Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00174@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om ferie, jfr. lovbekendtgørelse nr. 560 af 13. november 1984,

som ændret ved lov nr. 204 af 22. maj 1985 foretages følgende

ændringer:

1. I § 3 indsættes foran »22«: »3 a,».

2. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade, at der ved

beregning af feriegodtgørelse og ferietillæg ses bort fra

udbetaling til lønmodtagerne af andele af en virksomheds overskud,

der ligger ud over aftalt løn, lovmæssige rettigheder og sociale

bidrag, hvor sådanne beløb ikke allerede efter § 16 er holdt uden

for beregningen.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelsen, at virksomheden

forinden har forhandlet om vilkårene for udbetaling af

overskudsandele med lønmodtagerne på virksomheden eller disses

repræsentanter, såfremt sådanne er valgt eller udpeget.

Forhandlingerne skal have til formål at sikre, at lønmodtagernes

synspunkter bliver taget i betragtning ved fastsættelsen af disse

vilkår.«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for overskudsandele, der vedrører optjeningsåret 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEÆæRKNINGER

Lov nr. 273 af 4. juni 1970 om ferie (Folketingstidende 1969-70, sp.

565, 676, 6471 og 6760; tillæg A, sp. 737; tillæg B, sp. 2033;

tillæg C, sp. 661) er bekendtgjort ved Arbejdsministeriets

lovbekendtgørelse nr. 560 af 13. november 1984 og ændret ved lov

nr. 204 af 22. maj 1985.

I redegørelsen af juni 1986 fra udvalget vedrørende kortlægning af

frivillig overskudsdeling er der redegjort for, at der i nogle

tilfælde efter gældende ret skal betales feriegodtgørelse af

overskudsandele, nemlig når der er tale om beløb, som

lønmodtageren har et retligt krav på i kraft af arbejdsforholdet.

Udvalget gør opmærksom på, at udbetaling af feriegodtgørelse dog

ofte ikke vil være aktuelt, fordi overskudsandele vil kunne

betragtes som årsløn. Det betyder, at lønmodtagere i løbende

ansættelsesforhold ikke skal have udbetalt feriegodtgørelse af

beløbet, men anses for i denne henseende at oppebære løn under

ferie. Kun ved en afbrydelse af arbejdsforholdet skal der

indbetales feriegodtgørelse i forhold til den resterende ferie. I

stedet vil der dog skulle betales ferietillæg af

overskudsandelene.

Efter udvalgets opfattelse vil det være uden økonomisk betydning for

virksomheden, om der skal betales feriegodtgørelse af

overskudsandele eller ej. I modsætning til den almindelige løn

står det virksomheden frit for at fastsætte størrelsen af

overskudsandelene, og virksomheden kan derfor også frit bestemme,

at den kontant udbetalte andel reduceres med de 121/2 pct., som

senere skal udbetales i feriegodtgørelse.

Omvendt ser udvalget en klar fordel i, at overskudsandele holdes uden

for lønbegrebet ved beregning af feriepenge. Administrativt vil

det give en del problemer at ind- og udbetale feriegodtgørelse af

disse beløb, som typisk først kommer til udbetaling efter

virksomhedens regnskabsaflæggelse nogle måneder efter

regnskabsårets/ optjeningsårets udløb.

Udvalget anbefaler derfor principielt, at det ved ændring i

ferieloven sikres, at der i intet tilfælde skal betales

feriegodtgørelse af overskudsandele.

Regeringen er enig heri.

I det billede, der i dag tegner sig af de forskellige former for

frivillig overskudsdeling, gælder for de fleste, at der ikke skal

betales feriegodtgørelse af overskudsandele. Overskudsandele

udloddet i form af aktier/ obligationer (lov om særlig

indkomstskat § 16) er skattefrie for lønmodtageren ved udlodningen

og udløser ikke feriegodtgørelse. Det samme gælder

medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 A, som lønmodtagerne

har købt til favørkurs som led i en overskudsdelingsordning.

Afkastet af disse værdipapirer indgår ej heller ved beregning af

feriegodtgørelse, da de ikke beskattes som lønindkomster. Når

hertil kommer, at udbetaling af feriegodtgørelse i realiteten kun

kan blive aktuelt for fratrædende lønmodtagere, og at det for

denne gruppe kan være forbundet med betydelig tvivl at afgøre, om

overskudsdelingsordningen har en sådan karakter, at der er

erhvervet et retskrav på overskudsandelen og dermed på

feriegodtgørelse, må man sige, at pligten til at betale

feriegodtgørelse fremtræder som en undtagelse fra, hvad der

generelt gælder for overskudsdelingsordninger og en undtagelse,

der, som udvalget har givet udtryk for, kan give anledning til

tvivl og konflikter på den enkelte virksomhed omkring en ellers

fra begge sider værdsat foranstaltning.

Regeringen finder også, at det af en anden grund er betænkeligt, at

der ved nogle former for overskudsdeling kan opstå krav på

feriegodtgørelse.

Nogle overskudsdelingsordninger er udformet således, at det er

valgfrit for lønmodtageren, om andelen ønskes udbetalt kontant

eller f.eks. i form af aktier. Som det er nævnt ovenfor, kan

virksomheden holde sig skadesløs for sådanne udbetalinger af

feriegodtgørelsesbeløb ved at indregne udgiften hertil i det

samlede beløb, der er til udlodning.

Ikke desto mindre vil den lønmodtager på virksomheden, der vælger

kontant udlodning af sin andel, få lagt 1 pct. oveni som

ferietillæg eller 121/2 pct. ved fratræden i forhold til den

lønmodtager, der vælger at få sin andel udbetalt i form af aktier

m.v. Det er efter regeringens mening uheldigt, at lovgivningen på

denne måde indeholder et incitament til at vælge kontante

udlodningsformer.

På denne baggrund foreslås det, at i det omfang, der i dag er pligt

til at betale feriegodtgørelse og ferietillæg af overskudsandele,

kan Direktoratet for Arbejdstilsynet tillade, at pligten hertil

bortfalder.

Når det foreslås, at fritagelsen skal ske efter særlig tilladelse,

skyldes det, at det, som det fremgår af udvalgets betænkning, kan

give anledning til betydelig tvivl på den enkelte virksomhed, om

der er pligt til at betale feriegodtgørelse eller ej.

Det gælder både med hensyn til spørgsmålet, om der overhovedet er

tale om overskudsdeling eller om f.eks. en tantiemeordning (som

ikke skal fritages for pligten til feriegodtgørelse), og med

hensyn til spørgsmålet, om der ved den konkrete udlodning af

overskudsandele opstår et krav på feriegodtgørelse m.v.

På nuværende tidspunkt, hvor de fleste virksomheder endnu står

tøvende over for, hvad det indebærer at indføre overskudsdeling,

vil det være nyttigt, hvis der er en adgang til på forhånd at få

afklaret disse spørgsmål ved en offentlig godkendelse frem for en

ordning, hvor lønmodtagerne skal klage over virksomhedens adfærd,

hvis de ikke mener, at betingelsen for fritagelse er opfyldt.

Der ligger i denne ordning også en mulighed for, at virksomhederne

kan få en vis vejledning med hensyn til indholdet i og

tilrettelæggelsen af overskudsdeling.

Om nogle år kan der være anledning til at tage op til vurdering, om

det stadig er påkrævet med denne ordning.

Godkendelsesordninger for overskuds/ udbyttedelingsordninger kendes

allerede fra skattelovgivningens område, idet

Statsskattedirektoratet i medfør af lov om særlig indkomstskat §

16 godkender skattefrihed for lønmodtagere, til hvem der udloddes

medarbejderaktier/ obligationer.

Endelig foreslås det, at det skal være en betingelse for godkendelse,

at virksomheden har forhandlet med sine ansatte om ordningen. Idet

der i øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser, skal det understreges, at dette krav er et udtryk

for regeringens ønske om, at overskudsdeling skal føre til, at

lønmodtagerne får en højere grad af medbestemmelse på deres egen

virksomhed. Dette bør naturligvis give sig udtryk allerede i

forbindelse med beslutningen om at indføre overskudsdeling.

De overskudsdelingsordninger, der kendes på nuværende tidspunkt,

indeholder ofte et tidsrum for, hvor længe en

overskudsdelingsordning skal være i funktion. Mange ordninger er

indført som forsøgsordninger gældende for 1 år, og andre

indeholder bestemte perioder, f.eks. således at den pågældende

ordning skal gælde i 3 regnskabsår efter forsøgsårets udløb.

Tilladelse til at fritage kontante overskudsandele fra at indgå i

beregning af feriegodtgørelse bør gives for det tidsrum, ordningen

selv angiver, den skal gælde.

ADMINISTRATIVE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Det årlige antal sager om kontante udlodningsordninger må foreløbig

skønnes at være beskedent. Forslaget vil derfor ikke i første

omgang få større økomomiske eller administrative konsekvenser for

Direktoratet for Arbejdstilsynet, der skal administrere § 3 a.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Ferielovens § 3, der er hjemmel for indgåelse af ferieoverenskomster,

bestemmer, at ferieloven med undtagelse af §§ 22, 23, 24 og 27

ikke gælder for lønmodtagere, der er ansat i stat og kommune eller

inden for fag eller faglige områder, for så vidt der ved regulativ

eller overenskomst er sikret dem ferie og feriegodtgørelse eller

løn efter regler, der stiller dem lige så godt som efter

ferieloven (ferieoverenskomstområderne). Da forslagets § 3 a også

skal omfatte lønmodtagere på ferieoverenskomstområderne, indføjes

§ 3 a i rækken af de bestemmelser i ferieloven, der gælder, uanset

om der foreligger en godkendt ferieoverenskomst.

Til nr. 2

Efter forslaget til § 3 a, stk. 1, skal en overskudsdelingsordning

for at blive godkendt i princippet omfatte alle lønmodtagere på

virksomheden. Dette er ikke til hinder for at undtage visse løst

tilknyttede personalegrupper, at indbygge anciennitetskrav i

ordningerne eller i visse tilfælde helt at undtage f.eks.

direktører eller løst tilknyttede vikarer. Derimod vil ordninger,

der f.eks. alene omfatter funktionærerne på en virksomhed ikke

kunne godkendes.

Fritaget for feriegodtgørelsesberegning er kun andele af

virksomhedens overskud, der ligger ud over aftalt løn, lovmæssige

rettigheder og sociale bidrag. Overskudsandele relaterer sig i

modsætning til lønnen alene til virksomhedens overskud.

Overskudsandele er variable størrelser, der først opgøres, når

virksomhedens overskud er opgjort, og overskudsandele fastsættes

ofte af virksomhedernes generalforsamlinger. Den aftalte løn,

sociale bidrag og lovmæssige rettigheder (f.eks. efter

funktionærloven) er derimod fastlagt enten i kollektiv

overenskomst, individuel aftale eller i lovgivningen og er faste

poster i virksomhedernes drift og regnskaber. I øvrigt henvises

der om afgrænsningen af overskudsandele over for f.eks. bonus og

tantieme til de overvejelser og kriterier, som er gengivet i den

nævnte betænkning fra udvalget om frivillig overskudsdeling.

Som betingelse for, at virksomheden kan opnå fritagelse for at skulle

beregne feriegodtgørelse af overskudsandele, opstiller stk. 2 den

betingelse, at virksomheden har forhandlet

overskudsdelingsordningen med lønmodtagerne eller disses

repræsentanter. Formålet med bestemmelsen er, at lønmodtagernes

synspunkter bliver taget i betragtning ved fastsættelsen af vilkår

for udbetaling af overskudsandele. Virksomhederne kan over for

godkendelsesmyndigheden dokumentere stedfundne forhandlinger ved

at indsende udskrift af forhandlingsprotokol eller lignende.

De overskudsdelingsordninger, der er blevet kendt i forbindelse med

redegørelsen om frivillig overskudsdeling, er ordninger, der af

virksomhederne er blevet tilbudt lønmodtagerne ofte efter

forudgående forhandling med de ansatte eller deres repræsentanter.

At lovfæste en egentlig forhandlingsret for lønmodtagerne og en

tilsvarende forhandlingspligt for virksomhederne i tilfælde, hvor

disse ønsker at friholde overskudsandele fra at indgå i beregning

af feriegodtgørelse, kan derfor betragtes som en kodificering af

et allerede udbredt forhandlingsmønster. Forhandlingspligten vil

fra virksomhedernes side være opfyldt, i og med, at virksomheden

forelægger og drøfter sit tilbud om overskudsdeling med de

ansatte, der herved får lejlighed til at fremkomme med synspunkter

omkring ordningens etablering m.v. Forhandlingsretten for

medarbejderne indebærer retten til at blive hørt og til at

fremkomme med synspunkter om fastsættelsen af de vilkår, der skal

gælde for den pågældende overskudsdelingsordning.

Det er derimod ikke nogen betingelse, at forhandlingerne fører til

enighed eller en aftale mellem virksomheden og de ansatte eller

disses repræsentanter. Hvis virksomheden, f.eks. efter at have

forhandlet principperne for opgørelsen af overskuddet og

overskudsandelens størrelse, fastholder en overskudsandel af en

bestemt størrelse, vil også en sådan ordning kunne godkendes. Der

kendes i dag vistnok ikke eksempler på egentlig aftale om

overskudsdeling. Skulle sådanne aftaler blive indgået, vil der

ikke af den grund være tale om »aftalt løn«, jfr. stk. 1.

BILAG

I DETTE BILAG ER (MARKERET MED --/ OG /-- ) INDSAT GÆLDENDE

FORMULERING AF DE BESTEMMELSER, DER BERØRES AF LOVFORSLAGET

I lov om ferie, jfr. lovbekendtgørelse nr. 560 af 13. november 1984,

som ændret ved lov nr. 204 af 22. maj 1985, indsættes i § 3 foran

»22«: »3 a,».

--/

§ 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan bestemme, at loven, bortset fra §§ 22, 23, 24 og 27, ikke gælder for lønmodtagere, der er ansat i staten eller kommuner eller inden for fag eller faglige områder, for så vidt der ved regulativ eller overenskomst er sikret dem ferie og feriegodtgørelse eller løn efter regler, der stiller dem lige så godt som denne lov.

/--

Versioner

1. 1988-05-21