Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00120@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juli

1984, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 250 af 22. maj 1986,

foretages følgende ændringer:

1. I § 54, stk. 1, ændres »Hjemmehjælp« til: »Midlertidig

hjemmehjælp«, og i stk. 2 ændres »hjemmehjælp« til: »midlertidig

hjemmehjælp«.

2. I § 54, stk. 1, ændres »andre familieydelser« til: »forskudsvis

udbetaling af børnebidrag«.

3. § 55, stk. 1, affattes således:

»Ydes der varig hjemmehjælp, kræves der ikke betaling.«

4. I § 56, stk. 2, udgår ordene »med betaling efter«, og i stedet

indsættes: »med anvendelse af«.

5. § 81 affattes således:

»§ 81. Opførelse af plejehjem og beskyttede boliger efter denne lov

kan ikke påbegyndes efter 1. januar 1988.

Stk. 2. Allerede oprettede plejehjem og beskyttede boliger kan, også

efter istandsættelse og ombygning, fortsat drives efter denne

lov.«

6. I § 85 ophæves stk. 3.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

7. Efter § 85 indsættes:

Ȥ 85 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beboerne i eet eller

flere af de plejehjem, der hører under kommunen, får udbetalt

social pension. Der betales herefter for de ydelser, den enkelte

beboer modtager som led i plejehjemsopholdet. Kommunalbestyrelsen

underretter Socialstyrelsen om sådanne ordninger, inden de

gennemføres.

Stk. 2. Betalingen for bolig udgør 15 pct. af beboerens indkomst,

medens betaling for varme og el svarer til omkostningerne. For

praktisk bistand og for øvrige ydelser fastsættes betaling som for

personer i eget hjem. Betalingen kan modregnes i den sociale

pension.

Stk. 3. Den enkelte beboer skal efter betaling for de samlede ydelser

mindst have et beløb til rådighed, der svarer til beløbet til

personlige fornødenheder efter § 84. Reglen i § 85, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis det sociale udvalg skønner, at en plejehjemsbeboer ikke

kan administrere pensionen, finder reglerne i § 36 i lov om social

pension tilsvarende anvendelse.

§ 85 b. Forslag til revision af reglerne om ydelser og betaling for

beboere i plejehjem fremsættes for Folketinget inden udgangen af

1990.«

8. § 86 affattes således:

»§ 86. Beboere i beskyttede boliger betaler en leje, der fastsættes

efter regler, der er udarbejdet af socialministeren under hensyn

til reglerne i lov om individuel boligstøtte. For el og varme samt

for praktisk bistand fastsættes betalingen som for personer i egen

bolig.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989. § 1, nr. 2 og 5, træder dog

i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat lovforslag

§ 1

I lov om social bistand, jfr. lovbekendtgørelse nr. 413 af 5. juni

1984, som senest ændret ved lov nr. 250 af 22. maj 1986 § 2

foretages følgende ændringer:

1. I § 54, STK. 1, ændres »Hjemmehjælp« til: »Midlertidig

hjemmehjælp«, og i stk. 2 ændres »hjemmehjælp« til: »midlertidig

hjemmehjælp«.

2. I § 54, STK. 1, ændres »andre familieydelser« til: »forskudsvis

udbetaling af børnebidrag«.

3. § 55, STK. 1, affattes således:

»Betalingen for varig hjemmhjælp fastsættes til 13 kr. pr. time. Der

kan højst kræves betaling for 6 timers hjemmehjælp om ugen.«.

4. I § 55 indsættes som stk. 3:

»STK. 3. Den takst, der er nævnt i stk. 1, svarer til udgiftsniveauet

pr. 1. januar 1987. Den reguleres een gang årligt med en procent,

der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede beløb.«.

5. § 81 affattes således:

»§ 81, STK. 1. Opførelse af plejehjem og beskyttede boliger efter

denne lov kan ikke påbegyndes efter 1.1.1988.

Stk. 2. Allerede oprettede plejehjem og beskyttede boliger kan, også

efter istandsættelse og ombygning, fortsat drives efter denne

lov.«.

6. Efter § 85 indsættes:

Ȥ 85 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beboerne i eet eller

flere af de plejehjem, der hører under kommunen, får udbetalt

social pension. Der betales herefter for de ydelser, den enkelte

beboer modtager som led i plejehjemsopholdet. Kommunalbestyrelsen

underretter Socialstyrelsen om sådanne ordninger, inden de

gennemføres.

Stk. 2. Betalingen for bolig udgør 15 pct. af beboerens indkomst,

medens betaling for varme og el svarer til omkostningerne. For

praktisk bistand og for øvrige ydelser fastsættes betaling som for

personer i eget hjem. Betalingen kan modregnes i den sociale

pension.

Stk. 3. Den enkelte beboer skal efter betaling for de samlede ydelser

mindst have et beløb til rådighed, der svarer til beløbet til

personlige fornødenheder efter § 84. Reglen i § 85, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis det sociale udvalg skønner, at en plejehjemsbeboer ikke

kan administrere pensionen, finder reglerne i § 36 i lov om social

pension tilsvarende anvendelse.

§ 85 b. Forslag til revision af reglerne om ydelser og betaling for

beboere i plejehjem fremsættes for Folketinget inden udgangen af

1990.«.

7. § 86 affattes således:

»Beboere i beskyttede boliger betaler en leje, der fastsættes efter

regler, der er udarbejdet af socialministeren under hensyn til

reglerne i lov om individuel boligstøtte. For el og varme samt for

praktisk bistand fastsættes betalingen som for personer i egen

bolig.«. § 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989. § 1 nr. 2 og 5 træder dog i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

I regeringens ældrepolitiske redegørelse fra december 1982 peges på,

at der må arbejdes henimod større selvbestemmelse for den enkelte

ældre, bedre rammer for anvendelse af egne kræfter og muligheder

og en styrkelse af vilkårene for at kunne undgå stærke brud i

livssituationen også i tilværelsens sidste år.

Der peges særligt på, at opfyldelse af disse målsætninger kræver

fleksibilitet i tilbud og ydelser.

Redegørelsen sætter fokus på behovet for flere velegnede og

selvstændige boliger til ældre, ligesom forbedrede boligtilbud

nødvendigvis må følges op af smidige servicetilbud, der er

afpasset efter den enkeltes behov og i mindre grad sammenhængende

med boligformen.

Som det fremgår af socialministerens redegørelse af 30. oktober 1986

om ældrepolitikken indeholder regeringens ældrepolitiske

handlingsplan tre hovedelementer:

- ny ældreboligfinansiering

- afhjælpning af samspilsproblemer

- ældreservice på plejehjem.

Det foreliggende lovforslag er således et led i regeringens

»ældrepakke«, hvor der sættes ind på flere fronter på een gang.

Det er forudsat ved det fremsatte forslag til lov om social pension,

at samspilsproblemet for pensionister med indtægt ud over

pensionen bl.a. afhjælpes ved ændrede regler for betaling for

praktisk bistand - varig hjemmehjælp - efter bistandsloven. Den

nuværende indtægtsafhængige betaling foreslås derfor afløst af en

udgiftsafhængig betaling.

Det foreslås, at det hidtidige betalingsmaksimum svarende til 6

timers ugentlig hjemmehjælp opretholdes.

Det må i det hele tilstræbes, at kommunerne kan yde bistand til den

enkelte ældre efter behov uanset boligform. Sigtet er at få

opblødt de stive institutions- og faggrænser og udnyttet de

forskellige personalegrupper så fleksibelt som muligt.

På boligområdet genfremsætter boligministeren forslag til lov om

boliger for ældre og personer med handicap med henblik på

ikrafttræden den 1. januar 1988. Som en konsekvens heraf skal der

efter den 1. januar 1988 ikke længere kunne opføres plejehjem og

beskyttede boliger efter bistandslovens regler.

Det forudsættes, at der gennem etablering af ældrecentre og

døgnberedskab kan ydes en bistand til ældre i selvstændige

ældreboliger, der fagligt og tryghedsmæssigt svarer til den, der

ydes i de nuværende ældreinstitutioner.

I døgnberedskab indgår en vagtcentral, hvorfra der akut kan tilkaldes

hjælp såvel

a. hjemmehjælp/ hjemmesygepleje som

b. bistand til forskellig hjælp af håndsrækkende karakter, svarende

til medhjælp i kollektivboliger efter bistandslovens § 59, stk.

2.

Beboere i fremtidige ældreboliger vil få udbetalt deres pension og

skal selv betale husleje og for den praktiske bistand og de øvrige

ydelser, de modtager. Der opstår derved en forskel mellem

plejehjemsbeboere og beboere i de nye ældreboliger. Regeringen

foreslår derfor, at kommunerne får adgang til at udbetale pension

til plejehjemsbeboerne, og at disse i videst muligt omfang betaler

for ydelserne i forbindelse med plejehjemsopholdet efter samme

regler som beboere i selvstændige boliger med mulighed for at

fravælge de enkelte ydelser.

De fleste plejehjemsbeboere vil få et væsentligt større beløb til fri

disposition end nu. Pensionisten skal - efter betaling af de

samlede ydelser - være sikret et beløb til fri rådighed, der

mindst svarer til beløbet til personlige fornødenheder efter de

gældende regler.

Det foreslås, at der på grundlag af erfaringerne med udbetaling af

pension til plejehjemsbeboere fremsættes forslag til revision af

bestemmelserne inden udgangen af 1990.

ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

Ændringen i reglerne for betaling af praktisk bistand i hjemmet vil

betyde en lettelse i kommunernes administration, idet betalingen

gøres uafhængig af indtægt.

Derimod må det påregnes, at ordningen vedrørende de plejehjem, for

hvilke de nye betalingsregler gennemføres, vil medføre et

administrativt merarbejde for kommunerne.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for både pensionister i og

uden for plejehjem.

For pensionister i plejehjem skønnes lovforslaget at medføre

merudgifter for det offentlige i 1989 og 1990 på henholdsvis 50 og

100 mill. kr. i PL = 1986. Merudgifterne består af udbetaling af

social pension og personlige tillæg til varme og hjemmehjælp til

de plejehjemsbeboere, der tilsluttes den nye ordning. Herfra er

fratrukket betalingen for udgifter og ydelser ved

plejehjemsopholdet.

Ved skønnet over merudgifternes størrelse er det forudsat, at ca.

5.000 plejehjemsbeboere tilsluttes den ny ordning i 1989 og

yderligere 5.000 i 1990.

Det skal påpeges, at de nævnte skøn er behæftet med stor usikkerhed,

ikke mindst fordi de vedrører perioder så relativt langt ude i

fremtiden.

Virkningen for den enkelte plejehjemsbeboer af de foreslåede

bestemmelser afhænger af den pågældendes indkomst ud over

pensionen, af de faktiske omkostninger på det pågældende

plejehjem og i hvilket omfang beboeren efterspørger de udbudte

ydelser.

Virkningen for beboere, der efterspørger samtlige ydelser (ekskl.

medicin) på et plejehjem med gennemsnitsudgifter vil være en

stigning i beløbet til rådighed i forhold til gældende regler.

Stigningens størrelse er dog afhængig af, hvor stor indkomsten er

ud over pensionen.

Ved indkomster op til 10.000 kr. ved siden af pensionen er stigningen

i beløbet til rådighed på godt 10.000 kr. årligt. Ved indkomster

over 10.000 kr. ud over pensionen vil stigningen i

rådighedsbeløbet blive mindre, således at rådighedsbeløbet vil

være uændret i forhold til gældende regler ved en indkomst på

40.000 kr. ud over pensionen. Ved indkomster over 40.000 kr. ud

over pensionen vil rådighedsbeløbet stige med stigende indkomst i

forhold til gældende regler.

De nævnte stigninger i rådighedsbeløbet er beregnet ved fuld

efterspørgsel af samtlige ydelser. Efterspørger beboeren mindre,

vil der tilsvarende blive et større beløb til rådighed.

Beregningen af de økonomiske konsekvenser og fordelingsmæssige

virkninger bygger på de gennemsnitlige udgifter på hele

plejehjemsområdet ud fra regnskabsoplysninger i 1984.

Muligheden for ændringer i udgiftsstrukturen i perioden frem til 1989

som følge af ændret forbrug eller priser indebærer, at de skønnede

provenu- og fordelingsmæssige virkninger må tages med stort

forbehold.

For pensionister uden for plejehjem skønnes lovforslaget at medføre

merindtægter ved ændrede betalingsregler for hjemmehjælp på 167

mill. kr. årligt i 1989 og 1990 i PL = 1986.

Merindtægterne skal sammenholdes med det samtidigt fremsatte forslag

til lov om ændring af lov om social pension, hvor bl.a. ydelse af

personligt tillæg til betaling af hjemmehjælp er skønnet at

medføre merudgifter på ca. 269 mill. kr. for pensionister uden for

plejehjem. De foreslåede ændrede regler for betaling af

hjemmehjælp medfører - sammenholdt med de foreslåede ændringer i

pensionsloven - at der til pensionister med indtægter ud over

pensionen på under 40.000 kr. for enlige og under 60.000 kr. for

gifte, ydes personligt tillæg til hel eller delvis dækning af

betalingen.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at der bliver forskellige

betalingsregler for henholdsvis midlertidig og varig hjemmehjælp.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af den ændrede titel på den nye

børnetilskudslov (lov nr. 350 af 4. juni 1986), der træder i kraft

den 1. juli 1987.

Til nr. 3

Som et led i løsningen af samspilsproblemet for pensionister med

indtægter ved siden af pensionen foreslås pr. 1. januar 1989 en

ændring af betaling for varig hjemmehjælp, således at betalingen

bliver UDGIFTSafhængig - i modsætning til nu, hvor betalingen er

INDTÆGTSafhængig. Betalingen for hjemmehjælp sættes til 13 kr. pr.

time. Dette beløb er fastsat som fast andel af de faktiske

omkostninger, og reguleres efter udvikling i disse. Som hidtil kan

der højst kræves betaling for 6 timers hjemmehjælp om ugen.

For de vanskeligst stillede pensionister dækkes betalingen ved et

personligt tillæg, se herom det fremsatte forlag om ændring af lov

om social pension.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indsættes en reguleringsbestemmelse for

betalingen for varig hjemmehjælp, der svarer til reguleringen af

faste ydelser efter bistandsloven.

Til nr. 5

Det foreslås, at der som konsekvens af boligministerens forslag til

lov om boliger for ældre og personer med handicap ikke længere kan

opføres plejehjem og beskyttede boliger med hjemmel i

bistandsloven.

Derimod indeholder boligministerens forslag en bestemmelse, som

muliggør opførelse af boliger, der ikke opfylder de sædvanlige

krav til en selvstændig bolig.

Ved planlagt byggeri er datoen for byggeriets igangsætning afgørende

for, hvilken lovgivning, der skal anvendes for finansiering af

byggeriet. I de tilfælde, hvor byggeriet er påbegyndt inden den 1.

januar 1988, vil institutionen kunne drives efter bistandslovens

regler.

Allerede etablerede plejehjem og beskyttede boliger kan opretholdes -

også efter istandsættelse og mindre ombygninger.

Når plejehjem og beskyttede boliger ombygges væsentligt, kan de

finansieres efter boligministeriets lovgivning om

ældreboligfinansiering. Der bliver i disse tilfælde tale om

selvstændige boliger, og beboerne får udbetalt pension.

Til nr. 6

Fra den 1. januar 1989 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i et

eller flere af de plejehjem, der hører under kommunen, skal

udbetales pension til beboerne.

Beboere på plejehjem, hvor en sådan ordning er indført, skal betale

for bolig, varme og el. Det forudsættes, at disse ydelser ikke er

valgfri, fordi de vedrører selve boligen.

Samtidig forudsættes det, at den enkelte beboer får mulighed for at

fravælge en eller flere af plejehjemmets øvrige ydelser (kost,

vask, fodpleje, frisør, beklædning, medicin og praktisk bistand).

Det forudsættes, at plejehjemmet bistår de enkelte beboere med at

træffe beslutning om, hvilke ydelser de ønsker at modtage. Hvis

enkelte beboere ikke er i stand til eller ikke ønsker at

administrere en valgordning, modtager og betaler beboeren for det

samlede udbud af ydelser.

Det foreslås endelig indsat en henvisning til reglen i § 36 i lov om

social pension om administration af pensionen.

Betalingen for boligen udgør 15 pct. af indkomsten, idet det

forudsættes, at betalingen ikke må overstige de faktiske

boligudgifter på plejehjemmet. Der betales særskilt for el og

varme med et beløb svarende til de faktiske udgifter. For praktisk

bistand og for øvrige ydelser fastsættes betalingen som for

personer i eget hjem. Betaling for kost forudsættes at dække

råvareudgiften.

Det præciseres, at den enkelte beboer efter betaling for de samlede

ydelser, der hidtil er indgået som led i de budgetterede udgifter

ved plejehjemsopholdet, altid skal have mindst et beløb til

rådighed, der svarer til beløbet til personlige fornødenheder

efter § 84. Samtidig sikres gennem en henvisning til § 85, stk. 2,

at plejehjemsbeboerens hjemmeboende ægtefælle og børn fortsat får

mulighed for at få dækket en del af deres forsørgelsesgrundlag af

beboerens indtægter.

Det foreslås, at betalingen kan modregnes i den sociale pension,

hvilket indebærer en administrativ lettelse for såvel beboeren som

kommunen.

En kommunalbestyrelse, der træffer beslutning om en ordning med

pensionsudbetaling til sine plejehjemsbeboere, skal underrette

Socialstyrelsen herom, inden ordningen træder i kraft. Hermed

bliver det muligt for Socialstyrelsen at følge den praktiske

gennemførelse af de nye betalingsordninger til brug ved

overvejelserne om en evt. generel omlægning af betalingsreglerne

for plejehjemsophold.

Det foreslås, at der på grundlag af erfaringerne med de

betalingsordninger, der indføres i plejehjemmene, fremsættes

forslag til revision af reglerne om ydelser og betaling for

plejehjemsbeboere for Folketinget inden for to år fra de nye

reglers ikrafttræden, dvs. inden udgangen af 1990.

Til nr. 7

Det foreslås, at beboere i beskyttede boliger som konsekvens af

boligministerens forslag til lov om boliger for ældre og personer

med handicap betaler en leje svarende til de faktiske omkostninger

med adgang til at få tilskud gennem lov om individuel boligstøtte.

For det ældre byggeri af beskyttede boliger vil den

omkostningsbestemte husleje i overvejende grad skulle dække den

løbende vedligeholdelse. Ved fastsættelse af husleje i nyere

byggeri vil der som udgangspunkt indgå et mindre kapitalbeløb. Det

foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler

herom. For el og varme samt for praktisk bistand fastsættes

betalingen som for personer i egen bolig.

TIL § 2

Det foreslås, at nyordningen for praktisk bistand og plejehjemsophold

træder i kraft den 1. januar 1989, mens reglen om, at der ikke

længere kan opføres plejehjem og beskyttede boliger efter

bistandsloven, får skæringsdatoen 1. januar 1988.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget 1. I

§ 54, STK. 1, ændres »Hjemmehjælp« til: »Midlertidig hjemmehjælp«,

og i stk. 2 ændres »hjemmehjælp« til: »midlertidig hjemmehjælp«.

2. I § 54, STK. 1, ændres »andre familieydelser« til: »forskudsvis

udbetaling af børnebidrag«.

--/

§ 54. Hjemmehjælp ydes gratis til personer, hvis socialindkomst ikke overstiger folkepensionens grundbeløb med pensionstillæg og et tillæg for hvert barn svarende til særligt børnetilskud efter § 4, stk. 3, i lov om børnetilskud og andre familieydelser. I øvrigt kræves en betaling, der er afpasset efter modtagerens økonomiske forhold. Socialministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2. Betalingen for hjemmehjælp inden for perioden fra den 1. maj til den 30. april det følgende år fastsættes på grundlag af modtagerens socialindkomst den 1. maj og under hensyn til de pensions- og børnetilskudssatser, jf. stk. 1, der gælder på dette tidspunkt.

/--

3. § 55, STK. 1, affattes således:

»Betalingen for varig hjemmehjælp fastsættes til 13 kr. pr. time. Der

kan højst kræves betaling for 6 timers hjemmehjælp om ugen.«.

4. I § 55 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Den takst, der er nævnt i stk. 1, svarer til

udgiftsniveauet pr. 1. januar 1987. Den reguleres een gang årligt

med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende

år. Socialministeren bekendtgør størrelsen af det regulerede

beløb.«.

--/

§ 55. Ydes der varig hjemmehjælp, kan der højst kræves betaling for 6 timer pr. uge.

Stk. 2. Ydes der hjemmehjælp efter § 52, kræves der ikke betaling, hvis udgiften omfattes af § 48.

/--

5. § 81 affattes således:

»§ 81, STK. 1. Opførelse af plejehjem og beskyttede boliger efter

denne lov kan ikke påbegyndes efter 1. januar 1988.

Stk. 2. Allerede oprettede plejehjem og beskyttede boliger kan,

også efter istandsættelse og ombygning, fortsat drives efter denne

lov.«.

--/

§ 81. Kommunalbestyrelsen skal påse, at planer for oprettelse eller ændring af plejehjem og beskyttede boliger er i overensstemmelse med retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren.

/--

6. Efter § 85 indsættes:

Ȥ 85 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at beboerne i eet eller

flere af de plejehjem, der hører under kommunen, får udbetalt

social pension. Der betales herefter for de ydelser, den enkelte

beboer modtager som led i plejehjemsopholdet. Kommunalbestyrelsen

underretter Socialstyrelsen om sådanne ordninger, inden de

gennemføres.

Stk. 2. Betalingen for bolig udgør 15 pct. af beboerens indkomst,

medens betaling for varme og el svarer til omkostningerne. For

praktisk bistand og for øvrige ydelser fastsættes betaling som for

personer i eget hjem. Betalingen kan modregnes i den sociale

pension.

Stk. 3. Den enkelte beboer skal efter betaling for de samlede

ydelser mindst have et beløb til rådighed, der svarer til beløbet

til personlige fornødenheder efter § 84. Reglen i § 85, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Hvis det sociale udvalg skønner, at en plejehjemsbeboer ikke

kan administrere pensionen, finder reglerne i § 36 i lov om social

pension tilsvarende anvendelse.

§ 85 b. Forslag til revision af reglerne om ydelser og betaling for

beboere i plejehjem fremsættes for Folketinget inden udgangen af

1990.«.

7. § 86 affattes således:

»Beboere i beskyttede boliger betaler en leje, der fastsættes efter

regler, der er udarbejdet af socialministeren under hensyn til

reglerne i lov om individuel boligstøtte. For el og varme samt for

praktisk bistand fastsættes betalingen som for personer i egen

bolig.«.

--/

§ 86. Beboere i beskyttede boliger betaler en leje fastsat af det sociale udvalg, efter retningslinier, der er udarbejdet af socialministeren under hensyn til reglerne i lov om socialindkomst.

Versioner

1. 1988-05-21