelsen den 1. januar 1995 udgør ca. 40.000 kr. for

enlige og ca. 60.000 kr. for gifte (1. oktober 1986).

I § 2, stk. 4, anføres reguleringsbestemmelserne, som sikrer, at de

relationer, der er fastlagt ved lovens ikrafttræden, fastholdes

over ikrafttrædelsesperioden. Dog med undtagelse af en del af

reguleringen af fradragsbeløbene for personlige tillæg, jf.

forslagets § 2, stk. 5.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. § 17 affattes således:

»Stk. 1. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis

økonomiske forhold er særlig vanskelige.

Stk. 2. Der kan ydes personligt tillæg til betaling af udgifter til

varig hjemmehjælp, hvor betalingen er fastsat efter lov om social

bistand.

Stk. 3. Der kan ydes personligt tillæg til betaling af

varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom,

herunder om egenbetaling.

Stk. 4. Udover personligt tillæg efter stk. 1-3 kan der

undtagelsesvis ydes personligt tillæg, hvis pensionistens

økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.«.

--/

§ 17. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige.

Stk. 2. Personligt tillæg til varmeudgifter kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er ganske særlig vanskelige på grund af høje varmeudgifter. /--

2. § 19, STK. 3, affattes således:

»Stk. 3. Pensionstillæg og personligt tillæg efter § 17, stk. 1-3,

nedsættes på grund af indtægt efter § 29.«

--/

§ 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog nedsættes grundbeløbet til folkepensionister i alderen fra 67 til 70 år efter § 27.

Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28.

Stk. 3. Pensionstillæg nedsættes på grund af indtægt efter § 29.

Stk. 4. Invaliditetsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold. Tilsvarende gælder erhvervsudygtighedsbeløb, jfr. dog § 32. /--

3. I § 28, STK. 2, ophæves nr. 4 og 5.

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5.

4. I § 28, STK. 6, ændres »nr. 5.« til: »nr. 2.«.

--/

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter lov om socialindkomst med de fravigelser, der er nævnt i stk. 2-6.

Stk. 2. Til den del af socialindkomsten, der er nævnt i § 2,

Stk. 1-2, i lov om socialindkomst, foretages følgende fradrag og tillæg:

1) Ydelser uden tilbagebetalingspligt efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand fradrages.

2) Skattepligtig pension efter denne lov fradrages. Det samme gælder for skattepligtig pension, som indgår i socialindkomsten og er udbetalt efter lovgivningen i en medlemsstat i De europæiske Fællesskaber og beregnet efter artiklerne 46, 50 og 51 i forordning nr. 1408/ 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.

4) Fradrag for indtægt ved personligt arbejde eller indtægt af anden art end formueindtægt og indtægt, som er nævnt i nr. 5, dog højst op til et maksimumbeløb, jfr. § 49, stk. 1, nr. 3.

5) Fradrag for 40 pct., dog mindst op til en grænse, jf. § 49, stk. 1, nr. 4, af livrente, pension med løbende udbetalinger eller anden indtægt, der kan sidestilles hermed.

6) Tillæg for samordningsfradrag i statspension efter kapitel 9 i lov om tjenestemandspension. Det samme gælder tilsvarende fradrag, der efter lov eller vedtægt foretages i anden pension fra staten eller i pension fra folkeskolen, folkekirken, en kommune, en stats- eller kommunegaranteret pensionsordning eller fra koncessionerede telefonselskaber og private jernbaneselskaber.

7) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Hvis opgørelsen giver et negativt beløb, indgår dette ikke i indtægtsgrundlaget.

Stk. 4. Til opgørelsen lægges formuetillæg efter fradrag i tillægget for en ejerbolig, jf. §§ 4 og 5 i lov om socialindkomst.

Stk. 5. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 6. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5. /--

5. I § 29, STK. 1, 1. PUNKTUM, indsættes efter »pensionstillæg«:

»og personlige tillæg efter § 17, stk. 1-3,».

6. I § 29, STK. 1, 3. PUNKTUM, ændres »nr. 3-5« til: »nr. 3«, »nr.

7,» ændres til: »nr. 5,» og i § 29, stk. 2, ændres »nr. 7.« til:

»nr. 4.«.

7. I § 29, STK. 2, indsættes efter »nedsættes«: »ved beregning af

pensionstillæg«.

8. I § 29 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt

tillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 8, der med virkning

fra 1. januar 1989 bliver nr. 5.«

--/

§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-5. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 2, foretages ikke fradrag efter nr. 3-5, og bestemmelsen i § 28, stk. 2, nr. 7, anvendes for begge ægtefæller.

Stk. 2. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jfr.

§ 49, stk. 1, nr. 7. /--

9. I § 31 indsættes efter stk. 2, som nyt stk.:

»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1-3, nedsættes med 1

pct. for hver 300 kr. for enlige og 450 kr. for gifte i

indtægtsgrundlaget efter § 29.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. I § 31, STK. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 15« til: »nr.

13«.

--/

§ 31. Grundbeløb nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jfr. §§ 27 og 28.

Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jfr. § 29, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle også har ret til pensionstillæg.

Stk. 3. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 15. /--

11. I § 32, STK. 1, ændres to steder »nr. 14« til: »nr. 12«.

--/

§ 32. Hvis en pensionist på samme grundlag som tilkendelsen af højeste eller mellemste førtidspension har fået tilkendt erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven eller anden tilsvarende dansk eller fremmed lovgivning for en nedsættelse af erhvervsevnen på 65 pct. og derover, sker der fradrag i pensionen. Fradraget udgør 20 pct. af de beløb, hvormed renten for tab af erhvervsevne overstiger de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 14. Hvis erstatningen er kapitaliseret, beregnes fradraget af det beløb, hvormed den livrente, der er eller kunne være indkøbt for kapitalbeløbet i statsanstalten for livsforsikring på det tidspunkt, da det blev udbetalt, overstiger de beløb, der er nævnt i § 49,

Stk. 1, nr. 14. Invaliditetsbeløb og bistands- og plejetillæg berøres ikke af denne nedsættelse.

Stk. 2. Hvis en pensionist uanset opfordring fra det sociale udvalg ikke selv gør et af de krav, der er nævnt i stk. 1, gældende, kan det sociale udvalg på pensionistens vegne rejse kravet over for den erstatningspligtige og derefter fradrage en eventuel erstatning i pensionen efter stk. 1.

/--

12. I § 33, STK. 2, ændres »nr. 6« til: »nr. 4«.

--/

§ 33. Pension udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt, dog tidligst fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension.

Stk. 2. Hvis der foretages samordningsfradrag i tjenestemandspension eller lignende pension, jfr. § 28, stk. 2, nr. 6, kan folkepensionen udbetales fra det tidspunkt, fradraget foretages. /--

13. I § 43, STK. 1, NR. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

--/

§ 43. Det sociale udvalg kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,

2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen,

3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg, eller

4) når en pensionist, som har fået personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og som indbetaler a conto-beløb til dækning af varmeudgifter, ved afslutningen af varmeregnskabet modtager et refusionsbeløb, dog højst et beløb, der svarer til det ydede tillæg i den pågældende varmeregnskabsperiode.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis det sociale udvalg ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

/--

14. I § 49, STK. 1, ophæves nr. 2-5, og i stedet indsættes:

»2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27,

stk. 3, og § 28, stk. 6, udgør 35.600 kr.«

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 3 og 4.

15. I § 49, STK. 1, indsættes efter nr. 7, som nyt nr.:

»8) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg efter

§ 29, stk. 3, udgør 6.600 kr. for enlige og 10.000 kr. for gifte.«

Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.

Nr. 8-16 bliver med virkning fra 1. januar 1989 til nr. 5-13.

16. I § 49, STK. 1, NR. 15, der bliver nr. 13, ændres »stk. 3« til:

»stk. 4«.

17. I § 49, STK. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 4«, »1.190

kr.« ændres til: »1.503 kr.« og »989 kr.« ændres til: »1.249 kr.«.

18. § 49, STK. 5-8, ophæves og i stedet indsættes:

»STK. 5. Ved dyrtidsregulering den 1. januar og 1. juli af beløb

nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 9-14, 16 og §§ 69-72 anvendes

reguleringspristallet for foregående oktober og april.

Stk. 6. Ved dyrtidsregulering den 1. januar af fradragsbeløb nævnt i

stk. 1, nr. 2-5, 7, 8 og 15 anvendes reguleringspristallet for

foregående oktober.

Stk. 7. Beløbene, der reguleres efter stk. 5 og 6, forhøjes eller

nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving i

reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til

næste regulering.

Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 9-14, 16 og §§

69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De

beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, 7, 8 og 15, afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt

i stk. 3, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 9. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør inden 10. juni og

10. december de regulerede beløb, der har gyldighed fra

henholdsvis 1. juli og 1. januar.«

Henvisningerne i stk. 5, 6 og 8 til nr. 1-16 bliver med virkning fra

1. januar 1989 til nr. 1-13, jf. § 1, nr. 14 og 15.

--/

§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 25.056 kr. årlig, dog 23.016 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager anden pension end invaliditetsydelse.

2) Fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde efter § 27, stk. 3, udgør 35.600 kr.

3) Maksimumsbeløb for fradrag for arbejdsindtægt m.v. efter

§ 28, stk. 2, nr. 4, udgør 10.400 kr. for enlige, 15.700 kr. for gifte.

4) Minimumsbeløb for fradrag for pensionsindtægt efter § 28,

Stk. 2, nr. 5, udgør 11.700 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter

§ 28, stk. 6, udgør 9.900 kr. for enlige, 19.900 kr. for gifte.

6) Pensionstillæg efter §§ 12 og 13 udgør 4.404 kr. årlig, dog 4.728 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager anden pension end invaliditetsydelse.

7) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 2, udgør 6.400 kr. for enlige, 9.300 kr. for gifte.

8) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 11.664 kr. årlig, dog 9.996 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

9) Invaliditetsydelse efter § 18 udgør 11.244 kr. årlig, dog 9.120 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

10) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 16.164 kr. årlig, dog 11.700 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.

11) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 5.832 kr. årlig.

12) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 11.664 kr. årlig.

13) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 23.280 kr. årlig.

14) Fradragsbeløb efter § 32, stk. 1, udgør 5.100 kr. for enlige, 7.300 kr. for gifte.

15) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 3, udgør 624 årlig.

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen sidestilles gifte med enlige, hvis samlivet med ægtefællen er ophævet.

Stk. 3. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 1, kan det sociale udvalg anvende et rådighedsbeløb på 1.190 kr. årlig i hovedstadsområdet og 989 kr. årlig i det øvrige land ganget med antallet af personer, som den 1. januar i samme regnskabsår modtog fuldt pensionstillæg fra kommunen.

Stk. 4. Til hovedstadsområdet hører følgende kommuner: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Birkerød, Farum og Hørsholm. Tilgrænsende kommuner kan af socialministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen henføres til hovedstadsområdet, hvis leveomkostningerne i kommunen må anses for at være lige så høje som i hovedstadsområdet.

Stk. 5. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 2, kan det sociale udvalg anvende 1.585 kr. årlig ganget med antallet af enlige pensionister, som den 1. januar i samme regnskabsår modtog fuldt pensionstillæg fra kommunen.

Stk. 6. Reguleringspristallet for januar og juli benyttes ved dyrtidsregulering af de beløb, der er nævnt i stk. 1,

Stk. 3, stk. 5 og §§ 69-72. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points' udsving i reguleringspristallet. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 6, 8-13 og 15, samt §§ 69-72 afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-5, 7 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 8. Chefen for sikringsstyrelsen bekendtgør inden 10. marts og 10. september de regulerede beløb, der har gyldighed fra henholdsvis 1. april og 1. oktober.

/--

19. I § 63 ophæves stk. 3 og 4.

--/

§ 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den 1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales med virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2. Lov om folkepension, jfr. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme dato, ophæves.

Stk. 3. Med gyldighed for perioden fra den 1. oktober 1984 til den 31. december 1984 affattes § 49, stk. 3 og 4, således: »STK. 3. Til personlige tillæg efter § 17, stk. 1, kan det sociale udvalg anvende et rådighedsbeløb på 586 kr. årlig i hovedstadsområdet og 486 kr. årlig i det øvrige land ganget med antallet af personer, som den 1. januar i samme regnskabsår modtog pension fra kommunen eller i kommunen modtog pension fra sikringsstyrelsen. Personer, der modtager invaliditetsydelse, medregnes ikke ved opgørelsen af rådighedsbeløbet.

Stk. 4. Til hovedstadsområdet hører følgende kommuner: København, Frederiksberg, Gentofte, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby og Værløse. Tilgrænsende kommuner kan af socialministeren efter indstilling fra kommunalsbestyrelsen henføres til hovedstadsområdet, hvis leveomkostningerne i kommunen må anses for at være lige så høje som i hovedstadsområdet.«

/--

20. I § 65, STK. 1, ændres »nr. 8« til: »nr. 9«, der med virkning

fra 1. januar 1989 bliver til: »nr. 6«.

§ 65. Til personer, som indtil den 1. januar 1984 har modtaget

laveste invalidepension, og som fra denne dato overgik til at

modtage pension efter § 3, stk. 3, i lov om invalidepension og

førtidspension m.v., udbetales et afløsningsbeløb af samme

størrelse som ivaliditetsbeløbet til en enlig efter § 49, stk. 1,

nr. 8, i denne lov. Afløsningsbeløbet fratrækkes i grundbeløbet,

der herefter kun kan udbetales med det beløb, der overstiger

afløsningsbeløbet. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den

pågældende får udbetalt førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, i denne

lov.

STK. 2. Ønsker ægtefællen til en pensionist, der den 1. januar 1984

modtager eller får ret til hustrutillæg med fuldt beløb, ikke at

overgå til selvstændig pension efter § 3, stk. 5, i lov nr. 248 af

8. juni 1983 eller § 4, stk. 1, i lov nr. 249 af samme dato, kan

hustrutillægget fortsat udbetales efter henholdsvis §§ 4 og 5 i de

nævnte love.

Versioner

1. 1988-05-21