Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00162@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Kapitel 1

SIKRING AF RØGFRI MILJØER

§ 1. I Folketinget, domstolene og i den offentlige forvaltning er

tobaksrygning ikke tilladt i lokaler, som udgør arbejdsstedet for

mere end een ansat, samt i fælles opholdslokaler og lignende for

de ansatte.

Stk. 2. Tobaksrygning er dog tilladt i de lokaler, der er nævnt i

stk. 1, såfremt de ansatte, der har arbejdssted i sådanne lokaler,

erklærer sig indforstået hermed, eller såfremt det gennem

effektive foranstaltninger sikres, at ingen af de ansatte generes

af tobaksrygningen.

§ 2. Tobaksrygning er ikke tilladt under møder i Folketinget,

domstolene og i den offentlige forvaltning, herunder møder i

offentlige råd, nævn og kommissioner, medmindre samtlige

mødedeltagere er enige om at tillade tobaksrygning.

§ 3. I Folketinget, domstolene og i den offentlige forvaltning er

tobaksrygning ikke tilladt i lokaler, hvortil der er adgang for

offentligheden. Det samme gælder ventelokaler hos personer, der i

henhold til autorisation driver selvstændig praksis inden for

sundhedssektoren.

Stk. 2. Tobaksrygning er dog tilladt i særskilte lokaler, der er

indrettet for rygere.

§ 4. Tobaksrygning er ikke tilladt på hospitaler, dag- og

døgninstitutioner og uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Tobaksrygning er dog tilladt i særskilte lokaler, der er

indrettet for rygere. Patienter på hospitaler m.v., som ikke har

mulighed for at benytte særskilte lokaler for rygere, kan få

tilladelse til tobaksrygning i øvrige lokaler, såfremt der

samtidig træffes foranstaltninger, der kan sikre andre patienter

mod ulemper ved tobaksrygningen.

§ 5. Tobaksrygning er ikke tilladt i offentlige transportmidler i

fast rutefart inden for landets grænser.

Stk. 2. Tobaksrygning er dog tilladt i offentlige transportmidler,

såfremt der er truffet foranstaltninger, der sikrer, at ingen mod

sin vilje generes af tobaksrygningen.

§ 6. De myndigheder, under hvis område de pågældende lokaler og

transportmidler hører, er ansvarlige for overholdelsen af reglerne

i §§ 1-5.

Stk. 2. Det påhviler de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, at

oplyse om reglerne om tobaksrygning i de pågældende lokaler og

transportmidler gennem skiltning og lignende.

Kapitel 2

MÆRKNING M.V. AF TOBAKSVARER

§ 7. Alle tobaksprodukter, der markedsføres i Danmark, skal forsynes

med en advarsel, der gør opmærksom på, at tobaksrygning er

sundhedsskadelig.

§ 8. I advarselsteksten på cigaretpakninger skal der være en

angivelse af de væsentligste af de sundhedsskadelige stoffer,

produktet indeholder, samt i hvilke mængder de er indeholdt i

produktet.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler for mærkning af

andre tobaksprodukter.

§ 9. I alle former for reklamevirksomhed skal indgå den samme

advarsel som på selve tobaksprodukterne.

§ 10. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om advarsler på

tobaksprodukter.

§ 11. Den, der overtræder §§ 7, 8 og 9, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 8, stk. 2 og § 10,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,

anpartsselskaber og andelsselskaber eller lignende, kan der

pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Kapitel 3

IKRAFTTRÆDELSE

§ 12. Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttrædelse. Ministeren kan herunder bestemme, at kapitel 1 og

kapitel 2 træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 13. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved Kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget fremsættes som følge af folketingsbeslutning af 28. maj

1986 om sikring af røgfri miljøer.

Folketingsbeslutningen har følgende ordlyd:

»Idet Folketinget anser det for en ret for det enkelte menneske at

kunne indånde røgfri luft, opfordrer Folketinget regeringen til at

tage initiativer til sikring af røgfri miljøer.

Sådanne initiativer bør omfatte:

1. Forslag til lov, der værner mod passiv rygning

- på offentlige arbejdspladser og under mødevirksomhed i tilknytning

hertil,

- på hospitaler, døgn- og daginstitutioner, skoler og

uddannelsesinstitutioner,

- under møder i folkevalgte råd, nævn og kommissioner,

- i offentlige transportmidler og venterum i tilknytning hertil og

- i venteværelser inden for den primære sundhedssektor.

2. Et initiativ over for arbejdsmarkedets parter med henblik på at

gennemføre retningslinier for rygning på det private

arbejdsmarked.

3. Forslag til lov om markedsføring af tobaksvarer, som indeholder

1) krav om deklaration på hver pakning om det totale indhold af

skadelige stoffer og

2) krav om, at tobaksreklamer skal indeholde oplysning om de

skadelige virkninger af såvel aktiv som passiv rygning.

4. Etablering af et uafhængigt tobaksskaderåd, hvis første formål er

at oplyse om tobakkens skadevirkninger på aktive og passive

rygere.«

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. februar 1986, (B 116, Blad

nr. 542). Første behandling er gengivet i Folketingstidende sp.

9384 ff. Sidste behandling er gengivet sp. 11996 ff.

Lovforslaget indeholder i kapitel 1 regler om sikring af røgfri

miljøer og i kapitel 2 regler om markedsføring af tobaksvarer.

Lovforslaget omfatter ikke spørgsmålet om oprettelse af et

tobaksskaderåd. De opgaver, som efter folketingsbeslutningen skal

varetages af et tobaksskaderåd, er omhandlet af det forslag til

lov om et forebyggelsesråd, som forelægges for Folketinget i denne

folketingssamling.

Spørgsmålet om et initiativ over for arbejdsmarkedets parter med

henblik på at gennemføre retningslinier for rygning på det private

arbejdsmarked har Indenrigsministeriet drøftet med

Arbejdsministeriet. Indenrigsministeriet har over for

Arbejdsministeriet givet udtryk for, at det er

Indenrigsministeriets opfattelse, at passiv rygning er et

alvorligt arbejdsmiljøproblem, som arbejdsmarkedets parter, der

har løst en række sundhedsproblemer på arbejdsmiljøområdet, bør

kunne løse i enighed. Arbejdsministeriet har på denne baggrund

forelagt folketingsbeslutningen for arbejdsmiljørådet samt anmodet

om en udtalelse om, hvilke muligheder der eventuelt kan opstilles

for en medvirken fra arbejdsmarkedets organisationers side til at

udarbejde de af Folketinget ønskede retningslinier for rygning på

arbejdspladser på det private arbejdsmarked.

2. REGLER OM TOBAKSRYGNING I DE ØVRIGE NORDISKE LANDE

I NORGE oprettedes i 1971 »Statens Tobaksskaderåd«. I 1973 blev

»Tobaksloven« (Lov nr. 14 af 9. marts 1973) vedtaget, og den

trådte i kraft den 1. juli 1975. Den norske tobakslov indeholder

et forbud mod tobaksreklame, et påbud om mærkning af

cigaretpakker, tobakspakker og cigaretpapirpakker om rygningens

sundhedsskadelige virkninger, og et forbud mod salg af tobaksvarer

til personer under 16 år. Forskrifterne om mærkning er revideret i

1973 og indeholder herefter også en bestemmelse om deklaration af

tobaksvarernes indhold.

I SVERIGE vedtog Rigsdagen den 11. december 1975 en særskilt lov om

advarselstekster og indholdsdeklaration på tobaksvarer (Lag om

varningstext och inhållsdeklaration på tobaksvaror), der trådte i

kraft den 1. januar 1977. Den 30. november 1978 blev der vedtaget

en markedsføringslov (Lag med vissa bestaemmelser om

markedsfoering af tobaksvarer), som trådte i kraft 1. juli 1979.

Denne lov medførte bl.a., at advarsels- og indholdsdeklarationerne

blev obligatoriske i tobaksannoncer.

I Sverige er der ikke vedtaget lovgivning om offentlige eller private

lokaler. Der har været fremsat forslag herom, som ikke blev

vedtaget.

I FINLAND vedtog man i 1976 en tobakslov, der trådte i kraft i 1977.

Den finske lov forbyder alle reklamer for tobaksvarer. Loven

indeholder bestemmelser, der giver den finske regering adgang til

at fastsætte grænser for tjære, nikotin og kulilte i

tobaksprodukter. Tobaksprodukterne forsynes endvidere med en

klassifikation som »skadelig« eller »meget skadelig«, alt efter

tjæreindholdet.

Det er forbudt at ryge i alle offentlige bygninger og i alle

offentlige transportmidler. I nogle tilfælde er tobaksrygning dog

tilladt, såfremt der er oprettet særlige faciliteter for rygere.

Endvidere er salg af tobak til personer under 16 år forbudt, og

tobaksautomater må kun findes, hvis de er under opsyn.

Overtrædelse af rygeforbud er i den finske lov sanktioneret med

bødestraf.

Endelig indeholder den finske lov en bestemmelse om, at en særlig

afgift på mindst 0,5 pct. af skatterne på tobak skal anvendes til

støtte for en sundhedsorienteret tobakspolitik. Disse penge, 8,1

mill. fin.mark i 1985 (ca. 12,5 mill. kr.), bliver anvendt til

forskning, evaluering og sundhedspædagogiske projekter/

oplysningskampagner.

Den finske lovgivning indeholder ikke bestemmelser om

rygereguleringer på private eller offentlige arbejdspladser. De

finske sundhedsmyndigheder har derimod udsendt henstillinger til

alle arbejdspladser med en anbefaling om at indføre frivillige

rygerestriktioner.

I ISLAND blev den første lovgivning om tobak vedtaget i 1971. Denne

lov forbød reklamer for tobaksrygning. Loven blev revideret og

strammet i 1977.

En ny tobakslov blev vedtaget i 1984 og trådte i kraft 1. januar

1985. Loven indeholder et totalt forbud mod reklamer og forbud mod

salg til unge under 16 år. Endvidere er der i loven indeholdt

bestemmelser, der sikrer advarselstekster på tobaksprodukter og

forbud mod tobaksrygning i lokaler, hvortil offentligheden har

adgang, samt i visse offentlige institutioner (rygning er dog

tilladt på restauranter og lign., men der skal altid være særlige

borde for ikke-rygere). Overtrædelse af forbud mod tobaksrygning

er i den islandske lov sanktioneret med bødestraf.

Endelig indeholder loven bestemmelser om, at der skal iværksættes

oplysningsprogrammer i skolen om tobaksrygningens

sundhedsskadelige konsekvenser samt ydes støtte til personer, der

ønsker at stoppe med at ryge.

I lighed med den finske lov indeholder den islandske også

bestemmelser om finansieringen af aktiviteterne på tobaksområdet.

Staten er forpligtet til at yde 2 pct. af brutto-tobakssalget til

dette arbejde.

3. REGLER OM TOBAKSRYGNING I DANMARK

Der har ikke i Danmark tidligere været gennemført generel lovgivning

om tobaksrygning. I levnedsmiddellovgivningen findes der

bestemmelser af hygiejnisk karakter om tobaksrygning, og i

arbejdsmiljølovgivningen findes der bestemmelser om, at der ikke

må ryges, når der f.eks. arbejdes med eksplosionsfarligt

materiale.

I Danmark har tobaksområdet hidtil været reguleret ved hjælp af

henstillinger, frivillige aftaler og oplysningskampagner. Således

udsendte Sundhedsstyrelsen i 1979 og i 1980 henstillinger om

regler for tobaksrygning til alle landets sygehuse. Disse

henstillinger har haft som formål at gøre indlæggelsen mindre

generende for ikke-rygende patienter og omfatter regler om en

kraftig begrænsning af tobaksrygning på sygestuer, hvor der er

indlagt ikke-rygende patienter. Desuden indeholder henstillingerne

opfordring om, at der indrettes særlige opholdsrum for rygere og

ikke-rygere, og at tobaksrygning som hovedregel forbydes i

venteværelser og lign. I forbindelse med behandlingen af

beslutningsforslaget undersøgte Indenrigsministeriet i foråret

1986 rygeforholdene på landets sygehuse. Undersøgelsen viste, at

langt de fleste som et minimum har efterlevet Sundhedsstyrelsens

henstillinger, og at de fleste sygehuse er gået videre end disse.

Tobaksindustrien fastsatte i 1979 efter drøftelse med

Indenrigsministeriet regler om markedsføring af tobaksprodukter.

Disse regler trådte i stedet for tilsvarende regler fra 1972 om

reklamering for tobaksvarer.

Reglerne fra 1980 fastsætter en række begrænsninger vedrørende

reklamemedier, annoncestørrelse etc. Endvidere er der fastsat

regler for indholdet af reklamer m.v. for tobaksvarer. Det er

fastsat, at markedsføring i intet tilfælde må

a. Anvende gengivelse af børn og unge, dvs. personer der giver

indtryk af at være under 30 år.

b. Anvende eller gengive personer, virkelige eller fiktive, der

gennem deres præstationer eller erhverv inden for f.eks.

underholdningsbranchen, den musiske eller bildende kunst, det

politiske liv, sport, idræt, ungdomsledelse og lign. fremstår som

idoler for ungdommen.

c. Anvende eller gengive personer, der er eller fremtræder som læger,

tandlæger, sygeplejersker, jordemødre eller som tilhørende andre

personalekategorier inden for sygehus- eller sundhedsvæsenet.

d. Anvende eller gengive personer, der fremtræder som navngivne.

e. Fremtræde som særligt henvendt til de unge aldersgrupper eller på

anden måde tilsigte fortrinsvis at tiltrække opmærksomheden hos

disse aldersgrupper.

f. Illustrere eller omtale nogen forbindelse mellem cigaretrygning og

succes i sport og må ikke vise deltagere i eller tilskuere til

aktiv sportudøvelse.

g. Illustrere eller omtale, at rygning er sundt eller uden risiko.

h. I sprog eller billedvalg virke påtrængende eller provokerende.'

I marts 1986 indgik indenrigsministeren en aftale med

Tobaksindustrien om nedsættelse af tjæreindholdet i cigaretter og

om advarselstekster på cigaretpakninger og i annoncer for

cigaretter.

Ifølge aftalen skal Tobaksindustrien inden 1. september 1986 nedsætte

tjæreindholdet i cigaretter med et højt tjæreindhold (mere end 20

mg pr. cigaret) med 10 pct., og inden for en to-årig periode skal

tjæreindholdet i sådanne cigaretter yderligere reduceres med 10

pct.

Det er ligeledes aftalt, at Tobaksindustrien fra den 1. september

1986 skal forsyne samtlige tobaksannoncer med følgende tekst:

»Kondensat (tjære) ca. x mg

Nikotin ca. y mg

Styrke: Mild/ Middel/ Kraftig

Advarsel: Sundhedsstyrelsen påpeger, at tobaksrygning er

sundhedsskadelig«.

Gruppen af cigaretter med styrkeangivelsen Kraftig, er dem, der

indeholder mere end 20 mg, Middel 16-20 mg og Mild under 16 mg

kondensat (tjære) pr. cigaret.

Advarselsteksten og indholdsdeklarationen skal mindst udgøre 15 pct.

af annoncens samlede areal og skal i øvrigt fremstå klart og

tydeligt.

Endelig er det aftalt, at der fra den 1. september 1986 skal være en

advarselstekst på samtlige cigaretpakninger med et indhold, der er

identisk med den tekst, der skal findes på cigaretreklamer.

Herudover har der i Danmark været gennemført kampagner til oplysning

om tobakkens sundhedsskadelige virkninger. Således gennemførte

Indenrigsministeriet i samarbejde med Forebyggelsesrådet,

Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Komiteen for

Sundhedsoplysning i efteråret 1985 en kampagne om passiv rygning

under mottoet: »Rygning er en privat sag - vis hensyn«. Endelig

har en række private organisationer udført oplysningskampagner,

bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

På Færøerne vedtog man i 1984 en lagtingslov om foranstaltninger med

henblik på nedsættelse af tobaksforbruget. Loven indeholder et

totalt reklameforbud samt et forbud mod at sælge tobak til unge

under 15 år. Loven indeholder desuden regler om advarselstekster

og indholdsdeklarationer på alle tobaksvarer samt regler om

maksimumsgrænser for visse stoffers andel i tobaksprodukterne.

Endelig medførte loven nedsættelse af et rådgivende tobaksråd.

4. UDTALELSER OVER LOVFORSLAGET

Lovforslaget har været til høring i samtlige ministerier,

Forebyggelsesrådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen,

Cancerregisteret, Sundhedsstyrelsen, Tobaksindustrien, Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune,

Frederiksberg Kommune, LO, Dansk Arbejdsgiverforening, FTF,

Akademikernes Centralorganisation, Foreningen »Ny Rygekultur«,

Foreningen »Røgfrit Miljø«, Dansk Astma-Allergi forbund, Den

almindelige danske Lægeforening, Dansk Tandlægeforening, DSB,

Forbrugerombudsmanden, Danske Fysioterapeuter,

Fodterapeutforeningen, Forbrugerrådet og Hovedstadsrådet.

De indkommende høringsvar viser en række forskellige opfattelser.

Det er en fremherskende opfattelse fra kommunernes side (KL,

Amtsrådsforeningen og Frederiksberg Kommune), at der ikke er behov

for ved lov at fastsætte regler om rygning på offentlige

arbejdspladser og offentlige lokaler m.v.. Det er endvidere

tilkendegivet fra arbejdstagerside (LO), at spørgsmålet om rygning

på såvel private som offentlige arbejdspladser hører hjemme i

virksomhedernes samarbejdsorganer.

Heroverfor har flere af de hørte private foreninger tilkendegivet, at

der bør ske en stramning af restriktionerne i lovforslaget. Det er

således anført, at overtrædelse af rygeforbud bør sanktioneres med

bødestraf, at loven bør omfatte det private arbejdsmarked, og at

der bør gennemføres helt eller delvist forbud mod reklamering for

tobaksprodukter.

5. LOVFORSLAGETS ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

For staten samt kommuner og amtskommuner vil lovforslaget indebære

mindre udgifter til skiltning m.v. om reglerne om tobaksrygning,

jf. lovforslagets § 6. Det er ikke muligt at skønne over

størrelsen af disse udgifter.

Herudover vil der kunne opstå udgifter, i det omfang vedkommende

myndigheder med henblik på at tillade tobaksrygning i lokaler, der

er omfattet af lovforslaget, beslutter at gennemføre

foranstaltninger, der sikrer mod ulemperne fra tobaksrygning.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til kapitel 1

Kapitel 1 omhandler sikring af røgfri miljøer.

Udgangspunktet ved udformningen af kapitlet har været, at

folketingsbeslutningen alene tager sigte på at skabe værn mod den

påtvungne passive rygning. Efter lovforslaget vil tobaksrygning

derfor fortsat være tilladt, i det omfang det sikres, at dette kan

ske uden gener for ikke-rygere.

Loven omfatter hele den offentlige forvaltning. Loven gælder også for

domstole og for Folketinget samt myndigheder, der er knyttet

hertil, samt for venteværelser hos autoriserede sundhedspersoner

som f.eks. praktiserende læger og tandlæger. Loven gælder ikke for

internationale organisationer og udenlandske myndigheder.

Ved bestemmelse af, om en myndighed eller institution er omfattet af

loven, tages endvidere udgangspunkt i den afgrænsning af den

offentlige forvaltning, som følger af lov om offentlighed i

forvaltningen.

Det betyder, at der ved bestemmelse af, om en arbejdsplads kan

henregnes til den offentlige forvaltning, lægges vægt på den

organisatoriske placering, og kun i tvivlstilfælde hvilke

funktioner der udføres.

Koncessionerede selskaber og selskaber, hvori det offentlige er

aktionær eller interessent, er ikke omfattet af lovforslagets §§

1-4.

Anvendelsesområdet for rygerestriktionerne er i øvrigt baseret på

opregningen i folketingsbeslutningen. TIL § 1

Sigtet med bestemmelsen er at sikre, at ansatte på offentlige

arbejdspladser ikke ufrivilligt udsættes for gener ved

tobaksrygning. Dette gælder såvel de lokaler, hvor

arbejdsfunktionerne udføres, som fælles opholdslokaler og lignende

for de ansatte. Bestemmelsen omfatter således kantiner, fælles

omklædningsrum, gangarealer, toiletter m.v.

Tobaksrygning er tilladt, såfremt det gennem effektive

foranstaltninger sikres, at ingen af de ansatte generes af

tobaksrygningen. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. bestå i

udluftningssystemer, rumopdelinger eller andre særlige

bygningsmæssige forhold. TIL § 2

Bestemmelsen omfatter både eksterne møder og interne møder mellem

ansatte i institutioner, møder i folketingsudvalg, kommunale

udvalg, sagkyndige udvalg, som er nedsat af en offentlig myndighed

etc. TIL § 3

Bestemmelsen omfatter offentlige lokaler, såsom modtagelseslokaler,

ventelokaler, banegårdshaller, posthuse, ekspeditionslokaler etc.

Ved personer, der i henhold til autorisation driver selvstændig

praksis inden for sundhedssektoren, forstås læger, tandlæger,

fysioterapeuter og fodterapeuter m.fl.

Loven forudsætter ikke, at vedkommende myndighed m.v. eller person,

der i henhold til autorisation driver selvstændig praksis inden

for sundhedssektoren, skal oprette særskilte rygerum. I de

tilfælde, hvor der ikke er indrettet særskilte rum for rygere, er

de lokaler, der er omhandlet i denne paragraf, røgfrie. TIL § 4

Ved uddannelsesinstitutioner forstås såvel skoler som videregående

uddannelsesinstitutioner.

Muligheden for at tillade tobaksrygning for personer, der ikke kan

benytte særskilte rygelokaler, gælder både på hospitaler og andre

institutioner. TIL § 5

Bestemmelsen omfatter persontransport med både bus, tog, fly og skib.

Persontransport mellem et bestemmelsessted i Danmark og i udlandet

er ikke omfattet.

Ved offentlige transportmidler i fast rutefart forstås

transportmidler, der er åbne for alle, og som anvendes ved

erhvervsmæssig personbefordring, der drives enten af en offentlig

myndighed eller af private. Hyrevognskørsel og turistkørsel med

busser er ikke omfattet af bestemmelsen. TIL § 6

Det påhviler de myndigheder, under hvis område de pågældende lokaler

og transportmidler hører, at gennemføre bestemmelserne i §§ 1-5,

herunder at sikre sig deres overholdelse.

Det er således ikke fundet fornødent, at overholdelsen af reglerne

skal sanktioneres ved straffebestemmelser.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er det i

den finske tobakslov fra 1977 fastsat, at overtrædelse af

rygeforbud straffes med bøde. De finske myndigheder har overfor

Indenrigsministeriet oplyst, at der endnu ikke har været noget

tilfælde, hvor der har været gjort brug af denne bestemmelse. TIL

§§ 7-10

Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger indgik

indenrigsministeren i marts 1986 en aftale med Tobaksindustrien om

advarselstekster på cigaretreklamer og på cigaretpakninger.

Efter lovforslaget skal alle tobaksprodukter forsynes med advarsler.

Indenrigsministeriet vil i lyset af de erfaringer der er gjort i

andre lande, i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen og

Forebyggelsesrådet, udarbejde regler om symboler og

advarselstekster. Der er tale om en udvidelse i forhold til

aftalen mellem Indenrigsministeriet og Tobaksindustrien, idet

denne aftale kun omfatter dansk-producerede cigaretter. Forslaget

omfatter alle tobaksprodukter, også importerede produkter.

Udenlandske produkter skal forsynes med dansk advarselstekst.

De fleste tobaksprodukter indeholder mere end 4.000 forskellige

stoffer. Det vil derfor ikke være muligt at nævne samtlige

skadelige stoffer i advarselsteksten. Af hensyn til overskuelighed

og oplysningsværdi vil det endvidere være hensigtsmæssigt, hvis

advarselsteksten kun gør opmærksom på de væsentligste af de

skadelige stoffer. Det drejer sig først og fremmest om indholdet

af tjære (kondensat) og nikotin. TIL § 12

Lovens ikrafttræden fastsættes af indenrigsministeren efter

forhandlinger med de berørte myndigheder m.v.

Versioner

1. 1988-05-21