Gelex

1986 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER (SKATTEFRITAGELSE FOR INDUSTRIALISERINGSFONDEN FOR UDVIKLINGSLANDENE OG KØBENHAVNS FONDSBØRS)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00128@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 658 af 22. september 1986, foretages

følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 17 og nr. 18:

»17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene.

18) Københavns Fondsbørs. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved

institutionens almindelige statutmæssige virksomhed, men ikke for

indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom

eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.«

2. I § 9, stk. 1, ændres »og § 2, stk. 1, litra a) og b),» til: »§ 2,

stk. 1, litra a) og b), og § 3, stk. 1, nr. 18,». § 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 309

,1. ,1. § 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 658 af 22. september 1986, foretages

følgende ændringer:

,1. 1. I § 3, STK. 1, indsættes som NR. 17 OG NR. 18:

»17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene.

18) Københavns Fondsbørs. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved

institutionens almindelige statutmæssige virksomhed, men ikke for

indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom

eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.«

,1. 2. I § 9, STK. 1, ændres »og § 2, stk. 1, litra a) og b),» til:

»§ 2, stk. 1, litra a) og b), og § 3, stk. 1, nr. 18,». ,1. ,1.

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

,1. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ,1.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om skattefritagelse for

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og for Københavns

Fondsbørs.

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er senest ændret ved

lov nr. 335 af 4. juni 1986, jfr. Folketingstidende 1985-86, sp.

10191, 10329, 11885, 12525; Tillæg A, sp. 5689; Tillæg B, sp.

2045, 2257; Tillæg C, sp. 1081.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til forslagets

enkelte bestemmelser. ,1. FORSLAGETS PROVENUMÆSSIGE KONSEKVENSER

Forslagene skønnes alene at ville medføre beskedne provenumæssige

virkninger for det offentlige. ,1. FORSLAGETS ADMINISTRATIVE

KONSEKVENSER

Forslagene kan ikke antages at medføre nævneværdige administrative

konsekvenser for det offentlige. ,1. BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE

BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

INDUSTRIALISERINGSFONDEN FOR UDVIKLINGSLANDENE er en selvejende

institution oprettet ved lov nr. 243 af 7. juni 1967. Fondens

lovmæssige grundlag findes i dag i § 9 i lovbekendtgørelse nr. 285

af 1. april 1976 om internationalt udviklingssamarbejde.

Fondens vedtægter godkendes af udenrigsministeren, der også udnævner

fondens bestyrelse og direktør. Bestyrelsen aflægger hvert år

beretning og regnskab til udenrigsministeren.

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene har som formål at

fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslandene ved i

samvirke med dansk erhvervsliv at fremme investeringerne i disse

lande.

Der kan af statskassen ydes tilskud til fondens virksomhed.

I tilfælde af fondens ophør tilfalder dens nettoaktiver statskassen.

Fondens vedtægtsmæssige formål må karakteriseres som almennyttigt, og

fonden er anset for omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 2,

om bortfald af skattepligt.

Fra og med indkomståret 1987 er det ikke længere muligt at fritage

generelt for beskatning efter denne bestemmelse, idet bestemmelsen

ændres til en egentlig fradragsordning.

Ved den foreslåede bestemmelse fritages fonden, der har et betydeligt

statsligt islæt, ubetinget for skattepligt i lighed med, hvad der

gælder for staten og dens institutioner.

KØBENHAVNS FONDSBØRS er en selvejende institution reguleret ved lov

nr. 220 af 7. juni 1972 som ændret ved lov nr. 524 af 27. december

1979, jfr. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984. Ifølge

lovens § 1 er Fondsbørsen en selvejende institution, som er

eneberettiget til at afholde børs med offentlig handel og

kursnotering af aktier, obligationer og lignende værdipapirer. Der

eksisterer ikke et sæt vedtægter, men nærmere regler om ledelse,

virksomhed m.v. er fastsat i bekendtgørelse nr. 525 af 10.

november 1983. I øvrigt kan Fondsbørsen selv fastsætte regler om

diverse detailspørgsmål.

Ved lov nr. 316 af 4. juni 1986 om Københavns Fondsbørs gennemførtes

fondsbørsreformen, der bl.a. indebærer, at handelen på Fondsbørsen

moderniseres og effektiviseres ved hjælp af elektroniske handels-

og informationssystemer. Københavns Fondsbørs pålægges i den

forbindelse at drive et officielt informationssystem og får

endvidere en eneret hertil.

Kun lovens kap. 2 om Fondsbørsens organisation er foreløbig sat i

kraft. Loven træder i øvrigt i kraft, når det bestemmes af

industriministeren. Reformen forventes gennemført i løbet af 1987.

Fondsbørsreformen har haft konsekvenser for visse andre love, og

ændringerne heri er gennemført ved lov nr. 317 af 4. juni 1986 om

ændring af lov om visse kreditinstitutter m.fl. og ved lov nr. 318

af 4. juni 1986 om ændring af lov om aktieselskaber m.fl.

Fondsbørsen ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen

udnævnes af industriministeren. Bestyrelsens medlemmer, bortset

fra formanden, udnævnes efter indstilling fra visse

organisationer, institutioner m.v. Bestyrelsen fastsætter sin egen

og direktionens forretningsorden. Forretningsordenerne godkendes

af industriministeren.

Tilsynet med Københavns Fondsbørs føres som hidtil af Tilsynet med

banker og sparekasser, men ifølge bemærkningerne til

børsreformforslaget lægges der med lovforslaget op til en

effektivisering og intensivering af tilsynet i forhold til

gældende lov.

Københavns Fondsbørs har ifølge § 1 i lov nr. 316 af 4. juni 1986 til

formål at drive børsvirksomhed ved regelmæssigt at sammenføre både

købs- og salgstilbud i værdipapirer til offentlig handel og

kursnotering og at drive de hertil nødvendige handelssystemer.

Endvidere skal Fondsbørsen drive et officielt informationssystem,

herunder offentliggøre kurser og omsætninger, samt bistå Danmarks

Nationalbank og Værdipapircentralen med afvikling af handelen.

Københavns Fondsbørs er eneberettiget til at drive den i lovens § 1

omhandlede børsvirksomhed.

Udgifterne ved Fondsbørsens virksomhed dækkes dels ved bidrag, som

pålægges udstedere af børsnoterede værdipapirer, dels ved bidrag,

der pålægges børsmæglerselskaberne, som efter fondsbørsreformens

gennemførelse får eneret til sammen med Nationalbanken at handle

på børsens handelssystemer. Fondsbørsen kan endvidere kræve

betaling for adgang til information og informationssystemer og for

særlige ydelser. Bidrag og betaling skal godkendes af Tilsynet med

banker og sparekasser.

Under hensyn til karakteren af den virksomhed institutionen skal

udføre og henset til den generelle styrkelse af den offentlige

kontrol, der er indbygget i børsreformen, er det anset for

rimeligt at undtage Fondsbørsen fra skattepligt for så vidt angår

indtægt ved børsvirksomheden. Ved den foreslåede bestemmelse

fritages Københavns Fondsbørs for skattepligt for så vidt angår

indtægt ved institutionens almindelige statutmæssige virksomhed,

men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af

fast ejendom eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.

Som anført findes der ikke et egentligt sæt vedtægter for Københavns

Fondsbørs. Ved »institutionens almindelige statutmæssige

virksomhed« forstås den virksomhed, som Fondsbørsen ved den

særlige lovgivning, der regulerer institutionen, eller de i medfør

af denne udstedte forskrifter, er pålagt at udføre.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den samtidigt foreslåede

ændring af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, hvorefter der

foreslås en fritagelse for skattepligt for Københavns Fondsbørs

for så vidt angår indtægt ved institutionens almindelige

statutmæssige virksomhed. ,1. TIL § 2

Bestemmelserne om skattefritagelse for Industrialiseringsfonden for

Udviklingslandene og for Københavns Fondsbørs foreslås at have

virkning fra og med indkomståret 1987.

,1. BILAG ,1. I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat

gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af

lovforslaget ,1. ,1. ,1. § 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 658 af 22. september 1986, foretages

følgende ændringer:

,1. 1. I § 3, STK. 1, indsættes som NR. 17 OG NR. 18:

»17) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene.

18) Københavns Fondsbørs. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved

institutionens almindelige statutmæssige virksomhed, men ikke for

indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom

eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.«

,1.

--/

§ 3. Undtaget fra skattepligten er:

1) Staten og dens institutioner.

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i tilslutning til disse eller til folkekirken.

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.

5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og børnehjem, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer, alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

6) Boligselskabernes Garantifond, Landsbyggefonden for det almennyttige byggeri samt boligselskaber, der er godkendt af boligministeren til at udøve almennyttig boligvirksomhed, for så vidt indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til fremme af almennyttigt boligbyggeri eller lignende af boligministeren godkendt formål.

7) Danmarks nationalbank.

8) Arbejdsmarkedets Tillægspension.

9) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med pensionskasser eller efter lov om forsikringsvirksomhed. Andre pensionskasser er undtaget fra skattepligten, for så vidt ministeren for skatter og afgifter i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.

10) De foreninger, der er afgiftsfri i henhold til lov nr. 246 af 9. maj 1917 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jfr. lov nr. 80 af 4. marts 1949. Fritagelsen gælder dog kun for indtægt ved de pågældende foreningers almindelige vedtægtsmæssige virksomhed, men ikke for indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom eller ved anden virksomhed.

11) De i lov om sanering nævnte saneringsselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til saneringsformål.

12) Værdipapircentralen.

13) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de nævnte regler.

15) De i lov om byfornyelse og boligforbedring nævnte byfornyelsesselskaber, hvis vedtægter er godkendt af boligministeren, såfremt det i vedtægterne er bestemt, at indtægterne - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - udelukkende kan anvendes til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede, tilrettelægge og gennemføre byfornyelsesog boligforbedringsarbejder efter reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring.

16) Det i § 15 x i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed nævnte aktieselskab.

/--

,1. 2. I § 9, STK. 1, ændres »og § 2, stk. 1, litra a) og b),» til:

»§ 2, stk. 1, litra a) og b), og § 3, stk. 1, nr. 18,».

,1.

--/

§ 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra a) og b), nævnte selskaber og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.

Versioner

  1. 1988-05-21