1986 LSF 191 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KOMMUNAL ANVISNINGSRET, PLIGTMÆSSIGE BIDRAG TIL BOLIGSELSKABERNES LANDSBYGGEFOND, OVERFØRELSE AF MIDLER TIL EN LANDSDISPOSITIONSFOND, STØTTE TIL OMBYGNING AF LEDIGE LEJLIGHEDER OG FORBEDRING AF MILJØET I ALMENNYTTIGE BEBYGGELSER M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00191@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar
1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Selskabet kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at
stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Reglerne i
stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af
boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved
fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der
sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger,
som i øvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 14, stk. 4 og 5, der bliver § 14, stk. 5 og 6, ændres »stk. 2
og 3« til: »stk. 2 og 4.«.
3. I § 14, stk. 6, der bliver § 14, stk. 7, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3.«.
4. § 24, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør 11,65 kr. pr. m2 bruttoetageareal
for afdelinger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar
1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne
afdelinger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen
har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige
bidrag. For øvrige afdelinger, der er taget i brug før den 1.
januar 1965, udgør bidraget i 1987 26,05 kr. pr. m2
bruttoetageareal. Beløbene reguleres een gang årligt, første gang
den 1. januar 1988, på basis af den konstaterede udvikling i
byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. I 1987
indbetales bidragene med lige store beløb for hvert af kvartalerne
april, juli og oktober.«
5. § 38, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den del af indbetalingerne efter §§ 23 og 24, som ikke
anvendes efter stk. 3, overføres til en fælles moderniseringsfond,
jf. dog § 40 a. Midlerne fra moderniseringsfonden kan af
landsbyggefonden stilles til rådighed som tilskud til almennyttige
boligselskaber til finansiering af de arbejder, som er nævnt i
stk. 2, nr. 1.«
6. Efter § 40 indsættes:
»§ 40 a. Boligselskabernes Landsbyggefond kan yde støtte til
almennyttige boligafdelinger, hvor der er konstateret så
væsentlige økonomiske problemer, at disse kan befrygtes at kunne
vanskeliggøre afdelingernes videreførelse. Støtten ydes af midler,
der overføres fra den fælles moderniseringsfond, jf. § 38, stk. 4,
til en landsdispositionsfond efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Landsbyggefonden overfører hvert år halvdelen af
indbetalingerne til den fælles moderniseringsfond til en
landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mill. kr. Beløbet
reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988, på
basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for
montagebyggeri for juli måned. Der tilskrives
landsdispositionsfonden renter svarende til Danmarks Nationalbanks
diskonto.
Stk. 3. Hvis landsbyggefonden i eet år yder støtte af
landsdispositionsfondens midler, som overstiger indeståendet i
denne fond, forøges overførelsen fra den fælles moderniseringsfond
efter stk. 2 i det pågældende år og de 3 følgende år med indtil 50
pct. De øgede overførsler af midler til landsdispositionsfonden
ophører dog senest, når fonden på ny udviser en positiv saldo.
Stk. 4. Landsbyggefonden kan af midler efter stk. 2 yde støtte til
finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og
vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre
foranstaltninger, herunder udligning af opsamlede driftsunderskud.
Støtten ydes som lån eller tilskud efter fondens nærmere
bestemmelse.
Stk. 5. Landsbyggefonden kan gøre støtte efter stk. 4 betinget af,
at boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab i videst
muligt omfang medvirker til en genopretning af den pågældende
afdelings økonomi. Fonden kan herunder stille krav om, at
boligselskabet anvender eventuelle midler efter § 38, stk. 3, til
sådanne ombygninger m.v. i afdelingen, at disse svarer til en
tredjedel af fondens støtte til fysiske investeringer i
afdelingen.
Stk. 6. Lån efter stk. 4 kan henstå rente- og afdragsfrit uden
tidsbegrænsning. Lånet kan dog forlanges forrentet og afdraget
efter fondens bestemmelse efter reglerne i § 36, stk. 2.«
7. § 54 a, stk. 1 og 2, affattes således:
»Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med
boligministerens tilladelse yde lån efter reglerne i kapitel 4 til
ombygning af ledige lejligheder i almennyttigt byggeri samt til
forbedring af miljøet i almennyttige bebyggelser. Lån kan kun ydes
til afdelinger med betydelige økonomiske vanskeligheder.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan ydes til byggeri, der har fået tilsagn
om offentlig støtte i perioden 1. januar 1965-31. marts 1975,
eller som har modtaget støtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond
eller er tilladt omprioriteret til indekslån. Tilsagn om lån kan i
hvert finansår gives inden for en investeringsramme på indtil 200
mill. kr.«
8. § 96 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 528
§ 1
I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar
1987, foretages følgende ændringer:
1. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Selskabet kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at
stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Reglerne i
stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af
boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved
fraflytning finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der
sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger,
som iøvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.«.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 14, STK. 4 OG 5, der bliver § 14, stk. 5 og 6, ændres »stk. 2
og 3« til: »stk. 2 og 4.«.
3. I § 14, STK. 6, der bliver § 14, stk. 7, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3.«.
4. § 24, STK. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør 11,65 kr. pr. m2 bruttoetageareal
for afdelinger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar
1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne
afdelinger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen
har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige
bidrag. For øvrige afdelinger, der er taget i brug før den 1.
januar 1965, udgør bidraget i 1987 26,05 kr. pr. m2
bruttoetageareal. Beløbene reguleres een gang årligt, første gang
den 1. januar 1988, på basis af den konstaterede udvikling i
byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. I 1987
indbetales bidragene med lige store beløb for hvert af kvartalerne
april, juli og oktober.«.
5. § 38, STK. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den del af indbetalingerne efter §§ 23 og 24, som ikke
anvendes efter stk. 3, overføres til en fælles moderniseringsfond,
jf. dog § 40 a. Midlerne fra moderniseringsfonden kan af
landsbyggefonden stilles til rådighed som tilskud til almennyttige
boligselskaber til finansiering af de arbejder, som er nævnt i
stk. 2, nr. 1.«.
6. Efter § 40 indsættes:
»§ 40 a. Boligselskabernes Landsbyggefond kan yde støtte til
almennyttige boligafdelinger, hvor der er konstateret så
væsentlige økonomiske problemer, at disse kan befrygtes at kunne
vanskeliggøre afdelingernes videreførelse. Støtten ydes af midler,
der overføres fra den fælles moderniseringsfond, jf. § 38, stk. 4,
til en landsdispositionsfond efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Landsbyggefonden overfører hvert år halvdelen af
indbetalingerne til den fælles moderniseringsfond til en
landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mill. kr. Beløbet
reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988, på
basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for
montagebyggeri for juli måned. Der tilskrives
landsdispositionsfonden renter svarende til Danmarks Nationalbanks
diskonto.
Stk. 3. Hvis landsbyggefonden i eet år yder støtte af
landsdispositionsfondens midler, som overstiger indeståendet i
denne fond, forøges overførelsen fra den fælles moderniseringsfond
efter stk. 2 i det pågældende år og de 3 følgende år med indtil 50
pct. De øgede overførsler af midler til landsdispositionsfonden
ophører dog senest, når fonden påny udviser en positiv saldo.
Stk. 4. Landsbyggefonden kan af midler efter stk. 2 yde støtte til
finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og
vedligeholdelsesarbejder, samt til miljøforbedrende og andre
foranstaltninger, herunder udligning af opsamlede driftsunderskud.
Støtten ydes som lån eller tilskud efter fondens nærmere
bestemmelse.
Stk. 5. Landsbyggefonden kan gøre støtte efter stk. 4 betinget af,
at boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab i videst
muligt omfang medvirker til en genopretning af den pågældende
afdelings økonomi. Fonden kan herunder stille krav om, at
boligselskabet anvender eventuelle midler efter § 38, stk. 3, til
sådanne ombygninger m.v. i afdelingen, at disse svarer til en
trediedel af fondens støtte til fysiske investeringer i
afdelingen.
Stk. 6. Lån efter stk. 4 kan henstå rente- og afdragsfrit uden
tidsbegrænsning. Lånet kan dog forlanges forrentet og afdraget
efter fondens bestemmelse efter reglerne i § 36, stk. 2.«.
7. § 54 A, STK. 1 OG 2, affattes således:
»Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med
boligministerens tilladelse yde lån efter reglerne i kapitel 4 til
ombygning af ledige lejligheder i almennyttigt byggeri, samt til
forbedring af miljøet i almennyttige bebyggelser. Lån kan kun ydes
til afdelinger med betydelige økonomiske vanskeligheder.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan ydes til byggeri, der har fået tilsagn
om offentlig støtte i perioden 1. januar 1965-31. marts 1975,
eller som har modtaget støtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond
eller er tilladt omprioriteret til indekslån. Tilsagn om lån kan i
hvert finansår gives inden for en investeringsramme på indtil 200
mill. kr.«.
8. § 96 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
ALMINDELIGE BEMæRKNINGER
Lovforslaget indeholder for det almennyttige byggeri følgende
elementer, som følge af »Redegørelse fra udvalget vedrørende den
almennyttige sektors fremtidige rolle på boligmarkedet«:
- Etablering af en landsdispositionsfond under Boligselskabernes
Landsbyggefond.
- Videreførelse af reglerne om indbetaling af pligtmæssige bidrag til
landsbyggefonden og af bestemmelserne om offentlig støtte til
ombygning af ledige lejligheder og miljøforbedrende
foranstaltninger.
- Udvidelse af kommunernes muligheder for at anvise boligsøgende i
det almennyttige byggeri.
På baggrund af de økonomiske vanskeligheder i et antal almennyttige
boligafdelinger fra slutningen af 1960erne og første halvdel af
1970erne, der bl.a. gav anledning til vedtagelsen af lovgivningen
om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger m.v.,
nedsatte den daværende boligminister i 1985 et udvalg med det
formål at overveje de almennyttige boligselskabers fremtidige
rolle på boligområdet. Udvalget havde repræsentation fra
Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner,
Boligselskabernes Landsforening samt en række ministerier.
Den 22.12.1986 afgav udvalget en redegørelse. Udvalget har heri i
enighed fremsat forskellige forslag, som alle skal bidrage til, at
de almennyttige boligselskaber i fremtiden kan løse deres opgaver
inden for de i lovgivningen forudsatte økonomiske rammer.
Forslagene bygger på de meget indgående beskrivelser og analyser
af det danske boligmarked, som efter anmodning fra udvalget er
blevet udarbejdet henholdsvis af Amtskommunernes og Kommunernes
Forskningsinstitut og af Statens Byggeforskningsinstitut.
Analyserne af den almennyttige sektors faktiske rolle på
boligmarkedet har meget klart vist den sociale og samfundsmæssige
betydning, den almennyttige sektor har. Samtidig har analyserne
vist tydelige tendenser til en øget social opsplitning på
boligmarkedet med en klar koncentration af socialt svagt stillede
husstande i udlejningssektoren som helhed. Specielt er der sket en
udtalt koncentration af disse grupper i det såkaldt samspilsramte
almennyttige byggeri.
Udvalget påpeger, at det på baggrund af såvel den forventede
befolkningsudvikling som samfundsøkonomiske forhold ikke kan
udelukkes, at der også fremover vil kunne opstå problemer af
økonomisk og anden art i den almennyttige sektor af en sådan
størrelsesorden, at det ikke er muligt at afværge dem med de i dag
i sektoren indbyggede forsvarsmekanismer.
Udvalget finder derfor, at der er behov for opbygning af en
stødpudekapital, også selv om de alvorlige økonomiske problemer
kun har berørt 5-6 pct. af den almennyttige boligmasse, og at der
med den viden, der eksisterer i dag, ikke ud over byggeri opført i
perioden ca. 1965-75 skønnes at være sandsynlighed for problemer
af en tilsvarende styrke, som karakteriserer de afdelinger, der
har modtaget støtte efter omprioriteringsloven. Udvalget har
herved tillige været opmærksom på, at der i de senere år allerede
er gennemført forskellige regelsæt, der netop har haft til formål
at gøre sektoren mere robust. Der er hermed henvist til
indeksreformen, opstramningen af reglerne om den økonomiske
forvaltning, etableringen af en byggeskadefond,
kvalitetssikringsreformen m.v., ligesom de almennyttige
boligselskaber i længere tid selv har søgt nybyggeriet tilpasset
de forventede udviklings- og efterspørgselstendenser.
Udvalget foreslår, at der etableres en landsdispositionsfond under
Boligselskabernes Landsbyggefond som supplement til de i dag
eksisterende støttemuligheder: selskabernes dispositionsfonde,
landsbyggefondens og kommunernes driftstøttemuligheder,
realkreditinstitutternes adgang til udfra akkordmæssige
synspunkter at sikre bebyggelsernes videreførelse, samt støtten
til udbedring af byggeskader, lejlighedsombygninger og
miljøfremme.
Landsbyggefonden skal efter forslaget via en sådan
landsdispositionsfond kunne yde støtte til finansiering af fysiske
investeringer og inddækning af opsamlede driftsunderskud m.v. i
afdelinger, hvor der er konstateret så væsentlige problemer, at
deres videreførsel som almennyttigt byggeri er truet. Støtten skal
kunne gøres betinget af, at selskabet samtidig bidrager med de
såkaldte trækningsretsmidler og selskabets egenkapital.
Udvalget foreslår, at fondens midler tilvejebringes ved, at halvdelen
af de pligtmæssige bidrag, der hvert år indgår i den fælles
moderniseringsfond, fra denne overføres til
landsdispositionsfonden, indtil sidstnævnte udgør 300 mill. kr. i
1987-priser. Opbygningsperioden antages at ville udgøre 5-6 år.
Det forudsættes derfor, at der også i 1987 overføres halvdelen af
midlerne fra moderniseringsfonden. Hvis landsbyggefonden i eet år
yder støtte af landsdispositionsfondens midler, som overstiger
indeståendet i denne fond, foreslår udvalget, at overførelsen fra
den fælles moderniseringsfond i det pågældende år og om fornødent
i de 3 følgende år forøges med indtil 50 pct., svarende til en
overførelse på op til ialt 75 pct. af indbetalingerne til den
fælles moderniseringsfond. De øgede overførsler af midler til
landsdispositionsfonden ophører dog senest, når fonden igen
udviser en positiv saldo. Der skulle hermed være tilvejebragt en
mekanisme, der kan sikre, at der under i dag forudsigelige
omstændigheder igen ret hurtigt vil kunne tilvejebringes midler i
landsdispositionsfonden.
Udvalget foreslår som forudsætning for opbygningen af en
landsdispositionsfond, at lovgivningen om indbetaling af
pligtmæssige bidrag videreføres i den nuværende form, herunder at
beløbene årligt reguleres i henhold til byggeomkostningsindekset.
Opbygningen af en sådan stødpudekapital kan således ske uden at
øge huslejeniveauet i den almennyttige sektor. Udvalget har ment,
at etableringen af et sådant beredskab på samme tid vil gøre det
muligt at opnå en stødpudekapital af tilstrækkelig størrelse, uden
at det dermed i mærkbar grad forringer sektorens muligheder for at
løse sine opgaver. Man har herved især lagt vægt på, at den
generelle fysiske tilstand af den almennyttige sektor, som for
langt størstedelen er opført efter 1940, må karakteriseres som
værende god takket være de meget betydelige investeringer, der
gennem de senere år er muliggjort ved anvendelse af de
pligtmæssige bidrag, statstilskud til energibesparende
foranstaltninger, byggeskadelovgivningen og i forbindelse med
omprioriteringsloven.
For at sikre den mest hensigtsmæssige anvendelse af midlerne fra
landsdispositionsfonden har udvalget endvidere fundet, at der bør
ske en videreførsel af bestemmelserne om støtte til
lejlighedsombygninger og miljøforbedringer, således at der i hvert
finansår vil kunne gennemføres sådanne investeringer i en
størrelsesorden på 200 mill. kr., mod en tilsvarende nedskrivning
af den årlige nybyggerikvote.
En rundspørge til samtlige landets kommuner vedrørende anvisningen af
boligsøgende til almennyttige lejligheder viser, at kun
forholdsvis få kommuner hidtil har anvendt adgangen til at
forlange, at indtil hver fjerde ledigblevne lejlighed i en
almennyttig bebyggelse stilles til rådighed for
kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale
opgaver i kommunen, mens forholdsvis mange kommuner har andre
former for aftaler med selskaberne om kommunal anvisning.
Udvalget har på denne baggrund fundet, at der bør gives adgang for
kommuner og selskaber til at indgå konkrete aftaler om kommunal
anvisningsret ved siden af de nugældende regler om en egentlig ret
for kommunen til at få hver fjerde lejlighed stillet til rådighed.
Udvalget forudsætter dog herved, dels at kommunen påtager sig en
tilsvarende økonomisk forpligtelse som ved anvendelsen af
»fjerdedelsreglen«, dels at der i samarbejde mellem kommune og
selskab tilstræbes integration af de forskelige befolkningsgrupper
i de enkelte boligafdelinger.
Ved nærværende lovforslag er udvalgets ovennævnte forslag foreslået
indarbejdet i loven. Boligministeriet vil endvidere administrativt
følge udvalgets forslag om, at der ved etableringen af en 4-årig
rullende planlægning af det støttede boligbyggeri tages hensyn til
boligmassens fordeling på de forskellige boligejerformer i
kommunerne samt til erhvervs- og beskæftigelsesmæssige forhold i
de enkelte områder. Man vil endvidere ved en kommende ændring af
bekendtgørelsen om almennyttig boligvirksomhed indarbejde
udvalgets forslag om, at der i lighed med, hvad der gælder for det
private udlejningsbyggeri, gennemføres en adgang til at opsige
lejere i almennyttigt byggeri, der trods påmindelse ikke iagttager
god skik og orden eller i øvrigt er til ulempe for de øvrige
beboere. Man går endvidere ud fra, at boligselskaberne vil følge
udvalgets øvrige anbefalinger om fortsat at søge at varetage såvel
deres bygherrefunktion som driften af selskabet og dets afdelinger
samt forholdet til beboerne på den mest effektive og
hensigtsmæssige måde.
ADMINISTRATIVE OG øKONOMISKE KONSEKVENSER
Lovforslaget vil ikke medføre øgede offentlige udgifter eller
administration.
BEMæRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER
Til nr. 1
Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås indført en adgang
for boligselskaberne til at indgå frivillige aftaler med
kommunerne om kommunal anvisningsret ved siden af
»fjerdedelsreglen«, der ikke er baseret på en aftale, men derimod
en beslutning af kommunalbestyrelsen.
Kommunens økonomiske forpligtelser i forbindelse med en kommunal
lejlighedsanvisning omfatter efter forslaget al faktisk anvisning
efter lovforslagets ikrafttræden, uanset den formelle baggrund
herfor. Forpligtelserne gælder således også fremtidige kommunale
anvisninger, der baserer sig på forhold før lovforslagets
ikrafttræden.
For så vidt angår den praktiske administration af det kommunale
tilsvar, kan kommunen som ved »fjerdedelsreglen« beslutte,
hvorvidt den vil opfylde sit tilsvar allerede efter forgæves
påkrav mod den fraflyttende boligtager, eller om den vil forlange,
at det ved retsforfølgning eller på anden måde godtgøres, at
kravet er uerholdeligt.
Anvisningsretten må ikke anvendes til ensidig tilvejebringelse af
boliger for særlige befolkningsgrupper, men der må som hidtil i
samarbejde mellem kommunen og selskabet tilstræbes integration
mellem de forskellige befolkningsgrupper i de enkelte
boligafdelinger. Boliger opført for særlige grupper som f.eks.
unge, ældre eller handicappede bør fortsat fortrinsvis udlejes til
disse grupper.
Beboernes oprykningsrettigheder skal respektere den kommunale
anvisning, uanset om denne hviler på en frivillig aftale eller de
nuværende regler i lovens § 14, stk. 2.
Til nr. 2
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af den under nr. 1 foreslåede bestemmelse.
Til nr. 4
Det foreslås, at den gældende ordning vedrørende indbetaling af de
såkaldte pligtmæssige bidrag til Boligselskabernes Landsbyggefond
for afdelinger, der er taget i brug før den 1. januar 1970, gøres
permanent.
Bidragssatserne reguleres således een gang årligt, første gang pr. 1.
januar 1988 på basis af den konstaterede udvikling i
byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned.
Grundlaget for beregningen er fortsat bruttoetagearealet, således som
det er fastsat i Boligstyrelsens bekendtgøelse nr. 311 af 27. juni
1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af den under nr. 6 foreslåede bestemmelse.
Til nr. 6
Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås, at
landsbyggefonden overfører midler fra den fælles
moderniseringsfond til en landsdispositionsfond, med henblik på at
yde støtte til nødlidende almennyttige afdelinger.
Midlerne til landsdispositionsfonden tilvejebringes ved, at der
hertil overføres 50 pct. af de årlige indbetalinger til den fælles
moderniseringsfond eller 12,5 pct. af de samlede pligtmæssige
bidrag. Der vil i takt med stigningerne heri således også ske en
indeksregulering af indbetalingerne til landsdispositionsfonden,
jf. ovenfor under bemærkningerne til nr. 4.
Det bemærkes i denne forbindelse, at de pligtmæssige bidrag i 1986
udgjorde ca. 443 mill. kr., hvoraf ca. 111 mill. kr. blev overført
til den fælles moderniseringsfond.
Indbetalingerne til landsdispositionsfonden foretages, indtil denne
udgør et beløb på 300 mill. kr. i 1987-priser (Beløbet reguleres
årligt i takt med byggeomkostningsindekset).
Hvis landsbyggefonden i eet år yder støtte af
landsdispositionsfondens midler, som overstiger indeståendet i
denne fond, forøges overførelsen fra den fælles moderniseringsfond
i det pågældende år og om fornødent i de 3 følgende år med indtil
50 pct., indtil landsdispositionsfonden igen udviser en positiv
saldo.
Formålet hermed er at sikre, at der hurtigt igen kan tilvejebringes
midler i landsdispositionsfonden.
Med etableringen af en landsdispositionsfond opnås der mulighed for
mere bredt at yde støtte til økonomisk nødstedte boligafdelinger,
idet det foreslås, at landsbyggefonden kan yde støtte til
finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og
vedligeholdelsesarbejder, samt til miljøforbedrende og andre
foranstaltninger, herunder også udligning af opsamlede underskud.
Bestemmelserne foreslås administreret af Boligselskabernes
Landsbyggefond, der således vurderer, hvorvidt betingelserne for
at yde støtte er til stede.
Landsbyggefonden afgør endvidere, hvorvidt støtten skal ydes som
løbende støtte til de pågældende afdelinger, for at sætte dem
istand til at afholde kapitalydelserne til de nødvendige
investeringer, eller om støtten skal ydes direkte til afholdelse
af investeringsudgifterne. Fonden afgør samtidig, om støtten skal
gives i form af tilskud eller lån og fastsætter i sidstnævnte
tilfælde vilkårene for eventuel forrentning og afdrag på lånet
svarende til de nuværende regler i lovens § 36 om driftsstøtte fra
landsbyggefondens frie midler.
Det forudsættes, at landsbyggefonden stiller krav om, at det
pågældende selskab, i det omfang det råder over
trækningsretsmidler, heraf yder en trediedel af
landsdispositionsfondens støtte til fysiske investeringer.
Landsbyggefonden kan endvidere, således som det også skete i
forbindelse med administrationen af omprioriteringsloven, stille
krav om, at boligselskabet selv yder et bidrag enten fra sin fri
egenkapital eller fra selskabets dispositionsfond.
Landsdispositionsfondens indestående forrentes med en rente svarende
til Danmarks Nationalbanks diskonto. Forskellen mellem
markedsrenten og diskontoen tilfalder landsbyggefondens frie
midler og kan anvendes til den eksisterende driftsstøtteordning i
lighed med, hvad der er tilfældet med forrentningen af midlerne i
den fælles moderniseringsfond. En sådan forrentning vil medvirke
til at opretholde fondens realværdi.
Til nr. 7
Forslaget er en videreførelse af den hidtidige ordning om støtte til
ombygninger og miljøforbedringer, jf. de almindelige bemærkninger.
Forslaget indebærer dog en vis lempelse af betingelserne for at
opnå støtte, idet det ikke længere udtrykkeligt kræves, at der
foreligger konstaterede, væsentlige og længerevarende
udlejningsvanskeligheder.
Lånerammen har siden 1985 været på i alt 40 mill. kr., svarende til
investeringer på i alt ca. 220 mill. kr., beregnet på grundlag af
de før 1. januar 1987 gældende støtteregler, og mod en tilsvarende
nedskrivning af den årlige nybyggerikvote. Pr. 1. januar 1987 er
der i alt givet tilsagn om lån på ca. 19 mill. kr., svarende til
investeringer på ca. 105 mill. kr.
Den foreslåede ordning opererer med en investeringsramme på indtil
200 mill. kr. i hvert finansår mod et tilsvarende forbrug af
byggekvote. Specielt for finansåret 1987 bemærkes, at
investeringsrammen også her udgør 200 mill. kr., inklusive
investeringer, til hvilke der er givet tilsagn om lån af
resterende midler fra den hidtidige låneramme, jf. ovenfor. I 1987
vil en udnyttelse af investeringsrammen medføre et forbrug af
byggekvote svarende til ca. 330 lejligheder.
Hvad angår de miljøforbedrende foranstaltninger bemærkes, at disse
kun vanskeligt lader sig afgrænse overfor visse former for
opretnings- og vedligeholdelsesarbejder. Der må således i hvert
enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering, idet det ikke er
hensigten med bestemmelsen at åbne mulighed for helt generelt at
yde støtte til genopretnings- og vedligeholdelsesarbejder i de
pågældende afdelinger.
Endelig skal tilføjes at miljøforbedrende foranstaltninger ved en
inddragelse af beboerne i beslutningsprocesen og ved selve
udformningen kan tjene mere vidtgående formål, bl.a. som led i
kriminalpræventive foranstaltninger.
Til nr. 8
Ophævelsen er en konsekvens af den under nr. 4 foreslåede ændring.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
1. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Selskabet kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om at
stille ledige lejligheder til rådighed for kommunalbestyrelsen til
løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen. Reglerne i
stk. 2 om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af
boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved
fraflytning, finder tilsvarende anvendelse ved anvisninger, der
sker efter aftale i henhold til 1. punktum, samt ved anvisninger,
som iøvrigt foretages af kommunalbestyrelsen.«.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 14, STK. 4 OG 5, der bliver § 14, stk. 5 og 6, ændres »stk. 2
og 3« til: »stk. 2 og 4.«.
--/
Stk. 4. Kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af stk. 2 og 3 refunderes af staten med 100 pct. Refusionen udbetales kvartalsvis bagud på grundlag af en opgørelse over kommunens afholdte udgifter. Opgørelsen fremsendes til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.
Stk. 5. Flygtningen tilbagebetaler skyldige beløb i medfør af stk. 2 og 3 til kommunalbestyrelsen i løbet af højst 5 år, idet tilbagebetalingen afpasses efter skyldnerens økonomiske forhold.
/--
3. I § 14, STK. 6, der bliver § 14, stk. 7, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3.«.
--/
Stk. 6. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder om fortrinsret for husstande med børn samt for særlige befolkningsgrupper.
/--
4. § 24, STK. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bidrag efter stk. 1 udgør 11,65 kr. pr. m2 bruttoetageareal
for afdelinger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar
1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne
afdelinger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen
har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige
bidrag. For øvrige afdelinger, der er taget i brug før den 1.
januar 1965, udgør bidraget i 1987 26,05 kr. pr. m2
bruttoetageareal. Beløbene reguleres een gang årligt, første gang
den 1. januar 1988, på basis af den konstaterede udvikling i
byggeomkostningsindekset for montagebyggeri for juli måned. I 1987
indbetales bidragene med lige store beløb for hvert af kvartalerne
april, juli og oktober.«.
--/
Stk. 2. I 1987 udgør bidrag efter stk. 1, 11,65 kr. pr. m2 bruttoetageareal for afdelinger, der er taget i brug i perioden fra den 1. januar 1965 og indtil den 1. januar 1970, samt for tidligere ibrugtagne afdelinger, der inden den 1. januar 1983 af kommunalbestyrelsen har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag. For øvrige afdelinger, der er taget i brug før den 1. januar 1965, udgør bidraget i 1987 26,05 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Bidragene indbetales med lige store beløb for hvert af kvartalerne april, juli og oktober 1987.
/--
5. § 38, STK. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den del af indbetalingerne efter §§ 23 og 24, som ikke
anvendes efter stk. 3, overføres til en fælles moderniseringsfond,
jf. dog § 40 a. Midlerne fra moderniseringsfonden kan af
landsbyggefonden stilles til rådighed som tilskud til almennyttige
boligselskaber til finansiering af de arbejder, som er nævnt i
stk. 2, nr. 1.«.
--/
Stk. 4. Den del af indbetalingerne efter §§ 23 og 24, som ikke anvendes efter stk. 3, overføres til en fælles moderniseringsfond, hvis midler af landsbyggefonden kan stilles til rådighed som tilskud til almennyttige boligselskaber til finansiering af de arbejder, som er nævnt i stk. 2, nr. 1.
/--
6. Efter § 40 indsættes:
»§ 40 a. Boligselskabernes Landsbyggefond kan yde støtte til
almennyttige boligafdelinger, hvor der er konstateret så
væsentlige økonomiske problemer, at disse kan befrygtes at kunne
vanskeliggøre afdelingernes videreførelse. Støtten ydes af midler,
der overføres fra den fælles moderniseringsfond, jf. § 38, stk. 4,
til en landsdispositionsfond efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Landsbyggefonden overfører hvert år halvdelen af
indbetalingerne til den fælles moderniseringsfond til en
landsdispositionsfond, indtil denne udgør 300 mill. kr. Beløbet
reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1988, på
basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for
montagebyggeri for juli måned. Der tilskrives
landsdispositionsfonden renter svarende til Danmarks Nationalbanks
diskonto.
Stk. 3. Hvis landsbyggefonden i eet år yder støtte af
landsdispositionsfondens midler, som overstiger indeståendet i
denne fond, forøges overførelsen fra den fælles moderniseringsfond
efter stk. 2 i det pågældende år og de 3 følgende år med indtil 50
pct. De øgede overførsler af midler til landsdispositionsfonden
ophører dog senest, når fonden påny udviser en positiv saldo.
Stk. 4. Landsbyggefonden kan af midler efter stk. 2 yde støtte til
finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og
vedligeholdelsesarbejder, samt til miljøforbedrende og andre
foranstaltninger, herunder udligning af opsamlede driftsunderskud.
Støtten ydes som lån eller tilskud efter fondens nærmere
bestemmelse.
Stk. 5. Landsbyggefonden kan gøre støtte efter stk. 4 betinget af,
at boligselskabet og et eventuelt forretningsførerselskab i videst
muligt omfang medvirker til en genopretning af den pågældende
afdelings økonomi. Fonden kan herunder stille krav om, at
boligselskabet anvender eventuelle midler efter § 38, stk. 3, til
sådanne ombygninger m.v. i afdelingen, at disse svarer til en
trediedel af fondens støtte til fysiske investeringer i
afdelingen.
Stk. 6. Lån efter stk. 4 kan henstå rente- og afdragsfrit uden
tidsbegrænsning. Lånet kan dog forlanges forrentet og afdraget
efter fondens bestemmelse efter reglerne i § 36, stk. 2.«.
7. § 54 A, STK. 1 OG 2, affattes således:
»Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med
boligministerens tilladelse yde lån efter reglerne i kapitel 4 til
ombygning af ledige lejligheder i almennyttigt byggeri, samt til
forbedring af miljøet i almennyttige bebyggelser. Lån kan kun ydes
til afdelinger med betydelige økonomiske vanskeligheder.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan ydes til byggeri, der har fået tilsagn
om offentlig støtte i perioden 1. januar 1965-31. marts 1975,
eller som har modtaget støtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond
eller er tilladt omprioriteret til indekslån. Tilsagn om lån kan i
hvert finansår gives inden for en investeringsramme på indtil 200
mill. kr.«.
--/
§ 54 a. Boligselskabernes Landsbyggefond kan i ganske særlige tilfælde med boligministerens tilladelse yde lån efter reglerne i kapitel 4 til ombygning af ledige lejligheder i almennyttigt byggeri samt i begrænset omfang til foranstaltninger til forbedring af miljøet i bebyggelser. Lån kan kun ydes til imødegåelse af konstaterede, væsentlige og længerevarende udlejningsvanskeligheder, som påfører afdelingen betydelige økonomiske vanskeligheder.
Stk. 2. Lån efter stk. 1 kan ydes til byggeri, der har fået tilsagn om offentlig støtte i perioden 1. januar 1965-31. marts 1975, eller som har modtaget driftsstøtte fra Boligselskabernes Landsbyggefond. Lån kan i finansårene 1984, 1985, 1986 og 1987 ydes inden for en samlet ramme på i alt 40 mill. kr.
/--
8. § 96 ophæves.
--/
§ 96. Forslag om påligning af bidrag efter § 24, stk. 2, fremsættes for folketinget i 1987.
/--
Bilag 2
Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri
FOLKETINGSåRET 1982-83
Lovforslag nr. 190
Fremsættelse
F 9505
1. behandling
F 10062
2. behandling
F 12299
Ikke vedtaget
Lovforslag nr. 216
Fremsættelse
F 12368
1. behandling
F 12531
Ikke vedtaget
FOLKETINGSåRET 1983-84 (1. SAMLING)
Lovforslag nr. 7
Fremsættelse
F 73
1. behandling
F 428
2. behandling
F 1155
3. behandling
F 1351
Loven stadfæstet 16. november 1983. (Lovt. nr. 532).
FOLKETINGSåRET 1983-84 (2. SAMLING)
Lovforslag nr. 145
Fremsættelse
F 3095
1. behandling
F 3555
2. behandling
F 6484
Loven stadfæstet 6. juni 1984. (Lovt. nr. 283).
FOLKETINGSåRET 1984-85
Lovforslag nr. 184
Fremsættelse
F 6290
1. behandling
F 6876
Ikke vedtaget
Lovforslag nr. 217
Fremsættelse
F 8902
1. behandling
F 9248
2. behandling
F 10800
3. behandling
F 11070
Loven stadfæstet 6. juni 1985. (Lovt. nr. 248).
FOLKETINGSåRET 1985-86
Lovforslag nr. 29
Fremsættelse
F 435
1. behandling
F 770
2. behandling
F 4098
3. behandling
F 4647
Loven stadfæstet 19. december 1985. (Lovt. nr. 577).
Lovforslag nr. 140
Fremsættelse
F 5960
1. behandling
F 6618
Ikke vedtaget
Lovforslag nr. 255
Fremsættelse
F 10757
1. behandling
F 10949
2. behandling
F 12153
3. behandling
F 12504
Loven stadfæstet 4. juni 1986. (Lovt. nr. 303).
FOLKETINGSåRET 1986-87
Lovforslag nr. 101
Fremsættelse
F 2522
1. behandling
F 2949
2. behandling
F 4417
3. behandling
F 4812
Loven stadfæstet 19. december 1986. (Lovt. nr. 930).
Lovforslag nr. 117
Fremsættelse
F 3441
1. behandling
F 4128
Ikke vedtaget