Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00173@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Lønmodtagere og arbejdsgivere, der er omfattet af § 2 i lov om

Arbejdsgivernes Elevrefusion, kan skriftligt aftale, at der ydes

en andel af virksomhedens overskud til lønmodtagerne i

virksomheden på de vilkår, der er fastsat i denne lov.

§ 2. Overskudsandelene udbetales ikke til lønmodtagerne, men

anbringes i danske aktier eller anparter i anpartsselskaber,

herunder i investeringsforeningsbeviser, efter lønmodtagerens

anvisning.

§ 3. Staten betaler en skattefri præmie til lønmodtageren på 25 pct.

af beløb op til 3.000 kr. årligt, der er anbragt efter reglerne i

§ 2.

Stk. 2. Præmie til lønmodtagerne på en virksomhed kan dog højst

betales af et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige

indkomst for det indkomstår, udlodningerne vedrører. Hvis de

udloddede beløb overstiger den skattepligtige indkomst, nedsættes

præmien til de enkelte lønmodtagere forholdsmæssigt.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler for beregning og

udbetaling af præmie.

§ 4. Et beløb, der er anbragt efter reglerne i § 2, kan ikke udløse

andre former for statslige præmier end nævnt i § 3 eller udløse

skattebegunstigelser efter § 7 A i ligningsloven eller efter § 16

i lov om særlig indkomstskat eller efter pensionsbeskatningsloven.

§ 5. Aktiverne er bundet i 7 år på de vilkår, der er angivet i stk.

2-8.

Stk. 2. Lønmodtageren kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden

måde råde over aktiverne før 7 år efter udløbet af det kalenderår,

hvor erhvervelsen har fundet sted.

Stk. 3. I samme tidsrum kan der ikke foretages udlæg eller arrest i

aktiverne.

Stk. 4. I tilfælde af konkurs frigives aktiverne.

Stk. 5. Afgår lønmodtageren ved døden i bindingsperioden, ophører

bindingen pr. dødsdagen, og aktiverne frigives til den, der ifølge

skifteudskrift er berettiget.

Stk. 6. Aktiverne kan kræves frigivet, hvis de inddrages under

skifte af ægtefællers fællesbo, eller hvis lønmodtageren

udvandrer.

Stk. 7. Til sikring af bestemmelserne i stk. 1-6 skal aktiverne

anbringes i et pengeinstitut eller en investeringsforening, efter

regler fastsat af arbejdsministeren.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte regler, hvorefter

lønmodtageren uanset bestemmelsen i stk. 2 kan ombytte aktiverne.

§ 6. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Præmier for overskudsandele, der helt eller delvis vedrører

kalenderåret 1987, kan først udbetales efter den 1. januar 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Udbredelse af overskudsdelingsordninger og spredning af den

individuelle ejendomsret til virksomhederne hører til vor tids

mest afgørende og følsomme spørgsmål.

Regeringen har noteret sig, at der i erhvervslivet gennem det sidste

par år har været stærk vækst i indførelsen af

overskudsdelingsordninger, men også at mange virksomheder endnu

står tøvende over for disse ordninger.

Regeringen ønsker derfor ved en reform at give en kraftig

tilskyndelse til en yderligere udbredelse af

overskudsdelingsordninger og derved til en spredning af den

individuelle ejendomsret i virksomhederne og en styrkelse af

lønmodtagernes tilhørsforhold til de enkelte arbejdspladser.

Regeringens reformtanke er båret af et ønske om at nedbryde

utidssvarende og kunstige skel mellem virksomhederne og

lønmodtagerne. Ved at styrke medarbejdernes engagement i

virksomhederne i form af medeje og medansvar øges lønmodtagernes

interesse for virksomhedernes liv til gavn for produktionen og det

danske samfund. Regeringen ønsker hermed at fremme systemer, hvor

lønmodtagernes gode indsats belønnes samtidig med, at systemerne

bygger på det enkelte individ i den enkelte virksomhed ud fra en

erkendelse af, at lønmodtagerne og virksomheden har sammenfaldende

og ikke modstridende interesser.

Regeringens lovpakke om overskudsdeling er opbygget som en række

tilbud, som virksomheder og lønmodtagere kan vælge mellem, ved

indførelse af overskudsdeling i virksomhederne.

Efter lovforslaget kan arbejdsgiverne og lønmodtagerne på det private

arbejdsmarked enten kollektivt eller individuelt aftale, at der

kan ydes en andel af virksomhedens skattepligtige overskud til

lønmodtagerne. Overskudsandelene anbringes i danske aktier,

anparter eller investeringsforeningsbeviser.

Virksomheden har fradragsret for det udloddede beløb i den

skattepligtige indkomst. Overskudsandelene beskattes hos

lønmodtagerne, men ved at vælge denne overskudsdelingsordning får

de en statspræmie på 25 pct. af op til 3.000 kr. til nedbringelse

af skatten. Aktiverne bindes i 7 år og kan herefter afhændes

skattefrit for lønmodtagerne.

Dette forslag skal ses som en parallel til det samtidig af

skatteministeren fremsatte forslag om at hæve den afgiftsfrie

bundgrænse til 6.000 kr. for medarbejderaktier m.v. efter § 16 i

lov om særlig indkomstskat.

For en række virksomheder kan det på grund af ejerformen eller af

andre grunde være vanskeligt eller mindre hensigtsmæssigt at

foretage udlodninger af medarbejderaktier i egen virksomhed.

Bortset herfra kan disse virksomheder være lige så interesserede som

andre i at indføre en overskudsdelingsordning.

Regeringen vil gerne understøtte disse virksomheder i deres

bestræbelser, men dog på betingelse af, at ordningen

tilrettelægges således, at lønmodtagerne på anden måde får

medejendomsret til erhvervslivet, nemlig gennem investering i

aktier, anparter og investeringsforeningsbeviser.

Denne form for overskudsdeling opstiller tillige et attraktivt

alternativ til overskudsdeling med kontante udlodninger. Samtidig

tilgodeser lovforslaget muligheden for, at ordningerne kan indgå

som forhandlingselement for aftaler mellem virksomhederne og de

ansatte.

Nedenfor er vist de økonomiske virkninger for henholdsvis

lønmodtageren, virksomheden og staten dels af, at lønmodtageren

opsparer et beløb på 3.000 kr. henholdsvis efter § 16 i lov om

særlig indkomstskat og efter denne lov, dels af, at der udbetales

3.000 kr. kontant. Der forudsættes en skatteprocent på 50 for både

lønmodtageren og virksomheden.

--------------------------------------------------------------------- Lønmodtageren Virksomheden Statens Bindingsperiode betaler kr. betaler kr. provenutab kr. --------------------------------------------------------------------- § 16 i lov om særlig indkomstskat 0 1.500 1.500 7 Lov om fremme af overskudsdeling 750 1.500 750 7 Kontant 1.500 1.500 0 0

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

På grundlag af bl.a. redegørelsen af juni 1986 fra

embedsmandsudvalget om frivillig overskudsdeling kan det meget

groft skønnes, at 10 pct. af de privat ansatte lønmodtagere eller

ca. 150.000 i dag har en eller anden form for overskudsdeling.

Disse 150.000 lønmodtagere og deres arbejdsgivere vil skulle tage

stilling til, hvilken form for overskudsdeling de vil anvende for

fremtiden.

Hvis det antages, at op imod 50.000 lønmodtagere vil benytte sig af

lovens ordning, vil statens provenutab herved udgøre ca. 40 mill.

kr. årligt.

ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

Der vil blive tilrettelagt en så billig og hensigtsmæssig

administration af loven som muligt. Der vil herved navnlig blive

lagt vægt på, at man i størst muligt omfang udnytter eksisterende

indberetnings- og udbetalingssystemer.

Det skønnes, at der vil blive tale om udgifter til etablering og

drift af loven på ca. 5 mill. i 1987. Administrative omkostninger

på længere sigt vil afhænge af ordningens udbredelse.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til §§ 1-3

Det foreslås, at der kan aftales overskudsdelingsordninger, hvorefter

overskudsandelen bindes i de nævnte aktiver for en periode af 7

år.

Det er hele overskudsandelen, der skal bindes, og da overskudsandelen

er skattepligtig indkomst for lønmodtageren, yder staten til

gengæld i forbindelse med udbetalingen en skattefri præmie på 25

pct. af beløb op til 3.000 kr. til nedbringelse af skatten.

Efter forslaget er det parterne selv, der fastlægger det nærmere

indhold af overskudsdelingsordningen både med hensyn til hvilket

overskudsbegreb, der lægges til grund og med hensyn til hvor stor

en del af overskuddet, der skal udbetales.

Det vil formentlig være praktisk, at arbejdsgiveren sender beløbet

til et pengeinstitut m.v. som køber de værdipapirer, lønmodtageren

ønsker.

Der gælder alene den begrænsning, at der højst kan betales præmie af

et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige indkomst. Hvis

den skattepligtige indkomst er 1 mill. kr. og der udloddes 2 mill.

kr., får den enkelte lønmodtager således nedsat præmien til 12,5

pct.

TIL § 4

Det er ikke hensigten, at begunstigelserne efter de forskellige

overskudsdelingsordninger skal kunne lægges sammen ved f.eks. at

kombinere reglerne for medarbejderaktier efter § 16 i lov om

særlig indkomstskat med lovens regler. Derimod er § 4 ikke til

hinder for, at en virksomhed udlodder flere beløb efter

forskellige regler, f.eks. 3.000 kr. efter denne lov og 6.000 kr.

efter lov om særlig indkomstskat.

TIL § 5

Det er et hovedsyn bag loven, at overskudsandelene skal investeres

aktivt og ikke kan frigøres før efter bindingsperioden på 7 år.

Omvendt vil det være meget ønskeligt, hvis lønmodtageren også i

bindingsperioden har mulighed for til stadighed at sikre sig den

form for aktiv placering, som han eller hun finder mest

hensigtsmæssig. Det foreslås derfor, at der kan gives adgang til

at sælge de oprindeligt erhvervede aktiver mod at provenuet

anbringes i andre aktiver omfattet af loven. Det er dog en

forudsætning for sådanne regler, at det kan ske på en

administrativ overkommelig måde, herunder at der kan sikres den

fornødne kontrol med, at kravet om binding efterleves.

Reglerne for binding svarer i øvrigt til gældende regler i andre

love.

Versioner

1. 1988-05-21