1986 LSF 178 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00178@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB På FORDRINGER OG
GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8.
august 1986, som ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og
lov nr. 928 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, STK. 4, indsættes efter 2. pkt.:
»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke lån, som skattepligtige, der
omfattes af § 2, den 15. maj 1985 var forpligtet til at indfri til
overkurs.«
2. I § 7, STK. 5, indsættes efter »Danmarks Skibskreditfond«: »,
Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/ S«.
3. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter,
som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c og
litra g, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke
medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i den del af den
vedtægtsmæssige virksomhed, som efter lovgivningen er omfattet af
kravet til balance mellem de pantebreve, som institutterne har
modtaget, og den dertil svarende cirkulerende obligationsmængde.
Renteindbetalinger på kontantlånspantebreve omfattet af den
vedtægtsmæssige virksomhed, der svarer til beløb, der udgiftsføres
på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev,
medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2. Reglerne i §§ 2 og 8 finder dog anvendelse på gevinst og tab
på pantebreve som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors manglende
betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed.«.
4. I § 10, STK. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og
senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for
udstedt før den 2. oktober 1985.«
5. I § 10, STK. 4, udgår i 1. og 2. PKT. »§ 6, stk. 2 og«.
6. I § 10, STK. 9, indsættes efter 2. pkt.:
»Uanset 1. og 2. pkt. skal de skattepligtige, der omfattes af § 5,
stk. 4, 3. pkt., anvende værdien pr. 31. december 1986.«
§ 2
Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 467
§ 1
I LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB På FORDRINGER OG
GÆLD, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8. august 1986, som ændret
ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og som ændret ved lov nr. 928
af 19. december 1986 foretages følgende ændringer:
1. I § 7, STK. 5, indsættes efter »Danmarks Skibskreditfond«: »,
Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/ S«.
2. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter,
som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a)-c),
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne
gevinst og tab på fordringer og gæld i den del af den
vedtægtsmæssige virksomhed, som efter lovgivningen er omfattet af
kravet til balance mellem de pantebreve, som institutterne har
modtaget, og den dertil svarende cirkulerende obligationsmængde.
Renteindbetalinger på kontantlånspantebreve omfattet af den
vedtægtsmæssige virksomhed, der svarer til beløb, der udgiftsføres
på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev,
medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2. Reglerne i §§ 2 og 8 finder dog anvendelse på gevinst og tab
på pantebreve som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors manglende
betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed.«.
3. I § 10, STK. 3, indsættes efter 2. pkt.:
»Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og
senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for
udstedt før den 2. oktober 1985.«
4. I § 10, STK. 4, udgår i 1. og 2. pkt.,: »§ 6, stk. 2 og«.
§ 2
Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Ændringer i kursgevinstloven tilsigter en administrativ forenkling af
beskatningen af realkreditinstitutter m.v. og sikrer endvidere, at
der undgås en utilsigtet beskatning af realkreditinstitutterne
m.v. Der er derudover foretaget nogle ændringer, der i det
væsentlige er af teknisk og redaktionel karakter.
Der er nærmere redegjort for de provenumæssige virkninger af
ændringerne til kursgevinstloven i tilknytning til de enkelte
bestemmelser.
Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og
gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8.
august 1986, er ændret ved lov nr. 928 af 19. december 1986, jf.
Folketingstidende 1986-87, sp. 3747, 4070, 4415.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, i kursgevinstloven kan
alene de institutter, der er nævnt i bestemmelsen, udstede
indeksregulerede obligationer med pålydende rente på 21/2 pct. med
den virkning, at indeksopskrivningen og en eventuel kursgevinst er
skattefri for kreditor.
Forslaget går ud på at udvide kredsen af finansielle institutioner,
der - hvis de udsteder indeksobligationer med en pålydende rente
på mindst 21/2 pct. - opnår, at indeksopskrivning og eventuel
kursgevinst er skattefri for kreditor. Reglen kommer således også
til at gælde indeksregulerede obligationer, der er udstedt af
Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/ S.
Til nr. 2
Forslaget har til formål at undgå en utilsigtet beskatning af
realkreditinstitutters og andre tilsvarende kreditinstitutters
lovregulerede virksomhed med låneformidling.
Forslaget tilsigter endvidere en administrativ forenkling af
beskatningen af de nævnte institutter.
Forslaget gælder for institutter, som er omfattet af
fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a)-c). Det er
institutter, som er godkendt i henhold til lov om
realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk
Landbrugs Realkreditfond og Danmarks Skibskreditfond. Forslaget
vedrører kun de institutter, som i medfør af lovgivning er
omfattet af de såkaldte balanceprincip.
Efter fondsbeskatningsloven er der med virkning fra 1987 indført
indkomstskattepligt for realkreditinstitutter og visse andre
kreditinstitutter. Disse institutter vil herved blive omfattet af
kursgevinstloven og dermed blive næringsskattepligtige af gevinst
og tab på alle fordringer og al gæld. Institutternes virksomhed
kan imidlertid deles i to dele. Den ene del angår institutternes
egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde etc., og
denne del er uden videre omfattet af næringsbeskatning efter
kursgevinstloven. Den anden del angår institutternes
vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling. I visse tilfælde
vil denne låneformidling blive undergivet en utilsigtet beskatning
på grund af kursgevinstlovens nuværende udformning. Forholdet kan
illustreres ved følgende beskrivelse af et realkreditlån:
Ved realkreditlån er der tale om to låneforhold. Det ene låneforhold
består mellem låntager og realkreditinstituttet. Låntager udsteder
et pantebrev til realkreditinstituttet for det lån, som låntager
optager i realkreditinstituttet. Det andet låneforhold består
mellem realkreditinstituttet og køberne af de obligationer, som
realkreditinstituttet udsteder for at skaffe låneprovenu til
låntager.
Ifølge realkreditloven og andre lovbestemmelser er det et krav, at
der er nøje overensstemmelse mellem de af låntagerne udstedte
pantebreves restgæld og den pålydende værdi af de dertil svarende
cirkulerende obligationer. Denne overensstemmelse kaldes
balanceprincippet. Der er dog mulighed for, at boligministeren kan
dispensere herfra, hvilket er sket ved de kontantlån, som
realkreditinstitutterne tidligere har formidlet.
Balanceprincippet medfører, at renter og afdrag, som låntager
indbetaler til realkreditinstituttet svarer til renter og afdrag,
som realkreditinstituttet betaler til obligationsejerne.
I ydelsen fra låntager til realkreditinstituttet opnår
realkreditinstituttet en kursgevinst, idet lånet bliver udbetalt
med obligationer med en lavere kursværdi end det beløb, som
låntager skal betale tilbage. Denne kursgevinst er efter
kursgevinstloven skattepligtig for realkreditinstituttet. Ved
ydelsen fra realkreditinstituttet til obligationsejerne lider
realkreditinstituttet et kurstab af samme størrelse som den lige
omtalte kursgevinst. Dette kurstab er som udgangspunkt
fradragsberettiget og vil derfor neutralisere den opnåede
kursgevinst. Men i visse tilfælde er kurstabet ikke
fradragsberettiget, nemlig i de tilfælde, der er omfattet af
kursgevinstlovens § 5, stk. 4. Efter § 5, stk. 4, har en
næringsskattepligtig (i dette tilfælde realkreditinstituttet)
således ikke fradragsret for kurstab på egne udstedte
obligationer, når indfrielsen finder sted til en forud fastsat
overkurs i forhold til værdien ved forpligtelsens påtagelse, og
når den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten.
Denne asymmetri fører til en beskatning af
realkreditinstitutterne, som ikke var tilsigtet med
kursgevinstloven.
Forslaget går ud på at sikre, at institutterne ikke bliver beskattet
på grund af den manglende fradragsret for kurstabet over for
obligationsejerne. Teknisk gøres dette ved, at institutterne
fritages for at opgøre og medregne kursgevinster på
pantebrevssiden og kurstab på obligationssiden. Dette vil være en
administrativ lettelse for både kreditinstitutterne og
skattemyndighederne. Fritagelsen for at opgøre og medregne
kursgevinster og kurstab skal kun gælde for
finansieringsinstitutter, som i henhold til krav i lovgivningen
skal opfylde det tidligere beskrevne balanceprincip og kun for den
del af instituttets vedtægtsmæssige virksomhed, der er omfattet af
kravet om balance. Når det er en forudsætning, at
balanceprincippet er opfyldt, skyldes det, at balanceprincippet
sikrer, at den opnåede kursgevinst på pantebrevssiden er lige så
stor som det lidte kurstab på obligationssiden. Balanceprincippet
vil således sørge for skattemæssig neutralitet.
For kontantlån gælder balanceprincippet også. På grund af den særlige
sammenhæng mellem kontantlånspantebrevet og de dertil svarende
cirkulerende obligationer er der dog ikke nogen kursgevinst på
pantebrevssiden. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større
renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling går videre
til obligationsejerne dels som rente og dels som afdrag. Det
betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt
svarer til det kurstab, som instituttet lider over for
obligationsejerne. For at opnå skattemæssig neutralitet for
institutterne er det derfor foreslået, at den ovenfor nævnte del
af renteindtægterne fritages for beskatning hos institutterne.
Ifølge kursgevinstloven skal fordringer og gæld kursfastsættes.
Hidtil har institutterne opgjort fordringer og gæld i nominelle
værdier. Hvor balanceprincippet sørger for, at der er
overensstemmelse mellem den opnåede kursgevinst og det lidte
kurstab, vil kurserne på fordringerne svare til kurserne på
obligationerne. Det vil derfor være overflødigt at lade
institutterne opgøre disse kursværdier. Forslaget skal derfor også
tilgodese institutternes administration, således at institutterne
ikke behøver opgøre kursen på pantebrevstilgodehavender og
obligationsgæld, når pantebrevene og obligationerne er omfattet af
balanceprincippet. Herved kan institutterne for den del af
virksomheden, der er omfattet af balanceprincippet, holde sig til
den regnskabspraksis, som institutterne hidtil har benyttet sig
af. Skattemyndighedernes kontrolopgaver vil i konsekvens heraf
blive forenklet.
Med de foreslåede regler i § 8 A, stk. 1, skal institutterne i de
nævnte tilfælde ikke medregne gevinst og tab på fordringer. I
tilfælde, hvor en låntager ikke betaler ydelser til instituttet,
og hvor instituttet overtager ejendommen f.eks. på tvangsauktion,
vil instituttet følgelig ikke kunne fradrage tab på en sådan
fordring. For at ligestille institutterne med pengeinstitutter og
lign. er det derfor foreslået i § 8 A, stk. 2, at
næringsskattereglerne i kursgevinstlovens § 2 skal finde
anvendelse i ovennævnte misligholdelsessituationer. Opgørelsen af
gevinst og tab finder sted ved engagementets afslutning, således
at kun nettoresultatet opgøres og medregnes ved
indkomstopgørelsen.
Nogle institutter er efter en ændring af 6. juni 1985 af lov om
realkreditinstitutter begyndt at formidle lån i udlandet. Denne
form for låneformidling kræver boligministerens godkendelse. For
at opnå godkendelse er det bl.a. en betingelse, at långivningen
skal være valutamæssigt og rentemæssigt neutral i forhold til
Danmark. Det vil sige, at långivningen i en valuta skal
refinansieres i samme valuta, og at refinansieringsrenten ikke må
overstige udlånsrenten. Videre er det en betingelse, at
realkreditlovens princip om balance mellem låntagernes pantebreve
og de udstedte obligationer skal overholdes, medmindre særlige
forhold gør en mindre fravigelse nødvendig. Under hensyntagen
hertil må den hidtil godkendte låneformidling i udlandet anses for
at være omfattet af forslaget.
De foreslåede ændringer skal kun gælde for de institutter, der ved
låneformidling skal overholde kravet om balance, og ændringerne
skal kun gælde den del af den vedtægtsmæssige virksomhed, der er
omfattet af balanceprincippet. Den del af institutternes
virksomhed, som ikke er omfattet af kravet om balance, skal
behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler.
Forslaget medfører ikke tab af et påregnet provenu, da
kursgevinstloven i den nuværende affattelse utilsigtet beskærer
realkreditinstitutterne m.fl's fradragsret for kurstab på
låntagning, der er led i deres vedtægtsmæssige virksomhed.
Til nr. 3
Efter § 10, stk. 3, omfattes fordringer, der er erhvervet før den 2.
oktober 1985 ikke af kursgevinstlovens mindsterenteregel. Det vil
sige, at kursgevinster på både højt forrentede og lavtforrentede
fordringer er skattefri for indehaveren. Skattefriheden gælder dog
ikke for uforrentede, børsnoterede obligationer.
Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985 og erhvervet den
2. oktober 1985 eller senere, omfattes derimod af
mindsterentereglen, hvis gevinsterne realiseres i kalenderåret
1986. Det vil sige, at ved realisation i kalenderåret 1986, er det
en forudsætning for skattefrihed af kursgevinster, at fordringen
er forrentet med mindst 9 pct. p.a. Ved realisation efter 1.
januar 1987 vil samtlige fordringer i danske kroner, der er
udstedt før den 2. oktober 1985, være skattefri.
Kravet om udstedelse før den 2. oktober 1985 giver anledning til
problemer for de obligationsserier, der er udstedt løbende henover
2. oktober 1985. Udstedelsestidspunktet kendes ikke. Det er derfor
umuligt at udskille de obligationer, der er udstedt før den 2.
oktober 1985 fra de obligationer, der er udstedt den 2. oktober
1985 og senere. Den samme obligationsserie kan således derved
bestå af både »blå-» og »sortstemplede« obligationer. Denne
sammenblanding er særdeles uhensigtsmæssig for såvel
ligningsmyndighederne som skatteyderne. Det vil således være
nødvendigt hos den enkelte skatteyder at skelne imellem, om
obligationerne er erhvervet før den 2. oktober 1985 (og dermed
udstedt før den 2. oktober 1985) eller efter den 2. oktober 1985 i
en serie, hvori der er udstedt på begge sider af 2. oktober 1985.
Problemerne bliver især vanskelige, når obligationerne er omsat
flere gange. Af samme årsag blev det henstillet over for de
obligationsudstedende institutter, at disse serier skulle lukkes
senest med udgangen af 1985. Det drejer sig om 20
obligationsserier med en samlet cirkulerende mængde på knap 825
mill. kr., hvoraf 267 mill. kr. er udstedt den 2. oktober 1985
eller senere.
Forslaget går ud på at sikre, at obligationer, der er udstedt i
serier, der var åbne henover den 2. oktober 1985, og som er
lukkede med udgangen af 1985, fra den 1. januar 1987 kan
realiseres på samme vilkår som andre fordringer udstedt før den 2.
oktober 1985.
Forslaget medfører - i forhold til en ideel situation, hvor det var
muligt med sikkerhed at fastlægge udstedelsestidspunktet for de
enkelte obligationer - et provenutab i størrelsesordenen 25 mill.
kr. fordelt over de kommende 20 år. Godt halvdelen af provenutabet
vedrører staten og resten kommunerne.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 1
I LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB På FORDRINGER OG
GÆLD, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8. august 1986, som ændret
ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og lov nr. 928 af 19.
december 1986 foretages følgende ændringer:
1. I § 7, STK. 5, indsættes efter »Danmarks Skibskreditfond«: »,
Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk A/ S«.
--/
§ 7. - -
Stk. 5. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter, og som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller reguleringsprisindeks.
/--
2. Efter § 8 indsættes:
»§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter,
som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a)-c),
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne
gevinst og tab på fordringer og gæld i den del af den
vedtægtsmæssige virksomhed, som efter lovgivningen er omfattet af
kravet til balance mellem de pantebreve, som institutterne har
modtaget, og den dertil svarende cirkulerende obligationsmængde.
Renteindbetalinger på kontantlånspantebreve omfattet af den
vedtægtsmæssige virksomhed, der svarer til beløb, der udgiftsføres
på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev,
medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 2. Reglerne i §§ 2 og 8 finder dog anvendelse på gevinst og tab
på pantebreve som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors manglende
betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed.«
3. I § 10, STK. 3, indsættes som nyt 3. pkt.:
»Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og
senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for
udstedt før den 2. oktober 1985.«
3. og 4. pkt. bliver herefter 4. og 5. pkt.
--/
§ 10. - -
Stk. 3. Fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985, omfattes ikke af § 6, stk. 2, og § 7. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986, og af § 6, stk. 2, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986 eller senere. Var en afdød person undtaget fra beskatning af gevinst på en fordring efter 1. pkt., gælder det samme for dødsboet og den efterlevende ægtefælle samt for arvinger og legatarer, der får fordringen udlagt fra dødsboet. 1. og 2. pkt. gælder ikke for uforrentede børsnoterede obligationer.
/--
4. I § 10, STK. 4, udgår i 1. og 2. pkt.,: »§ 6, stk. 2 og«.
--/
§ 10. - -
Stk. 4. Fordringer, som skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. har erhvervet inden den 11. december 1985, omfattes ikke af
§ 6, stk. 2, og § 7. Dette gælder ikke uforrentede børsnoterede obligationer. Fordringer, der er erhvervet den 11. december 1985 eller senere, omfattes af § 6, stk. 2, og
§ 7, hvis gevinst realiseres i indkomståret 1987 eller følgende indkomstår, jf. dog stk. 3, 2. pkt.