1986 LSF 151 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (FORLÆNGET DAGPENGERET)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00151@1988-05-21/da
Indhold
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 425
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, som ændret ved
lov nr. 832 af 9. december 1986 og § 15 i lov nr. 948 af 23.
december 1986, foretages følgende ændring:
Efter § 116 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 117. Til et medlem, der har afsluttet sidste arbejdstilbud inden
den 1. juli 1985, og som efter at have modtaget uddannelsesydelse
eller iværksætterydelse efter § 9 i lov om arbejdstilbud til
ledige ville være berettiget til at få udbetalt dagpenge efter §
51 a, stk. 2, udbetales dagpengene efter reglerne i § 51, jf. §
46, stk. 2, eller § 70 indtil den 1. januar 1988. Til et medlem,
hvis ret til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1, eller § 72, stk.
1, er ophørt den 1. januar 1988, udbetales dagpenge herefter efter
§ 51 a, stk. 2.«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og har
virkning fra den 1. juli 1985.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.
3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C
sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 615 af
12. september 1986 og ændret ved lov nr. 832 af 9. december 1986
og § 15 i lov nr. 948 af 23. december 1986.
Der er fremsat forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling
og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Harmonisering af reglerne om
beregning af nedsatte dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede
medlemmer, ændring af reglerne om udbetaling af dagpenge til
medlemmer, der modtager social pension, præcisering af
klagereglerne m.v.). Forslaget har ingen indflydelse på nærværende
forslag.
Ved lov nr. 291 og nr. 292 af 21. juni 1985 om ændring af henholdsvis
lov om arbejdstilbud til ledige og lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v., indførtes pr. 1. juli 1985 mulighed
for at give langtidsledige uddannelsesydelse eller
iværksætterydelse. Efter arbejdstilbudsloven har en langtidsledig,
der har afsluttet et arbejdstilbud, ret til en uddannelses - eller
iværksætterydelse. Uddannelsesydelsen kan fås i 11/2 år med
mulighed for forlængelse i op til 2 år. Iværksætterydelse kan
modtages i højst 31/2 år.
Langtidsledige, der har afsluttet et arbejdstilbud efter den 1. juli
1985, vil have ret til fulde dagpenge beregnet efter de
almindelige regler i 21/2 år efter afslutningen af
arbejdstilbudet. Hvis de holder op med at modtage
uddannelsesydelse eller iværksætterydelse inden den 1. januar
1988, vil de derfor være berettiget til den hidtidige
dagpengesats, og først efter denne dato vil nogle af denne gruppe
ledige skulle have deres dagpenge beregnet efter reglerne i
arbejdsløshedsforsikringslovens § 51 a om forlængede dagpenge.
Langtidsledige, der har afsluttet sidste arbejdstilbud inden den 1.
juli 1985 - de såkaldte overgangspersoner - har som et led i en
overgangsordning mulighed for at vælge imellem en
uddannelsesydelse, en iværksætterydelse eller et nyt
arbejdstilbud.
En overgangsperson, der vælger nyt arbejdstilbud, vil efter
afslutning af arbejdstilbudet have en ny 21/2 års periode med ret
til fulde dagpenge. I henhold til § 3, stk. 2, i
arbejdstilbudslovens overgangsbestemmelser er det fastsat, at hvis
en overgangsperson vælger en uddannelses- eller iværksætterydelse,
kan disse ydelser modtages efter de almindelige regler, det vil
sige med et maksimum på 2 år for uddannelsesydelse og 31/2 år for
iværksætterydelse. Dette gælder, uanset at den periode
overskrides, hvor de ledige kunne have fået dagpenge efter
arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72.
Efter afbrydelse af en periode med uddannelsesydelse eller
iværksætterydelse vil overgangspersonerne være berettiget til den
hidtidige dagpengesats efter lovens § 51, jf. § 46, stk. 2, eller
§ 70, så længe, de opfylder lovens arbejdskrav (26-ugers reglen),
og derefter forlængede dagpenge efter lovens § 51 a.
Der er imidlertid i de administrativt fastsatte bestemmelser givet
mulighed for, at overgangspersoner ved fornyet ansøgning om
uddannelses- og iværksætterydelse ikke skal opfylde arbejdskravet.
De pågældende personer har således mulighed for at påbegynde en ny
uddannelse med uddannelsesydelse, inden for den resterende periode
vedkommende er berettiget til uddannelsesydelse, og i den periode
modtage uddannelsesydelse svarende til det oprindelige
dagpengebeløb/ niveau for uddannelsesydelsen. Uddannelsesydelsen
kan også fås i perioder mellem to uddannelser, hvis der er højst
en måned imellem dem.
En opgørelse i sommer viste, at under 200 personer modtog forlængede
dagpenge, og hovedparten var personer, der ikke i et arbejdstilbud
havde optjent timer nok til at opfylde
arbejdsløshedsforsikringslovens arbejdskrav. Denne persongruppe
ville efter de tidligere regler ikke have været berettiget til
dagpenge, og de er derfor med reglerne om forlængede dagpenge
blevet væsentligt bedre stillet.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der er nogle få
overgangspersoner, som ved afbrydelse eller ophør af uddannelse
eller egen virksomhed, ikke længere opfylder
arbejdsløshedsforsikringslovens arbejdskrav, og det kan ikke
afvises, at der i løbet af 1987 vil komme nogle i denne gruppe,
selv om der vil være tale om et meget begrænset antal.
På baggrund af forhandlingerne om ændringerne af arbejdstilbudsloven
i foråret 1985 finder regeringen det rimeligt at sikre, at disse
overgangspersoner ikke skal kunne komme på nedsatte dagpenge,
førend der er taget stilling til en revision af loven. Regeringen
foreslår derfor, at reglerne om forlængede dagpenge tidligst kan
få virkning for de nævnte overgangspersoner den 1. januar 1988.
Forslaget indebærer, at disse personer, uanset at de ikke opfylder
lovens arbejdskrav, vil kunne få udbetalt hidtidige dagpengesats
med tilbagevirkende kraft og frem til den 1. januar 1988.
Forslaget skønnes kun at have ubetydelige økonomiske konsekvenser.
I arbejdstilbudsloven og arbejdsløshedsforsikringsloven er fastsat,
at der i folketingsåret 1986-87 skal fremsættes forslag til
revision. Med henblik på at etablere et fyldigt grundlag for
revisionsovervejelserne er der iværksat et undersøgelsesprogram om
ordningerne. Disse undersøgelser forventes at være færdige i løbet
af februar 1987, og der vil derefter blive udarbejdet forslag til
revision af reglerne.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, som ændret ved
lov nr. 832 af 9. december 1986 og § 15 i lov nr. 948 af 23.
december 1986, foretages følgende ændring:
Efter § 116 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 117. Til et medlem, der har afsluttet sidste arbejdstilbud inden
den 1. juli 1985, og som efter at have modtaget uddannelsesydelse
eller iværksætterydelse efter § 9 i lov om arbejdstilbud til
ledige ville være berettiget til at få udbetalt dagpenge efter §
51 a, stk. 2, udbetales dagpengene efter reglerne i § 51, jf. §
46, stk. 2, eller § 70 indtil den 1. januar 1988. Til et medlem,
hvis ret til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1, eller § 72, stk.
1, er ophørt den 1. januar 1988, udbetales dagpenge herefter efter
§ 51 a, stk. 2.«
--/
§ 51 a. Når retten til dagpenge efter § 51, jf. § 46, stk. 2, eller § 70 ophører i henhold til § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, udbetales dagpenge efter stk. 2, såfremt medlemmets ret til dagpenge umiddelbart før ophøret helt eller delvis var en følge af et arbejde efter lov om arbejdstilbud til ledige. Det er dog en betingelse, at medlemmet er fyldt 25 år, jf. kapitel 3 i den nævnte lov.
Stk. 2. Dagpengene udgør i en ledighedsperiode på 12 måneder 70 pct. af det højeste dagpengebeløb efter § 47, stk. 1, og derefter 55 pct. heraf. For deltidsforsikrede medlemmer udgør beløbet 2/3 af de ovennævnte beløb.
Stk. 3. Dagpenge efter stk. 2 må ikke udbetales til et medlem, som uden fyldestgørende grund er ophørt med et arbejde efter lov om arbejdstilbud til ledige.
/--