Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00178@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB På FORDRINGER OG

GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8.

august 1986, som ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og

lov nr. 928 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, STK. 4, indsættes efter 2. pkt.:

»Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke lån, som skattepligtige, der

omfattes af § 2, den 15. maj 1985 var forpligtet til at indfri til

overkurs.«

2. I § 7, STK. 5, indsættes efter »Danmarks Skibskreditfond«: »,

Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/ S«.

3. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter,

som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a-c og

litra g, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke

medregne gevinst og tab på fordringer og gæld i den del af den

vedtægtsmæssige virksomhed, som efter lovgivningen er omfattet af

kravet til balance mellem de pantebreve, som institutterne har

modtaget, og den dertil svarende cirkulerende obligationsmængde.

Renteindbetalinger på kontantlånspantebreve omfattet af den

vedtægtsmæssige virksomhed, der svarer til beløb, der udgiftsføres

på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev,

medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Reglerne i §§ 2 og 8 finder dog anvendelse på gevinst og tab

på pantebreve som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors manglende

betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed.«.

4. I § 10, STK. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og

senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for

udstedt før den 2. oktober 1985.«

5. I § 10, STK. 4, udgår i 1. og 2. PKT. »§ 6, stk. 2 og«.

6. I § 10, STK. 9, indsættes efter 2. pkt.:

»Uanset 1. og 2. pkt. skal de skattepligtige, der omfattes af § 5,

stk. 4, 3. pkt., anvende værdien pr. 31. december 1986.«

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 467

§ 1

I LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB På FORDRINGER OG

GÆLD, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8. august 1986, som ændret

ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og som ændret ved lov nr. 928

af 19. december 1986 foretages følgende ændringer:

1. I § 7, STK. 5, indsættes efter »Danmarks Skibskreditfond«: »,

Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/ S«.

2. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter,

som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a)-c),

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne

gevinst og tab på fordringer og gæld i den del af den

vedtægtsmæssige virksomhed, som efter lovgivningen er omfattet af

kravet til balance mellem de pantebreve, som institutterne har

modtaget, og den dertil svarende cirkulerende obligationsmængde.

Renteindbetalinger på kontantlånspantebreve omfattet af den

vedtægtsmæssige virksomhed, der svarer til beløb, der udgiftsføres

på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev,

medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Reglerne i §§ 2 og 8 finder dog anvendelse på gevinst og tab

på pantebreve som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors manglende

betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed.«.

3. I § 10, STK. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og

senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for

udstedt før den 2. oktober 1985.«

4. I § 10, STK. 4, udgår i 1. og 2. pkt.,: »§ 6, stk. 2 og«.

§ 2

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Ændringer i kursgevinstloven tilsigter en administrativ forenkling af

beskatningen af realkreditinstitutter m.v. og sikrer endvidere, at

der undgås en utilsigtet beskatning af realkreditinstitutterne

m.v. Der er derudover foretaget nogle ændringer, der i det

væsentlige er af teknisk og redaktionel karakter.

Der er nærmere redegjort for de provenumæssige virkninger af

ændringerne til kursgevinstloven i tilknytning til de enkelte

bestemmelser.

Lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og

gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8.

august 1986, er ændret ved lov nr. 928 af 19. december 1986, jf.

Folketingstidende 1986-87, sp. 3747, 4070, 4415.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, i kursgevinstloven kan

alene de institutter, der er nævnt i bestemmelsen, udstede

indeksregulerede obligationer med pålydende rente på 21/2 pct. med

den virkning, at indeksopskrivningen og en eventuel kursgevinst er

skattefri for kreditor.

Forslaget går ud på at udvide kredsen af finansielle institutioner,

der - hvis de udsteder indeksobligationer med en pålydende rente

på mindst 21/2 pct. - opnår, at indeksopskrivning og eventuel

kursgevinst er skattefri for kreditor. Reglen kommer således også

til at gælde indeksregulerede obligationer, der er udstedt af

Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/ S.

Til nr. 2

Forslaget har til formål at undgå en utilsigtet beskatning af

realkreditinstitutters og andre tilsvarende kreditinstitutters

lovregulerede virksomhed med låneformidling.

Forslaget tilsigter endvidere en administrativ forenkling af

beskatningen af de nævnte institutter.

Forslaget gælder for institutter, som er omfattet af

fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a)-c). Det er

institutter, som er godkendt i henhold til lov om

realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

Provinsbankernes Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk

Landbrugs Realkreditfond og Danmarks Skibskreditfond. Forslaget

vedrører kun de institutter, som i medfør af lovgivning er

omfattet af de såkaldte balanceprincip.

Efter fondsbeskatningsloven er der med virkning fra 1987 indført

indkomstskattepligt for realkreditinstitutter og visse andre

kreditinstitutter. Disse institutter vil herved blive omfattet af

kursgevinstloven og dermed blive næringsskattepligtige af gevinst

og tab på alle fordringer og al gæld. Institutternes virksomhed

kan imidlertid deles i to dele. Den ene del angår institutternes

egne midler svarende til reservefonde, henlæggelsesfonde etc., og

denne del er uden videre omfattet af næringsbeskatning efter

kursgevinstloven. Den anden del angår institutternes

vedtægtsmæssige og lovregulerede låneformidling. I visse tilfælde

vil denne låneformidling blive undergivet en utilsigtet beskatning

på grund af kursgevinstlovens nuværende udformning. Forholdet kan

illustreres ved følgende beskrivelse af et realkreditlån:

Ved realkreditlån er der tale om to låneforhold. Det ene låneforhold

består mellem låntager og realkreditinstituttet. Låntager udsteder

et pantebrev til realkreditinstituttet for det lån, som låntager

optager i realkreditinstituttet. Det andet låneforhold består

mellem realkreditinstituttet og køberne af de obligationer, som

realkreditinstituttet udsteder for at skaffe låneprovenu til

låntager.

Ifølge realkreditloven og andre lovbestemmelser er det et krav, at

der er nøje overensstemmelse mellem de af låntagerne udstedte

pantebreves restgæld og den pålydende værdi af de dertil svarende

cirkulerende obligationer. Denne overensstemmelse kaldes

balanceprincippet. Der er dog mulighed for, at boligministeren kan

dispensere herfra, hvilket er sket ved de kontantlån, som

realkreditinstitutterne tidligere har formidlet.

Balanceprincippet medfører, at renter og afdrag, som låntager

indbetaler til realkreditinstituttet svarer til renter og afdrag,

som realkreditinstituttet betaler til obligationsejerne.

I ydelsen fra låntager til realkreditinstituttet opnår

realkreditinstituttet en kursgevinst, idet lånet bliver udbetalt

med obligationer med en lavere kursværdi end det beløb, som

låntager skal betale tilbage. Denne kursgevinst er efter

kursgevinstloven skattepligtig for realkreditinstituttet. Ved

ydelsen fra realkreditinstituttet til obligationsejerne lider

realkreditinstituttet et kurstab af samme størrelse som den lige

omtalte kursgevinst. Dette kurstab er som udgangspunkt

fradragsberettiget og vil derfor neutralisere den opnåede

kursgevinst. Men i visse tilfælde er kurstabet ikke

fradragsberettiget, nemlig i de tilfælde, der er omfattet af

kursgevinstlovens § 5, stk. 4. Efter § 5, stk. 4, har en

næringsskattepligtig (i dette tilfælde realkreditinstituttet)

således ikke fradragsret for kurstab på egne udstedte

obligationer, når indfrielsen finder sted til en forud fastsat

overkurs i forhold til værdien ved forpligtelsens påtagelse, og

når den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten.

Denne asymmetri fører til en beskatning af

realkreditinstitutterne, som ikke var tilsigtet med

kursgevinstloven.

Forslaget går ud på at sikre, at institutterne ikke bliver beskattet

på grund af den manglende fradragsret for kurstabet over for

obligationsejerne. Teknisk gøres dette ved, at institutterne

fritages for at opgøre og medregne kursgevinster på

pantebrevssiden og kurstab på obligationssiden. Dette vil være en

administrativ lettelse for både kreditinstitutterne og

skattemyndighederne. Fritagelsen for at opgøre og medregne

kursgevinster og kurstab skal kun gælde for

finansieringsinstitutter, som i henhold til krav i lovgivningen

skal opfylde det tidligere beskrevne balanceprincip og kun for den

del af instituttets vedtægtsmæssige virksomhed, der er omfattet af

kravet om balance. Når det er en forudsætning, at

balanceprincippet er opfyldt, skyldes det, at balanceprincippet

sikrer, at den opnåede kursgevinst på pantebrevssiden er lige så

stor som det lidte kurstab på obligationssiden. Balanceprincippet

vil således sørge for skattemæssig neutralitet.

For kontantlån gælder balanceprincippet også. På grund af den særlige

sammenhæng mellem kontantlånspantebrevet og de dertil svarende

cirkulerende obligationer er der dog ikke nogen kursgevinst på

pantebrevssiden. Til gengæld er der på pantebrevssiden en større

renteindbetaling fra låntager. Denne renteindbetaling går videre

til obligationsejerne dels som rente og dels som afdrag. Det

betyder, at en del af renteindtægten fra låntager beløbsmæssigt

svarer til det kurstab, som instituttet lider over for

obligationsejerne. For at opnå skattemæssig neutralitet for

institutterne er det derfor foreslået, at den ovenfor nævnte del

af renteindtægterne fritages for beskatning hos institutterne.

Ifølge kursgevinstloven skal fordringer og gæld kursfastsættes.

Hidtil har institutterne opgjort fordringer og gæld i nominelle

værdier. Hvor balanceprincippet sørger for, at der er

overensstemmelse mellem den opnåede kursgevinst og det lidte

kurstab, vil kurserne på fordringerne svare til kurserne på

obligationerne. Det vil derfor være overflødigt at lade

institutterne opgøre disse kursværdier. Forslaget skal derfor også

tilgodese institutternes administration, således at institutterne

ikke behøver opgøre kursen på pantebrevstilgodehavender og

obligationsgæld, når pantebrevene og obligationerne er omfattet af

balanceprincippet. Herved kan institutterne for den del af

virksomheden, der er omfattet af balanceprincippet, holde sig til

den regnskabspraksis, som institutterne hidtil har benyttet sig

af. Skattemyndighedernes kontrolopgaver vil i konsekvens heraf

blive forenklet.

Med de foreslåede regler i § 8 A, stk. 1, skal institutterne i de

nævnte tilfælde ikke medregne gevinst og tab på fordringer. I

tilfælde, hvor en låntager ikke betaler ydelser til instituttet,

og hvor instituttet overtager ejendommen f.eks. på tvangsauktion,

vil instituttet følgelig ikke kunne fradrage tab på en sådan

fordring. For at ligestille institutterne med pengeinstitutter og

lign. er det derfor foreslået i § 8 A, stk. 2, at

næringsskattereglerne i kursgevinstlovens § 2 skal finde

anvendelse i ovennævnte misligholdelsessituationer. Opgørelsen af

gevinst og tab finder sted ved engagementets afslutning, således

at kun nettoresultatet opgøres og medregnes ved

indkomstopgørelsen.

Nogle institutter er efter en ændring af 6. juni 1985 af lov om

realkreditinstitutter begyndt at formidle lån i udlandet. Denne

form for låneformidling kræver boligministerens godkendelse. For

at opnå godkendelse er det bl.a. en betingelse, at långivningen

skal være valutamæssigt og rentemæssigt neutral i forhold til

Danmark. Det vil sige, at långivningen i en valuta skal

refinansieres i samme valuta, og at refinansieringsrenten ikke må

overstige udlånsrenten. Videre er det en betingelse, at

realkreditlovens princip om balance mellem låntagernes pantebreve

og de udstedte obligationer skal overholdes, medmindre særlige

forhold gør en mindre fravigelse nødvendig. Under hensyntagen

hertil må den hidtil godkendte låneformidling i udlandet anses for

at være omfattet af forslaget.

De foreslåede ændringer skal kun gælde for de institutter, der ved

låneformidling skal overholde kravet om balance, og ændringerne

skal kun gælde den del af den vedtægtsmæssige virksomhed, der er

omfattet af balanceprincippet. Den del af institutternes

virksomhed, som ikke er omfattet af kravet om balance, skal

behandles efter kursgevinstlovens almindelige regler.

Forslaget medfører ikke tab af et påregnet provenu, da

kursgevinstloven i den nuværende affattelse utilsigtet beskærer

realkreditinstitutterne m.fl's fradragsret for kurstab på

låntagning, der er led i deres vedtægtsmæssige virksomhed.

Til nr. 3

Efter § 10, stk. 3, omfattes fordringer, der er erhvervet før den 2.

oktober 1985 ikke af kursgevinstlovens mindsterenteregel. Det vil

sige, at kursgevinster på både højt forrentede og lavtforrentede

fordringer er skattefri for indehaveren. Skattefriheden gælder dog

ikke for uforrentede, børsnoterede obligationer.

Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985 og erhvervet den

2. oktober 1985 eller senere, omfattes derimod af

mindsterentereglen, hvis gevinsterne realiseres i kalenderåret

1986. Det vil sige, at ved realisation i kalenderåret 1986, er det

en forudsætning for skattefrihed af kursgevinster, at fordringen

er forrentet med mindst 9 pct. p.a. Ved realisation efter 1.

januar 1987 vil samtlige fordringer i danske kroner, der er

udstedt før den 2. oktober 1985, være skattefri.

Kravet om udstedelse før den 2. oktober 1985 giver anledning til

problemer for de obligationsserier, der er udstedt løbende henover

2. oktober 1985. Udstedelsestidspunktet kendes ikke. Det er derfor

umuligt at udskille de obligationer, der er udstedt før den 2.

oktober 1985 fra de obligationer, der er udstedt den 2. oktober

1985 og senere. Den samme obligationsserie kan således derved

bestå af både »blå-» og »sortstemplede« obligationer. Denne

sammenblanding er særdeles uhensigtsmæssig for såvel

ligningsmyndighederne som skatteyderne. Det vil således være

nødvendigt hos den enkelte skatteyder at skelne imellem, om

obligationerne er erhvervet før den 2. oktober 1985 (og dermed

udstedt før den 2. oktober 1985) eller efter den 2. oktober 1985 i

en serie, hvori der er udstedt på begge sider af 2. oktober 1985.

Problemerne bliver især vanskelige, når obligationerne er omsat

flere gange. Af samme årsag blev det henstillet over for de

obligationsudstedende institutter, at disse serier skulle lukkes

senest med udgangen af 1985. Det drejer sig om 20

obligationsserier med en samlet cirkulerende mængde på knap 825

mill. kr., hvoraf 267 mill. kr. er udstedt den 2. oktober 1985

eller senere.

Forslaget går ud på at sikre, at obligationer, der er udstedt i

serier, der var åbne henover den 2. oktober 1985, og som er

lukkede med udgangen af 1985, fra den 1. januar 1987 kan

realiseres på samme vilkår som andre fordringer udstedt før den 2.

oktober 1985.

Forslaget medfører - i forhold til en ideel situation, hvor det var

muligt med sikkerhed at fastlægge udstedelsestidspunktet for de

enkelte obligationer - et provenutab i størrelsesordenen 25 mill.

kr. fordelt over de kommende 20 år. Godt halvdelen af provenutabet

vedrører staten og resten kommunerne.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 1

I LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB På FORDRINGER OG

GÆLD, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8. august 1986, som ændret

ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og lov nr. 928 af 19.

december 1986 foretages følgende ændringer:

1. I § 7, STK. 5, indsættes efter »Danmarks Skibskreditfond«: »,

Kongeriget Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/ S«.

--/

§ 7. - -

Stk. 5. Mindsterenten er 21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter, og som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks, nettoprisindeks eller reguleringsprisindeks.

/--

2. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 A. Uanset reglerne i § 2, § 5, stk. 4, og § 8 skal institutter,

som omfattes af fondsbeskatningslovens § 1, nr. 4, litra a)-c),

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne

gevinst og tab på fordringer og gæld i den del af den

vedtægtsmæssige virksomhed, som efter lovgivningen er omfattet af

kravet til balance mellem de pantebreve, som institutterne har

modtaget, og den dertil svarende cirkulerende obligationsmængde.

Renteindbetalinger på kontantlånspantebreve omfattet af den

vedtægtsmæssige virksomhed, der svarer til beløb, der udgiftsføres

på den amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev,

medregnes endvidere ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Reglerne i §§ 2 og 8 finder dog anvendelse på gevinst og tab

på pantebreve som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors manglende

betalingsevne eller pantets utilstrækkelighed.«

3. I § 10, STK. 3, indsættes som nyt 3. pkt.:

»Obligationer i fondskoder, som var åbne før den 2. oktober 1985 og

senere, og som blev lukkede med udgangen af 1985, anses for

udstedt før den 2. oktober 1985.«

3. og 4. pkt. bliver herefter 4. og 5. pkt.

--/

§ 10. - -

Stk. 3. Fordringer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985, omfattes ikke af § 6, stk. 2, og § 7. Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, omfattes af § 7, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986, og af § 6, stk. 2, hvis gevinst realiseres i kalenderåret 1986 eller senere. Var en afdød person undtaget fra beskatning af gevinst på en fordring efter 1. pkt., gælder det samme for dødsboet og den efterlevende ægtefælle samt for arvinger og legatarer, der får fordringen udlagt fra dødsboet. 1. og 2. pkt. gælder ikke for uforrentede børsnoterede obligationer.

/--

4. I § 10, STK. 4, udgår i 1. og 2. pkt.,: »§ 6, stk. 2 og«.

--/

§ 10. - -

Stk. 4. Fordringer, som skattepligtige i henhold til lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. har erhvervet inden den 11. december 1985, omfattes ikke af

§ 6, stk. 2, og § 7. Dette gælder ikke uforrentede børsnoterede obligationer. Fordringer, der er erhvervet den 11. december 1985 eller senere, omfattes af § 6, stk. 2, og

§ 7, hvis gevinst realiseres i indkomståret 1987 eller følgende indkomstår, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Versioner

1. 1988-05-21