1986 LSF 159 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATSSTØTTE TIL VISSE PRIVATE SKOLER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00159@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 12 af 5. januar 1971 med den ændring, der følger af § 6 i lov
nr. 217 af 23. april 1986, foretages følgende ændringer:
1. »§ 1§ affattes således:
»§ 1. Efter denne lov ydes statstilskud og statslån til:
1) private gymnasieskoler
2) private studenterkursus
3) private kursus til højere forberedelseseksamen
4) friskoler
5) private grundskoler
6) private grundskolekursus
7) folkehøjskoler
8) landbrugsskoler
9) husholdningsskoler
10) efterskoler.
Stk. 2. Friskoler, private grundskoler og private grundskolekursus,
jf. stk. 1, nr. 4-6, benævnes frie grundskoler. Folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. stk. 1,
nr. 7-10, benævnes frie kostskoler.«
2. »§ 2§ affattes således:
»§ 2. Der ydes statstilskud til driften under forudsætning af,
1) at skolerne opfylder de betingelser, der er angivet i lovgivningen
om de enkelte skoleformer,
2) at skolerne har andre indtægter end statstilskud, og
3) at tilskuddet anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de
tilskudsforudsætninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3,
herunder om mindstebeløbet for andre indtægter.«
3. »§ 3§ affattes således:
»§ 3. Tilskud ydes i form af refusionstilskud og rammetilskud.«
4. Efter § 3 indsættes:
Ȥ 3 a. Refusionstilskud ydes med 85 pct. af de udgifter, der med
virkning for tilskudsgrundlaget er godkendt af
undervisningsministeren, og som afholdes til følgende formål:
1) Skatter og afgifter vedrørende skolens bygninger.
2) Leje af lokaler og arealer ifølge faste lejemål.
3) Renter af lån med pant i skolens faste ejendomme.
4) Eventuelle renter af skyldige etableringsudgifter pålagt af
offentlig myndighed.
5) Udgifter til særlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende
skolebygningerne.
Stk. 2. Refusionstilskud ydes med 100 pct. af ekstraudgifter til
lærertimer og hjælpemidler, der med virkning for
tilskudsgrundlaget er godkendt af undervisningsministeren til
undervisning af svært handicappede elever.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
refusionstilskuddene.
§ 3 b. Bevillingen til rammetilskud fastsættes for hver skoleform på
grundlag af et gennemsnitligt tilskud pr. elev. Bevillingen
reguleres for udviklingen i antallet af elever samt pris- og
lønudviklingen.
Stk. 2. Det gennemsnitlige tilskud pr. elev justeres årligt under
hensyn til konstaterede ændringer i antal skoler, elevfordeling på
klassetrin og lærernes lønanciennitetsmæssige fordeling.
Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige tilskud pr. elev, som ikke
følger af stk. 1 og stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra
Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenterkurser og
HF-kurser, Frie Grundskolers Fællesråd og Frie Kostskolers
Fællesråd.
Kapitel 2 a
»Den enkelte skoles rammetilskud§
§ 3 c. Rammetilskudsbevillingen for skoleformen fordeles mellem de
enkelte skoler efter deres beregnede udgiftsbehov. Af bevillingen
kan der dog herudover ydes supplerende tilskud til tyske
mindretalsskoler.
§ 3 d. Udgiftsbehovet for frie grundskoler omfatter alle skolens
udgifter, bortset fra de i § 3 a nævnte, og beregnes ved, at
skolens normerede løntimetal ganges med skolens gennemsnitlige
skalaløn pr. løntime.
Stk. 2. Til skoler med kostafdeling ydes et tillæg pr. elev til
dækning af merudgiften som følge af kostskolevirksomheden.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af det
normerede løntimetal, den gennemsnitlige skalaløn pr. løntime og
tillægget pr. kostelev.
§ 3 e. Udgiftsbehovet for private gymnasier, herunder
gymnasieafdelingen ved kombinerede institutioner, hf-kurser og
studenterkurser, beregnes ved, at skolens normerede løntimetal
ganges med skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime. Hertil
lægges et beløb pr. elev.
Stk. 2. Beløbet pr. elev, jf. stk. 1, reguleres årligt i takt med den
konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift pr. elev.
Stk. 3. Til skoler med kostafdeling ydes et tillæg pr. elev til
dækning af merudgiften som følge af kostskolevirksomheden.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af det
normerede løntimetal, den gennemsnitlige skalaløn pr. løntime,
beløbet pr. elev og tillægget pr. kostelev.
§ 3 f. Udgiftsbehovet for frie kostskoler beregnes ved, at skolens
normerede løntimetal ganges med skolens gennemsnitlige udgift til
lærerløn pr. løntime, hvilket udgør rammetilskuddet til
lærerlønsudgifter. Hertil lægges et beløb pr. årselev, et beløb
pr. skole og et beløb pr. kvadratmeter bruttoetageareal af skolens
bygninger, hvilket udgør rammetilskuddet til øvrige udgifter.
Stk. 2. Beløbet pr. årselev, jf. stk. 1, reguleres årligt i takt med
den konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift pr.
årselev. Beløbet pr. skole og beløbet pr. kvadratmeter
bruttoetageareal, jf. stk. 1, reguleres for pris- og
lønudviklingen.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af det
normerede løntimetal, den gennemsnitlige udgift til lærerløn pr.
løntime, beløbene pr. henholdsvis årselev, skole og pr.
kvadratmeter bruttoetageareal.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
beregning af rammetilskud til kombinerede skoler, hvor en fri
kostskole drives sammen med en friskole eller privat grundskole
og/eller en privat gymnasieafdeling.
§ 3 g. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige
reglerne i § 3 d - § 3 f, hvis støttebeløbet ikke anvendes til
undervisningsformål, jf. § 2, eller hvis støttebeløbet er åbenbart
utilstrækkeligt.«
5. Foran § 4 indsættes som kapiteloverskrift:
»Kapitel 2 b
»Andre bestemmelser om statstilskud.«§
6. I »§ 4, stk. 1,§ ændres »de udgifter, der indgår i
tilskudsgrundlaget« til: »tilskuddet«.
7. I »§ 4, stk. 3,§ ændres »tillæg af 10 pct. af tilskudsgrundlaget«
til: »et nærmere fastsat tillæg«.
8. »§§ 13§ og »14§ ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning for fastsættelse af tilskud for
finansåret 1988 og følgende finansår.
Stk. 2. Hvis en skoles rammetilskud pr. elev i året 1988 eller et
følgende finansår er mere end 3 pct. større eller mindre end den
fremskrevne værdi af tilskuddet i det foregående år, nedsættes
eller forhøjes tilskuddet til den fremskrevne værdi af det
foregående års tilskud med tillæg eller fradrag af 3 pct.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om denne ordning.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 437
§ 1
I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 12 af 5. januar 1971 med den ændring, der følger af § 6 i lov
nr. 217 adf 23. april 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
§ 1. Efter denne lov ydes statstilskud og statslån til:
1) private gymnasieskoler
2) private studenterkursus
3) private kursus til højere forberedelseseksamen
4) friskoler
5) private grundskoler
6) private grundskolekursus
7) folkehøjskoler
8) landbrugsskoler
9) husholdningsskoler
10) efterskoler.
Stk. 2. Friskoler, private grundskoler og private grundskolekursus,
jf. stk. 1 nr. 4-6 benævnes frie grundskoler. Folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler jf. stk. 1 nr.
7-10 benævnes frie kostskoler.
2. § 2 affattes således:
Der ydes statstilskud til driften under forudsætning af,
1) at skolerne opfylder de betingelser, der er angivet i lovgivningen
om de enkelte skoleformer,
2) at skolerne har andre indtægter end statstilskud, og
3) at tilskuddet anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de
tilskudsforudsætninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3,
herunder om mindstebeløbet for andre indtægter.
3. § 3 affattes således:
§ 3. Tilskud ydes i form af refusionstilskud og rammetilskud.
4. Efter § 3 indsættes:
§ 3 a. Refusionstilskud ydes med 85 pct. af de udgifter, der med
virkning for tilskudsgrundlaget er godkendt af
undervisningsministeren og som afholdes til følgende formål:
1) Leje af lokaler og arealer ifølge faste lejemål.
2) Renter af lån med pant i skolens faste ejendomme.
3) Eventuelle renter af skyldige etableringsudgifter pålagt af
offentlig myndighed.
4) Udgifter til særlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende
skolebygningerne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
refusionstilskuddene.
§ 3 b. Bevillingen til rammetilskud fastsættes for hver skoleform på
grundlag af et gennemsnitligt tilskud pr. elev. Bevillingen
reguleres for udviklingen i antallet af elever samt pris- og
lønudviklingen.
Stk. 2. Det gennemsnitlige tilskud pr. elev justeres årligt under
hensyn til konstaterede ændringer i antal skoler, elevfordeling på
klassetrin og lærernes lønanciennitetsmæssige fordeling.
Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige tilskud pr. elev, som ikke
følger af stk. 1 og stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra
Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenterkurser og
HF-kurser, Frie Grundskolers Fællesråd og Frie Kostskolers
Fællesråd. Kapitel 2 a
DEN ENKELTE SKOLES RAMMETILSKUD
§ 3 c. Rammetilskudsbevillingen for skoleformen fordeles mellem de
enkelte skoler efter deres beregnede udgiftsbehov. Af bevillingen
kan der dog herudover ydes supplerende tilskud til tyske
mindretalsskoler.
§ 3 d. Udgiftsbehovet for frie grundskoler omfatter alle skolens
udgifter, bortset fra de i § 3 a nævnte, og beregnes ved, at
skolens normerede løntimetal ganges med skolens gennemsnitlige
skalaløn pr. løntime.
Stk. 2. Til skoler med kostafdeling ydes et tillæg pr. elev til
dækning af merudgiften som følge af kostskolevirksomheden.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af det
normerede løntimetal, den gennemsnitlige skalaløn pr. løntime og
tillægget pr. kostelev.
§ 3 e. Udgiftsbehovet for private gymnasier, herunder
gymnasieafdelingen ved kombinerede institutioner, hf-kurser og
studenterkurser beregnes ved, at skolens normerede løntimetal
ganges med skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime. Hertil
lægges et beløb pr. elev.
Stk. 2. Beløbet pr. elev jfr. stk. 1 reguleres årligt i takt med den
konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift pr. elev.
Stk. 3. Til skoler med kostafdeling ydes et tillæg pr. elev til
dækning af merudgiften som følge af kostskolevirksomheden.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af
det normerede løntimetal, den gennemsnitlige skalaløn pr. løntime,
beløbet pr. elev og tillægget pr. kostelev.
§ 3 f. Udgiftsbehovet for frie kostskoler beregnes ved, at skolens
normerede løntimetal ganges med skolens gennemsnitlige udgift til
lærerløn pr. løntime, hvilket udgør rammetilskuddet til
lærerlønsudgifter. Hertil lægges et beløb pr. årselev, et beløb
pr. skole og et beløb pr. kvadratmeter bruttoetageareal af skolens
bygninger, hvilket udgør rammetilskuddet til øvrige udgifter.
Stk. 2. Beløbet pr. årselev jfr. stk. 1 reguleres årligt i takt med
den konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift pr.
årselev. Beløbet pr. skole og beløbet pr. kvadratmeter
bruttoetageareal jfr. stk. 1 reguleres for pris- og
lønudviklingen.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af det
normerede løntimetal, den gennemsnitlige udgift til lærerløn pr.
løntime, beløbene pr. henholdsvis årselev, skole og pr.
kvadratmeter bruttoetageareal.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
beregning af rammetilskud til kombinerede skoler, hvor en fri
kostskole drives sammen med en friskole eller privat grundskole
og/ eller en privat gymnasieafdeling.
§ 3 g. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige
reglerne i § 3 d-§ 3 f, hvis støttebeløbet ikke anvendes til
undervisningsformål jfr. § 2 eller hvis støttebeløbet er åbenbart
utilstrækkeligt.
5. Foran § 4 indsættes som kapiteloverskrift:
»Kapitel 2 b
ANDRE BESTEMMELSER OM STATSTILSKUD«.
6. I § 4, STK. 1, ændres »de udgifter, der indgår i
tilskudsgrundlaget« til: »tilskuddet«.
7. I § 4, STK. 3, ændres »tillæg af 10 pct. af tilskudsgrundlaget«
til: »et nærmere fastsat tillæg«.
8. §§ 13 OG 14 ophæves. § 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for fastsættelse af tilskud for finansåret 1988 og
følgende finansår.
Stk. 2. Hvis en skoles rammetilskud pr. elev i året 1988 eller et
følgende finansår er mere end 3 pct. større eller mindre end den
fremskrevne værdi af tilskuddet i det foregående år, nedsættes
eller forhøjes tilskuddet til den fremskrevne værdi af det
foregående års tilskud med tillæg eller fradrag af 3 pct.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om denne ordning.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
1. ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
Fremsættelsen af dette lovforslag er et led i regeringens forslag til
modernisering af den offentlige sektor.
Formålet er at indføre en ny tilskudsordning for de private skoler,
der omfattes af skolestøtteloven. Den nye tilskudsordning
medfører, AT tilskud til de private skoler ydes efter såkaldte
objektive kriterier (dvs. kriterier, som de enkelte skoler ikke
ved deres detaildispositioner kan påvirke), AT de enkelte skolers
dispositionsfrihed øges, og AT tilskudsadministrationen forenkles.
Ved at give skolerne større dispositionsfrihed - får de dermed større
ledelseskompetence og ledelsesansvar. I modsætning til
refusionssystemet, hvorefter staten deltager med 85 pct. i de
fleste enkeltdispositioner, som skolerne foretager, medfører
bloktilskudssystemet, at skolerne selv tager de fulde konsekvenser
af udgiftsforøgelser eller udgiftsreduktioner, idet deres tilskud
er upåvirket heraf. Det betyder, at de enkelte skoler kan foretage
en prioritering af skolens udgifter og aktiviteter i overordnet
sammenhæng på neutralt grundlag, idet skolernes ledelser ikke skal
skele til, om nogle dispositioner er mere fordelagtige
tilskudsmæssigt end andre. Tilskyndelsen til at økonomisere
forstærkes ved, at det fulde økonomiske ansvar som nævnt placeres
ved de skoler, der træffer dispositionerne. Muligheden for at
disponere på længere sigt forbedres ved, at tilskud, der ikke
forbruges i det enkelte år, kan opspares til senere anvendelse i
modsætning til refusionsordningen, hvor tilskud udmåles på
grundlag af udgifter afholdt i det enkelte regnskabsår.
Tilskud efter objektive kriterier muliggør en mere præcis
budgettering af de årlige bevillinger. Det skyldes bl.a. at det
samlede tilskud ikke afhænger af et stort antal skolers løbende
dispositioner året igennem, men er knyttet til objektive
kriterier.
Overgangen fra refusioner til rammetilskud medfører, at der kommer et
ændret grundlag for fordeling af tilskud mellem skolerne, således
at tilskuddet bliver mere ensartet fordelt ud fra et objektivt
kriterium.
Rammetilskudssystemet kræver ikke så megen detailadministration som
refusionssystemet, se afsnit 9 om administration.
2. De GÆLDENDE BESTEMMELSER findes i lov nr. 337 af 18. juni 1969
(Folketingstidende 1968-69 spalte 2671, 3241, 7455 og 7756, tillæg
A sp. 3281, tillæg B sp. 2843, tillæg C sp. 929). Denne lov er
ændret ved lov nr. 259 af 4. juni 1970 om folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler
(Folketingstidende 1969-70, spalte 2721, 3334, 6493, tillæg A sp.
2203, tillæg C sp. 695) og lov nr. 465 af 25. november 1970
(Folketingstidende tillæg A 70-71, spalte 187, 652, 1299 og 1421,
tillæg A sp. 1123, tillæg B sp. 401, tillæg C sp. 47). Loven med
ændringer er optrykt i bekendtgørelse nr. 12 af 5. januar 1971 af
lov om statsstøtte til visse private skoler med senere ændringer.
Lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige
uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m. (Folketingstidende
1985-86, spalte 3202-08, 9641-42 og 9921. Tillæg A 1939, Tillæg B
1291, Tillæg C 465).
Lov nr. 337 af 18. juni 1969 indeholder reglerne om driftstilskud og
anlægsstøtte i form af statslån. Til loven knytter sig
bekendtgørelse nr. 83 af 26. februar 1980 om statstilskud til
visse private skoler med senere ændringer
(tilskudsbekendtgørelsen).
Tilskudsordningen går ud på, at der ydes statstilskud til driften af
de private skoler, hvis de opfylder de betingelser, der er angivet
i lovgivningen om de enkelte skoleformer. Tilskuddet udgør 85 pct.
af de udgifter, der indgår i tilskudsgrundlaget.
Undervisningsministeren fastsætter regler for beregningen af
tilskudsgrundlaget.
Udgiftsgrupperne er følgende:
1) Lønninger til leder og lærere.
2) Vedligeholdelse af skolens bygninger.
3) Bygningernes opvarmning, belysning og rengøring samt forsyning med
kraft og vand.
4) Skatter, afgifter og forsikringspræmier vedrørende bygningerne.
5) Leje af lokaler og arealer.
6) Renter af lån med pant i skolens faste ejendomme.
7) Øvrige udgifter ved skolevirksomheden og
8) Revision.
Udgiftsgruppe 4 er til en vis grad begrænset på den måde, at
offentlige myndigheder eller uafhængige institutioner fastsætter
udgifterne. Det er karakteristisk for disse udgifter, at de
normalt fastsættes efter takst. Udgiftsgrupperne 5 og 6 medregnes
kun i det omfang, de er godkendt af Undervisningsministeriet
(Byggedirektoratet) med virkning for tilskudsgrundlaget.
Udgiftsgruppe 8 er der ikke fastsat nogen begrænsning for. Tilbage
står udgiftsgrupperne 1, 2, 3 og 7, for hvilke der er fastsat
forskellige begrænsninger.
For UDGIFTSGRUPPE 1, der udgør mellem 50 og 80 pct. af
tilskudsudgifterne afhængig af skoleformen, er begrænsningen
knyttet til et normeret timetal.
Begrænsningen for UDGIFTSGRUPPEN 3 er knyttet til det offentlige
skolevæsens udgifter til samme formål.
Endelig er begrænsningen for UDGIFTSGRUPPE 7 knyttet til - eller for
de frie kostskolers vedkommende fastsat med udgangspunkt i - det
offentlige skolevæsens udgifter til samme formål.
3. BEDØMMELSE AF TILSKUDSORDNINGEN
Den gældende tilskudsordning bygger på et simpelt princip. Der ydes
85 pct. i tilskud til de skole- og undervisningsrelevante udgifter
således, som disse defineres i 8 udgiftsgrupper. Der er fastsat
nogle udgiftsbegrænsninger, som enten beror på offentlige
myndigheders eller uafhængige virksomheders fastsættelse eller
hentes fra offentlige udgifter til skolevæsenet. Da denne
støtteordning trådte i kraft, afløste den 9 forskellige
støtteordninger for de af loven omfattede skoleformer. Der skete
altså en harmonisering af støtteordningen.
Der er imidlertid nogle ulemper ved ordningen. Staten betaler 85 pct.
af visse typer udgifter, mens andre betales 100 pct. af skolerne
selv. Det fører naturligt til, at skolerne søger at placere
udgifterne der, hvor der er tilskud.
Selv om der principielt ydes 85 pct. i refusion af
undervisningsrelevante udgifter, støder skolerne i praksis ofte på
de begrænsninger, der er sat for tilskud inden for de fleste af
udgiftsgrupperne. Uudnyttede tilskudsmuligheder under een
udgiftsgruppe kan ikke overføres til andre grupper, hvor skolen
måtte have et udgiftsbehov ud over grænsebeløbet.
Disse ulemper for skolerne er blevet forstærket ved, at der i de
senere år er pålagt de private skoler besparelser i form af, at
begrænsningerne er blevet strammet.
Den omstændighed, at tilskudsafregningen gøres endeligt op for hvert
finansår for sig, begrænser skolernes muligheder for med
tilskudsvirkning at disponere på længere sigt. Under den gældende
refusionsordning deltager det offentlige med 85 pct. i en hver
økonomisk disposition, som skolerne træffer inden for de af
ordningen fastsatte begrænsninger. Af en udgiftsforøgelse,
respektive en udgiftsbesparelse, afholder/ tilkommer der kun
skolen de 15 pct. Dette indebærer naturligvis kun en ringe
tilskyndelse til god økonomisering.
Hertil kommer praktiske problemer for ministeriet med at få
gennemgået regnskaber og foretaget »endelig afregning« af tilskud.
Selvom det var en forudsætning for støtteloven, at ministeriet
ikke skulle foretage en kritisk gennemgang af de enkelte
tilskudsregnskaber, har det stedse været nødvendigt at foretage en
grundig gennemgang af de indsendte tilskudsregnskaber, fordi det
indviklede lønsystem har givet anledning til mange fejl i
opgørelsen af tilskudsgrundlaget. Af samme grund har det været
nødvendigt at gøre skemamaterialet meget specificeret, og hermed
er det blevet meget omfattende.
4. Undervisningsministeren har i oktober 1984 nedsat et udvalg,
udvalget vedrørende et nyt tilskudssystem for de private skoler
med følgende kommissorium:
»Udvalget anmodes om at overveje og komme med forslag til en
omlægning af driftstilskudsordningen for de af skolestøtteloven
omfattede skoleformer, således at den enkelte skole får større
dispositionsfrihed inden for en økonomisk ramme.
Forslaget, der gerne må omfatte to eller flere modeller, skal være
ledsaget af vurderinger af de økonomiske konsekvenser for
skolerne. Det er en forudsætning, at udvalgets forslag ikke
medfører en forøgelse af tilskudsniveauet, målt som det
gennemsnitlige statstilskud pr. elev/ årselev ifølge finansloven
for 1984«.
I udvalget har deltaget repræsentanter for skoleorganisationerne.
Udvalgets betænkning er blevet uddelt til medlemmerne af Folketingets
Uddannelsesudvalg.
5. UDVALGETS FORSLAG
Udvalget har foreslået en ordning, der går ud på, at skolernes rente/
lejeudgifter og udgifter til ekstraordinære godkendte
vedligeholdelsesarbejder fortsat refunderes med 85 pct. af
statskassen.
Til dækning af alle andre udgifter ved skole- og
undervisningsvirksomheden får hver enkelt skole et rammetilskud,
hvis den i øvrigt opfylder tilskudsbetingelserne.
Rammetilskud beregnes på grundlag af objektive kriterier og beregnes
for alle skoleformer med udgangspunkt i skolens skalaløn pr.
løntime ganget med et normeret løntimetal. Produktet ganges med en
fast reguleringsfaktor for at fastholde niveauet for 1984.
Det er et væsentligt led i udvalgets forslag, at LØNTIMETALLET er en
størrelse, der for den enkelte skole fastsættes efter regler, der
er fælles for alle skoler i en skoleform og således udgør de
objektive elementer. Den enkelte skoles faktiske forbrug af
løntimer og faktiske lønudgift har således ingen betydning for
løntimetallet og tilskudsberegningen.
Tilskudsmodellen for FRIE GRUNDSKOLER er suppleret med en
korrektionsfaktor, der korrigerer for ændringer i folkeskolens
standarder og for en udvikling i prisniveauet for andre udgifter,
der er forskellig for udviklingen i lønudgifterne. I
tilskudsmodellen for frie grundskoler er reguleringsfaktoren
fastsat således, at skolen får dækning for udgifter ud over
udgifter til lærerløn.
Tilskudsmodellen for de PRIVATE GYMNASIESKOLER M.V. er suppleret med
et beløb pr. elev svarende til gennemsnitsudgiften pr. elev til
andet end lønudgifterne ved offentlige gymnasieskoler.
For de FRIE KOSTSKOLER er der opstillet 2 modeller. Den ene model
svarer til grundmodellen med skolens lærerløn pr. løntime ganget
med det normerede løntimetal, men suppleret med et beløb pr.
årselev, et beløb pr. skole og et beløb pr. kvadratmeter
bruttoetageareal af skolens bygninger.
Den anden model - som Frie Kostskolers Fællesråds repræsentanter i
udvalget er gået ind for lader foruden rente/ lejeudgifter og
ekstraordinære vedligeholdelsesudgifter lærerlønninger indgå i
refusionsdelen, således at rammetilskudsdelen - i princippet
beregnet som den anden model - kun skal dække de øvrige udgifter.
Ministeriet har ikke ment, at denne model i tilstrækkelig grad
opfylder statens moderniseringsønsker (som beskrevet
indledningsvis). Ministeriet ønsker også en så ensartet
administration af privatskoleområdet som muligt.
Det er en forudsætning for udvalget, at bevillingernes størrelse for
alle skoleformer er afhængig af tilskudsårets elev/ årselevtal,
antal skoler samt pris- og lønudviklingen, herunder aftaler og
overenskomster på lønområdet. Det er endvidere en forudsætning, at
rammetilskudsbevillingerne for frie grundskoler og for private
gymnasieskoler m.v. reguleres i takt med standardudviklingen i den
offentlige skoleparallel. For frie kostskoler skal der være
mulighed for regulering af bevillingerne for standardudvikling.
Reguleringen skal drøftes med skoleorganisationerne. Der er
således også tale om en korrektionsfaktor for denne skoleform.
Det er udvalgets principale forslag, at der på finanslov og
tillægsbevillingslov skal skaffes bevillingsmæssig dækning for de
tilskud, der udløses af tilskudsmodellerne. Dvs. at
tilskudsudgiften styres af modellerne, som også benyttes ved
budgetteringen af de årlige finanslove.
Udvalget har dog været inde på den løsning, at tilskudsmodellerne
alene er fordelingsnøgler i forhold til givne bevillinger, men at
bevillingerne alligevel fastsættes efter en række kriterier i
støtteloven. Det vil medføre en variabel reguleringsfaktor.
Udvalget forudsætter, at det, uanset hvilken af de to løsninger man
benytter i støtteloven anføres, hvorledes der ved beregningen af
rammetilskud tages hensyn til ændringer i elevtal, priser og
standarder m.v., således at bevillingerne tilpasses behovet.
Udvalget foreslår en overgangsordning, som begrænser udsving i
tilskud til den enkelte skole i forhold til den nuværende ordning.
6. LOVFORSLAGET
Det foreslås, at der for hver af de private skoleformer på
bevillingslovene oprettes to konti for driftstilskud: En konto for
refusioner med 85 pct. af skolernes godkendte rente- og
lejeudgifter og særligt godkendte vedligeholdelsesudgifter samt
eventuelle renter af skyldige etableringsudgifter pålagt af
offentlig myndighed og en konto for rammetilskud til skolerne.
Kontoen for REFUSIONER kan budgetteres efter samme principper som de
hidtidige konti for driftstilskud til skolerne.
Ministeriet har fulgt udvalgets ønske om, at også RAMMETILSKUDDENE
ydes som lovbundne tilskud. Man foreslår, at bevillingerne
reguleres for bevægelser i elev/ årselevtal og for pris- og
lønudviklingen.
Ministeriet foreslår endvidere, at bevillingerne på de årlige
finanslove justeres (automatisk) under hensyn til de oplysninger,
der foreligger om udviklingen i antal skoler, elevernes fordeling
på klassetrin og lærernes lønanciennitetsmæssige fordeling,
således som denne udvikling har fundet udtryk i skolernes
beregnede udgiftsbehov forud for finanslovforslagets fremsættelse.
Man har derimod ikke fundet et grundlag, som gør det muligt at
forskrive lovbunden (og dermed »automatisk«) regulering af
bevillingerne for standardudviklingen i den offentlige
skoleparallel for frie grundskoler og private gymnasieskoler. De
udgiftsmæssige konsekvenser af disse forhold indebærer
nødvendigvis et element af skøn og kan derfor ikke lovbindes.
Standardforbedringer i den offentlige skoleparallel og andre
forhold af betydning for de private skolers virksomhed vil efter
drøftelse med skoleorganisationerne kunne give sig udslag i det
tilskud pr. elev, der bevilges på finansloven.
For at undgå en diskussion på de enkelte frie kostskoler om,
hvorledes FORDELINGEN AF RAMMETILSKUDDET TIL LØNUDGIFTER OG TIL
ANDRE UDGIFTER skal være, har Frie Kostskolers Fællesråd som nævnt
foreslået, at lærerlønsudgiften ikke indgår i rammetilskudsdelen,
men refunderes efter de hidtil gældende regler. Ministeriet kan
ikke gå ind for den model, men foreslår i stedet, at skolens
rammetilskud opdeles i et tilskud til lærerløn og et tilskud til
øvrige udgifter. Skolens lærerlønsudgifter skal gennemsnitlig
over årene udgøre mindst 115 pct. af rammetilskuddet til lærerløn.
Skolens øvrige udgifter skal over en årrække gennemsnitlig udgøre
mindst 115 pct. af rammetilskuddet til øvrige udgifter.
Efter ønske fra skoleorganisationerne foreslås, at et udvalg følger
den nye tilskudsordning.
7. DEN FORDELINGSMÆSSIGE VIRKNING AF DEN FORESLåEDE TILSKUDSORDNING
For alle skoleformer gælder, at analyser af omfordelingen viser, at
den ikke er systematisk. Det er altså ikke således, at det
gennemgående er bestemte grupper af skoler, der har fordel,
respektive taber indtægt ved den foreslåede tilskudsordning. I det
omfang, man kan pege på, at nogle grupper systematisk lider
indtægtstab, har man søgt at afbøde det ved særbestemmelser. Og i
øvrigt er de værste omfordelingsulemper afbødet ved den foreslåede
begrænsning (maksimalt 3 pct.) for udsving i tilskud pr. elev til
den enkelte skole fra år til år.
For frie grundskolers vedkommende bemærkes, at mindre skoler er
repræsenteret både i de grupper, der har størst gevinst og i de
grupper, der har størst tab ved omfordelingen. I øvrigt er
størrelsen af gevinst, hhv. tab ved omfordelingen afhængig af
skolens egne dispositioner, dvs., i hvor høj grad skolen har
udnyttet tilskudsmulighederne. Skoler, hvis forbrug har ligget
langt under tilskudsloftet, vil gennemgående opnå gevinst ved den
foreslåede tilskudsordning, medens skoler, der har haft et
forbrug, der nåede op til tilskudsloftet eller har ligget over,
gennemgående vil tabe ved den foreslåede tilskudsordning.
Som en særlig gruppe, der lider indtægtstab, er de tyske
mindretalsskoler, herunder Det tyske Gymnasium, hvis tab skyldes
et vigende elevtal og den dobbelte modersmålsundervisning. For
disse skoler foreslås gennemført en lempelse ved, at der i
tilskudsmodellen indgår en reguleringsenhed, der skal sikre, at
skolerne som helhed får udmålt samme tilskud som efter den
gældende ordning. Det foreslås, at et beløb svarende til
udgifterne til de tyske mindretalsskoler udskilles af
bevillingerne efter den gældende ordning med henblik herpå.
Også for de frie kostskolers vedkommende er der tendens til, at de
sparsommelige skoler opnår gevinst ved den foreslåede
tilskudsordning.
8. ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Omlægningen til den nye tilskudsordning forudsættes udgiftsneutral
for staten i overgangsåret.
9. ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER
Både fra ministeriets og fra skoleorganisationernes side lægger man
stor vægt på, at administrationen af tilskudsordningen forenkles
sammenlignet med den nuværende administration.
De tilskudsmodeller, der er foreslået, vil medføre, at tilskuddet til
den enkelte skole principielt kan beregnes, når følgende
oplysninger foreligger:
Antallet af elever/ årselever. For frie grundskolers og
gymnasieskolernes vedkommende tillige elevernes fordeling på
klassetrin og for gymnasierne ydeligere antallet af klasser.
Lærernes fordeling på skalatrin.
De frie kostskolers skolebygningers bruttoetageareal.
Skolernes egendækning.
For grundskolerne bliver der yderligere tale om oplysninger om en
række timereduktioner.
Hertil kommer for alle skoleformer oplysninger til opgørelse af
refusionstilskuddet.
Generelt er det således et mindre antal oplysninger, der skal
indberettes som grundlag for tilskudsberegningen, og det er
oplysninger, som skolerne ikke har ekstra besvær med at
fremskaffe, da de i forvejen bruger dem i deres egen
administration.
En væsentlig del af tilskudsberegningen har hidtil bestået i at
konstatere, om reglerne om lærerlønninger er praktiseret på rette
måde, idet tilskuddet er beregnet som en (limiteret)
procentrefusion af den faktisk udbetalte løn. Da lærerlønsrefusion
ikke indgår i den foreslåede nye tilskudsordning, vil ministeriet
fremover koncentrere sig om at vejlede skolerne og deres revisorer
om de generelle tilskudsbetingelser og kun foretage stikprøvevis
kontrol.
10. Finansministeriet, Budgetdepartementet,
Administrationsdepartementet og Justitsministeriet har udtalt sig
over lovforslaget.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
Til nr. 1
Opregningen af de skoleformer, der er omfattet af loven, foreslås
bragt i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i den
gældende skolelovgivning.
Til nr. 2
Den ændrede affattelse af § 2 skyldes, at der i forbindelse med den
foreslåede tilskudsordning er enkelte nye tilskudsbetingelser, som
er opført i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.
Betingelserne om tilvejebringelse af en anden indtægt end
statstilskud er medtaget efter ønske af skoleorganisationerne, der
har været repræsenteret i tilskudsudvalget, se bemærkningerne til
§ 3g. Efter forslagets tilskudsordning ydes tilskuddet uafhængigt
af størrelsen af skolernes udgifter og uden krav om, at der er
afholdt udgifter til bestemte formål. Det vil altså være muligt at
»kapitalisere statsmidler«. Som et modstykke hertil har man efter
skoleorganisationernes ønske foreslået kravet om en vis
egendækning, der typisk vil foreligge i form af skolepenge/
elevbetaling.
Det mindstebeløb, der vil blive fastsat i henhold til stk. 2, vil
efter forslag fra tilskudsudvalget udgøre 2.400 kr. årligt pr.
elev.
Betingelsen om, at tilskuddet skal anvendes til skole- og
undervisningsformål, svarer til de regler, som gælder i dag om, at
tilskud (kun) ydes til de med skole- og undervisningsvirksomheden
forbundne udgifter. Dog er der efter forslaget ikke helt så snævre
rammer for begrebet »skole- og undervisningsvirksomhed« som under
refusionsordningen, idet f.eks. kostforplejning, renter og afdrag
i forbindelse med bestående bygninger samt nybyggeri vil være
skolerelevant virksomhed. Det er vanskeligt at afgrænse begrebet
»skole- og undervisningsvirksomhed«, men f.eks. drift af landbrug
i forbindelse med en landbrugsskole og virksomhed i udlandet,
bortset fra almindelige ekskursioner, vil klart falde uden for,
lige som tilskuddet naturligvis ikke kan anvendes til forbedring
af lønninger i strid med gældende lønregler.
Til nr. 4
Den foreslåede § 3A indeholder reglerne om refusionstilskud. De
nærmere regler herom vil blive fastsat i en
tilskudsbekendtgørelse, der også vil omhandle rammetilskuddene.
Reglerne om refusionstilskud vil komme til at svare til de
nugældende regler.
Den foreslåede § 3B indeholder bestemmelserne om fastsættelse og
regulering af bevillingerne til rammetilskuddene.
Ved overgangen til den nye støtteordning fastsættes der for hver
skoleform 2 tilskudsbevillinger, en bevilling til afholdelse af
udgifterne til refusionstilskud og en bevilling til afholdelse af
udgifter til rammetilskud.
Bevillingerne til de 2 former for tilskud fastsættes for 1988, så de
svarer til det tilskud, som den nugældende tilskudsordning
forventes at ville have udløst.
For overskuelighedens skyld har man foretaget en yderligere opdeling
af kapitlet, så bestemmelserne om fordeling af rammetilskud til
den enkelte skole samles i et særligt kapital.
TIL DET FORESLÅEDE KAPITEL 2A
Det er ikke tanken, at den tilskudsbekendtgørelse, der skal indeholde
en beskrivelse af den nærmere fremgangsmåde ved beregningen af den
enkelte skoles rammetilskud efter §§ 3d-3g, skal indeholde de
forskellige talstørrelser, som indgår i tilskudsberegningen. Disse
talstørrelser offentliggøres af Direktoratet for Folkeoplysning,
Frie Grundskoler m.v. hvert år i forbindelse med indhentelse af
oplysninger fra skolerne.
Til den foreslåede § 3C. Det fastslås i denne bestemmelse, at
tilskudsmodellerne virker som fordelingsnøgler inden for en given
bevilling. Efter forslaget benytter man tilskudsmodellerne til at
beregne et udgiftsbehov for hver skole i skoleformen. For at få
summen af skolernes rammetilskud til at stemme med bevillingen, må
de beregnede udgiftsbehov afstemmes med en fordelingsfaktor.
Til den foreslåede § 3D. Denne bestemmelse omtaler beregningen af
udgiftsbehovet for FRIE GRUNDSKOLER.
Beregning af timetal
Det normerede løntimetal består af
1. skolens normerede skematimetal med tillæg af 2. skolens
reduktionstimer og
3. særligt godkendte timer.
AD 1
Det normerede skematimetal svarer til det tilskudsberettigede
skematimetal efter reglerne i bekendtgørelse nr. 529 af 17.
oktober 1984 om det tilskudsberettigede skematimeforbrug ved
friskoler, private grundskoler og private grundskolekursus § 1,
stk. 1, og § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 8.
AD 2
Skolens reduktionstimer omfatter:
Elevafhængige reduktionstimer afhængige af elevtal:
Rettearbejde på 9. og 10. klassetrin
Ikke kursusdelt undervisning på 8. og 9. klassetrin.
Vejledning på 7.-10. klassetrin.
Timetalsafhængige reduktionstimer:
Oprydning i børnehaveklasser
Feriereduktion
Hjemkundskab
Øvrige bestemte reduktioner:
Administration
Aldersreduktion
Lærerrådsformand
Sikkerhedsarbejde
Kostinspektion
Efter Undervisningsministeriets godkendelse:
Skolebibliotekar
Specialundervisning i klinik.
AD 3
Særlige timer, der er godkendt af Undervisningsministeriet,
Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v.
a. Timer til specialundervisning (ud over 5 pct.)
b. Reduktionstimer i forbindelse med læreres videreuddannelse
c. Timer i forbindelse med forsøgsundervisning
d. Supplerende undervisning og undervisning af fremmedsprogede elever
(bekendtgørelse nr. 503 af 9. oktober 1978) opgjort som foregående
års forbrug.
Timer under a-d indgår kun med 60 pct. i løntimeopgørelsen.
e. Timer til tyske skoler
f. Timer til skoler under opbygning
g. Timer til skoler med dispensation fra elevtalskravet.
Timer under e-g indgår med 100 pct. i løntimeopgørelsen.
SKOLENS GENNEMSNITLIGE SKALALØN PR. LØNTIME beregnes således:
Summen af de enkelte læreres årlige løn pr. ugentlig time beregnet på
grundlag af placering i lønramme/ trin. Denne sum divideres med
antallet af lærere.
I opgørelsen indgår lærere, viceskoleinspektører og skoleinspektører
uanset beskæftigelsesgrad.
Tillægget pr. kostelev, der ydes til skoler med kostafdeling,
fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med
skoleorganisationerne.
TIL FORSLAGETS § 3E
Denne bestemmelse omtaler beregningen af udgiftsbehovet for
PRIVATE GYMNASIESKOLER M.V.
BEREGNING AF LØNTIMETAL
Den enkelte gymnasieskoles normerede løntimetal pr. elev fastlægges
ud fra forbruget af løntimer pr. elev i de offentlige skoler med
samme antal klasser. Hertil lægges et beløb pr. elev.
Beløbet pr. elev reguleres i takt med udviklingen i den beregnede
lærerlønudgift pr. elev.
Hvis der findes kostafdeling ved gymnasiet, forhøjes løntimenormen
med den til enhver tid aftalte faktiske kostskolereduktion.
Systemet er herefter således:
Hvis skolen omfatter 12 klasser og derover, er det normerede
løntimeforbrug pr. elev lig med løntimeforbruget pr. elev i de
offentlige gymnasier med samme klassetal.
Hvis skolen har mindre end 12 klasser, dog mindst 8 klasser, er det
normerede løntimetal pr. elev lig med løntimeforbruget pr. elev i
de offentlige gymnasier med 12 klasser med et tillæg på 5 pct. for
hver »manglende« klasse op til 12.
Hvis skolen har mindre end 8 klasser, er det normerede løntimetal pr.
elev lig med løntimeforbruget pr. elev i de offentlige gymnasier
med 8 klasser med et tillæg på 2 pct. for hver »manglende« klasser
op til 8.
For skoler, som på grund af de fysiske rammer ikke har faktisk
mulighed for at nå op på en klassekvotient, der svarer til den
gennemsnitlige klassekvotient på de offentlige skoler, kan
ministeriet godkende, at det beregnede løntimetal multipliceres
med forholdet mellem den gennemsnitlige klassekvotient ved de
offentlige skoler og en særlig fastsat lavere kvotient for
vedkommende private skole. Hvis dennes faktiske klassekvotient er
højere end den godkendte, regnes der i stedet med den faktiske
klassekvotient. Reguleringen foretages kun hvis den faktiske
klassekvotient er mindre end den gennemsnitlige klassekvotient ved
de offentlige skoler.
HF-KURSER ved private gymmnsieskoler følger samme princip som
gymnasieskolerne. Det normerede løntimetal pr. elev er det samme
som løntimeforbruget ved offentlige kurser med samme klassetal,
evt. justeret som foran.
Det normerede løntimetal pr. elev for STUDENTERKURSER med 12 klasser
eller derover er som løntimeforbruget ved offentlige
gymnasieklasser med samme klassetal med tillæg på 15 pct. For
kurser med mindre end 12 klasser bruges løntimetallet for kurser
med 12 klasser med tillæg af 2 pct. for hver manglende klasse op
til 12.
Skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime er summen af de enkelte
læreres årlige løn pr. ugentlige time udregnet på baggrund af
placering i lønramme/ trin eller overenskomsttrin. Denne sum
divideres med antallet af lærere. I beregningen indgår ledere og
lærere uanset beskæftigelsesgrad.
TIL FORSLAGET TIL § 3F
Bestemmelsen omtaler beregningen af udgiftsbehovet for FRIE
KOSTSKOLER
Den enkelte skoles rammetilskud deles i et tilskud til lærerløn og et
tilskud til øvrige udgifter. Skolens lærerlønsudgifter skal
gennemsnitlig over årene udgøre mindst 115 pct. af rammetilskuddet
til lærerløn. Skolens øvrige udgifter skal gennemsnitlig over en
årrække udgøre mindst 115 pct. af rammetilskuddet til øvrige
udgifter. Lærerlønsudgifter kan vedrøre både undervisning og
eksempelvis til pædagogisk udviklingsarbejde eller anden
pædagogisk virksomhed.
BEREGNING AF LØNTIMETAL
Det NORMEREDE LØNTIMETAL opgøres pr. årselev på grundlag af reglerne
i bekendtgørelse nr. 27 af 25. januar 1984 om tilskudsbetingelser
m.v. for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdnings- og
håndarbejdsskoler og efterskoler § 6. Til løntimetallet lægges et
tillæg for reduktioner, der udløses automatisk. Herefter
fremkommer der følgende løntimetal pr. årselev:
For de første for de følgende 50 års-elever års-elever --------------------------------------------------------------------- Folkehøjskoler og landbrugsskoler 86,87 79,72 Ungdomsskoler 130,82 115,49 Pensionisthøjskoler 69,50 63,78 Husholdningsskoler m/ elevkollegium 138,84 123,24 Husholdningsskoler u/ elevkollegium 123,32 107,84 Efterskoler 165,88 155,48 --------------------------------------------------------------------- For pensionisthøjskolerne er det normerede løntimetal 80 pct. af folkehøjskolernes løntimetal. De særlige timer er: a) Løntimer til sygevikar/ barselsvikar b) Løntimer til specialundervisning c) Løntimer til vikar for forstander og lærere med nedsat timetal på grund af videreuddannelse. Løntimetallene under a), b) og c) ganges med følgende faktorer: (Kompensation for ferieforlængelse m.v.) Folkehøjskoler, ungdomsskoler og landbrugsskoler: 1,022 Husholdningsskoler m/ elevkollegium: 1,040 Husholdningsskoler u/ elevkollegium: 1,032 Efterskoler: 1,040
SKOLENS GENNEMSNITLIGE LØNTIMEUDGIFT
udregnes ved at dividere skolens samlede tilskudsberettigede
lønudgift til lærere med det samlede antal læste timer.
I den samlede tilskudsberettigede lønudgift medregnes:
Indplaceringslønnen for forstander, heltids- og kvotalærere.
Skolens bidrag til ATP og AUD
Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond og Dagpengefonden
Feriegodtgørelse i forbindelse med fraflytning
Særlig feriegodtgørelse
Lønninger til timelærere, inkl. feriegodtgørelse
Fradrag for sygelighedsbidrag
Fradrag af refusioner:
I henhold til dagpengeloven, fra Danmarks Lærerhøjskole, direktoratet
m.v., fra kommuner eller amtskommuner m.fl. for
specialundervisning
I det samlede læste timetal medregnes:
Samtlige timer læst af forstander, heltids-, kvota- og timelærere på
godkendte kurser.
BELØBENE PR. ÅRSELEV, PR. SKOLE OG PR. M2 BRUTTOETAGEAREAL samt
tallene for største og mindste kvadratmeter forbrug pr. årselev er
beregnet på grundlag af tilskudsregnskaberne for 1984.
Beløbene pr. årselev, pr. skole og pr. kvadratmeter agtes fremskrevet
for de følgende finansår.
Beløbene pr. årselev reguleres i takt med udviklingen i den beregnede
lærerlønsudgift pr. årselev. Beløbene pr. skole og kvadratmeter
bruttoetageareal reguleres for pris- og lønudviklingen.
Beløbene pr. elev, pr. skole, pr. kvadratmeter, bruttoetageareal,
samt tallene for største og mindste kvadratmeterforbrug pr.
årselev fremgår for hver af de fire kostskoleformer af følgende
oversigt:
III IV V kr. pr. kr. pr. kr. pr. elev skole m2 --------------------------------------------------------------------- HØJSKOLER Første 30 elever 15.300 26.500 64 Følgende elever 11.250 Max. m2 pr. elev . . .91 Min. m2 pr. elev . . .41 LANDBRUGSSKOLER Første 100 elever 14.500 0 60 Følgende elever 5.800 Max. m2 pr. elev . . .86 Min. m2 pr. elev . . .46 HUSHOLDNINGSSKOLER Første 40 elever 10.550 0 69 Følgende elever 6.600 Max. m2 pr. elev . . .44 Min. m2 pr. elev . . .10 EFTERSKOLER Første 80 elever 12.200 44.250 45 Følgende elever 9.500 Max. m2 pr. elev . . .67 Min. m2 pr. elev . . .31 ---------------------------------------------------------------------
TIL FORSLAGETS § 3G
Forslaget hænger sammen med forslaget til den foreslåede § 2, stk. 1,
nr. 2 og 3. Modelberegningerne har vist, at der er skoler, der vil
kunne drive skole- og undervisningsvirksomhed alene ved hjælp af
driftstilskud fra staten. Sådanne skoler vil være i stand til at
oparbejde betydelig kapital af statsmidler. Ministeriet har fundet
det nødvendigt, at der gives undervisningsministeren adgang til at
regulere tilskuddene for sådanne skoler, f.eks. ved at nedsætte
deres løntimetal. Der kan endvidere blive tale om regulering af
tilskud til skolen, hvis udgifter i ekstraordinær grad overstiger
tilskuddet, f.eks. skoler med omfattende timelejemål.
§§ 13 og 14 har ingen betydning mere og kan derfor ophæves. TIL § 2
Som anført foran under almindelige bemærkninger vil det nye
tilskudssystem for nogle skoler kunne medføre ikke helt
uvæsentlige ændringer i tilskudsniveauet, som det kan tage nogen
tid at tilpasse sig.
I overensstemmelse med tilskudsudvalgets forslag foreslås derfor en
ordning, hvorefter den årlige afvigelse i tilskud pr. elev
sammenlignet med nærmest foregående år ikke kan forøges eller
nedsættes mere end 3 pct. i fast kroneværdi.
Et par eksempler kan illustrere ordningen:
EKSEMPEL 1
Tilskud efter gammel ordning ekskl.
rente- og lejetilskud og ekstraordinær vedligeholdelse 15.999 kr. pr. elev Tilskud efter modellen 13.000 kr. pr. elev Årlig prisstigning 5 pct. 0 15.000 13.000 1 15.750 15.277 13.650 2 15.277 16.041 15.560 14.332 3 15.560 16.338 15.848 15.049 4 15.848 16.640 16.141 15.801 5 16.141 17.472 16.949 16.591 6 16.949 17.796 17.263 17.420 ---------------------------------------------------------------------
Sjette år bliver tilskuddet 17.420 kr. og ordningen er fuldt
gennemført for den pågældende skole.
EKSEMPEL 2
Tilskud efter gammel ordning ekskl.
rente- og lejetilskud og ekstraordinær
vedligeholdelse 15.000 kr. pr. elev Tilskud efter modellen 16.000 kr. pr. elev Årlig prisstigning 4 pct. Tilskud sid- + 5 pct. Udbetalt Tilskud efter ste år tilskud - 3 modellen, pct. (* 1) prisreguleret --------------------------------------------------------------------- År 0 15.000 16.000 1 15.600 16.068 16.640 2 16.068 16.711 17.212 17.306 3 17.212 17.900 18.438 17.998 ---------------------------------------------------------------------
(* 1)
3. år bliver tilskuddet 17.998 kr. pr elev, og ordningen er fuldt
gennemført for den pågældende skole.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 1
I lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 12 af 5. januar 1971 med den ændring, der følger af § 6 i lov
nr. 217 adf 23. april 1986, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
§ 1. Efter denne lov ydes statstilskud og statslån til:
1) private gymnasieskoler
2) private studenterkursus
3) private kursus til højere forberedelseseksamen
4) friskoler
5) private grundskoler
6) private grundskolekursus
7) folkehøjskoler
8) landbrugsskoler
9) husholdningsskoler
10) efterskoler.
Stk. 2. Friskoler, private grundskoler og private grundskolekursus,
jf. stk. 1 nr. 4-6 benævnes frie grundskoler. Folkehøjskoler,
landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler jf. stk. 1 nr.
7-10 benævnes frie kostskoler.
--/
§ 1. Efter denne lov ydes statstilskud og statslån til private gymnasieskoler, private studenterkursus, private kursus til højere forberedelseseksamen, private realskoler og realkursus, friskoler, tysksprogede, private skoler i de sønderjyske landsdele, efterskoler, folkehøjskoler og landbrugsskoler samt husholdningsskoler.
Stk. 2. Støtten omfatter også hovedskoleklasser, 9. og 10. klasser samt børnehaveklasser knyttet til private eksamensskoler og 8. hovedskoleklasser, 9. og 10. klasser samt børnehaveklasser knyttet til friskoler.
/--
2. § 2 affattes således:
Der ydes statstilskud til driften under forudsætning af,
1) at skolerne opfylder de betingelser, der er angivet i lovgivningen
om de enkelte skoleformer,
2) at skolerne har andre indtægter end statstilskud, og
3) at tilskuddet anvendes til skole- og undervisningsvirksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de
tilskudsforudsætninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3,
herunder om mindstebeløbet for andre indtægter.
--/
§ 2. Der ydes statstilskud til driften, hvis skolerne opfylder de betingelser, der er angivet i lovgivningen om de enkelte skoleformer.
/--
3. § 3 affattes således:
§ 3. Tilskud ydes i form af refusionstilskud og rammetilskud.
--/
§ 3. Tilskuddet udgør 85 pct. af de udgifter, der indgår i tilskudsgrundlaget.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler for beregningen af tilskudsgrundlaget. Det skal med de begrænsninger, der fastsættes af undervisningsministeren, omfatte følgende udgifter:
1) lønninger til leder og lærere,
2) vedligeholdelse af skolens bygninger,
3) bygningernes opvarmning, belysning og rengøring samt forsyning med kraft og vand,
4) skatter, afgifter og forsikringspræmier vedrørende bygningerne,
5) leje af lokaler og arealer,
6) renter af lån med pant i skolens faste ejendomme,
7) øvrige udgifter ved skolevirksomheden.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 5 og 6, nævnte udgifter kan kun medregnes i det omfang, de er godkendt af undervisningsministeren med virkning for tilskudsgrundlaget.
/--
4. Efter § 3 indsættes:
§ 3 a. Refusionstilskud ydes med 85 pct. af de udgifter, der med
virkning for tilskudsgrundlaget er godkendt af
undervisningsministeren og som afholdes til følgende formål:
1) Leje af lokaler og arealer ifølge faste lejemål.
2) Renter af lån med pant i skolens faste ejendomme.
3) Eventuelle renter af skyldige etableringsudgifter pålagt af
offentlig myndighed.
4) Udgifter til særlige vedligeholdelsesarbejder vedrørende
skolebygningerne.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
refusionstilskuddene.
§ 3 b. Bevillingen til rammetilskud fastsættes for hver skoleform på
grundlag af et gennemsnitligt tilskud pr. elev. Bevillingen
reguleres for udviklingen i antallet af elever samt pris- og
lønudviklingen.
Stk. 2. Det gennemsnitlige tilskud pr. elev justeres årligt under
hensyn til konstaterede ændringer i antal skoler, elevfordeling på
klassetrin og lærernes lønanciennitetsmæssige fordeling.
Stk. 3. Ændring af det gennemsnitlige tilskud pr. elev, som ikke
følger af stk. 1 og stk. 2, sker efter indhentet udtalelse fra
Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, studenterkurser og
HF-kurser, Frie Grundskolers Fællesråd og Frie Kostskolers
Fællesråd. Kapitel 2 a
DEN ENKELTE SKOLES RAMMETILSKUD
§ 3 c. Rammetilskudsbevillingen for skoleformen fordeles mellem de
enkelte skoler efter deres beregnede udgiftsbehov. Af bevillingen
kan der dog herudover ydes supplerende tilskud til tyske
mindretalsskoler.
§ 3 d. Udgiftsbehovet for frie grundskoler omfatter alle skolens
udgifter, bortset fra de i § 3 a nævnte, og beregnes ved, at
skolens normerede løntimetal ganges med skolens gennemsnitlige
skalaløn pr. løntime.
Stk. 2. Til skoler med kostafdeling ydes et tillæg pr. elev til
dækning af merudgiften som følge af kostskolevirksomheden.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af det
normerede løntimetal, den gennemsnitlige skalaløn pr. løntime og
tillægget pr. kostelev.
§ 3 e. Udgiftsbehovet for private gymnasier, herunder
gymnasieafdelingen ved kombinerede institutioner, hf-kurser og
studenterkurser beregnes ved, at skolens normerede løntimetal
ganges med skolens gennemsnitlige skalaløn pr. løntime. Hertil
lægges et beløb pr. elev.
Stk. 2. Beløbet pr. elev jfr. stk. 1 reguleres årligt i takt med den
konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift pr. elev.
Stk. 3. Til skoler med kostafdeling ydes et tillæg pr. elev til
dækning af merudgiften som følge af kostskolevirksomheden.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af
det normerede løntimetal, den gennemsnitlige skalaløn pr. løntime,
beløbet pr. elev og tillægget pr. kostelev.
§ 3 f. Udgiftsbehovet for frie kostskoler beregnes ved, at skolens
normerede løntimetal ganges med skolens gennemsnitlige udgift til
lærerløn pr. løntime, hvilket udgør rammetilskuddet til
lærerlønsudgifter. Hertil lægges et beløb pr. årselev, et beløb
pr. skole og et beløb pr. kvadratmeter bruttoetageareal af skolens
bygninger, hvilket udgør rammetilskuddet til øvrige udgifter.
Stk. 2. Beløbet pr. årselev jfr. stk. 1 reguleres årligt i takt med
den konstaterede udvikling i den beregnede lærerlønsudgift pr.
årselev. Beløbet pr. skole og beløbet pr. kvadratmeter
bruttoetageareal jfr. stk. 1 reguleres for pris- og
lønudviklingen.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregningen af
det normerede løntimetal, den gennemsnitlige udgift til lærerløn
pr. løntime, beløbene pr. henholdsvis årselev, skole og pr.
kvadratmeter bruttoetageareal.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om
beregning af rammetilskud til kombinerede skoler, hvor en fri
kostskole drives sammen med en friskole eller privat grundskole
og/ eller en privat gymnasieafdeling.
§ 3 g. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige
reglerne i § 3 d-§ 3 f, hvis støttebeløbet ikke anvendes til
undervisningsformål jfr. § 2 eller hvis støttebeløbet er åbenbart
utilstrækkeligt.
5. Foran § 4 indsættes som kapiteloverskrift:
»Kapitel 2 b
ANDRE BESTEMMELSER OM STATSTILSKUD«.
6. I § 4, STK. 1, ændres »de udgifter, der indgår i
tilskudsgrundlaget« til: »tilskuddet«.
7. I § 4, STK. 3, ændres »tillæg af 10 pct. af tilskudsgrundlaget«
til: »et nærmere fastsat tillæg«.
--/
§ 4. Hvis en skole ikke efter reglerne i lovgivningen om de enkelte skoleformer har haft undervisning i hele finansåret, foretages der efter ministerens nærmere bestemmelse en forholdsmæssig nedsættelse af de udgifter, der indgår i tilskudsgrundlaget.
Stk. 2. Hvis en skole, der får statstilskud efter denne lov, drives sammen med undervisningsvirksomhed, der er tilskudsberettiget efter anden lovgivning, bestemmer undervisningsministeren, hvorledes tilskuddet skal beregnes efter denne lov.
Stk. 3. Hvis driftsregnskabet for en skole, der ikke er en selvejende institution, viser, at indtægterne og det beregnede statstilskud tilsammen overstiger udgifterne med tillæg af 10. pct. af tilskudsgrundlaget, modregnes 50 pct. af det overskydende beløb i statstilskuddet. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om beregningen af overskuddet.
Stk. 4. Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelserne om selvejende institutiner, at institutionens vedtægter er godkendt af undervisningsministeren, der tillige kan forlange ændringer i vedtægter, der er godkendt inden lovens ikrafttræden.
/--
8. §§ 13 OG 14 ophæves.
--/
§ 13. Det tilskud, der tilkommer friskolerne, 1.-7. hovedskoleklasse ved private realskoler og private gymnasieskoler, folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler efter de hidtidige tilskudsregler for tiden 1. april-31. juli 1969, afregnes over en treårig periode fra 1. april 1970.
§ 14. Friskoler og hovedskoler til eksamensskoler, der er oprettet før 1. oktober 1968, og som underviser elever fra 1. til 7. årgang, er i finansårene 1969-70-1973-74 berettiget til inden for den for udgiftsgruppe 7, jfr. § 3,
Stk. 2, fastsatte bgrænsning at forøge tilskudsgrundlaget under denne gruppe med et beløb pr. elev i disse årgange, svarende til følgende procentdel af de tilsvarende kommunale udgifter pr. elev i folkeskolen: For skoler, som har under 40 elever 50 pct. For skoler, som harfra 40-49 elever 40 pct. For skoler, som har fra 50-59 elever 30 pct. For skoler, som har fra 60-69 elever 20 pct. For skoler, som har fra 70-79 elever 10 pct.
/--
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning for fastsættelse af tilskud for finansåret 1988 og
følgende finansår.
Stk. 2. Hvis en skoles rammetilskud pr. elev i året 1988 eller et
følgende finansår er mere end 3. pct. større eller mindre end den
fremskrevne værdi af tilskuddet i det foregående år, nedsættes
eller forhøjes tilskuddet til den fremskrevne værdi af det
foregående års tilskud med tillæg eller fradrag af 3. pct.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om denne ordning.