Gelex

1986 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFTSLEMPELSE FOR HYREVOGNE MED BLOKERINGSFRI BREMSER M.V.)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00185@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 13 af 16. januar 1985, som ændret ved lov

nr. 234 af 14. maj 1986 og ved § 18 i lov nr. 925 af 19. december

1986, foretages følgende ændringer:

1. »§ 2, stk. 1, nr. 12,§ affattes således:

»12) eldrevne motorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons,

som anmeldes til registrering efter færdselsloven inden udgangen

af 1989,».

2. I »§ 2, stk. 1,§ indsættes efter nr. 13 som nyt nummer:

»14) køretøjer som omhandlet i § 6, stk. 1, nr. 2, som er godkendt

til befordring af mindst een person siddende i kørestol. Disse

køretøjer kan ikke senere afgiftsberigtiges efter § 6, stk. 1.«

3. I »§ 3, stk. 5,§ indsættes efter 1. punktum:

»For nye køretøjer, der afgiftsberigtiges efter § 6, stk. 1, nr. 2 og

5, ydes et fradrag i afgiften på 835 kr., såfremt køretøjet er

forsynet med blokeringsfri bremser. Det er en betingelse for

fradraget, at der for køretøjet foreligger en anmeldt pris efter §

9, stk. 1, som omfatter det nævnte udstyr.«

4. »§ 6, stk. 1, nr. 5,§ affattes således:

»5) sygetransportkøretøjer bortset fra ambulancer, som udelukkende

benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer,».

5. I »§ 8, stk. 2, 3. pkt.,§ ændres »1.200 kr.« til: »1.500 kr.«.

6. I »§ 23, stk. 1,§ ændres »§ 2, stk. 1, nr. 5, 6, 7, 8, 10 og 13«

til: »§ 2, stk. 1, nr, 5, 6, 7, 8, 10, 13 og 14«.

7. »§ 29, stk. 1,§ affattes således:

»Ministeren for skatter og afgifter nedsætter et nævn bestående af 5

medlemmer. Af medlemmerne skal 1 medlem være dommer og 1 medlem

være teknisk kyndig. 2 medlemmer, der skal være branchekyndige,

udpeges efter indstilling fra henholdsvis Danmarks

Automobilforhandler Forening og Håndværksrådet og Industrirådet i

forening. Nævnets formand udpeges af ministeren for skatter og

afgifter.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 482

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 13 af 16. januar 1985, som ændret ved lov

nr. 234 af 14. maj 1986 og ved § 18 i lov nr. 925 af 19. december

1986 foretages følgende ændringer:

1. § 2, STK. 1, NR. 12, affattes således:

»12) el-drevne motorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons,

som anmeldes til registrering efter færdselsloven inden udgangen

af 1989,»

2. I § 3, STK. 5, indsættes efter 1. punktum:

»For nye køretøjer, der afgiftsberigtiges efter § 6, stk. 1, nr. 2 og

5, ydes et fradrag i afgiften på 835 kr., såfremt køretøjet er

forsynet med blokeringsfri bremser. Det er en betingelse for

fradraget, at der for køretøjet foreligger en anmeldt pris efter §

9, stk. 1, som omfatter det nævnte udstyr.«

3. § 6, STK. 1, NR. 5, affattes således:

»5) sygetransportkøretøjer, bortset fra ambulancer, som udelukkende

benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer,»

4. § 29, STK. 1, affattes således:

»§ 29. Ministeren for Skatter og Afgifter nedsætter et nævn bestående

af 5 medlemmer. Af medlemmerne skal 1 medlem være dommer og 1

medlem være teknisk kyndig. 2 medlemmer, der skal være

branchekyndige, udpeges efter indstilling fra henholdsvis Danmarks

Automobilforhandler Forening og Håndværksrådet og Industrirådet i

forening. Nævnets formand udpeges af Ministeren for Skatter og

Afgifter.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Det foreslås, at den midlertidige afgiftsfritagelse for el-drevne

motorkøretøjer, der ophørte ved udgangen af 1986 videreføres

indtil udgangen af 1989.

Det foreslås desuden, at der ydes et fradrag i registreringsafgiften

på 835 kr. for nye hyrevogne og sygetransportkøretøjer, der er

udstyret med blokeringsfri bremser.

Herudover indeholder forslaget 2 ændringer af teknisk karakter.

Med et anslået salg på 2.000 hyrevogne og sygetransportkøretøjer vil

forslaget maksimalt medføre et årligt provenutab på 1,7 mill. kr.

Toldvæsenets admistrationsomkostninger i forbindelse med lovens

gennemførelse anslås til 20.000 kr.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

For fortsat at støtte udviklingen af el-drevne køretøjer foreslås

det, at den indtil udgangen af 1986 gældende afgiftsfritagelse

videreføres til og med 1989.

Til nr. 2

For nye hyrevogne og sygetransportkøretøjer, der er forsynet med

blokeringsfri bremser, foreslås et fradrag i afgiften på 835 kr.

Da registreringsafgiften af disse køretøjer udgør 20 pct. af den

afgiftspligtige værdi mod en marginalbeskatning på 180 pct. for

almindelige personbiler, svarer lempelsen forholdsmæssigt til det

fradrag på 7.500 kr., der ydes til personbiler udstyret med

blokeringsfri bremser.

Til nr. 3

Bestemmelsen lovfæster den gældende praksis, hvorefter disse

køretøjer udover til transport af siddende patienter også kan

anvendes til transport af liggende patienter og donorer.

Til nr. 4

Bestemmelsen skyldes ændrede organisatoriske forhold. Ændringen

indebærer, at Danmarks Automobilforhandler Forening, der har haft

et medlem i nævnet i en lang årrække, fortsat får mulighed herfor.

Ministeren vil normalt følge indstillingen fra organisationerne, men

er ikke forpligtet hertil.

BILAG

I DETTE BILAG ER (MARKERET MED --/ OG /-- ) INDSAT GÆLDENDE

FORMULERING AF DE BESTEMMELSER, DER BERØRES AF LOVFORSLAGET

1. § 2, STK. 1, NR. 12, affattes således:

»12) el-drevne motorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons,

som anmeldes til registrering efter færdselsloven inden udgangen

af 1989,»

--/

§ 2. - -

12) el-drevne motorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, som anmeldes til registrering efter færdselsloven inden udgangen af 1986,

/--

2. I § 3, STK. 5, indsættes efter 1. punktum:

»For nye køretøjer, der afgiftsberigtiges efter § 6, stk. 1, nr. 2 og

5, ydes et fradrag i afgiften på 835 kr., såfremt køretøjet er

forsynet med blokeringsfri bremser. Det er en betingelse for

fradraget, at der for køretøjet foreligger en anmeldt pris efter §

9, stk. 1, som omfatter det nævnte udstyr.«

--/

§ 3. - -

Stk. 5. I afgiften af nye køretøjer, der afgiftsberigtiges efter § 6, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, ydes et fradrag på 4.000 kr., såfremt køretøjet er forsynet med blokeringsfri bremser.

/--

3. § 6, STK. 1, NR. 5, affattes således:

»5) sygetransportkøretøjer, bortset fra ambulancer, som udelukkende

benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer,»

--/

5) sygetransportkøretøjer, bortset fra ambulancer, som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af siddende patienter,

/--

4. § 29, STK. 1, affattes således:

»§ 29. Ministeren for Skatter og Afgifter nedsætter et nævn bestående

af 5 medlemmer. Af medlemmerne skal 1 medlem være dommer og 1

medlem være teknisk kyndig. 2 medlemmer, der skal være

branchekyndige, udpeges efter indstilling fra henholdsvis Danmarks

Automobilforhandler Forening og Håndværksrådet og Industrirådet i

forening. Nævnets formand udpeges af Ministeren for Skatter og

Afgifter.«

--/

§ 29. - -

§ 29. Ministeren for skatter og afgifter nedsætter et nævn bestående af 5 medlemmer. 2 af medlemmerne skal være branchekyndige og udpeges henholdsvis af Grosserer-Societetet og Provinshandelskammeret i forening og af Håndværksrådet og Industrirådet i forening. De øvrige medlemmer, hvoraf 1 skal være dommer og 1 skal være teknisk kyndig, udpeges af ministeren for skatter og afgifter, som endvidere træffer bestemmelse om, hvem der skal fungere som formand.

Versioner

  1. 1988-05-21