1986 LSF 134 FORSLAG TIL LOV OM ADGANG TIL PRÆSTESTILLINGER I FOLKEKIRKEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00134@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Præstestilling i den danske folkekirke kan søges af:
1) personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk
universitet,
2) personer, der har virket som præst i den grønlandske kirke, og som
har bestået den af Landstinget i Grønland forordnede videregående
uddannelse i kristendomskundskab, hvis de behersker det danske
sprog, og
3) personer, der i mindst 7 år har virket som præst for
evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for
at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det
stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst,
anbefaler dette.
§ 2. Kirkeministeren kan undtagelsesvis give en person, der ikke
opfylder betingelserne i § 1, tilladelse til at søge
præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har
vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning
for varetagelse af præstestilling.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og
består en af kirkeministeren fastsat prøve.
§ 3. Personer, der ikke opfylder betingelserne i § 1, kan ansættes i
præstestillinger efter § 42, stk. 1, i lov om menighedsråd, jf.
lovbekendtgørelse nr. 136 af 15. april 1980, såfremt dette
tiltrædes af biskoppen.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse af præst
for en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsmøde
(generalforsamling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de
afgivne stemmer.
§ 4. Præster ansat efter § 3 kan søge forflyttelse efter 7 års
ansættelse som præst i folkekirken, såfremt dette anbefales af
biskoppen i det stift, i hvilket præsten er ansat.
§ 5. Enhver, som ansættes som præst i folkekirken eller stadfæstes
som valgmenighedspræst i folkekirken, skal aflægge folkekirkens
præsteløfte.
§ 6. Udgifterne i henhold til denne lov afholdes af fællesfonden.
§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1987. Samtidig ophæves lov nr.
218 af 16. juni 1962 om adgang til præsteembeder i folkekirken med
undtagelse af § 10, der forbliver i kraft indtil videre.
Stk. 2. Kirkeministeren kan give personer, der ved lovens
ikrafttræden har gjort tjeneste under et folkekirkeligt Ydre
Missions selskab som missionær i udlandet i mindst 7 år,
tilladelse til at søge præstestilling, selv om de ikke opfylder
kravene i § 1. Ansøgning herom skal indgives til kirkeministeren
inden udgangen af 1989. Kirkeministeren kan betinge sin tilladelse
af, at vedkommende består en særlig prøve.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på personer, der inden 1. juli
1987 har fået tilsagn om at opnå tilladelse til at søge
præstestilling på nærmere angivne vilkår. Det er dog en
betingelse, at vilkårene overholdes. Er der ikke fastsat nogen
frist for opfyldelse af vilkårene, skal disse være opfyldt inden
1. juli 1988.
§ 8. Denne lov gælder ikke for Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 344
§ 1. Præstestilling i den danske folkekirke kan søges af:
1) Personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk
universitet,
2) Personer, der har virket som præst i den grønlandske kirke, og som
har bestået den af landstinget i Grønland forordnede videregående
uddannelse i kristendomskundskab, hvis de behersker det danske
sprog, og
3) Personer, der i mindst 7 år har virket som præst for
evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for
at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det
stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst,
anbefaler dette.
§ 2. Kirkeministeren kan undtagelsesvis give en person, der ikke
opfylder betingelserne i § 1, tilladelse til at søge
præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har
vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning
for varetagelse af præstestilling.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og
består en af kirkeministeren fastsat prøve.
§ 3. Personer, der ikke opfylder betingelserne i § 1, kan ansættes i
præstestillinger efter § 42, stk. 1, i lov om menighedsråd, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 136 af 15. april 1980, såfremt dette
tiltrædes af biskoppen.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse af præst
for en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsmøde
(generalforsamling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de
afgivne stemmer.
§ 4. Præster ansat efter § 3 kan søge forflyttelse efter 7 års
ansættelse som præst i folkekirken, såfremt dette anbefales af
biskoppen i det stift, i hvilket præsten er ansat.
§ 5. Enhver, som ansættes som præst i folkekirken eller stadfæstes
som valgmenighedspræst i folkekirken, skal aflægge folkekirkens
præsteløfte.
§ 6. Udgifterne i henhold til denne lov afholdes af fællesfonden.
§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1987. Samtidig ophæves lov nr.
218 af 16. juni 1962 om adgang til præsteembeder i folkekirken med
undtagelse af § 10, der forbliver i kraft indtil videre.
Stk. 2. Kirkeministeren kan give personer, der ved lovens
ikrafttræden har gjort tjeneste under et folkekirkeligt Ydre
Missions selskab som missionær i udlandet i mindst 7 år,
tilladelse til at søge præstestilling, selv om de ikke opfylder
kravene i § 1. Ansøgning herom skal indgives til kirkeministeren
inden udgangen af 1989. Kirkeministeren kan betinge sin tilladelse
af, at vedkommende består en særlig prøve.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på personer, der inden 1. juli
1987 har fået tilsagn om at opnå tilladelse til at søge
præstestilling på nærmere angivne vilkår. Det er dog en
betingelse, at vilkårene overholdes. Er der ikke fastsat nogen
frist for opfyldelse af vilkårene, skal disse være opfyldt inden
1. juli 1988.
§ 8. Denne lov gælder ikke for Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
I. ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
Den nugældende lov af 16. juni 1962 om adgang til præsteembeder i
folkekirken gav adgang for en større personkreds til at søge
præstestilling i folkekirken, end der havde været efter de
hidtidige regler. Loven var udtryk for en formodning om, at en
bredere rekruttering til præstestillinger kunne skabe fornyelse og
nye perspektiver i folkekirken.
En overvejelse af lovens virkemåde, efter at den har været
praktiseret en årrække, er naturlig. Ønskeligheden heraf
understreges af erfaringerne ved administrationen af lov nr. 97 af
17. marts 1971 om afhjælpning af præstemangelen. Denne lov gav for
en periode på 10 år mulighed for, at personer med en afsluttende
eksamen fra et dansk seminarium eller med tilsvarende kundskaber
på visse betingelser kunne få tilladelse til at søge
præstestilling.
Overvejelserne om en revision af reglerne i lov om adgang til
præsteembeder skulle særlig vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt den
udvidelse af personkredsen, som blev indført ved adgangsloven af
1962, fortsat var hensigtsmæssig, eller om erfaringerne fra
administrationen af 1971-loven om afhjælpning af præstemangelen
sammenholdt med erfaringerne iøvrigt om lovens virkemåde tilsagde
en ændret afgrænsning.
Loven om adgang til præsteembeder i folkekirken er opbygget således:
1. Ved § 1 afgrænses de persongrupper, der har umiddelbar ret til at
søge præstestilling. Sådan umiddelbar ret har navnlig teologiske
kandidater fra et dansk universitet. Herudover nævnes præster, der
har virket i 7 år for en evangelisk-luthersk frimenighed her i
landet eller i udlandet samt missionærer, der har bestået en
særlig universitetsprøve og derefter gjort tjeneste på
missionsmarken i 7 år.
2. I § 2 nævnes de persongrupper, der under visse betingelser kan
opnå tilladelse til at søge præstestilling. 1962-loven opregnede
tre sådanne grupper, nemlig personer med en anden teologisk
uddannelse end dansk teologisk kandidateksamen, personer, der ved
en højere læreanstalt her i landet, har bestået anden afsluttende
prøve end den teologiske, samt missionærer, der har virket på
missionsmarken i 7 år.
Ingen af de persongrupper, som nævnes under pkt. 2, havde efter de
før 1962 gældende regler (lov nr. 195 af 16. april 1941, som
ændret ved lov nr. 173 af 4. juni 1947) mulighed for at søge
præstestilling.
3. § 5 giver mulighed for at fravige lovens almindelige
uddannelseskrav i tilfælde, hvor en menighed samler sig i ønsket
om at få en bestemt person som menighedens præst (den såkaldte
kåringsadgang).
Endvidere indeholder loven forskellige særbestemmelser, herunder en
bestemmelse om, at uddannelseskravene kan fraviges ved ansættelse
i præstestillinger ved døvemenigheder og institutioner af særlig
art.
Den 7. maj 1980 nedsatte kirkeministeriet et udvalg med den opgave at
overveje bestemmelserne i lov om adgang til præsteembeder.
Udvalget afgav sin betænkning den 17. maj 1982. Betænkningen
byggede på en formodning om, at der i fremtiden kunne forventes en
vis mangel på teologiske kandidater.
Efter afgivelsen af udvalgets betænkning blev der af de teologiske
fakulteter ved Københavns og Århus universiteter udarbejdet et
selvstændigt forslag til en ny lov om adgang til præstestillinger
i folkekirken. Baggrunden for dette forslag var, at de seneste
statistiske undersøgelser synes at vise, at den i
udvalgsbetænkningen forudsatte mangel på teologiske kandidater
ikke ville forekomme.
Kirkeministeriet udarbejdede - som et bidrag til overvejelserne
vedrørende lovens revision - et forslag, der afveg fra de
tidligere fremlagte lovforslag.
I folketingssamlingen 1984/ 85 fremsatte kirkeministeriet forslag om
en begrænset ændring af lov om adgng til præsteembeder i
folkekirken.
Der redegøres i lovforslagets bemærkninger (Folketingstidende A. sp.
2515) for de udviste bestræbelser for en generel revision af
loven, hvortil tiden dog ikke var moden. Derfor foresloges kun en
(foreløbig) ændring, som var nødvendiggjort af udviklingen, nemlig
ophævelse af bestemmelsen, hvorefter der kunne gives personer, der
ved en højere læreansalt har bestået en anden afsluttende prøve
end den teologiske, tilladelse til at søge præstestilling.
(»Akademikerparagraffen«). Lovforslaget vedtoges af folketinget,
jfr. lov nr. 132 af 27. marts 1985 (Folketingstidende F. sp. 4664,
5012, 7129 og 7384, B. sp. 923, C. sp. 253).
Det var under behandlingen af nævnte lovforslag forudsat, at
bestræbelserne med en fuldstændig revision af loven blev
videreført. Med henblik herpå nedsatte kirkeministeriet den 23.
maj 1985 et udvalg med repræsentanter for folketingets politiske
partier, biskopperne, de teologiske fakulteter og de studerende
ved disse, Den danske Præsteforening, Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer, en repræsentant for
undervisningsministeriet samt to af kirkeministeren udpegede
medlemmer. Endvidere udpegedes rektorerne for Pastoralseminariet
og Præstehøjskolen til medlemmer af udvalget. Som formand for
udvalget beskikkedes kirkeministeriets departementschef.
Udvalget blev anmodet om at fremkomme med forslag til en ny lov om
adgang til præsteembeder i folkekirken. Endvidere blev udvalget
anmodet om at overveje den nuværende ordning af den
praktisk-teologiske uddannelse af vordende præster.
Udvalget har afgivet betænkning nr. 1085.
Betænkningen bygger på følgende principper:
1. Den teologiske kandidateksamen fra et dansk universitet fastholdes
som det almindelige uddannelseskrav til præstestilling
(betænkningens side 46).
2. Der bør herudover kun gives adgang for andre til at søge
præstestilling, såfremt dette efter en konkret bedømmelse kan
antages at være i folkekirkens interesse. Interesse i at anerkende
en person som ansøger til en præstestilling vil kun (jfr. dog
nedenfor under pkt. 4) foreligge, såfremt den pågældende i særlig
grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig
betydning for varetagelse af præstestilling, og tillige er i
besiddelse af en så solid teologisk ballast, at det er forsvarligt
at betro vedkommende en præstestilling. Det er da også disse
kriterier, der af udvalget foreslås fastlagt i en kommende lov,
jfr. udvalgets betænkning side 45 ff. Udvalget påpeger her, at de
vanskeligheder, som lovens bestemmelser hidtil har medført, kan
skyldes, at loven for ensidigt har lagt vægt på bestemte
uddannelsesforløb, og ikke i tilstrækkelig grad har åbnet mulighed
for en konkret bedømmelse. Om udvalgets forslag henvises til
bemærkningerne nedenfor til § 2.
3. Som følge af det under pkt. 2 nævnte forslag vil en del af de
nuværende særbestemmelser i loven fremtidig kunne undværes.
4. Den hidtidige kåringsadgang foreslås videreført og reglerne herom
forenklet. Udvalget fremhæver, at de afgørende betingelser må
være, at menigheden samler sig om en bestemt person, og at
biskoppen efter vurdering af den pågældendes egnethed til
præstegerningen vil påtage sig tilsynet med vedkommende (se
betænkningens side 52 ff).
I betænkningen henstiller udvalget, at folkekirken bliver
repræsenteret under undervisningsministeriets kommende
forhandlinger med fakulteterne om ændringer i det teologiske
studium.
I udvalgets betænkning behandles endelig den praktisk-teologiske
uddannelse, som teologiske kandidater skal gennemføre for at kunne
ordineres, jfr. betænkningens kap. 5.
Udvalget har ikke fremsat noget forslag om en nyordning, idet en
sådan må afvente forhandlinger mellem undervisningsministeriet og
de teologiske fakulteter om de teologiske studieordninger. Indtil
da må undervisningen som hidtil reguleres af den kgl. anordning om
Pastoralseminariet.
Udvalgets betænkning og forslag er i det hele lagt til grund for det
foreliggende lovforslag, dog med mindre ændringer.
Lovforslagets gennemførelse vil ikke medføre udgifter for staten,
kommunerne eller for kirkelige midler. Tværtimod skønnes det, at
en mindre besparelse for fællesfonden opnås ved ophævelse af det
permanente udvalg efter § 3 i loven af 16. juni 1962.
II. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
Som i de almindelige bemærkninger nævnt forudsættes teologisk
kandidateksamen vedblivende at være det almindelige
uddannelseskrav til præstestillinger.
Den nuværende lov giver ved § 1, nr. 2 og 3, følgende personer samme
adgang til at søge præstestillinger som teologiske kandidater:
1. Personer, der har aflagt universitetsprøven for missionærer, og
som efter ordination i folkekirken har virket som missionær i 7
år.
2. Personer, der har virket som præst for en dansk
evangelisk-luthersk menighed i udlandet i mindst 7 år, og som
vedkommende biskop finder egnede til at bestride præstestilling i
folkekirken.
Bestemmelserne er ikke foreslået videreført. For de førstnævnte
personers vedkommende skyldes dette, at den i bestemmelsen nævnte
universitetsprøve for missionærer er bortfaldet, og bestemmelsen
derfor er indholdsløs. (Med hensyn til missionærer, der ikke har
aflagt denne universitetsprøve, henvises til bemærkningerne til §
2, trediesidste afsnit).
Den under 2 nævnte bestemmelse har vist sig uden særlig praktisk
betydning. Skulle der imidlertid opstå behov for at ansætte en
person, der har virket i 7 år som præst for en dansk
evangelisk-luthersk menighed i udlandet, vil den foreslåede
bestemmelse i § 2 kunne finde anvendelse.
Derimod er den nugældende bestemmelse i § 1, nr. 4, foreslået
opretholdt ved lovforslagets § 1, nr. 3. Efter bestemmelsen kan
personer, der i mindst 7 år har virket som præst for
evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder lovgivningens
betingelser for at få folkekirkens kirker overladt til brug,
ansættes som præst i folkekirken, selvom de ikke har teologisk
kandidateksamen. Der er dog foreslået den ændring, at
frimenighedspræstens ret gøres betinget af, at biskoppen i det
stift, hvor dan pågældende senest har virket som
frimenighedspræst, kan anbefale, at den pågældendes ansøgning om
præstestilling i folkekirken tages i betragtning. Denne ændring
begrundes i, at der ikke føres nogen kontrol med, hvem
frimenigheden, som jo er et trossamfund uden for folkekirken,
antager som menighedens præst. En sådan kontrol ligger ikke i
forudsætningen om, at frimenigheden skal opfylde lovgivningens
betingelser for at få folkekirkens kirker overladt til brug. Efter
bestemmelsen i § 14 i lov nr. 218 af 23. april 1986 om bestyrelse
og brug af folkekirkens kirker m.m. er det afgørende i denne
henseende, at frimenighedens lære og ritus og forhold iøvrigt ikke
er til hinder for brugen af folkekirkens kirker.
Den foreslåede modifikation i frimenighedspræsters adgang til at søge
præstestilling i folkekirken har ikke hidtil været nødvendig, men
det kan ikke udelukkes, at der opstår frimenigheder, der har et
andet syn på egnethed til præstegerningen, end folkekirken har.
Det er ikke hensigten, at biskoppens anbefaling gøres afhængig af en
teologisk prøve. Det forudsættes, at biskoppen kan udtale sig på
grundlag af sit kendskab til præsten og menigheden.
Personer, som har virket som præst i Grønland og har bestået den
forordnede videregående uddannelse i kristendomskundskab, er
foreslået ligestillet med teologiske kandidater.
TIL § 2
Det kan være ønskeligt ud fra et folkekirkeligt synspunkt
undtagelsesvis at give adgang for enkeltpersoner, der skønnes at
have ganske særlige forudsætninger for at varetage en
præstestilling, til at søge præstestilling, selv om de pågældende
ikke har teologisk kandidateksamen.
Hidtidige lovbestemmelser har knyttet tilladelser til at søge
præstestilling til bestemte uddannelser (den nugældende lovs § 2
og den ophævede akademikerparagraf, men i mindre grad loven af 17.
marts 1971 om afhjælpning af præstemangelen). Baggrunden herfor er
en formodning om, at de egenskaber, der forudsættes for
varetagelse af en præstestilling, i højere grad garanteres af
nogle uddannelser end af andre.
I den udvalgsbetænkning (nr. 1085/ 1986), som ligger til grund for
dette lovforslag, anfører udvalget imidlertid (side 46-47), at de
egenskaber, der må forudsættes til stede for at give personer uden
teologisk kandidateksamen tilladelse til at søge præstestilling,
ikke ensidigt er tilknyttet bestemte uddannelser. Det må tværtimod
siges at være en erfaring fra praksis vedrørende
akademikerparagraffen, at en lovbestemmelse ved at lægge sig fast
på et bestemt uddannelsesniveau vil medvirke til, at
uddannelseskravet bliver den afgørende betingelse, medens andre
sideordnede betingelser vil have vanskeligere ved at hævde sig ved
siden heraf. Således krævede akademikerparagraffen ikke blot
akademisk uddannelse, men også at særlige omstændigheder skulle
være til stede. Dette sidste krav udhuledes, efterhånden som
praksis efter bestemmelsen institutionaliseredes.
En for folkekirken rimelig åbning over for andre end teologiske
kandidater må derfor give plads for en høj grad af konkret
vurdering.
Kirkeministeriet kan tiltræde udvalgets vurdering.
I overensstemmelse hermed tager lovbestemmelsen sit udgangspunkt i en
helt konkret vurdering af de egenskaber, som en ansøger har lagt
for dagen i sit hidtidige virke, medens krav om bestemte
uddannelsesforløb forlades. Det forudsættes, at der er tale om
egenskaber, der har manifesteret sig på helt åbenbar måde, og som
tillige har væsentlig betydning for varetagelse af en
præstestilling. Forudsætningerne herom støttes af kravet om, at
vedkommende skal være fyldt 35 år.
For at sikre, at administrationen af bestemmelsen ikke udvikler sig
på utilsigtet måde, er det tillige foreslået, at bestemmelsen kun
kan bringes i anvendelse undtagelsesvis. Hermed er såvel søgt
foretaget en kvalitativ stramning af betingelserne som en
bogstavelig antalsmæssig begrænsning. Det forudsættes således, at
der gennemsnitlig kun bliver tale om ganske enkelte tilladelser
årlig.
Det er endvidere forudsat, at bestemmelsen administreres i samarbejde
mellem kirkeministeriet og biskopperne. Ministeriet må støtte sin
afgørelse om en persons egnethed på vurdering fra biskoppen i det
stift, hvor den pågældende har bopæl. Biskoppen forudsættes på den
anden side at afstemme sit vurderingsniveau med ministeriets,
således at praksis bliver tilnærmelsesvis ens i alle stifter, og
at bestemmelsen ikke mister sin karakter af
undtagelsesbestemmelse.
Det må sikres, at ansøgeren har en tilstrækkelig teologisk ballast.
Dette kan ske ved, at ansøgeren indstiller sig til en prøve. Denne
prøve tænkes fastlagt i det enkelte tilfælde og forestået af
biskoppen med sådan bistand, som biskoppen konkret finder
ønskelig. Der er i udvalgsbetænkningen lagt vægt på, at der ikke
oprettes et centralt prøvende organ, idet dette ville kunne
indebære kimen til, at der gradvis danner sig en ny egentlig
adgangsvej til præstestillinger (se betænkningens side 48).
Hertil kommer, at biskoppen i kraft af sit tilsyn med præster, sit
nøje kendskab til de krav, præstegerningen stiller, og sit ansvar
for folkekirken har forudsætningerne fremfor nogen anden til også
på dette punkt at vurdere egnethed.
Det skønnes, at de foran beskrevne garantier vil sikre, at de
personer, som får tilladelse til at søge præstestilling, er
velegnede, og at folkekirken på den anden side ikke må afvise
utvivlsomt velegnede ansøgere.
Den nugældende lov hjemler i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, mulighed for,
at der kan gives tilladelse til at søge præstestilling til
personer, der har bestået afsluttende teologisk prøve andet steds
end ved de danske teologiske fakulteter. Disse bestemmelser er
ikke foreslået opretholdt. Hvor betingelserne i den foreslåede § 2
er opfyldt, kan denne bestemmelse anvendes. Iøvrigt indebærer den
ækvivalensvurdering og meritoverførsel, som nu finder sted ved de
teologiske fakulteter, at bestemmelserne ikke mere er nødvendige.
Personer med anden teologisk uddannelse her i landet eller i
udlandet vil fremtidig kunne få vurderet deres uddannelse i
forhold til dansk teologisk kandidatuddannelse, og vil eventuelt
efter aflæggelse af tillægsprøver kunne anerkendes som teologiske
kandidater.
Tilsvarende vil cand. pæd. i kristendomskundskab og cand. mag. med
kristendom som hoved- eller bifag være tilgodeset.
Bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, er heller ikke foreslået
videreført. Bestemmelsen giver missionærer, der har virket på
missionsmarken i 7 år, mulighed for at få tilladelse til at søge
præstestilling. Der er ikke skønnet at være tilstrækkelig grund
til at give disse missionærer en fortrinsstilling fremfor andre.
Det er dog anset for rigtigst i en rimelig overgangsperiode at
bevare særstillingen for de missionærer, der ved lovens
ikrafttræden havde opnået den, jfr. forslagets § 7, stk. 2. I
øvrigt bemærkes, at den vurdering, som forslagets § 2 (og også §
7, stk. 2), forudsætter foretaget af en ansøger, der er missionær
i udlandet, tænkes foretaget af biskoppen i det stift, hvor
missionsselskabet har sit hjemsted. Hvor der i øvrigt er tale om
andre ansøgere med bopæl i udlandet, foretages vurderingen enten
af Københavns biskop eller af den biskop, i hvis stift vedkommende
sidst havde bopæl.
Det er tilsvarende hensyn, der har været afgørende for, at den
nuværende lovs § 4 ikke er foreslået videreført. Efter denne
bestemmelse kan der til præstestillinger ved døvemenigheder og
institutioner af særlig art efter biskoppens prøve og anbefaling
udnævnes personer, der ikke opfylder de almindelige
uddannelseskrav. Bestemmelsen erstattes naturligt af den
foreslåede § 2. Hertil kommer endvidere, at en særlig
kåringsbestemmelse er givet for døvepræstestillinger ved § 14 i
bekendtgørelse af 11. maj 1985 om menighedsråd for
døvemenighederne i folkekirken, udfærdiget i henhold til § 3 i lov
om menighedsråd.
For en fuldstændigheds skyld bemærkes, at en præst, ansat efter denne
bestemmelse, har sædvanlig adgang til forflyttelse. TIL § 3
Bestemmelsen træder i stedet for §§ 5 og 6 i den nugældende lov.
Ifølge § 5 kan de almindelige uddannelseskrav fraviges i tilfælde,
hvor en menighed samler sig om at ønske en bestemt person som
menighedens præst (den såkaldte »kåringssituation«). Loven
opstiller dog følgende betingelser, som skal være opfyldt af
personer, der ikke opfylder det almindelige uddannelseskrav:
1. De pågældende personer skal gennem deres arbejde til kirkens og
menighedens tarv i fremtrædende grad have vist sig i besiddelse af
de egenskaber, der kræves til præstegerningen.
2. De skal eventuelt bestå en særlig teologisk prøve.
3. De skal være fyldt 35 år.
Det under pkt. 1 nævnte krav er fortolket meget lempeligt i praksis,
medens der til gengæld i alle tilfælde er stillet krav om
aflæggelse af en prøve.
Den foreslåede bestemmelse gentager ikke disse krav og heller ikke
betingelsen om, at den pågældende skal være fyldt 35 år. Forslaget
har taget udgangspunkt i de to afgørende betingelser, der skal
opfyldes i en kåringssituation, nemlig AT menigheden ønsker en
bestemt person som præst, og AT biskoppen vurderer vedkommendes
forudsætninger for at varetage præstestillingen for så
tilfredsstillende, at biskoppen kan påtage sig tilsynet.
Personens modenhed vil indgå i biskoppens vurdering, således at et
bestemt alderskriterium er unødvendigt. Der vil ikke være noget i
vejen for, at biskoppen som et led i vurderingen foreskriver en
teologisk prøve og eventuelt antager bistand fra de teologiske
fakulteter ved afholdelse af prøven.
Forslagets § 3, stk. 2, erstatter § 6 i den nugældende lov. Den
ændrede formulering er sket efter indstilling fra Foreningen af
grundtvigske Valg- og Frimenigheder. Ændringen er begrundet i, at
det i de fleste tilfælde ifølge valgmenighedernes vedtægter er
overladt til et menighedsmøde (generalforsamling) at træffe
afgørelse om præsteansættelse.
Da bestemmelsen dermed er bragt på linie med, hvad der er gældende
for folkekirkens sognemenigheder, synes der ikke at være anledning
til at foreslå en alternativ bestemmelse for de ganske få
tilfælde, hvor valgmenighedens bestyrelse foretager præstevalget.
TIL § 4
Den foreslåede smidiggørelse af bestemmelsen i § 3 er begrundet i det
særlige forhold mellem en bestemt menighed og en bestemt person,
der ønskes som menighedens præst. Derfor er det ikke uden videre
selvfølgeligt, at personer ansat efter bestemmelsen skal kunne
søge anden præstestilling på lige fod med ansøgere, der opfylder
kravene i § 1 eller har fået tilladelse i medfør af § 2. Det er
dog foreslået at give adgang hertil, såfremt vedkommende biskop i
det konkrete tilfælde anbefaler det, og personen har virket som
præst i 7 år. Derimod er der ikke fornøden grund til at fastholde
det hidtidige krav om 7 års ansættelse i samme stilling.
TIL § 5
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til § 8 i den
nugældende lov.
TIL § 6
Udgifterne ved loven foreslås afholdt af fællesfonden jfr. herved §
11 i lov nr. 645 af 19. december 1984 om folkekirkens økonomi.
TIL § 7
Det foreslås, at bestemmelsen i § 10 i den nuværende lov forbliver i
kraft. Bestemmelsen indeholder hjemmel for, at kirkeministeren ved
besættelse af præstestillinger i pastorater med flere menighedsråd
kan bestemme, at det af afstemningsresultatet om indstillingen
skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert
menighedsråd.
Bestemmelsen vedrører således ansættelsesproceduren og vil i
overensstemmelse hermed blive optaget i det forslag til
ansættelseslov for folkekirken, som senere vil blive forelagt
folketinget.
Personer, der ved lovens ikrafttræden opfylder kravet i § 2, stk. 1,
nr. 3, i den nugældende lov om tjeneste på missionsmarken i 7 år,
bør fortsat i en kortere periode kunne opnå tilladelse til at søge
præstestilling. Tilladelsen kan betinges af, at vedkommende består
en særlig prøve. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til § 2.
Af hensyn til ansøgninger i øvrigt, der indgives før lovens
ikrafttræden, foreslås en overgangsbestemmelse, hvorefter
tilladelse til at søge præstestilling kan gives, såfremt vilkårene
er opfyldt inden 1. juli 1988, medmindre der af kirkeministeriet
er fastsat en kortere frist. BILAG I dette bilag er (markeret med
--/ og /-- ) indsat gældende formulering af de bestemmelser, der
berøres af lovforslaget
§ 1. Præstestilling i den danske folkekirke kan søges af: 1)
Personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk
universitet,
2) Personer, der har virket som præst i den grønlandske kirke, og som
har bestået den af landstinget i Grønland forordnede videregående
uddannelse i kristendomskundskab, hvis de behersker det danske
sprog, og
3) Personer, der i mindst 7 år har virket som præst for
evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for
at få folkekirkens kirker overladt til brug, hvis biskoppen i det
stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst,
anbefaler dette.
--/
§ 1. Præsteembeder i den danske folkekirke kan søges af: 1. Personer, der har bestået dansk teologisk embedseksamen. 2. Personer, der efter her i landet at have aflagt den for missionærer fastsatte universitetsprøve og efter at være blevet ordineret i den danske folkekirke har gjort tjeneste på missionsmarken i mindst 7 år. 3. Personer, der har virket i mindst 7 år som præster for danske evangelisk-lutherske menigheder uden for riget, og som af vedkommende biskop findes egnede til at overtage præsteembede her i landet. 4. Personer, der i mindst 7 år har virket som præster for evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder lovgivningens betingelser for at få folkekirkens kirker overladt til brug.
/--
§ 2. Kirkeministeren kan undtagelsesvis give en person, der ikke
opfylder betingelserne i § 1, tilladelse til at søge
præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har
vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning
for varetagelse af præstestilling.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og
består en af kirkeministeren fastsat prøve.
--/
§ 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der ved kgl. resolution i hvert enkelt tilfælde gives følgende adgang til under de nedenfor omhandlede betingelser at søge præsteembede i folkekirken: 1. Personer, der har bestået afsluttende teologisk prøve ved en evangelisk-luthersk læreanstalt uden for riget. Det er en betingelse, at vedkommende godtgør at være i besiddelse af fyldestgørende kendskab til dansk kirkeliv, dansk åndsliv og det danske sprog. 2. Personer, som har bestået afsluttende teologisk prøve ved en anden læreanstalt i eller uden for riget, såfremt det efter uddannelsens beskaffenhed og forholdene i øvrigt findes forsvarligt, og i øvrigt under samme betingelse som under 1 anført. 3. Andre danske missionærer end de i § 1 nævnte, når de har gjort tjeneste på missionsmarken i 7 år.
Stk. 2. Der kan som vilkår for at give adgang til at søge præsteembede i folkekirken i henhold til nærværende bestemmelse stilles krav om, at vedkommende har bestået en særlig prøve efter nærmere af kirkeministeren i hvert enkelt tilfælde truffet bestemmelse eller eventuelt gennemgår en supplerende uddannelse.
§ 3. Der nedsættes et udvalg med den opgave at afgive indstilling til kirkeministeren i sager om tilladelse til at søge præsteembede i henhold til § 2.
Stk. 2. Biskoppen over Københavns stift er formand for udvalget. Som medlemmer af udvalget beskikker kirkeministeren en anden af landets biskopper, en professor ved hvert af de teologiske fakulteter og en repræsentant for kirkeministeriet. Disse medlemmer beskikkes for 3 år ad gangen. Endvidere er forstanderen for pastoralseminariet medlem af udvalget. I de i § 5 omhandlede tilfælde tiltrædes udvalget af et medlem udpeget af det pågældende menighedsråd.
Stk. 3. Udvalgets forretningsorden fastsættes af kirkeministeren.
§ 4. Til præstestillinger ved døvemenighederne og institutioner af særlig art kan der efter biskoppens prøve og anbefaling udnævnes personer, der ikke opfylder de i §§ 1-2 anførte betingelser. En sådan præst har dog kun adgang til forflyttelse til præstestillinger af tilsvarende art og kun efter anbefaling fra den biskop, under hvis tilsyn den pågældendes hidtidige stilling hører.
/--
§ 3. Personer, der ikke opfylder betingelserne i § 1, kan ansættes i
præstestillinger efter § 42, stk. 1, i lov om menighedsråd, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 136 af 15. april 1980, såfremt dette
tiltrædes af biskoppen.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse af præst
for en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsmøde
(generalforsamling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de
afgivne stemmer.
--/
§ 5. På de i lov om menighedsråd, jfr. bekendtgørelse nr. 167 af 8. juni 1957 § 42, stk. 1, nævnte vilkår kan der endvidere gives personer, der ikke opfylder de i §§ 1-2 anførte betingelser, adgang til at beskikkes til præster i folkekirken, såfremt de gennem deres arbejde til kirkens og menighedens tarv i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af de egenskaber, der kræves til præstegerningen.
Stk. 2. De i denne paragraf omhandlede personer kan dog ikke beskikkes til præster, forinden de er fyldt 35 år og kirkeministeren efter indhentet udtalelse fra det i § 3 nævnte udvalg - og eventuelt efter afholdt prøve, jfr. § 2,
Stk. 2 - finder det forsvarligt, at de beskikkes til præster.
§ 6. De i §§ 1, 2 og 5 omhandlede personer kan under de anførte betingelser også stadfæstes som præster for valgmenigheder. I de i § 5 omhandlede tilfælde skal stadfæstelsen kunne ske alene i henhold til en enstemmig indstilling fra valgmenighedens bestyrelse.
/--
§ 4. Præster ansat efter § 3 kan søge forflyttelse efter 7 års
ansættelse som præst i folkekirken, såfremt dette anbefales af
biskoppen i det stift, i hvilket præsten er ansat.
--/
§ 7. Præster, der er beskikket i henhold til bestemmelsen i nærværende lovs § 5, har, når de i 7 år har gjort tjeneste på eet sted i en sognemenighed eller valgmenighed, adgang til forflyttelse efter de almindelige regler.
/--
§ 5. Enhver, som ansættes som præst i folkekirken eller stadfæstes
som valgmenighedspræst i folkekirken, skal aflægge folkekirkens
præsteløfte.
--/
§ 8. Ingen kan beskikkes til præst i folkekirken eller stadfæstes som valgmenighedspræst i henhold til denne lov, medmindre den pågældende er villig til at aflægge folkekirkens præsteløfte.
/--
§ 6. Udgifterne i henhold til denne lov afholdes af fællesfonden.
--/
§ 9. Udgifterne vedrørende det i § 3 omhandlede udvalg udredes af statskassen.
Stk. 2. Udgiften til afholdelse af prøver i henhold til § 2,
Stk. 2, afholdes af præsteembedernes fællesfond, og der kan af samme fond efter kirkeministerens nærmere bestemmelse bevilges tilskud til supplerende uddannelse for personer, der søger tilladelse til at søge præsteembede i henhold til
§ 2.
/--
§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1987. Samtidig ophæves lov nr.
218 af 16. juni 1962 om adgang til præsteembeder i folkekirken med
undtagelse af § 10, der forbliver i kraft indtil videre.
Stk. 2. Kirkeministeren kan give personer, der ved lovens
ikrafttræden har gjort tjeneste under et folkekirkeligt Ydre
Missions selskab som missionær i udlandet i mindst 7 år,
tilladelse til at søge præstestilling, selv om de ikke opfylder
kravene i § 1. Ansøgning herom skal indgives til kirkeministeren
inden udgangen af 1989. Kirkeministeren kan betinge sin tilladelse
af, at vedkommende består en særlig prøve.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på personer, der inden 1. juli
1987 har fået tilsagn om at opnå tilladelse til at søge
præstestilling på nærmere angivne vilkår. Det er dog en
betingelse, at vilkårene overholdes. Er der ikke fastsat nogen
frist for opfyldelse af vilkårene, skal disse være opfyldt inden
1. juli 1988.
--/
§ 10. Ved besættelsen af præsteembeder, der sker under medvirken af menighedsråd, jfr. § 34 i lov om menighedsråd, kan kirkeministeren i tilfælde, hvor der er flere menighedsråd i pastoratet, bestemme, at afstemningen inden for menighedsrådene om indstillingen angående embedets besættelse skal foretages således, at det af afstemningsresultatet fremgår, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert enkelt af menighedsrådene. De nærmere regler herom fastsættes af kirkeministeren.
/--
§ 8. Denne lov gælder ikke for Grønland.
--/
§ 12. Denne lov gælder ikke for Grønland.
/--