Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00156@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3.

oktober 1985, foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Det samme gælder ombygning af og tilbygning til bestående

bebyggelse, jf. dog § 8 a.«

2. § 8, stk. 1, affattes således:

»I landzoner må bestående bebyggelse og ubebyggede arealer ikke uden

tilladelse efter § 9 tages i brug til andre formål end landbrug,

skovbrug eller fiskerivirksomhed, jf. dog § 8 a. Udnyttelse af

råstoffer i jorden kan finde sted uden sådan tilladelse.«

3. § 8, stk. 2, ophæves.

4. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en

landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter § 9 tages i brug til

håndværks- og industrivirksomhed samt lager- og kontorformål m.v.

på betingelse af:

1) at virksomheden etableres i bestående bygninger, der ikke ombygges

i væsentligt omfang,

2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år, og

3) at der ikke beskæftiges mere end 5 personer i virksomheden.

Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan

der etableres et mindre, ikke skæmmende oplag efter

kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i

stk. 1, må kun ske efter forudgående anmeldelse til

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om

betingelserne efter stk. 1 og 2 er opfyldt. Såfremt

kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den

dag, anmeldelsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug uden

tilladelse efter § 9.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«

5. I § 22, stk. 3, indsættes som 2. punktum:

»Kommunalbestyrelsen påser, at de begrænsninger i udnyttelsen af

bygninger, der følger af bestemmelserne i § 8 a, overholdes.«

6. § 24, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold

til loven, eller tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser

efter § 8 a, stk. 2.«

7. I § 24, stk. 2, indsættes som 2. punktum:

»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab,

jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

blad nr 434

§ 1

I lov om by- og landzoner, jfr. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3.

oktober 1985, foretages følgende ændringer:

1. § 7, STK. 1, 2. PKT., affattes således:

»Det samme gælder ombygning af og tilbygning til bestående

bebyggelse, jfr. dog § 8 a.«.

2. § 8, STK. 1, affattes således:

»§ 8. I landzoner må bestående bebyggelse og ubebyggede arealer ikke

uden tilladelse efter § 9 tages i brug til andre formål end

landbrug, skovbrug eller fiskerivirksomhed, jfr. dog § 8 a.

Udnyttelse af råstoffer i jorden kan finde sted uden sådan

tilladelse.«.

3. § 8, STK. 2, ophæves.

4. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en

landbrugsejendom, kan uden tilladelse efter § 9 tages i brug til

håndværks- og industrivirksomhed samt lager- og kontorformål m.v.

på betingelse af:

1) at virksomheden etableres i bestående bygninger, der ikke ombygges

i væsentligt omfang,

2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år, og

3) at der ikke beskæftiges mere end 5 personer i virksomheden.

Stk. 2. I tilknytning til de bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan

der etableres et mindre, ikke skæmmende oplag efter

kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Anvendelse af bygninger til den virksomhed, der er nævnt i

stk. 1, må kun ske efter forudgående anmeldelse til

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om

betingelserne efter stk. 1 og 2 er opfyldt. Såfremt

kommunalbestyrelsen ikke har gjort indsigelse inden 2 uger fra den

dag, anmeldelsen er modtaget, kan bygningerne tages i brug uden

tilladelse efter § 9.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 og 3 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

5. I § 22, STK. 3, indsættes som 2. punktum:

»Kommunalbestyrelsen påser, at de begrænsninger i udnyttelsen af

bygninger, der følger af bestemmelserne i § 8 a, overholdes.«.

6. § 24, STK. 1, NR. 2, affattes således:

»2. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold

til loven, eller tilsidesætter kommunalbestyrelsens bestemmelser

efter § 8 a, stk. 2.«.

7. I § 24, STK. 2, indsættes som 2. punktum:

»Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab,

jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.«. § 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND OG INDHOLD

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov

om kommuneplanlægning (støtte til landsby- og andre

lokalsamfundsprojekter), idet begge forslag er rettet mod at

fremme en hensigtsmæssig udvikling af landsbyer som levedygtige

lokalsamfund.

Mens forslaget til ændring af kommuneplanloven gør det muligt at

støtte iværksættelse af aktivitetsfremmende projekter og forsøg i

lokalsamfund, indebærer det foreliggende forslag, at det bliver

umiddelbart tilladt i nærmere bestemt omfang at anvende frigjorte

landbrugsbygninger til mindre håndværks- og industrivirksomhed

eller lager- og kontorformål m.v., uden at der skal indhentes

zonelovstilladelse. Derved kan erhvervsudviklingen i

landdistrikterne lettes. Samtidig får man udnyttet den

bygningsressource, der udgøres af de nedlagte driftsbygninger.

I årene siden 2. verdenskrig og ikke mindst i de aller seneste år har

landbruget gennemgået en strukturændring, der medfører stadig

færre og mere specialiserede bedrifter. Således blev der i årene

fra 1960 til 1983 nedlagt ca. 20.000 brug til sammenlægning med

andre bedrifter. Denne udvikling forventes at fortsætte i de

kommende år. I 1995 forventes der at være 70.000 selvstændige

bedrifter tilbage mod ca. 98.000 i dag.

Strukturudviklingen betyder samtidig, at et stigende antal bedrifter

drives uden husdyrhold, idet husdyrene koncentreres på færre

bedrifter.

Der bliver således frigjort en betydelig bygningsmasse i det åbne

land og i landsbyerne. En stikprøveundersøgelse foretaget af

Planstyrelsen tyder på, at de frigjorte bygninger bliver stadigt

større og af stadig bedre beskaffenhed.

Strukturudviklingen i landbruget har bevirket, at antallet af

beskæftigede inden for landbrugserhvervet falder. En stor del af

de mennesker, der i dag bor på nedlagte landbrugsejendomme, har

således ingen tilknytning til landbruget, men arbejder i

byerhverv, ofte med lang transportvej. Planstyrelsens undersøgelse

har vist, at der er en stigende pendling mellem landdistrikterne

og arbejdspladser i byerne.

Som det nærmere fremgår af bemærkningerne til forslaget om ændring af

kommuneplanloven, betyder denne udvikling sammen med et i øvrigt

faldende folketal i landdistrikterne, at serviceniveauet og den

kulturelle sammenhæng i landdistrikterne og landsbyerne svækkes.

Denne udvikling er ikke ny. Derfor blev det allerede ved zonelovens

vedtagelse i 1969 i den eksisterende § 8, stk. 2, fastsat, at der

skulle meddeles tilladelse til anvendelse til anden erhvervsmæssig

virksomhed af bygninger, der ikke længere er nødvendige for

driften af en landbrugsejendom, medmindre virksomheden afgørende

ville stride mod de hensyn, loven skal varetage.

Udviklingen er imidlertid kraftigt accentueret de senere år. Derfor

findes det hensigtsmæssigt med den foreslåede forenkling af loven.

Selv om der efter den gældende lov i vidt omfang gives (og skal

gives) tilladelse til anvendelse af frigjorte driftsbygninger til

mindre industri- og håndværksvirksomhed samt lager- og

kontorformål, må det være en åbenlys fordel, at en sådan

anvendelse inden for tilsvarende rammer ikke længere skal afvente

zonesagsbehandling og en evt. klagesag. Hertil kommer den

væsentlige forskel, at den nye ordning indebærer ret til

beskæftigelse af op til 5 medarbejdere, hvilket der efter hidtidig

praksis langtfra altid er givet tilladelse til.

Det er klart, at det foreliggende forslag er udarbejdet således, at

det ikke berører lovens hovedformål, nemlig at forhindre uønsket

og ukontrolleret bebyggelse i det åbne land og samtidig sikre, at

byudviklingen finder sted i overensstemmelse med den

sammenfattende fysiske planlægning. Der henvises i øvrigt til

lovens § 1.

Det følger heraf, at udvidelser ud over de eksisterende

bygningsmæssige rammer stadig kræver en zonetilladelse. At man har

kunnet tage eksisterende bygninger i brug betyder således ikke, at

man i større omfang end hidtil kan regne med at få tilladelse til

udvidelser. Det må ligeledes bemærkes, at der ikke med det

foreliggende forslag er sket ændringer i de hensyn og procedurer,

der følger af anden relevant lovgivning, og som også i dag skal

tilgodeses ved siden af zonelovsproceduren.

Forslaget hverken skal eller kan åbne for en bymæssig udvikling i

landdistrikterne. Men de eksisterende tomme bygninger må

umiddelbart kunne udnyttes til gavn for landsbyerne og til gavn

for de initiativer, der kan være med til at bringe aktiviteter

tilbage til landdistrikterne. Forslaget åbner dermed for nye

muligheder. Det må herefter være op til lokalsamfundene og

kommunerne selv at udnytte disse muligheder.

2. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER

Udkastet til lovforslaget har været forelagt:

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen

Hovedstadsrådet

Landbrugsministeriet

De danske Landboforeninger

Danske Husmandsforeninger

Håndværksrådet

Danmarks Naturfredningsforening

Foreningen landsbyer i Danmark

Landsforeningen af landsbysamfund

Justitsministeriet

Budgetdepartementet

Administrationsdepartementet

Ministeriet for offentlige arbejder

Boligministeriet

Forslaget har desuden sammen med forslaget til ændring af

kommuneplanloven været drøftet i landsbykontaktudvalget.

3. ADMINISTRATIVE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Det er ifølge forslaget kommunalbestyrelsen, der skal foretage den

stort set objektive vurdering af, om lovens rammer for retten til

at tage frigjorte landbrugsbygninger i brug til andre formål er

opfyldt. En del kommuner har imidlertid i forvejen

zonelovskompetencen i medfør af lovens § 9, stk. 2, 3 eller 4,

eller for tiden som frikommune. For disse kommuner er de nye

regler en vis administrativ lettelse. For de andre kommuner er der

tale om en beskeden forøgelse af de opgaver, kommunen i de

pågældende sager typisk vil have allerede efter byggelovgivningen.

For amtsrådene/ Hovedstadsrådet som normal zonemyndighed vil

forslaget betyde en nedgang i antal sager, der dog ikke i en

større sammenhæng kan betragtes som væsentlig.

Sammenfattende har forslaget således næppe administrative eller

økonomiske konsekvenser af betydning.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen består alene i, at der tilføjes en henvisning til den nye §

8 a, jfr. bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 2

Den nye ordning efter § 8 a er en undtagelse fra reglen i § 8 om, at

bebyggelse i landzone ikke må tages i brug til andre formål end

jordbrugs- eller fiskerivirksomhed. Der er derfor indføjet en

henvisning til § 8 a.

Til nr. 3

De tilfælde, hvor der efter den gældende bestemmelse skulle meddeles

tilladelse til anden erhvervsmæssig virksomhed i frigjorte

landbrugsbygninger, er nu i alt væsentligt omfattet af ordningen i

§ 8 a. Som konsekvens heraf ophæves bestemmelsen.

Til nr. 4

Bestemmelsen indebærer, at det bliver umiddelbart tilladt at etablere

erhvervsmæssig virksomhed i overflødiggjorte landbrugsbygninger i

tilfælde, hvor der efter gældende praksis normalt opnås

tilladelse. Bestemmelsen berører ikke de krav, der efter anden

lovgivning måtte stilles til virksomheden, f.eks. efter

miljøbeskyttelsesloven, naturfredningsloven, vejloven og

byggelovgivningen. Bestemmelsen berører heller ikke

kommunalbestyrelsens kompetence efter anden lovgivning, som f.eks.

kommuneplanloven.

Afgrænsningen til håndværks- og industrivirksomhed og lager- og

kontorformål m.v. er begrundet i, at etablering af hotel- og

restaurationsvirksomhed, detailhandel og beboelse gennemgående vil

være i afgørende modstrid med de hensyn, loven tilsigter at

varetage. I sådanne tilfælde er der derfor også hidtil meddelt

afslag på ansøgning om zonetilladelse. Til gengæld omfatter

formuleringen f.eks. elektronikvirksomhed og konsulentfirmaer og

andre liberale erhverv samt forenings- og fritidsformål, der på

tilsvarende måde kan indpasses i de pågældende bygninger.

På baggrund af lovens formål, jfr. at tilladelse efter den nuværende

§ 8, stk. 2, kun skal meddeles, såfremt det ansøgte ikke er i

afgørende modstrid med lovens hensyn, er der fastlagt nogle

begrænsninger i den umiddelbare ret til ændret anvendelse.

Nr. 1 præciserer således, at etableringen skal ske i bestående

bygninger, d.v.s. bygninger af en rimelig standard. Såfremt det

måtte være nødvendigt med en egentlig genopbygning af en ruin

eller en meget ringe bygning, må der på sædvanlig vis søges om

zonetilladelse. Det forudsættes ligeledes, at der ikke sker

væsentlige ombygninger, men de dispositioner - typisk af mindre

omfang - der er nødvendige, for at bygningen kan anvendes til

formålet, kan selvfølgelig gennemføres. Der tænkes f.eks. på

installation af toilet, opsætning af skillevæg og lignende.

Bestemmelsen kan betragtes som en undtagelse fra § 7, stk. 1, 2.

punktum, jfr. bemærkningerne til nr. 1. Efter § 7 er det

zonemyndigheden, der afgør, i hvilket omfang en ombygning af eller

en tilbygning til bestående bebyggelse er så omfattende, at der

kræves en zonetilladelse. I den foreliggende sammenhæng er

vurderingen af, hvad der er væsentligt, overladt til

kommunalbestyrelsen, jfr. bemærkningerne til stk. 3. Derimod

ændrer bestemmelsen ikke eventuelle krav efter anden lovgivning,

f.eks. med hensyn til byggetilladelse m.m.

Begrænsningen i nr. 2 til bygninger over en vis alder er udtryk for,

at der skal være tale om reel overflødiggørelse. Da der efter

forslaget ikke længere skal gives en egentlig zonetilladelse, er

der heller ikke mulighed for, at man som hidtil kan stille det

vilkår, at bygningen kan kræves tilbageført til landbrugsmæssig

anvendelse, såfremt der opstår et nyt behov for driftsbygninger.

Begrænsningen stiller endvidere et ønske om at hindre omgåelser i

form af opførelse af bygninger som erhvervsmæssigt nødvendige til

landbrugsformål, hvorefter de inden for et kort tidsrum indrettes

til anden anvendelse.

Begrænsningen i nr. 3 i antallet af beskæftigede personer skal

understrege, at der ikke må være tale om en egentlig industriel

virksomhed, men at lovændringen tilsigter at lette

etableringsadgangen for mindre industri- og håndværksvirksomheder

m.v. Ved beskæftigede personer forstås enhver, der udfører arbejde

på stedet, herunder medarbejdende indehavere og ledere.

Bestemmelsen indebærer en lempelse af den hidtidige praksis, hvor

en tilladelse som regel meddeles på vilkår, at der ikke må

beskæftiges fremmed hjælp i virksomheden. Denne lempelse må ses i

lyset af ønsket om at skaffe arbejdspladser i de små

landsbysamfund, jfr. de almindelige bemærkninger.

I stk. 2 omtales oplag. Efter hidtidig praksis er zonetilladelse ofte

meddelt på vilkår om, at der ikke må etableres oplag, eller der er

i forbindelse med tilladelsen fastsat forholdsvis stramme

bestemmelser til begrænsning heraf. En del af de virksomheder, der

måtte ønskes etableret i overflødige landbrugsbygninger, vil

imidlertid have et naturligt behov for et mindre oplag. Det er

derfor foreslået, at retten til ændret anvendelse ligeledes

omfatter ret til oplag i et vist omfang. Oplag skal således være

beskedent og eksempelvis placeres inden for ejendommens gårdsplads

eller evt. på overflødiggjort møddingplads. Kommunalbestyrelsen

påser bestemmelsens overholdelse og kan i givet fald give fornødne

anvisninger.

Med hensyn til skiltning henvises til reguleringen i

naturfredningslovens § 57 og kommuneplanlovens § 44.

Stk. 3 er en procedurebestemmelse, der foreskriver forudgående

anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen må selvsagt

indeholde oplysninger, der sætter kommunalbestyrelsen i stand til

at vurdere, om betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Såfremt

kommunalbestyrelsen ikke har reageret inden 2 uger fra

anmeldelsens modtagelse, kan bygningen tages i brug. Fristen

svarer til de anmeldelsesfrister, der f.eks. kendes fra pkt.

1.3.2. i bygningsreglement for småhuse og fra pkt. 13.9.5. stk. 5

i bygningsreglement 1982. Det må imidlertid fremhæves, at ændret

anvendelse af hidtidige landbrugsbygninger til håndværks- og

industrivirksomhed, lager- eller kontorformål kræver

byggetilladelse efter bygningsreglement 1982, kap. 1, jfr.

byggelovens § 2, stk. 1 c. Det er i denne forbindelse uden

betydning, om der samtidig sker ombygning af bestående bygninger.

Det bemærkes, at den nævnte 2-ugers frist for kommunalbestyrelsen

alene angår forholdet til zoneloven. Det må dog forventes, at

kommunalbestyrelsen på hensigtsmæssig vis kan koordinere

vurderingen efter denne lov med byggesagsbehandlingen. Såfremt

kommunalbestyrelsen derimod inden 2 uger fra anmeldelsens

modtagelse meddeler, at man ikke kan acceptere ibrugtagning af

virksomheden, fordi betingelserne ikke er opfyldt, kan

ibrugtagning ikke ske. Ibrugtagning kan heller ikke ske, såfremt

kommunalbestyrelsen finder forholdet utilstrækkeligt oplyst. I så

fald løber der en ny 2-ugers frist fra meddelelsen af supplerende

oplysninger. Er betingelserne ikke opfyldt, må der søges sædvanlig

zonetilladelse, såfremt den pågældende virksomhed fortsat ønskes

etableret.

Kommunalbestyrelsen kan evt. udarbejde skemaer til brug for

anmeldelse. Henvisningen til § 9 understreger endnu engang, at

anmeldelsen kun regulerer forholdet til zoneloven.

Kommunalbestyrelsen bør derfor på en hensigtsmæssig måde orientere

anmelderen om, efter hvilken anden lovgivning den ønskede

anvendelse evt. skal vurderes.

Efter stk. 4 er kommunalbestyrelsens afgørelser efter de nye

bestemmelser gjort endelige. Det skyldes dels, at betingelserne

efter stk. 1 og 2 er forholdsvis klart afgrænsede, og at et af

lovændringens formål er at begrænse den tid, der går, inden man

kan få at vide, om der i zoneloven er hindringer for, at en

aktivitet kan sættes i gang eller ej.

Til nr. 5

Bestemmelsen er en udvidelse af den eksisterende bestemmelse om

tilsyn med lovens overholdelse, og den er en konsekvens af de nye

regler i § 8 a.

Til nr. 6

Bestemmelsen indeholder en tilføjelse til den eksisterende

strafbestemmelse, således at det også er strafbart at tilsidesætte

kommunalbestyrelsens bestemmelser efter § 8 a, stk. 2.

Til nr. 7

I overensstemmelse med forslagene i betænkning nr. 996/ 1983 om

ansvarsplacering m.v. i kommunestyret præciseres det, at kommuner

og kommunale selskaber kan pålægges bødeansvar for overtrædelse af

zoneloven. Bestemmelsen forudsætter, at den strafbare handling er

begået af kommunen eller det kommunale selskab som bygherre,

driftsherre, arbejdsgiver eller lignende.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 1987. Det er

tanken at revidere det gældende zonelovscirkulære af 29. juni 1984

blandt andet i lyset af de foreslåede ændringer. En sådan revision

kan tidligst være klar i efteråret 1987.

Versioner

1. 1988-05-21