Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00196@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I borgerlig straffelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 607 af 6. september

1986, foretages følgende ændring:

I § 266 b ændres ordene »eller tro« til: », tro eller seksuelle

orientering«.

§ 2

I lov nr. 289 af 9. juni 1971 om forbud mod forskelsbehandling på

grund af race m.v. foretages følgende ændring:

I § 1, stk. 1, ændres ordene »eller tro« til: », tro eller seksuelle

orientering«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for denne landsdel med

de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 gælder ikke for Grønland. § 2 kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for denne landsdel med de

afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 53

§ 1

I borgerlig straffelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 607 af 6. september

1986, foretages følgende ændring:

I § 266 B ændres ordene »eller tro« til: », tro eller seksuelle

orientering«.

§ 2

I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 13.

februar 1979, som ændret senest ved lov nr. 322 af 4. juni 1986,

foretages følgende ændring:

I § 71 A ændres ordene »eller tro« til: », tro eller seksuelle

orientering«.

§ 3

I lov nr. 289 af 9. juni 1971 om forbud mod forskelsbehandling på

grund af race m.v. foretages følgende ændring:

I § 1, STK. 1, ændres ordene »eller tro« til: », tro eller seksuelle

orientering«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for denne landsdel med

de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 1 og 3 gælder ikke for Grønland. § 3 kan

ved kongelig anordning sættes i kraft for denne landsdel med de

afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Lovforslaget har til formål at udvide den eksisterende

antidiskriminationslovgivning, der i forvejen omfatter race,

hudfarve, national eller etnisk oprindelse og tro, til også at

omfatte seksuel orientering.

Det vil sige, at det også forbydes at fremsætte udtalelser eller

anden meddelelse, ved hvilken personer trues, forhånes eller

nedværdiges som følge af deres seksuelle orientering. Endvidere må

der ikke i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssig eller

almennyttig virksomhed ske diskrimination som følge af seksuel

orientering.

Da der således alene er tale om en justering af den personkreds, som

er omfattet af den gældende antidiskriminationslovgivning,

indebærer lovforslaget ikke i sig selv nogen stillingtagen til

rimeligheden af strafsanktionerede regler mod diskrimination og

forskelsbehandling af minoritetsgrupper.

Forslagsstillerne har således fortsat den skeptiske holdning til

denne lovgivning i det hele taget, som der blev givet udtryk for

under behandlingen af de lovforslag, der i 1971 dannede grundlag

for de nuværende bestemmelser. Ved begrebet »seksuel orientering«

forstås en persons lovlige seksuelle adfærd og indstilling, og

forslagsstillerne har hermed valgt at følge de formuleringer, som

kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet

har anbefalet i et allerede udarbejdet, men ikke offentliggjort

kapitel i den betænkning, som kommissionen skal afgive. Men dette

udelukker ikke, at der under lovforslagets videre behandling kan

diskuteres andre - og måske bedre - udtryk, hvis disse blot

opfylder lovforslagets hensigter.

Lovforslaget tilsigter derimod ikke at ændre grænserne for, hvad der

hidtil har været betragtet som lovlig og ikke-lovlig seksuel

adfærd. Det vil sige, at en person, som f.eks. er dømt for seksuel

omgang med mindreårige under udøvelse af sit job, kan formenes

adgang til sit tidligere job eller tilsvarende job, uden at dette

kan betragtes som diskrimination.

Erfaringen fra den hidtidige lovgivning viser, at det er yderst

begrænset, hvor mange sager der rejses for overtrædelse af

antidiskriminationslovgivningen. Kommissionen til belysning af

homoseksuelles situation i samfundet har i det omtalte kapitel,

der anbefaler en regel som den foreslåede, således kun nævnt tre

straffesager, der alle er afgjort med bøder.

Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der i flere år har arbejdet

for, at antidiskriminationslovgivningen også skal omfatte seksuel

orientering, har over for kommissionen peget på seks formål med en

sådan lovgivning:

1. Den psykologiske effekt i kampen for at fjerne de normer, der

virker undertrykkende på menneskers seksualitet.

2. En øget psykisk og fysisk tryghed for bøsser og lesbiske til i

åbenhed at kunne leve i overensstemmelse med deres identitet.

3. En juridisk sikkerhed for bøsser og lesbiske mod diskrimination.

4. Der skabes et bedre grundlag for en seriøs debat og stillingtagen

til bl.a homoseksualitet.

5. Påvirkninger af de generelle holdninger i befolkningen til

homoseksualitet.

6. Opfølgningen af Europarådets, Nordisk Råds og EF-Parlamentets

resolutioner og anbefalinger om at modarbejde diskrimination af

bøsser og lesbiske.

Forslagsstillerne finder disse begrundelser særdeles vægtige, idet de

peger langt ud over lovforslagets snævre pålydende. Det må dog

samtidig understreges, som også kommissionen gør opmærksom på, at

en vedtagelse af lovforslaget må følges op med en øget

informationsindsats.

DEN GÆLDENDE LOVGIVNING

Dansk antidiskriminationslovgivning går tilbage til lov nr. 87 af 15.

marts 1939, idet der dengang blev indsat en bestemmelse i

straffelovens § 266 b, som gjorde det strafbart at udsprede rygter

og beskyldninger samt forfølge eller ophidse til had mod en gruppe

på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold.

Denne bestemmelse ændredes ved lov nr. 288 af 9. juni 1971, hvorved

den pågældende bestemmelse fik den nuværende ordlyd:

»§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en

videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved

hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på

grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse

eller tro, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.«

Ved samme lejlighed vedtog Folketinget lov nr. 289 af 9. juni 1971 om

forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.:

»§ 1. Den, som inden for erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed

på grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske

oprindelse eller tro nægter at betjene den pågældende på samme

vilkår som andre, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6

måneder.

STK. 2. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1

nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som

andre til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller

lignende, der er åben for almenheden.

§ 2. Loven omfatter ikke uagtsomt forhold.

§ 3. Er en af de i § 1 nævnte overtrædelser begået af et

aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges

selskabet som sådant bødeansvar.«

Anledningen til vedtagelsen af disse to lovforslag var imidlertid at

skabe grundlag for dansk ratifikation af De Forenede Nationers

konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for

racediskrimination.

Denne specielle baggrund såvel som udvalgets afvisning under

behandlingen af lovforslagene af et ønske fra en deputation om at

medtage begrebet »seksuel orientering« i lovgivningen gør

imidlertid, at den hverken direkte eller ved en udvidende

fortolkning eller en analogi vil kunne anvendes ved diskrimination

på grund af homoseksualitet.

INTERNATIONALE INITIATIVER OG UDENLANDSK LOVGIVNING

Forslagsstillerne ønsker især at henlede Folketingets opmærksomhed

på, at kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i

samfundet i sin gennemgang af problemstillingen i særlig grad

henviser til en række internationale initiativer.

Det gælder for det første, at Europarådet i 1981 har vedtaget en

henstilling (nr. 924/1981) og en resolution (nr. 756/1981), hvori

der tages afstand fra diskrimination af homoseksuelle. Rådet

opfordrer medlemsstaternes regeringer til bl.a. at sikre

homoseksuelles ligestilling med hensyn til beskæftigelse,

aflønning og sikring af arbejdspladsen, særligt inden for den

offentlige sektor.

For det andet vedtog Europa-Parlamentet den 13. marts 1984 en

»beslutning om diskriminering på arbejdspladsen på grund af

seksuelle tilbøjeligheder« (EF-tidende nr. C 104/1985, side

45-48). Heri understreges bl.a., at »man heller ikke i bekæmpelsen

af forskelsbehandling af enhver art kan ignorere eller passivt

godkende faktiske eller principielle diskrimineringer af

homoseksuelle«. Parlamentet bad i forlængelse heraf

EF-Kommissionen om at fremsætte forslag med henblik på at undgå,

at der i medlemsstaterne sker diskrimination af homoseksuelle med

hensyn til adgang til arbejde og arbejdsvilkår.

Endelig vedtog Nordisk Råd den 1. marts 1984 to rekommandationer, nr.

17/1984 og nr. 18/1984, hvori de nordiske regeringer opfordres til

at samarbejde om at hindre diskriminering af homoseksuelle samt

»gennem lovgivning at fremme homoseksuelles ligestilling og

beskyttelse mod forskelsbehandling.«

Der findes allerede i nogle lande en lovgivning, der giver

homoseksuelle et særligt værn mod retsstridig diskriminering.

I Norge indførtes ved lov af 8. maj 1981 en bestemmelse svarende til

den i nærværende lovforslag foreslåede, og i Sverige har det

udvalg, der svarede til den danske kommission, og som i 1984 afgav

betænkning, anbefalet en sådan lovgivning, som dog endnu ikke er

gennemført.

Dertil kommer, at det franske parlament i 1985 vedtog at udvide

lovgivningen til også at omfatte seksuel orientering.

KOMMISSIONENS KONKLUSION

Nærværende lovforslag er identisk med det, der anbefales af et klart

flertal fra den danske kommisson.

Kommissionens konklusion har følgende ordlyd:

»Det betimelige i overhovedet at indføre straffebestemmelser om

diskrimination og forskelsbehandling af homoseksuelle må først

overvejes. Udgangspunktet er imidlertid, at der allerede

eksisterer diskriminationsregler i straffelovens § 266 b og i lov

om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. Den

generelle diskussion om det rimelige i at indføre

strafsanktionerede regler mod diskrimination og forskelsbehandling

af minoritetsgrupper har kommissionen derfor ikke fundet anledning

til at rejse på ny.

Under drøftelserne er fremhævet det uheldige i, at det fra

opregningen i de gældende diskriminationsregler kan sluttes, at

homoseksuelle ikke er omfattet. Deres behov for beskyttelse er

måske større end behovene hos nogle af de minoritetsgrupper, der

allerede er omfattet af bestemmelserne. Dette taler for, at der

bør lovgives mod diskrimination og forskelsbehandling af

homoseksuelle. I den forbindelse henvises til, at der er en om end

sparsom retspraksis vedrørende nugældende regler.

Dernæst har det været overvejet, om indførelse af bestemmelser om

homoseksuelle skal ske ved en udvidelse af de gældende

antidiskriminationsregler eller ved særskilt lovgivning. Det er

fremhævet, at det forekommer mest naturligt at samle lovgivningen

på området i så få bestemmelser som muligt. Rent lovteknisk vil

det være ganske enkelt at udvide de gældende regler til også at

omfatte diskrimination og forskelsbehandling, f.eks. på grund af

seksuel eller homoseksuel orientering.

Til støtte for at indføre særskilte bestemmelser om homoseksuelle kan

det anføres, at de gældende antidiskriminationsbestemmelser har en

speciel baggrund, nemlig at skabe mulighed for ratifikation af den

ovenfor . . . omtalte FN-konvention. Endvidere vil særskilt

lovgivning antagelig indebære, at man bliver mindre bundet af den

praksis, der har udviklet sig omkring de gældende bestemmelser,

end hvis disse udvides til at omfatte homoseksuelle.

Efter drøftelse er der i kommissionen enighed om, at lovgivning på

området i givet fald bør ske ved en udvidelse af de nugældende

bestemmelser.

. . .

Forslagene indebærer, at der i opregningen af forhold, som ikke må

danne grundlag for diskrimination, indsættes »seksuel

orientering«. Om baggrunden herfor henviser flertallet først til

de synspunkter, der er fremsat af Landsforeningen for Bøsser og

Lesbiske over for kommissionen, og som gengives ovenfor . . .

Hertil kommer, at den politiske og psykologiske effekt af

lovændringerne vejer tungere end den indskrænkning af den åbne

debat, en ændret lovgivning medfører. Med en vedtagelse i

Folketinget af, at der ikke må gøres forskel på grund af »seksuel

orientering«, vil de homoseksuelle få samfundets accept af deres

livsform. Dette vil være af stor betydning for dem, for holdningen

hos andre og for ligestillingen. Selv om udvidelsen af

antidiskriminationsreglerne vil have en positiv betydning i sig

selv, vil det være naturligt, at lovændringerne følges op af

oplysning over for befolkningen.

Om ordene »seksuel orientering« bemærkes, at i de tilsvarende norske

bestemmelser, jf. ovenfor . . . , anvendes formuleringen »homofil

legning, leveform eller orientering«, hvor begrebet »legning« må

oversættes med det danske ord »anlæg«. Kommissionen har ikke

fundet det hensigtsmæssigt at medtage sådanne begreber i de danske

bestemmelser, idet man finder, at »orientering« er dækkende.

Også andre former for »seksuel orientering« end den homoseksuelle,

f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod

diskrimination og forskelsbehandling. Heri ligger ikke, at

ulovlige former for seksuel adfærd, som f.eks. seksuel omgang med

personer under den seksuelle lavalder, anerkendes.'

Det skal tilføjes, at to medlemmer af kommissinen ikke har givet

tilslutning til denne konklusion og det foreslåede lovforslag. Det

ene medlem har ikke ønsket at tage stilling til den foreslåede

udvidelse af de nugældende antidiskriminationsbestemmelser. Det

andet medlem har betvivlet værdien af lovbestemmelser som de

foreslåede, »idet de næppe vil påvirke den faktiske diskrimination

af homoseksuelle, men alene har karakter af moralske vurderinger,

som, hvor enig man end kan være i dem, ikke naturligt hører hjemme

i lovbestemmelser«.

Forslagsstillerne kan imidlertid tilslutte sig kommissionens

overvejende flertal og betragter forslaget som værende af

væsentlig holdningsmæssig og psykologisk betydning. I betragtning

heraf og i betragtning af den formentlig begrænsede praktiske

anvendelse finder man det endvidere ubetænkeligt at foretage en

udvidelse af antidiskriminationsbestemmelserne som de foreslåede.

Versioner

1. 1988-05-21