Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00183@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr.

510 af 3. oktober 1984, som ændret ved § 15 i lov nr. 217 af 23.

april 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Undervisningen gives på to forskellige linjer, den sproglige og den

matematiske.«

2. § 2, stk. 2, ophæves.

3. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»I gymnasieafdelingen gives der - med forskel efter de forskellige

linjer undervisning i religion, dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, russisk, latin, græsk, oldtidskundskab, historie,

samfundsfag, geografi, biologi, fysik, kemi, matematik, idræt,

musik, billedkunst, filosofi, dramatik, film- og tv-kundskab,

datalogi, teknikfag og erhvervsøkonomi. Der gives endvidere

eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

Undervisningsministeren kan bestemme, at der skal gives

undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for

alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige

eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på

2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge

mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisningsministeren kan

bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og

placering på den enkelte linje, om, hvilke fag der er

obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag,

herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om

mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag

for den enkelte elev.«

4. § 14, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2. har fulgt undervisningen i tysk på 7.-9. klassetrin i

grundskolen eller på kursus, der forbereder til folkeskolens

afgangsprøve i faget, eller har modtaget undervisning i fransk i

tilsvarende omfang,».

5. § 14, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., affattes således:

»har aflagt den mundtlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk

samt for elever, der søger optagelse på sproglig linje i engelsk

og i tysk eller tilsvarende prøve i fransk, og for elever, der

søger optagelse på matematisk linje, i fysik/ kemi.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for de gymnasieklasser, som påbegynder undervisningen i

august 1988, og for de studenterkursusklasser, som påbegynder

undervisningen i august 1989 med henblik på dimission i 1991.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 480

§ 1

I lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jfr. lovbekendtgørelse

nr. 510 af 3. oktober 1984 foretages følgende ændringer:

1. § 2, STK. 1, 2. PKT., affattes således:

»Undervisningen gives på to forskellige linjer, den sproglige og den

matematiske.«

2. § 2, STK. 2, ophæves.

3. § 4, STK. 1 OG 2, affattes således:

»I gymnasieafdelingen gives der - med forskel efter de forskellige

linjer undervisning i religion, dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, russisk, latin, græsk, oldtidskundskab, historie,

samfundsfag, geografi, biologi, fysik, kemi, matematik, idræt,

musik, billedkunst, filosofi, dramatik, film- og tv-kundskab,

informatik, teknikfag og erhvervsøkonomi. Der gives endvidere

eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

Undervisningsministeren kan bestemme, at der skal gives

undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for

alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige

eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på

2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge

mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisningsministeren kan

bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og

placering på den enkelte linje, om hvilke fag der er

obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag,

herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om

mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag

for den enkelte elev.«

4. § 14, STK. 1, NR. 2, affattes således:

»2. har fulgt undervisningen i tysk på 7.-9. klassetrin i grundskolen

eller på kursus, der forbereder til folkeskolens afgangsprøve i

faget, eller har modtaget undervisning i fransk i tilsvarende

omfang,».

5. § 14, STK. 1, NR. 5, 1. PKT., affattes således:

»5. har aflagt den mundtlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk

samt for elever, der søger optagelse på sproglig linje i engelsk

og i tysk eller tilsvarende prøve i fransk, og for elever, der

søger optagelse på matematisk linje, i fysik/kemi.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning for de gymnasieklasser, som påbegynder undervisningen i

august 1988 og for de studenterkursusklasser, som påbegynder

undervisningen i august 1989 med henblik på dimission i 1991.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

I. Baggrunden for lovforslaget

Under folketingets forespørgselsdebat den 29. oktober 1985 om planer

for ændringer af gymnasiet vedtog folketinget et forslag til

motiveret dagsorden, hvorefter folketinget pålagde ministeren i

forbindelse med de bebudede ændringer i gymnasiet at fremsætte

forslag i folketinget inden udgangen af folketingssamlingen

1985-86 og forud for fremsættelsen at iværksætte en høring, der

bl.a. skulle inddrage elevers, læreres og aftageres vurderinger.

Forespørgselsdebatten er optrykt i Folketingstidende 1985-86,

Folketingets Forhandlinger (1. samling sp. 1160ff.)

Den 29. november 1985 udsendte undervisningsministeren et forslag til

justering af den gældende gymnasieordning i form af et udkast til

ny bekendtgørelse om gymnasiet til høring i en lang række

organisationer, foreninger m.fl. dækkende bl.a. elev- og

lærerorganisationerne og aftagere både fra erhvervslivet og de

videregående uddannelser.

Den 19. marts 1986 fremsatte undervisningsministeren forslag til en

justering af den gældende gymnasiestruktur (L 226), jfr.

Folketingstidende 1985-86, sp. 8422-23. Forslaget var til 1.

behandling den 11. april 1986, jfr. Folketingstidende 1985-86, sp.

9586-9618, men nåede ikke at blive færdigbehandlet inden

samlingens slutning. Forslaget gik i det væsentligste ud på at

fastholde det nuværende linjedelte gymnasium og samtidig erstatte

den eksisterende grenstruktur med kombinationer af valgfag på 2

niveauer, som eleverne selv indenfor visse nærmere fastsatte

rammer kunne sammensætte.

Det hermed fremsatte lovforslag bygger ligesom det tidligere på en

opretholdelse af de 2 linjer. Også ifølge dette forslag erstattes

den meget bundne grenstruktur med en kombination af valgfag. I

modsætning til det tidligere lovforslag er der imidlertid i

lovforslagets tekst lagt op til, at der kan fastsættes nogle

centrale bindinger på elevernes valg af fag. Hensigten hermed er,

at man ønsker at videreføre den fordel, der ligger i

grenstrukturens mulighed for at sikre en fagsammensætning med reel

sammenhæng og gensidig støtte mellem fagene.

Udover den nævnte ændring i lovteksten har man foretaget en

tydeliggørelse af konsekvenserne af, at man sidestiller fransk med

tysk som optagelsesbetingelse. Endvidere er

ikrafttrædelsestidspunktet udskudt 1 år. Lovforslaget har ikke

været udsendt til høring, men ligesom tidligere udsendes der et

udkast til bekendtgørelse, udarbejdet i overensstemmelse med

lovforslagets principper, til høring i de samme foreninger,

organisationer m.v., som blev hørt over det tidligere

bekendtgørelsesudkast.

II. FORSLAG TIL NY GYMNASIESTRUKTUR

A. Behovet for justering af den gældende gymnasieordning

Ifølge den gældende gymnasieordning gives undervisningen på en

sproglig og en matematisk linje, og hver linje er opdelt i 4

grene. På den sproglige linje er der følgende grene: nysproglig,

samfundssproglig, musiksproglig og klassisk-sproglig og på den

matematiske følgende grene: matematisk-fysisk,

matematisk-samfundsfaglig, musik-matematisk og naturfaglig. Hertil

kommer en række særligt godkendte forsøgsgrene, f.eks.

fransksproglig, matematisk-kemisk og matematisk-engelsk.

Det nuværende linjeopdelte gymnasium blev indført ved gymnasieloven i

1958, medens grenstrukturen blev fastsat i en bekendtgørelse fra

1961.

Det karakteristiske ved den gældende grenstruktur er, at den enkelte

gren indeholder en række fag, der er specielle eller vægtet på en

særlig måde for den enkelte gren. Specialiseringen i de

forskellige grene finder sted efter 1. gymnasieklasse efter den

enkelte elevs eget ønske. Bortset fra visse begrænsede

valgmuligheder for den enkelte elev er det således karakteristisk

ved denne struktur, at fagrækken på den enkelte gren på forhånd er

fastlagt.

Den nuværende meget bundne grenstruktur indebærer således, at

eleverne stort set kun kan vælge mellem på forhånd fastlagte

fagkombinationer og ikke har mulighed for selv at sammensætte

andre kombinationer på tværs af de eksisterende grene. Den

gældende grenstruktur med fastlagte fagrækker gør det samtidigt

kompliceret at indføre nye fag i takt med samfundsudviklingen,

idet man i givet fald må oprette nye grene med nye

fagsammensætninger.

Der er i dag kun mulighed for nye fagkombinationer eller for at

indføre nye fag, hvis noget sådant godkendes som forsøg. At der i

dag er et udtalt behov for andre fagkombinationer end de, der

følger af grenene, og for at indføre nye fag, afspejler sig

tydeligt i det voldsomt stigende pres på forsøgsområdet, som der

har været gennem de seneste år. Mængden af forsøgsansøgninger og

godkendte forsøg er steget kraftigt de seneste år med den risiko,

at studentereksamens ensartethed i niveau og kompetence kan

anfægtes af aftagerne.

Presset på forsøgsområdet viser netop, at der er behov for en

justering af den gældende gymnasieordning således, at det bliver

lettere at indføre nye fag eller fagkombinationer i gymnasiet

inden for de normale regler, dvs. uden at det er nødvendigt at gå

forsøgsvejen. Hertil kommer yderligere, at erhvervslivet og de

videregående uddannelser har understreget betydningen af en

kvalitativ styrkelse af fremmedsprogene, således at alle elever

opnår reel kompetence i at læse, skrive og tale mindst to

fremmedsprog.

Endelig er det nødvendigt i en periode med faldende elevtal og dermed

stigende antal mindre skoler at sikre, at de små skoler fortsat

kan give et tilstrækkeligt varieret uddannelsestilbud inden for

rimelige økonomiske rammer.

B. FORSLAG TIL NY GYMNASIEORDNING

Udgangspunktet for det hermed fremsatte forslag til justering af den

gældende gymnasieordning er fortsat gymnasielovens

formålsbestemmelse, hvorefter undervisningen i gymnasiet dels skal

være almendannende og dels studieforberedende. Forslaget bygger

endvidere på en fortsat opdeling af gymnasiet i en sproglig og en

matematisk linje.

Den væsentligste ændring er en opblødning af den nuværende meget

bundne grenstruktur, således at det bliver lettere at indføre nye

fag eller fagkombinationer, og således at der åbnes mulighed for,

at eleverne selv får større indflydelse på sammensætningen af

deres fagrække.

Det må imidlertid erkendes, at grenstrukturen i sig selv indebærer

den fordel, at man har mulighed for på forhånd at fastlægge

kombinationer af fag, som har indbyrdes reel sammenhæng og dermed

gensidigt støtter hinanden.

Denne sammenhæng er det nødvendigt at fastholde, og forslaget lægger

derfor op til, at man centralt kan fastsætte bindinger på

elevernes valg af fag, således at eleven i visse tilfælde i stedet

for at vælge enkelte fag må vælge visse fagblokke.

Man har ligesom i den gældende lov fundet det rigtigst ikke i selve

loven at give bindende regler om de enkelte fag, således at en

tilpasning til skiftende tiders behov dermed lettes. Som det

fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3 er der endvidere foreslået en

hjemmel til, at undervisningsministeren kan tilføje yderligere

fag.

De nærmere regler om fagenes indhold, omfang og placering på de to

linjer, herunder om hvilke fag der skal være obligatoriske, og

hvilke fag der skal være valgfag, vil således blive fastsat i en

bekendtgørelse. Der vil samtidig heri blive fastsat nærmere regler

med hensyn til elevernes valg af fag, herunder antallet og

sammensætning af valgfagene.

De nærmere regler vil i øvrigt blive fastsat i overensstemmelse med

følgende retningslinjer:

Det skal være muligt at tilbyde fagkombinationer svarende til

samtlige de grene, der findes i dag, herunder de mest udbredte

forsøgsgrene.

Forholdet mellem timer til obligatoriske fag (fællesfag) og valgfag

(grenfag) vil blive fastsat nogenlunde uændret, dog vil timerne

til de obligatoriske fag blive noget styrket.

De fleste fag vil få fastsat et ugentligt timetal på 3, 4 eller 5.

Entimesfag vil blive undgået. Man agter at søge gennemført en

årsnorm, således at skolerne vil få mulighed for at tilrettelægge

undervisningen mere fleksibelt.

Der stilles krav om, at alle elever skal vælge mindst to fag på højt

niveau. For at understrege de to linjers særlige karakter vil der

dog samtidig blive stillet krav om, at eleverne på den sproglige

linje skal vælge mindst eet fremmedsprog på højt niveau, og

eleverne på den matematiske linje skal vælge enten matematik,

fysik, kemi, biologi eller samfundsfag på højt niveau. Herudover

vil der blive stillet krav om, at bestemte fagområder vælges på

mindst mellemniveau, så de kan støtte fag på højt niveau og

yderligere sikre en linjes særlige karakter; således vil der blive

stillet krav om, at elever på matematisk linje, der vælger

samfundsfag på højt niveau, skal have mindst et

matematisk/naturvidenskabeligt fag i 3.g. Der vil blive mulighed

for, at der lokalt kan lægges visse yderligere bindinger på

elevernes valg ud fra bl.a. pædagogiske eller skematekniske

hensyn, jfr. bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 1, 2 og 3.

Fremmedsprogene vil blive styrket. Engelsk vil blive 1. fremmedsprog

for alle elever, og der vil indgå skriftligt arbejde i faget for

alle elever. For matematikere vil det 2. fremmedsprog normalt være

et fortsættersprog. Som noget nyt vil der blive mulighed for at

tilbyde fransk som fortsættersprog i stedet for tysk. Der henvises

herom nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og

5.

Der vil blive fastsat nye regler om holdoprettelse, som bl.a. skal

sikre, at de små skoler får større mulighed for med uændret

økonomi at tilbyde og oprette hold i et tilstrækkeligt antal fag.

Med hensyn til fagenes indhold bemærkes, at det som følge af

justeringen vil være nødvendigt at revidere en del af fagene. Der

er allerede nedsat udvalg, som skal beskæftige sig med indholdet i

fagene dansk, historie, fysik og de kunstneriske fag og med de nye

valgfag teknikfag og erhvervsøkonomi.

III. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

Forslaget forventes ikke i sig selv at ville medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser for det offentlige. BEMÆRKNINGER TIL

DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1, 2 og 3

I den foreslåede § 4, stk. 1, opregnes det samlede fagkompleks for

hele gymnasiet. Bestemmelsen svarer i sin opbygning til den

gældende lovs § 4, stk. 1. Fagrækken er stort set uændret, idet

den dog er justeret for så vidt angår de nye fag, der er kommet

til siden 1958. Der foreslås dog indført enkelte nye fag, nemlig

filosofi, teknikfag og erhvervsøkonomi. Disse fag vil blive

valgfag. Som nævnt under de almindelige bemærkninger indeholder

lovforslaget dog samtidig hjemmel til at indføre nye fag.

Bestemmelsen angiver endvidere rammerne for den nye

gymnasiestruktur, hvorefter eleverne skal undervises i en række

obligatoriske fag ligesom nu, men herudover selv kan vælge mellem

en række valgfag eller valgfagsblokke på to forskellige niveauer.

Det er selvfølgelig som hidtil ikke tanken, at der skal undervises

i samtlige fag på de to linjer, ligesom det ikke er meningen, at

alle fagene skal tilbydes ved alle gymnasieskoler. Det bemærkes i

den forbindelse, at der i henhold til § 3 i lov nr. 290 af 6. juni

1984 om amtskommunernes overtagelse af visse statsskoler og

-kurser m.v. vil blive fastsat nærmere regler om minimumstilbuddet

med hensyn til valgfag på den enkelte skole. Reglerne vil blive

søgt udarbejdet i overensstemmelse med de principper, som udvalget

vedrørende det centrale pædagogiske tilsyn nåede frem til for så

vidt angår regler i henhold til den nævnte lovbestemmelse.

Det vil i de kommende regler blive forudsat, at skolerne skal

tilrettelægge deres undervisningstilbud med udgangspunkt i

elevernes ønsker om fagkombinationer. Eleverne vil dog ikke altid

kunne få opfyldt alle deres ønsker. Hensynet til elevernes

fordeling på hold, transportforhold og skolens skema eller

pædagogiske hensyn kan således medføre, at der må lægges visse

lokale bindinger på elevernes ønsker om fagkombinationer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Som anført under de almindelige bemærkninger vil der som noget nyt

blive mulighed for at tilbyde undervisning i faget fransk som

fortsættersprog som alternativ til faget tysk.

Oprettelse af dette fag forudsætter imidlertid, at der er et

tilstrækkeligt antal elever, som har de fornødne forkundskaber i

fransk.

Eleverne i folkeskolen har i dag kun mulighed for at vælge fransk i

10. klasse. Der er dog mulighed for at modtage undervisning i

fransk i ungdomsskolen for elever i 8. og 9. klasse, og denne

mulighed udnyttes i et vist omfang. Der har endvidere i ganske

enkelte tilfælde været godkendt forsøg, hvorefter elever i

folkeskolens 8. og 9. klasse har kunnet vælge undervisning i

fransk ved siden af undervisning i tysk.

Af en stikprøveundersøgelse vedrørende forældreønsker i forbindelse

med en eventuel ligestilling mellem fagene tysk og fransk på

7.-10. klassetrin, som undervisningsministeriet har foretaget ved

198 skoler fordelt på 85 repræsentativt udvalgte kommuner,

fremgår, at ca. 76 pct. i givet fald ville vælge tysk, medens ca.

24 pct. ville vælge fransk. Til sammenligning kan oplyses, at i

Sverige, hvor muligheden for at vælge mellem tysk og fransk er

indarbejdet gennem mange års praksis, vælger 30 pct. fransk og 70

pct. tysk. På denne baggrund må forhåndsinteressen for at kunne

vælge fransk i folkeskolen også her i landet siges at være ganske

god.

Når regeringen alligevel ikke allerede nu ønsker at søge

folkeskoleloven ændret med henblik på en ligestilling mellem de

nævnte fag, hænger det dels sammen med de økonomiske konsekvenser

af en sådan ændring og dels sammen med usikkerheden omkring

spørgsmålet, om der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede

lærere i folkeskolen til at varetage undervisningen i fransk.

Man har derfor i stedet valgt indtil videre at afprøve en

ligestilling mellem de nævnte fag som frivillige lokale ordninger.

Undervisningsministeriet agter som følge heraf i efteråret at

opfordre interesserede kommuner til at være med i et frivilligt

forsøg, hvorefter fransk tilbydes på 7.-10. klassetrin som

alternativt tilbudsfag til tysk med henblik på mulighed for at

kunne aflægge afgangsprøve i faget.

Undervisningsministeriet vil udarbejde en nærmere beskrivelse af

ordningen indeholdende bl.a. en formålsbeskrivelse samt prøvekrav

for faget.

På baggrund af den forhåndsinteresse, som den ovennævnte

stikprøveundersøgelse har afdækket, regner man med, at der i løbet

af nogle år vil være et tilstrækkeligt antal elever med de

fornødne forkundskaber i fransk, således at undervisningen i

fransk som fortsættersprog i gymnasiet vil kunne etableres.

Det bemærkes i øvrigt, at det vil være en forudsætning for

gennemførelse af de nævnte forsøg i folkeskolen, at der er

sikkerhed for, at de elever, som vælger fransk, og som ønsker at

blive optaget i gymnasiet, også får mulighed for at modtage

undervisning i fransk som fortsættersprog i gymnasiet. Forsøget

forudsætter således et nærmere samarbejde med gymnasierne og

mellem de enkelte folkeskoler i et område med henblik på at sikre

et tilstrækkeligt potentielt elevgrundlag for gymnasiets

undervisning i fransk som fortsættersprog.

Forsøget indebærer imidlertid, at de elever, som vælger fransk og som

forlader folkeskolen efter 9. klasse, ikke har modtaget

undervisning i tysk.

Det er derfor nødvendigt at ændre de gældende adgangsbetingelser til

gymnasiet, hvorefter det bl.a. er en betingelse, at eleven har

modtaget undervisning i tysk på 7.-9. klassetrin, og såfremt der

ønskes optagelse på den sproglige linje at afgangsprøve i tysk er

aflagt. Disse adgangsbetingelser foreslås derfor ændret således,

at forkundskaber/prøve i fransk sidestilles med

forkundskaber/prøve i tysk.

Det bemærkes i øvrigt, at der allerede i dag er en del indvandrere,

som søger optagelse i gymnasiet, som har de fornødne forkundskaber

i fransk, men som til gengæld ikke umiddelbart opfylder de

gældende adgangsbetingelser med hensyn til forkundskaber i tysk.

Det må forventes, at antallet af denne gruppe elever vil stige i

de kommende år. Undervisningsministeriet har hidtil i disse

særlige tilfælde dispenseret fra de gældende adgangsbetingelser,

således at man ikke stiller krav om forkundskaber i tysk ved

indgangen til gymnasiet, for så vidt der var tale om optagelse på

den matematiske linje, men i stedet forudsætter at eleven i løbet

af gymnasietiden erhverver sig de fornødne kundskaber i tysk.

Med den foreslåede ændring vil også denne elevgruppe - som forventes

at vokse i de kommende år - uden videre kunne optages i gymnasiet.

TIL § 2

Det foreslås, at den nye gymnasieordning sættes i kraft i august 1988

- på studenterkurser dog først i august 1989 - således at

studentereksamen efter den nye ordning første gang aflægges i

sommeren 1991.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger udsendes der et udkast

til bekendtgørelse om gymnasiets struktur til høring i de berørte

organisationer, foreninger m.v. Udkastet vil samtidig blive sendt

til Folketingets Uddannelsesudvalg. Det forventes, at den endelige

bekendtgørelse om gymnasiets ordning vil kunne udsendes, så snart

lovforslaget er vedtaget.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, vil der blive nedsat

en række fagudvalg, som skal revidere gymnasiets fag. Der vil

samtidig blive nedsat et koordinerende udvalg, som skal sikre

sammenhæng og en vis ensartethed i bekendtgørelsen om de enkelte

fags indhold.

Man forventer, at den endelige bekendtgørelse om gymnasiets fag kan

udsendes i efteråret 1987, således at der vil blive god tid til

fornøden information m.v., inden den nye ordning sættes i kraft.

BILAG

I DETTE BILAG ER (MARKERET MED --/ OG /-- ) INDSAT GÆLDENDE

FORMULERING AF DE BESTEMMELSER, DER BERØRES AF LOVFORSLAGET

1. § 2, STK. 1, 2. PKT., affattes således:

»Undervisningen gives på to forskellige linjer, den sproglige og den

matematiske.«

2. § 2, STK. 2, ophæves.

--/

§ 2. Gymnasieafdelingen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin gennem 3 etårige klasser en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Undervisningen skal kunne gives på delvis forskellige linjer, som benævnes efter de undervisningsfag, der giver hver enkelt linje dens særpræg.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om linjedelingen.

/--

3. § 4, STK. 1 OG 2, affattes således:

»I gymnasieafdelingen gives der - med forskel efter de forskellige

linjer undervisning i religion, dansk, engelsk, tysk, fransk,

spansk, russisk, latin, græsk, oldtidskundskab, historie,

samfundsfag, geografi, biologi, fysik, kemi, matematik, idræt,

musik, billedkunst, filosofi, dramatik, film- og tv-kundskab,

informatik, teknikfag og erhvervsøkonomi. Der gives endvidere

eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

Undervisningsministeren kan bestemme, at der skal gives

undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for

alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige

eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på

2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge

mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisningsministeren kan

bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om

undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og

placering på den enkelte linje, om hvilke fag der er

obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag,

herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om

mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag

for den enkelte elev.«

--/

§ 4. I gymnasieafdelingen skal der - med forskel efter de forskellig linjer - gives undervisning i religion, dansk med norsk og svensk, engelsk, tysk, fransk, latin, græsk, oltidskundskab, historie, geografi, biologi, fysik og kemi, matematik, idræt og musik. Endvidere gives der eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om de enkelte fags indhold, omfang og placering på de forskellige linjer, ligesom der efter nærmere af ministeren fastsatte regler skal kunne gives undervisning i andre fag.

/--

4. § 14, STK. 1, NR. 2, affattes således:

»2. har fulgt undervisningen i tysk på 7.-9. klassetrin i grundskolen

eller på kursus, der forbereder til folkeskolens afgangsprøve i

faget, eller har modtaget undervisning i fransk i tilsvarende

omfang,».

5. § 14, STK. 1, NR. 5, 1. PKT., affattes således:

»5. har aflagt den mundtlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk

samt for elever, der søger optagelse på sproglig linje i engelsk

og i tysk eller tilsvarende prøve i fransk, og for elever, der

søger optagelse på matematisk linje, i fysik/kemi.«

--/

§ 14. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven 1. har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, 2. har fulgt undervisningen i tysk på 7.-9. klassetrin i grundskolen eller på kursus, der forbereder til folkeskolens afgangsprøve i faget, 3. efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid, 4. har aflagt den skriftlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk og i regning/ matematik med tilfredsstillende resultat og 5. har aflagt den mundtlige del af folkeskolens afgangsprøve i dansk samt for elever, der søger optagelse på sproglig linje, i engelsk og tysk, og for elever, der søger optagelse på matematisk linje, i fysik/kemi. En elev, der efter de regler, der fastsættes i henhold til stk. 3, kun kan optages efter optagelsesprøve, skal ved de nævnte prøver have opnået et tilfredsstillende resultat, og resultatet indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven kan optages.

Versioner

1. 1988-05-21