1986 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KOMMUNAL INDKOMSTSKAT (ÆNDRING AF REGLERNE OM FORDELING AF DEN KOMMUNALE ANDEL AF SELSKABSSKATTEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00166@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 24.
september 1984, som ændret ved § 3 i lov nr. 146 af 19. marts 1986
og § 1 i lov nr. 315 af 4. juni 1986, foretages følgende
ændringer:
1. I § 10, stk. 3, 3. pkt., ændres »53.000 kr.« til: »25.000 kr.«.
2. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Hvis en del af nettoindtægten hidrører fra virksomhed i udlandet,
anses denne del at falde i de berettigede kommuner i samme forhold
som den del af nettoindtægten, der hidrører fra virksomhed her i
landet.«
3. I § 11, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Nettoindtægten for banker og sparekasser fordeles i alle tilfælde
mellem de berettigede kommuner efter lønningsreglen i 1. punktum,
medmindre kommunerne træffer anden aftale.«
4. I § 11, stk. 3, ændres »indenrigsministeren« til:
»fordelingsnævnet, jf. § 12 a,».
5. I § 11, stk. 4, ændres »6.000 kr.« til: »3.000 kr.«.
6. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres »Indenrigsministeren« til:
»Fordelingsnævnet, jf. § 12 a,».
7. I § 12, stk. 2, indsættes som 4. og 5. pkt.:
»Hvis den kommune, der er nævnt i stk. 1, afregner de andele, der
tilkommer andre kommuner, efter udløbet af det pågældende
skatteår, forhøjes andelene med et tillæg, der beregnes med 1 1/2
pct. pr. påbegyndt måned fra den 1. april at regne.
Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af
tillægget.«
8. I § 12, stk. 3, ændres »indbringes for indenrigsministeren inden
3 måneder efter fordelingens foretagelse« til: »inden 3 måneder
efter fordelingens foretagelse indbringes for fordelingsnævnet«.
9. § 12, stk. 4, ophæves.
10. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Fordelingsnævnet træffer afgørelser i de sager, der er
omhandlet i § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 2. punktum, og i § 12,
stk. 3.
Stk. 2. Fordelingsnævnet består af 7 medlemmer, der udpeges for 4 år
ad gangen af indenrigsministeren. Ministeren udpeger formanden. Af
de øvrige medlemmer udpeges 4 efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening, 1 efter indstilling fra Københavns
Kommunalbestyrelse og 1 efter indstilling fra Frederiksberg
Kommunalbestyrelse.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
nævnet.«
11. I § 13, 1. pkt., ændres »indenrigsministeren« til:
»fordelingsnævnet«.
§ 2
Loven har første gang virkning for fordelingen af indkomstskatter,
der er pålignet selskaber og foreninger m.v. for skatteåret
1987-88.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 446
§ 1
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 24.
september 1984, som ændret ved § 3 i lov nr. 146 af 19. marts 1986
og § 1 i lov nr. 315 af 4. juni 1986 foretages følgende ændringer:
1. I § 10, STK. 3, 3. PKT., ændres »53.000 kr.« til: »25.000 kr.«.
2. I § 11, STK. 1, indsættes som 2. PKT.:
»Hvis en del af nettoindtægten hidrører fra virksomhed i udlandet,
anses denne del at falde i de berettigede kommuner i samme forhold
som den del af nettoindtægten, der hidrører fra virksomhed her i
landet.«.
3. I § 11, STK. 2, indsættes efter 1. PKT.:
»Nettoindtægten for banker fordeles i alle tilfælde mellem de
berettigede kommuner efter lønningsreglen i 1. punktum, medmindre
kommunerne træffer anden aftale.«.
4. I § 11, STK. 3, ændres »indenrigsministeren« til:
»fordelingsnævnet, jf. § 12 a,».
5. I § 11, STK. 4, ændres »6.000 kr.« til: »3.000 kr.«.
6. I § 12, STK. 1, 2. PKT., ændres »Indenrigsministeren« til:
»Fordelingsnævnet, jf. § 12 a,».
7. I § 12, STK. 2, indsættes som 4. PKT.:
»Hvis den kommune, der er nævnt i stk. 1, afregner de andele, der
tilkommer andre kommuner, efter den 31. marts i året efter det
pågældende skatteår, forhøjes andelene med et tillæg, der beregnes
med 11/2 pct. pr. påbegyndt måned fra den 31. marts at regne.«.
8. I § 12, STK. 3, ændres »indbringes for indenrigsministeren inden
3 måneder efter fordelingens foretagelse.« til: »inden 3 måneder
efter fordelingens foretagelse indbringes for fordelingsnævnet.«.
9. § 12, STK. 4, ophæves.
10. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Fordelingsnævnet træffer afgørelser i de sager, der er
omhandlet i § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 2. punktum, og i § 12,
stk. 3.
Stk. 2. Fordelingsnævnet består af 7 medlemmer, der udpeges for 4 år
ad gangen af indenrigsministeren. Ministeren udpeger formanden. Af
de øvrige medlemmer udpeges 4 efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening, 1 efter indstilling fra Københavns
Kommunalbestyrelse og 1 efter indstilling fra Frederiksberg
Kommunalbestyrelse.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
nævnet.«.
11. I § 13, 1. PKT., ændres »indenrigsministeren« til:
»fordelingsnævnet.«.
§ 2
Loven har første gang virkning for fordelingen af indkomstskatter,
der er pålignet selskaber og foreninger m.v. for skatteåret
1987-88.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
Lovforslaget indeholder forskellige ændringer og præciseringer af de
gældende regler om fordeling af den kommunale andel af
selskabsskatten.
Skattepligtige selskaber svarer alene selskabsskat til staten (50
pct. af den skattepligtige indkomst).
Staten afregner imidlertid en andel heraf (3/25) til selskabets
hjemstedskommune.
Tilsvarende regler gælder ifølge den lov om fondsbeskatning, der er
vedtaget som led i skattereformen, og som har virkning fra og med
indkomståret 1987. (Lov nr. 145 af 19. marts 1986 om beskatning af
fonde, visse foreninger og institutter m.v.).
Ifølge afsnit III i lov om kommunal indkomstskat tilfalder den
kommunale skatteandel den kommune, hvor selskabet m.v. driver
virksomhed ved det pågældende skatteårs begyndelse.
Hvis foretagendet driver virksomhed i flere kommuner, skal
hjemstedskommunen foretage en fordeling af den samlede kommunale
skatteandel. (Ved lov nr. 146 af 19. marts 1986 er det bestemt, at
fordelingsreglerne, der hidtil kun har omfattet selskabsskat,
gælder tilsvarende for fordeling af fondsskat. Når der nedenfor
tales om selskabsskat gælder det anførte tilsvarende for
fondsskatten).
Fordelingen skal - medmindre de berettigede kommuner træffer anden
aftale - ske i det forhold, hvori indtægten må anses at være
faldet i disse, jf. § 11, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat.
Kan nettoindtægten i de enkelte kommuner ikke umiddelbart udledes af
regnskabet, gælder der ifølge lovens § 11, stk. 2, forskellige
subsidiære fordelingsregler. Den i praksis mest anvendte af disse
fordelingsregler går ud på, at skatteandelen fordeles i forhold
til summen af de lønninger, som i det sidst forløbne regnskabsår
er blevet udbetalt til de ved virksomheden beskæftigede personer i
hver af de andelsberettigede kommuner (lønningsreglen).
Der gælder dog nogle generelle beløbsgrænser (minimumsregler),
hvorefter der i visse tilfælde ikke skal foretages fordeling.
De foreslåede ændringer i fordelingsreglerne vedrører følgende
punkter:
1. Ændring af beløbene i de 2 minimumsregler.
2. Klargøring af fordelingsgrundlaget i tilfælde, hvor et selskab
både driver virksomhed her i landet og i udlandet, samt i
tilfælde, hvor der er tale om skat for banker.
3. Indførelse af et nævn til afgørelse af sager, hvori der er
uenighed mellem kommunerne om fordelingen.
4. Indførelse af en ordning, hvorefter hjemstedskommunen skal yde de
øvrige andelsberettigede kommuner et rentetillæg i tilfælde, hvor
afregningen af andelene ikke kan ske nogenlunde hurtigt.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER
Til nr. 1 og 5
De nuværende minimumsregler er fastsat ved lov nr. 130 af 28. marts
1984. Ved denne lov fastsattes en undergrænse på 50.000 kr. for
beløb, der af hjemstedskommunen skal fordeles til andre kommuner.
Hvis den samlede skatteandel vedrørende et givet selskab ikke
overstiger 50.000 kr., foretages der ikke fordeling overhovedet,
og hjemstedskommunen kan altså beholde det samlede beløb.
Endvidere fastsattes en undergrænse på 5.000 kr. for det beløb, der
kan tilkomme den enkelte andelsberettigede kommune i tilfælde,
hvor der i øvrigt skal ske fordeling. Andele på under 5.000 kr.
skal altså ikke afregnes og tilfalder dermed hjemstedskommunen.
De nævnte beløb er de regulerede beløb, der første gang gjaldt ved
fordelingen af selskabsskat for skatteåret 1984-85. Grundbeløbene
udgjorde henholdsvis 40.000 og 4.000 kr.
Ved lov nr. 315 af 4. juni 1986 er der i tilknytning til
skattereformen fastsat nye grundbeløb på henholdsvis 53.000 og
6.000 kr., der første gang har virkning for fordelingen af
selskabsskat for skatteåret 1987-88. Grundbeløbene reguleres efter
det årlige reguleringstal, der også gælder for reguleringen af
personfradragene, jf. § 20 i personskatteloven (lov nr. 151 af 19.
marts 1986).
Indførelsen af de anførte minimumsgrænser på 50.000 og 5.000 kr. i
1984 var begrundet i hensynet til af administrative grunde at opnå
en nedsættelse i antallet af tilfælde, hvor der skulle foretages
fordeling, men dog på en sådan måde, at den eksisterende fordeling
af selskabsskatteprovenuet mellem kommunerne ikke blev afgørende
forrykket.
Forud var 50.000 kr.s grænsen på 1.000 kr., mens 5.000 kr.s reglen
var ny.
I forbindelse med 1984-loven foreslog Kommunernes Landsforening, at
undergrænsen på 50.000 kr. blev fastsat til 10.000 kr., mens den
efter Københavns Kommunes opfattelse ikke burde sættes lavere end
100.000 kr.
Den skete forhøjelse vil - formentlig især af mindre kommuner - kunne
føles vel drastisk. Man vil også med en noget lavere grænse kunne
tilgodese hensynet til at begrænse antallet af fordelinger, og det
foreslås derfor at nedsætte 50.000 kr.s grænsen til 25.000 kr.
(grundbeløb) og 5.000 kr.s grænsen til 3.000 kr. (grundbeløb).
Hjemstedskommunernes fordeling af de fra Statsskattedirektoratet
modtagne samlede kommunale andele af selskabsskatten sker rent
manuelt, og der foreligger ikke centrale oplysninger om omfanget
og størrelsen af disse manuelle fordelinger.
Det er derfor ikke muligt nærmere at angive de administrative og
fordelingsmæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer af
minimumsreglerne.
Til nr. 2
Der er tale om en præcisering af gældende lovs § 11, stk. 1,
hvorefter den kommunale andel af selskabsskatten fordeles mellem
kommunerne i det forhold, hvori nettoindtægten må anses at være
faldet i disse. Præciseringen tager sigte på tilfælde, hvor
skatten vedrører nettoindtægt fra virksomhed både her i landet og
i udlandet.
Skat af udenlandsk indkomst kan i sagens natur ikke have mere
specifik tilknytning til nogen bestemt af de andelsberettigede
danske kommuner. Dette må efter Indenrigsministeriets opfattelse
indebære, at den del af skatten, der refererer sig til virksomhed
i udlandet, skal fordeles mellem de andelsberettigede kommuner i
samme forhold som den del af skatten, der refererer sig til
virksomhed her i landet, dvs. normalt efter lønningsreglen, jf. de
almindelige bemærkninger.
I kommunal fordelingspraksis er det imidlertid forekommet, at
hjemstedskommunen har holdt skatten af udenlandsk indkomst uden
for fordelingen ud fra en betragtning om, at fordelingsreglerne
kun kan anses at tage sigte på skat af indkomst indtjent her i
landet. I en sag herom, der har været indbragt for
Indenrigsministeriet, har Indenrigsministeriet imidlertid lagt til
grund, at fordelingen skulle ske efter den anførte fortolkning af
lovens § 11, stk. 1, dvs. at skat af udenlandsk indkomst skal
indgå i fordelingen på linie med skat af indkomst her i landet.
Det foreslås, at dette forhold udtrykkeligt præciseres i loven ved
indsættelse af et nyt 2. punktum i § 11, stk. 1.
Til nr. 3
Efter hvad Indenrigsministeriet er bekendt med, er fordelingen af den
kommunale andel af bankernes selskabsskat i altovervejende grad
sket efter lønningsreglen.
Efter lovens § 11, stk. 2, kan det imidlertid godt tænkes, at
fordelingen vil kunne ske på et konkret regnskabsmæssigt grundlag,
nemlig hvis der skulle være tale om et bankregnskab, der er
udformet således, at det kan udledes umiddelbart af regnskabet,
hvorledes nettoindtægten fordeler sig på de enkelte kommuner,
hvori banken driver virksomhed. I et sådant regnskab ville
indtægter, der ikke nærmere refererer sig til virksomheden i en
bestemt afdeling, formentlig blive henført til hovedsædet. F.eks.
indtægter i form af kursgevinster. Dette ville igen indebære, at
hjemstedskommunen ved fordeling på grundlag af et sådant
»kommunespecifikt« regnskab ville oppebære en større del af
selskabsskatten end ved en fordeling efter lønningsreglen.
Det forekommer imidlertid, at dette ville være mindre rimeligt, når
man tager i betragtning, at indtægter ved kursgevinster ikke er et
resultat af virksomheden i en bestemt kommune. Med dette forhold
in mente forekommer det mere rimeligt, at der sker en fordeling af
disse indtægter mellem samtlige de andelsberettigede kommuner,
hvilket er tilfældet, når lønningsreglen anvendes.
Det foreslås derfor, at det i et nyt 2. punktum i kommuneskattelovens
§ 11, stk. 1, fastslås, at fordelingen af nettoindtægten for
banker mellem de andelsberettigede kommuner i alle tilfælde skal
ske efter lønningsreglen.
Dette svarer som nævnt til den fremgangsmåde, der hidtil i
altovervejende grad har været fulgt i kommunal fordelingspraksis.
Til nr. 4, 6 og 8-11
Der foreslås oprettet et nævn, der skal fungere som klageinstans i
sager, hvor der er uenighed mellem kommunerne om fordelingen af
den kommunale andel af selskabsskatten.
Efter gældende lovs § 12, stk. 3, kan en kommune, der mener, at
fordelingen er urigtig, indbringe sagen for indenrigsministeren
inden 3 måneder efter fordelingens foretagelse.
Da der er tale om sager, som alene vedrører indbyrdes kommunale
forhold, kan der imidlertid være grund til at lade behandlingen af
disse sager ske i et forum, hvor kommunale synspunkter og kommunal
ekspertise på området kan komme til udtryk.
Nævnet skal efter forslaget bestå af 7 medlemmer, der udpeges af
indenrigsministeren for 4 år ad gangen. Formanden skal udpeges af
indenrigsministeren; de 6 øvrige medlemmer efter indstilling fra
de kommunale parter, således at 4 medlemmer udpeges efter
indstilling fra Kommunernes Landsforening og 2 efter indstilling
fra henholdsvis Københavns Kommunalbestyrelse og Frederiksberg
Kommunalbestyrelse. Indstillingerne anses for bindende.
Nævnets sekretariatsforretninger forudsættes varetaget af
Indenrigsministeriet.
Til nr. 7
Der foreslås indført en ordning, hvorefter hjemstedskommunen i
fordelingssager, der ikke kan afsluttes nogenlunde hurtigt, skal
yde et vist rentetillæg til de andele, der udbetales til de øvrige
berettigede kommuner.
Der er ikke i gældende lov fastsat nogen bestemt frist for
fordelingens foretagelse. I Indenrigsministeriets cirkulære nr. 81
af 31. marts 1962 udtales det, at det må følge af sagens natur, at
de andelsberettigede kommuner har et rimeligt krav på, at
andelenes afregning sker inden for en passende kortere tidsfrist.
Med udgangspunkt i betalingsfristen for selskabsskatten 20.
november - anføres det videre i cirkulæret, at fordelingen i
sager, hvor der ikke opstår vanskeligheder med hensyn til
fastsættelse af fordelingsgrundlaget eller fremskaffelse af
nødvendige oplysninger fra selskabet, normalt skulle kunne være
tilendebragt i løbet af det førstkommende januar kvartal.
Kommunernes Landsforening har i 1986 rejst spørgsmålet over for
Indenrigsministeriet. Landsforeningen har anført, at fordelingen
af selskabsskat giver anledning til en række administrative
problemer for selskabets hjemstedskommune, hvorfor det findes
uhensigtsmæssigt at fastsætte en tidsfrist for afregningen.
I stedet har Landsforeningen foreslået, at der indføres en
renteordning, hvorefter hjemstedskommunen forrenter andre
kommuners andel af selskabsskatten med en nærmere fastsat
rentesats pr. påbegyndt måned fra den 31. marts i kalenderåret
efter indkomstårets udløb, indtil beløbet afregnes.
Det foreslås ved indsættelse af et nyt 4. punktum i
kommuneskattelovens § 12, stk. 4, at etablere en renteordning som
foreslået af Kommunernes Landsforening.
Efter forslaget skal den fordelende kommune i tilfælde, hvor
afregningen sker efter den 31. marts i året efter det pågældende
skatteår, forhøje de andre kommuners andele med et rentetillæg,
der beregnes med 11/2 pct. pr. påbegyndt måned efter den 31.
marts. Det samme gælder for forhøjelse eller nedsættelse af
andele, som fordelingsnævnet måtte afgøre efter den nævnte dato.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 1
I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 24.
september 1984, som ændret ved § 3 i lov nr. 146 af 19. marts 1986
og § 1 i lov nr. 315 af 4. juni 1986 foretages følgende ændringer:
1. I § 10, STK. 3, 3. PKT., ændres »53.000 kr.« til: »25.000 kr.«.
--/ Afsnit III SKAT AF AKTIESELSKABER M.V.
§ 10. Aktieselskaber, andre selskaber, brugsforeninger, produktions- og salgsforeninger, gensidige forsikringsforeninger, andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner svarer indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven og lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.
Stk. 2. Den i § 23 i selskabsskatteloven og den i § 13 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. omhandlede kommunale andel af indkomstskatten med tillæg af eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling tilfalder den eller de kommuner, hvori selskabet, foreningen m.v. driver virksomhed ved det pågældende skatteårs begyndelse. Sker beskatning efter bestemmelserne i fornævnte lovs § 5, stk. 3, eller § 7, tilfalder andelen den eller de kommuner, hvori virksomhed er drevet.
Stk. 3. Virksomhed anses for drevet i den eller de kommuner, i hvilke selskabet, foreningen m.v. oppebærer indtægt af fast ejendom eller har selvstændige kontor-, forretnings- eller lagerlokaler med deer beskæftiget personale eller har selvstændige produktions- eller driftsanlæg. Virksomhed ved transport af personer eller gods på land anses dog alene drevet i den i § 12, stk. 1, omhandlede kommune og virksomhed ved havfiskeri alene i den kommune, hvor vedkommende fartøj må anses for nærmest hjemmehørende. Såfremt den foran i stk. 2 omhandlede andel ikke overstiger 53.000 kr., anses virksomhed i alle tilfælde alene for drevet i den i § 12, stk. 1, omhandlede kommune, og det samme gælder, såfremt ingen anden kommune efter foranstående bestemmelser kan komme i betragtning. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.
/--
2. I § 11, STK. 1, indsættes som 2. PKT.:
»Hvis en del af nettoindtægten hidrører fra virksomhed i udlandet,
anses denne del at falde i de berettigede kommuner i samme forhold
som den del af nettoindtægten, der hidrører fra virksomhed her i
landet.«.
3. I § 11, STK. 2, indsættes efter 1. PKT.:
»Nettoindtægten for banker fordeles i alle tilfælde mellem de
berettigede kommuner efter lønningsreglen i 1. punktum, medmindre
kommunerne træffer anden aftale.«.
4. I § 11, STK. 3, ændres »indenrigsministeren« til:
»fordelingsnævnet, jf. § 12 a,».
5. I § 11, STK. 4, ændres »6.000 kr.« til: »3.00 kr.«.
--/
§ 11. Anses efter § 10, stk. 3, virksomhed for drevet i flere kommuner, fordeles - medmindre de berettigede kommuner træffer anden aftale - den i § 10, stk. 2, nævnte andel af indkomstskatten m.v. mellem kommunerne i det forhold, hvori nettoindtægten må anses for at være faldet i disse.
Stk. 2. Kan nettoindtægten i de enkelte kommuner ikke umiddelbart udledes af regnskabet, anses nettoindtægten som regel for at falde i disse i forhold til summen af de lønninger, herunder også tantiemer og overskudsandele, som i det sidst forløbne regnskabsår er blevet udbetalt til de ved virksomheden i hver af de pågældende kommuner beskæftigede personer. Vedrører virksomheden fast ejendom, der er beliggende i flere kommuner, fordeles nettoindtægten herfra dog som regel i forhold til ejendomsværdierne i de pågældende kommuner, og med hensyn til forsikringsforetagender anses nettoindtægten som regel for at falde i de enkelte kommuner i samme forhold som bruttopræmieindtægten.
Stk. 3. Dersom ingen af de nævnte fordelingsregler er anvendelige, og der ikke imellem kommunerne kan opnås enighed om fordelingen, fastsætter indenrigsministeren, i hvilket forhold nettoindtægten skal anses for at være faldet i de enkelte kommuner.
Stk. 4. Beløb på mindre end 6.000 kr., der efter stk. 1-3 tilkommer en kommune som andel af den kommunale andel af indkomstskatten efter § 10, stk. 2, afregnes dog ikke. Sådanne beløb tilfalder ubeskåret den kommune, der er nævnt i § 12, stk. 1. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således, at det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1.000.
/--
6. I § 12, STK. 1, 2. PKT., ændres »Indenrigsministeren« til:
»Fordelingsnævnet, jf. § 12 a,».
7. I § 12, STK. 2, indsættes som 4. PKT.:
»Hvis den kommune, der er nævnt i stk. 1, afregner de andele, der
tilkommer andre kommuner, efter den 31. marts i året efter det
pågældende skatteår, forhøjes andelene med et tillæg, der beregnes
med 11/2 pct. pr. påbegyndt måned fra den 31. marts at regne.«.
8. I § 12, STK. 3, ændres »indbringes for indenrigsministeren inden
3 måneder efter fordelingens foretagelse.« til: »inden 3 måneder
efter fordelingens foretagelse indbringes for fordelingsnævnet.«.
9. § 12, STK. 4, ophæves.
--/
§ 12. Det påhviler den i § 24 i selskabsskatteloven og den i
§ 14 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. omhandlede kommune at forestå fordelingen i henhold til § 11 af den kommunale andel af indkomstskatten mellem de berettigede kommuner. Indenrigsministeren kan bestemme, at en anden kommune, hvortil den pågældende virksomhed må anses for nærmere knyttet, skal forestå fordelingen.
Stk. 2. De kommuner, der i et skatteår anser sig for berettigede til andel i skatten fra et selskab, en forening m.v., skal inden udgangen af september måned det pågældende skatteår anmelde dette til den kommune, der er nævnt i stk. 1. Særskilt anmeldelse herom er dog ikke fornøden, hvis der er indgivet anmeldelse med virkning for et tidligere skatteår og denne anmeldelse ikke senere er annulleret enten af kommunen selv eller af den kommune, der er nævnt i stk. 1. Er den kommune, der er nævnt i stk.1, i øvrigt bekendt med, at vedkommende selskab, forening m.v. i det pågældende skatteår tillige har drevet en væsentlig del af sin virksomhed i andre kommuner, inddrages disse i fordelingen.
Stk. 3. Mener en kommune, at den med urette er holdt uden for fordelingen, eller at en anden kommune med urette er medtaget ved fordelingen, eller anser kommunen fordelingen for at være urigtig, kan spørgsmålet indbringes for indenrigsministeren inden 3 måneder efter fordelingens foretagelse.
Stk. 4. Indenrigsministerens afgørelse af fordelingsspørgsmål, herunder afgørelser i henhold til § 11,
Stk. 3, er endelige.
/--
10. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Fordelingsnævnet træffer afgørelse i de sager, der er
omhandlet i § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 2. punktum, og i § 12,
stk. 3.
Stk. 2. Fordelingsnævnet består af 7 medlemmer, der udpeges for 4 år
ad gangen af indenrigsministeren. Ministeren udpeger formanden. Af
de øvrige medlemmer udpeges 4 efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening, 1 efter indstilling fra Københavns
Kommunalbestyrelse og 1 efter indstilling fra Frederiksberg
Kommunalbestyrelse.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte en forretningsorden for
nævnet.«.
11. I § 13, 1. PKT., ændres »indenrigsministeren« til:
»fordelingsnævnet«.
--/
§ 13. Bestyrelser for selskaber, foreninger m.v. er pligtige på forlangende at give ligningsmyndigheden i den kommune, der foretager fordelingen, og indenrigsministeren de oplysninger, der er nødvendige for fordelingens foretagelse. Vægrer nogen sig ved at efterkomme et sådant forlangende, kan indenrigsministeren om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde. Bøderne, der tilfalder statskassen, kan inddrives ved udpantning.
/--