1986 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT VED OVERDRAGELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAFGIFTSLOVEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00147@1988-05-21/da
Indhold
Kapitel 1
»Afgiftspligten§
§ 1. Ved salg eller bytte af danske eller udenlandske aktier,
omsættelige andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser og
lignende værdipapirer skal der betales afgift til staten efter
reglerne i denne lov.
Stk. 2. Afgiften betales også ved overdragelse af tegningsretter,
aktieretter og interimsbeviser vedrørende de i stk. 1 nævnte
værdipapirer.
§ 2. Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for aftalen om
overdragelse af aktien m.v.
Stk. 2. Overdragelse af aktien m.v. er afgiftspligtig, når den ene
af parterne eller begge parter er hjemmehørende her i landet.
§ 3. Afgiften udgør 1 pct. af de overdragne værdipapirers samlede
kursværdi.
§ 4. Afgift betales ikke
1) når overdrageren er fondshandler, jf. stk. 3,
2) ved den første overdragelse fra udstederen til første erhverver,
3) når aktier m.v. ombyttes hos udstederen med nye af tilsvarende art
og værdi,
4) når der ved sammenslutning af selskaber m.v., jf. stempellovens §
53, stk. 5, overdrages aktier m.v. fra det ophørende til det
fortsættende eller nye selskab, eller
5) når et børsmæglerselskab indgår aftale med en udenlandsk
vekselerer eller et udenlandsk pengeinstitut om køb eller bytte af
børsnoterede aktier m.v.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, betales der afgift efter
reglen i § 3 ved overdragelse af aktier m.v., som tilhører et
pengeinstitut, men er udskilt fra de øvrige værdipapirer
tilhørende pengeinstituttet som led i en ordning, der er omfattet
af reglerne i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 3. Ved fondshandler forstås i denne lov Danmarks Nationalbank,
her i landet hjemmehørende børsmæglerselskaber, pengeinstitutter
og kreditinstitutter med særlig tilladelse.
Kapitel 2
»Betaling af afgiften m.v.§
§ 5. Hvis den ene part er fondshandler, indbetales afgiften af denne
part. Hvis ingen af parterne er fondshandler, indbetales afgiften
af overdrageren. Er overdrageren hjemmehørende i udlandet,
indbetales afgiften dog af erhververen.
Stk. 2. Ved bytte indbetaler hver af parterne afgift af de aktier
m.v., der overdrages af den pågældende.
Stk. 3. Hvis aftalen om overdragelse indgås gennem mellemhandler,
påhviler det mellemhandleren at indbetale afgiften.
Stk. 4. Den af parterne, som ikke skal indbetale afgiften, hæfter
også for betaling af afgiften med tillæg af renter efter § 6, stk.
3.
§ 6. Fondshandlere beregner afgiften for de i løbet af måneden
foretagne overdragelser. Afgiften indbetales inden den 15. i den
følgende måned. Samtidig med indbetaling af afgiften indsendes
opgørelse over de i den pågældende måned indgåede aftaler om
overdragelse af aktier m.v.
Stk. 2. Hvis ingen af parterne er fondshandler, skal den, som
indbetalingspligten efter § 5, stk. 1-3, påhviler, senest 4 uger
efter aftalens indgåelse indsende anmeldelse om overdragelsen.
Afgiftsbeløbet indbetales samtidig med indsendelse af anmeldelsen.
Stk. 3. Indbetales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en rente
på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra aftalens indgåelse.
Stk. 4. Indbetaling af afgift og indsendelse af opgørelse samt af
anmeldelse som nævnt i stk. 1 og 2 skal ske til
Statsskattedirektoratet.
§ 7. Statsskattedirektoratet kan pålægge en indbetalingspligtig efter
§ 5, stk. 1-3, eller den, der hæfter efter § 5, stk. 4, inden en
nærmere angiven frist at give de oplysninger, som direktoratet har
brug for til at fastslå, om afgiftspligt er indtrådt, eller for at
beregne afgiften.
Stk. 2. Indsendes opgørelse eller anmeldelse efter § 6 eller
oplysningerne efter stk. 1 ikke rettidigt, kan
Statsskattedirektoratet pålægge den, der skal foretage indsendelse
af opgørelse eller anmeldelse eller afgive oplysninger, daglige
bøder, indtil pligten opfyldes.
§ 8. Statsskattedirektoratet kontrollerer opgørelserne, anmeldelserne
og afgiftsberegningerne efter § 6. Er afgiftsberegningen ikke
korrekt, ændres den af Statsskattedirektoratet.
Stk. 2. Hvis Statsskattedirektoratet bliver bekendt med, at der ikke
rettidigt er indsendt opgørelse eller anmeldelse, foretages
afgiftsberegningen af Statsskattedirektoratet, jf. § 7.
Stk. 3. Det skyldige afgiftsbeløb efter stk. 1 eller 2 skal med
påløbne renter indsendes til Statsskattedirektoratet inden 8 dage
efter, at den pågældende har modtaget meddelelse om
Statsskattedirektoratets beregning. Et eventuelt for meget
indbetalt afgiftsbeløb tilbagebetales samtidig med meddelelsen til
den indbetalingspligtige.
Stk. 4. Statsskattedirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.
Kapitel 3
»Straffebestemmelser§
§ 9. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) undlader at indgive opgørelse eller anmeldelse efter § 6 eller §
14 eller
3) undlader at indbetale afgiften rettidigt.
Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til
at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
§ 10. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end
bøde, kan Statsskattedirektoratet tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
reglerne i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen
inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 11. Når sager om de i § 9 nævnte overtrædelser indbringes for
domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
Kapitel 4
»Andre bestemmelser§
§ 12. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte de nærmere
regler om lovens administration, herunder:
1) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles i de i § 6,
stk. 1 og 2, nævnte opgørelser og anmeldelser, samt den form, i
hvilken disse oplysninger skal gives,
2) forskrifter for afgiftens betaling, jf. § 6, herunder for
dokumentation for indbetalingen,
3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles
Statsskattedirektoratet efter reglen i § 7, stk. 1.
Stk. 2. I regler, der er udfærdiget efter stk. 1, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne. § 11 finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 5
»Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§
§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
og har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. juni
1987 eller senere.
Stk. 2. Med virkning fra 1. juni 1987 ophæves lov nr. 313 af 20.
december 1915 om en særlig stempelafgift ved overdragelse af
offentlige værdipapirer (børsstempelafgiftsloven).
Stk. 3. Lovens regler om fondshandlere gælder også for
fondsbørsvekselerere, indtil § 16, stk. 1, i lov om Københavns
Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, bliver
ophævet.
§ 14. Pengeinstitutter, kreditinstitutter med særlig tilladelse,
børsmæglerselskaber og fondsbørsvekselerere skal efter regler, der
fastsættes af ministeren for skatter og afgifter, udarbejde en
opgørelse over kursværdien pr. 31. maj 1987 af beholdningen af de
i § 1 nævnte værdipapirer. De i § 4, stk. 2, nævnte værdipapirer
holdes uden for opgørelsen.
Stk. 2. Opgørelsen skal senest den 1. august 1987 indsendes til
Statsskattedirektoratet.
Stk. 3. Pengeinstitutter, kreditinstitutter med særlig tilladelse,
børsmæglerselskaber og fondsbørsvekselerere skal efter regler, der
fastsættes af ministeren for skatter og afgifter, senest den 30.
november 1987 betale en afgift på 1 pct. af den i henhold til stk.
1 opgjorte kursværdi, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. De afgiftspligtige kan undlade betaling af afgiften efter
stk. 3 for ikke-børsnoterede aktier i selskaber, der som led i
virksomheden ejes af en eller flere af de nævnte afgiftspligtige.
Afgift skal i disse tilfælde betales ved den første overdragelse
af aktierne med 1 pct. af kursværdien på dette tidspunkt.
Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder også for fondsbørsvekselereres
ikke-børsnoterede aktier i børsmæglerselskaber og i
kreditinstitutter med særlig tilladelse, selv om andre end
afgiftspligtige efter stk. 1 også ejer aktier i de pågældende
børsmæglerselskaber og kreditinstitutter. Ministeren for skatter
og afgifter kan fastsætte regler om betaling af afgiften, herunder
regler om udskillelse af de aktier, der er omfattet af
bestemmelsen.
Stk. 5. Kapitel 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for betaling af
afgift efter denne bestemmelse.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 420
Kapitel 1
AFGIFTSPLIGTEN
§ 1. Ved salg eller bytte af danske eller udenlandske aktier,
omsættelige andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser og
lignende værdipapirer skal der betales afgift til staten efter
reglerne i denne lov.
Stk. 2. Afgiften betales også ved overdragelse af tegningsretter,
aktieretter og interimsbeviser vedrørende de i stk. 1 nævnte
værdipapirer.
§ 2. Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for aftalen om
overdragelse af aktien m.v.
Stk. 2. Overdragelse af aktien m.v. er afgiftspligtig, når den ene
af parterne eller begge parter er hjemmehørende her i landet.
§ 3. Afgiften udgør 1 pct. af de overdragne værdipapirers samlede
kursværdi.
§ 4. Afgift betales ikke
1) når overdrageren er fondshandler, jf. stk. 3,
2) ved den første overdragelse fra udstederen til første erhverver,
3) når aktier m.v. ombyttes hos udstederen med nye af tilsvarende art
og værdi,
4) når der ved sammenslutning af selskaber m.v., jf. stempellovens §
53, stk. 5, overdrages aktier m.v. fra det ophørende til det
fortsættende eller nye selskab, eller
5) når et børsmæglerselskab indgår aftale med en udenlandsk
vekselerer eller et udenlandsk pengeinstitut om køb eller bytte af
børsnoterede aktier m.v.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, betales der afgift
efter reglen i § 3 ved overdragelse af aktier m.v., som tilhører
et pengeinstitut, men er udskilt fra de øvrige værdipapirer
tilhørende pengeinstituttet som led i en ordning, der er omfattet
af reglerne i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 3. Ved fondshandler forstås i denne lov Danmarks Nationalbank,
her i landet hjemmehørende børsmæglerselskaber, pengeinstitutter
og kreditinstitutter med særlig tilladelse.
Kapitel 2
BETALING AF AFGIFTEN M.V.
§ 5. Hvis den ene part er fondshandler, indbetales afgiften af denne
part. Hvis ingen af parterne er fondshandler, indbetales afgiften
af overdrageren. Er overdrageren hjemmhørende i udlandet,
indbetales afgiften dog af erhververen.
Stk. 2. Ved bytte indbetaler hver af parterne afgift af de aktier
m.v., der overdrages af den pågældende.
Stk. 3. Hvis aftalen om overdragelse indgås gennem mellemhandler,
påhviler det mellemhandleren at indbetale afgiften.
Stk. 4. Den af parterne, som ikke skal indbetale afgiften, hæfter
også for betaling af afgiften med tillæg af renter efter § 6, stk.
3.
§ 6. Fondshandlere beregner afgiften for de i løbet af måneden
foretagne overdragelser. Afgiften indbetales inden den 15. i den
følgende måned. Samtidig med indbetaling af afgiften indsendes
opgørelse over de i den pågældende måned indgåede aftaler om
overdragelse af aktier m.v.
Stk. 2. Hvis ingen af parterne er fondshandler, skal den, som
indbetalingspligten efter § 5, stk. 1-3, påhviler, senest 4 uger
efter aftalens indgåelse indsende anmeldelse om overdragelsen.
Afgiftsbeløbet indbetales samtidig med indsendelse af anmeldelsen.
Stk. 3. Indbetales afgiften ikke rettidigt, skal der betales en
rente på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra aftalens indgåelse.
Stk. 4. Indbetaling af afgift og indsendelse af opgørelse samt af
anmeldelse som nævnt i stk. 1 og 2 skal ske til
statsskattedirektoratet.
§ 7. Statsskattedirektoratet kan pålægge en indbetalingspligtig efter
§ 5, stk. 1-3, eller den, der hæfter efter § 5, stk. 4, inden en
nærmere angiven frist at give de oplysninger, som direktoratet har
brug for til at fastslå, om afgiftspligt er indtrådt, eller for at
beregne afgiften.
Stk. 2. Indsendes opgørelse eller anmeldelse efter § 6 eller
oplysningerne efter stk. 1 ikke rettidigt, kan
statsskattedirektoratet pålægge den, der skal foretage indsendelse
af opgørelse eller anmeldelse eller afgive oplysninger, daglige
bøder, indtil pligten opfyldes.
§ 8. Statsskattedirektoratet kontrollerer opgørelserne, anmeldelserne
og afgiftsberegningerne efter § 6. Er afgiftsberegningen ikke
korrekt, ændres den af statsskattedirektoratet.
Stk. 2. Hvis statsskattedirektoratet bliver bekendt med, at der ikke
rettidigt er indsendt opgørelse eller anmeldelse, foretages
afgiftsberegningen af statsskattedirektoratet, jf. § 7.
Stk. 3. Det skyldige afgiftsbeløb efter stk. 1 eller 2 skal med
påløbne renter indsendes til statsskattedirektoratet inden 8 dage
efter, at den pågældende har modtaget meddelelse om
statsskattedirektoratets beregning. Et eventuelt for meget
indbetalt afgiftsbeløb tilbagebetales samtidig med meddelelsen til
den indbetalingspligtige.
Stk. 4. Statsskattedirektoratets afgørelser kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.
Kapitel 3
STRAFFEBESTEMMELSER
§ 9. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) undlader at indgive opgørelse eller anmeldelse efter § 6 eller §
14, eller
3) undlader at indbetale afgiften rettidigt.
Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til
at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som
sådant bødeansvar.
§ 10. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end
bøde, kan statsskattedirektoratet tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til,
inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder
reglerne i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 11. Når sager om de i § 9 nævnte overtrædelser indbringes for
domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i
retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i
statsadvokatsager.
Kapitel 4
ANDRE BESTEMMELSER
§ 12. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte de nærmere
regler om lovens administration, herunder:
1) forskrifter for, hvilke oplysninger, der skal meddeles i de i § 6,
stk. 1 og 2, nævnte opgørelser og anmeldelser, samt den form, i
hvilken disse oplysninger skal gives,
2) forskrifter for afgiftens betaling, jf. § 6, herunder for
dokumentation for indbetalingen,
3) forskrifter for, hvilke oplysninger, der skal meddeles
statsskattedirektoratet efter reglen i § 7, stk. 1.
Stk. 2. I regler, der er udfærdiget efter stk. 1, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne. § 11 finder
tilsvarende anvendelse.
Kapitel 5
IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER
§ 13. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
og har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. juni
1987 eller senere.
Stk. 2. Med virkning fra 1. juni 1987 ophæves lov nr. 313 af 20.
december 1915 om en særlig stempelafgift ved overdragelse af
offentlige værdipapirer (børsstempelafgiftsloven).
Stk. 3. Lovens regler om fondshandlere gælder også for
fondsbørsvekselerere indtil § 16, stk. 1, i lov om Københavns
Fondsbørs, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 16. januar 1984, bliver
ophævet.
§ 14. Pengeinstitutter, kreditinstitutter med særlig tilladelse,
børsmæglerselskaber og fondsbørsvekselerere skal efter regler, der
fastsættes af ministeren for skatter og afgifter, udarbejde en
opgørelse over kursværdien pr. 31. maj 1987 af beholdningen af de
i § 1 nævnte værdipapirer. De i § 4, stk. 2, nævnte værdipapirer
holdes uden for opgørelsen.
Stk. 2. Opgørelsen skal senest den 1. august 1987 indsendes til
statsskattedirektoratet.
Stk. 3. Pengeinstitutter, kresitinstitutter med særlig tilladelse,
børsmæglerselskaber og fondsbørsvekselerere skal efter regler, der
fastsættes af ministeren for skatter og afgifter, senest den 30.
november 1987 betale en afgift på 1 pct. af den i henhold til stk.
1 opgjorte kursværdi.
Stk. 4. Kapitel 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse for betaling af
afgift efter denne bestemmelse.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET I. ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
1. Formålet med lovforslaget er at tilpasse reglerne i lov om en
særlig stempelafgift ved overdragelse af offentlige værdipapirer
(børsstempelafgiftsloven) til børsreformen, som blev vedtaget i
foråret 1986. Herudover foreslås en modernisering af reglerne i
børsstempelafgiftsloven, som er stort set uændret siden 1915.
På grund af de omfattende ændringer foreslås det at erstatte
børsstempelafgiftsloven med en helt ny lov om afgift ved
overdragelse af aktier m.v.
Børsstempelafgiftsloven er senest ændret ved lov nr. 165 af 21. marts
1986 (Fordobling af stempelafgift af aktier m.v.). Behandlingen af
denne lov er omtalt i Folketingstidende 1985-86 spalte 8072, 8124,
8666, 8836, tillæg A spalte 5193, tillæg B spalte 1175 og tillæg C
spalte 433.
BØRSREFORMEN
2. Ved børsreformen, jf. lov nr. 316, 317 og 318 af 4. juni 1986,
moderniseres og effektiviseres handlen med børsnoterede
værdipapirer på Københavns Fondsbørs. Der indføres et elektronisk
børssystem, som består af et handels- og informationssystem.
Systemet forventes endeligt etableret i løbet af 1987.
Reformen medfører oprettelse af børsmæglerselskaber, som sammen med
Nationalbanken får eneret til at handle over det elektroniske
børssystem. I modsætning til den nuværende ordning, hvor handlen
på Københavns Fondsbørs foregår efter et auktionsprincip, skal
handlen efter børsreformen ske kontinuerligt over dagen med
løbende prisfastsættelse. Børsmæglerselskaberne kan løbende
opstille købs- og salgstilbud i samme værdipapir for egen regning,
den såkaldte market-maker funktion. Købs- og salgstilbudene vil
både omfatte egenbeholdning og klienters beholdning. Dette
betyder, at det ikke længere bliver muligt at skelne mellem
kommissionshandler, dvs. handler i eget navn, men for en andens
regning, og handler til eller fra egen beholdning, når der handles
på fondsbørsen.
Københavns Fondsbørs regner med at første fase af en forsøgsordning
(pilotprojektet) vedrørende det elektroniske børssystem kan
påbegyndes 1.juni 1987, og systemet forventes endeligt etableret
omkring årsskiftet 1987/ 88.
3. Efter børsreformens gennemførelse vil der være tre professionelle
grupper til formidling af handel med værdipapirer. Det drejer sig
om:
Børsmæglerselskaber, pengeinstitutter og kreditinstitutter med særlig
tilladelse.
Disse tre grupper har eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse
til offentligheden som køber, sælger eller formidler af
børsnoterede værdipapirer. Dog kan også en udsteder af
børsnoterede værdipapirer rette henvendelse til offentligheden
vedrørende egne børsnoterede værdipapirer.
Børsreformen medfører, at begrebet fondsbørsvekselerer afskaffes.
4. Ved handler med børsnoterede værdipapirer, der foregår udenom det
elektroniske handelssystem, skal der ske indberetning til
Københavns Fondsbørs (informationssystemet), hvis et
børsmæglerselskab eller et andet kontoførende institut tilsluttet
Værdipapircentralen medvirker i handlen. Det skal være muligt for
alle at trække på oplysningerne i informationssystemet. Der skabes
herved et gennemsigtigt marked med tidstro information om
markedsbevægelserne.
5. Børsreformen indeholder ikke regler til regulering af handlen med
unoterede værdipapirer.
6. Børsreformen åbner mulighed for udstedelse/ registrering af
børsnoterede aktier og investeringsforeningsandele i
Værdipapircentralen. Baggrunden for dette er, at den nuværende
aktieafvikling er meget omkostnings- og tidskrævende og
forudsætter stor fysisk indsats.
GÆLDENDE REGLER FOR OPKRÆVNING AF BØRSSTEMPELAFGIFT
7. Børsstempelafgiften er en omsætningsafgift på handel med aktier,
investeringsforeningsbeviser, omsættelige andelsbeviser m.v. samt
tegningsretter, aktieretter og interimsbeviser for sådanne
papirer. Der betales afgift ved køb og bytte. Afgiften udgør 1
pct. af kursværdien.
Der betales halv afgift, når den ene af parterne er vekselerer eller
pengeinstitut, der handler i kommission. Når en handel mellem to
parter foregår via kommissionær, er afgiften derfor den samme
(2*1/2), som når parterne handler direkte med hinanden. Hvis begge
parter er vekselerer eller pengeinstitut, der handler i
kommission, betales ingen afgift. Det er en betingelse for
anvendelse af disse lempelsesregler, at køb og salg sker samme dag
og til samme kurs (med tillæg af eventuel kurtage).
Når en vekselerer eller et pengeinstitut handler over egen
beholdning, betales fuld afgift.
8. Ifølge forarbejderne til børsstempelafgiftsloven omfattes også
udenlandske aktier m.v. af afgiftspligten. Praksis er i
overensstemmelse hermed.
Hvis aftalen om overdragelse af danske eller udenlandske værdipapirer
indgås i udlandet, skal der kun betales halv afgift. Denne adgang
til afgiftsnedsættelse forudsætter dog, at den ene af parterne er
hjemmehørende i udlandet.
9. Betaling af afgiften sker på grundlag af børsnotaer
(afregningsnotaer). Notaerne oprettes i to eksemplarer, der
forsynes med børsstempelmærker. Notaerne, der på forlangende skal
indsendes til tilsynsmyndigheden, skal indeholde oplysning om
parternes navn og bopæl, tid og sted for aftalen, hvilke papirer
der er handlet og til hvilken kurs. Hvis der handles via
mellemhandler, der ikke selv er part, skal notaen tillige
indeholde oplysning om mellemhandlerens navn.
Der er i vidt omfang givet tilladelse til, at vekselerere og
pengeinstitutter kan foretage månedlig kontant afregning uden brug
af børsstempelmærker.
Begge parter hæfter for afgiftens betaling.
10. Tilsynet med lovens overholdelse føres af amtsskatteinspektorat
nr. 1, København. Kontrollen udøves dels på eget initiativ dels på
grundlag af indberetning fra andre myndigheder om stedfundne
overdragelser af aktier m.v. Der sker jævnligt indkaldelse af
notaer vedrørende handler inden for givne perioder.
11. Der er mulighed for at påklage amtskatteinspektoratets
afgørelser til skattedepartementet, hvis afgørelser kan indbringes
for domstolene.
LOVFORSLAGETS INDHOLD
12. Med lovforslaget opretholdes princippet om afgift ved
overdragelse af aktier, investeringsforeningsbeviser, omsættelige
andelsbeviser m.v. samt af tegningsretter, aktieretter og
interimsbeviser for sådanne papirer.
13. Den største ændring i forhold til børsstempelafgiftsloven er, at
det hidtidige princip om at knytte afgiftslempelse til
kommissionshandel, jf. ovenfor, foreslås afskaffet. Dette skyldes,
at det efter børsreformen ikke længere bliver muligt at skelne
mellem kommissionshandler og handler til eller fra egen beholdning
ved handel på Københavns Fondsbørs.
Det er ikke tanken at afgiftsbelægge market-maker funktionen eller at
kræve afgift af den teknisk betingede meromsætning mellem f.eks.
børsmæglerselskaber og pengeinstitutter indbyrdes. Lempelsesreglen
foreslås udformet således, at hvis OVERDRAGEREN er en dansk
fondshandler (Danmarks Nationalbank, børsmæglerselskab,
pengeinstitut eller kreditinstitut med særlig tilladelse), skal
der IKKE betales afgift. Dette gælder uanset erhververens status,
og uanset hvor lang tid der er gået mellem køb og salg. I forhold
til de gældende regler betyder dette en UDVIDELSE af området for
DE AFGIFTSFRI HANDLER, idet også fondshandleres salg fra egen
beholdning foreslås afgiftsfritaget.
Rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed
(kapitalpension) i pengeinstitutter kan ske ved anbringelse af
midler i bl.a. aktier. Hvis den enkelte kontohaver selv ejer
værdipapirerne, skal der ved overdragelse af disse betales afgift
efter forslaget.
Værdipapirerne kan tilhøre pengeinstituttet, men være
regnskabsmæssigt udskilt fra de øvrige værdipapirer tilhørende
pengeinstituttet i forbindelse med forskellige
pensionsopsparingsformer (puljeordninger). Afkastet af puljen
tilfalder den enkelte kontohaver. For at sidestille puljeordninger
med individuelle investeringer i aktier m.v. i forbindelse med
pensionsopsparing, foreslås der afgiftspligt ved overdragelse af
aktier m.v. fra sådanne puljer.
14. Forskellen mellem de gældende regler og de foreslåede regler
fremgår af følgende oversigt:
I eksemplerne er A og B ikke-fondshandlere, V er vekselerer/
fondshandler. I eksempel 2) og 3) handles der i kommission i
børsstempelafgiftslovens forstand. I eksempel 4) og 5) handler
vekselereren/ fondshandleren for egen regning. Pilen angiver
overdragelse af værdipapirer.
I eksempel 1)-3) er der ingen principiel forskel mellem forslaget og
de gældende regler.
Når der som i eksemplerne 1)-3) er tale om, at fondshandleren har
overdragelsen i kommission, medfører forslaget blot, at to gange
halv afgift erstattes af een gang hel afgift. I eksempel 2) er det
kursen på tidspunktet for V's overdragelse til B, der skal lægges
til grund ved afgiftsberegningen.
Hvis en forhandler sælger af egen beholdning, skal der efter gældende
regler betales hel afgift (1 pct.), mens der efter forslaget ikke
betales afgift, jf. eksempel 4)-5).
Som led i overgangen til et system hvor alle overdragelser fra
fondshandlere er afgiftsfrie, foreslås det, at fondshandlerne skal
betale afgift med 1 pct. af kursværdien af beholdningen af aktier
m.v. pr. 31. maj 1987. Efter forslaget skal afgiften betales
senest den 30. november 1987.
15. Efter forslaget er det afgørende for afgiftspligten, hvor
parterne er hjemmehørende. Derimod lægges der ikke vægt på, hvor
aftalen er indgået. Der er kun afgiftspligt, hvis den ene eller
begge parter er hjemmehørende her i landet. I modsætning til
praksis efter den gældende lov er aftaler om overdragelse, der
indgås mellem to udlændinge her i landet, således ikke
afgiftspligtige.
16. Der foreslås som nævnt afgiftspligt, hvis blot den ene af
parterne er hjemmehørende i Danmark. Derfor skal der som
udgangspunkt betales afgift ved en udenlandsk vekselerers eller et
udenlandsk pengeinstituts overdragelse af aktier m.v. til en her i
landet hjemmehørende køber.
For på længere sigt at fremme Københavns Fondsbørs' muligheder for at
blive et internationalt finanscentrum, foreslås det imidlertid, at
der ikke skal betales afgift, hvis et børsmæglerselskab indgår
aftale om køb eller bytte af børsnoterede aktier m.v. med en
udenlandsk vekselerer eller et udenlandsk pengeinstitut.
§ 15, stk. 2, i lov nr. 316 af 4. juni 1986 om Københavns Fondsbørs
indeholder en bestemmelse om, at industriministeren skal godkende
aftaler om deltagelse i udenlandske eller internationale
børshandelssystemer.
17. Den gældende regel om, at der ved arbitrageforretninger ikke
skal betales afgift ved salg TIL udlandet af DANSKE aktier,
foreslås ikke opretholdt. Ved arbitrageforretning forstås
handelsvirksomhed, der har til formål at udnytte prisforskelle på
forskellige børser. Anvendelse af børsstempelafgiftslovens
fritagelsesbestemmelse forudsætter, at det nødvendige køb og salg
sker samme dag. Reglen har på baggrund af forslagets § 4, stk. 1,
litra a, ikke længere selvstændig betydning, idet al overdragelse
fra danske fondshandlere foreslås afgiftsfritaget.
18. Den hidtidige praksis med berigtigelse af afgiften ved
påklæbning af børsstempelmærker på en af parterne (som hovedregel
sælger) oprettet nota, foreslås afskaffet. Forslaget indebærer, at
der udelukkende skal ske kontant afregning af afgiften. Dette er i
overensstemmelse med den praksis, der i vidt omfang følges i dag
for så vidt angår vekselerere og pengeinstitutter.
ADMINISTRATIVE- OG PROVENUMÆSSIGE KONSEKVENSER
19. Administrationen af loven foreslås overført til
statsskattedirektoratet. Der vil på den måde blive mulighed for
maskinel indberetning og kontrol af afgiftsberigtigelsen.
20. Fondshandlere skal efter forslaget en gang om måneden indsende
opgørelse over de i den foregående måned indgåede aftaler om
overdragelse af aktier m.v.
Indberetningspligten tænkes udformet således, at der skal ske en
beløbsmæssig angivelse af den samlede omsætning og af de
afgiftspligtige handler i perioden.
Opgørelsen kan indsendes på edb-medie.
Fondshandlere skal på forlangende give nærmere oplysninger om de
indgåede handler. De må derfor registrere samtlige handler med
sælgers og købers CPR-/ SE. nr., navn og adresse, oplysning om
handelens genstand, navnet på aktien (fondskode), afregningskurs,
kursværdi og overdragelsesdato.
Ved handler mellem ikke-fondshandelere (direkte eller gennem
mellemhandler, der ikke handler for egen regning), skal der
indberettes oplysning om sælgers og købers CPR-/ SE.nr., navn og
adresse, oplysninger om handelens genstand, afregningskurs,
kursværdi og overdragelsesdato.
21. For at forenkle klageproceduren foreslås de gældende regler om
administrativ rekurs ophævet. Hvis parterne ønsker at anfægte
statsskattedirektoratets afgørelse, må det derfor ske ved
anlæggelse af retssag.
22. Statsskattedirektoratet vil få en række opgaver med kontrol af
de indsendte anmeldelser og opgørelser og med modtagelse af
afgiftsbeløbene.
Til varetagelse af de nye arbejdsopgaver vil det være nødvendigt at
oprette en konsulentstilling i lønramme 35 med tillæg. Da
amtsskatteinspektorat nr. 1, København, frigøres for hidtidige
opgaver i forbindelse med administration af
børsstempelafgiftsloven, vil der deer kunne nedlægges en
HK-stilling.
Omkostningerne til planlægning, udvikling, vedligeholdelse og drift
af et edb-system til administration af afgiftsberigtigelsen
skønnes at udgøre 2,6 mill. kr. i 1987 og 1,9 mill. kr. i 1988.
Hertil kommer øgede udgifter til papir og porto, for 1987 og 1988
anslået til 0,2 mill. kr. pr. år.
Børsstempelafgiften forventes i 1986 at indbringe ca. 800 mill. kr.
23. Den foreslåede engangsafgift på 1 pct. af kursværdien af
fondshandlernes beholdning af aktier m.v. pr. 31. maj 1987
forventes at give et provenu i størrelsesordenen 250 mill. kr. i
1987.
Sammen med afgiftsprovenuet af den løbende omsætning, der indtil 31.
maj 1987 berigtiges efter den gældende børsstempelafgiftslov,
skønnes det med betydelig usikkerhed, at der i 1987 alt i alt vil
blive tale om en mindre provenugevinst på børsstempelafgiften.
I årene efter iværksættelsen af børsreformen skønnes det,at der
bliver tale om en væsentlig stigning i omsætningen af aktier m.v.
bl.a. som følge af større gennemsigtighed på markedet. Selv om en
del af omsætningsstigningen givet vil forekomme i handler mellem
fondshandlere og derfor vil være afgiftsfritaget, må det antages,
at den del af omsætningen, der afgiftsbelægges, også vil blive
forøget.
Det provenutab, der opstår som følge af, at fondshandlere kan sælge
afgiftsfrit af egen beholdning, vil således nok i en vis
udstrækning blive modvirket af den forventede provenugevinst, der
opstår som følge af den forøgede omsætning. II. BEMÆRKNINGER TIL
DE ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
§ 1 indeholder bestemmelser om, hvilke værdipapirer, der omfattes af
loven.
Omfattet af afgiftspligten er aktier, investeringsforeningsbeviser,
omsættelige andelsbeviser m.v. samt aktieretter, tegningsretter og
interimsbeviser for de nævnte værdipapirer.
Den gældende børsstempelafgiftslov indeholder ikke en bestemmelse,
der udtrykkeligt fastslår, at også overdragelse af udenlandske
værdipapirer omfattes af afgiftspligten. I overensstemmelse med
lovens forarbejder er det imidlertid antaget i administrativ
praksis, at udenlandske aktier omfattes af
børsstempelafgiftsloven. Når det i forslagets § 1, stk. 1, er
anført, at også overdragelse af udenlandske aktier m.v. omfattes
af afgiftspligten, er det således i overensstemmelse med den
hidtidige praksis på området.
Med den foreslåede udformning af bestemmelsen omfatter afgiftspligten
de samme værdipapirer, som omfattes af børsstempelafgiftsloven.
Overdragelse af f.eks. obligationer, herunder konvertible
obligationer, og anpartsbeviser i anpartsselskaber er efter
forslaget fortsat fritaget for afgiftspligt.
Afgiften udløses ved overdragelse gennem salg eller bytte. Derimod er
overdragelse f.eks. ved arv eller gave ikke omfattet af
afgiftspligten i denne lov. Dette er i overensstemmelse med
reglerne i børsstempelafgiftsloven.
En efter aktieselskabslovens regler gennemført forholdsmæssig
nedsættelse af hele aktiekapitalen betragtes ikke som overdragelse
i forslagets forstand. Det er dog en betingelse, at
aktionærkredsen forbliver uændret, og at der i øvrigt ikke sker
ændringer i forholdet aktionærerne indbyrdes.
Derimod vil indskud af aktier f.eks. i et ansvarligt interessentskab
være omfattet af afgiftspligten.
TIL § 2
Efter forslagets § 2, stk. 1, indtræder afgiftspligten på tidspunktet
for aftalens indgåelse (handelstidspunktet), og altså ikke på et
eventuelt senere afviklingstidspunkt.
Efter børsstempelafgiftsloven er det afgørende for afgiftspligten,
hvor parterne er hjemmehørende, og hvor aftalen om overdragelse er
indgået. Efter de hidtidige regler nedsættes afgiften til det
halve, hvis overdragelsesaftalen indgås i udlandet, og den ene af
parterne er bosat i udlandet.
En aftale om overdragelse af aktier m.v., der indgås i Danmark mellem
to udlændinge, er efter praksis afgiftspligtig, selv om der er
tale om udenlandske værdipapirer.
Efter forslaget er det alene afgørende for afgiftspligten, hvor
parterne er hjemmehørende. Er den ene eller begge parter
hjemmehørende i Danmark, er aftalen om overdragelse af det
pågældende værdipapir omfattet af afgiftspligten. Dette gælder
uanset om aftalen indgås i udlandet.
For at undgå dobbelt afgift i tilfælde, hvor det er nærliggende at
antage, at overdragelsen tillige bevirker afgiftspligt i udlandet,
er det foreslået at afgiftsfritage aftaler, der af to udlændinge
indgås i Danmark. Det gælder også selv om det er danske aktier
m.v., der handles.
Hvis to parter, herunder to udlændinge, indgår en aftale om
overdragelse gennem en mellemhandler, der handler i eget navn og
for egen regning, er der tale om to handler. Afgiftspligten må
derfor bedømmes hver for sig for disse to handler.
Ved alene at lægge vægt på, hvor parterne er hjemmehørende, undgår
man at skulle tage stilling til det til tider vanskelige spørgsmål
om, hvor en aftale om overdragelse af aktier m.v. er indgået.
En fysisk person er hjemmehørende i Danmark, hvis den pågældende har
bopæl her i landet. Personen må ligeledes anses for hjemmehørende
her i landet, hvis tilknytningen til Danmark på grund af ophold
her er stærkere end tilknytningen til udlandet.
Har f.eks. et selskab, der har hjemsted i udlandet, en afdeling eller
et driftssted her i landet, må afdelingen/ driftsstedet betragtes
som hjemmehørende i Danmark.
Særligt for så vidt angår dødsboer bemærkes, at selv om overdragelse
ved arv ikke i sig selv er belagt med afgift, vil salg af aktier
m.v. fra et dødsbo, der skiftes her i landet, være afgiftspligtig.
Udlægges der aktier m.v. til en arving inden for dennes arvelod,
er der ingen afgiftspligt, jf. bemærkningerne til forslagets § 1.
Overstiger kursværdien arvelodden, betales afgift af differencen.
I det tilfælde, hvor en aftale om overdragelse formidles gennem en
mellemhandler, der handler i eget navn, men for en andens regning
(kommission), anses aktien m.v. i afgiftsmæssig henseende for
overdraget til mellemhandleren på tidspunktet for aftalen mellem
denne og erhververen. Konsekvensen bliver, at det er kursen på
tidspunktet for mellemhandlerens overdragelse til erhververen, der
skal lægges til grund ved afgiftsberegningen. Der henvises i denne
forbindelse til kommissionslovens § 53, hvorefter gods, som er
overgivet kommissionæren til salg, vedbliver at være kommittentens
ejendom, indtil ejendomsretten overgår til tredjemand eller til
kommissionæren, når denne selv indtræder som køber.
F.eks. vil overdragelse af en aktie fra en her i landet
hjemmehørende part til en fondshandler - med henblik på
fondshandlerens videresalg af aktien - udløse afgiftspligt på
tidspunktet for aftalen mellem fondshandeleren og erhververen.
Hvis kommissionæren selv indtræder som køber, skal der betales afgift
ved købet. Er den selvindtrædende kommissionær fondshandler, er
videresalget afgiftsfrit.
TIL § 3
Den foreslåede regel er en omredigering af den gældende § 3, nr. 1,
stk. 1.
Med den foreslåede udformning af § 3, skal der betales afgift på 1
pct. ved overdragelse af aktier m.v.
TIL § 4
Regler om fritagelse for børsstempelafgift findes i den gældende lovs
§ 4.
Efter den gældende § 4, litra a, er der tale om afgiftsfritagelse ved
overdragelse kommissionærer (pengeinstitutter og vekselerere)
indbyrdes.
Denne afgiftsfritagelse er videreført i forslagets § 4, stk. 1, nr.
1.
Dog lægges der ikke længere vægt på, om fondshandlerens overdragelse
sker i kommission eller for egen regning. Overdragelse fra en
fondshandler er altid afgiftsfri.
Efter de gældende regler skal der - som nævnt i de almindelige
bemærkniger - betales 2*1/2 afgift, hvis en vekselerer eller et
pengeinstitut handler i kommission. Efter forslagets § 3,
sammenholdt med § 4, stk. 1, nr. 1, skal der betales fuld afgift
een gang, nemlig ved overdragelsen til fondshandleren.
Det er i modsætning til de gældende regler ikke en forudsætning for
afgiftsfritagelse ved fondshandlerens videresalg, at køb og salg
sker samme dag og til samme kurs.
Hvis en fondshandler, for at opfylde en i eget navn indgået handel,
efter aftale anvender papirer fra en klients beholdning, skal der
betales afgift for overdragelsen fra klientens beholdning. Er
klienten også fondshandler, er overdragelsen fra klientens
beholdning dog afgiftsfri efter § 4, stk. 1, nr. 1.
Som en speciel konsekvens af § 4, stk. 1, nr. 1, vil fondshandleres
salg til udlandet af danske eller udenlandske aktier være fritaget
for afgift.
Begrebet fondshandler er fastlagt i forslagets § 4, stk. 3. Kredsen
er - udover Nationalbanken - identisk med den gruppe af
professionelle, der er beskrevet i § 4, stk. 1, i lov nr. 316 af
4. juni 1986 om Københavns Fondsbørs. Det vil sige
børsmæglerselskaber, pengeinstitutter og kreditinstitutter med
særlig tilladelse.
Forslagets § 4, stk. 1, nr. 2, svarer til den gældende § 4, litra b.
Afgiftsfritagelsen omfatter den første overdragelse af en
nyudstedt aktie m.v. til første erhverver.
Forslagets § 4, stk. 1, nr. 3, er en omredigering af en gældende § 4,
litra c. Den gældende § 4, litra c, er indsat for at fritage
ombytning af makulerede aktier m.v. for afgift. Reglen får ingen
betydning for aktier og investeringsforeningsbeviser, der er
registreret i Værdipapircentralen. Overgangen til papirløs
registrering i Værdipapircentralen er afgiftsfri.
Det udelukker ikke anvendelse af forslagets § 4, stk. 1, nr. 3, at
der for ombytningen betales et mindre vedtægtsbestemt
administrationsvederlag til selskabet.
Det er dog en betingelse, at de nye aktier ganske svarer til de
ombyttede, både med hensyn til art og værdi.
Forslagets § 4, stk. 1, nr. 4, er en omredigering af den gældende §
4, litra e. Denne bestemmelse blev indsat i
børsstempelafgiftsloven ved lov nr. 150 af 11. april 1984.
Bestemmelsen blev overført fra en tekstanmærkning på finansloven
(Tekstanmærkning nr. 54 ad § 1 i § 42 på finansloven for 1983).
Tekstanmærkningen bemyndigede ministeren for skatter og afgifter
til at lade afgiftsfritagelsen i stempellovens § 53, stk. 5,
omfatte børsstempelafgiften.
Stempellovens § 53, stk. 5 hjemler stempelfrihed for visse
dokumenter, der oprettes i anledning af sammenslutning mellem
selskaber. De selskaber, der omfattes af bestemmelsen er
aktieselskaber, herunder kommanditaktieselskaber, og andre
selskaber eller foreninger, hvor ingen af deltagerne eller
medlemmerne hæfter for selskabets eller foreningens forpligtelser.
Omfattet er tillige selskaber eller foreninger med vekslende
medlemstal eller vekslende kapital, selv om medlemmerne hæfter
personligt.
Ifølge den gældende § 4, litra e, er det kun ved fusion af
aktieselskaber eller anpartsselskaber, at overdragelse af aktier
m.v. fra det ophørende til det fortsættende eller nye selskab er
fritaget for afgift.
Ved denne formulering fik bestemmelsen et snævrere anvendelsesområde
end tekstanmærkningen, som den afløste.
Forslagets § 4, stk. 1, nr. 4, er ved henvisningen til stempellovens
§ 53, stk. 5, helt i overensstemmelse med den pågældende
tekstanmærkning.
Det er i § 4, stk. 1, nr. 5, foreslået at afgiftsfritage de aftaler
om køb eller bytte af børsnoterede aktier m.v., som et
børsmæglerselskab indgår med en udenlandsk værdipapirformidler det
være sig vekselerer eller pengeinstitut. De handlede værdipapirer
skal være optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et
tilsvarende udenlandsk marked.
Bestemmelsen foreslås indsat for at modvirke, at handel med danske
aktier kommer til at foregå uden for Danmark - og dermed udenom
Københavns Fondsbørs. § 4, stk. 1, nr. 5, åbner sammen med § 4,
stk.1, nr. 1, mulighed for at danske børsmæglerselskaber
afgiftsfrit kan købe og sælge aktier i udlandet. Der bliver derved
ikke afgift på denne form for eksport af tjenesteydelser.
Der er ikke i forslaget stillet krav om, at aftalerne skal indgås
over Københavns Fondsbørs' handelssystem.
Efterhånden som fondsbørsbestyrelsen med industriministerens
godkendelse, jf. § 15, stk. 2, i lov om Københavns Fondsbørs,
indgår aftaler om deltagelse i udenlandske- eller internationale
børshandelssystemer, vil forslagets § 4, stk. 1, nr. 5,
sandsynligvis kanalisere udlandshandelen ind over Københavns
Fondsbørs. § 4, stk. 1, nr. 5, er på denne måde i overensstemmelse
med fondsbørsreformens intention om, at en så stor en del som
muligt af handelen med værdipapirer skal foregå over Københavns
Fondsbørs.
§ 4, stk. 2, er omtalt i de almindelige bemærkninger pkt. 13.
TIL § 5
Forslagets § 5 indeholder regler om, hvem der skal indbetale
afgiften.
Den foreslåede § 5 er en videreførelse af principperne i den gældende
§ 8 sammenholdt med § 6. Der henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 20, hvor der nærmere er gjort rede for,
hvorledes der skal indberettes, når der sker overdragelse af
aktier m.v.
I handler, hvor en part er fondshandler, påhviler det altid
fondshandleren at indberette handlerne og indbetale afgiften.
Medvirker der mellemhandler, skal denne indbetale afgiften, uanset om
mellemhandleren er fondshandler. Indbetaler mellemhandleren ikke
afgiften, hæfter tillige overdrager og erhverver for afgiftens
betaling.
Parterne er frit stillet med hensyn til den indbyrdes fordeling af
afgiften.
TIL § 6
Det hidtidige system med oprettelse af skriftlige børsnotaer, som
påklæbes børsstempelmærker, foreslås erstattet med udelukkende
kontant afregning.
Der gives allerede i vidt omfang tilladelse for vekselerere og
pengeinstitutter til at foretage kontant afregning af afgiften en
gang om måneden.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at lette afgiftsbetalingen
for de afgiftspligtige. Samtidig åbner forslaget mulighed for en
hurtigere og mere sikker kontrol med afgiftens betaling.
Fondshandlere skal efter § 6, stk. 1, beregne og indbetale afgift for
de i løbet af en måned foretagne overdragelser. Da fondshandleres
ovedragelser foreslås afgiftsfritaget, er det overdragelser til
fondshandeleren, som skal afgiftsberigtiges efter § 6, stk. 1, jf.
§ 5. Den opgørelse, der skal indsendes til
statsskattedirektoratet, skal omfatte samtlige handler i den
pågældende måned. Opgørelsen skal altså også indeholde oplysning
om ikke-afgiftspligtige overdragelser.
Forslaget om en 4 ugers frist (§ 6, stk. 2) til afregning af
afgiften, når der ikke er en fondshandler inddraget i handelen, er
begrundet i, at det vil være en lettelse for f.eks. advokater og
revisorer at kunne samle klienters handel med aktier m.v. for
nogle uger ad gangen.
TIL §§ 7-8
Statsskattedirektoratet kan efter forslagets § 7, stk. 1, pålægge
parterne at give oplysninger ud over dem, der er indeholdt i de
indsendte opgørelser og anmeldelser.
Forslagets § 8 svarer i realiteten til børsstempelafgiftslovens § 13.
Efter forslagets § 8 fastsætter statsskattedirektoratet afgiften,
hvis der ikke er indsendt behørig meddelelse om en stedfunden
handel. Statsskattedirektoratet kan ændre en parts beregning, hvis
denne er ukorrekt.
TIL §§ 9-11
De i kapitel 3 (§§ 9-11) foreslåede straffebestemmelser er udformet
efter samme principper som i andre nyere skatte- og afgiftslove.
Der er taget udgangspunkt i de anbefalinger, der findes side
220-221 i betænkning om straffebestemmelser i skatte-, afgifts- og
tilskudslovgivningen, betænkning nr. 932, 1981.
TIL § 12
Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 20.
TIL § 13
Loven skal efter forslagets § 13, stk. 1, træde i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og have virkning fra tidspunktet for
påbegyndelsen af første fase af fondsbørsens pilotprojekt, den 1.
juni 1987.
Det er af væsentlig betydning for fondsbørsreformens succes, at de
foreslåede regler om afgiftsfritagelse for fondshandleres salg af
aktier m.v. kan træde i kraft så tidligt som muligt.
De erfaringer, der høstes under pilotprojektet påvirkes derved ikke
senere af ændrede afgiftsregler. Der er derimod ikke behov for at
lade de nye regler finde anvendelse før pilotprojektets start.
Forslagets § 13, stk. 3, medfører, at fondsbørsvekselerere kan handle
under samme afgiftsregler som de øvrige professionelle
markedsdeltagere, indtil § 16, stk. 1, i den hidtidige lov om
Københavns Fondsbørs ophæves. Når denne bestemmelse ophæves,
bortfalder begrebet fondsbørsvekselerer.
Efter § 49, stk. 2, i lov om Københavns Fondsbørs, jf. lov nr. 316 af
4. juni 1986, fastsætter industriministeren tidspunktet for
ophævelse af bl.a. bestemmelserne i § 16, stk. 1, i lov om
Københavns Fondsbørs.
TIL § 14
Efter de hidtidige regler er fondshandleres salg af aktier m.v. over
egenbeholdningen afgiftspligtig med 1 pct. De foreslåede regler
medfører, at fondshandleres salg af aktier m.v. altid er fritaget
for afgift. Der hviler således en latent afgiftsbyrde på
fondshandlernes beholdning af aktier m.v. på det tidspunkt, hvor
de nye regler får virkning. Der henvises til pkt. 14 og 23 i de
almindelige bemærkninger.
Formålet med § 14 er at neutralisere overgangen fra det ene sæt
afgiftsregler til det andet.
Det foreslås, at fondshandlerne skal betale en afgift svarende til 1
pct. af kursværdien pr. 31. maj 1987 af beholdningen af aktier
m.v.
Værdipapirer i pengeinstitutternes puljeordninger holdes uden for
afgiftspligten efter § 14. Efter forslagets § 4, stk. 2, er der
nemlig almindelig afgiftspligt ved overdragelse af disse
værdipapirer.
Afgiftsbetalingen efter § 14 knyttes ikke til
overdragelsestidspunktet. For at give de afgiftspligtige en
rimelig frist, foreslås det, at afgiften skal være betalt senest
den 30. november 1987.
TIL § 15
Efter forslaget gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Det
betyder, at Færøerne og Grønland i relation til loven betragtes
som udland.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
Lov om en særlig stempelafgift ved overdragelse af offentlige
værdipapirer. Lov nr. 313 af 20. december 1915 som ændret ved lov
nr. 135 af 30 marts 1946, ved lov nr. 150 af 11. april 1984 og ved
lov nr. 165 af 21. marts 1986.
I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER ANGÅENDE STEMPELPLIGTEN
§ 1. Ved overdragelse af aktier og lignende offentlige værdipapirer
gennem køb og bytte skal der betales stempelafgift efter
nedenstående regel.
Afgiften betales også ved overdragelse af tegningsret til sådanne
papirer og af interimsbeviser for disse.
§ 2. Når værdipapirer af den i § 1 nævnte art overdrages ved køb og
bytte, skal der udfærdiges særlig skriftlig opgørelse mellem
parterne, undtagen i de i § 4 b) og c) nævnte tilfælde.
Når overdragelsen sker gennem mellemmand, der handler i eget navn,
men for en andens regning (kommissionær), skal der såvel mellem
kommissionæren og den, for hvis regning han handler, som mellem
kommissionæren og trediemand udfærdiges skriftlig opgørelse som
ved selvstændig overdragelse.
§ 3. 1) Opgørelsen skal forsynes med stempel i forhold til de
overdragne papirers samlede værdi med 2 kr. for hver 200 kr. eller
del deraf.
Hvis den ene af parterne er vekselerer, og hvis overdragelsen for
hans vedkommende ikke sker for egen regning, men i kommission,
nedsættes afgiften til det halve.
Hvad der i denne lov er fastsat for det tilfælde, at en part er
vekselerer, gælder også banker, vekselmæglere eller andre, der
driver sådan omsætning med offentlige værdipapirer, at de er
pligtige til at føre bøger efter lov nr. 98 af 10. maj 1912.
2) Hvis overenskomst om køb eller bytte af offentlige værdipapirer
afsluttes i udlandet, og den ene af parterne er bosat i udlandet,
svares stempelafgiften med halvdelen af det beløb, hvormed
opgørelsen efter den under 1) givne regel ellers skulle stemples.
3) Ved køb beregnes stemplet efter den betingede købesum, ved bytte
efter samtlige overdragne papirers værdi på det pågældende
tidspunkt.
§ 4. Stempelafgift svares ikke i følgende tilfælde:
a) Når begge parterne er vekselerere, og overdragelsen for begges
vedkommende sker i kommission,
b) ved den første overdragelse fra udstederen til første erhverver,
c) når hos den oprindelige udsteder eller dennes stedfortræder
værdipapirer ombyttes med nye af tilsvarende art og værdi uden
vederlag ud over i vedtægt eller på anden måde for sådan ombytning
fastsat kendelse,
d) ved arbitrageforretninger, for så vidt angår salg til udlandet af
aktier i danske selskaber,
e) når der ved fusion af aktieselskaber eller anpartsselskaber
overdrages aktier og lignende værdipapirer fra det ophørende til
det fortsættende eller nye selskab.
II
OM OPGØRELSEN
§ 5. Opgørelsen skal udfærdiges senest første søgnedag efter, at
købet eller byttet er afsluttet. Under ganske særlige forhold kan
opgørelsens udfærdigelse dog udsættes indtil fjerdedagen efter
handelens afslutning.
Den skal indeholde oplysning om parternes navn og bopæl, tid og sted
for overdragelsen, dennes genstand og ved køb størrelsen af den
betingelse købesum, ved bytte værdien af de overdragne papirer.
Hvis overdragelsen er sket ved kommissionær, skal opgørelsen forsynes
med påtegning: »I kommission«; hvis den er sket som led i en
arbitrageforretning, skal den forsynes med påtegning:
»Arbitrage«; hvis den er sket ved mellemmand, der ikke selv er
part, skal opgørelsen foruden parternes navne tillige indeholde
oplysning om mellemmandens navn.
§ 6. 1) Ved køb skal opgørelsen udfærdiges af sælgeren.
Hvis den ene part er vekselerer, den anden ikke, skal opgørelsen dog
udfærdiges af vekselereren.
Hvis begge parter er vekselerere, og købet sker i kommission, skal
også køberen udfærdige opgørelse, som dog ikke skal stemples.
Hvis købet sker gennem mellemmand, skal denne udfærdige opgørelsen.
2) Ved bytte skal hver af parterne udfærdige opgørelse med angivelse
af værdien af de værdipapirer, den pågældende overdrager.
Hvis ombytningen sker ved vekselerer som kommissionær, påhviler det
alene vekselereren at udfærdige opgørelse; denne skal da angive
værdien af de papirer, der overdrages ham.
Hvis ombytningen sker gennem mellemmand, skal denne udfærdige
særskilt opgørelse for hver af parterne med angivelse af værdien
af de papirer, der overdrages af vedkommende part.
3) Hvis den ene af parterne er i udlandet, udfærdiges opgørelsen af
den herværende part.
4) Hver opgørelse udfærdiges i to enslydende eksemplarer, af hvilke
det ene bliver hos udstederen, medens det andet senest trediedagen
efter udfærdigelsen afsendes til den anden part.
Hvis overdragelsen er sket gennem mellemmand skal denne inden nævnte
tidsfrist afsende begge eksemplarer af opgørelsen, eet til hver
part.
§ 7. Vekselereren skal ved udfærdigelse af opgørelsen benytte sådanne
blankethæfter, som af finansministeren foreskrives. Det eksemplar
af opgørelsen, som udfærdigeren selv beholder, skal forblive i det
pågældende blankethæfte, og når opgørelsen udfærdiges af begge
parter, skal også det eksemplar, der modtages, opbevares.
Når vekselerer som mellemmand afsender begge eksemplarer af
opgørelsen, skal han forsyne den til blanketten hørende talon med
angivelse af det anvendte stempel.
Blankethæfterne skal opbevares i 2 år.
III
STEMPLING OG AFGIFTENS BERIGTIGELSE
§ 8. Den, som efter de foregående bestemmelser er pligtig til at
udfærdige opgørelse, skal inden 3 dage efter udfærdigelsen forsyne
den med det foreskrevne stempel.
Enhver af parterne er derhos ansvarlig for stempelafgiftens betaling.
§ 9. Stemplingen sker ved, at opgørelsen forsynes med stempelmærker.
Finansministeren fastsætter, til hvilke takster der skal udfærdiges
stempelmærker, og træffer nærmere bestemmelse om mærkernes form
udstyrelse og forhandling samt om fremgangsmåden ved stemplingen.
Finansministeren bemyndiges til at godtgøre makulerede, men ubrugte
stempelmærker med fradrag af 4 pct. af deres beløb, dog mindst 10
øre.
§ 10. Hvis den, til hvem der skal afsendes opgørelse, ikke modtager
sådan, skal han inden 14 dage efter, at købets eller byttets
afslutning er kommet til hans kundskab, affordre den anden part
behørigt stemplet opgørelse.
Hvis opgørelsen ikke derefter modtages inden 14 dage, eller hvis den
fremkommer uden at være behørigt stemplet, skal vedkommende part
inden andre 14 dage anmelde sagen for tilsynsmyndigheden, jf. §
12.
IV
TILSYNSBESTEMMELSER
§ 11. Banker, vekselmæglere, vekselerere og andre, som driver sådan
omsætning med offentlige værdipapirer, at de er pligtige til at
føre bøger efter lov nr. 98 af 10. maj 1912, skal inden
virksomheden påbegyndes, indgive særlig anmeldelse desangående til
finansministeren.
Selskaber og personer, der alt driver sådan virksomhed ved denne lovs
ikrafttræden, skal indgive anmeldelse inden 4 uger derefter.
Virksomheder med filialer indgiver særlig anmeldelse for
hovedafdelingen og for hver af filialerne.
§ 12. Tilsynet med denne lovs overholdelse føres af finansministeren
gennem skattedepartementet.
§ 13. Enhver, der efter bestemmelsen i § 7 er pligtig at benytte
blankethæfter, skal efter skattedepartementets bestemmelse:
enten senest inden 4 uger efter, at begæring derom er fremsat,
indsende de hæfter, der vedrører de inden begæringens fremsættelse
afsluttede forretninger, til tilsynsmyndigheden til undersøgelse,
eller med samme tidsfrist udlevere hæfterne til undersøgelse i
forretningens lokaler og endvidere give adgang til fornøden
undersøgelse i virksomhedens lokaler af forretningens bøger og
regnskaber vedrørende omsætningen med aktier og lignende
offentlige værdipapirer.
Opfyldelsen af denne pligt kan i fornødent fald fremtvinges ved
dagbøder, der pålægges af finansministeren.
Gennemsynet af de indsendte blankethæfter skal foretages hurtigst
muligt, og hæfterne skal efter endt undersøgelse straks
tilbageleveres indsenderen. Kun de hæfter, med hensyn til hvilke
der er forefundet nogen stempelovertrædelse kan tilbageholdes ud
over 4 uger efter indsendelsen.
§ 14. Tilsynsmyndigheden fastsætter stempelafgiften for opgørelser,
der ikke findes behørigt stemplede, og ikender bøde for begåede
stempelovertrædelser. Den er til brug ved stempelberegningen
berettiget til at afæske parterne enhver oplysning, som er
fornøden for beregningen.
§ 15. Hvis nogen anser sig for forurettet ved den af
tilsynsmyndigheden trufne afgørelse, kan han inden 4 uger, efter
at han har fået underretning om denne, forlange, at spørgsmålet
om, hvorvidt stempelforpligtelse eller overtrædelse af denne lovs
bestemmelser foreligger, eller om bøde rettelig er ikendt, afgøres
ved rettergang under en mod ham efter administrationens
foranstaltning anlagt sag.
§ 16. Tilsynsmyndigheden er under ansvar efter straffelovens § 139
pligtig til overfor alle andre end de med tilsynet betroede at
hemmeligholde, hvad den gennem tilsynsvirksomheden er blevet
vidende om.
§ 17. Antallet af embedsmænd under skattedepartementet forøges med en
kontorchef og en fuldmægtig, hvorhos finansministeren bemyndiges
til at afholde den med gennemførelsen af denne lov i øvrigt
forbundne udgift.
V
ORDENS- OG STRAFFEBESTEMMELSER
§ 18. Den, som uretmæssigt undlader at udfærdige opgørelse eller at
forsyne en opgørelse med behørigt stempel, såvel som den, der
undlader at indsende en ikke behørigt stemplet opgørelse til
tilsynsmyndigheden, hvor pligten dertil påhviler ham, anses med
bøde fra 5 til 25 gange det manglende stempelbeløb, dog mindst med
10 kr.
Hvis opgørelsen ikke skulle have været stemplet, er bøden 10 kr.
§ 19. Den, som ved angivelse i opgørelsen eller i øvrigt til brug ved
stempelafgiftens beregning meddeler vitterlig urigtig oplysning
angående de forhold, hvorpå stempelafgiftens beregning beror,
eller som for at unddrage sig eller andre fra et pådraget
stempelansvar fragår besiddelsen af en stempelpligtig opgørelse,
anses med bøde fra 100 til 1.000 kr.
§ 20. Hvis nogen i øvrigt gør sig skyldig i overtrædelse af de i
denne lovs §§ 5, 6, 7, 10 eller 11 givne bestemmelser, straffes
han med bøde fra 10 til 100 kr.
§ 21. De i §§ 18 og 20 foreskrevne bøder ikendes af
tilsynsmyndigheden.
Sager angående forseelser efter § 19 skal, for så vidt de ikke med
finansministerens samtykke afgøres i mindelighed, behandles efter
de for offentlige straffesager givne regler.
§ 22. Med hensyn til stempelafgiftens inddrivelse og bødernes
afsoning forholdes der i overensstemmelse med reglerne i lov om
stempelafgift af 13. maj 1911 § 44.
Bøderne tilfalder statskassen, men kan, når omstændighederne taler
derfor, eftergives eller nedsættes af finansministeren.
VI
SÆRLIGE BESTEMMELSER
§ 23. Den i oktroj for Nationalbanken af 4. juli 1818 § 50, jf. lov
nr. 157 af 12. juli 1907, hjemlede fritagelse for stempelafgift
kommer ikke til anvendelse med hensyn til opgørelser efter denne
lov.
Denne bestemmelse får dog først gyldighed overfor Nationalbanken, når
den i henhold til § 16 i lov nr. 157 af 12. juli 1907 er blevet
tiltrådt af bankens aktionærforsamling.
§ 24. De personer og institutioner, hvem anmeldelsespligt påhviler i
henhold til denne lovs § 11, skal - dog kun indenfor en sådan
begrænsning, som fastsættes af finansministeren - til brug ved
skatteansættelser for skatteårene 1916-17 og 1917-18 meddele
skattemyndighederne de oplysninger vedrørende køb og salg af
værdipapirer, der kan tjene til vejledning ved ansættelse af
indkomst- og formueskat til staten.
Finansministeren kan, om fornødent, fremtvinge oplysningernes
meddelelse ved fastsættelse af en dagbøde.
§ 25. De i § 86 i lov om stempelafgift af 13. maj 1911 nævnte aktier
og andelsbeviser skal fremtidig stemples med 1 pct. af deres
pålydende beløb.
Det samme gælder de i ovennævnte lov omhandlede interimsbeviser, når
de ikke inden den fastsatte frist afløses af behørigt stemplede
aktiebreve eller andelsbeviser.
De nævnte dokumenter kan fremtidig i alle tilfælde udstedes til
ihændehaveren og transporteres uden stempel.
§ 26. Denne lov, som ikke gælder for Færøerne, træder i kraft den 1.
januar 1916.