Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00170@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

AFSNIT I

FOLKETINGSVALG OG FOLKE

AFSTEMNINGER

Kapitel 1

Valgret og valgbarhed

§ 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er

fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er

umyndiggjort.

§ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til

tjeneste uden for riget, og ægtefæller, der samlever med disse

personer, anses for at have fast bopæl i riget.

Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i

udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses

ligeledes for at have fast bopæl i riget:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat

af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat

virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international

organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en

dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til

tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer,

der er nævnt i nr. 1-5.

§ 3. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 4. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 1,

jf. § 2, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i

almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem

af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.

Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser

om manglende valgbarhed.

§ 5. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som

kandidat til valget.

§ 6. Folketingets medlemmer vælges for 4 år. De bestående

folketingsmandater bortfalder dog, når nyvalg har fundet sted, jf.

grundlovens § 32.

Stk. 2. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev til

afholdelse samme dag i hele riget. På Færøerne og i Grønland kan

det overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for

valgets afholdelse.

Kapitel 2

Valgkredse og afstemningsområder. Stedlig mandatfordeling

§ 7. Til Folketinget vælges i alt 179 medlemmer, heraf 2 medlemmer på

Færøerne og 2 medlemmer i Grønland.

Stk. 2. Regler om valget på Færøerne og i Grønland fastsættes ved

særlige love.

§ 8. Landet er inddelt i 3 landsdele: København-Frederiksberg, Øerne

og Jylland.

Stk. 2. Landsdelene er inddelt i stor- og amtskredse, jf. bilaget til

loven (valgkredsfortegnelsen). København-Frederiksberg består af 3

storkredse. Øerne og Jylland består af hver 7 amtskredse.

Stk. 3. Stor- og amtskredsene er inddelt i opstillingskredse, jf.

valgkredsfortegnelsen. En opstillingskreds består af en eller

flere kommuner eller af en del af en kommune. For

opstillingskredse, der består af flere kommuner, udføres de fælles

funktioner i den kommune, der i valgkredsfortegnelsen er angivet

som kredskommune.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan ved bekendtgørelse foretage mindre

ændringer i valgkredsfortegnelsen.

§ 9. Hver kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds er

inddelt i afstemningsområder. En kommune eller del af en kommune

kan dog udgøre eet afstemningsområde. Kommunalbestyrelsen træffer

beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af

afstemningsområder.

§ 10. Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40

tillægsmandater. Fordelingen af mandaterne på landsdele og på

stor- og amtskredse fastsættes og bekendtgøres af

indenrigsministeren efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1.

januar 1985, 1990, 1995 osv., og fordelingen gælder derefter for

de følgende valg.

Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for

hver landsdel og hver stor- og amtskreds beregnes som summen af

landsdelens, henholdsvis stor- og amtskredsens: 1) folketal, 2)

vælgertal ved sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer

multipliceret med 20. Hvis de mandattal, der fremkommer ved

fordelingen, ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det

fornødne antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de

største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks

metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages

lodtrækning.

Stk. 3. Efter beregningsmetoden i stk. 2 fordeles først de 175

mandater på de 3 landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende måde

de 135 kredsmandater på landsdelene. Endelig fordeles

kredsmandaterne på de enkelte stor- og amtskredse inden for

landsdelen.

Stk. 4. Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder

Bornholms amtskreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet

fordeling af kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms

amtskreds 2 kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater

fordeles endeligt på de øvrige stor- og amtskredse som angivet i

stk. 3.

Stk. 5. Antallet af tillægsmandater, der skal tilfalde hver

landsdel, beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i

landsdelen og antallet af kredsmandater i landsdelen.

Kapitel 3

Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg

§ 11. De partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået

repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette,

har ret til at deltage i folketingsvalg.

Stk. 2. Ret til at deltage i folketingsvalg har endvidere nye

partier, der er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i §

12.

Stk. 3. Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg,

benævnes i det følgende opstillingsberettigede partier.

§ 12. Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal

anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før

valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal

vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer

ved det sidst afholdte folketingsvalg. Ved anmeldelse fra det

tyske mindretals parti kræves ikkevælgererklæringer.

Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der

forinden skal godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen

gælder i 2 år regnet fra godkendelsens dato. Indenrigsministeren

kan forny godkendelsen, hvis der på grundlag af den sidst

godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis dette ikke

er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold

taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør

indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf.

§ 13. Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som

godkendelsen af formularen.

Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt

med tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl

samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt.

Erklæringerne skal endvidere være forsynet med en attestation fra

kommunens folkeregister om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse

opfylder betingelserne for valgret til Folketinget.

Stk. 4. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den

1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1,

eller

2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et

parti, der er anmeldt efter stk. 1.

Stk. 5. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af

førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 1 år fra anmeldelsens

dato.

Stk. 6. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så

længe anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.

§ 13. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som

1) benyttes af et opstillingsberettiget parti eller er godkendt af

indenrigsministeren for et nyt parti, jf. § 12, stk. 2,

2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til

Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren for et

nyt parti efter lov om valg af danske repræsentanter til

Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), eller

3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de

partier, der er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.

Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg

uden at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende

parti. Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har

deltaget i sidste valg til Europa-Parlamentet uden at opnå

repræsentation.

Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i

forbindelse med formulargodkendelser, jf. § 12, stk. 2, indføres i

et register, der føres af indenrigsministeren.

§ 14. Indenrigsministeren tildeler de opstillingsberettigede partier

en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på

stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at

partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har

haft ved tidligere valg.

Stk. 2. Snarest muligt efter udløbet af fristen i § 12, stk. 1,

bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke partier der

er opstillingsberettigede, samt de bogstavbetegnelser, der er

tildelt disse partier.

Kapitel 4

Valglister og valgkort. Valgretsnævnet

§ 15. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er

tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 16.

§ 16. Vælgere, der er omfattet af § 2, skal efter anmodning optages

på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt

folkeregistret. Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på

en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, og

som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, kan kun optages på

valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert enkelt tilfælde anser

betingelserne i § 2, stk. 2, for at være opfyldt. Hvis der i

øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 2, kan

vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert

enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt.

Stk. 3. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er

omfattet af § 2, stk. 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis

vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om

fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er

truffet afgørelse.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse

på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 2.

§ 17. Indenrigsministeren nedsætter et valgretsnævn, der træffer

afgørelse om optagelse på valglisten efter § 16, stk. 2.

Stk. 2. Valgretsnævnet består af en formand og 2 andre medlemmer.

Formanden skal være dommer, og det ene af de andre medlemmer skal

være kyndig i statsforfatningsret. Der udpeges efter samme regler

en stedfortræder for formanden og hvert af de to andre medlemmer.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 18. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 15 og 16. Valglisten

skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen.

Stk. 2. På valglisten skal optages de vælgere, der senest 18.-dagen

før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har

anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Stk. 3. Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet inden

for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til

kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye

bopæl.

Stk. 4. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet

til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere

end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på

valglisten under den hidtidige bopæl.

Stk. 5. Vælgere, der er omfattet af § 2, skal optages på valglisten,

hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før

valgdagen.

§ 19. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i det

centrale personregister (CPR).

Stk. 2. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og

bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.

§ 20. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og tilmeldt

folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens

navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets

beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

§ 21. Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigsministeren i landets

dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemningen. Samtidig skal

det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne,

og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller

modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over

for kommunalbestyrelsen.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er

nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse

af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser

kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen

berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om

fraflytning til udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af

umyndiggørelse eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk

indfødsret.

Kapitel 5

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Valgbestyrelser

§ 23. Senest når valg er udskrevet, vælges en valgbestyrelse for hver

opstillingskreds. I kommuner, der omfatter flere

opstillingskredse, vælges een valgbestyrelse, der er fælles for

alle opstillingskredse i kommunen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen modtager kandidatanmeldelser og

tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår

endvidere den endelige opgørelse af afstemningen i

opstillingskredsen.

Stk. 3. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen

ved forholdstalsvalg. Den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har

valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren er

medlem af valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester,

under hvem sager vedrørende offentlige valg og afstemninger er

henlagt. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt

kommunalbestyrelsens medlemmer, i Københavns Kommune blandt

Borgerrepræsentationens eller Magistratens medlemmer.

§ 24. Til valgbestyrelsen for opstillingskredse, der består af flere

kommuner, vælger hver kommunalbestyrelse følgende antal medlemmer:

1) I opstillingskredse, der består af 2 kommuner, 4 medlemmer.

2) I opstillingskredse, der består af 3 kommuner, 3 medlemmer, jf.

dog stk. 2.

3) I opstillingskredse, der består af 4 kommuner eller derover, 2

medlemmer.

Stk. 2. Valgbestyrelsen for Nordjyllands amtskreds 5.

opstillingskreds er tillige valgbestyrelse for 6. og 7.

opstillingskreds, jf. bilaget til loven. Aalborg byråd vælger 5

medlemmer til valgbestyrelsen. De øvrige kommunalbestyrelser

vælger hver 2 medlemmer.

Stk. 3. Borgmesteren i kredskommunen, jf. bilaget til loven, er

formand for valgbestyrelsen.

§ 25. Til valgbestyrelsen for opstillingskredse, der består af een

kommune eller af en del af en kommune, vælges 5 medlemmer, jf. dog

§ 24, stk. 2. Borgmesteren er formand for valgbestyrelsen.

§ 26. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en

næstformand for valgbestyrelsen. I opstillingskredse, der består

af flere kommuner, vælges næstformanden af kommunalbestyrelsen i

kredskommunen blandt dennes medlemmer af valgbestyrelsen.

Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har

forfald.

§ 27. Ingen, der er opstillet som kandidat i stor- eller amtskredsen,

kan vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen.

Stk. 2. Hvis borgmesteren er opstillet som kandidat i stor- eller

amtskredsen, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en

person, der indtræder i valgbestyrelsen i borgmesterens sted.

§ 28. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder

valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme

udslaget.

Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål,

der ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen i opstillingskredsen samt

resultatet heraf. I kommuner, der omfatter flere

opstillingskredse, skal valgbestyrelsen føre en valgbog for hver

opstillingskreds i kommunen. Indenrigsministeren fastsætter regler

om valgbogens indhold og udformning.

Valgstyrere

§ 29. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for

hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at

forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.

Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de

vælgere, der har bopæl i kommunen.

Stk. 3. Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand

for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges

ved forholdstalsvalg.

Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt

resultatet heraf. Indenrigsministeren fastsætter regler om

afstemningsbogens indhold og udformning.

Tilforordnede vælgere

§ 30. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen et

antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De

tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt

de vælgere, der har bopæl i kommunen. Fælles bestemmelser

§ 31. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som

valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem,

medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har

forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i

valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald, udpeger

kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.

Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne

og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med

valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes

styrelse. Kapitel 6

Kandidater til valget

§ 32. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valg i en

opstillingskreds, kan enten opstille som kandidat for et

opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne.

En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af

partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal

anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens

vælgere som stillere.

Stk. 2. Ingen kan være kandidat i mere end een stor- eller

amtskreds. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller

kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne.

Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.

Stk. 3. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke

anses som stiller for nogen af kandidaterne.

Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse

§ 33. Senest kl. 12 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om

kandidater være indleveret til formanden for opstillingskredsens

valgbestyrelse. Anmeldelsen skal ske på en formular, der er

godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer,

stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på

stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet

ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst

eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og

efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter

navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret,

kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et

kaldenavn, der er afledet af fornavnet. I anmeldelsen skal

endvidere angives navn og bopæl på en vælger i opstillingskredsen,

som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,

hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3. Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette

i anmeldelsen.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive

dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet

af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt

stillers navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes

navne og bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få

kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 34. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse

over for formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse senest

kl. 12 elleve dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har

anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter

at kandidatanmeldelsen er indleveret til formanden for

opstillingskredsens valgbestyrelse.

§ 35. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse

skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede

kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en

kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres

ugyldig, skal valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten

eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 12 timer

efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny

anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af

manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om

anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en

udskrift heraf sendes til kandidaten.

§ 36. Valgbestyrelserne inden for amtskredsen skal straks efter

gennemgangen af kandidatanmeldelserne skriftligt indberette til

statsamtmanden, hvilke kandidater der gyldigt har anmeldt sig til

valg i opstillingskredsen. Indberetningen skal indeholde de

oplysninger, der er nævnt i § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., samt

oplysning om, hvilket parti kandidaten vil opstille for, eller om

kandidaten opstiller uden for partierne.

Stk. 2. Valgbestyrelsen i Københavns Kommune skal straks efter

gennemgangen af kandidatanmeldelserne skriftligt indberette til

formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, hvilke

kandidater der gyldigt har anmeldt sig til valg i de

opstillingskredse i Københavns Kommune, der hører til 3.

storkreds. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, der er

nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Statsamtmanden udarbejder en fortegnelse over de kandidater,

der er opstillet i amtskredsen. Fortegnelsen udarbejdes på

grundlag af indberetningerne fra valgbestyrelserne samt

meddelelser og anmeldelser fra partierne efter §§ 37 og 41.

Fortegnelsen sendes til valgbestyrelserne til brug ved

tilvejebringelse af stemmesedler i de enkelte opstillingskredse,

jf. §§ 42 og 43. Statsamtmanden afgør, hvordan et kandidatnavn

skal anføres på stemmesedlen, såfremt dette er anført forskelligt

i indberetningerne fra valgbestyrelserne.

Stk. 4. Formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune

udarbejder en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet i

1. og 2. storkreds. Fortegnelsen udarbejdes på grundlag af de

gyldige kandidatanmeldelser i opstillingskredsene i 1. og 2.

storkreds samt meddelelser og anmeldelser fra partierne efter §§

37 og 41. Fortegnelsen anvendes ved tilvejebringelse af

stemmesedler i opstillingskredsene i 1. og 2. storkreds, jf. § 43.

Formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune afgør, hvordan

et kandidatnavn skal anføres på stemmesedlen, såfremt dette er

anført forskelligt i kandidatanmeldelserne.

Stk. 5. Formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune

udarbejder en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet i

3. storkreds. Fortegnelsen udarbejdes på grundlag af

indberetningen fra valgbestyrelsen i Københavns Kommune, de

gyldige kandidatanmeldelser i opstillingskredsene i Frederiksberg

Kommune samt meddelelser og anmeldelser fra partierne efter §§ 37

og 41. Fortegnelsen anvendes ved tilvejebringelse af stemmesedler

i opstillingskredsene i 3. storkreds, jf. §§ 42 og 43. Formanden

for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune afgør, hvordan et

kandidatnavn skal anføres på stemmesedlen, såfremt dette er anført

forskelligt i indberetningen og kandidatanmeldelserne.

§ 37. Senest kl. 12 otte dage før valgdagen skal de

opstillingsberettigede partier for hver stor- eller amtskreds

skriftligt meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende i de

enkelte opstillingskredse. Kandidater, der ikke godkendes af

vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse

ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den

pågældende stor- eller amtskreds.

Stk. 2. Meddelelsen skal for amtskredsene gives til statsamtmanden,

for 1. og 2. storkreds til formanden for valgbestyrelsen i

Københavns Kommune og for 3. storkreds til formanden for

valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Stk. 3. Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde

oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl.

Opstillingsformer, partiliste og nominering

§ 38. Kandidater, der opstiller for et parti, kan være opstillet

enten kredsvis eller sideordnet.

§ 39. Ved kredsvis opstilling opstilles een kandidat for partiet i

opstillingskredsen.

Stk. 2. Kandidaten anføres først på stemmesedlen. Derefter anføres

de øvrige kandidater i stor- eller amtskredsen i alfabetisk

rækkefølge. Har partiet anmeldt en bestemt rækkefølge for

kandidaterne (partiliste), jf. § 41, stk. 1, anføres de øvrige

kandidater dog i partilistens rækkefølge.

Stk. 3. Ved kredsvis opstilling tilfalder alle partistemmer i

opstillingskredsen partiets kandidat i opstillingskredsen, jf. §

73, stk. 5.

Stk. 4. Ved kredsvis opstilling er kandidaterne valgt i rækkefølge

efter stemmetallenes størrelse, jf. § 81. Er der anmeldt

partiliste, er kandidaterne dog valgt i den rækkefølge, der er

angivet i § 82.

§ 40. Ved sideordnet opstilling opstilles flere kandidater for

partiet i opstillingskredsen.

Stk. 2. Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge på

stemmesedlen. Partiet kan dog anmelde, at en bestemt kandidat

anføres først på stemmesedlen (nominering), jf. § 41, stk. 2.

Efter opstillingskredsens kandidater anføres eventuelle øvrige

kandidater i stor- eller amtskredsen i alfabetisk rækkefølge.

Stk. 3. Ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne i

opstillingskredsen mellem partiets kandidater i opstillingskredsen

i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen, jf.

§ 73, stk. 5.

Stk. 4. Ved sideordnet opstilling er kandidaterne valgt i rækkefølge

efter stemmetallenes størrelse, jf. § 81.

§ 41. Senest kl. 12 otte dage før valgdagen kan et parti, der alene

har kredsvis opstilling inden for stor- eller amtskredsen, anmelde

partiliste for alle partiets kandidater i stor- eller amtskredsen.

Stk. 2. Inden for den frist, der er anført i stk. 1, kan et parti,

der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse,

anmelde en nomineret kandidat i den eller de pågældende

opstillingskredse.

Stk. 3. Anmeldelser efter stk. 1 og 2 skal ske skriftligt til de

myndigheder, der er nævnt i § 37, stk. 2.

Stemmesedler

§ 42. Statsamtmanden skal snarest muligt efter udløbet af fristen i §

37, jf. § 41, meddele valgbestyrelsen i hver opstillingskreds,

hvilke kandidater der af vedkommende parti er godkendt som

partiets kandidater inden for amtskredsen. I meddelelsen angives

det, hvilket parti kandidaterne opstiller for. Navnene på et

partis kandidater anføres i alfabetisk rækkefølge med angivelse

af, i hvilken eller hvilke opstillingskredse de enkelte kandidater

er opstillet, samt i hvilken eller hvilke opstillingskredse de

enkelte kandidater er nomineret, jf. § 41, stk. 2. Hvis der er

anmeldt partiliste, anføres kandidaternes navne dog i den

rækkefølge, som er angivet på partilisten, jf. § 41, stk. 1.

Endvidere angives, hvilke kandidater der opstiller uden for

partierne, samt hvilke kandidater der ikke er godkendt af et

parti, og som derfor ikke kan opstilles.

Stk. 2. Formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune

meddeler efter reglerne i stk. 1 valgbestyrelsen i Københavns

Kommune, hvilke kandidater der er opstillet i 3. storkreds.

§ 43. Så snart valgbestyrelsen fra statsamtmanden har modtaget

meddelelsen efter § 42, stk. 1, tilvejebringer den stemmesedler

til brug ved afstemningen i opstillingskredsen samt opslag, jf. §

45, stk. 3. Inden for storkredsene tilvejebringer valgbestyrelsen

stemmesedler og opslag på grundlag af de fortegnelser, der er

nævnt i § 36, stk. 4 og 5. Dog tilvejebringes stemmesedler og

opslag til brug ved afstemningen i de opstillingskredse i

Københavns Kommune, der hører til 3. storkreds, på grundlag af

den meddelelse, der er nævnt i § 42, stk. 2.

Stk. 2. Stemmesedlen skal indeholde navnene og bogstavbetegnelserne

på samtlige partier, der har kandidater opstillet i stor- eller

amtskredsen. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge efter

bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige

kandidater, der er opstillet i stor- eller amtskredsen.

Kandidater, der opstiller for et parti, anføres samlet i et

særskilt felt for det pågældende parti og i den rækkefølge, der er

angivet i § 39, stk. 2, og § 40, stk. 2. Kandidater, der opstiller

uden for partierne, anføres til sidst i et særskilt felt for disse

og i alfabetisk rækkefølge, dog således at kandidater opstillet i

opstillingskredsen anføres først.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 44. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal

stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i god

tid inden afstemningens begyndelse.

Kapitel 7

Afstemning på valgdagen

§ 45. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet

afstemningssted.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt

for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal

være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre

kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet

med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal

være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden

at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller

forsegles.

Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige

partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført

på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives

bogstavbetegnelserne.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert

afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til

afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere

er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

§ 46. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så

længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme.

Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville

stemme, uanset at der gives opfordring hertil.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede

vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme.

Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives

et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning

om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers

identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af

dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har

afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel

til vælgeren.

§ 48. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må

være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et

partinavn eller et kandidatnavn.

Stk. 2. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er

fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig.

Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i

stemmekassen.

Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt.

Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse

af en tilforordnet vælger.

§ 49. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller

lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller

stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den

foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til

stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de

nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder

gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for

stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog

forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren

ønsker at stemme.

§ 50. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere,

der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse

antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn

kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for

valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar

tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig

efter valgstyrernes anvisninger.

§ 51. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under

afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,

hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De

må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til

stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold

vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at

vælgerne møder og afgiver stemme.

§ 52. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen

påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker de

stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er

tilbageleveret ved ombytning. Derefter foretages stemmeoptælling i

overensstemmelse med reglerne i §§ 68-70.

Kapitel 8

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning her i landet

§ 53. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til

afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister

her i landet.

§ 54. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende

institutioner, kan brevstemme i institutionen:

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der

drives efter reglerne i bistandsloven.

3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske

eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i

bistandsloven, samt døgninstitutioner for voksne, der drives efter

nævnte lovs forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog

beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på et

daghjem, eller at brevstemmeafgivning i en institution i stedet

skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter

eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed

ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i

hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de

institutioner, der er nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i

hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen.

Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen.

Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke

udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.

§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1-3, skal afgives til 2

stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på

institutionen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På de institutioner, der er nævnt i § 54, stk. 1, nr. 2 og

3, kan kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på

institutionen.

Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 54, stk. 4, udpeger

kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som

brevstemmemodtagere.

§ 56. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste 3

uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet

§ 57. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan

brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos

en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en

dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en

stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 3. Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før

valgdagen, kommer ikke i betragtning.

Stk. 4. Når valg til Folketinget er udskrevet, sørger

indenrigsministeren for, at de danske repræsentationer og andre

stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet herom.

Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

§ 58. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt

personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på

skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren

har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen

har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

Stk. 2. Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før

valgdagen, kommer ikke i betragtning, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende

ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et

folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

Stk. 4. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning

finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste

søgnedag før valgdagen.

§ 59. Når valg til Folketinget er udskrevet, sørger

indenrigsministeren for, at skibsførere på danske skibe i

udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet

herom.

Stk. 2. Så snart skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart bliver

bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal

skibsføreren sørge for, at der straks foretages

brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning

kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af

hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden

afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende og

uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende

regler gælder for danske havanlæg.

Brevstemmematerialet

§ 60. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut,

følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren bestemmer

brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene

og de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske

skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 61. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden

legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres

brevstemmematerialet, jf. § 60.

Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for

et parti, der har kandidater opstillet i den stor- eller

amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren

at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den

pågældende stor- eller amtskreds, anføres navnet på kandidaten,

eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og

lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet

og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der

attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen

eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren

yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal

dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren

ønsker at stemme.

Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i

yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune,

hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal

angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.

§ 62. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen

give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti

eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over

for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller

i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om

vælgere afgiver brevstemme.

§ 63. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om

fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

§ 64. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en

brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal

brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det

antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk.

2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter regler om

protokollens indhold og udformning.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten

har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks

videresende brevstemmen til den pågældende kommune.

Stk. 3. Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at

brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets

udskrivelse og senere anmeldt flytning til en anden kommune,

bliver sendt til den nye bopælskommune.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer

for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter

deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden

afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på

afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde.

§ 65. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før

valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om

brevstemmerne kan komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een

konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som

indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har

været fulgt, eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i §

56, § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2-4.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme,

der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i

betragtning.

§ 66. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.

Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en

af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med

stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres

årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og

følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.

Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter

afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og

kommer ikke i betragtning.

§ 67. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

Kapitel 9

Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

§ 68. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet.

Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer

der ved afstemningen er afgivet for hvert af partierne og for hver

kandidat uden for partierne.

Stk. 2. En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på

stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for

det parti, hvis navn eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført

på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført

navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, anses stemmen

for afgivet for partiet.

Stk. 3. En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud

for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er

afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren

har anført på brevstemmesedlen.

§ 69. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig,

såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller

hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin

stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på

afstemningsstedet, eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller

hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin

stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som

ikke er opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er

optaget på valglisten, eller alene navnet på et parti, der ikke

har opstillet kandidater i den pågældende stor- eller amtskreds,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange

stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets

udvalg til valgs prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse

af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

§ 70. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i

afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet

meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal

straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen. I

kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, kan formanden for

valgbestyrelsen bestemme, at meddelelsen skal gives til en af

formændene for valgstyrerne i hver opstillingskreds.

§ 71. Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger

fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles

de indberettede stemmetal. Straks herefter indberettes det til

indenrigsministeren, hvor mange stemmer der i hele

opstillingskredsen er afgivet for hvert parti og for hver kandidat

uden for partierne. Indenrigsministeren bestemmer den nærmere

fremgangsmåde ved indberetningen.

§ 72. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, samles

valgbestyrelsen til endelig opgørelse af resultatet af

stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I

opstillingskredse, der består af flere kommuner, samles

valgbestyrelsen i kredskommunen. Fintællingen er offentlig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, de

benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og

brevstemmematerialet er til stede ved fintællingen.

Kommunalbestyrelsen opbevarer en kopi af afstemningsbøgerne.

§ 73. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny

optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne

i §§ 68 og 69. Resultaterne af optællingerne indføres i valgbogen.

Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen

er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne.

Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Stk. 2. Der foretages samtidig en opgørelse for hele

opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne stemmer skal fordeles

på hver enkelt kandidat, jf. stk. 3-5.

Stk. 3. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller

såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti,

kandidaten er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for

kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren

på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel

navnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det

parti, kandidaten er opstillet for.

Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden

for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed

fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give

sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet

(partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på

brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et

parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for

samme parti i stor- eller amtskredsen.

Stk. 5. Ved kredsvis opstilling tilfalder partistemmerne efter stk.

4 partiets kandidat i opstillingskredsen. Ved sideordnet

opstilling fordeles partistemmerne mellem partiets kandidater i

opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal, jf.

stk. 3. Er to eller flere kandidater lige berettiget til en

partistemme, foretages lodtrækning ved indenrigsministerens

foranstaltning. Hvis der i opstillingskredsen ikke er opstillet

nogen kandidat for partiet, tilfalder partistemmerne ikke nogen

kandidat, men opføres særskilt som »Andre partistemmer«. Har der

været anmeldt partiliste, tillægges disse stemmer dog den

kandidat, der er anmeldt som partilistens første kandidat i stor-

eller amtskredsen.

Stk. 6. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de

tilstedeværende.

§ 74. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte

pakker sammenbindes

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,

3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for

sig, og

5) brevstemmematerialet.

Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt

valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne

opbevares som nævnt i § 104.

Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for

valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

Kopien skal være attesteret af formanden.

Kapitel 10

Valgets opgørelse

§ 75. Når indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af

valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag

heraf.

Kredsmandaternes fordeling

§ 76. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet

partiet i samtlige opstillingskredse i stor- eller amtskredsen.

Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat

uden for partierne.

Stk. 2. Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf.

stk. 1, divideres med 1,4-3-5-7 osv., indtil der er foretaget et

så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan

ventes at tilfalde partiet eller kandidaten uden for partierne.

Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har den

største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i stor-

eller amtskredsen. Den næststørste kvotient giver ret til det

andet mandat og så fremdeles, indtil alle stor- eller amtskredsens

kredsmandater er fordelt mellem partierne og kandidaterne uden for

partierne. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages

lodtrækning.

Tillægsmandaternes fordeling på partier

§ 77. Tillægsmandaterne fordeles blandt partier, der enten

1) har opnået mindst eet kredsmandat, eller

2) inden for hver af to af de tre landsdele, der er nævnt i § 8, stk.

1, har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige

antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr.

kredsmandat, eller

3) i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige

stemmer.

Stk. 2. Det opgøres, hvor mange stemmer der i hele landet er

tilfaldet hvert af de partier, der er berettiget til

tillægsmandater efter stk. 1. Det samlede stemmetal for disse

partier divideres med tallet 175 med fradrag af det antal

kredsmandater, der måtte være tilfaldet kandidater uden for

partierne. Med det tal, der herved fremkommer, divideres hvert af

partiernes stemmetal. De herved fremkomne kvotienter angiver, hvor

mange mandater hvert parti i forhold til stemmetal er berettiget

til. Hvis disse kvotienter ikke er hele tal og derfor tilsammen

ikke giver det hele antal mandater, når brøkerne bortkastes,

forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største

brøks metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages

lodtrækning.

Stk. 3. Hvis ingen partier har opnået flere kredsmandater end det

samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er

berettiget til, jf. stk. 2, er fordelingen i stk. 2 endelig. Det

antal tillægsmandater, der tilkommer de enkelte partier, beregnes

herefter som forskellen mellem partiets samlede mandattal og dets

kredsmandater.

Stk. 4. Hvis et parti har opnået flere kredsmandater end det samlede

mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget

til, jf. stk. 2, foretages en ny beregning. Ved denne beregning

ses bort fra partier, som har opnået et antal kredsmandater lig

med eller større end det samlede mandattal, som de er berettiget

til i forhold til deres stemmetal. For de partier, der herefter

kommer i betragtning, sker fordelingen af mandaterne efter

tilsvarende regler som i stk. 2, og antallet af tillægsmandater,

der tilfalder de enkelte partier, beregnes som anført i stk. 3.

Stk. 5. Hvis et parti efter den fornyede beregning har opnået flere

mandater end det mandattal, som partiet i forhold til sit

stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, får partiet tildelt det

mandattal, som er beregnet i henhold til stk. 2. Der foretages en

ny fordeling af de resterende mandater på de øvrige partier efter

tilsvarende regler som i stk. 2 og 3.

Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele

§ 78. For hvert af de partier, der ifølge § 77 skal have

tillægsmandater, opgøres, hvor mange stemmer partiet har fået i

hver af de 3 landsdele.

Stk. 2. Hvert af disse stemmetal divideres med tallene 1-3-5-7 osv.

Derefter udelades så mange af de største kvotienter, som svarer

til det antal kredsmandater, som partiet har fået i landsdelen

ifølge § 76.

Stk. 3. Den landsdel og det parti, der herefter har den største

kvotient, får det første tillægsmandat. Den landsdel og det parti,

der har den næststørste kvotient, får det næste tillægsmandat og

så fremdeles. Når en landsdel eller et parti har fået det antal

tillægsmandater, som den eller det skal have, jf. §§ 10 og 77,

kommer landsdelen eller partiet ikke videre i betragtning.

Fordelingen fortsættes for de andre landsdele og for de øvrige

partier, indtil samtlige tillægsmandater er fordelt. Hvis et

parti, der ikke har fået stemmer i alle 3 landsdele, ved denne

fordeling ikke kan få tildelt de tillægsmandater, som partiet er

berettiget til, skal disse forlods tildeles partiet i de

landsdele, hvor der er afgivet stemmer for det.

Fordeling af partiernes tillægsmandater på stor- og amtskredse

§ 79. Inden for den eller de landsdele, hvor et parti har fået

tillægsmandater ifølge § 78, divideres partiets stemmetal i de

enkelte stor- eller amtskredse med tallene 1- 4-7-10 osv. I hver

stor- eller amtskreds udelades derefter så mange af de største

kvotienter, som svarer til det antal kredsmandater, som partiet

har fået i stor- eller amtskredsen.

Stk. 2. Den stor- eller amtskreds, der herefter har den største

kvotient, får det første tillægsmandat. Det næste tillægsmandat

tilfalder den stor- eller amtskreds, der har den næststørste

kvotient, og så fremdeles, indtil det antal tillægsmandater, som

partiet har fået i landsdelen, er fordelt.

Stk. 3. Er ved fordelingen af tillægsmandaterne på landsdele eller

på stor- og amtskredse to eller flere kvotienter lige store,

foretages lodtrækning.

Kandidatudvælgelsen § 80. På grundlag af optællingen af kandidaternes

stemmetal i de enkelte opstillingskredse, jf. § 73, stk. 3-5,

opgøres det, hvilke af partiernes kandidater der har opnået valg.

Stk. 2. For hver stor- og amtskreds sammentælles det antal stemmer,

hver kandidat har fået, herunder de partistemmer, der er tilfaldet

kandidaten, jf. § 73, stk. 5.

§ 81. Kandidaterne er valgt i rækkefølge efter stemmetallenes

størrelse i det antal, hvori der er tilfaldet partiet mandater i

stor- eller amtskredsen, jf. dog § 82. I tilfælde af stemmelighed

foretages lodtrækning.

§ 82. Hvis et parti har anmeldt partiliste i stor- eller amtskredsen,

jf. § 41, stk. 1, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der

er valgt, på følgende måde:

1) Partiets samlede antal stemmer i stor- eller amtskredsen, jf. §

76, stk. 1, divideres med et tal, der er een større end det antal

kreds- og tillægsmandater, der er tilfaldet partiet i stor- eller

amtskredsen. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er

et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter

partiets fordelingstal i stor- eller amtskredsen.

2) Har en kandidat efter sammentællingen i § 80, stk. 2, opnået et

stemmetal i stor- eller amtskredsen, der er lig med eller større

end fordelingstallet, er den pågældende valgt. Har flere

kandidater opnået fordelingstallet, er de pågældende valgt i

partilistens rækkefølge.

3) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet

partiet i stor- eller amtskredsen, er de øvrige kandidater valgt i

partilistens rækkefølge i det antal, hvori partiet endnu er

berettiget til mandater.

4) Har ingen af kandidaterne opnået fordelingstallet, er kandidaterne

valgt i partilistens rækkefølge i det antal, hvori der er

tilfaldet partiet mandater i stor- eller amtskredsen.

Valgbreve og stedfortræderliste

§ 83. Indenrigsministeren udfærdiger valgbreve for de kandidater, der

er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af

valgene.

§ 84. Indenrigsministeren udarbejder en stedfortræderliste. På listen

opføres de kandidater, der ikke er valgt, men som er berettiget

til at indtræde i Folketinget som stedfortrædere, jf. § 92.

Stk. 2. For et parti, der ikke har fået tillægsmandater, foretages

til brug for stedfortræderlisten tilsvarende beregninger som nævnt

i § 79.

§ 85. Stedfortræderlisten udarbejdes særskilt for hver landsdel og

for hvert parti inden for landsdelen. Inden for hver landsdel

opføres for hvert parti de enkelte stor- eller amtskredse i

rækkefølge efter størrelsen af de kvotienter, der er beregnet

efter § 79 og § 84, stk. 2, og som ikke har givet tillægsmandat.

Den stor- eller amtskreds, der har den største af de nævnte

kvotienter, opføres først. Derefter opføres den stor- eller

amtskreds, der har den næststørste kvotient, og så fremdeles.

Stk. 2. For hver stor- eller amtskreds opføres kandidaterne på

stedfortræderlisten i den rækkefølge, hvori de som stedfortrædere

er berettiget til at indtræde i Folketinget. Den kandidat, der har

fået det største antal stemmer uden at blive valgt, opføres først.

Derefter opføres den kandidat, der har fået det næststørste antal

stemmer, og så fremdeles, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Har partiliste været anmeldt, bestemmes rækkefølgen på

stedfortræderlisten af den rækkefølge, hvori de kandidater, der

ikke er valgt, er opført på partilisten.

§ 86. Indenrigsministeren sender til Folketinget ved dets

sammentræden: 1) De kopier af valgbøgerne, der er modtaget fra

opstillingskredsenes valgbestyrelser, jf. § 74, stk. 3.

2) Beregningerne af kreds- og tillægsmandaternes fordeling, jf. §§

76-79.

3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, jf. §§ 76 og 80-82.

4) Stedfortræderlisten, jf. §§ 84 og 85.

Kapitel 11

Folketingets godkendelse af valget

§ 87. Folketinget afgør gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2. Folketinget afgør, om de beregninger og opgørelser, som

indenrigsministeren har foretaget, kan godkendes, eller om

indenrigsministeren skal foretage nye beregninger eller

opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigsministeren

at indhente stemmemateriale m.v. til Folketinget.

Stk. 3. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en

fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf,

der har været benyttet ved folketingsvalget, jf. § 72, stk. 2.

§ 88. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal stiles

til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager skal

være indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen.

§ 89. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen i en

opstillingskreds er ugyldig, udsættes godkendelsen af

kandidaternes valg i stor- eller amtskredsen. Kandidaterne i stor-

eller amtskredsen anses dog foreløbig som lovligt valgte.

Godkendelsen af samtlige tillægsmandater har i så fald foreløbig

gyldighed.

§ 90. Folketinget afgør, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg

skal afholdes. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret

og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive

stemme.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter og bekendtgør dagen for

afholdelsen af omvalg.

Stk. 3. Når omvalg har fundet sted, foretages fornødne nye

beregninger og opgørelser.

Stk. 4. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden for

valgene på den almindelige valgdag.

§ 91. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat

ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. §

92.

§ 92. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et

folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de

regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2. Hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et

ledigt mandat i en stor- eller amtskreds, overføres mandatet til

den stor- eller amtskreds inden for landsdelen, som er nærmest

berettiget til mandatet, jf. § 85, stk. 2.

Stk. 3. Er der ikke i landsdelen nogen stedfortræder for partiet,

overføres mandatet til den stor- eller amtskreds inden for de to

andre landsdele under eet, hvor partiet i henhold til

beregningerne i §§ 79 og 84, stk. 2, har den største kvotient, der

ikke har givet tillægsmandat. Mandatet overføres til den landsdel,

hvor denne stor- eller amtskreds ligger.

Stk. 4. Hvis der ikke efter reglerne i stk. 1-3 er nogen

stedfortræder, afgør Folketinget, om der skal afholdes

udfyldningsvalg, jf. § 93.

§ 93. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye

medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på

den almindelige valgdag.

Kapitel 12

Folkeafstemninger

§ 94. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på

folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2, §

29, stk. 2, og § 42.

§ 95. Meddelelse om, at der skal afholdes folkeafstemning om et

lovforslag eller en stadfæstet lov, gives af Folketingets formand

til statsministeren og indenrigsministeren.

Stk. 2. Statsministeren bekendtgør lovforslaget eller loven i

Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder

sted. Folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 skal

afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen.

Stk. 3. Folkeafstemning foregår i de samme afstemningsområder som

valg til Folketinget.

§ 96. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på

valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.

Stk. 2. Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere

og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4

for folketingsvalg.

Stk. 3. Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør

indenrigsministeren dag og tid for afstemningen samt udsendelsen

af valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for

folketingsvalg.

§ 97. Senest når dagen for en folkeafstemning er fastsat, vælges

valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg og

med de opgaver, der er nævnt i dette kapitel, dog med de

ændringer, der følger af afstemningens karakter.

Stk. 2. Ved folkeafstemninger fører valgbestyrelsen og valgstyrerne

en særlig valgbog, henholdsvis afstemningsbog

(indberetningsskemaer). Indenrigsministeren fastsætter regler om

indberetningsskemaernes indhold og udformning.

§ 98. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal klart adskilt være

trykt ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 99. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for

lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,

mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

Ved opslag i stemmerummet skal der gives vælgerne vejledning

herom.

Stk. 3. Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere

lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes

særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal

modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage

samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter

stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser.

§ 100. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene

»Ja« og »Nej«.

Stk. 3. Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 99, stk. 2.

§ 101. Afslutningen af afstemningen på afstemningsstedet, den

foreløbige og endelige optælling af stemmerne og indberetningen

til indenrigsministeren om afstemningen sker i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de ændringer, der

følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig,

såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 99, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på

afstemningsstedet,

4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren,

5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere

end een stemmeseddel, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets

udvalg til valgs prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse

af stemmesedler.

§ 102. Indenrigsministeren opgør resultatet af folkeafstemningen og

bekendtgør dette i Statstidende.

§ 103. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager

skal være indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter

afstemningen.

Kapitel 13

Forskellige bestemmelser

§ 104. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,

stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen har

modtaget i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger,

opbevares af kommunalbestyrelsen. I opstillingskredse, der består

af flere kommuner, opbevares valgmaterialet af kommunalbestyrelsen

i kredskommunen.

Stk. 2. Hver kommunalbestyrelse opbevarer en kopi af

afstemningsbøgerne samt øvrigt valgmateriale, som

kommunalbestyrelsen har modtaget.

Stk. 3. Valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt kopierne af

afstemningsbøgerne skal tilintetgøres, når klagefristen er

udløbet, jf. §§ 88 og 103, og eventuelle klager over valget er

endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat

efter lov om kommunernes styrelse.

§ 105. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes

af kommunerne, jf. dog stk. 2 og 3. Udgifter, der forskudsvis er

afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på

opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest

offentliggjorte folketal.

Stk. 2. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.

Stk. 3. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes

af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som

stemmemodtageren repræsenterer.

§ 106. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes den, der overtræder § 51, § 59, stk. 2, eller

§ 62 med bøde eller hæfte.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf

af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 107. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der

ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves

valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I

reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne.

AFSNIT II

VEDERLAG OG PENSION M.V.

Kapitel 14

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer

§ 108. Der tilkommer Folketingets medlemmer et vederlag, der består

af et grundvederlag og et tillæg som erstatning for de med hvervet

som folketingsmedlem forbundne omkostninger (omkostningstillæg).

Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende

løn for en statstjenestemand på skalatrin 49, inkl. generelt

tillæg. Omkostningstillægget, der ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst, udgør pr. 1. oktober 1986 som grundbeløb

12.512 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i København

eller inden for en afstand af 45 km fra Københavns Hovedbanegård,

16.930 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i de sjællandske

amter (således som disse var afgrænset pr. 1. november 1969) ud

over 45 km fra Københavns Hovedbanegård, 31.398 kr. årligt for de

øvrige medlemmer og herudover for de på Færøerne og i Grønland

valgte medlemmer 4.808 kr.

Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte grundbeløb for omkostningstillægget

forhøjes med 114 pct. Herudover forhøjes eller nedsættes

grundbeløbene for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i

reguleringspristallet for juli 1986 og senere med 4,5 pct.

Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Reguleringer sker på grundlag af reguleringspristallet for januar

og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april-30. september og 1.

oktober-31. marts.

Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage det i

stk. 1, jfr. stk. 2, fastsatte vederlag.

§ 109. Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den dag, han er

valgt, eller, hvis han er indtrådt i anledning af et andet medlems

død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at

det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af

Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære

medlem ophører at være medlem af Tinget.

Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et

folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af

Folketinget, oppebærer herudover grundvederlag (eftervederlag),

der ydes i en periode på 1 måned for hvert hele år, den pågældende

sammenlagt har været medlem af Folketinget eller repræsentant i

Europa-Parlamentet, idet en medlemsperiode, hvori den pågældende

samtidig har været medlem af Folketinget og af Europa-Parlamentet,

kun medregnes een gang. Eftervederlaget ydes mindst i 6 måneder og

højst i 12 måneder. I ganske særlige tilfælde, hvor den

pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i

øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af Folketingets

præsidium bevilges eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder.

Medlemsperioder i Europa-Parlamentet, der tidligere har været

medregnet ved fastsættelse af perioden for eftervederlag i henhold

til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet, medregnes ikke ved fastsættelsen af perioden

som nævnt i 1. og 2. punktum. Eftervederlag kan ikke oppebæres for

perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold

til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet.

Stk. 3. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, midlertidig

udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende

udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget

orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i

orlovsperioden.

Stk. 4. Et ordinært kvindeligt medlem, der begærer og får bevilget

orlov på grund af graviditet og fødsel, bevarer retten til

vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 5. Et ordinært mandligt medlem, der begærer og får bevilget

barselorlov i indtil 14 dage regnet fra sit barns modtagelse i

hjemmet og yderligere i en periode på indtil 10 uger regnet fra

udløbet af 14 uger efter barnets fødsel, bevarer retten til

vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioderne. For

sidstnævnte periodes vedkommende er det dog en forudsætning, at

moderen har dagpengegivende indtægt, jf. lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, og at hun for samme periode giver afkald på

dagpenge.

Stk. 6. Et adoptionssøgende ordinært medlem, der begærer og får

bevilget orlov i indtil 24 uger efter modtagelsen af barnet efter

bestemmelse fra de adoptionsundersøgende myndigheder om, at

pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med

modtagelsen, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i

orlovsperioden. Såfremt adoption søges sammen med en ægtefælle, er

det dog en forudsætning, at ægtefællen har dagpengegivende

indtægt, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at

ægtefællen giver afkald på dagpenge for den periode, for hvilken

der søges om orlov.

Stk. 7. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Færøernes

Lagting eller Grønlands Landsting, og som på grund af midlertidigt

fravær som følge af deltagelse i Lagtingets henholdsvis

Landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning

dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag

og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 8. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de stk. 3-7

nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke oppebære vederlag i

orlovsperioden, ligesom denne periode ikke medtages ved

beregningen af pensionsanciennitet.

Stk. 9. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et

medlems orlov, oppebærer vederlag og opnår pensionsanciennitet fra

den dag, Folketinget har besluttet at indkalde ham, dog tidligst

fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den

dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Stk. 10. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov,

oppebærer ikke vederlag og opnår ikke pensionsanciennitet i

orlovsperioden.

§ 110. Et folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når han i

een eller flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst

1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der

er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende på dette

tidspunkt er fyldt 60 år, og ellers fra den dag, da han opnår

denne alder. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes

helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler

derfor, kan der dog ved beslutning af Folketingets præsidium

bevilges et tidligere medlem, der ikke er fyldt 60 år, en pension,

hvis størrelse fastsættes i det enkelte tilfælde.

Stk. 2. Egenpensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af den

højeste egenpension til enhver tid for en statstjenestemand på

skalatrin 49. Højeste egenpension opnås efter 20 års medlemstid.

Stk. 3. Et pensioneret folketingsmedlem, der på ny bliver medlem af

Folketinget, oppebærer ikke pension i den periode, for hvilken der

udbetales grundvederlag. Pension kan ej heller oppebæres i

perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold

til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet.

§ 111. Ægtefællen efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden

efter i een eller flere perioder at have været medlem af

Folketinget i mindst 1 år, har, uanset om folketingsmedlemmet ved

sin død var pensionsberettiget, og uanset om den pågældende på

dette tidspunkt var ophørt at være medlem af Folketinget, ret til

ægtefællepension, medmindre ægteskabet er indgået efter afdødes

fyldte 60. år eller på dødslejet, eller efter at afdødes

medlemskab af Folketinget var ophørt.

Stk. 2. Ægtefællepensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af

den højeste ægtefællepension til enhver tid efter en

statstjenestemand på skalatrin 49. Højeste ægtefællepension opnås

på grundlag af 20 års medlemstid.

Stk. 3. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det

antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende

ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år,

nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 2 med 2 pct. for hvert år,

forskellen overstiger 10 år.

Stk. 4. Ægtefællepensionen ydes, når ægtefællen fremsætter anmodning

derom. Såfremt anmodningen er modtaget inden 3 måneder fra

dødsfaldet, ydes pensionen fra dagen efter dette og ellers fra den

1. i den efter ansøgningens modtagelse følgende måned. Pensionen

kan dog tidligst ydes fra dagen efter den sidste dag, for hvilken

der er eller vil blive udbetalt grundvederlag eller efterindtægt.

Stk. 5. Retten til ægtefællepension berøres ikke af, at separation

har fundet sted. Med hensyn til bevarelse af retten til

ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens

tjenestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Såfremt et folketingsmedlems efterlevende ægtefælle efter

foranstående regler er berettiget til mere end een

ægtefællepension fra Folketinget, sker der kun udbetaling af den

ægtefællepension, der er størst.

§ 112. Bestemmelserne i loven om tjenestemandspension § 8, jf. § 2,

stk. 2, samt § 11, stk. 2, og § 12, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse for egenpensioner og ægtefællepensioner i henhold til

nærværende lov. For ægtefællepension gælder dog bestemmelsen i

nærværende lovs § 111, stk. 3.

§ 113. Med hensyn til børnepensionstillæg og børnepension finder

bestemmelserne i kapitel 4 i loven om tjenestemandspension

tilsvarende anvendelse. Børnepensionstillæg eller børnepensioner

ydes dog ikke efter nærværende lov i det omfang, sådanne

pensionsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et

folketingsmedlems ansættelse i statstjenestemandsstilling eller

anden stilling af den i § 118, stk. 3, nævnte art.

§ 114. Ved beregningen af de i §§ 110-113 omhandlede pensioner m.v.

sidestilles medlemsperioder i Europa-Parlamentet med

medlemsperioder i Folketinget, dog således at perioder, hvori den

pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og af

Europa-Parlamentet, kun medregnes een gang. Pensionen beregnes og

udbetales af Folketinget, såfremt den pågældendes medlemstid i

Folketinget er længere end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og

ellers af Finansministeriet, jf. lov om vederlag og pension m.v.

for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

§ 115. Med hensyn til efterindtægt finder bestemmelserne i kapitel 6

i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog

således at det i § 108, stk. 1, 2. pkt., nævnte grundvederlag

træder i stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6

omtalte lønning og lønningsindtægt.

§ 116. Bestemmelserne om regulering af pensioner og efterindtægt i §

27, stk. 1 og 2, i loven om tjenestemandspension finder

tilsvarende anvendelse ved regulering af pensioner og efterindtægt

i henhold til nærværende lov.

§ 117. Med hensyn til samordning med pensioner efter den sociale

lovgivning finder kapitel 9 i loven om tjenestemandspension

tilsvarende anvendelse, dog således at det i nævnte lovs § 29

fastsatte fradrag for hvert medlemsår udgør 1/20 af det højeste

fradrag på 74 pct. af folkepensionens grundbeløb.

Stk. 2. I de i § 118 omhandlede tilfælde foretages fradrag i henhold

til nærværende paragraf, stk. 1, dog kun i det omfang, fradrag i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i loven om

tjenestemandspension ikke allerede er foretaget ved beregningen af

den pension, der ydes samtidig med pension fra Folketinget.

§ 118. De i lovgivningen eller i særlige vedtægter indeholdte

bestemmelser om, at en tjenestemand ikke kan indtage anden med

pensionsret forbunden stilling, er ikke til hinder for, at en

tjenestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår

pensionsret som folketingsmedlem.

Stk. 2. Egenpension og ægtefællepension i henhold til nærværende lov

udbetales med de i stk. 3 og 4 nævnte begrænsninger, uanset om der

i øvrigt tilkommer den pågældende løn eller pension fra

statskassen, og skal være uden indflydelse på retten til at

oppebære sådan løn eller pension. Det samme gælder, såfremt den

pågældende oppebærer løn eller pension fra en stilling i

folkeskolen eller folkekirken eller fra en stilling i en kommune,

et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en

statsunderstøttet pensionskasse.

Stk. 3. Tilkommer der et folketingsmedlem egenpension fra en

statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen,

folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden

offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse,

kan den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den

pågældende, ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås

i henhold til lov om tjenestemandspension, og egenpensionen fra

Folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det

samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et

tidligere medlem af dette. Tilkommer der et pensioneret

folketingsmedlem løn fra en stilling, der berettiger til pension

som angivet i 1. pkt., kan den samlede løn og pension ikke

overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, og

pensionen fra Folketinget nedsættes i så fald som angivet i 1.

pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved

beregningen.

Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem

har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i

en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen,

folkekirken, anden offentlig virksomhed eller fra en

statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede ægtefællepension,

der herefter vil tilkomme den pågældende, ikke overstige den

højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om

tjenestemandspension, og ægtefællepensionen fra Folketinget

nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder

ægtefællepension, der udbetales af Europa-Parlamentet på grundlag

af afdødes medlemskab af dette.

Stk. 5. I de i stk. 3 og 4 omtalte tilfælde beregnes nedsættelsen af

folketingspensionen ud fra de på beregningstidspunktet gældende

grundbeløb for de lønninger og pensioner, der indgår i

beregningen, og til det således beregnede nedsatte grundbeløb for

folketingspensionen ydes pristalsbestemte og andre pensionstillæg

efter de til enhver tid herom gældende

tjenestemandspensionsregler. Hvis der i beregningen indgår

lønninger og pensioner, der reguleres på anden måde end

tjenestemandslønninger og -pensioner, nedsættes løn- eller

pensionsbeløbet med et beløb svarende til den på

beregningstidspunktet gældende regulering på tjenestemandsområdet,

og det således nedsatte løn- eller pensionsbeløb indgår herefter

ved beregningen af nedsættelsen af folketingspensionen i stedet

for ovennævnte grundbeløb.

§ 119. Folketingets præsidium er berettiget til efter anmodning at

tilstå forhenværende rigsdagsmedlemmer, der inden 1. april 1946 er

ophørt med at være medlemmer af Rigsdagen, og enker efter sådanne

en årlig ydelse, hvis størrelse fastsættes af præsidiet.

Kapitel 15

Vederlag og pension m.v. for Folketingets

formand

§ 120. Der tilkommer Folketingets formand vederlag efter samme

regler, som gælder for vederlag til ministre.

Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med løn, ventepenge

eller pension, der hidrører fra stilling som minister eller

tjenestemand.

§ 121. Folketingets formand har ret til ventepenge efter samme

regler, som gælder for ministre.

Stk. 2. Ventepenge kan ikke oppebæres samtidig med vederlag,

ventepenge eller pension, der hidrører fra ministerstilling, og ej

heller samtidig med pension, der hidrører fra ansættelse i

tjenestemandsstilling.

§ 122. Folketingets formand har ret til pension efter samme regler,

som gælder for ministre.

Stk. 2. Såfremt en pensionsnydende formand udnævnes til minister,

bortfalder formandspensionen.

Stk. 3. For den, der både har været formand og minister, fastsættes

der een pension, og pensionsalderen er de sammenlagte

funktionstider.

§ 123. Den efterlevende ægtefælle efter en formand for Folketinget

har ret til pension efter samme regler, som gælder for en

ministers efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 122, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ægtefællepension efter stk. 1 og 2 kan i forbindelse med

ægtefællepension, der hidrører fra tjenestemandsstilling, ikke

overstige den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold

til loven om tjenestemandspension.

§ 124. Besidder en formand for Folketinget ved sin tiltræden hverv i

offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller

institutioners tjeneste, vil disse være at fratræde. Såfremt

varetagelsen af sådanne hverv efter formandens skøn ikke kan

berede vanskeligheder i udførelsen af hans pligter som formand og

han ønsker at bevare et eller flere af disse, skal han straks

skriftligt tilstille et af Folketinget nedsat udvalg meddelelse

herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter meddelelsens

modtagelse nægte formanden tilladelse til at bevare sådanne hverv.

Efter forløbet af dette tidsrum meddeler formanden Folketinget,

hvilke hverv han har tilladelse til at varetage.

Stk. 2. Formanden må i sin formandstid ikke overtage noget nyt hverv

af den i stk. 1 nævnte art.

§ 125. Vælges en tjenestemand til formand for Folketinget, kan den af

ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved

konstitution for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt

af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så længe

konstitution i stillingen overhovedet er tilladt. Statsministeren

skal herom give meddelelse til det i § 124 omhandlede udvalg,

hvorefter der forholdes i overensstemmelse med nævnte paragrafs

stk. 1, dog at den i 4. punktum omhandlede meddelelse afgives af

statsministeren gennem Folketingets formand.

AFSNIT III

IKRAFTTRÆDEN

Kapitel 16

Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser

§ 126. Loven træder i kraft den 1. juli 1988. § 127 træder dog i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418

af 22. september 1980, som ændret senest ved denne lov, ophæves

den 1. juli 1988. § 6 er dog ikke omfattet af bestemmelsen i 1.

pkt.

Stk. 3. Lovens kapitel 14 gælder ikke for folketingsmedlemmer, hvis

hele medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt sådanne

medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af

medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler

fortsat anvendelse.

§ 127. I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418

af 22. september 1980, som ændret senest ved lov nr. 311 af 4.

juni 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 22, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Snarest muligt efter udløbet af den for disse anmeldelser fastsatte

frist gives der valgbestyrelsen i hver opstillingskreds meddelelse

om, hvilke kandidater der af vedkommende parti er godkendt som

partiets kandidater inden for amtskredsen. I meddelelsen angives

det, hvilket parti kandidaterne opstiller for. Endvidere angives,

hvilke kandidater der opstiller uden for partierne, samt hvilke

kandidater der ikke er godkendt af et parti, og som derfor ikke

kan opstilles.«

4.-5. pkt. bliver herefter 6.-7. pkt.

2. § 24 affattes således:

Ȥ 24. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valg i en

opstillingskreds, kan enten opstille som kandidat for et parti,

der er berettiget til deltagelse i folketingsvalg, eller som

kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et

parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden

for partierne, skal anbefales af mindst 25 og højst 50 af

opstillingskredsens vælgere som stillere.

Stk. 2. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke

anses som stiller for nogen af kandidaterne.«

3. § 25, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Skriftlig anmeldelse om kandidaten skal indleveres til formanden for

opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. §§ 18-20, senest kl. 16

elleve dage før valget finder sted.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer,

stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på

stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, på hvilken måde

navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn samt mindst eet

fornavn eller forbogstav skal dog altid anføres. Er en kandidat i

videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs-

eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til

at føre, kan dette navn anføres på stemmesedlen i en parentes

efter kandidatens fornavn eller efternavn. I anmeldelsen skal

endvidere angives navn og bopæl på en vælger i opstillingskredsen,

som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,

hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3. Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette

i anmeldelsen.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive

dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet

af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt

stillers navn, fødselsdato og bopæl. Oplysningerne om stillernes

navn og bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få

kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

4. § 25, stk. 5, 1.-4. pkt., affattes således:

»Senest kl. 16 otte dage før valgdagen skal partiet for hver

amtskreds (storkreds) skriftligt meddele, hvilke kandidater

partiet kan godkende i de enkelte opstillingskredse. Meddelelsen

skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens

navn, personnummer og bopæl. Kandidater, der ikke godkendes af

vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse

ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den

pågældende amtskreds (storkreds).« § 128. For nye partier, der

indgiver partianmeldelse efter lovens ikrafttræden, anvendes de

hidtil gældende regler om vælgererklæringer, såfremt disse er

afgivet på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren

inden for de seneste 2 år før lovens ikrafttræden.

§ 129. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, og som inden lovens

ikrafttræden har indgivet anmodning om at blive optaget på

valglisten, optages på valglisten i Københavns Kommune efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der

er omfattet af stk. 1, efter anmodning kan optages på valglisten

efter reglerne i § 16, stk. 1.

Bilag

FORTEGNELSE OVER FOLKETINGSVALGKREDSE

A. København-Frederiksberg

A = Storkredse

B = Opstillingskredse i storkredsen

C = Del af kommunen i opstillingskredsen

A

1. Søndre Storkreds

B

2 Christianshavnskredsen

C

Den del af København, som begrænses af havneløbet, Kalvebodstrand,

kommunegrænsen, Røde Mellemvej, Peder Lykkes Vej, Tingvej,

Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads, Christianshavns Voldgrav

til en linje nord for Margretheholm og ud i Øresund, samt

søforterne.

B

3 Rådhuskredsen

C

Den del af København, som begrænses af havneløbet, Dybbølsbroens

forlængelse, Dybbølsbroen, Vestbanen, Vesterbrogade, Skt. Jørgens

Alle, Gl. Kongevej, kommunegrænsen, Peblinge- og Sortedamssøen til

Fredensbro, Sølvgade, Øster Voldgade, Kystbanen og Marmorvej.

B

4 Sundbykredsen

C

Den del af København, som begrænses af Italiensvej, Kastrupvej, Tycho

Brahes Alle, Amagerbrogade, Tingvej, Peder Lykkes Vej og Røde

Mellemvej.

B

5 Blågårdskredsen

C

Den del af København, som begrænses af Peblinge- og Sortedamssøen,

Østerbrogade, Trianglen, Øster Alle, Nørre Alle, Skt. Hans Torv,

Guldbergsgade, Møllegade, Nørrebrogade, Kapelvej, Rantzausgade,

Brohusgade og kommunegrænsen.

B

9 Amagerbrokredsen

C

Den del af København, som begrænses af Italiensvej, Kastrupvej, Tycho

Brahes Alle, Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads,

Christianshavns Voldgrav til en linje nord for Margretheholm og ud

i Øresund.

A

2. Østre Storkreds

B

1 Ryvangskredsen

C

Den del af København, som begrænses af Kystbanen, Østerbrogade,

Jagtvej, Tagensvej og Hareskovbanen.

B

6 Østbanekredsen

C

Den del af København, som begrænses af Sortedamssøen, Sølvgade, Øster

Voldgade, Kystbanen, Ndr. Frihavnsgade, Trianglen og Østerbrogade.

b

7 Husumkredsen

C

Den del af København, som begrænses af Slotsherrensvej, Husumvej,

Tølløsevej, Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv,

Skoleholdervej, Støvnæs Alle, Rådvadsvej, Mosesvinget og

Horsebakken til kommunegrænsen.

B

10 Østerbrokredsen

C

Den del af København, som begrænses af Marmorvej, Ndr. Frihavnsgade,

Trianglen, Øster Alle, Jagtvej, Østerbrogade, Kystbanen og

kommunegrænsen.

B

11 Nørrebrokredsen

C

Den del af København, som begrænses af Jagtvej, Tagensvej,

Hareskovbanen, Nørrebrogade, Møllegade, Guldbergsgade, Skt. Hans

Torv og Nørre Alle.

B

12 Bispeengkredsen

C

Den del af København, som begrænses af Godthåbsvej, Bellahøjvej,

Frederikssundsvej, Nørrebrogade, Kapelvej, Rantzausgade,

Brohusgade og kommunegrænsen.

B

15 Bispebjergkredsen

C

Den del af København, som begrænses af Hareskovbanen,

Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv, Skoleholdervej,

Støvnæs Alle, Rådvadsvej, Mosesvinget og Horsebakken til

kommunegrænsen.

B

16 Brønshøjkredsen

C

Den del af København, som begrænses af Roskildevej, kommunegrænsen,

Godthåbsvej, Bellahøjvej, Frederikssundsvej, Tølløsevej, Husumvej

og Slotsherrensvej.

A

3. Vestre Storkreds

B

8 Valbykredsen

C

Den del af København, som begrænses af Roskildevej, kommunegrænsen,

Søndre Fasanvej, Toftegårds Alle, Toftegårds Plads og Gammel Køge

Landevej.

B

13 Vesterbrokredsen

C

Den del af København, som begrænses af Gl. Kongevej, Skt. Jørgens

Alle, Vesterbrogade, Vestbanen, Enghavevej, Kingosgade og

kommunegrænsen.

B

14 Enghavekredsen

C

Den del af København, som begrænses af Gammel Køge Landevej,

Toftegårds Plads, Toftegårds Alle, Søndre Fasanvej,

kommunegrænsen, Kingosgade, Enghavevej, Vestbanen, Dybbølsbro og

dennes forlængelse samt havneløbet og Kalvebodstrand.

B

1 Gl. Kongevejkredsen (Frederiksberg)

C

Den del af Frederiksberg, som mod nord og vest begrænses af

Vodroffsvej, Forchhammersvej, H. C. Ørsteds Vej, Thorvaldsensvej,

Bulowsvej, Grundtvigsvej, Falkoner Alle, Allegade og Pile Alle.

B

2 Slotskredsen (Frederiksberg)

C

Den del af Frederiksberg, som mod nord og øst begrænses af Pile Alle,

Allegade, Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej

og Femte Juni Plads.

B

3 Falkonerkredsen (Frederiksberg)

C

Den del af Frederiksberg, som mod syd begrænses af Vodroffsvej,

Forchhammersvej, H.C. Ørsteds Vej, Thorvaldsensvej, Bulowsvej,

Grundtvigsvej, Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej,

Nyelandsvej og Femte Juni Plads.

Bemærkning: Grænsen er midtlinjen af den angivne gade, vej osv.

B. Øerne

A = Amtskredse

B = Opstillingskredse i amtskredsen

C = Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

A

1. Københavns Amtskreds

B

1 Gentoftekredsen

C

Den del af Gentofte Kommune, der ligger vest for en linje fra

kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og

Vilvordevej og derfra mod nordvest ad klampenborgvej til

kommunegrænsen.

B

2 Lyngbykredsen

C

»Lyngby-Tårbæk,§ Søllerød

B

3 Ballerupkredsen

C

»Ballerup,§ Ledøje-Smørum, Værløse

B

4 Glostrupkredsen

C

Albertslund, »Glostrup,§ Høje Tåstrup, Ishøj, Vallensbæk

B

5 Hellerupkredsen

C

Den del af Gentofte Kommune, der ligger øst for en linje fra

kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og

Vilvordevej og herfra mod nordvest ad Klampenborgvej til

kommunegrænsen

B

6 Gladsaxekredsen

C

Gladsaxe

B

7 Hvidoverkredsen

C

Brøndby, »Hvidover§

B

8 Amagerkredsen

C

Dragør, »Tårnby§

B

9 Rødoverkredsen

C

Herlev, »Rødover§

A

2. Frederiksborg Amtskreds

B

1 Helsingørkredsen

C

Helsingør

B

2 Fredensborgkredsen

C

Birkerød, »Fredensborg-Humlebæk,§ Græsted-Gilleleje, Hørsholm,

Karlebo

B

3 Hillerødkredsen

C

Allerød, Farum, »Hillerød,§ Slangerup, Stenløse, Øl-stykke

B

4 Frederiksværk

C

Frederikssund, »Frederiksværk,§ Helsinge, Hundested, Jægerspris,

Skibby, Skævinge

A

3. Roskilde Amtskreds

B

1 Roskildekredsen

C

Gundsø, »Roskilde§

B

2 Køgekredsen

C

Greve, »Køge§, Solrød, Vallø

B

3 Lejrekredsen

C

Bramsnæs, Hvalsø, »Lejre,§ Ramsø, Skovbo

A

4. Vestsjællands Amtskreds

B

1 Holbækkredsen

C

»Holbæk,§ Jernløse, Tornved, Tølløse

B

2 Nykøbingkredsen

C

Bjergsted, Dragsholm, »Nykøbing-Rørvig,§ Svinninge, Trundholm

B

3 Kalundborgkredsen

C

Gørlev, Hvidebæk, Høng, »Kalundborg§

B

4 Ringstedkredsen

C

Dianalund, Haslev, »Ringsted,§ Stenlille

B

5 Sorøkredsen

C

Fuglebjerg, Hashøj, Skælskør, »Sorø§

B

6 Slagelsekredsen

C

Korsør, »Slagelse§

A

5. Storstrøms Amtskreds

B

1 Præstøkredsen

C

Fakse, Fladså, »Præstø,§ Rønnede, Stevns

B

2 Næstvedkredsen

C

Holmegård, »Næstved,§ Suså

B

3 Vordingborgkredsen

C

Langebæk, Møn, »Vordingborg§

B

4 Nakskovkredsen

C

Højreby, »Nakskov,§ Ravnsborg, Rudbjerg

B

5 Mariebokredsen

C

Holeby, »Maribo,§ Nysted, Rødby, Sakskøbing

B

»Nykøbing F.,§ Nørre Alslev, Stubbekøbing, Sydfalster

A

6. Borholms Amtskreds

B

1 Rønnekredsen

C

Hasle, »Rønne§

B

2 Aakirkebykredsen

C

Allinge-Gudhjem, Christiansø, Nexø, »Aakirkeby§

A

7. Fyns Amtskreds

B

1 Odense Østkredsen

C

Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod

vest og nordvest af Odense Kanal og havnebassin II til Toldbodkaj,

mod vest af en linje vest om den gamle havnetoldbod, mod syd af

Buchwaldsgade, mod sydvest og vest af Thomas B. Thriges Gade, mod

sydvest af Torvegade, Albani Torv og Albanigade, mod vest af

Hjallelsevej til Munkerisvej, mod syd af denne til Ørbækvej og mod

sydvest af denne og Over Holluf Vej, Fraugdevej og Ørbækvej til

kommunens sydøstgrænse.

B

2 Odense Vestkredsen

C

Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod

øst, sydøst, nor og nordøst af 1. kreds til begyndelsen af

Vestergade ved Thomas B. Thriges Gade, mod sydøst og syd af

Vestergade, Vesterbro og Middelfartvej til statsbanelinjen mod

Middelfart og mod sydøst af denne til kommunens sydvestgrænse.

B

3 Odense Sydkredsen

C

Den øvrige del af Odense Kommune.

B

4 Kertemindekredsen

C

»Kerteminde,§ Langeskov, Munkebo, Ullerslev, Årslev

B

5 Middelfartkredsen

C

Assens, Ejby, Glamsbjerg, »Middelfart,§ Nørre Aaby

B

6 Otterupkredsen

C

Bogense, »Otterup, Søndersø, Tommerup, Vissenbjerg, Aarup

B

7 Nyborgkredsen

C

Egebjerg, Gudme, »Nyborg,§ Ryslinge, Ørbæk

B

8 Svendborgkredsen

C

Rudkøbing, »Svendborg,§ Sydlangeland, Tranekær

B

9 Faaborgkredsen

C

Broby, »Faaborg,§ Haarby, Marstal, Ringe, Ærøskøbing.

C. Jylland

A

8. Sønderjyllands Amtskreds

B

1 Haderslevkredsen

C

Christiansfeld, »Haderslev§

B

2 Aabenraakredsen

C

Lundtofte, Rødekro, »Aabenraa§

B

3 Sønderborgkredsen

C

Broager, Gråsten, »Sønderborg§

B

4 Augustenborgkredsen

C

»Augustenborg,§ Nordborg, Sundeved, Sydals

B

5 Tønderkredsen

C

Bredebro, Højer, Skærbæk, »Tønder§

B

6 Løgumklosterkredsen

C

Bov, »Løgumkloster,§ Nørre Rangstrup, Tinglev

B

7 Røddingkredsen

C

Gram, »Rødding,§ Vojens

A

9. Ribe Amtskreds

B

1 Vardekredsen

C

Blaabjerg, Blåvandshuk, »Varde,§ Ølgod

B

2 Esbjergkredsen

C »Esbjerg,§ Fanø

B

3 Ribekredsen

C

Bramming, Helle, »Ribe§

B

4 Grindstedkredsen

C

Billund, Brørup, »Grindsted,§ Holsted, Vejen

A

10. Vejle Amtskreds

B

1 Fredericiakredsen

C

Børkop, »Fredericia§

B

2 Koldingkredsen

C

3861 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1988-05-21