Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00157@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22.

juli 1985, foretages følgende ændring:

I § 51 indsættes:

»Stk. 2. For at sikre levevilkårene for beboerne i landsbyer og andre

lokalsamfund og for at give disse beboere større medindflydelse på

kommune- og lokalplanlægningen kan miljøministeren i særlige

tilfælde yde støtte til gennemførelsen af forsøgsordninger,

projekter m.v. Støtten kan ydes som tilskud eller lån.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

støtteordningen efter stk. 2.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 435

§ 1

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22.

juli 1985, foretages følgende ændring:

1. I § 51 indsættes:

»Stk. 2. For at sikre levevilkårene for beboerne i landsbyer og

andre lokalsamfund og for at give disse beboere større

medindflydelse på kommune- og lokalplanlægningen kan

miljøministeren i særlige tilfælde yde støtte til gennemførelsen

af forsøgsordninger, projekter m.v. Støtten kan ydes som tilskud

eller lån.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

støtteordningen efter stk. 2.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Lovforslagets principper

Landsbyerne udgør ligesom de små øer en karakteristisk og værdifuld

del af det danske kulturmønster. Landsbyerne er samtidig

overskuelige lokalsamfund med gode muligheder for fællesskab og

friluftsliv.

Landsbyerne har imidlertid en række problemer, der har betydet at det

er blevet stadig vanskeligere at opretholde landsbyerne som

velfungerende lokalsamfund. Navnlig de mindste landsbyer har

oplevet en affolkning først og fremmest på grund af færre

beskæftigelsesmuligheder inden for landbruget. I takt med

afvandringen er der også sket en forringelse af mulighederne for

offentlig og privat service.

I dag arbejder den overvejende del af landsbyernes beboere i de

omkringliggende større byer, og de tidligere levende og

velfungerende landsbyer er nu mange steder ved at udvikle sig til

sovebyer.

Hvis landsbyerne skal opretholdes som levedygtige lokalsamfund, må

der tages ekstraordinære midler i brug, og der må nytænkes.

Problemerne for landsbyerne og landdistrikterne har optaget mange og

er indgået med stor vægt i den politiske debat. Der er således som

omtalt under 2 også allerede taget en række initiativer for at

belyse problemerne med henblik på at sikre beboerne rimelige

levevilkår fremover.

Nærværende lovforslag om økonomisk støtte til forsøgsordninger,

projekter m.v. i landsbyer skal ses som et led i regeringens

bestræbelser på at støtte og videreudvikle de små samfund.

Forslaget skal ses i tilknytning til det samtidig fremsatte forslag

til ændring af by- og landzoneloven, der gør det umiddelbart

lovligt - uden zonelovstilladelse - at tage overflødiggjorte

landbrugsbygninger i brug til andre formål som håndværks- og

industriformål samt handels- og kontorformål m.v.

Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med østøtteloven og de gode

erfaringer, der indtil nu er indhøstet med den støttemulighed, der

findes i lovens § 4. Den økonomiske støtte fra staten til §

4-projekter har ikke alene understøttet og fremmet beboernes egne

ideer men har også i flere tilfælde betydet, at andre offentlige

myndigheder og private virksomheder er gået ind med støtte.

Formålet med lovforslaget er at stimulere lokale initiativer, der

tager sigte på at forbedre levevilkårene i landsbyer og

landdistrikter.

Lovforslaget lægger vægt på, at løsningen af landsbyernes og

landdistrikternes problemer anskues som et integreret led i

kommune- og lokalplanlægningen, hvis realisering formentlig i

højere grad vil ske, hvis beboerne selv har deltaget aktivt ved

planernes tilblivelse. Lovforslaget skal således også ses som en

udmøntning af kommuneplanlovens § 1, stk. 3, hvorefter

kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang bør inddrage beboerne i

planlægningsarbejdet.

Det er tanken, at forsøgene skal tage sigte på at skabe nye

samarbejdsformer kommune og borgere imellem, når landsbyernes

problemer skal løses.

Der vil også kunne gives støtte til forsøg, der har til formål at

realisere de overordnede mål og intentioner for landsbyernes

udvikling, som opstilles i planlægningen.

På samme måde vil forsøg med videreudvikling af planlægningen kunne

støttes.

Søgelyset i den igangværende lokalsamfundsdebat er først og fremmest

rettet mod landsbyerne, men også i andre lokalsamfund - f.eks. en

lidt større by eller en bydel - kan der være behov for at

stimulere beboeraktiviteter. Bestemmelsen åbner derfor også

mulighed for, at der i særlige tilfælde kan ydes økonomisk støtte

til forsøgsordninger, projekter m.v. i sådanne lokalsamfund.

Lovforslaget har været forhandlet med Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen i Danmark. Forslaget har endvidere været

drøftet i landsbykontaktudvalget, hvor såvel »Landsforeningen af

Landsbysamfund« som foreningen »Landsbyerne i Danmark« er

repræsenteret udover en række ministerier, styrelser og

interesseorganisationer.

2. LOVFORSLAGETS BAGGRUND

Landsbykommissionen

I marts 1978 nedsatte regeringen landsbykommissionen, der fik til

opgave at undersøge de særlige problemer, der knytter sig til de

mindste bysamfund.

Baggrunden for kommissionens nedsættelse var den stigende interesse

for og debat om landsbyernes fremtid.

Landsbykommissionen behandlede et bredt spektrum af landsbyernes

forhold og problemer. Kommissionen afgav i 1981 6 delbetænkninger.

De første 5 beskæftiger sig med spørgsmål som erhverv, service,

kultur, planlægning og medindflydelse. Den sidste sammenfatter og

diskuterer de mange emner, som kommissionen har beskæftiget sig

med.

Kommissionen konstaterer, at der i forhold til udviklingen i de

større byer er sket en forringelse i landsbyerne både i

beskæftigelsesmuligheder og i den private og offentlige service.

Kommissionen har ikke angivet en bestemt model for, hvordan man kan

løse problemerne. Kommissionen har derimod peget på, at kommunerne

skal tage landsbyernes forhold op i forbindelse med

kommuneplanlægningen, idet det er kommissionens opfattelse, at den

bedste afvejning af de foreslåede virkemidler bedst kan ske gennem

den debat, der foregår mellem borgerne og myndighederne omkring

planlægningen.

Efter betænkningens offentliggørelse sendte miljøministeren derfor

betænkningen ud til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser med en

opfordring til disse myndigheder om at lade kommissionens forslag

og anbefalinger indgå i det fortsatte planlægningsarbejde.

LANDSBYKONTAKTUDVALGET

Landsbykommissionens arbejde var medvirkende til, at miljøministeren

i november 1983 nedsatte landsbykontaktudvalget.

Landsbykontaktudvalget virker som et statsligt kontaktforum. Udvalget

drøfter løbende landsbyernes problemer med henblik på initiativer

over for de relevante myndigheder. Udvalget består af

repræsentanter for landsbyernes organisationer og andre

interesseorganisationer. Endvidere er en række ministerier og

styrelser samt de kommunale organisationer repræsenteret i

udvalget. Formandskab og sekretariat varetages af Planstyrelsen.

Udvalget har efter anmodning fra miljøministeren drøftet

dagligvareforsyningsproblemerne og mulighederne for at gøre det

nemmere at etablere småerhverv i og omkring landsbyerne. Udvalget

har endvidere drøftet landbrugets betydning for landsbyerne og

landsbyernes bolig- og energiforsyning.

Landsbykontaktudvalget har på den baggrund taget en række

initiativer.

Det var således efter landsbykontaktudvalgets anbefaling, at

miljøministeren i januar 1985 fremsatte et lovforslag om ændring

af klagesystemet i by- og landzoneloven. Ændringen skulle medvirke

til at gøre det nemmere for småvirksomheder at etablere sig i

områder omfattet af en landzonelokalplan. Forslaget blev

imidlertid forkastet af Folketingets flertal. Udvalget har senere

udsendt en folder om »zoneloven og byggeri på landet«.

Drøftelserne i udvalget har også været medvirkende til, at

administrationen af vejadgangsreglerne ved landbrugsbygningers

overgang til andre erhverv er blevet lempet, således at der tages

vidtgående hensyn til zonelovsmyndighedernes afgørelser.

Drøftelserne af dagligvareforsyningsproblemerne var medvirkende

til, at miljøministeren udsendte et cirkulære, der gør det lettere

for landsbybutikkerne at sælge bl.a. færdigpakket fersk kød.

Det var også på landsbykontaktudvalgets initiativ, at der i oktober

1986 blev afholdt en konference om landsbyernes fremtid med

deltagelse af miljøministeren og Folketingets miljø- og

planlægningsudvalg. Baggrunden for konferencen var

landsbykontaktudvalgets ønske om drøftelser af, hvordan der kan

udøves en mere målrettet indsats for landsbyerne i det videre

arbejde.

KOMMUNE- OG LOKALPLANLÆGNINGENS ROLLE

Landsbykommissionen pegede som nævnt på, at den fysiske planlægning -

navnlig kommuneplanlægningen - er velegnede midler til at styre

udviklingen og dermed sikre bestræbelserne på at styrke

levevilkårene i landsbyerne og i landdistrikterne.

De enkelte landsbyers forhold er vidt forskellige og afhænger i

øvrigt af forholdene i den kommune, de indgår som en del af. En

afvejning af landsbyernes rolle kan derfor i mange henseender

bedst foregå som led i kommune- og lokalplanlægningen.

Gennem planlægningen kan ske en afklaring af problemer og opstilling

af målsætninger. Helt afgørende for landsbyerne er det, at

planlægningen kan bruges til at skabe en helhedsopfattelse og pege

på konkrete løsninger på landsbyernes problemer.

Gennem den offentlige debat om planerne får landsbyernes beboere

samtidig de bedste muligheder for at få indflydelse på den lokale

udvikling.

Bymønstret og spørgsmålet om lokalisering af arbejdspladser og privat

og offentlig service er vigtige elementer i kommuneplanerne.

Fastlæggelsen af retningslinier for boligbyggeriet - herunder også

det støttede boligbyggeris placering - er vigtige spørgsmål for

landsbyernes udvikling, idet placeringen af byvæksten har stor

betydning for en række andre forhold som erhvervenes udvikling,

trafikforhold, serviceudbud m.v. Planernes rækkefølgeangivelse for

udbygning af arealer til byformål er derfor central.

Gennem kommuneplanlægningen kan der også skabes en samlet strategi

for den offentlige service herunder serviceudbuddet i landsbyerne.

Kommuneplanlægningens muligheder er derimod mere begrænsede inden for

den private sektor.

Kommunerne kan i kommuneplanerne sikre udlæg af nødvendige arealer

til håndværks- og andre småvirksomheder i og omkring landsbyerne,

ligesom kommunerne kan sørge for den nødvendige infrastruktur. Men

planlægningen i sig selv er ikke tilstrækkelig til at få

virksomheder til at etablere sig i landsbyerne.

Noget lignende gælder inden for detailhandelen. Kommuneplanen kan

angive en målsætning for detailhandelsudviklingen men kan ikke

sikre en dagligvareforsyning i overensstemmelse med planlægningen.

Kommune- og lokalplanlægningen er således ikke hele løsningen på

landsbyernes og landdistrikternes problemer, men en fornuftig

anvendelse af planlægningen er en væsentlig forudsætning herfor.

Det er Miljøministeriets foreløbige vurdering, at mange kommuner via

planlægningen er gået aktivt ind i arbejdet med at styrke

landsbyerne. Disse kommuner arbejder for at sikre rimelige

udviklingsmuligheder i landsbyerne gennem udlæg af arealer til

bolig- og lokale erhvervsformål. Andre kommuner er gået videre og

har brugt kommuneplanen som forum for opstilling af en mere samlet

strategi, der tager udgangspunkt i en målsætning om at fastholde

og udbygge landsbyernes rolle i kommunens erhvervs- og

bosætningsmønster.

Der er iværksat en række forsøg, der går ud på at inddrage de lokale

beboere mere aktivt i kommune- og lokalplanlægningen med henblik

på at styrke lokalsamfundene.

Tornved Kommune i Vestsjælland har således i sommeren 1986 i

forbindelse med det igangværende kommuneplanarbejde i samarbejde

med Planstyrelsen udarbejdet en debatavis om landsbyen Knabstrups

fremtid. Debatavisen dannede udgangspunkt for et borgermøde, der

blev afholdt som led i offentlighedsdebatten om

kommuneplanforslaget. Efter borgermødet blev der nedsat en række

initiativgrupper, der arbejder videre med landsbyens problemer.

Gruppernes forslag og ideer skal indgå i grundlaget for

kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af kommuneplanen.

På øen Endelave ud for Horsens fjord har Planstyrelsen i sommeren

1986 i samarbejde med Horsens Kommune taget initiativ til at

starte et beboerorienteret lokalplanarbejde med henblik på

udarbejdelse af en lokalplan, der omfatter hele øen og inddrager

så mange spørgsmål som muligt. Beboernes arbejde skal afsluttes

med et forslag til lokalplan, der skal forelægges byrådet til

politisk behandling.

Forsøg som de nævnte kan være med til at skabe erfaringer til brug

for arbejdet med lokalsamfund og planlægning også andre steder i

landet.

ANDRE INITIATIVER

Selv om den fysiske planlægning er et godt udgangspunkt for løsning

af landsbyernes problemer er der også behov for nytænkning, hvis

der skal gøres en aktiv indsats for landsbyerne.

Planstyrelsen har gennem de seneste år været med til at igangsætte og

støtte en række projekter, der tager nye og utraditionelle midler

i brug for at afhjælpe og løse landsbyernes og landdistrikternes

problemer.

På baggrund af den alvorlige trussel mod mange landsbyers sidste

butik iværksatte Planstyrelsen et forsøg, der gik ud på til

landsbybutikkerne at knytte såkaldte »tillægsfunktioner« f.eks.

postekspedition, tipsforhandling samt apoteks-, biblioteks- og

pengeinstitutservice. Forsøget resulterede i, at miljøministeren

nedsatte et rådgivende udvalg, der nu yder rådgivning til den

enkelte landsbybutik eller til kommunen. Der har været stor

interesse for muligheden for at få tillægsfunktioner, og mange

butikker har i dag en eller flere tillægsfunktioner.

Tillægsfunktionerne giver butikkerne en ekstra omsætning. Samtidig

får beboerne i landsbyen en bedre service.

Spørgsmålet om den nye teknologis muligheder for landsbyerne og

landdistrikterne er indgået med stor vægt i landsbydebatten, og

Planstyrelsen har også på dette område været med til at igangsætte

og støtte en række projekter.

De mest interesssante forsøg angår opbygningen af informations- og

servicecentre i landsbyer. Disse såkaldte telehuse skal danne

ramme om forskellige aktiviteter, som befolkningen og det lokale

erhvervsliv i fællesskab skal kunne bruge, ligesom telehusene også

skal kunne fungere som lokalt kommunekontor. Langt flere daglige

gøremål skal altså kunne foregå i lokalsamfundene. Det gælder også

undervisning. Omskoling, efteruddannelse og fritidsundervisning er

således vigtige led i telehustanken.

NORDISK SAMARBEJDE

Mellem de nordiske lande udveksles løbende erfaringer og iværksættes

forsøg og projekter, der har til formål at klarlægge mulighederne

i de tyndt befolkede områder.

Siden 1981 har Danmark (ved Planstyrelsen) været medlem af en nordisk

»Glesbygdspolitiska Arbetsgruppe«, der blev nedsat af Nordisk

Embedsmandskomitee for Regional Politik (NAeRP) i 1974.

Arbejdsgruppen har bl.a. i foråret 1984 igangsat et projekt med en

kommunal samarbejdsgruppe bestående af repræsentanter for en

kommune i hvert af de nordiske lande. Fra Danmark deltager Nr.

Rangstrup Kommune i Sønderjylland i projektet. Formålet er at

skabe et forum for erfaringsudveksling på kommunalt niveau mellem

de nordiske lande. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af et år.

Arbejdsgruppen har også beskæftiget sig med den ny teknologis

muligheder for en positiv udvikling i landsbyerne og

landdistrikterne.

Planstyrelsen har ved årsskiftet 1986-1987 overtaget formandskabet

for arbejdsgruppen for en 2-års periode. I den danske

formandskabsperiode vil Planstyrelsen foreslå, at nye emner

inddrages i arbejdet bl.a. kommuneplanlægningens rolle og

betydningen af en lokal kultur- og undervisningspolitik.

3. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE BEMÆRKNINGER

Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrationsudgifter for

kommunerne og amtskommunerne.

Lovforslaget vil medføre en forøgelse af det administrative arbejde i

Planstyrelsen først og fremmest i forbindelse med behandlingen af

ansøgninger om støtte, herunder forelæggelse af sagerne i

landsbykontaktudvalget, men også i forbindelse med en

efterfølgende vurdering af den effekt, som en udbetalt støtte har

for udviklingen i lokalsamfundet. En sådan vurdering kan bl.a.

danne baggrund for overvejelserne om støtteordningens

videreførelse.

Det må forventes, at der vil være behov for tilførsel af 1/2

akademisk medarbejder til varetagelse af opgaverne i

Planstyrelsen, hvilket vil ske ved omprioritering inden for

Miljøministeriets samlede rammer.

Det foreslås, at der for finansårene 1987-1989 afsættes 5 mill. kr. i

alt til ordningen.

Ved fastsættelsen af fremtidige støttebeløb vil dette blive forsøgt

forøget med størrelsen af eventuelle tilbagebetalte afdrag i

foregående år.

Eventuelle uforbrugte midler vil blive forsøgt overført til følgende

finansår.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

De lokale myndigheder og beboerne i landsbyerne og andre lignende

lokalsamfund gør mange steder selv en stor indsats for at løse de

konkrete problemer og dermed forbedre levevilkårene.

Kommunerne søger først og fremmest gennem den fysiske planlægning at

skabe grundlaget for lokalsamfundenes fortsatte eksistens.

Beboerne danner på deres side beboerforeninger og forsøger i

fællesskab at tage sig af problemerne.

Den nye bestemmelse i STK. 2 giver miljøministeren mulighed for i

særlige tilfælde at yde økonomisk støtte til gennemførelse af

forsøgsordninger, projekter m.v., der som led i kommune- og

lokalplanlægningen tager sigte på at anvise nye løsninger på de

særlige problemer i lokalsamfundene.

Efter bestemmelsen vil der f.eks. kunne opnås støtte til forsøg, der

tager sigte på en mere beboerorienteret tilrettelæggelse af

planlægningsprocessen eventuelt startende med egentlige forslag

fra beboerne selv. Beboerne oplever og kender problemerne fra

deres hverdag og ved derfor også oftest selv bedst, hvordan de bør

løses. Det nævnte projekt fra Endelave er et forsøg af denne art.

Der vil også kunne opnås støtte til forsøg, der tager sigte på at

virkeliggøre de målsætninger, der er opstillet i planlægningen,

ligesom forsøg med henblik på videreudvikling af planlægningen vil

kunne støttes.

Som eksempel kan nævnes forsøg, der går ud på at sikre en

landsbyskole, der er truet af nedlæggelse på grund af et faldende

elevtal ved at lade skolen være grundlaget for et lokalt

samlingssted, hvor der udover skole også er plads til

børnepasning, ældreklub, private foreninger m.v. Skolen kan på

den måde danne rammen om fællesskabet og den kulturelle tradition

i landsbyen.

Som et andet eksempel kan nævnes forsøg, der går ud på at sikre især

de ældre beboere i landsbyen en dagligvareforsyning f.eks. ved at

etablere en ordning med udbringning af varer.

Der kan også være tale om forsøg, der går ud på at trække mindre

virksomheder til lokalsamfundet eller forsøg, der går ud på at

etablere et lokalt administrations- og rådgivningskontor til

støtte for mindre erhvervsdrivende for dermed at sikre en ønsket

erhvervsudvikling.

Der vil også kunne være tale om et projekt, der med udgangspunkt i de

konkrete forhold i en enkelt landsby tager sigte på en samlet

løsning inden for en række områder, såsom boliger, arbejdspladser,

energiforsyningen, dagligvareforsyningen, trafikale problemer m.v.

Det er tanken, at det først og fremmest er enkeltpersoner og lokale

beboer- og sogneforeninger der vil kunne opnå støtte efter

bestemmelsen, men også kommuner vil kunne komme på tale eventuelt

i et samarbejde med beboerne.

Der kan ikke efter forslaget ydes støtte til dækning af egentlige

driftsudgifter, ligesom kommunerne ikke vil kunne få støtte til

løsning af normale kommunale opgaver.

Støtten kan ydes enten som tilskud eller lån eller som en kombination

mellem tilskud og lån. Såfremt støtten ydes som lån forudsættes

lånevilkårene at være favorable.

Det foreslås, at der for finansårene 1987-1989 afsættes i alt 5 mill.

kr. til støtteordningen.

Ansøgninger om støtte forudsættes behandlet af Planstyrelsen.

Administrationen af bestemmelsen vil blive søgt tilrettelagt

således, at ansøgningerne bliver drøftet i landsbykontaktudvalget,

før Planstyrelsen træffer afgørelse. Det er endvidere forudsat, at

Planstyrelsens afgørelser skal være endelige.

Planstyrelsen forudsættes i forbindelse med de konkrete bevillinger

at kunne fastsætte nærmere vilkår og betingelser for udbetaling af

støtten.

STK. 3. indeholder hjemmel for miljøministeren til at fastsætte

nærmere regler for forsøgsordningen.

TIL § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft pr. 1. juli 1987.

Versioner

1. 1988-05-21