1986 LSF 133 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE (INDFØRELSE AF NY STØTTESTRUKTUR, AFSKAFFELSE AF STATSLÅN, ØGEDE SATSER, SLUTSTIPENDIER OG LÅNELOFT FOR STATSGARANTEREDE STUDIELÅN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00133@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i form
af stipendium og statsgaranti for studielån i pengeinstitutter i
Danmark.
Stk. 2. Staten giver tilskud til nedbringelse af renterne af
statsgaranterede studielån. Undervisningsministeren fastsætter
regler om en tilskudsordning«.
2. § 2 affattes således:
»§ 2. Uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser kan for et helt
støtteår højst få følgende stipendium:
1) Hjemmeboende 20.000 kr. 2) Udeboende 36.000 kr.«
3. § 3 affattes således:
»§ 3. Uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan få
stipendium i højst 48 måneder (stipendiemåneder).
Stk. 2. I de første 24 stipendiemåneder kan de uddannelsessøgende
for et helt støtteår højst få følgende stipendium:
1) Hjemmeboende 20.000 kr. 2) Udeboende 36.000 kr.
Stk. 3. I de sidste 24 stipendiemåneder kan de uddannelsessøgende
for et helt støtteår højst få et stipendium på 24.000 kr.
Stk. 4. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse, der er
normeret med en studietid på mere end 4 år kan få et stipendium på
højst 36.000 kr. i forbindelse med afslutningen af uddannelsen.
Stipendiet kan dog højst udgøre 6.000 kr. pr. måned«.
4. § 4 affattes således:
»§ 4. Uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan efter de
første 24 stipendiemåneder få tilsagn om statsgaranti for
studielån i pengeinstitutter. Tilsagn kan gives for højst 100.000
kr. i det samlede uddannelsesforløb.
Stk. 2. Tilsagnet kan i de sidste 24 stipendiemåneder højst udgøre
16.000 kr. for et helt støtteår og efter de sidste 24
stipendiemåneder højst 40.000 kr. for et helt støtteår.
5. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller
bortfalder i henhold til reglerne i § 9, kan inden for det i § 4,
stk. 1, 2. pkt. nævnte beløb få tilsagn om statsgaranti for
studielån i pengeinstitutterne med et beløb, der svarer til
nedsættelsen. Uddannelsessøgende i videregående uddannelser, hvis
stipendium nedsættes i henhold til reglerne i § 9, kan i stedet
for stipendiet få statsgaranti for studielån i pengeinstitutter
med et beløb, der svarer til det fulde stipendium efter § 3.«.
6. § 5 affattes således:
»§ 5. Uddannelsessøgende kan udover stipendium efter §§ 2 og 3 få
stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift,
svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog
højst 14.000 kr. for et helt støtteår.
Stk. 2. For uddannelsessøgende i videregående uddannelser, der ikke
er fyldt 20 år, og som har en særlig lang afstand fra bopæl til
uddannelsessted, godtgør Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
halvdelen af udgifterne til befordring med offentlige
transportmidler.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) det antal ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til,
2) støtteordningen for uddannelsessøgende i videregående uddannelser,
3) beregning af støtte for mindre end et støtteår,
4) størrelsen af det beløb, der minimalt kan udbetales i støtte,
5) betingelserne for at være hjemmeboende og udeboende, og
6) transportordningen for uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 20
år, i videregående uddannelser.
Stk. 4. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli«.
7. I § 6 ændres »§§ 2 og 3« til: »§§ 2-5« og »146,3« ændres til:
»151,9«.
8. I § 7 indsættes efter STK. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. For at få stipendium efter § 3, stk. 4 er det endvidere en
betingelse, at uddannelsesinstitutionen erklærer, at den
uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for et år.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
9. I § 7, STK. 3, udgår »statslån og«.
10. § 8, STK. 1, affattes således:
»§ 8. For at få maksimalt stipendium eller for at bevare stipendium,
der er beregnet efter § 9, må den uddannelsessøgendes egenindkomst
i et helt støtteår ikke overstige 72.000 kr. Beløbet forhøjes med
et beløb, der for et helt støtteår udgør 13.600 kr. for hvert af
den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år eller mellem 18
og 20 år og under uddannelse. For uddannelsessøgende, som har fået
stipendium efter § 5, stk. 1, til hjælp til dækning af
undervisningsafgifter, forhøjes beløbet med dette stipendium. Er
egenindkomsten højere, nedsættes stipendiet med det overskydende
beløb.«.
11. I § 8, STK. 2, ændres »41.700« til: »100.000«.
12. § 9, STK. 1-3, affattes således:
»For uddannelsessøgende, som ikke er fyldt 20 år, beregnes stipendium
ud fra forældrenes samlede socialindkomst for det kalenderår, der
begynder i støtteåret.
Stk. 2. Socialindkomsten nedsættes med 17.200 kr. for hver af
ansøgers søskende, der er under 18 år eller mellem 18 og 20 år og
under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium
efter §§ 2, 3 og 5 jfr. dog § 8, må forældrenes socialindkomst
efter stk. 1 og 2 ikke overstige 162.400 kr. Ved højere
socialindkomst nedsættes stipendiet og bortfalder ved en
socialindkomst på 266.000 kr.«.
13. I OVERSKRIFTEN til KAP. 4, udgår: »og statslån«.
14. I § 11, STK. 1 OG § 12, STK. 1 OG STK. 2, udgår: »og statslån«.
15. I § 14 indsættes som nyt STK. 1:
»§ 14. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i
overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning lån
ydet i henhold til denne, jfr. dog § 15, stk. 2-3.«.
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
16. I § 14, STK. 1, der bliver STK. 2 affattes 1. PKT., således:
»Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982
forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter
udbetalingstidspunktet.«
17. § 14, STK. 3, der bliver STK. 4 ophæves.
18. § 15, STK. 3, affattes således:
»Finansministeren fastsætter renten for misligholdte statslån.«
19. § 15, STK. 4, ophæves.
20. I § 19, STK. 1, udgår sidste pkt.
21. § 19, STK. 2, affattes således:
Stk. 2. Finansministeren fastsætter renten for indfriede
statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt år ad
gangen under hensyn til renten for studielån i det foregående
halvår i de mest betydende pengeinstitutter.'.
22. § 20 affattes således:
Ȥ 20. Pengeinstitutterne skal give Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte oplysninger om den statsgaranterede studiegæld
for alle låntagere. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom, herunder regler om, under hvilken form oplysninger skal
gives.«.
23. I § 21 indsættes efter stk. 3 som nyt STK. 4:
»Stk. 4. Ministeren kan efter forhandling med Færøernes Hjemmestyre
ophæve nærværende paragraf helt eller delvist«.
24. I § 22 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»STK. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige
myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige
for at administrere krav efter §§ 15 og 19, herunder oplysning om
indkomst- og formueforhold.«.
25. Efter § 26 indsættes:
»§ 27. Ministeren kan efter forhandling med Færøernes Hjemmestyre
bestemme, at loven ikke finder anvendelse på uddannelsessøgende
ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra
den 1. august 1989. § 1, nr. 18-21 og 24 træder dog i kraft den
1. marts 1987.
Stk. 2. § 1, nr. 4 om maksimum for garantitilsagn har kun virkning
for garantitilsagn givet efter 1. august 1989.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om den ordning,
der skal gælde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt den
igangværende videregående uddannelse før den 1. august 1989.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
1. etape af SU-reformen blev vedtaget den 30. maj 1986 ved lov nr.
357 af 4. juni 1986. Loven indeholder en nedsættelse af grænsen
for de uddannelsessøgendes afhængighed af forældrenes indkomst- og
formueforhold fra 22 til 20 år pr. 1. august 1987. Loven tager et
første skridt mod en harmonisering af støttesatserne, idet alle
hjemmeboende uanset alder får støtte efter samme sats. I sin
fremsættelsestale anførte undervisningsministeren, at en
yderligere forenkling af støttesatserne burde overvejes. Loven
indeholder endvidere hjemmel til en regulering af
rentefastsættelsen og af tilbagebetalingsvilkårene for
misligholdte statslån og statsgaranterede studielån i banker og
sparekasser.
Ved fremsættelsen af lovforslaget om statens uddannelsesstøtte
understregedes det, at en mere gennemgribende reform af
uddannelsesstøttesystemet måtte afvente 2. etape, idet det var
regeringens hensigt med baggrund i handlingsplanen for en bedre
balance på de langvarigt uddannedes arbejdsmarked, afgivet af Knud
Larsen - udvalget i januar 1985, snarest muligt at foreslå en
reform af statens uddannelsesstøtte, der kunne effektivisere de
faktiske studietider og give de uddannelsessøgende et stærkt
incitament til at bringe uddannelsen til afslutning og dermed
overgå til arbejdsmarkedet i en yngre alder, hvor
beskæftigelsesmulighederne er bedst.
Desuden har regeringen under behandlingen af lovforslaget om statens
uddannelsesstøtte givet Folketingets Uddannelsesudvalg tilsagn om,
at der i løbet af sommeren ville blive foretaget en analyse af
gældssaneringsspørgsmålet og evt. løsningsmuligheder.
Et udvalg under Finansministeriet/ Hypotekbanken, har afgivet en
redegørelse om gældssanering af studielån. I redegørelsen
beskrives den eksisterende gældssætning indenfor studielånsområdet
og det indstilles, at der gives hypotekbanken adgang til i et
begrænset omfang at kunne eftergive studiegæld på grundlag af et
konkret skøn. Udvalget understreger, at gældssanering i
Hypotekbanken vil medføre en stigning i antallet af spekulative
indfrielser, uanset hvilken form for gældssanering der vælges, og
det er derfor vigtigt, at disse gældssaneringsbestræbelser ikke
ses isoleret. Der må ved udvikling af det fremtidige støttesystem
indbygges mekanismer, der forhindrer, dels at stor studiegæld
oparbejdes, dels at den misligholdes og dermed må indfries af
statskassen.
Som endeligt mål for en reform af uddannelsesstøtten må derfor sigtes
mod en lov, der forbedrer stipendiesatserne i de første år og
afkorter de faktiske studietider gennem større stipendier i
begyndelsen og slutningen af uddannelsen. En fremtidig lov bør
endvidere tilgodese ønsket om at minimere studiegælden ved at
konvertere statslån til øgede stipendier, afskaffe lånene i
ungdomsuddannelser og de første 2 år af en videregående
uddannelse, lægge de statsgaranterede studielån sidst i studiet,
løfte grænsen for egenindtægten og lægge loft over de af staten
ydede garantitilsagn.
Som nævnt blev ved lov af 4. juni 1986 aldersgrænsen for de
uddannelsessøgendes afhængighed af forældrenes indkomst- og
formueforhold nedsat til 20 år. Der er ikke i dette lovforslag
foreslået en yderligere nedtrapning, men på længere sigt ville
regeringen finde det ønskeligt helt at ophæve
forældreafhængigheden i relation til uddannelsesstøtten.
Da der indtil videre bevares en afhængighed af forældreindtægten for
de 18-19 årige, foreslås indført et befordringstilskud for de
uddannelsessøgende i videregående uddannelser, der har særlig lang
afstand til uddannelsesinstitutionen. Tilskuddet har også til
formål at reducere presset på boligmarkedet i
uddannelsesinstitutionens umiddelbare nærhed. LOVFORSLAGET
Det nye støttesystem bygger på følgende 3 hovedelementer:
1. FORBEDRING AF SATSER.
Forslaget lægger hovedvægten på at forbedre stipendiesatserne.
De forhøjede stipendier kan sammenfattes i følgende oversigt over
stipendiesatser før og efter den foreslåede 2. etape af
SU-reformen.
Ungdomsuddannelser: 15.800 20.000 26.000 36.000 Videregående uddannelser: 1.-24. stipendiemdr. (nu for 18-21 årige) 15.800 20.000 26.000 36.000 25.-48. stipendiemdr. 15.800 24.000 21.200 24.000 Slutstipendium 6-12 måneder - 36.000 - 36.000 Øvrige studietid (nu for 22 årige og derover) 17.700 - 21.200 ---------------------------------------------------------------------
Stipendierne for udeboende forbedres med 10.000 kr. årligt i
ungdomsuddannelserne og de første to år af en videregående
uddannelse, mens de forbedres med knap 3.000 kr. for de ældste i
videregående uddannelser.
Stipendiesatsen for de yngste hjemmeboende er forbedret med godt
4.000 kr. Forskellen mellem satserne for ude- og hjemmeboende er
sat til 16.000 kr. svarende til en skønnet forskel i
leveomkostninger.
Forbedringerne i stipendiestøtten er størst i ungdomsuddannelserne og
i de første år af en videregående uddannelse. Alt i alt forventes
2. etape af SU-reformen at medvirke til, at flere unge tør binde
an med en uddannelse.
Der er endvidere taget udgangspunkt i, at de uddannelsessøgende vil
få et rimeligt leveniveau med et rådighedsbeløb efter skat, men
uden låneoptagelse på ca. 4.000 kr. månedligt eller ca. 48.000 kr.
årligt.
Dette indebærer en egenindtægtsgrænse incl. stipendium på 72.000
kr. Forslaget medfører et løft i egenindtægtsgrænsen på godt
16.000 kr.
For de yngste udeboende forudsætter den nævnte levefod
erhvervsindtægter udover stipendiet på 36.000 kr. årligt, mens de
ældre uddannelsessøgende i videregående uddannelser vil kunne
tjene op til 48.000 kr., uden at stipendiet reduceres.
2. KLIPPEKORT TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER.
Til videregående uddannelser generelt foreslås ydet stipendier i 48
måneder, forudsat at den studerende er studieaktiv.
Statsgaranteret lån vil kunne ydes tidligst, når de første 24
stipendiemåneder er brugt. Herved opnås, at eventuel låntagning
sker senere i uddannelsesforløbet end idag.
I videregående uddannelser, der er normeret til mere end 4 år, dvs.
uddannelser på kandidatniveau, ydes desuden et slutstipendium i
6-12 måneder i forbindelse med uddannelsens afslutning.
Stipendiet, der frit vil kunne fordeles over 6-12 måneder, skal
give den uddannelsessøgende mulighed for en hurtigere og
koncentreret afslutning af uddannelsen.
Under hensyn til loftet, der foreslås lagt over de af staten ydede
garantitilsagn kan uddannelsessøgende i videregående uddannelser
herefter få fuld uddannelsesstøtte til godt og vel 6 1/2 års
studietid. Dette gælder også i tilfælde af studieskift.
Forslaget betyder en omlægning i forhold til den eksisterende
ordning, hvorefter stipendium kan opnås i den sædvanlige
støtteberettigede studietid med tillæg af 1 år. Der sker en
afkortning i tilfælde af studieskift.
Forbedringerne i stipendiestøtten til videregående uddannelser kan
illustreres med følgende eksempler på de samlede stipendiebeløb,
der udbetales under uddannelsesforløb af forskellig længde før og
efter den foreslåede reform.
Kr. på årsbasis Hjemmeboende Udeboende (aug. 86 niveau) før efter før efter --------------------------------------------------------------------- Kortere videregående uddannelse på 2 år 31.600 40.000 52.000 72.000 Mellemlang videregående uddannelse på 4 år 65.100 88.000 94.400 120.000 Lang videregående uddannelse på 6 år 100.500 124.000 136.800 156.000
Forslaget indebærer endvidere en væsentlig omfordeling af støtten
over uddannelsesforløbet, idet forbedringerne er koncentreret om
starten og afslutningen som de mest kritiske perioder for en
vellykket gennemførelse af en videregående uddannelse.
Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet i støttesystemet
foreslås stipendiestøtten etableret som en form for »klippekort«.
Klippekortet opdeles i 48 stipendiemåneder, de første 24
stipendiemåneder til en valør af hhv. 20.000 kr. for hjemmeboende
og 36.000 kr. for udeboende og de sidste 24 måneder til en valør
af 24.000 kr. for både hjemme og udeboende for et helt støtteår.
Som overbygning herpå lægges et klippekort på 6-12 måneder til en
valør af 36.000 kr. for uddannelsessøgende i kandidatuddannelser.
Den uddannelsessøgende får mulighed for selv at vælge de perioder i
uddannelsesforløbet, hvori støtten ønskes. Den uddannelsessøgende
vil således kunne undlade at søge stipendium i perioder, hvor han/
hun ikke påregner at være fuldt studieaktiv.
Hermed vil de 48 stipendiemåneder kunne udstrækkes udover 4 studieår,
og der opnås den størst mulige valgfrihed for den
uddannelsessøgende til benyttelse af »klippene« under hensyn til
forældreindtægt og egenindtægt.
Der bruges af »grund«-klippekortet, når stipendium er søgt og tildelt
for den ansøgte periode, medmindre den uddannelsessøgende indenfor
en vis frist har tilbagebetalt stipendiet. Udnyttes denne
fortrydelsesret ikke, bruges der af klippekortet, uanset
stipendiestørrelse og uanset om den senere opgørelse af
egenindkomsten bevirker, at hele stipendiet skal betales tilbage.
Stipendier under 100 kr. om måneden vil dog ikke blive tildelt, og
der forbruges hermed ingen stipendietid.
Egenindkomsten i støtteåret fastsættes til 72.000 kr. - svarende til
6.000 kr. pr. stipendiemåned. Med et stipendium på 36.000 kr. for
et år - svarende til 3.000 kr. for en måned - vil den
uddannelsessøgende gennemsnitlig kunne tage ca. 50 timers arbejde
om måneden til almindelig studenterløn, hvilket ikke skønnes at
ville belaste studierne væsentligt. Arbejdet vil naturligvis også
kunne koncentreres om ferieperioder eller »orlovs'perioder uden
stipendium.
Som hidtil gælder, at hvis egenindtægten inkl. stipendiet overstiger
egenindtægtsgrænsen, nedsættes stipendiet med det overskydende
beløb. Dette betyder, at den uddannelsessøgende skal tilbagebetale
for meget udbetalt støtte. Derimod er der ikke længere for meget
udbetalt statslån, der også skal tilbagebetales. Forhøjelsen af
egenindtægtsgrænsen til 72.000 kr., og indførelsen af
klippekortet, vil medføre, at de uddannelsessøgende vil kunne
kombinere klip og erhvervsarbejde på en sådan måde, at
tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte i det væsentlige vil
kunne undgås.
Beregning og kontrol af egenindkomsten foretages fortsat for et helt
støtteår. Man har overvejet muligheden for at forbedre
indkomstkontrollen. Under den gældende ordning oplyser en
stipendiemodtager selv under strafansvar sin faktiske indkomst for
den periode af støtteåret (1/ 8-31/ 7) hvor han er
støtteberettiget. I visse tilfælde indhentes oplysninger fra
skattemyndighederne.
I fremtiden vil der blive foretaget en mere systematisk
stikprøvekontrol, hvor de uddannelsessøgendes egne oplysninger
checkes med skattemyndighedernes oplysninger.
3 LÅNELOFT.
Låneloftet på ialt 100.000 kr. i løbet af en videregående uddannelse
afspejler, hvad der med rimelighed kan forudsættes tilbagebetalt.
En maksimal udnyttelse strækker til godt og vel 5 1/2 års studier
incl. 2 indledende stipendieår, hvorefter den studerende er
henvist til at søge om et 1/2-1 års stipendium til afslutning af
uddannelsen. Lånereglerne indebærer således et kraftigt incitament
til at afslutte uddannelsen og opnå kandidatløn fremfor
studenterløn.
Staten yder tilskud til nedbringelse af renterne af de
statsgaranterede studielån i studietiden. Ordningen tænkes
tilrettelagt således, at den forstærker markedsmekanismen med
henblik på at skaffe de uddannelsessøgende de billigst mulige lån.
Hensigten er at yde et rentetilskud fra staten af samme
størrelsesorden, som den rentenedsættelse som pengeinstitutterne
yder på baggrund af statsgarantien.
Ordningen tænkes administreret således, at hvert pengeinstitut en
gang årlig til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte opgør
saldoen for studielån i uddannelsestiden, herunder de renter, som
i det pågældende år er tilskrevet. Pengeinstituttet skal endvidere
give oplysning om den gennemsnitlige rente på studielån i samme
periode. Denne rente bliver sat i forhold til den gennemsnitlige
rente på kassekreditlån (private såvel som erhvervsmæssige) på
landsbasis.
Differencen er den rentenedsættelse, som pengeinstituttet giver den
uddannelsessøgende på baggrund af statsgarantien.
Staten yder herefter en tilsvarende rentenedsættelse og udbetaler et
tilskud, som pengeinstituttet indsætter på de uddannelsessøgende
konti til nedbringelse af renterne.
4. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER.
Det ny støttesystem foreslås indført for alle uddannelsessøgende på
en gang. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende
videregående uddannelse inden 1. august 1989, vil blive
indplaceret i det nye støttesystem efter det antal år, de har
tilbage af den normerede studietid plus 1 år, dog højst 4 år.
Hermed tages ved indplaceringen udgangspunkt i de eksisterende
studietidsregler. Det antal år, hvori den uddannelsessøgende kan
få fordel af det ny, mere fleksible støttesystem og de højere
stipendiesatser vil således svare til den tid, som uddannelsen er
normeret til plus 1 år med fradrag af den tid, hvori den
uddannelsessøgende har været indskrevet ved den igangværende
videregående uddannelse, uanset om der i denne periode har været
ydet støtte.
Merudgifterne i indkøringsperioden 1989-1993 skønnes at variere fra
518 mill. kr. til 240 mill. kr. Efter indkøringsperioden skønnes
merudgifterne at udgøre ca. 180 mill. kr. årligt, og 2. etape er
hermed fuldt gennemført. Under forudsætning af en renteforskel
(rentenedsættelse på studielån) på ca. 2,5 pct svarende til de
nuværende forhold skønnes merudgifterne forbundet med
rentetilskudsordningen at udgøre ca. 50 mill. kr., når den samlede
studielånssaldo har nået ligevægt. Forsåvidt angår merudgifterne
til transportordningen findes for tiden ca. 4.400 studerende i
videregående uddannelser på 18-19 år. Under forudsætning af, at
ca. 1/ 3 (svarende til 1.500) vil være omfattet af ordningen, og
at tilskuddet i gennemsnit vil være 4.000 kr. pr. person årligt,
vil den årlige udgift være 6 mio.kr. årligt.
Omlægningen af støttesystemet nødvendiggør en gennemgribende ændring
af edb-programmer m.v. Den iøvrigt helt nødvendige nyudvikling af
hele Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes edb-system og
opbygningen af egen edb-driftsafdeling er lige påbegyndt og
forventes afsluttet i sommeren 1989. Dette er baggrunden for
forslaget om, at ordningen først træder i kraft pr. 1. august
1989, idet ordningen så vil kunne køres ind samtidig med, at den
igangværende teknologifornyelse afsluttes. Hermed begrænses de
administrative konsekvenser mest muligt, da nye edb-programmer
m.v. alligevel skal opbygges fra bunden som følge af indførelsen
af den ny teknologi.
Den administrative forberedelse af lovforslagets gennemførelse
påregnes iøvrigt iværksat i løbet af 1988, og strække sig over et
par år. I perioden 1988-90 vil gennemførelsen af forslaget medføre
merudgifter til løn og kontorhold på ca. 5 mill. kr.
I 1989 skønnes yderligere at medgå et beløb på ca. 5 mill. kr. til
dækning af eengangsudgifter i forbindelse med lovens
gennemførelse, herunder især til øget information om det nye
støttesystem.
Merudgifterne for staten ved gennemførelse af lovforslaget kan
herefter på basis af den forventede udvikling i antallet af
uddannelsessøgende anslås til følgende beløb:
Mill. kr. (1987 niveau) 1988 1989 1990 1991 1992 Langt sigt --------------------------------------------------------------------- 0,0 UDDANNELSESSTØTTE merudgifter - 218 500 385 255 125 TRANSPORTORDNINGEN merudgifter - 2,5 6,0 6,0 6,0 6,0 RENTETILSKUD merudgifter - 5,0 10,0 18,0 26,0 50,0 ADMINISTRATION merudgifter 0,6 8,2 2,4 - - lønsum 0,4 2,7 1,6 årsværk 2,0 15,0 8,0 --------------------------------------------------------------------- Merudgifter ialt 0,6 233,7 518,4 409,0 287,0 181,0 ---------------------------------------------------------------------
Disse beløb udgør de samlede merudgifter i forbindelse med indkøring
og gennemførelse af 2-etape af SU-reformen. BEMÆRKNINGER TIL DE
ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
Til nr. 1
Støtteformene er stipendium og statsgaranti for studielån i
pengeinstitutter. Statslån afskaffes og til gengæld forbedres
stipendiemulighederne. Samtidig afskaffes de statsgaranterede
studielån for uddannelsessøgende i ungdomsuddannelserne og i de
første 2 år af en videregående uddannelse. Med ændringerne
tilsigter man at nedbringe den fremtidige gældsætning som følge af
optagelsen af studielån. Forsåvidt angår tilskud til nedbringelse
af renterne på de statsgaranterede lån henvises til de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3-10
Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende
støttesystemet for de videregående uddannelser. Den nærmere
udformning af støtteordningen for uddannelsessøgende i
videregående uddannelser vil blive fastsat i bekendtgørelse. Der
sigtes mod en flexibel ordning, der giver den uddannelsessøgende
en væsentlig grad af frihed til selv af vælge støtteperioderne. Da
forbrug af stipendietid finder sted, selvom stipendiet nedsættes
på grund af egne eller forældrenes indkomstforhold, eller
stipendiet som følge heraf eventuelt senere helt bortfalder og
derfor skal tilbagebetales, bør den uddannelsessøgende inden for
visse frister kunne fraskrive sig stipendiet, og dermed undgå at
forbruge stipendietid. Endvidere bør der som hidtil være mulighed
for dispensation i tilfælde af barsel m.v. Der bør desuden sikres,
at månedsraterne ikke bliver for små, når den uddannelsessøgende
på grund af for høj forældreindkomst og/ eller egenindkomst kun
kan få nedsat stipendium. En månedsrate bør således næppe være på
mindre end 100 kr. Også for statsgaranterede studielån vil der
blive fastsat et minimum for, hvad der vil kunne udbetales. Som
overbygning på det almindelige klippekort vil der blive etableret
et klippekort, der har det særlige formål at give
uddannelsessøgende i kandidatuddannelser mulighed for en hurtig,
koncentreret afslutning af uddannelsen. Dette slutstipendium på
36.000 kr. kan kun tildeles een gang, og svarer til mindst 3.000
kr. pr. måned, eller til højst 6.000 kr. pr. måned, hvis den
uddannelsessøgende vælger at tage 2 klip ad gangen.
Slutstipendiet kan ikke tildeles samtidig med stipendium efter § 3,
stk. 2 og 3.
Slutstipendiet tildeles på basis af en plan for færdiggørelse af
studiet inden for en kortere periode og en erklæring fra
uddannelsesinstitutionen om, at det er realistisk, at uddannelsen
kan afsluttes inden for den periode, hvortil slutstipendiet søges.
Undervisningsministeriet forventer, at ordningen vil stimulere de
uddannelsessøgende til hurtigt at nå så langt i
uddannelsesforløbet, at de kan få tildelt et slutstipendium. Det
er hensigten, at disse stipendier også vil kunne tildeles
uddannelsessøgende, der allerede er igang med en længerevarende
videregående uddannelse.
Transportordningen i § 5, stk. 2, for de 18-19 årige i offentlig
anerkendte videregående uddannelser tilrettelægges således, at den
uddannelsessøgende selv betaler for halvdelen af et månedskort.
Udgiften til den resterende del af månedskortet lægges ud af
eksempelvis amtskommunen eller trafikselskabet, der modtager
refusion fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Der vil
blive optaget forhandlinger med amtskommuner, trafikselskaber og
evt. andre om administrationen af ordningen.
Ordningen omfatter transport over mindst 3 zoner eller lignende
afstand, og den uddannelsessøgende skal fremvise dokumentation for
fødedato og fremvise dokumentation for at være indskrevet på
uddannelsesinstitutionen.
Befordringstilskuddet ydes 10 måneder af året og indtil udgangen af
den måned, hvori den uddannelsessøgende fylder 20 år eller
afslutter uddannelsen.
Statsgaranti for studielån i pengeinstitutter kan kun gives
uddannelsessøgende i videregående uddannelser efter udløb af de
første 24 stipendiemåneder. Hermed flyttes låneoptagelsen til
senere i uddannelsesforløbet. Dog vil uddannelsessøgende, hvis
stipendium nedsættes eller bortfalder som følge af forældrenes
indkomstforhold kunne få støtte i form af statsgaranterede
studielån. For uddannelsessøgende i videregående uddannelser
betyder bestemmelsen, at de kan flytte de første fulde klip til
det tidspunkt, hvor de fylder 20 år, og istedet tage forskud på
det statsgaranterede studielån. Låneloftet gælder dog også i disse
tilfælde.
Til nr. 11
Formuegrænsen foreslås hævet til 100.000 kr. Forøgelsen medfører
ingen nævneværdige merudgifter, men tager især sigte på at undgå,
at uddannelsessøgende med f.eks. ejerlejligheder,
andelslejligheder m.v. får støtten nedsat på grund af de store
stigninger i ejendomsvurderingerne, der har fundet sted de seneste
år.
Til nr. 18-21
Bestemmelserne i §§ 15 og 19 svarer i princippet til gældende regler.
Dog er ikrafttrædelsestidspunktet for renteberegningen nu fastsat
i loven.
Renten på misligeholdte statslån vil indtil videre blive fastsat til
diskontoen + 2 pct. Renten på de indfriede statsgaranterede
studielån følger pengeinstitutternes rente. Rentesatsen vil for et
halvt år ad gangen blive offentliggjort i Statstidende og
dagspressen.
Til nr. 22
Bestemmelsen åbner mulighed for administrative forenklinger i den
udstrækning, det med pengeinstituttet kan aftales, at visse
oplysninger om de statsgaranterede studielån i større omfang end
idag kan afgives/ udveksles i elektronisk form.
Til nr. 23
Bestemmelsen tænkes anvendt i forbindelse med de forhandlinger, der
for tiden finder sted med henblik på at indføre bloktilskud på
området.
Til nr. 24
Bestemmelsen giver hjemmel til at indhente oplysninger hos
skattevæsenet og andre offentlige myndigheder, der er nødvendige
for at administrere indfriede statslån og statsgaranterede
studielån. Udgangspunktet med hensyn til oplysninger af denne
karakter er, at forvaltningslovens § 28 normalt må anses for at
udgøre tilstrækkelig hjemmel. I det foreliggende tilfælde drejer
det sig imidlertid om offentlige krav af en særlig karakter,
hvorfor det er fundet rigtigt at indsætte en særlig bestemmelse i
loven om statens uddannelsesstøtte.
Til nr. 25
Bestemmelsen er indsat med henblik på de kommende forhandlinger med
Færøernes Hjemmestyre om overgang til bloktilskud på
undervisningsområdet.
Den ordning, som formentlig vil blive gældende for Færøerne afviger
fra den ordning, som allerede gælder for Grønland, hvorefter
uddannelsessøgende, som får støtte i henhold til Grønlands
Hjemmestyres studiestøtteordning, ikke kan få uddannelsesstøtte.
Der henvises til § 7, stk. 1, nr. 5. TIL § 2
For så vidt angår den ordning, der skal gælde for uddannelsessøgende,
der før den 1. august 1989 har påbegyndt den igangværende
videregående uddannelse, henvises til de almindelige bemærkninger
herom.
Loven kan først have virkning fra 1. august 1989, da Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøtte efter en aktstykkebevilling i juni 1986
for øjeblikket er igang med en totalfornyelse af hele
edb-systemet, herunder anskaffelse af egen datakraft. Denne
teknologiske fornyelse er en helt nødvendig forudsætning for, at
styrelsen kan realisere den her foreslåede 2. etape af
SU-reformen.
For at dette projekt kan gennemføres til 1. august 1989, er det
imidlertid en forudsætning, at hovedprincipperne i det fremsatte
lovforslag ligger fast i foråret 1987. BILAG I dette bilag er
(markeret med --/ og /-- ) indsat gældende formulering af de
bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 357 af 4. juni 1986 om statens uddannelsesstøtte foretages
følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i form
af stipendium og statsgaranti for studielån i pengeinstitutter i
Danmark.
Stk. 2. Staten giver tilskud til nedbringelse af renterne af
statsgaranterede studielån. Undervisningsministeren fastsætter
regler om en tilskudsordning.«.
--/
§ 1. Staten giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende i form af stipendium, statslån og statsgaranti for studielån i banker og sparekasser m.v. (pengeinstitutter) i Danmark.
/--
2. § 2 affattes således:
»§ 2. Uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser kan for et helt
støtteår højst få følgende stipendium:
1) Hjemmeboende 20.000 kr. 2) Udeboende 36.000 kr.«
--/
§ 2. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få
følgende beløb i uddannelsestøtte (støtterammen):
1) Uddannelsessøgende på 18
21 år 37.900 kr. 2) Uddannelsessøgende på 22 år og derover 42.200 kr.
STK. 2. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli.
STK. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om det antal
ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til, om den tid,
hvori uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan få de
forskellige former for støtte, om beregning af støtte for mindre
end et år og om betingelserne for at være hjemmeboende og
udeboende.
/--
3. § 3 affattes således:
»§ 3. Uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan få
stipendium i højst 48 måneder (stipendiemåneder).
Stk. 2. I de første 24 stipendiemåneder kan de uddannelsessøgende
for et helt støtteår højst få følgende stipendium:
1) Hjemmeboende 20.000 kr. 2) Udeboende 36.000 kr.
Stk. 3. I de sidste 24 stipendiemåneder kan de uddannelsessøgende
for et helt støtteår højst få et stipendium på 24.000 kr.
Stk. 4. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse, der er
normeret med en studietid på mere end 4 år kan få et stipendium på
højst 36.000 kr. i forbindelse med afslutningen af uddannelsen.
Stipendiet kan dog højst udgøre 6.000 kr. pr. måned«.
--/
§ 3. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få følgende stipendium:
1) Hjemmeboende 15.300 kr. 2) Udeboende i ungdomsuddannelse 25.100 kr. 3) Udeboende i videregående uddannelse på 18-21 år 25.100 kr. 4) Udeboende i videregående uddannelse på 22 år og derover 20.400 kr.
Stk. 2. Uddannelsessøgende, der efter det fyldte 22. år begynder sin første videregående uddannelse, og som er udeboende, kan dog i det første studieår få et stipendium på højst 25.100 kr.
Stk. 3. Uden for støtterammen kan den uddannelsessøgende få stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift, svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 13.500 kr.
/--
4. § 4 affattes således:
»§ 4. Uddannelsessøgende i videregående uddannelser kan efter de
første 24 stipendiemåneder få tilsagn om statsgaranti for
studielån i pengeinstitutter. Tilsagn kan gives for højst 100.000
kr. i det samlede uddannelsesforløb.
Stk. 2. Tilsagnet kan i de sidste 24 stipendiemåneder højst udgøre
16.000 kr. for et helt støtteår og efter de sidste 24
stipendiemåneder højst 40.000 kr. for et helt støtteår.«.
--/
§ 4. Den uddannelsessøgende kan få et statslån, der udgør 50 pct. af stipendiet i henhold til § 3, stk. 1 og 2.
/--
5. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller
bortfalder i henhold til reglerne i § 9, kan inden for det i § 4,
stk. 1, 2. pkt. nævnte beløb få tilsagn om statsgaranti for
studielån i pengeinstitutterne med et beløb, der svarer til
nedsættelsen. Uddannelsessøgende i videregående uddannelser, hvis
stipendium nedsættes i henhold til reglerne i § 9, kan i stedet
for stipendiet få statsgaranti for studielån i pengeinstitutter
med et beløb, der svarer til det fulde stipendium efter § 3.«.
6. § 5 affattes således:
»§ 5. Uddannelsessøgende kan udover stipendium efter §§ 2 og 3 få
stipendium som hjælp til dækning af en undervisningsafgift,
svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog
højst 14.000 kr. for et helt støtteår.
Stk. 2. For uddannelsessøgende i videregående uddannelser, der ikke
er fyldt 20 år, og som har en særlig lang afstand fra bopæl til
uddannelsessted, godtgør Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte
halvdelen af udgifterne til befordring med offentlige
transportmidler.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
1) det antal ungdomsuddannelser, den enkelte kan få støtte til,
2) støtteordningen for uddannelsessøgende i videregående uddannelser,
3) beregning af støtte for mindre end et støtteår,
4) størrelsen af det beløb, der minimalt kan udbetales i støtte,
5) betingelserne for at være hjemmeboende og udeboende, og
6) transportordningen, for uddannelsessøgende, der ikke er fyldt 20
år, i videregående uddannelser.
Stk. 4. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli«.
--/
§ 5. For et helt støtteår kan den uddannelsessøgende højst få statsgaranti for studielån i pengeinstitutter op til støtterammen, jfr. § 2, stk. 1, med fradrag af stipendium tildelt i henhold til § 3, stk. 1 og 2, og statslån.
/--
7. I § 6 ændres »§§ 2 og 3« til: »§§ 2-5« og »146,3« ændres til:
»151,9«.
--/
§ 6. De i §§ 2 og 3 nævnte beløb reguleres på grundlag af reguleringspristallet for januar forud for hvert støtteår. Beløbene reguleres med samme procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et pristal på 146,3. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste 100-kronebeløb.
/--
8. I § 7 indsættes efter STK. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. For at få stipendium efter § 3, stk. 4 er det endvidere en
betingelse, at uddannelsesinstitutionen erklærer, at den
uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for et år.«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
--/
§ 7. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte giver efter ansøgning uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som
1) i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisningsministeren er godkendt som støtteberettiget,
2) er fyldt 18 år,
3) er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller af undervisningsministeren i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere,
4) er studieaktive og
5) ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de i
Stk. 1 nævnte betingelser og kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen skal gennemgås i Danmark. - - -.
/--
9. I § 7, STK. 3, udgår »statslån og«.
--/
§ 7. - - -.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der får hjælp til uddannelsen i henhold til reglerne herom i § 42, stk. 1, i lov om social bistand, og kan herunder bestemme, at de ikke kan få statslån og statsgaranti for studielån i pengeinstitutter.
/--
10. § 8, STK. 1, affattes således:
»§ 8. For at få maksimalt stipendium eller for at bevare stipendium,
der er beregnet efter § 9, må den uddannelsessøgendes egenindkomst
i et helt støtteår ikke overstige 72.000 kr. Beløbet forhøjes med
et beløb, der for et helt støtteår udgør 13.600 kr. for hvert af
den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år eller mellem 18
og 20 år og under uddannelse. For uddannelsessøgende, som har fået
stipendium efter § 5, stk. 1, til hjælp til dækning af
undervisningsafgifter, forhøjes beløbet med dette stipendium. Er
egenindkomsten højere, nedsættes stipendiet med det overskydende
beløb.«.
--/
§ 8. For at få maksimalt stipendium og statslån eller for at bevare stipendium og statslån, der er beregnet efter § 9, må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige 53.700 kr. Beløbet forhøjes med 13.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år eller mellem 18 og 20 år og under uddannelse. For uddannelsessøgende, som har fået stipendium efter § 3, stk. 3, til hjælp til dækning af undervisningsafgifter, forhøjes beløbet med dette stipendium. Er egenindkomsten højere, nedsættes stipendiet med det overskydende beløb, og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet efter § 3, stk. 1 og 2. - - -.
/--
11. I § 8, STK. 2, ændres »41.700« til: »100.000«.
--/
§ 8. - - -.
Stk. 2. Egenindkomsten er enhver indkomst, der henføres til eller indgår i den skattepligtige almindelige indkomst inklusive stipendium efter denne lov og i øvrigt med fradrag efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. I egenindkomsten indgår endvidere 75 pct. af den del af ansøgers skattepligtige nettoformue, der overstiger 41.700 kr., normalt pr. 31. december i det kalenderår, der ligger nærmest forud for støtteåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fradrag i nettoformuen.
/--
12. § 9, STK. 1-3, affattes således:
»For uddannelsessøgende, som ikke er fyldt 20 år, beregnes stipendium
ud fra forældrenes samlede socialindkomst for det kalenderår, der
begynder i støtteåret.
Stk. 2. Socialindkomsten nedsættes med 17.200 kr. for hver af
ansøgers søskende, der er under 18 år eller mellem 18 og 20 år og
under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium
efter §§ 2, 3 og 5 jfr. dog § 8, må forældrenes socialindkomst
efter stk. 1 og 2 ikke overstige 162.400 kr. Ved højere
socialindkomst nedsættes stipendiet og bortfalder ved en
socialindkomst på 266.000 kr.«.
--/
§ 9. For uddannelsessøgende, som ikke er fyldt 20 år, beregnes stipendium og statslån ud fra forældrenes samlede socialindkomst for det kalenderår, der begynder i støtteåret.
Stk. 2. Socialindkomsten nedsættes med 16.600 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år eller mellem 18 og 20 år og under uddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium og statslån, jfr. dog § 8, må forældrenes socialindkomst efter stk. 1 og 2 ikke overstige 156.400 kr. Ved højere socialindkomst nedsættes stipendiet og bortfalder ved en socialindkomst på 256.200 kr., og statslån nedsættes til 50 pct. af stipendiet efter § 3, stk. 1 og 2. - - -.
/--
13. I OVERSKRIFTEN til KAP. 4, udgår: »og statslån«.
--/ Kapitel 4 FORELØBIGT OG ENDELIGT STIPENDIUM OG STATSLÅN
/--
14. I § 11, STK. 1 OG § 12, STK. 1 OG STK. 2, udgår: »og statslån«.
--/
§ 11. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte udbetaler stipendium og statslån i støtteåret med foreløbige beløb, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det statslån, der tildeles endeligt efter støtteårets afslutning. - -.
§ 12. Tildeling af stipendium og statslån sker endeligt efter støtteårets afslutning. For den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende ikke er fyldt 20 år, beregnes stipendiet i forhold til forældrenes socialindkomst efter reglerne i § 9. Hvis støttebetingelserne i henhold til § 7 ikke har været tilstede i hele støtteåret, nedsættes støttemaksimum forholdsmæssigt. For den del af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende opfylder støttebetingelserne, beregnes stipendiet endvidere i forhold til den uddannelsessøgendes egenindtægt, beregnet efter reglerne i § 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opgørelsesmåden.
Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles som stipendium og statslån, jfr. stk. 1, skal tilbagebetales. - - -.
/--
15. I § 14 indsættes som nyt STK. 1:
»§ 14. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i
overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning lån
ydet i henhold til denne, jfr. dog § 15, stk. 2-3.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 2-4.
16. I § 14, STK. 1, der bliver STK. 2 affattes 1. PKT., således:
»Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982
forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter
udbetalingstidspunktet.«
17. § 14, STK. 3, der bliver STK. 4 ophæves.
--/
§ 14. Endeligt tildelte statslån, jfr. § 12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom.
Stk. 2. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af statslån.
Stk. 3. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte udreder stempelafgiften for statslån.
/--
18. § 15. STK. 3, affattes således:
»Finansministeren fastsætter renten for misligholdte statslån.«.
19. § 15, stk. 4, ophæves.
§ 15 - -
--/
Stk. 3. Finansministeren fastsætter rente- og tilbagebetalingsvilkår for misligholdte statslån.
Stk. 4. For misligholdte statslån, for hvilke første lån er oprettet før et tidspunkt, der fastsættes af finansministeren, kan finansministeren dog alene fastsætte renten.
/--
20. I § 19, STK. 1, udgår sidste pkt.
--/
§ 19. Indfriede studielån administreres af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som søger kravene inddrevet hos låntagerne. Finansministeren fastsætter rente- og tilbagebetalingsvilkår herfor. - -
/--
21. § 19, STK. 2, affattes således:
»STK. 2. Finansministeren fastsætter renten for indfriede
statsgaranterede studielån. Renten fastsættes for et halvt år ad
gangen under hensyn til renten for studielån i det foregående
halvår i de mest betydende pengeinstitutter.«.
§ 19 - -
--/
Stk. 2. For indfriede statsgaranterede studielån, for hvilke låntager har indgået aftale om første studielån før et tidspunkt, der fastsættes af finansministeren, kan finansministeren dog alene fastsætte renten. Renten fastsættes for et halvt år ad gangen under hensyn til renten for studielån i det foregående halvår i de mest betydende pengeinstitutter.
/--
22. § 20 affattes således:
Ȥ 20. Pengeinstitutterne skal give Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte oplysninger om den statsgaranterede studiegæld
for alle låntagere. Undervisningsministeren kan fastsætte regler
herom, herunder regler om, under hvilken form oplysninger skal
gives.«.
--/
§ 20. Pengeinstitutterne skal efter regler fastsat af undervisningsministeren give styrelsen for statens uddannelsesstøtte oplysning om den statsgaranterede studiegæld for alle låntagere.
/--
23. I § 21 indsættes efter stk. 3 som nyt STK. 4:
»Stk. 4. Ministeren kan efter forhandling med Færøernes Hjemmestyre
ophæve nærværende paragraf helt eller delvist«.
--/
§ 21. På Færøerne kan ydes støtte til uddannelsessøgende under 18 år, hvis undervisningspligt er ophørt, efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Til elever i 8.-9. skoleår i kommunale skoler, private realskoler, gymnasieskoler og friskoler kan ydes stipendier af de færøske kommuner. Staten yder inden for et årligt fastsat beløb refusion med 25 pct. af de afholdte udgifter.
Stk. 3. Til øvrige uddannelsessøgende kan ydes stipendier efter regler fastsat af undervisningsministeren.
/--
24. I § 22 indsættes efter stk. 4. som nyt stykke:
»STK. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige
myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige
for at administrere krav efter §§ 15 og 19 herunder oplysning om
indkomst- og formueforhold.«.
--/
§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under undervisningsministeriet, styrelsen for statens uddannelsesstøtte, der ledes af en direktør.
Stk. 2. Styrelsen for statens uddannelsesstøtte kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsessøgende og dennes forældre, der er nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgninger, lånedokumenter, garantierklæringer m.v., om udbetaling af støtte, om indbetaling til styrelsen for statens uddannelsesstøtte, om hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og for meddelelser.
Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til styrelsen for statens uddannelsesstøtte. Uddannelsessøgende, der søger støtte efter § 9, skal endvidere oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.
/--
25. Efter § 26 indsættes:
»§ 27. Ministeren kan efter forhandling med Færøernes Hjemmestyre
bestemme, at loven ikke finder anvendelse på uddannelsessøgende
ved uddannelsesinstitutioner på Færøerne.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og har virkning fra
den 1. august 1989. § 1, nr. 18-21 og 24 træder dog i kraft den
1. marts 1987.
Stk. 2. § 1, nr. 4 om maksimum for garantitilsagn har kun virkning
for garantitilsagn givet efter 1. august 1989.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om den ordning,
der skal gælde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt den
igangværende videregående uddannelse før den 1. august 1989.