1986 LSF 152 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (REGIONALISERING AF LEDELSESSTRUKTUREN INDEN FOR ARBEJDSFORMIDLINGEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00152@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, som ændret ved
lov nr. 832 af 9. december 1986 og § 15 i lov nr. 948 af 23.
december 1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter »ledes«: »på landsplan«.
2. § 5, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Arbejdsformidlingen ledes på regionalt plan af regionschefer, der
samtidig er arbejdsformidlingschefer ved de i stk. 2 nævnte
arbejdsformidlingskontorer. Ledelsen sker under medvirken af
arbejdsmarkedsnævnene, jf. §§ 8 og 11, stk. 1.
Stk. 2. I hver amtskommune, bortset fra Københavns amtskommune,
oprettes et arbejdsformidlingskontor. For Københavns Amtskommune
og Københavns og Frederiksberg Kommuner (Københavnsområdet)
oprettes et fælles arbejdsformidlingskontor.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 5, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
4. I § 6 ophæves stk. 1, og i stk. 2, der bliver stk. 1, affattes 1.
pkt. således:
»Arbejdsformidlingskontorerne ledes af arbejdsformidlingschefer, der
ansættes af arbejdsministeren efter indstilling fra
arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med
vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt Landsarbejdsnævnet.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.
5. § 7, stk. 1, affattes således:
»Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren
efter indstilling fra regionschefen. Regionschefens indstilling
sker efter indstilling fra chefen for det
arbejdsformidlingskontor, hvor medarbejderne skal gøre tjeneste. I
Københavnområdet sker regionschefens indstilling efter indstilling
fra lederen af distriktskontoret. Arbejdsdirektøren kan bemyndige
regionscheferne til at foretage de nævnte ansættelser.«
6. § 8, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for
arbejdsformidlingskontorernes arbejde skal forhandles med nævnet.«
7. § 9, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Regionschefen er tilforordnet nævnet og har ansvaret for
varetagelsen af nævnets sekretariatsforretninger.«
8. I § 9, stk. 5, ændres »§ 5, stk. 2,» til: »§ 5, stk. 3,».
9. I § 11, stk. 1, 2. pkt., ændres »arbejdsmarkedsnævnssekretærens«
til: »regionschefens«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 426
§ 1
I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, som ændret ved
lov nr. 832 af 9. december 1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes efter »ledes«: »på landsplan«.
2. § 5, STK. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Arbejdsformidlingen ledes på regionalt plan af regionschefer, der
samtidig er arbejdsformidlingschefer ved de i stk. 2 nævnte
arbejdsformidlingskontorer. Ledelsen sker under medvirken af
arbejdsmarkedsnævnene, jfr. §§ 8 og 11, stk. 1.
Stk. 2. I hver amtskommune, bortset fra Københavns amtskommune,
oprettes et arbejdsformidlingskontor. For Københavns amtskommune
og Københavns og Frederiksberg kommuner (Københavnsområdet)
oprettes et fælles arbejdsformidlingskontor.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 5, STK. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
4. I § 6 ophæves STK. 1, og i STK. 2, der bliver stk. 1, affattes 1.
PKT. således:
»Arbejdsformidlingskontorerne ledes af arbejdsformidlingschefer, der
ansættes af arbejdsministeren efter indstilling fra
arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med
vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt landsarbejdsnævnet.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.
5. § 7, STK. 1, affattes således:
»Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren
efter indstilling fra regionschefen. Arbejdsdirektøren kan
bemyndige regionscheferne til at foretage de nævnte ansættelser.«
6. § 8, STK. 2, 2. PKT., affattes således:
»Afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for
arbejdsformidlingskontorernes arbejde skal forhandles med nævnet.«
7. § 9, STK. 1, 2. PKT., affattes således:
»Regionschefen er tilforordnet nævnet og har ansvaret for
varetagelsen af nævnets sekretariatsforretninger.«
8. I § 9, STK. 5, ændres »§ 5, stk. 2«, til: »§ 5, stk. 3,».
9. I § 11, STK. 1, 2. PKT., ændres »arbejdsmarkedsnævnssekretærens«
til: »regionschefens«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.
3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369; tillæg B sp. 673; tillæg C
sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 615 af
12. september 1986.
Der er vedtaget forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Bidragsforhøjelse m.v.). Lovforslaget har ingen konsekvenser for
nærværende lovforslag.
Som led i en udbygning af regionaliseringen af ledelsesstrukturen
inden for arbejdsformidlingen foreslås de nuværende
arbejdsformidlingschefstillinger ved de 14 regionskontorer
omdannet til regionschefstillinger.
Forslaget skal ses som en styrkelse af arbejdsformidlingssystemet,
som har den ledende, planlæggende og koordinerende rolle i den
regionale arbejdsmarkedspolitik. Betydningen af en stærkere
regionalisering af arbejdsmarkedspolitikken er yderligere blevet
aktualiseret som følge af de mange nye opgaver, som regeringens
offensive arbejdsmarkedspolitik pålægger arbejdsformidlingens
regionale ledelse. Der henvises herom til den af regeringen i
folketinget den 20. november 1986 afgivne redegørelse nr. R 9 om
en offensiv arbejdsmarkedspolitik. Med forankringen af
arbejdsmarkedspolitikken på det regionale plan hos
arbejdsformidlingssystemet er det et naturligt og nødvendigt led i
regionaliseringen af arbejdsmarkedspolitikken, at der oprettes
egentlige regionschefsstillinger.
Efter forslaget får regionschefen det overordnede administrative
ansvar for hele regionens arbejdsformidlingssystem. Regionschefen
får herved det overordnede administrative ansvar for en række
opgaver i forbindelse med dels den arbejdsmarkedspolitiske indsats
(f.eks. planlægnings- samt analyse- og prognosearbejder), dels den
interne regionale administration af arbejdsformidlingen, bl.a.
omfattende budget- og regnskabsfunktioner samt personaleforhold.
Med forslaget etableres der et egentligt over/ underordnelsesforhold
mellem regionschefen og øvrige arbejdsformidlingschefer i området.
Samtidig opnås en forenkling af forbindelseslinjerne mellem
arbejdsdirektoratet og regionerne. Det vil administrativt blive
fastsat, at souschefen ved regionskontoret er stedfortræder for
regionschefen i spørgsmål om regionens overordnede administration.
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE
konsekvenser
Forslaget indebærer en forenkling og decentralisering af
administrationen af arbejdsformidlingssystemet.
Med den foreslåede oprettelse af regionschefstillinger lægges det
overordnede administrative ansvar for hele regionens
arbejdsformidlingssystem hos regionschefen. Ledelsen af
arbejdsformidlingen på regionalt plan foregår fortsat under
medvirken af arbejdsmarkedsnævnet.
Etableringen af dette over/ underordnelsesforhold mellem
regionschefen og de øvrige arbejdsformidlingschefer i regionen
indebærer en forenkling af forbindelseslinierne mellem
arbejdsdirektoratet og det regionale arbejdsformidlingssystem.
Oprettelsen af regionschefstillingerne indebærer en ændring af
stillingsindholdet i forhold til de nuværende
arbejdsformidlingschefer for regionskontorerne. Når stillingerne
er godkendt, vil de blive klassificeret.
Der kan som følge heraf blive tale om merudgifter til rådighedsløn og
førtidspension i tilfælde af, at de nye regionschefstillinger
besættes med ansøgere uden for den nuværende
arbejdsformidlingschefkreds.
Herudover vil der i forbindelse med en gennemførelse af lovforslaget
administrativt blive oprettet en sekretariatslederfunktion i
arbejdsmarkedsnævnenes sekretariater.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den nuværende lovbestemmelse ledes arbejdsformidlingen af
arbejdsdirektøren under medvirken af landsarbejdsnævnet.
Lovforslaget ændrer ikke ved dette forhold. Som følge af den
foreslåede ændring af ledelsesstrukturen, hvorefter
regionscheferne får den overordnede ledelse i regionerne, er det
imidlertid fundet hensigtsmæssigt, at det i loven præciseres, at
arbejdsdirektøren som central arbejdsmarkedsmyndighed har ledelsen
på landsplan under medvirken af landsarbejdsnævnet.
Til nr. 2
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Forslaget i stk. 1 indeholder hovedbestemmelsen om regionaliseringen,
der først og fremmest skal tjene det formål at give regionschefen
det overordnede administrative ansvar for hele regionens
arbejdsformidlingssystem. Efter forslaget, der indebærer
nedlæggelse af de nuværende arbejdsformidlingschefstillinger ved
regionskontorerne, får regionschefen til opgave ved siden af sit
hverv som overordnet leder af regionens arbejdsformidlingssystem
også at varetage den daglige ledelse af regionskontoret.
På samme måde, som det er tilfældet efter den gældende retstilstand,
skal regionschefens ledelse af arbejdsformidlingen ske under
medvirken af arbejdsmarkedsnævnet.
Forslaget i stk. 2 svarer med redaktionelle ændringer, der er en
konsekvens af forslaget til stk. 1, til gældende lovs § 5, stk. 1.
Til nr. 3
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 4
Forslaget svarer med redaktionelle ændringer, der er en konsekvens af
forslaget til § 5, stk. 1, til gældende lovs § 6, stk. 1,
sammenholdt med § 6, stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 5
Som et led i decentraliseringen foreslås, at arbejdsdirektøren, som
idag har ansættelseskompetencen for så vidt angår
tjenestemandsansatte (ekskl. chefer), overordnet kontorpersonale,
akademiske medarbejdere, AF-konsulenter og erhvervsvejledere, kan
uddelegere denne kompetence til vedkommende regionschef.
Herudover er ændringen redaktionel.
Til nr. 6
Forslaget svarer med redaktionelle ændringer til gældende lovs § 8,
stk. 2, 2. pkt., hvorefter arbejdsformidlingscheferne forud for
afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for kontorernes
arbejde skal forhandle disse med arbejdsmarkedsnævnet.
Forslaget skal ses på baggrund af forslaget til § 5, stk. 1,
hvorefter regionscheferne får tillagt det administrative ansvar
for ledelsen af arbejdsformidlingen. Dette indebærer bl.a., at
afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for en regions
arbejdsformidlingskontorer skal forhandles mellem regionschefen og
vedkommende arbejdsmarkedsnævn.
Til nr. 7
Efter den nugældende lovbestemmelse påhviler det
arbejdsformidlingschefen ved regionskontoret, ved siden af hvervet
som tilforordnet arbejdsmarkedsnævnet, tillige at virke som
nævnets sekretær.
Da de kommende sekretariatsledere i praksis vil kunne komme til at
varetage funktioner, som i dag er tillagt nævnets sekretær,
foreslås lovteksten affattet således, at chefen ved
regionskontoret (regionschefen) får ansvaret for nævnets
sekretariatsforretninger.
Til nr. 8
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 9
Ændringen, der er redaktionel, er en følge af forslaget under punkt
2.
TIL § 2
Det foreslås, at ændringerne træder i kraft den 1. oktober 1987.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 2 indsættes efter »ledes«: »på landsplan«.
--/
§ 2. Arbejdsformidlingen ledes af arbejdsdirektøren under medvirken af landsarbejdsnævnet, jfr. §§ 3 og 11, stk. 1.
/--
2. § 5, STK. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Arbejdsformidlingen ledes på regionalt plan af regionschefer, der
samtidig er arbejdsformidlingschefer ved de i stk. 2 nævnte
arbejdsformidlingskontorer. Ledelsen sker under medvirken af
arbejdsmarkedsnævnene, jfr. §§ 8 og 11, stk. 1.
Stk. 2. I hver amtskommune, bortset fra Københavns amtskommune,
oprettes et arbejdsformidlingskontor. For Københavns amtskommune
og Københavns og Frederiksberg kommuner (Københavnsområdet)
oprettes et fælles arbejdsformidlingskontor.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 5, STK. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.
--/
§ 5. Arbejdsformidlingen består af et arbejdsformidlingskontor i hver amtskommune, bortset fra Københavns amtskommune. For Københavns amtskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner (Københavnsområdet) oprettes et fælles arbejdsformidlingskontor.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra arbejdsdirektøren træffe bestemmelse om oprettelse af andre arbejdsformidlingskontorer end de i stk. 1 nævnte.
Stk. 3. Arbejdsministeren bestemmer efter indstilling fra arbejdsdirektøren, i hvilke kommuner arbejdsformidlingskontorerne skal ligge.
Stk. 4. Arbejdsdirektøren kan oprette og nedlægge afdelingskontorer under arbejdsformidlingskontorerne.
/--
4. I § 6 ophæves STK. 1, og i STK. 2, der bliver stk. 1, affattes 1.
PKT. således:
»Arbejdsformidlingskontorerne ledes af arbejdsformidlingschefer, der
ansættes af arbejdsministeren efter indstilling fra
arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med
vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt landsarbejdsnævnet.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 2.
--/
§ 6. Arbejdsformidlingskontorerne ledes af arbejdsformidlingschefer under medvirken af arbejdsmarkedsnævnene, jfr. §§ 8 og 11, stk. 1.
Stk. 2. Arbejdsformidlingscheferne ansættes af arbejdsministeren efter indstilling fra arbejdsdirektøren, hvis indstilling afgives efter forhandling med vedkommende arbejdsmarkedsnævn samt landsarbejdsnævnet. På samme grundlag træffer arbejdsministeren afgørelse om, ved hvilket kontor en arbejdsformidlingschef til enhver tid skal gøre tjeneste.
Stk. 3. Arbejdsformidlingschefen skal være uafhængig af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.
/--
5. § 7, STK. 1, affattes således:
»Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren
efter indstilling fra regionschefen. Arbejdsdirektøren kan
bemyndige regionscheferne til at foretage de nævnte ansættelser.«
--/
§ 7. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren efter indstilling fra de respektive arbejdsformidlingschefer. På samme grundlag træffer arbejdsdirektøren bestemmelse om, ved hvilke kontorer de enkelte ansatte til enhver tid skal gøre tjeneste.
/--
6. § 8, STK. 2, 2. PKT., affattes således:
»Afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for
arbejdsformidlingskontorernes arbejde skal forhandles med nævnet.«
--/
§ 8. Der nedsættes ved arbejdsministerens foranstaltning for hver amtskommune og for Københavnsområdet et arbejdsmarkedsnævn.
Stk. 2. Nævnet skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet inden for området og på grundlag heraf medvirke i kontorernes almindelige ledelse og planlægning samt virke koordinerende og initiativtagende mellem kontorerne og de lokale og regionale myndigheder, udvalg og lignende af betydning for arbejdsmarkedet. Arbejdsformidlingscheferne skal forud for afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for kontorernes arbejde forhandle disse med nævnet.
/--
7. § 9, STK. 1, 2. PKT., affattes således:
»Regionschefen er tilforordnet nævnet og har ansvaret for
varetagelsen af nævnets sekretariatsforretninger.«
8. I § 9, STK. 5, ændres »§ 5, stk. 2«, til: »§ 5, stk. 3,».
--/
§ 9. Arbejdsnævnet består af en formand og 18 andre medlemmer. Chefen for det i henhold til § 5, stk. 1, nævnte arbejdsformidlingskontor er tilforordnet nævnet og virker som dets sekretær.
Stk. 2. Som repræsentanter for områdets lønmodtagerorganisationer udpeger Landsorganisationen i Danmark 5 medlemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 medlem. Som repræsentanter for områdets arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer udpeger Dansk Arbejdsgiverforening efter forhandling med andre interesserede organisationer 6 medlemmer. Uden for Københavnsområdet udpeger amtsrådet 3 medlemmer, og kommunalbestyrelserne inden for amtet udpeger i fællesskab 3 medlemmer. I Københavnsområdet udpeger Københavns borgerrepræsentation og Københavns amtsråd hver 2 medlemmer, medens Frederiksberg kommunalbestyrelse og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt hver udpeger 1 medlem. Samtidig udpeges på tilsvarende måde suppleanter for hvert enkelt medlem.
Stk. 3. De i henhold til stk. 2 udpegede medlemmer udpeger for en 2-årig periode formanden og suppleanten for denne.
Stk. 4. Bortset fra formanden udpeges nævnets medlemmer og disses suppleanter for en 4-årig periode, begyndende 1. februar umiddelbart efter de kommunale valg. Den, der er valgbar til kommunalbestyrelsen, kan ikke modsætte sig medlemskab af nævnet for en periode, men kan herefter nægte at lade sig beskikke eller udpege i den kommende periode.
Stk. 5. Cheferne for arbejdsformidlingskontorer, der er oprettet i henhold til § 5, stk. 2, deltager i nævnets drøftelser.
/--
9. I § 11, STK. 1, 2. PKT., ændres »arbejdsmarkedsnævnssekretærens«
til: »regionschefens«.
--/
§ 11. Arbejdsmarkedsnævnet udarbejder forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsformidlingen inden for området. Dette indsendes - ledsaget af arbejdsmarkedsnævnssekretærens eventuelle bemærkninger - til landsarbejdsnævnet, der forelægger et samlet budgetforslag for arbejdsministeren, ledsaget af arbejdsdirektørens eventuelle bemærkninger. Efter ministerens godkendelse heraf meddeler landsarbejdsnævnet, efter nærmere derom af arbejdsministeren fastsatte retningslinier, godkendelse af de enkelte kontorers budgetter. Den endelige fordeling af bevillingerne på de enkelte arbejdsformidlingskontorer sker i overensstemmelse med de på den vedtagne finanslov optagne bevillinger.