1986 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KONKURSLOVEN, LOV OM AKTIESELSKABER OG LOV OM ANPARTSSELSKABER (KURATORSALÆRER M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00136@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. september 1986,
foretages følgende ændringer:
1. I § 27, STK. 2, 2. PKT., indsættes efter »hensyn til«: »skyldneren
eller«.
2. I § 107 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. I boer af større omfang eller mere indviklet beskaffenhed
kan skifteretten for boets regning antage en forretningskyndig
medhjælp til at rådgive midlertidig bestyrer i et af skifteretten
nærmere bestemt omfang. Skifteretten kan forinden rådføre sig med
skyldneren, midlertidig bestyrer og de fordringshavere, der er til
stede.
Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid afsætte den
forretningskyndige medhjælp.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
3. I § 110, STK. 1, 1. PKT., indsættes efter »en eller flere«:
»sagkyndige«.
4. I § 114 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. I boer af større omfang eller mere indviklet beskaffenhed
kan skifteretten for boets regning antage en forretningskyndig
medhjælp til at rådgive kurator i et af skifteretten nærmere
bestemt omfang. Skifteretten kan forinden høre skyldnerens,
kurators og kreditorernes mening på en skiftesamling.
Stk. 5. Skifteretten kan til enhver tid afsætte den
forretningskyndige medhjælp.«
5. I § 238, STK. 1, indsættes efter »kreditorudvalget,» :
»forretningskyndig medhjælp,».
6. I 238, STK. 1, ændres »tilsynsmand« til: »tilsyn«.
7. I § 238 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Vurderingsmanden må ikke medvirke ved afhændelsen af
aktiverne eller have økonomisk interesse hos aftager.
Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer eller nærstående til disse
personer må ikke erhverve nogen del af boets aktiver.«
8. § 239, STK. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, midlertidig bestyrer,
skifterettens medhjælper og tilsyn efter en konkret bedømmelse på
grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende.
Fastsættelsen af vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets
omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og
det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
Stk. 2. Skifteretten fastsætter endvidere vederlag til tillidsmænd,
forretningskyndig medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd
under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 2
I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 15.
november 1985, som ændret ved lov nr. 317, lov nr. 318 og lov nr.
324 af 4. juni 1986, foretages følgende ændring:
I § 120, STK. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Fastsættelsen af vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets
omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og
det under de givne omstændigheder opnåede resultat.«
§ 3
I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 15.
november 1985, som ændret ved lov nr. 317 og lov nr. 324 af 4.
juni 1986, foretages følgende ændring:
I § 89, STK. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Fastsættelsen af vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets
omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og
det under de givne omstændigheder opnåede resultat.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.
Stk. 2. Loven finder anvendelse i alle boer, der ikke er afsluttet
ved lovens ikrafttræden, i det omfang, den fortsatte bobehandling
berøres af lovens bestemmelser.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med
de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
1. INDLEDNING
Lovforslaget indeholder forslag til regler, der skal sikre, at
fastsættelsen af salærer til kuratorer i boer i højere grad end i
dag afspejler det arbejde, der er udført i det enkelte bo.
Endvidere foreslås en vis udvidelse af de tilfælde, hvor det
offentlige skal betale omkostningerne ved en konkursbehandling.
Det præciseres dernæst, at registrerings- og
vurderingsforretninger altid skal foretages af sagkyndige, ligesom
der skal være mulighed for at antage en sagkyndig medhjælp for en
midlertidig bobestyrer og for kurator. Endelig foreslås regler om,
hvem der kan afhænde og erhverve boaktiver.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med lovudkastet i
delbetænkning nr. 1086/ 1986, der er afgivet af konkursudvalget,
som blev nedsat den 30. april 1986.
Baggrunden for lovforslaget er endvidere en folketingsbeslutning af
30. maj 1985 om indgreb imod misbrug af konkurs- og
selskabslovgivningen m.v. I beslutningen opfordres regeringen til
inden udgangen af kalenderåret 1986 at træffe foranstaltninger til
ændring af salærreglerne ved behandling af konkursboer m.v. og af
bobehandlingsreglerne i øvrigt. Ifølge beslutningen skal følgende
momenter indgå i overvejelserne:
»Salær til kurator(erne) fastsættes af skifteretten efter en konkret
bedømmelse på grundlag af en indstilling fra kurator, som skal
være begrundet. Beregningen skal ske under hensyn til arbejdets
omfang og boets beskaffenhed, det med bobehandlingen forbundne
ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
Såfremt der i mindre boer ikke er dækning for udgiften hertil, kan
salæret efter skifterettens bestemmelse helt eller delvis afholdes
af det offentlige.
Salærberegningen sker efter samme principper uanset
bobehandlingsformen og uanset, om virksomheden videreføres,
rekonstrueres eller helt ophører.
Skifteretten kan udpege en forretningskyndig medhjælp til at rådgive
kurator under bobehandling. Vederlag til medhjælpen fastsættes af
skifteretten.
Vurdering af boets aktiver skal altid foretages ved en sagkyndig
vurderingsmand, som ikke må medvirke ved aktivernes salg eller
have økonomiske interesser hos aftager.
Ingen del af boets aktiver kan erhverves af kurator eller af denne
nærstående personer.«
Beslutningsforslaget nr. B 124 og forhandlingerne herom er optrykt i
Folketingstidende 1984-85, sp. 7129, 8696 og 11079, tillæg A, sp.
4049, tillæg B, sp. 2219 og tillæg C sp. 637.
2. FASTSÆTTELSE AF VEDERLAG (SALÆR) TIL KURATOR M.V.
2.1. De GÆLDENDE REGLER om fastsættelse af salær til kurator m.v.
gennemgås i konkursudvalgets betænkning kapitel 4. Fastsættelsen
sker i henhold til konkurslovens § 239, stk. 1. Efter denne
bestemmelse er skifteretten ansvarlig for vederlagets fastsættelse
og skal tage hensyn til såvel ARBEJDETS OMFANG som BOETS
BESKAFFENHED. Efter bestemmelsens forarbejder må disse to momenter
nærmest anses som ligestillede. Til brug for beregningen har
Advokatsamfundet i 1975 udarbejdet følgende vejledende
landssalærtakster, som er anmeldt til Monopoltilsynet:
»1. KONKURSBOER
For samtlige af et bos behandling flydende arbejder beregnes en grundtakst på 1.000 kr. Herudover beregnes af aktivmassen: af de første 200.000 kr. 15 pct. af de næste 800.000 kr. 10 pct. af de næste 1.000.000 kr. 9 pct. af de næste 2.000.000 kr. 8 pct. af de næste 3.000.000 kr. 7 pct. af resten 6 pct.
Der beregnes dog kun indtil 2 pct. af den behæftede del af faste
ejendomme og skibe, for så vidt hæftelsen ikke bortfalder som
udækket.
Der beregnes særskilt salær for procedure.«
Beregnet efter Advokatsamfundets vejledende takster vil der således i
et bo med salærgivende aktiver på 2 mio. kr. eksempelvis skulle
udbetales et salær på 201.000 kr. (bortset fra salær for den
behæftede del af faste ejendomme og særskilte proceduresalærer).
Efter den praksis, der følges i dag, vil boets kurator sædvanligvis i
udkastet til regnskab som en bobehandlingsudgift indføje et
salærforslag, der bygger på en specificeret udregning. Hertil kan
eventuelt komme en indstilling om forhøjelse af det udregnede
salær, navnlig på grund af omfanget af kurators arbejde. Denne
indstilling skal være særskilt begrundet, og ikke blot indeholde
en henvisning til de oplysninger om boets behandling, som
skifteretten er blevet bekendt med gennem sit almindelige tilsyn
med bobehandlingen.
Betænkningen indeholder i kapitel 6 en række oplysninger om
størrelsen af kuratorsalærer ved nogle udvalgte skifteretter. Det
fremgår bl.a. heraf, at kuratorsalærer på 200.000 kr. eller
derover blev udbetalt i 6 pct. af de boer, der i 1984 og 1985 blev
sluttet ved disse skifteretter, og at disse salærer - for Sø- og
Handelsrettens vedkommende - udgør ca. halvdelen af den samlede
kuratorsalærmasse. Det fremgår endvidere, at disse salærer i
overordentlig stort omfang fastsættes i overensstemmelse med de af
Advokatsamfundet i 1975 udarbejdede vejledende landssalærtakster.
2.2. Betænkningen indeholder i kapitel 7 udvalgets overvejelser om
BEHOVET FOR EN ÆNDRING AF KONKURSLOVENS § 239. På baggrund af de
indhentede oplysninger konstaterer udvalget, at muligheden for
efter den nugældende formulering af konkurslovens § 239 at tage
hensyn til særtræk ved det enkelte bo ikke i nævneværdigt omfang
synes udnyttet ved salærfastsættelsen i de store boer. Omvendt
finder udvalget, at denne mulighed i betydeligt omfang udnyttes i
de mindre boer. Det salær, der fastsættes, bør efter udvalgets
opfattelse i væsentligt højere grad end i dag afspejle det udførte
arbejde. Salærfastsættelsen til kurator samt midlertidig bestyrer,
skifterettens medhjælper og tilsyn bør ske efter en KONKRET
bedømmelse under hensyntagen til en lang række faktorer og på
grundlag af en BEGRUNDET INDSTILLING fra den pågældende.
Udvalgets forslag til ændret affattelse af § 239 fremgår af
lovforslagets § 1, nr. 8. Forslaget er i overensstemmelse med de
principper, der er angivet i folketingsbeslutningen.
Efter forslaget skal vederlaget som hidtil fastsættes under hensyn
til ARBEJDETS OMFANG. Dette vil typisk være afhængigt af boets
størrelse, således at boer med større aktivmasse normalt også vil
indebære et større arbejde for kurator. Sammensætningen af
aktiverne og realisationen af dem vil i disse større boer typisk
være kompliceret, og der vil ofte være et større antal anmeldte
fordringer med heraf følgende arbejde med hensyn til gennemgang af
omstødelsesmuligheder m.v. Dette vil dog ikke gælde, såfremt en
stor del af aktivmassen foreligger i form af likvide midler eller
lignende.
Dernæst skal der som efter den gældende bestemmelse tages hensyn til
BOETS BESKAFFENHED. Hermed sigtes ud over størrelsen også til
sammensætningen og arten af boets aktiver og passiver.
Intensiteten og kompleksiteten af arbejdet skal således tillægges
selvstændig betydning ved siden af omfanget heraf. Med
INTENSITETEN tænkes navnlig på, at kurator i den indledende
behandlingsfase i et bo med en erhvervsvirksomhed i drift ofte må
udføre arbejde uden for normal kontortid og uden for kontoret,
samt at registrering og sikring af aktiver og stillingtagen til
gensidig bebyrdende kontrakter kan beslaglægge advokatkontorets
kapacitet og tilsidesætte andre arbejdsopgaver. Boets KOMPLEKSITET
sigter f.eks. til indviklede modregningsforhold, udenlandske
aktiver, skyldnerens manglende regnskabsføring, færdiggørelse af
løbende produktion, omstødelsesspørgsmål m.v.
Endvidere foreslås det, at der også skal tages hensyn til »DET MED
BOBEHANDLINGEN FORBUNDNE ANSVAR«. Herved sigtes både til det
almindelige professionelle ansvar for bobehandleren, hvorved denne
kan ifalde et betydeligt erstatningsansvar, og til det mere ideelt
betonede ansvar, som er en følge af de ofte store værdier og
samfundsmæssige interesser, der f.eks. er forbundet med konkursens
indflydelse på et stort antal arbejdspladser, ansatte og deres
familier, virksomhedens leverandører og disses ansatte m.v.
Endelig skal der efter forslaget tages hensyn til »DET UNDER DE GIVNE
OMSTÆNDIGHEDER OPNÅEDE RESULTAT«. Herved tænkes bl.a. på den
situation, at kurator ved en ganske særlig indsats opnår et udfald
af bobehandlingen, som ikke under de givne forudsætninger kunne
forventes. Udvalget finder i den forbindelse på linie med
folketingsbeslutningen anledning til at understrege, at det er
uden principiel betydning for størrelsen af kurators salær, om et
konkursbo kan sluttes som solvent og udleveres til skyldneren. Det
afgørende er, om boet er behandlet efter reglerne for insolvent
bobehandling.
Endvidere følger det af lovforslaget, at salæret i alle tilfælde skal
fastsættes ud fra en KONKRET BEDøMMELSE på grundlag af en
BEGRUNDET INDSTILLING fra den pågældende. Efter udvalgets
opfattelse vil den redegørelse for boets behandling, som kurator
efter konkurslovens § 148, stk. 2, skal afgive i forbindelse med
udarbejdelsen af boregnskabet, være et egnet udgangspunkt for
kurators indstilling. Herudover bør kurators indstilling indeholde
oplysninger om, hvorvidt kurator tidligere har modtaget salær,
f.eks. som tilsyn under en forudgående betalingsstandsning eller i
form af ae conto udbetaling af kuratorhonorar samt om størrelsen
heraf. Er der betalt vederlag til fremmed bistand, eller
foreligger der i øvrigt særlige forhold, bør der oplyses herom. Af
hensyn til prøvelsen af kurators indstilling, bør skifteretten i
større boer træffe aftale med kurator om, at der jævnligt skal
gives oplysning til skifteretten om det udførte arbejde, jf.
konkurslovens § 125, stk. 3.
2.3. Ved LIKVIDATION AF AKTIESELSKABER OG ANPARTSSELSKABER udpeges
likvidator i visse tilfælde af skifteretten, der også fastsætter
likvidators salær. Dette sker, hvis skifterettens behandling af en
af Aktieselskabs-registeret fremsat begæring om opløsning af
selskabet bevirker, at selskabet må træde i likvidation, eller
hvis selskabet selv anmoder herom. Det arbejde, likvidator udfører
i forbindelse med en opløsning - likvidation - af et solvent
selskab, kan i vidt omfang beskrives ved hjælp af de samme
momenter, som indgår ved konkursbehandling. Udvalget foreslår
derfor i lovforslagets § 2 og § 3 en ændring af aktieselskabsloven
og anpartsselskabsloven svarende til den ændrede affattelse af
konkurslovens § 239, stk. 1. Udvalget understreger dog, at
afvikling af et solvent bo i henseende til omfang og intensitet er
væsensforskellig fra konkursbehandling, således at salæret for de
2 afviklingsmåder bør være af klart forskellig størrelse.
2.4. Udvalget overvejer i kapitel 8 BEHOVET FOR VEJLEDENDE
RETNINGSLINIER FOR SALæRER. Udvalget påpeger en række momenter,
der efter dets opfattelse taler med stor vægt for at bibeholde en
ordning, der hviler på vejledende retningslinier for en betydelig
del af boerne. Eksistensen heraf er en hovedårsag til, at
fastsættelse af kurators salær kun i ringe omfang har givet
anledning til tvist. Udvalget finder det endvidere af væsentlig
betydning, at det skøn, som skifteretterne skal udøve ved
salærfastsættelse, foretages ud fra ensartede kriterier. Det bør
endvidere sikres, at salærfastsættelsen kun i begrænset omfang kan
give anledning til tvister med heraf følgende forlængelse af boets
behandlingstid. Det er endvidere efter udvalgets opfattelse
ubetænkeligt at fastsætte vejledende retningslinier for boer, der
typisk kan karakteriseres som relativt ensartede med hensyn til
det arbejde, kurator skal udføre. Et sådant udmålingssystem vil
oftest være ganske sammenfaldende med det udmålingsniveau,
skifteretten ville nå frem til efter en vurdering i det enkelte
tilfælde. Udvalget finder tillige, at sådanne vejledende
retningslinier er afgørende nødvendige for en rimelig og ikke
yderligere arbejdskrævende administration af skifterettens
arbejde. Retningsliniernes vejledende karakter bør klart
fremhæves, således at fravigelse kan finde sted, når det er
indiceret.
Konkursudvalget foretager herefter en grundig gennemgang af, HVILKE
MOMENTER DER BØR DANNE GRUNDLAG FOR UDARBEJDELSEN AF SÅDANNE
VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR SALÆRER.
Spørgsmålet om betydningen af DEN MEDGÅEDE TID har navnlig påkaldt
sig opmærksomhed i den kritik, der har været rettet imod de
gældende regler. Udvalget udtaler, at den tid, der med rimelighed
skønnes anvendt, bør tillægges betydning ved salærfastsættelsen.
Der bør dog ikke være tale om den faktiske tid, men om den tid,
der med rimelighed bør anvendes i det pågældende bo. I modsat fald
vil beregningen komme den mindre kyndige eller mindre effektive
bobehandler til fordel og være til ulempe for den, der har stor
erfaring i bobehandling. Imidlertid taler en række forhold efter
udvalgets opfattelse med vægt imod at benytte den rimeligt
medgåede tid som grundlag for fastsættelsen af vejledende
retningslinier. En bobehandling strækker sig således ofte over
flere år, hvilket vanskeliggør en vurdering og eventuel kritik af
det oplyste timeforbrug. Hertil kommer, at de arbejdsopgaver, der
hører til kuratorhvervet, er yderst forskellige og for en dels
vedkommende sådanne, at skifteretterne næppe fuldt ud er i
besiddelse af det indgående kendskab til deres udførelse, som vil
være nødvendigt for at foretage en kritisk bedømmelse af det
opgivne tidsforbrug.
Om STØRRELSEN AF BOETS AKTIVER anfører udvalget, at hovedbegrundelsen
for anvendelsen heraf som salærgrundlag er, at kurator herved har
et incitament til at være omhyggelig med inddrivelsen og
realisationen af boets værdier. Som en yderligere fordel fremhæver
udvalget, at man ved anvendelse af aktivmassen har et
salærgrundlag, der er lidet skønsmæssigt og ukompliceret, hvilket
giver yderst ringe anledning til tvist. Endvidere er anvendelsen
af aktivmassen baseret på den forudsætning, at der består et vist
proportionalt forhold mellem aktivernes størrelse og omfanget af
det arbejde og ansvar, der er forbundet med behandlingen af dem.
Sagt med andre ord vil arbejdsindsatsens størrelse typisk vokse
med aktivmassens størrelse. Det gælder dog ikke, hvis aktiverne
foreligger i en særlig let realisabel form, eller omvendt, hvis
aktiverne foreligger i en kompliceret og sammensat form. Disse
forhold kunne tale for også at lade AKTIVERNES ART være en
medvirkende faktor, der bør indgå i de vejledende retningslinier.
Udvalget inddrager tillige STØRRELSEN OG ARTEN AF BOETS PASSIVER i
sine overvejelser. Behandlingen af konkursboer har i de senere år
vist, at behæftelsesgraden af boaktiverne er vokset som følge af
en kraftig vækst i udbuddet af finansierings- og
sikkerhedsstillelsesformerne. Fælles for disse er, at provenuet
fra afhændelsen af aktiverne primært benyttes til nedbringelse af
lån- eller kreditgiverens fordring mod boet.
Udvalget konkluderer, at det ikke kan anbefale, at den med rimelighed
til kuratorhvervets udførelse MEDGÅEDE TID benyttes som grundlag
for fastsættelsen af vejledende retningslinier for salærer ved
konkursbobehandling. Det samme gør sig gældende med hensyn til
størrelsen og arten af boets passiver, da disse rummer meget
sammensatte momenter.
Som sin ENDELIGE KONKLUSION finder udvalget ikke at kunne pege på et
bedre grundlag for fastsættelse af vejledende retningslinier end
STØRRELSEN AF BOETS AKTIVMASSE. Udvalget finder dog samtidig
anledning til at understrege, at den rimeligt medgåede tid og
størrelsen og arten af boets passiver skal tages i betragtning ved
enhver salærfastsættelse og efter omstændighederne vil kunne
bevirke et anseeligt udsving i forhold til retningslinierne.
På denne baggrund foreslår udvalget, at der fastsættes vejledende
retningslinier inden for det område, der efter de nugældende
vejledende landssalærtakster udløser et samlet salær på 200.000
kr. eller derunder, heri medregnet salær for behæftede dele af
boets faste ejendomme og skibe samt proceduresalær. Dette svarer
til boer med en fri aktivmasse på 2 mio. kr. eller derunder.
Forslaget indebærer, at det hidtidige system forlades for så vidt
angår boer med et salær på over 200.000 kr. Salærfastsættelsen i
disse boer må foretages på baggrund af en indgående prøvelse af en
udførlig indstilling fra kurator. Dette område vil udgøre ca. 5
pct. af konkursboerne, men ca. halvdelen af den samlede
salærmasse. Udvalget foreslår, at vejledende retningslinier for
salærer fremover udarbejdes af Den Danske Dommerforening og ikke
som hidtil af Advokatsamfundet. Dommerforeningen har erklæret sig
villig til at medvirke hertil. Det er foreningens forudsætninger,
at salærfastsættelsen fortsat er en judiciel afgørelse, at
fravigelse kan ske på ethvert trin af skalaen, og at de store boer
holdes udenfor.
Justitsministeriet kan i det hele tiltræde udvalgets opfattelse, og
lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.
Dette gælder ligeledes udvalgets øvrige forslag, som der herefter
redegøres for.
3. STATSKASSENS BETALING AF OMKOSTNINGERNE VED KONKURSBEHANDLING.
Ifølge folketingsbeslutningen skal en regel om, at statskassen i
mindre boer kan afholde udgifter til kuratorsalær, indgå i
overvejelserne. Efter udvalgets opfattelse (kapitel 9) vil en
sådan regel svare til, at der efterfølgende gives
konkursrekvirenten fri proces. En sådan regel ville efter
udvalgets opfattelse blive til fordel for de kreditorer, der ikke
opfylder det økonomiske kriterium, der normalt gælder i sager om
fri proces. Endvidere ville den indebære, at det offentlige skulle
bære omkostningerne i sager, der vedrører erhvervsforhold - et
område, hvor der efter hidtidig praksis kun undtagelsesvis
bevilges fri proces. Udvalget kan derfor ikke anbefale en så
vidtgående regel. Derimod finder udvalget, at hensynet til
SKYLDNEREN i visse tilfælde kunne tale for, at denne ikke selv
skal betale omkostningerne, navnlig i de situationer, hvor
formålet med indgivelse af konkursbegæringen er at skabe en
fristdag med henblik på senere omstødelse. Udvalget anbefaler
derfor den i forslagets § 1, nr. 1, nævnte ændring af
konkurslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Ændringen indebærer, at
særlige hensyn til skyldneren ligestilles med særlige hensyn til
en fordringshaver, således at skyldneren af skifteretten vil kunne
fritages for at stille sikkerhed for omkostningerne ved
konkursbehandling af hans bo med den virkning, at disse afholdes
endeligt af statskassen, dersom boets midler viser sig
utilstrækkelige.
4. REGISTRERING OG VURDERING AF BOETS AKTIVER
Efter konkurslovens § 110, stk. 1, 1. pkt., udmelder skifteretten »en
eller flere personer, der snarest skal foretage registrering og
vurdering af boets aktiver«.
Udvalget foreslår i betænkningens kapitel 10, at betegnelsen
»SAGKYNDIGE« indsættes i konkurslovens § 110, stk. 1
(lovforslagets § 1, nr. 3). Hensigten hermed er at præcisere, at
registrerings- og vurderingsforretninger ALTID skal foretages af
personer, der på fuldt betryggende måde kan forestå vurderingen.
Bestemmelsen udelukker ikke, at vurdering som hidtil foretages af
en vagtmester, forudsat denne besidder den fornødne sagkundskab.
Endvidere foreslås, at der i konkurslovens § 238 indføjes en
bestemmelse om, at vurderingsmanden ikke må medvirke ved
aktivernes afhændelse eller have økonomisk interesse hos aftageren
(lovforslagets § 1, nr. 7).
Begge forslag er i overensstemmelse med folketingsbeslutningen.
5. SALG AF BOETS AKTIVER TIL KURATOR M.V.
Konkursloven indeholder ingen regler om, at aktiverne ikke må
erhverves af kurator. I betænkningens kapitel 11 oplyses, at det
er forekommet, at aktiverne i et konkursbo er afhændet til kurator
selv, hvilket har givet anledning til kritik. På denne baggrund
har Advokatrådet i 1984 indføjet en ny bestemmelse i »Regler for
god advokatskik og kollegialitet«, der forbyder en advokat som
kurator at afhænde aktiver til sig selv eller nærstående. Efter
udvalgets opfattelse bør en sådan regel fremgå af konkursloven, og
da de samme hensyn gør sig gældende for den øvrige personkreds,
der deltager i bobehandlingen, foreslås, at der som et nyt stk. 4
i konkurslovens § 238 indsættes en regel om, at ingen del af boets
aktiver kan erhverves af de nævnte personer eller af disse
nærstående (lovforslagets § 1, nr. 7).
Dette forslag er ligeledes i overensstemmelse med
folketingsbeslutningen.
6. FORRETNINGSKYNDIG MEDHJÆLP
6.1. Efter konkurslovens § 15, stk. 3, kan det beskikkede tilsyn
under en betalingsstandsning antage fornøden sagkyndig bistand.
Der findes ingen tilsvarende bestemmelse for så vidt angår
konkursboer. Ifølge betænkningen (kapitel 12) anvender bostyret i
praksis sagkyndige som rådgivere med henblik på fortsættelse af en
virksomheds drift ud over en kortere afviklingsperiode eller for
at opnå det bedst mulige resultat ved afhændelse af aktiverne.
Udvalget foreslår på linie med folketingsbeslutningen, at der i
konkurslovens §§ 107 og 114 (lovforslagets § 1, nr. 2 og 4)
tilvejebringes hjemmel for, at skifteretten - eventuelt efter en
forudgående drøftelse på en skiftesamling - kan antage
forretningskyndig medhjælp, når dette skønnes hensigtsmæssigt.
Efter udvalgets forslag kan antagelse af forretningskyndig
medhjælp finde sted i boer af større omfang eller af mere
indviklet beskaffenhed. Honoraret til den pågældende fastsættes af
skifteretten.
7. FORSLAGETS ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER
De nye regler om salærfastsættelse vil indebære et vist begrænset
merarbejde for skifteretterne og for Sø- og Handelsretten ved
afslutningen af det enkelte bo, men dette merarbejde kan dog ikke
antages at få et sådant omfang, at forslaget vil medføre
økonomiske konsekvenser af betydning.
Den ændrede affattelse af konkurslovens § 27 vil kunne medføre, at
staten i videre omfang end hidtil skal dække udgifterne ved en
bobehandling. Heller ikke denne ændring kan dog antages at være
forbundet med økonomiske konsekvenser af noget væsentligt omfang.
Forslaget indebærer endvidere ikke administrative konsekvenser.
8. HØRTE MYNDIGHEDER M.V.
Lovforslaget er i forbindelse med fremsættelsen sendt til høring hos
de myndigheder og organisationer m.v., der berøres af forslaget.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen indebærer, at særlige hensyn til skyldneren ligestilles med
særlige hensyn til en fordringshaver, således at skyldneren af
skifteretten vil kunne fritages for at stille sikkerhed for
omkostningerne ved konkursbehandling af hans bo med den virkning,
at disse afholdes endeligt af statskassen, dersom boets midler
viser sig utilstrækkelige.
Om baggrunden herfor henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3
og til betænkning nr. 1086/ 1986 om kuratorsalærer m.v. kapitel 9.
Til nr. 2 og 4
Bestemmelserne er nye. De giver skifteretten adgang til for boets
regning at antage en forretningskyndig person til at bistå
midlertidig bestyrer og kurator. Den forretningskyndige udpeges og
afsættes af skifteretten, og skifteretten skal konkretisere den
pågældendes opgave i boet. Der skal være tale om et større bo
eller et bo af mere indviklet beskaffenhed, herunder f.eks. i en
specialiseret branche. Adgangen til at antage forretningskyndig
medhjælp må ikke forveksles med skifterettens adgang i
konkurslovens § 126 til at antage en revisor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 6 og til
betænkningens kapitel 12.
Til nr. 3
Formålet med ændringen er at præcisere, at skifteretten skal sikre
sig, at den person, der udmeldes som vurderingsmand, er fuldt
egnet til at varetage hvervet, enten i kraft af særlig sagkundskab
på området eller i kraft af særlig erfaring som vurderingsmand.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger pkt. 4 og til
betænkningens kapitel 10.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af lovforslagets nr. 2 og 4, hvorefter
skifteretten kan antage en forretningskyndig medhjælp til at
rådgive midlertidig bestyrer eller kurator i et af skifteretten
nærmere bestemt omfang. Ændringen indebærer, at den
forretningskyndige under udøvelsen af dette hverv er underlagt de
samme habilitetskrav som den øvrige personkreds, der er nævnt i §
238, stk. 1.
Til nr. 6
Ændringen er alene af redaktionel karakter, idet ordet »tilsynsmand«
erstattes af ordet »tilsyn« i overensstemmelse med den anvendte
betegnelse i konkurslovens kapitel 2.
Til nr. 7
Bestemmelserne er nye. Der findes ikke i konkursloven bestemmelser,
der udtrykkeligt afskærer vurderingsmænd fra at medvirke ved
afhændelsen af boets aktiver, eller som foreskriver, at de ikke må
have økonomiske interesser hos aftageren. Der findes heller ikke
bestemmelser, der forbyder kurator eller andre personer nævnt i §
238, stk. 1, eller disse nærstående at erhverve boets aktiver.
Sådanne bestemmelser foreslås indsat som § 238, stk. 3 og 4.
Bestemmelsen i stk. 4 svarer til Advokatsamfundets kollegiale
vedtægter, hvorefter en advokat, der er kurator i et konkursbo,
ikke kan afhænde nogen del af boets aktiver til sig selv eller
sine nærstående. Forbudet omfatter enhver erhvervelse, såvel
underhånden som på auktion.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger pkt. 4 og 5 og
til betænkningens kapitel 10 og 11.
I forslaget til affattelse af § 238, stk. 4, er der foretaget en rent
sproglig ændring i forhold til konkursudvalgets lovudkast.
Handles der i strid med bestemmelserne, vil de indgåede aftaler kunne
være ugyldige bl.a. med den virkning, at aktiverne kan kræves
tilbage fra medkontrahenten, hvis denne er i ond tro. Endvidere
vil der kunne blive tale om erstatningsansvar.
Til nr. 8
Bestemmelsen indeholder de foreslåede ændrede regler om
salærfastsættelse.
Der henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt. 2, til
betænkningens kapitel 7 og 8 samt bemærkningerne til § 239, stk. 1
og 2, i kapitel 13.
TIL §§ 2 OG 3
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.
TIL § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 1987 for bl.a.
at give Den Danske Dommerforening mulighed for at fastsætte
vejledende retningslinier for salærer.
Efter forslaget har loven virkning for alle boer, der ikke er
afsluttet ved lovens ikrafttræden, i det omfang, den fortsatte
bobehandling berøres af lovens bestemmelser. I alle boer, der
sluttes den 1. oktober 1987 eller senere, skal de nye regler om
salærfastsættelse derfor anvendes. Ved fastsættelse af salærer til
kuratorer m.v. i boer, der afsluttes inden den 1. oktober 1987,
eller i tilfælde, hvor kuratorer m.v. fratræder inden dette
tidspunkt, finder de hidtidige regler anvendelse.
TIL § 5
Bestemmelsen indeholder sædvanligt forbehold vedrørende Færøerne og
Grønland.
Bilag
I DETTE BILAG ER BESTEMMELSERNE I KONKURSLOVEN, LOV OM AKTIESELSKABER
OG LOV OM ANPARTSSELSKABER GENGIVET SOM DE VIL FREMTRÆDE, HVIS
FOLKETINGET VEDTAGER LOVFORSLAGET UÆNDRET.
MED MINDRE SKRIFT ER INDSAT DEN GÆLDENDE FORMULERING AF DE
BESTEMMELSER, DER BERØRES AF FORSLAGET.
Konkursloven
§ 27. Kan konkursboets midler ikke dække de med konkursbehandlingen
forbundne omkostninger, hæfter den eller de, der har begæret
konkurs, solidarisk for det manglende beløb indbyrdes med lige
store andele.
Stk. 2. Afsigelse af konkursdekret er betinget af sikkerhedsstillelse
for de i stk. 1 nævnte omkostninger, medmindre disse utvivlsomt
kan dækkes af konkursboets midler. Hvor særlige hensyn til
skyldneren eller en fordringshaver taler herfor, kan skifteretten
dog undlade at kræve sikkerhedsstillelse. I så fald betales
omkostninger, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler, af
statskassen.
--/
§ 27. Kan konkursboets midler ikke dække de med konkursbehandlingen forbundne omkostninger, hæfter den eller de, der har begæret konkurs, solidarisk for det manglende beløb indbyrdes med lige store andele.
Stk. 2. Afsigelse af konkursdekret er betinget af sikkerhedsstillelse for de i stk. 1 nævnte omkostninger, medmindre disse utvivlsomt kan dækkes af konkursboets midler. Hvor særlige hensyn til en fordringshaver taler herfor, kan skifteretten dog undlade at kræve sikkerhedsstillelse. I så fald betales omkostninger, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler, af statskassen.
/--
§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, træffer skifteretten
bestemmelse om antagelse af en midlertidig bestyrer af konkursboet
efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til
stede.
Stk. 2. I boer af større omfang eller mere indviklet beskaffenhed kan
skifteretten for boets regning antage en forretningskyndig
medhjælp til at rådgive midlertidig bestyrer i et af skifteretten
nærmere bestemt omfang. Skifteretten kan forinden rådføre sig med
skyldneren, midlertidig bestyrer og de fordringshavere, der er til
stede.
Stk. 3. Skifteretten kan til enhver tid afsætte den
forretningskyndige medhjælp.
Stk. 4. Anser skifteretten det for ufornødent at antage en
midlertidig bestyrer, varetager den selv den midlertidige
bestyrelse.
--/
§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt, træffer skifteretten bestemmelse om antagelse af en midlertidig bestyrer af konkursboet efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede.
Stk. 2. Anser skifteretten det for ufornødent at antage en midlertidig bestyrer, varetager den selv den midlertidige bestyrelse.
/--
§ 110. Skifteretten udmelder en eller flere sagkyndige personer, der
snarest skal foretage registrering og vurdering af boets aktiver.
Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om
akkord tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse
lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun
redegøres for ændringer, der senere er sket.
Stk. 2. Ejer skyldneren aktiver i andre retskredse, kan skifteretten
enten selv lade disse registrere og vurdere eller begære bistand
fra vedkommende skifteret.
Stk. 3. Skyldneren, den midlertidige bestyrer og vurderingsmændene
skal afgive erklæring på tro og love om, at der dem bekendt ikke
findes yderligere at registrere.
--/
§ 110. Skifteretten udmelder en eller flere personer, der snarest skal foretage registrering og vurdering af boets aktiver. Er der umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord tilvejebragt de i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere er sket.
Stk. 2. Ejer skyldneren aktiver i andre retskredse, kan skifteretten enten selv lade disse registrere og vurdere eller begære bistand fra vedkommende skifteret.
Stk. 3. Skyldneren, den midlertidige bestyrer og vurderingsmændene skal afgive erklæring på tro og love om, at der dem bekendt ikke findes yderligere at registrere.
/--
§ 114. En tredjedel af de repræsenterede stemmeberettigede
fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes
beløb, kan på en skiftesamling kræve, at der nedsættes et
kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af
udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at
muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede
fordringshavere. Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede
fordringshavere, beregnet efter antal, for samme person, er denne
dog valgt.
Stk. 3. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte kreditorudvalget.
Stk. 4. I boer af større omfang eller mere indviklet beskaffenhed kan
skifteretten for boets regning antage en forretningskyndig
medhjælp til at rådgive kurator i et af skifteretten nærmere
bestemt omfang. Skifteretten kan forinden høre skyldnerens,
kurators og kreditorernes mening på en skiftesamling.
Stk. 5. Skifteretten kan til enhver tid afsætte den
forretningskyndige medhjælp.
--/
§ 114. En tredjedel af de repræsenterede stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter fordringernes beløb, kan på en skiftesamling kræve, at der nedsættes et kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere. Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet efter antal, for samme person, er denne dog valgt.
Stk. 3. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte kreditorudvalget.
/--
§ 238. Ingen må handle som kurator, midlertidig bestyrer,
skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget,
forretningskyndig medhjælp, revisor, tilsyn, tillidsmand eller
vurderingsmand, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er
afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse
i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed
i det foreliggende spørgsmål.
Stk. 2. Har skyldneren drevet erhvervsvirksomhed, eller er skyldneren
et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor,
tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i
stk. 1 nævnte måder være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller
direktion, til kurator, skifterettens medhjælper, en likvidator
eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller
bogholder.
Stk. 3. Vurderingsmanden må ikke medvirke ved afhændelsen af
aktiverne eller have økonomisk interesse hos aftager.
Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer eller nærstående til disse
personer må ikke erhverve nogen del af boets aktiver.
--/
§ 238. Ingen må handle som kurator, midlertidig bestyrer, skifterettens medhjælper, medlem af kreditorudvalget, revisor, tilsynsmand, tillidsmand eller vurderingmand, hvis han er en af skyldnerens nærstående eller er afhængig af skyldneren, eller hvis der som følge af hans interesse i sagens udfald eller af andre grunde er tvivl om hans upartiskhed i det foreliggende spørgsmål.
Stk. 2. Har skyldneren drevet erhvervsvirksomhed, eller er skyldneren et selskab, en forening eller anden organisation, må revisor, tillidsmand eller vurderingsmand heller ikke på nogen af de i stk. 1 nævnte måder være knyttet til medlemmer af bestyrelse eller direktion, til kurator, skifterettens medhjælper, en likvidator eller til virksomhedens eller organisationens kasserer eller bogholder.
/--
§ 239. Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, midlertidig
bestyrer, skifterettens medhjælper og tilsyn efter en konkret
bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de
pågældende. Fastsættelsen af vederlaget skal ske under hensyn til
arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne
ansvar og det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
Stk. 2. Skifteretten fastsætter endvidere vederlag til tillidsmænd,
forretningskyndig medhjælp, revisor, retsvidne og vurderingsmænd
under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.
Stk. 3. Skifteretten kan undtagelsesvis tillægge kreditorudvalgets
medlemmer vederlag.
Stk. 4. Vederlagene afholdes af boet.
--/
§ 239. Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, midlertidig bestyrer, skifterettens medhjælper, revisor, tilsynsmand, tillidsmænd, retsvidne og vurderingsmænd under hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed.
Stk. 2. Skifteretten kan undtagelsesvis tillægge kreditorudvalgets medlemmer vederlag.
Stk. 3. Vederlagene afholdes af boet.
/--
Lov om aktieselskaber
§ 120. Til at foretage likvidationen af et aktieselskab vælger
generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.
Stk. 2. Aktionærer, der ejer en fjerdedel af aktiekapitalen, har ret
til på generalforsamlingen at vælge en likvidator til sammen med
de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.
Stk. 3. Generalforsamlingen kan beslutte, at skifteretten skal
udnævne likvidatorer. Skifteretten fastsætter det vederlag, det
likviderende selskab skal yde de af retten udnævnte likvidatorer.
Fastsættelsen af vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets
omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og
det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
--/
§ 120. Til at foretage likvidationen af et aktieselskab vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.
Stk. 2. Aktionærer, der ejer en fjerdedel af aktiekapitalen, har ret til på generalforsamlingen at vælge en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.
Stk. 3. Generalforsamlingen kan beslutte, at skifteretten skal udnævne likvidatorer. Skifteretten fastsætter det vederlag, det likviderende selskab skal yde de af retten udnævnte likvidatorer.
/--
Lov om anpartsselskaber
§ 89. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger
generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.
Stk. 2. Anspartshavere, der ejer en fjerdedel af indskudskapitalen,
har ret til på generalforsamlingen at vælge en likvidator til
sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage
likvidationen.
Stk. 3. Generalforsamlingen kan beslutte, at skifteretten skal
udnævne likvidatorer. Skifteretten fastsætter det vederlag, det
likviderende selskab skal yde de af retten udnævnte likvidatorer.
Fastsættelsen af vederlaget skal ske under hensyn til arbejdets
omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og
det under de givne omstændigheder opnåede resultat.
--/
§ 89. Til at foretage likvidationen af et anpartsselskab vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer.
Stk. 2. Anpartshavere, der ejer en fjerdedel af indskudskapitalen, har ret til på generalforsamlingen at vælge en likvidator til sammen med de af generalforsamlingen valgte at foretage likvidationen.
Stk. 3. Generalforsamlingen kan beslutte, at skifteretten skal udnævne likvidatorer. Skifteretten fastsætter det vederlag, det likviderende selskab skal yde de af retten udnævnte likvidatorer.
/--