1986 LSF 189 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (NEDSÆTTELSE AF FORMUEBESKATNINGEN)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00189@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for
personer m.v. (personskatteloven) foretages følgende ændringer:
1. § 18, STK. 4, affattes således:
»Stk. 4. Formueskatten udgør 9 promille af den del af den
skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 1,5 mill.
kr. indtil 3,0 mill. kr., og 11 promille af den del af den
skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på 3,0 mill.
kr. Grundbeløbet reguleres efter § 20.«
2. I § 18 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. For de i § 18 nævnte skattepligtige personer nedsættes
formueskatten med 5 pct. for hver 4 promille eller del deraf,
hvormed den opgjorte skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår måtte være mindre end 6 pct. af den ansatte
skattepligtige formue. Omfatter indkomstansættelsen ikke hele
året, er det den beregnede helårsindkomst, der lægges til grund
ved en eventuel nedsættelse af formueskatten. Har den pågældende
ingen skattepligtig indkomst, nedsættes formueskatten med 80 pct.«
3. I § 19, STK. 2, 1. OG 2. PKT., ændres »78 pct.« til: »70 pct.«,
og SIDSTE PUNKTUM udgår.
4. I § 19, STK. 4, ændres »78 pct.« til: »70 pct.«.
§ 2
Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
Efter at formueskatten i december 1979 stort set blev fordoblet og
nedslagsreglen i udskrivningslovens § 11 blev ophævet, har der
især for formueejere med en lille indkomst været store problemer
med at betale den forhøjede formueskat. Der er mange eksempler på,
at formueejere med en lille indkomst har skullet betale over 100
pct. i skat af den samlede indkomst, og resultatet er blevet, at
mange erhvervsdrivende med en formue bundet i deres virksomhed har
søgt skattely i udlandet.
Det viste sig hurtigt, at situationen var helt uholdbar, og
formueskattereglerne er da også blevet ændret flere gange siden,
men de gældende regler er stadig væk således, at skatteflugten til
udlandet fortsætter, at erhvervsvirksomhederne tømmes for kapital,
og at arbejdspladser nedlægges, hvorved både produktion og
valutaindtjening formindskes.
Det bedste ville naturligvis være helt at ophæve formueskatten, da
den reelt er en tillægsindkomstskat. Men indtil den voldsomme
forhøjelse af formueskatten i december 1979 var der tilsyneladende
ikke de store problemer med formueskatten, og derfor har
forslagsstillerne med dette lovforslag valgt at foreslå reglerne
forud for ændringen i december 1979 genindført, med den ændring,
at grundbeløbene forhøjes til 1,5 og 3,0 mill. kr.
Endvidere foreslås en nedsættelse af det såkaldte »vandrette«
skatteloft fra 78 pct. til 70 pct.
Det forekommer i øvrigt mærkeligt, at formueskatten ikke for længst
er blevet nedsat, idet der efter de udtalelser, som er blevet
fremsat fra regeringspartierne og Bernhard Baunsgaard, er et
flertal herfor.
Skatteministeren og flere medlemmer fra regeringspartierne har flere
gange udtalt, at de gerne ville have formueskatten nedsat, hvis
der kunne skaffes et flertal herfor. Men flertallet er til stede,
idet Bernhard Baunsgaard, som sammen med Det Radikale Venstre
stemte for forhøjelsen af formueskatten i december 1979, flere
gange har givet udtryk for, at Det Radikale Venstre ikke ville
modsætte sig en rimelig ændring af formueskatten.
Det forekommer derfor mærkeligt, at skatteministeren ikke for længst
har udnyttet dette flertal ved at fremsætte og få vedtaget et
forslag om en lempelse af formuebeskatningen, og det er
begrundelsen for, at Fremskridtspartiet har fremsat dette forslag.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER
Efter de gældende regler i personskatteloven, jf. lov nr. 151 af 19.
marts 1986, beregnes formueskatten med 22 promille af den del af
den skattepligtige formue, der overstiger et grundbeløb på
1.278.700 kr. Grundbeløbet reguleres efter et reguleringspristal,
der hvert år fastsættes ved lov.
Beregningspromillen på 22 blev indsat i udskrivningsloven (nu
ophævet) ved lov nr. 538 af 28. december 1979.
Før denne lovændring udgjorde formueskatten 9 promille af den del af
den skattepligtige formue, der oversteg 630.000 kr. indtil 2 mill.
kr., og 11 promille af den del af den skattepligtige formue der
oversteg 2 mill. kr. Disse beløb er blevet reguleret med
reguleringspristallet. Endvidere fandtes i den tidligere
lovgivning regler om nedslag i formueskatten for personer med lav
skattepligtig indkomst.
Ad nr. 1
Efter lovforslaget beregnes formueskat med 9 promille af den
skattepligtige indkomst, der ligger mellem 1,5 mill. kr. og 3,0
mill. kr. For beløb over 3,0 mill. kr. beregnes formueskatten med
11 promille. De nævnte grundbeløb reguleres årligt med et
reguleringspristal, der hvert år fastsættes ved lov, jf.
personskatteloven § 20.
Personer med en skattepligtig formue på henholdsvis 2,0 mill. kr. og
4,0 mill. kr. skal således alt andet lige efter forslaget skulle
betale en formueskat på 4.500 kr. og 24.500 kr. mod 15.869 kr. og
59.869 kr. efter de gældende regler.
Ad nr. 2
Bestemmelsen svarer til en forud for lovændringen i december 1979
gældende bestemmelse om nedslag i formueskatten i de tilfælde,
hvor den ansattes skattepligtige indkomst er mindre end 6 pct. af
den ansattes skattepligtige formue.
Ad nr. 3 og 4
De foreslåede ændringer vedrører det såkaldte »vandrette« skatteloft,
der efter gældende regler er 78 pct. Skatteloftet er dog ikke
noget reelt loft, hvilket blandt andet fremgår af et eksempel fra
skatteministeren i betænkningen over personskatteloven, jf.
Folketingstidende 1985-86, Tillæg B, sp. 649, hvor en skatteyder
må betale over 94 pct. i skat af sin skattepligtige indkomst.
Efter lovforslaget nedsættes det »vandrette« skatteloft til 70 pct.,
således at ingen skatteyder kan komme til at betale mere end 70
pct. i skat af sin skattepligtige indkomst. Endvidere ophæves den
gældende bestemmelse om, at det samlede skattenedslag i
formueskatten og indkomstskatten til staten som følge af
skatteloftet ikke kan overstige den samlede formueskat.
Herved bringes skatteloftet ned på det niveau, der var gældende i
december 1979.