Gelex

1986 LSF 199 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED (LOKAL RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00199@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 571

af 8. august 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 b indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Såfremt anlæggene indeholder mere end 8 kanaler, skal der

tillige stilles en kanal til rådighed for lokale

fjernsynsprogrammer, der spredes eller fordeles i det pågældende

område i henhold til tilladelse efter kapitel 2 a.«

2. Kapitel 2 a's overskrift affattes således:

»Lokal radioog fjernsynsvirksomhed«.

3. § 15 a affattes således:

»§ 15 a. Det nævn, der er omtalt i § 15 e, kan give selskaber,

foreninger og lign. tilladelse til radio- og fjernsynsvirksomhed

ved hjælp af radioanlæg eller kabelanlæg inden for et lokalt

område.

Stk. 2. Tilladelse kan kun udstedes, hvis følgende betingelser er

opfyldt:

1) Udstedes tilladelse til et selskab, en forening el. lign., skal et

flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.

2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have radio- eller

fjernsynsvirksomhed som eneste formål.

3) I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder ikke

have bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i stk. 1,

såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at

stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for

interesserede borgere eller at formidle kommunal information.

Stk. 4. Tilladelsens indehaver skal selvstændigt udøve

programvirksomheden. Programvirksomheden må kun i særlige tilfælde

omfatte programmer, der udsendes samtidig af en anden indehaver af

en tilladelse.

Stk. 5. Efter regler fastsat af ministeren for kulturelle anliggender

kan det pålægges indehavere af en tilladelse at medvirke til

udsendelsen af meddelelser af beredskabsmæssig karakter til

befolkningen.

Stk. 6. Tilladelse til programspredning ved hjælp af radioanlæg er

betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan forlænges,

foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om

radiokommunikation.«

4. § 15 b, stk. 1, affattes således:

»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 3

år for radio og 5 år for fjernsyn. Fornyelse af tilladelse kan ske

ved periodens udløb.«

5. I § 15 e, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som 3. pkt.:

»Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes eet nævn for

radiovirksomhed og eet nævn for fjernsynsvirksomhed.«

6. I § 15 f, stk. 4, indsættes efter nr. 2:

»3) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 15 a, stk. 5,».

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

7. § 15 g, stk. 1, affattes således:

»Bestemmelserne i §§ 9-11 i lov om pressens brug finder tilsvarende

anvendelse på spørgsmål om berigtigelse i forbindelse med lokal

radio- og fjernsynsvirksomhed. I sådanne sager erstattes det

medlem af berigtigelsesnævnet, som er udpeget efter indstilling

fra Danske Dagblades Fællesrepræsentation, med et medlem, som

udnævnes af justitsministeren efter indstilling fra ministeren for

kulturelle anliggender. Dette medlem skal have kendskab til lokal

radio- og fjernsynsvirksomhed.«

8. I § 15 h, stk. 1, affattes nr. 4 således:

»4) At rådgive ministeren om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.«

9. § 15 j affattes således:

»§ 15 j. Ministeren for kulturelle anliggender kan fastsætte regler

om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.«

10. § 22, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 15 a, stk. 5, og §

15 j, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Den forsøgsmæssige fjernsynsvirksomhed i lokale områder, der

efter lov nr. 336 af 4. juni 1986 om forlængelse af forsøg med

lokal fjernsynsvirksomhed kan fortsætte indtil den 30. september

1987, vil kunne fortsætte på de hidtil gældende vilkår ud over den

30. september 1987 indtil det tidspunkt, da tilladelse er udstedt

i den kommune, hvor senderen er opstillet eller

fællesantenneanlægget er beliggende, dog ikke længere end til den

31. december 1987. Ministeren for kulturelle anliggender afgør i

tvivlstilfælde, om en tilladelse til forsøg er bortfaldet.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 554

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jfr. lovbekendtgørelse nr.

571 af 8. august 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 B indsættes som stk. 2:

»STK. 2. Såfremt anlæggene indeholder mere end 10 kanaler, skal der

tillige stilles en kanal til rådighed for lokale

fjernsynsprogrammer, der spredes eller fordeles i det pågældende

område i henhold til tilladelse efter kapitel 2 a.«

2. Kapitel 2 a's overskrift affattes således:

»LOKAL RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED«.

3. § 15 A affattes således:

»§ 15 a. Det nævn, der er omtalt i § 15 e, kan give selskaber,

foreninger og lign. tilladelse til radio- og fjernsynsvirksomhed

ved hjælp af radioanlæg eller kabelanlæg inden for et lokalt

område.

Stk. 2. Tilladelse kan kun udstedes, hvis følgende betingelser er

opfyldt:

1) Udstedes tilladelse til et selskab, en forening el. lign., skal et

flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.

2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have radio- eller

fjernsynsvirksomhed som eneste formål.

3) I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder, bortset

fra dagblade, ikke have bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i stk. 1,

såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at

stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for

interesserede borgere eller at formidle kommunal information.

Stk. 4. Tilladelsens indehaver skal selvstændigt udøve

programvirksomheden. Programvirksomheden må kun i særlige tilfælde

omfatte programmer, der udsendes samtidig af en anden indehaver af

en tilladelse. Sendetid må ikke mod vederlag stilles til rådighed

for politiske partier og religiøse bevægelser.

Stk. 5. Efter regler fastsat af ministeren for kulturelle anliggender

kan det pålægges indehavere af en tilladelse at medvirke til

udsendelsen af meddelelser af beredskabsmæssig karakter til

befolkningen.

Stk. 6. Tilladelse til programspredning ved hjælp af radioanlæg er

betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan forlænges,

foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om

radiokommunikation.«

4. § 15 B, STK. 1, affattes således:

»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 3

år for radio og 5 år for fjernsyn. Fornyelse af tilladelse kan ske

ved periodens udløb.«

5. I § 15 E, STK. 1, indsættes efter 2. pkt. som 3. pkt.:

»Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes eet nævn for

radiovirksomhed og eet nævn for fjernsynsvirksomhed.«

6. I § 15 F, STK. 4, indsættes efter nr. 2:

»3) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 15 a, stk. 5,».

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

7. § 15 G, STK. 1, affattes således:

»Bestemmelserne i §§ 9-11 i lov om pressens brug finder tilsvarende

anvendelse på spørgsmål om berigtigelse i forbindelse med lokal

radio- og fjernsynsvirksomhed. I sådanne sager erstattes det

medlem af berigtigelsesnævnet, som er udpeget efter indstilling

fra Danske Dagblades Fællesrepræsentation, med et medlem, som

udnævnes af justitsministeren efter indstilling fra ministeren for

kulturelle anliggender. Dette medlem skal have kendskab til lokal

radio- og fjernsynsvirksomhed.«

8. I § 15 H, STK. 1, affattes nr. 4 således:

»4) At rådgive ministeren om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.«

9. § 15 J affattes således:

»§ 15 J. Ministeren for kulturelle anliggender kan fastsætte regler

om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.«

10. § 22, STK. 2, affattes således:

»STK. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 15 a, stk. 5, og §

15 j, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.«

§ 2

Loven træder i kraft den . . . .

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Loven om radio- og fjernsynsvirksomhed af 1973 (nu:

lovbekendtgørelse nr. 571 af 8. august 1986) er senest ændret ved

lov nr. 335 af 4. juni 1986 (TV 2).

2. Ved lov nr. 589 af 19. december 1985 om ændring af lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed indførtes en varig ordning for LOKAL

RADIOVIRKSOMHED pr. 1. april 1986 (se Folketingstidende 1985-86,

sp. 437, 608, 4129 og 4662, A sp. 905, B sp. 273 og C sp. 151).

Den varige ordning har for lokal radiovirksomheds vedkommende

afløst den hidtidige forsøgsordning med lokalradio og lokal-tv.

Ved lov nr. 172 af 25. marts 1986 om forlængelse af forsøg med lokal

radio- og fjernsynsvirksomhed blev der dog for lokal radio

etableret en overgangsperiode, således at de radioprojekter, som

var i gang inden for forsøgsordningen, kunne fortsætte, indtil

vedkommende lokale nævn havde udstedt tilladelser til

radiovirksomhed i det pågældende lokale område inden for den

varige ordning - dog ikke længere end til den 30. september 1986

(se Folketingstidende 1985-86, sp. 7830, 8319, 8584 og 8760, A sp.

5049, B sp. 1129 og C sp. 405).

3. For LOKAL FJERNSYNSVIRKSOMHED er den forsøgsordning ikke

afsluttet, der blev iværksat for en 3-årig periode pr. 1. april

1983 i henhold til § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, i loven om radio-

og fjernsynsvirksomhed, som affattet ved lov nr. 249 af 27. maj

1981.

Bestemmelser om lokal-tv var oprindelig indeholdt i det lovforslag,

der blev stadfæstet som ovennævnte lov nr. 589 af 19. december

1985, men udgik under Folketingets behandling. Et herefter fremsat

forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

(lokal radio- og fjernsynsvirksomhed) (L 168), der ligeledes

indeholdt bestemmelser om lokal-tv, blev ikke vedtaget (se

Folketingstidende 1985-86, sp. 6276 og 7120, A sp. 4227 og B sp.

2285).

Ved den omtalte lov nr. 172 af 25. marts 1986 om forlængelse af

forsøg med lokal radio- og fjernsynsvirksomhed skete der derimod

en forlængelse af forsøgsordningen for de igangværende

lokal-tv-stationer indtil den 30. september 1986, og ved lov nr.

336 af 4. juni 1986 om forlængelse af forsøg med lokal

fjernsynsvirksomhed skete der yderligere en udskydelse af

forsøgsperiodens afslutning med 1 år til den 30. september 1987

(se Folketingstidende 1985-86, sp. 10863, 11340, 11942 og 12555, A

sp. 6227, B sp. 2101 og C sp. 1105).

4. DEN VARIGE LOKALRADIOORDNING har nu antaget et betydeligt omfang.

UDVALGET VEDR. LOKAL RADIO - det centrale udvalg, som ministeren

for kulturelle anliggender har nedsat i henhold til § 15 h i loven

om radio- og fjernsynsvirksomhed - har gennem et rundspørge til

kommunerne indhentet oplysninger om antallet af ansøgere m.v. i

den nye ordning.

Det fremgår blandt andet af udvalgets rapport »Status over

lokalradioordningen pr. 1. december 1986«, der er ved at være

færdiggjort, at antallet af nedsatte nævn på dette tidspunkt

udgjorde 123, hvoraf 28 var fælles nævn, det vil sige omfattede

flere kommuner. Antallet af berørte kommuner var 190, hvoraf 95

var med i fælles nævn. Der var udstedt 209 tilladelser til lokal

radiovirksomhed, og yderligere 106 tilladelser mentes at være på

vej inden for de nærmeste måneder. Herudover var i øvrigt

yderligere 22 kommuner i færd med at nedsætte lokale nævn.

I forhold til kulturministeren har Udvalget vedr. Lokal Radio som

opgave at rådgive om lokal radiovirksomhed. Udvalget vil således

kunne tage problemer op, der måtte vise sig under ordningen, og

stille forslag til deres løsning. Ministeren kan i henhold til

lovens § 15 j fastsætte supplerende regler om lokal

radiovirksomhed, hvis der konstateres behov for det.

5. FORSØGSORDNINGEN MED LOKAL-TV er ikke blevet udvidet, siden

tilladelser blev udstedt i 1983. I øjeblikket har 12 trådløse

tv-forsøg og 13 kabel-tv-forsøg regelmæssigt udsendelser. Ligesom

i den ordinære forsøgsperiode, der sluttede den 31. marts 1986,

står de under tilsyn af det udvalg, som er nedsat for at følge

forsøgsordningen, LOKALRADIO- OG -TV-UDVALGET. De er fortsat

undergivet forsøgsordningens retningslinjer, men har ikke længere

pligt til løbende at indsende oplysninger om deres virksomhed.

6. Der vil i den nærmeste fremtid blive afgivet en afsluttende

rapport fra udvalget, der både indeholder nogle supplerende

synspunkter i forhold til udvalgets 2. rapport »Nærradio og

lokal-tv i fremtiden« (betænkning nr. 1047/ 1985) og en mere

detaljeret rapportering om forsøgsordningen, end der tidligere har

været grundlag for at udarbejde.

Udvalget har over for ministeren tilkendegivet følgende synspunkter

med henblik på lovforslaget:

Med hensyn til FINANSIERING går udvalget fortsat ind for, at de

finansieringsformer, der kendes fra forsøgsordningen, også skal

stå til rådighed i den permanente ordning. Generelt mener

udvalget, at man må gøre sig klart, om man ønsker en udvikling i

retning af en kommercialisering af lokalmedierne eller

lokal-demokratisk virksomhed. Et flertal er fortsat imod

obligatoriske OFFENTLIGE TILSKUD samt REKLAMEFINANSIERING.

Udvalget er imod særlige restriktioner for SALG AF SENDETID. Udvalget

finder lovens forbud mod salg til politiske partier og til

religiøse bevægelser uhensigtsmæssigt.

Udvalget går ind for, at der ikke skal være bindende ETISKE REGLER,

som kan håndhæves af nævnene. Derimod går udvalget ind for

vejledende retningslinjer, der beskriver retstilstanden, for

eksempel vedrørende injurier. Udvalgets redegørelse vedrørende

etiske regler er sendt til Justitsministeriets Medieansvarsudvalg.

Hvad angår DAGBLADENES ROLLE, er udvalgets flertal fortsat imod, at

dagbladene selv kan få egen tilladelse. Denne opfattelse er

baseret på et ønske om at forebygge menings-monopol i

lokalområdet.

Med hensyn til FÆLLES NÆVN ønsker udvalget det pointeret, at det

inden for et fælles nævns område er muligt at opnå tilladelse fra

nævnet til at sende programmer til en mindre del af området fra

een af senderne i området. Endvidere ønskes det fastholdt, at

HYBRIDNETTET ikke kan anvendes til at bringe lokale radio- og

tv-programmer frem til lokaliteter, hvor tilladelsen ikke gælder.

Med hensyn til LOKAL-TV mener udvalget, at det fortsat skal være

muligt at drive såvel trådløst som kabelspredt lokal-tv. Udvalget

lægger vægt på, at lokal-tv skal forpligtes til at sende mindst 50

pct. lokalt stof.

7. I bemærkningerne til lovforslaget om forlængelse af forsøg med

lokal fjernsynsvirksomhed hedder det, at det under forhandlingerne

om de nye regler havde vist sig ønskeligt at gennemføre NÆRMERE

UNDERSØGELSER af det økonomiske grundlag og de organisatoriske

former inden for lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Man fandt

det i denne forbindelse ønskeligt at få en nærmere belysning af,

hvilken rolle reklamefinansiering ville kunne spille, samt af

konsekvenserne af den af justitsministeren besluttede stramning af

reglerne om offentlig bortlodning (bingo).

Endvidere fandt man det ønskeligt, at der - i samarbejde med

repræsentanter for dagspressen - skete en belysning af dennes

placering i lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Organisationernes

placering i denne virksomhed skulle endvidere indgå i

undersøgelserne.

Undersøgelserne skulle danne grundlag for fremsættelse af forslag til

lov om en permanent ordning for såvel lokal radio- som

fjernsynsvirksomhed.

En mere detaljeret gengivelse af undersøgelsernes resultat, for så

vidt angår forløbet af forsøgsordningen med lokal radio- og

fjernsynsvirksomhed, vil indgå i den nævnte afsluttende rapport

fra det udvalg, der er nedsat til at følge forsøgsordningen.

Der er redegjort for undersøgelsernes hovedresultater i bilag 2.

8. På baggrund af undersøgelserne finder regeringen, at DAGBLADENE

skal have mulighed for at få tilladelse til lokal radio- og

fjernsynsvirksomhed.

Det er hensigten at fastholde den nugældende bestemmelse i § 15 a,

hvorefter tilladelse ikke kan gives til selskaber m.v., hvori

erhvervsvirksomheder har bestemmende indflydelse. Man foreslår

dog, at dagblade undtages fra dette forbud, idet man finder det

hensigtsmæssigt, at der ikke sættes særlige begrænsninger for

dagbladenes muligheder for at tilpasse sig medieudviklingen.

Der er herved taget i betragtning, at det i henhold til lovens § 15

b, stk. 2, påhviler det lokale nævn at søge at sikre det lokale

område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Der gives

derfor ikke dagblade nogen monopolagtig stilling inden for den

lokale nyheds- og meningsformidling, men mulighed for selvstændigt

at bidrage til en udvidelse af informations- og

ytringsmulighederne i samfundet. Dette vil ligge i naturlig

forlængelse af dagbladenes deltagelse i forsøgsordningen.

9. Med hensyn til FINANSIERINGEN er det hensigten med lovforslaget,

at de finansieringskilder, herunder bingospil, der har været til

stede i forsøgsordningen, også skal kunne udnyttes i fremtiden.

Reklameforbudet vil blive opretholdt indtil videre. Reklameforbudet

indebærer, at anbefalinger af og henvisninger til varer og

virksomheder i kommercielt øjemed ikke må forekomme. Dette vil

gælde, uanset om der ydes vederlag for udsendelsen, under hensyn

til risikoen for, at betaling vil kunne kanaliseres til

virksomheden i form af generelle tilskud. På linje hermed vil

kommerciel sponsorvirksomhed fortsat være forbudt. Det vil sige,

at erhvervsvirksomheder ikke må betale en lokal station for

produktion eller udsendelse af bestemte programmer.

Erhvervsvirksomheder kan dog - med respekt af reklameforbudet -

vederlagsfrit stille programmer til rådighed for en station,

ligesom de kan yde generelle tilskud.

Direkte statslige driftsstøtteordninger anses på det foreliggende

grundlag fortsat ikke for at være hensigtsmæssige. Det må indtil

videre anses for bedst stemmende med ordningens decentrale

karakter, at eventuelle offentlige tilskud besluttes på kommunal

basis. Der er hermed ikke taget stilling til, i hvilket omfang

offentlige støtteordninger af generel karakter, herunder

beskæftigelse af langtidsledige, vil kunne bringes i anvendelse.

Af forsøgsresultaterne fremgår, at det har været muligt at

tilvejebringe ikke helt ubetydelige beløb til finansiering af

lokal radio- og fjernsynsvirksomhed fra privat side, hvilket

sammen med de kommunale tilskud - navnlig beskæftigelsesmidler -

og den frivillige indsats har været grundlag for meget omfattende

aktiviteter.

Udviklingen i de nærmeste år må vise, om spørgsmålet om det

økonomiske grundlag bør tages op til ny overvejelse efter en

periode.

10. SÆRLIGT OM LOKAL-TV

Lokal-tv kan spredes trådløst eller ved hjælp af kabelanlæg, og begge

metoder har været anvendt i forsøgsordningen. Efter lovforslaget

skal begge muligheder også være til stede i en fremtidig varig

ordning. De samme regler, som er gældende for lokal radio, bør

bringes i anvendelse for lokal-tv.

a. Anvendelsen af KABELANLÆG til lokal fjernsynsvirksomhed vil i de

kommende år kunne få stigende betydning i takt med udbygningen af

lokale anlæg for tv-distribution i øvrigt. I modsætning til hvad

der er tilfældet for trådløst tv's vedkommende, er der i

princippet kun hindringer af rent praktisk og økonomisk art for

udbredelse af lokal-tv ved hjælp af kabelanlæg.

På linje med de i Folketingets samling 1985-86 behandlede lovforslag

vedrører dette forslag kun LOKAL fjernsynsvirksomhed, også i

kabelanlæg. Dette er i overensstemmelse med de gældende principper

for radio- og fjernsynslovgivningen, hvorefter reguleringen sker

særskilt for henholdsvis landsdækkende, regional og lokal

programvirksomhed.

b. Mulighederne for at skaffe frekvenser til TRÅDLØST LOKAL-TV vil

være stærkt begrænsede i de kommende år som følge af udvidet

anvendelse af frekvenserne til andre formål. Medens der for

lokalradios vedkommende er mulighed for lokale sendere i praktisk

taget alle landets kommuner, må de begrænsede frekvensressourcer

til lokal-tv fortrinsvis anvendes i de befolkningstætte områder.

Ved internationale aftaler, som er nødvendige for at undgå

forstyrrelser mellem tv-stationerne, er der i det såkaldte

UHF-frekvensområde sikret Danmark frekvenser til to landsdækkende

sendernet samt enkelte frekvenser herudover.

Det ene sæt UHF-frekvenser er reserveret for TV 2. Danmarks Radio

anvender i øjeblikket VHF-frekvenser.

Under forarbejderne til en permanent ordning for lokal-tv er der

tidligere blevet peget på mulighederne for at lade lokal-tv få

rådighed over de frekvenser, der er beregnet til det landsdækkende

UHF-sendernet nr. 2. Disse frekvenser kan enten anvendes til

sendere med samme styrke og placering som TV 2-senderne eller

konverteres til brug for et antal små, lokalt anbragte sendere.

Begge disse anvendelser af UHF-sendernet nr. 2 ville udelukke

Danmarks Radio's »TV 1« fra en generel overgang til UHF.

Det må imidlertid anses for uacceptabelt, at Danmarks Radio skulle

afskæres fra at flytte sine tv-udsendelser over fra VHF til UHF.

En udvikling i denne retning er netop i gang i andre europæiske

lande. Baggrunden for denne udvikling, som er anbefalet af CEPT

(de europæiske post- og teleadministrationers

samarbejdsorganisation), er dels, at de laveste tv-frekvenser i

VHF-området er mindre hensigtsmæssige til formålet, dels, at der

er et stærkt og stigende behov for anvendelsen af frekvenserne til

landmobil kommunikation.

Overgangen til UHF vil yderligere indebære den betydelige fordel for

fjernseerne, at de kun skal have een antenne for at kunne modtage

såvel TV 1 som TV 2, og modtagemulighederne bliver således

fuldstændig ens for de to programkanaler. Den samfundsmæssige

besparelse ved ikke at skulle have både en VHF- og en

UHF-modtagerantenne vil på lidt længere sigt løbe op i flere

hundrede mill. kr.

Det ene UHF-sendernet bliver herefter TV 2, og det andet agtes

reserveret for at muliggøre en overgang af Danmarks Radios

sendernet til UHF-området.

Efter et foreløbigt skøn vil de resterende frekvensmuligheder til

brug for lokal-tv i UHF-området række til to sendere i

Storkøbenhavn, een på Bornholm og i øvrigt een i næsten alle byer

med over 30.000 indbyggere - i alt 25-30 sendere.

Der er flere grunde til, at der ikke på forhånd kan gives en eksakt

og udtømmende angivelse af sendermulighederne for lokal-tv. For

det første skal de to landsdækkende sendernet udbygges med et

antal små hjælpesendere (kanalomsættere) til udfyldning af

»skyggeområder« på samme måde som ved det nuværende sendernet. Den

endelige fastlæggelse af disse senderes placering og frekvens kan

først finde sted, efterhånden som de landsdækkende sendernet

opbygges. For det andet er der en nøje sammenhæng mellem

frekvensmulighed og geografisk position, da der skal sikres en vis

afstand mellem sendere på samme frekvens for at undgå gensidige

forstyrrelser. Der må derfor for hver enkelt sender, som ønskes

oprettet, foretages en undersøgelse af muligheden for en

forstyrrelsesfri frekvens.

Der påregnes anvendt sendere af lignende styrke som i

forsøgsperioden. Rækkevidden er stærkt afhængig af antennehøjde og

topografiske forhold, men vil almindeligvis være 7-10 km med god

teknisk kvalitet. Med særligt gode modtagerantenner og gunstig

position vil modtagning ofte være mulig i betydeligt større

afstande.

Forlader TV 1 det hidtil anvendte VHF-område, frigøres naturligvis de

til det gamle sendernet hørende frekvenser. Det er imidlertid ikke

på forhånd givet, at frekvenserne kan benyttes til lokal-tv, idet

der er et meget stærkt behov for disse frekvensbånd til især

erhvervslivets mobilradiokommunikation. Men hvis de frigjorte

frekvensbånd forbeholdes lokal-tv, vil der formentlig kunne

oprettes små VHF-sendere for lokal-tv i de fleste større byer.

Oprettelse af en sender for lokal-tv forudsætter i henhold til loven

om radiokommunikation en tilladelse fra Post- og Telegrafvæsenet.

For fordeling af lokal-tv i fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg

er der fastsat tekniske og administrative bestemmelser.

11. LOVFORSLAGETS HOVEDPUNKTER ER FØLGENDE:

1. Der indføres en varig ordning for lokal fjernsynsvirksomhed -

trådløs eller ved hjælp af kabelanlæg - som svarer til den

ordning, der gælder for lokal radiovirksomhed.

2. Der åbnes mulighed for, at dagblade kan opnå tilladelse til lokal

radio- eller fjernsynsvirksomhed.

3. Det pålægges fællesantenneanlæg med mere end 10 programkanaler at

stille 1 kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, hvis

der er lokal fjernsynsvirksomhed i det område, hvor anlægget er

beliggende.

4. Der skabes grundlag for, at lokalradioer kan medvirke i

formidlingen af nødvendig information til befolkningen i

katastrofe-, krise- og krigssituationer.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

ad § 3 b

Den foreslåede § 3 b, stk. 2, foreskriver, at anlæg med en

fordelingskapacitet på mere end 10 programkanaler skal reservere 1

kanal for lokale fjernsynsprogrammer, der er bestemt til spredning

(trådløs) eller fordeling (ved hjælp af kabelanlæg) i det

pågældende område.

På tilsvarende måde som stk. 1 om pligten til at fordele Danmarks

Radios fjernsynsprogrammer og andre landsdækkende eller regionale

fjernsynsprogrammer gælder bestemmelsen også for anlæg, som

allerede er i drift. Er der i et eksisterende anlæg mere end 10

kanaler, vil der således i givet fald blive tale om at skaffe

plads til lokal programvirksomhed. Det forekommer rimeligt som et

led i sikringen af et afbalanceret programudbud i de anlæg, der i

øvrigt er eller bliver udbygget med henblik navnlig på at fordele

programmer af udenlandsk oprindelse, at kræve kapacitet stillet

til rådighed for eksisterende lokale programtjenester.

Det må fremhæves, at denne kapacitet efter forslaget kun skal stilles

til rådighed for fordelingen af programmer, der udsendes i henhold

til en tilladelse efter kapitel 2 a, der gælder i det lokalområde,

hvor anlægget er beliggende.

Endelig skal det understreges, at der alene er tale om en

forpligtelse med hensyn til fjernsynsprogrammer. Baggrunden herfor

er, at modtagning af radioprogrammer bestemt for vedkommende

geografiske område normalt vil være uproblematisk, det vil sige

ikke afhængig af programmernes fordeling ved hjælp af kabelanlæg.

Til nr. 2

Ændringen af Kapitel 2 a's overskrift er af redaktionel karakter.

Til nr. 3

ad § 15 a

Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret, således at det i § 15

e omtalte nævn, der udsteder tilladelse til lokal radiovirksomhed,

også udsteder tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Stk. 1, 2. pkt., hvorefter tilladelse ikke kan gives til

foretagender, hvori erhvervsvirksomheder har bestemmende

indflydelse, foreslås flyttet til stk. 2. Af lovtekniske grunde

hører den hjemme i dette stykke, der angår betingelser vedrørende

ansøgerens forhold, som skal være opfyldt, for at tilladelse kan

udstedes, og som nævnet også efterfølgende skal påse opfyldelsen

af, jfr. lovens § 15 f, stk. 4.

Stk. 2, nr. 2, om det ansøgende foretagendes formål foreslås ændret,

således at lokal fjernsynsvirksomhed undergives samme regel som

lokal radiovirksomhed.

Stk. 2, nr. 3, om erhvervsvirksomheders bestemmende indflydelse er af

lovtekniske grunde overført hertil fra det nugældende stk. 1, 2.

pkt., men det foreslås derudover, at et dagblads bestemmende

indflydelse ikke skal være til hinder for udstedelse af

tilladelse. Dette forslag er begrundet med hensynet til

dagbladenes muligheder for at tilpasse sig medieudviklingen, se i

øvrigt nærmere de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 3 vedrørende kommuners ret til at få tilladelse foreslås

tydeliggjort, således at det umiddelbart fremgår, at kommunens

formål med programvirksomheden kan være begrænset til enten at

drive en såkaldt »åben kanal« for interesserede borgere eller at

formidle kommunal information.

Stk. 4 foreslås ændret af lovtekniske grunde. Bestemmelsens nuværende

2. pkt. om forbud mod salg af sendetid til politiske partier og

religiøse bevægelser, der er indsat under Folketingets behandling

af bestemmelsen, foreslås gjort til 3. pkt., således at der opnås

sammenhæng i teksten mellem kravet om tilladelseshaverens

selvstændighed og reglen om, at flere tilladelseshavere kun

undtagelsesvis må sende det samme program samtidig.

For så vidt angår forbudet mod salg af sendetid til politiske

partier, må det efter Kulturministeriets opfattelse lægges til

grund, at forbudet mod salg af sendetid også i forbindelse med

valgkampe skal være gældende i forhold til grupperinger, der

støtter kandidatlister, som ikke er tilknyttet noget parti.

Med hensyn til salg af sendetid til religiøse bevægelser vil det være

hensigtsmæssigt at forstå bestemmelsen således, at forbudet

omfatter sådanne grupperinger af religiøs karakter, som ikke er

egentlige trossamfund (dvs. sammenslutninger eller forsamlinger,

hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære

og ritus).

Herudover må det efter ministeriets vurdering være tilsigtet med

bestemmelsen, at den skal udelukke sponsoring i samme tilfælde,

som den udelukker salg af sendetid. Det vil sige, at det efter

bestemmelsen er udelukket, at politiske partier og religiøse

bevægelser finansierer bestemte programmer.

I stk. 5 foreslås, at ministeren for kulturelle anliggender skal

kunne fastsætte regler, hvorefter der kan gives indehavere af

tilladelse til lokal radio- og fjernsynsvirksomhed pålæg om at

medvirke til udsendelsen af meddelelser fra myndighederne af

betydning for befolkningen i tilfælde af katastrofer, truende

udsigt til krig eller krig. Det er dog ikke hensigten at udstede

bindende regler, medmindre erfaringerne senere skulle vise, at der

må antages at være et behov derfor.

I henhold til § 3, stk. 3, i loven om det civile beredskab

(lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985) påhviler det den

enkelte minister inden for sit administrationsområde at fastsætte

regler for planlægningen af det kommunale civile beredskab. Det er

på den baggrund Kulturministeriets hensigt i samarbejde med

Indenrigsministeriet og Civilforsvarsstyrelsen at udsende

vejledende retningslinjer for, hvorledes der etableres et

samarbejde mellem kommunen og den eller de stedlige lokalradioer

om disses inddragelse i informationsberedskabet på det kommunale

niveau i en krise eller krigssituation.

Ministeriets foreløbige overvejelser går i denne forbindelse ud på,

at der skal kunne indgås en aftale mellem kommunen og

lokalradioerne, der sikrer, at de meddelelser bliver udsendt, som

kommunen ønsker udsendt. Herudover vil det blive overvejet, om det

i visse situationer bør pålægges lokalradioer at lytte med på

Danmarks Radio's udsendelser og viderebringe livsvigtige

informationer herfra til lokalsamfundet. Lokal-tv skønnes derimod

umiddelbart næppe at kunne have betydning i det civile beredskab,

blandt andet fordi radio som medium er enklere og hurtigere at

betjene sig af.

I henhold til § 5 i loven om radiokommunikation (lovbekendtgørelse

nr. 210 af 6. april 1976) har ministeren for offentlige arbejder i

øvrigt mulighed for at forbyde anvendelsen af radioanlæg, når

hensynet til statens sikkerhed gør det nødvendigt.

Stk. 6 om tilladelse efter loven om radiokommunikation til trådløs

spredning af programmer er en henvisning til denne lovs § 1,

hvorefter oprettelse og drift af anlæg af enhver art for

radiokommunikation (radioanlæg) kun må ske med tilladelse fra

ministeren for offentlige arbejder. Bestemmelsen er identisk med

lovens hidtidige stk. 5.

Til nr. 4

ad § 15 b, stk. 1

Det foreslås, at tilladelsesperioden for lokal fjernsynsvirksomhed

maksimalt bør være 5 år, således at tilladelseshaverne kan få en

rimelig tid til at udvikle deres projekter i. Det er forudsat, at

5 år også bliver den normale gyldighedsperiode for en tilladelse.

For radiotilladelser er perioden 3 år. Tilladelser vil kunne

fornys.

Til nr. 5

ad § 15 e, stk. 1

Det er hensigten med forslaget at stille kommunalbestyrelserne frit

med hensyn til afgørelsen af, om det anses for hensigtsmæssigt, at

tilladelser til fjernsynsvirksomhed skal udstedes af det samme

nævn, som udsteder radiotilladelser.

I øvrigt bør to forhold fremhæves i forbindelse med foreningslivets

repræsentation i nævnene, jf. bestemmelsens stk. 2:

Både ved indkaldelsen til det foreskrevne valgmøde og ved selve

sammensætningen af foreningslivets repræsentation må der lægges

vægt på, at foreninger og organisationer inddrages fra forskellige

interessefelter, der spiller en rolle i lokalområdets liv. Dette

gælder for eksempel oplysningsforbund, erhvervslivets

organisationer, frilufts- og idrætsorganisationer, teater- og

musikforeninger m.fl. Der skal herved tilstræbes en balance mellem

organisationer, der kan anses for at repræsentere modstående

interesser, for eksempel både arbejdstager- og

arbejdsgiverinteresser.

I tilfælde, hvor der ikke opnås enighed på valgmødet, således at

kommunalbestyrelsen kommer til at udpege foreningslivets

repræsentation i nævnet, vil kommunalbestyrelsen - såfremt der

ikke kan opnås enighed om en udpegning efter disse principper -

være henvist til at følge den fremgangsmåde med hensyn til

forholdstalsvalg, der er foreskrevet i § 25 i loven om kommunernes

styrelse.

Til nr. 6 og 10

ad § 15 f, stk. 4, og § 22, stk. 2

Forslagene indeholder ændringer i konsekvens af forslaget under nr. 3

vedrørende det civile beredskab.

Til nr. 7, 8 og 9

ad § 15 g, stk. 1, § 15 h, stk. 1, og § 15 j

Forslagene går ud på at indføre regler for lokal-tv, der svarer til

dem, der gælder for lokal radio.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

1. I § 3 B indsættes som stk. 2:

»STK. 2. Såfremt anlæggene indeholder mere end 10 kanaler, skal der

tillige stilles en kanal til rådighed for lokale

fjernsynsprogrammer, der spredes eller fordeles i det pågældende

område i henhold til tilladelse efter kapitel 2 a.«

--/

§ 3 b. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til lokaler, som anvendes til privat beboelse, at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af Danmarks Radios fjernsynsprogrammer og andre landsdækkende eller til modtagelse i det pågældende område bestemte regionale fjernsynsprogrammer, som udsendes i overensstemmelse med gældende lov.

/--

2. Kapitel 2 a's overskrift affattes således:

»LOKAL RADIO- OG FJERNSYNSVIRKSOMHED«.

--/ Kapitel 2 a LOKAL RADIOVIRKSOMHED

/--

3. § 15 A affattes således:

»§ 15 a. Det nævn, der er omtalt i § 15 e, kan give selskaber,

foreninger og lign. tilladelse til radio- og fjernsynsvirksomhed

ved hjælp af radioanlæg eller kabelanlæg inden for et lokalt

område.

Stk. 2. Tilladelse kan kun udstedes, hvis følgende betingelser er

opfyldt:

1) Udstedes tilladelse til et selskab, en forening el. lign., skal et

flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.

2) Selskabet, foreningen el. lign. skal have radio- eller

fjernsynsvirksomhed som eneste formål.

3) I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder, bortset

fra dagblade, ikke have bestemmende indflydelse.

Stk. 3. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i stk. 1,

såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at

stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for

interesserede borgere eller at formidle kommunal information.

Stk. 4. Tilladelsens indehaver skal selvstændigt udøve

programvirksomheden. Programvirksomheden må kun i særlige tilfælde

omfatte programmer, der udsendes samtidig af en anden indehaver af

en tilladelse. Sendetid må ikke mod vederlag stilles til rådighed

for politiske partier og religiøse bevægelser.

Stk. 5. Efter regler fastsat af ministeren for kulturelle anliggender

kan det pålægges indehavere af en tilladelse at medvirke til

udsendelsen af meddelelser af beredskabsmæssig karakter til

befolkningen.

Stk. 6. Tilladelse til programspredning ved hjælp af radioanlæg er

betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan forlænges,

foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om

radiokommunikation.«

--/

§ 15 a. Det nævn, der er omtalt i § 15 e, kan give selskaber, foreninger o.lign. tilladelse til radiovirksomhed ved hjælp af radioanlæg eller kabelanlæg inden for et lokalt område. Tilladelse kan dog ikke gives til selskaber m.v., hvori erhvervsvirksomheder, herunder dagblade, har bestemmende indflydelse.

Stk. 2. Tilladelse kan kun udstedes, hvis følgende betingelser er opfyldt.

1) Udstedes tilladelse til et selskab, en forening el.lign, skal et flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.

2) Selskabet, foreningen el.lign. skal have radiovirksomhed som eneste formål.

Stk. 3. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i

Stk. 1, såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere og at formidle kommunal information.

Stk. 4. Tilladelsens indehaver skal selvstændigt udøve programvirksomheden. Sendetid må ikke mod vederlag stilles til rådighed for politiske partier og religiøse bevægelser. Programvirksomheden må kun i særlige tilfælde omfatte programmer, der udsendes samtidig af en anden indehaver af en tilladelse.

Stk. 5. Tilladelse til programspredning ved hjælp af radioanlæg er betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan forlænges, foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om radiokommunikation.

/--

4. § 15 B, STK. 1, affattes således:

»Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 3

år for radio og 5 år for fjernsyn. Fornyelse af tilladelse kan ske

ved periodens udløb.«

--/

§ 15 b. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 3 år. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb.

Stk. 2. I ansøgninger om sendetilladelse skal der gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at det nævn, der er omtalt i § 15 e, kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område. Ved behandlingen af ansøgninger skal nævnet søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter.

Stk. 3. Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves i overensstemmelse med ansøgningen.

/--

5. I § 15 E, STK. 1, indsættes efter 2. pkt. som 3. pkt.:

»Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes eet nævn for

radiovirksomhed og eet nævn for fjernsynsvirksomhed.«

--/

§ 15 e. Tilladelse efter § 15 a udstedes af et lokalt nævn, der nedsættes af kommunalbestyrelsen. Flere kommunalbestyrelser kan nedsætte et fælles nævn.

Stk. 2. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5 og højst 13. Et mindretal vælges direkte af kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer.

Stk. 3. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets virksomhed.

Stk. 4. Nævnets afgørelse om afslag på ansøgning om sendetilladelse i henhold til stk. 1 kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen kræves indbragt for det udvalg, der er omtalt i § 15 h.

/--

6. I § 15 F, STK. 4, indsættes efter nr. 2:

»3) tilsidesætter pålæg meddelt efter § 15 a, stk. 5,».

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

--/

§ 15 f. Nævnet fører tilsyn med programvirksomheden og påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for tilladelser.

Stk. 2. Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift.

Stk. 3. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.

Stk. 4. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren

1) ikke længere opfylder betingelserne i § 15 a, stk. 2,

2) overtræder§ 15 a, stk. 4,

3) tilsidesætter § 15 c eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller

4) overtræder § 15 d.

Stk. 5. En tilladelse kan i øvrigt inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.

Stk. 6. Nævnets afgørelse om inddragelse af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen kræves indbragt for det udvalg, der er omtalt i § 15 h. En klage har opsættende virkning, medmindre udvalget bestemmer andet.

/--

7. § 15 G, STK. 1, affattes således:

»Bestemmelserne i §§ 9-11 i lov om pressens brug finder tilsvarende

anvendelse på spørgsmål om berigtigelse i forbindelse med lokal

radio- og fjernsynsvirksomhed. I sådanne sager erstattes det

medlem af berigtigelsesnævnet, som er udpeget efter indstilling

fra Danske Dagblades Fællesrepræsentation, med et medlem, som

udnævnes af justitsministeren efter indstilling fra ministeren for

kulturelle anliggender. Dette medlem skal have kendskab til lokal

radio- og fjernsynsvirksomhed.«

--/

§ 15 g. Bestemmelserne i §§ 9-11 i lov om pressens brug finder tilsvarende anvendelse på spørgsmål om berigtigelse i forbindelse med lokal radiovirksomhed. I sådanne sager erstattes det medlem af berigtigelsesnævnet, som er udpeget efter indstilling fra Danske Dagblades Fællesrepræsentation, med et medlem, som udnævnes af justitsministeren efter indstilling fra ministeren for kulturelle anliggender. Dette medlem skal have kendskab til lokal radiovirksomhed.

Stk. 2. Ved anvendelse af de regler, der er nævnt i stk. 1, sidestilles indehaveren af en tilladelse med redaktøren af et periodisk skrift.

/--

8. I § 15 H, STK. 1, affattes nr. 4 således:

»4) At rådgive ministeren om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.«

--/

§ 15 h. Ministeren for kulturelle anliggender nedsætter et udvalg med følgende opgaver:

1) Efter forhandling med generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet at træffe den endelige administrative afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokalområder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.

2) At træffe den endelige administrative afgørelse i klagesager om udstedelse af sendetilladelser.

3) At træffe den endelige administrative afgørelse i klagesager om inddragelse af sendetilladelser.

4) At rådgive ministeren om lokal radiovirksomhed.

Stk. 2. Udvalget består af 5-7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, teknisk og mediemæsig sagkundskab. Udvalget nedsættes for 4 år ad gangen.

Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra udvalget en forretningsorden for dette.

/--

9. § 15 J affattes således:

»§ 15 J. Ministeren for kulturelle anliggender kan fastsætte regler

om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.«

--/

§ 15 j. Ministeren for kulturelle anliggender kan fastsætte regler om lokal radiovirksomhed.

/--

10. § 22, STK. 2, affattes således:

»STK. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5, § 15 a, stk. 5, og §

15 j, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne.«

--/

§ 22. Med bøde straffes den, der

1) spreder lyd- eller billedprogrammer, der er bestemt til modtagelse af almenheden, ved hjælp af radioanlæg i strid med § 1,

2) fordeler lyd- eller billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse, ved hjælp af fællesantenneanlæg eller andre kabelanlæg i strid med § 3 eller § 3 a,

3) tilsidesætter en afgørelse om berigtigelse, jfr. § 15 g, eller

4) overtræder § 3 b, § 15 c, § 15 d eller § 21.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5 og § 15 j, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelse begået af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jfr. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.

/--

Bilag 2

Hovedresultater af Kulturministeriets undersøgelser vedrørende

lokalradio og -tv

I. DAGBLADE

Kulturministeriets undersøgelse af dagbladenes placering i

forsøgsordningen viser, at 10 radioer og 4 tv-stationer blev

drevet af dagblade. Desuden havde 10 radioer og 2 tv-stationer

regelmæssigt samarbejde med dagblade om levering af nyheds- og

aktualitetsudsendelser.

Efter vedtagelsen af bestemmelserne om lokal radiovirksomhed er 4 af

avisradioerne lukket, mens resten fortsætter under nye

organisationsformer.

2 lokal-tv-stationer har indstillet virksomheden.

PROGRAMVIRKSOMHEDEN

De dagbladsejede radioer sendte i gennemsnit ca. 15 timer om ugen i

forsøgets første år, 30 timer i det andet og 40 timer i det

sidste. Omkring halvdelen af sendetiden blev brugt til nyheds- og

aktualitetsudsendelser.

De fleste dagblade gav mulighed for, at andre grupper og

enkeltpersoner i lokalsamfundet kunne producere og få udsendt egne

programmer i radioen.

De to lokal-tv-stationer, der fortsat har regelmæssig

sendevirksomhed, øgede deres ugentlige sendetid i løbet af

forsøgsperioden fra henholdsvis 1 og 3 timer til 8 og 20 timer.

Omkring halvdelen af sendetiden bruges til nyheds- og

aktualitetsudsendelser.

ØKONOMIEN

Lokalradioerne havde i 1985 en omsætning på 11,5 mill. kr., hvoraf 2/

3 gik til løn og 1/ 3 til den øvrige drift. Lytterne betalte 1/ 4

- mest ved at spille bingo - og dagbladene selv betalte 3/ 4 af

udgifterne.

Lokal-tv-stationerne havde en omsætning på 7,7 mill. kr., heraf gik

60 pct. til løn, 20 pct. til den øvrige drift og 20 pct. til

anlægsudgifter. Seerne betalte 20 pct. og ejerne 80 pct. af

udgifterne.

De dagblade, der har haft samarbejde med lokalradioer, har i hele

forsøgsperioden brugt ca. 3 mill. kr. på virksomheden, og 2 mill.

kr. er gået til samarbejde med lokal-tv-stationerne.

FORHOLDET MELLEM DAGBLADENE OG DERES STATIONER

De fleste dagblade oplyser, at der er et vist sammenfald mellem det

stof, de bruger i avisen, og det, der bringes i radioen. De

betegner dog generelt denne »genbrug« som begrænset.

De oplyser endvidere, at radioredaktionen er helt adskilt fra

avisredaktionen. Kun på et par dagblade arbejder de samme

journalister på både avis og radio.

På lokal-tv-stationerne er der ingen sammenfald mellem avis og

station, hverken hvad angår medarbejdere eller nyhedsstof.

Dagbladene opgør, at ca. 50 nye journaliststillinger er oprettet i

forbindelse med lokalradio- og lokal-tv-virksomheden.

II. FINANSIERING

Erfaringerne fra forsøgsordningen

Med hensyn til finansieringen af lokal radio- og fjernsynsvirksomhed

viser erfaringerne fra forsøgsordningen, at en lokalradio

gennemsnitligt sender godt 1700 timer på et år og koster 600.000

kr. i driftsudgifter, mens en lokal-v-station sender ca. 330 timer

og koster godt det dobbelte, 1,3 mill. kr.

Den gennemsnitlige pris pr. sendetime bliver således omkring 350 kr.

for radio og 4.000 kr. for tv.

For både radio og tv beløber lønomkostningerne sig til ca. 60 pct. af

de samlede udgifter.

LOKALRADIO

74 radioer havde i 1985 samlede udgifter på 50 mill. kr., heraf 44

mill. kr. i driftsomkostninger.

Den største andel, 38 pct., blev betalt af lytterne gennem bingo (7,5

mill. kr.), medlemskontingent (6,4 mill. kr.) og indsamlinger,

støttefester m.m. (5 mill. kr.).

Staten og kommunerne betalte knap 12 mill. kr., eller 24 pct., heraf

1,4 mill. kr. i form af løn til arbejdsledige under den statslige

jobskabelsesordning og 8,8 mill. kr. i form af kommunal løn til

langtidsledige. Det er 35 pct. af alle lokalradioernes

lønudgifter.

Indehaverne af lokalradioerne afholdt selv ca. 1/ 3 af de samlede

udgifter.

- MED LøN

48 radioer havde lønnede medarbejdere. På 15 af stationerne betalte

det offentlige langt det meste af lønnen. De resterende 33 radioer

havde driftsudgifter på tilsammen 30,3 mill. kr. og en

gennemsnitlig pris pr. sendetime på 462 kr.

- UDEN LøN

De 26 radioer, der blev drevet udelukkende ved hjælp af frivillig

arbejdskraft, brugte tilsammen godt 2 mill. kr. til driften og

havde en gennemsnitlig pris pr. sendetime på 54 kr.

LOKAL-TV

20 lokal-tv-stationer havde i 1985 en samlet udgift på ca. 31,5 mill.

kr., hvoraf 26,5 mill. kr. gik til driften. (Kanal 2 og Weekend TV

er på grund af disse stationers særlige forhold ikke omfattet af

disse tal).

Ejerne bidrog med godt halvdelen - 17 mill. kr. - seerne med knap 9

mill. kr. (heraf 7,5 mill. kr. ved at spille bingo). Staten og

kommunerne betalte godt 2 mill. kr., fortrinsvis som løn til

ledige under jobskabelsesordningen (1,5 mill. kr.) og til

langtidsledige (0,5 mill. kr.).

Også for lokal-tv-stationerne bevirkede lønudgifter stor forskel på

driftsudgifterne pr. sendetime.

8 stationer, der selv udbetalte løn, havde samlede driftsudgifter på

23,4 mill. kr. og en sendetimepris på 4.279 kr.

8 stationer, der ikke havde lønnede medarbejdere klarede sig for

tilsammen ca. 300.000 kr. og en gennemsnitlig pris pr. sendetime

på 653 kr.

III. SPøRGSMåLET OM REKLAMEFINANSIERING

Undersøgelsen af reklamefinansieringens mulige rolle, som er

foretaget af lektor Lars Grønholdt og professor Flemming Hansen,

Handelshøjskolen i København, er offentliggjort i »Reklame i

nærradio og lokal-tv: Nogle afsætningsøkonomiske overvejelser«.

Heri hedder det blandt andet:

»På nærradioens område har det været antaget, at et prisniveau, som

det der kendes i andre europæiske lande på 15 kr. pr. 30 sek. spot

for 1000 lyttere, er realistisk. . . . Med et fuldt udbygget

nærradio-net finansieret af reklame estimeres omsætningen til 270

mill. kr. Det er påpeget, at en sådan udbygning tager tid. Dels

fordi annoncørerne skal vænnes til det nye medium, dels fordi

stationerne selv skal tilpasse sig hinanden i potentielle

lokalområder, dels fordi opbygning af en effektiv

salgsorganisation i sig selv er tidkrævende.

Det er påpeget, at den potentielle radioreklameomsætning i stor

udstrækning vil være af lokal karakter. Denne vil dels komme som

en udvidelse af lokalannonceringens omfang, dels vil den blive

hentet fra tryksagsreklame, distriktsblade, og lokale dagblade. Et

fuldt udbygget reklamefinansieret nærradio-net vil bestå af et

antal nærradioer centralt placeret i forhold til væsentlige

handelsområder og -distrikter. Der vil herudover være mulighed for

mere specialiserede radioer finansieret ad anden vej, dels i

mindre geografiske områder, dels henvendende sig til specielle

modtagergrupper.

Lokal-tv adskiller sig fra nærradio ved at have væsentlig større

sendetidsomkostninger og væsentlig større

reklameindslagsproduktionsomkostninger. Det første betyder, at

underlaget for en potentiel lokal-tv-station skal være større end

for en tilsvarende radiostation. Det andet betyder, at de lokale

annoncører - i langt mindre udstrækning end hvad der gælder for

radio - vil være interesserede i lokal-tv. Lokal-tv må i større

udstrækning finde sin kundekreds blandt de nationale annoncører.

Dette må ske i konkurrence med TV 2.«

IV. Bingospil

Bingospil er i henhold til lotteriloven af 1869 nærmere reguleret ved

Justitsministeriets cirkulære af 17. januar 1984 om bortlodning.

Der skelnes mellem to former for bortlodning, nemlig OFFENTLIG og

FORENINGS-bort- lodning.

Kun offentlige bortlodninger kræver politiets tilladelse. Efter en

ændring af cirkulæret den 14. november 1986 skal mindst 40 pct. af

salgssummen i forbindelse med offentlig bortlodning tilfalde

velgørenhed eller andre almennyttige formål. Lokal radio- og

fjernsynsvirksomhed anses ikke selv for at være et sådant

almennyttigt formål.

For foreningsspil gælder blandt andet, at spillet skal foregå inden

for kredsen af en forenings medlemmer og disses pårørende, at

salgssummen ikke må overstige 50.000 kr., og at hver enkelt

gevinst ikke må være mere værd end 1.000 kr.

Lokalradioerne har næsten udelukkende foreningsspil, og

cirkulæreændringen, der trådte i kraft 1. januar 1987, ventes

derfor kun at få ringe indflydelse på radioernes indtægter i

almindelighed. Lokal-tv-stationerne spiller derimod overvejende

offentlige bingospil. For deres vedkommende er det for nærværende

usikkert, om disse ret udbredte offentlige spil vil blive afløst

af foreningsspil, og om tabet af indtægterne vedrørende

produktionen vil kunne kompenseres ad denne vej.

V. Organisationer, foreninger

Fagbevægelsen

Om organisationernes rolle viser undersøgelsen, at fagbevægelsen

deltog i FORSøGSORDNINGEN med lokalradio med 8 stationer og i

lokal-tv-forsøget med 7 stationer. Disse stationer havde i 1985

udgifter på henholdsvis 7 og 23 mill. kr., hvoraf

arbejderbevægelsen betalte omkring 55 pct.

I DEN PERMANENTE LOKALRADIOORDNING er der (efter opgørelse pr. 1.

december 1986) givet sendetilladelse til godt 20 stationer, der

drives af foreninger eller selskaber oprettet af

arbejderbevægelsen. Et lignende antal har søgt om tilladelse.

Omkring 10 stationer er oprettet i samarbejde med andre, og

enkelte flere ventes at komme til.

For at sikre arbejderbevægelsen en central placering i de

elektroniske mediers udvikling vedtog LO's forretningsudvalg den

5. december 1986 at etablere 2 nye selskaber:

- AEM-Invest A/ S, et investeringsselskab, som indskyder ansvarlig

kapital og yder lån til elektroniske medievirksomheder,

- AEM-Media A/ S, et elektronisk medieselskab, der skal administrere

elektroniske medieproduktioner.

LO og Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond stifter

selskaberne, og arbejderbevægelsens organisationer og kooperative

virksomheder opfordres til at tegne aktier i de 2 selskaber for et

samlet beløb på 82,3 mill. kr. Pengene skal bruges til at sikre

arbejderbevægelsens eksisterende stationer og til at etablere en

række nye lokalradioer og lokal-tv-stationer. Det er desuden

planen at starte ca. 6 nye produktionsselskaber, som skal

producere og sælge tv-programmer til blandt andre TV 2.

De nye lokal-tv-stationer - omkring 10 - tænkes placeret i større

bysamfund, hvor arbejderbevægelsen ikke allerede har stationer. De

ca. 50 lokalradioer er planlagt til at dække kommuner med mere end

20.000 indbyggere.

TROSSAMFUNDENE

I forsøgsordningen med lokalradio deltog 27 stationer drevet af

trossamfund. Af dem var de 25 kirkelige:

8 FOLKEKIRKELIGE: Luthersk Mission 3, Luthersk Mission sammen med

Indre Mission 2, Sudan-kreds 1, menighedsråd 1, Nyt Liv 1.

13 FRIKIRKELIGE: Adventkirken 5, Apostolsk kirke 4, Pinsekirken 3 og

Evangelisk Frikirke 1.

4 stationer var FæLLESKIRKELIGE.

Desuden er der 1 frikirkelig lokal-tv-station, KKR i København.

Islamisk Forening og Krishna-bevægelsen havde hver 1 lokalradio.

Trossamfundenes lokalradioer kostede i 1985 knap 6 mill. kr., hvoraf

ejerne betalte 1/ 3.

Versioner

  1. 1988-05-21