Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00192@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om lands- og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735

af 21. december 1982, indsættes som § 19:

»§ 19. Midlerne i de pr. 31. december 1980 bestående fonde for

frigørelses- og afståelsesafgift kan anvendes til:

1) Betaling af amtskommunens andel af erstatning og sagsomkostninger

efter § 18 a i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr.

446 af 3. oktober 1985.

2) Finansiering af primærkommunernes overtagelse af fast ejendom

efter § 8 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985.

3) Udlån til erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg,

bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse af region-

og kommuneplanlægningen.

Stk. 2. Lån efter stk. 1, nr. 3, kan ydes til primær- og

amtskommuner og fælleskommunale selskaber samt private

virksomheder og selskaber, der forestår forsynings- og

servicevirksomhed m.v. af almen karakter i amtskommunen.

Stk. 3. De nærmere regler for lån efter stk. 1, nr. 3, og stk. 2

fastsættes af miljøministeren.«

§ 2

I lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 736 af 21. december 1982, indsættes som § 19:

»§ 19. Midlerne i Hovedstadsrådets pr. 31. december 1980 bestående

fond for frigørelses- og afståelsesafgift kan anvendes til:

1) Betaling af Hovedstadsrådets andel af erstatning og

sagsomkostninger m.v. efter § 18 a i lov om by- og landzoner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985.

2) Udlån til erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg,

bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse af region-

og kommuneplanlægningen.

Stk. 2. Lån efter stk. 1, nr. 2, kan ydes til primær- og

amtskommuner, Hovedstadsrådet, fælleskommunale selskaber samt

private virksomheder og selskaber, der forestår forsynings- og

servicevirksomhed m.v. af almen karakter i hovedstadsområdet.

Stk. 3. De nærmere regler for lån efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2

fastsættes af miljøministeren.«

§ 3

§ 17 A i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 529

§ 1

I lov om lands- og regionplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735

af 21. december 1982, indsættes som § 19:

§ 19. Midlerne i de pr. 31. december 1980 bestående fonde for

frigørelses- og afståelsesafgift kan anvendes til:

1) Betaling af amtskommunens andel af erstatning og sagsomkostninger

efter § 18 a i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr.

446 af 3. oktober 1985.

2) Finansiering af primærkommunernes overtagelse af fast ejendom

efter § 8 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985.

3) Udlån til erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg,

bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse af region-

og kommuneplanlægningen.

Stk. 2. Lån efter stk. 1, nr. 3, kan ydes til primær- og

amtskommuner og fælleskommunale selskaber, samt private

virksomheder og selskaber, der forestår forsynings- og

servicevirksomhed m.v. af almen karakter i amtskommunen.

Stk. 3. Afdrag og renter på lån skal indbetales til statskassen

uanset tidspunktet for ydelsen af lånet. Miljøministeren kan

undtage fra bestemmelsen i 1. pkt. i forbindelse med godkendelsen

af frikommuneforsøg omfattet af § 30 i lov nr. 309 af 4. juni 1986

om frikommuner.

Stk. 4. De nærmere regler for lån efter stk. 1, nr. 3, og stk. 2 og

3 fastsættes af miljøministeren.

§ 2

I lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 736 af 21. december 1982, indsættes som § 19:

§ 19. Midlerne i Hovedstadsrådets pr. 31. december 1980 bestående

fond for frigørelses- og afståelsesafgift kan anvendes til:

1) Betaling af Hovedstadsrådets andel af erstatning og

sagsomkostninger m.v. efter § 18 a i lov om by- og landzoner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985.

2) Udlån til erhvervelse af fast ejendom, etablering af anlæg,

bygninger og andre foranstaltninger til virkeliggørelse af region-

og kommuneplanlægningen.

Stk. 2. Lån efter stk. 1, nr. 2, kan ydes til primær- og

amtskommuner, Hovedstadsrådet, fælleskommunale selskaber, samt

private virksomheder og selskaber, der forestår forsynings- og

servicevirksomhed m.v. af almen karakter i Hovedstadsområdet.

Stk. 3. Afdrag og renter på lån skal indbetales til statskassen

uanset tidspunktet for ydelsen af lånet.

Stk. 4. De nærmere regler for lån efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2 og

3 fastsættes af miljøministeren.

§ 3

§ 17 A i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf.

lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMæRKNINGER

1. Lovforslagets sigte og baggrund

Formålet med lovforslaget er at give amtsrådene/ Hovedstadsrådet

udvidede muligheder for at yde lån af frigørelsesafgiftsfondenes

midler især med henblik på anvendelse til virkeliggørelse af

region- og kommuneplanlægningen. Udvidelsen omfatter både

låneformålene og kredsen af låntagere.

Regeringen har bl.a. i de seneste års landsplanredegørelser ofte

fremhævet betydningen af, at amter og kommuner gennem region- og

kommuneplanlægningen søger at fremme en gunstig erhvervsudvikling.

I planlægningen afspejles dette ved, at den traditionelle

arealplanlægning suppleres med handlingsprægede programmer for

service-, infrastruktur- og undervisningssektorerne og

erhvervsfremmende foranstaltninger, f.eks. forslag om etablering

af energiforsyningsprojekter, rådgivningscentre for

erhvervsvirksomheder eller centre for moderne

kommunikationsteknik.

Med hensyn til forureningsbekæmpelse, naturbevaring og -genopretning

og befolkningens friluftsliv orienteres planlægningen ligeledes i

stigende grad mod gennemførelse af konkrete projekter, der

medvirker til løsning af aktuelle miljøproblemer. Det kan f.eks.

dreje sig om rensning af spildevand, genopretning af naturområder,

affalds- og genanvendelsesanlæg eller arealerhvervelser.

I takt med denne udvikling er der i de senere år udtrykt ønske fra en

række amtsråds side om i højere grad at åbne mulighed for at yde

støtte af midlerne i frigørelsesafgiftsfondene til projekter som

de omtalte.

På denne baggrund nedsatte miljøministeren i efteråret 1985 et

udvalg, der skulle vurdere behov og muligheder for en eventuel

udvidelse af fondsmidlernes anvendelsesformål.

Udvalget, der var sammensat af repræsentanter for de kommunale

organisationer, Hovedstadsrådet og berørte ministerier afgav i

juni 1986 »Rapport om den fremtidige anvendelse af midlerne i

amtskommunernes/ Hovedstadsrådets frigørelsesfonde m.v.«

Lovforslaget er i overensstemmelse med indstillingerne i ovennævnte

rapport.

2. FRIGøRELSESAFGIFTSFONDENE

Lov nr. 324 af 18. juni 1969 om frigørelsesafgift m.v. af fast

ejendom blev gennemført samtidig med by- og landzoneloven. Lovens

formål er at søge at inddrage en del af den værdistigning til det

offentlige, der følger af, at en landbrugsejendom m.v. overføres

til byzone eller sommerhusområde (frigørelsesafgift). Indtil den

1. januar 1982 skulle der tillige erlægges en afgift ved første

afståelse efter frigørelsesafgiftspligtens indtræden

(afståelsesafgift).

Indtil den 1. januar 1981 indgik midlerne fra disse afgifter i de

primær- og amtskommunale/ Hovedstadsrådets fonde med halvdelen til

hver. Ved lov nr. 61 af 18. februar 1981 gennemførtes en ændring

af frigørelsesafgiftsloven, hvorefter afgiftsbeløbene med virkning

fra 1. januar 1981 tilfalder henholdsvis primærkommunen og

statskassen med halvdelen til hver. Samtidig blev de

primærkommunale fonde ophævet.

Da der henstod betydelige midler i de amtskommunale fonde, blev det

anset for uhensigtsmæssigt i den bestående økonomiske situation at

frigive disse. Hertil kom, at fondene blev tillagt betydning som

styringsinstrument i regionplanlægningen. Ved den nævnte

lovændring gennemførtes således alene en standsning af tilvæksten

til de amtskommunale fonde, bortset fra renteindtægter af de pr.

1. januar 1981 bestående midler.

3. GæLDENDE BESTEMMELSER OM FONDSMIDLERNES ANVENDELSE

Regler herom er fastsat i § 17 A i frigørelsesafgiftsloven. Herefter

kan midlerne udenfor Hovedstadsområdet anvendes til udredelse af

erstatninger efter by- og landzonelovens § 18 a (tilbageførsel af

arealer til landzone) og til udlån til primærkommunerne i

amtskommunen til finansiering af byggemodnings- og andre

foranstaltninger i forbindelse med bymæssig bebyggelse, samt til

finansiering af primærkommunernes overtagelse af fast ejendom i

henhold til frigørelsesafgiftslovens §§ 8 og 15

(overtagelsespligt). For Hovedstadsområdet gælder særlige regler,

idet midlerne udover til zonelovserstatninger kan anvendes til

udlån til de formål, der er angivet i § 15 i lov om et

Hovedstadsråd, det vil bl.a. sige til fremme af

regionplanlægningens virkeliggørelse indenfor nærmere angivne

områder.

Nærmere regler om låneformål og -vilkår er fastsat i

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 41 af 16. februar 1982 om

anvendelse og udlån af amtskommunernes og Hovedstadsrådets fonde

for frigørelses- og afståelsesafgift.

Bortset fra udredning af zonelovserstatninger efter bestemmelsen i

by- og landzonelovens § 18 a, kan midlerne kun anvendes til støtte

i form af lån. Lån ydes til primærkommuner og fælleskommunale

selskaber.

Ved lov nr. 309 af 4. juni 1986 om frikommuner er der i § 30 åbnet

mulighed for, at miljøministeren kan godkende frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelsen i frigørelsesafgiftslovens § 17 A. Af

bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der vil kunne

anvendes ca. 100 mill. kr. af fondsmidlerne til frikommuneforsøg.

4. BESTåENDE MIDLER I FONDENE

Ved en høring af samtlige amtsråd/ Hovedstadsrådet er det blevet

oplyst, at der pr. 1. oktober 1985 henstod ialt 891 mill. kr. i

fondene. Heraf er 475,5 mill. kr. udlånt. Der forventes et forbrug

på 0,5-1 mill. kr. til fremtidige erstatninger i henhold til

zonelovens § 18 a. Hertil kommer, at ca. 100 mill. kr. som nævnt

ovenfor forventes anvendt i forbindelse med frikommuneprojekter.

5. FORSLAGETS NæRMERE BAGGRUND OG INDHOLD

Forslaget er som nævnt i overensstemmelse med indstillingerne i

»Rapport om den fremtidige anvendelse af midlerne i

amtskommunernes/ Hovedstadsrådets frigørelsesfonde m.v.«

Forslaget om, at tilbagebetaling af lån skal ske til statskassen,

betyder en gradvis afvikling af fondene over en 20-30 årig

periode. Afviklingen må dels ses som en videreførelse af de

opsparingsfremmende initiativer, der blev gennemført af

Folketinget i oktober 1986 og dels som virkeliggørelse af den

kommunale budget- og regnskabsreform, der blev gennemført i 1977,

i hvilken forbindelse anvendelsen af fondsbegrebet blev afskaffet.

Dette spørgsmål har ikke været drøftet i udvalget.

Spørgsmålet om lånevilkårene, herunder regler om rentesats,

rentefrihed- og afdragshenstand blev af udvalget henskudt til

overvejelserne om et eventuelt lovforslag.

I overensstemmelse med de gældende regler vil de nærmere regler om

anvendelsen af fondsmidler og om lånevilkår blive fastsat i en

bekendtgørelse, der påregnes udsendt samtidig med lovens

ikrafttræden. Bekendtgørelsen vil blive drøftet med

Amtsrådsforeningen, Hovedstadsrådet, Kommunernes Landsforening,

Indenrigsministeriet og Finansministeriet.

Det er hensigten fortsat at åbne mulighed for støtte til de formål,

der er omfattet af de gældende regler. De formål, der herudover

navnlig vil kunne tænkes omfattet af en udlånsordning, er

erhvervsfremmende foranstaltninger, som betjener virksomheder

eller brancher generelt, forsynings- og servicevirksomhed af almen

karakter, arealopkøb til rekreative formål og visse

miljøforbedrende foranstaltninger. Der henvises nærmere til

bemærkningerne til § 1.

For så vidt angår lånevilkårene er det hensigten at fastholde

gældende regler. Dette indebærer, at der i et omfang som hidtil

vil kunne ydes afdragshenstand i 8 år og rentefrihed i 5 år.

Retningslinier herfor vil blive fastsat i en bekendtgørelse med

henblik på at sikre, at disse gunstige lånevilkår kun ydes i

overensstemmelse med hidtidig praksis. For hver amtskommunal fond

vil der blive fastsat en ramme indenfor hvilken, der kan ydes

afdragshenstand og rentefrihed.

Det forudsættes generelt, at lån fortsat kun kan ydes til

foranstaltninger inden for områder, som en kommune idag lovligt

kan støtte med egne midler (kommunalfuldmagten).

Kredsen af låntagere foreslås udvidet, således at amtskommunerne og

Hovedstadsrådet, samt ikke-kommunale virksomheder og selskaber,

der på lige fod med offentlige myndigheder står for etablering af

erhvervsfremme- og forsyningsvirksomhed m.v. kan bevilges lån af

fondsmidler.

For så vidt angår amtsrådenes og Hovedstadsrådets adgang til i visse

tilfælde at anvende fondsmidler som lån vil det i en

bekendtgørelse blive fastlagt, hvilke formål der kan blive tale

om. Det oplyses, at efter de for kommunerne gældende låneregler

kan amterne og Hovedstadsrådet ikke optage lån. I øvrigt henvises

nærmere til bemærkningerne til § 1.

Det blev i udvalget drøftet, hvorvidt der skulle åbnes mulighed for

at yde støtte i form af tilskud. Et flertal af udvalgets medlemmer

fandt imidlertid, at indførelse af tilskud ville kunne

vanskeliggøre en overholdelse af de aftalte rammer for de

kommunale aktiviteter i de kommende år og den nødvendige

begrænsning af ressourceforbruget i den offentlige sektor.

Lovforslaget er i overensstemmelse hermed.

Frigørelsesafgiftsfondene har som tidligere nævnt ikke fået tilført

nye afgiftsmidler siden lovændringen i 1981. I overensstemmelse

med at fondenes anvendelse nu foreslås knyttet tæt til

regionplanlægningen, findes det derfor rigtigt at overføre

bestemmelserne om fondenes anvendelse til lov om lands- og

regionplanlægning og lov om regionplanlægning i Hovedstadsområdet.

Udkastet til lovforslag har været forelagt de berørte organisationer

og ministerier.

6. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER AF LOVFORSLAGET

Lovforslaget skønnes ikke at medføre ændringer i personaleforbruget i

forhold til den hidtidige ordning. Den foreslåede gradvise

afvikling af fondene vil indebære en indbetaling til staten over

en 20-30 årig periode, der modsvares af en tilsvarende reduktion i

de amtskommunale/ Hovedstadsrådets fonde. Afviklingstakten

afhænger af tidspunkt og størrelse af lånebevillingerne samt

lånevilkårene, herunder eventuelle rentefriheds- og

afdragshenstandsordninger.

Indbetalingen til staten, der således kun kan skønsmæssigt anslås,

ventes at fordele sig således (i mill. kr.):

1987 1988 1989 1990

Staten (indbetaling af fondsmidler) 25,0 40,0 50,0 50,0

Amtskommuner/ Hovedstadsrådet

(reduktion af fondsmidler) ¬ 25,0 ¬ 40,0 ¬ 50,0 ¬ 50,0

Det er forudsat, at udlån af fondsmidler som hidtil indgår i de

fastsatte lånelofter for kommunerne. Dette gælder også lån, der

ydes til selskaber o.lign..

BEMæRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Der er i § 1 henvist til den gældende lovbekendtgørelse. Der vil

blive fremsat ændringsforslag, når Folketinget har taget stilling

til det forslag til lov om ændring af forskellige miljø- og

planlægningslove, L 24, som for tiden behandles i Folketinget.

Den foreslåede nye bestemmelse indeholder i stk. 1, nr. 1 og 2

regler, der svarer til de gældende bestemmelser, idet der ikke

længere kan rejses overtagelseskrav efter den nu ophævede

bestemmelse i frigørelsesafgiftslovens § 15.

Ved bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, foreslås støtteformålene udvidet

til at omfatte foranstaltninger til virkeliggørelse af region- og

kommuneplanlægningen.

Der vil blive fastsat regler om udlån til etablering af

erhvervsfremmende foranstaltninger, som f.eks. etablering af

rådgivningscentre, produktionsudviklingscentre, erhvervsrettet

undervisning m.v.

Der vil endvidere blive fastsat regler om udlån til forsynings-,

service- og infrastrukturvirksomhed i bred forstand, f.eks. til

etablering af energi- og varmeforsyning, undervisning og

forskning.

Herudover agtes fastsat regler, der i modsætning til de gældende

regler giver mulighed for at yde lån til ikke-bymæssige formål,

arealopkøb m.v. til rekreative formål, naturgenopretning og andre

miljøforbedrende foranstaltninger samt etablering af kulturelle og

fritidsorienterede aktiviteter, så som museer, kulturhuse og lign.

Det forudsættes, at lån kun kan ydes til virksomhed, der ligger inden

for kommunalfuldmagten. Der vil ikke kunne ydes direkte

erhvervsstøtte til enkeltvirksomheder. Støtte vil kun kunne ydes

som lån, og der vil ikke kunne ydes støtte til almindelige

driftsudgifter.

Efter de gældende regler er det kun kommuner og fælleskommunale

selskaber, der kan opnå lån. Foranstaltninger, der vil kunne

støttes, jf. ovenfor varetages imidlerid i et vist omfang af

selvejende institutioner, koncessionerede selskaber og andre

private virksomheder. Kredsen af låntagere foreslås derfor ved

bestemmelsen i stk. 2 udvidet til også at omfatte sådanne

virksomheder.

Der foreslås endvidere åbnet adgang for, at amtsrådene selv kan

anvende midlerne i form af lån til visse formål. Der tænkes her på

virkeliggørelse af planlægningsområder, som amtsrådene er

hovedansvarlige for, eksempelvis opkøb af arealer til rekreative

formål, visse miljøforbedrende foranstaltninger, kulturelle formål

og lign. Det er oplyst, at i henhold til de for kommunerne

gældende låneregler kan amterne ikke optage lån. De nærmere regler

for amtsrådenes adgang til at anvende fondsmidler til egne

projekter vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Som nævnt foran under de almindelige bemærkninger indebærer

bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., en gradvis afvikling af

frigørelsesafgiftsfondene. Ved bestemmelsen i § 30 i lov nr. 309

af 4. juni 1986 om frikommuner, er det imidlertid forudsat, at der

kan anvendes ialt 100 mill. kr. af fondsmidlerne til

frikommuneforsøg.

Bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., giver mulighed for, at et »friamt«

efter miljøministerens bestemmelse herom kan råde over

fondsmidler, der er udlånt ved lovens ikrafttræden, men som

tilbagebetales indenfor det tidsrum, som frikommuneloven omfatter.

Regler om lånevilkår vil blive fastsat efter de almindelige

bestemmelser om kommunernes lånevilkår. Der vil i et omfang som

hidtil være mulighed for at bevilge afdragshenstand i op til 8 år

og rentefrihed i op til 5 år. Dette vil i praksis indebære, at der

for hver amtskommunal fond fastsættes en ramme indenfor hvilken,

der kan ydes afdragshenstand og rentefrihed. Mulighed for at

meddele sådan henstand vil være af stor betydning for f.eks.

gennemførelsen af energiforsyningsprojekter. Der vil endvidere

være mulighed for at meddele tilsagn om lån (garanti) for en

kortere periode.

TIL § 2

Der er i § 2 henvist til den gældende lovbekendtgørelse. Der vil

blive fremsat ændringsforslag, når Folketinget har taget stilling

til det forslag til lov om ændring af forskellige miljø- og

planlægningslove, L 24, som for tiden behandles i Folketinget.

Forslaget omfatter som hidtil adgang til at opnå lån til formål,

angivet i § 15 i lov om et Hovedstadsråd.

Den udvidede adgang til at yde lån, vil således navnlig have

betydning for foranstaltninger af erhvervsfremmende karakter,

ligesom kredsen af låntagere udvides. Hovedstadsrådet er, ligesom

amtsrådene hovedansvarlig for virkeliggørelsen af visse

planlægningsområder, omfattet af de foreslåede udlånsformål. Det

foreslås derfor, at såvel Hovedstadsrådet som amtsrådene i

Hovedstadsområdet får adgang til at anvende midlerne i form af lån

til visse formål.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.

TIL § 3

Bestemmelsen om fondsmidlernes anvendelse foreslås overført til de to

regionplanlove, jf. lovforslagets §§ 1 og 2. Som følge heraf

foreslås den gældende bestemmelse i frigørelsesafgiftslovens § 17

A ophævet.

Versioner

1. 1988-05-21