Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00124@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 1. september

1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 172, STK. 1, 1. PKT., indsættes efter »trykt periodisk skrift«

ordene: »eller etableret elektronisk medie«, og efter »skriftet«

indsættes ordene: »eller mediet«.

2. I § 172, STK. 1, 2. PKT., ændres »eller forlag« til: », forlag

eller elektronisk medie«.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

I retsplejelovens § 172 er der fastsat bestemmelser, der regulerer

vidnepligten for redaktører, redaktionssekretærer og journalister

ved den trykte presse og andre med tilknytning hertil.

Efter disse bestemmelser er der som udgangspunkt ikke pligt til at

afgive vidneforklaring om, hvem der er forfatter eller kilde til

en artikel eller meddelelse, der er optaget unavngivet i et

periodisk skrift. Hvis retten skønner det nødvendigt af hensyn til

sagens opklaring, og hvis hensynet til vægtige offentlige eller

private interesser afgørende taler derfor, kan de ovenfor nævnte

personer dog pålægges vidnepligt, hvis sagen angår en forbrydelse,

der kan medføre højere straf end hæfte, eller angår brud på

tavshedspligten, som påhviler nogen i offentlig tjeneste eller

hverv.

§ 172 gælder alene journalister m.v. ved trykte periodiske skrifter.

Vidnefritagelsen gælder således ikke journalister m.v. ved radio

og fjernsyn. Ved Højesterets kendelse af 19. marts 1986 afvistes

det at anvende retsplejelovens § 172, stk. 1, analogt på

journalister ved radio og fjernsyn.

Højesteret udtalte i den forbindelse:

»Bestemmelsen i retsplejelovens § 172, stk. 1, om fritagelse for

medarbejdere ved trykte periodiske skrifter for pligten til at

afgive vidneforklaring om forfatteren eller kilden til en

unavngiven artikel eller meddelelse i skriftet er efter lovens

forarbejder udformet i nær sammenhæng med straffebestemmelserne i

lov om pressens brug. Vidnefritagelsen modsvares således af

redaktørens strafansvar for unavngivne artikler. En tilsvarende

ansvarsordning er ikke gennemført ved lovgivningen om radio- og

fjernsynsvirksomhed.

På denne baggrund findes der ikke at være grundlag for at anvende

retsplejelovens § 172, stk. 1, analogt på journalister ved radio

og fjernsyn.«

Justitsministeren har som svar på et spørgsmål fra retsudvalget (alm.

del - bilag 417, folketingsåret 1985-86) bl.a. oplyst, at der er

nedsat et udvalg, som har til opgave at gennemgå aktuelle

spørgsmål vedrørende reguleringen af det strafferetlige og

erstatningsretlige ansvarssystem på medieområdet. Udvalget skal i

den forbindelse navnlig tage stilling til, om der skal gennemføres

et ensartet ansvarssystem for alle medier. Udvalget har ifølge

kommissoriet samtidig til opgave at overveje, om der er behov for

en udvidelse af reglen i retsplejelovens § 172 om kildebeskyttelse

til også at omfatte journalister m.v. ved Danmarks Radio m.v.

Justitsministeren oplyste endvidere, at der formentlig kunne

fremsættes lovforslag herom i folketingsåret 1986-87.

Forslagsstillerne finder imidlertid, at der allerede nu bør

fastsættes regler, der giver journalister m.v. ved radio og

fjernsyn samme mulighed for at beskytte deres kilder, som

journalister ved den trykte presse har. Der foreslås derfor en

ændring af vidnefritagelsesreglerne, uanset at de strafferetlige

og erstatningsretlige spørgsmål endnu ikke er afklaret.

Grunden til, at forslagsstillerne ikke afventer det omtalte

udvalgsarbejde, er bl.a., at de mange lokalradio- og

fjernsynsstationer samt det kommende tv 2 gør det påtrængende

nødvendigt at få afklaret spørgsmålet allerede nu.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 172, STK. 1, 1. PKT., indsættes efter »trykt periodisk skrift«

ordene: »eller etableret elektronisk medie«, og efter »skriftet«

indsættes ordene: »eller mediet«.

2. I § 172, STK. 1, 2. PKT., ændres »eller forlag« til: », forlag

eller elektronisk medie«.

--/

§ 172. Redaktører, redaktionssekretærer og journalister ved et her i riget trykt periodisk skrift har ikke pligt til at afgive vidneforklaring om, hvem der er forfatter eller kilde til en i skriftet optaget unavngiven artikel eller meddelelse. Det samme gælder andre, der i kraft af deres tilknytning til vedkommende skrift, trykkeri, nyhedsbureau eller forlag har fået kendskab til forfatterens eller kildens identitet.

Stk. 2. Angår sagen en forbrydelse, der kan medføre højere straf end hæfte, eller angår den brud på tavshedspligt, som påhviler nogen i offentlig tjeneste eller hverv, og vidneførslen findes nødvendig af hensyn til sagens opklaring, kan retten dog pålægge de i stk. 1 nævnte personer vidnepligt, såfremt hensynet til vægtige offentlige eller private interesser afgørende taler derfor.

/--

Versioner

1. 1988-05-21