1986 LSF 205 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) (BESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00205@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og
gæld (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8.
august 1986, som ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og
lov nr. 928 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »realiseres«: », jfr. dog
§ 8 B«.
2. Efter § 8 A indsættes:
»§ 8 B. Gevinst og tab, som efter reglerne i §§ 2-7 skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, betragtes som
realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller
gæld, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne
skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død.
Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden
for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt.
med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.
Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i stk.
1, opgøres efter reglerne i §§ 8 og 9, dog at værdien ved
realisationen træder i stedet for afståelses- eller
indfrielsessummen. Denne værdi betragtes som anskaffelsessum ved
senere afståelse eller indfrielse, såfremt skattepligten til
Danmark på ny indtræder.
Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller
Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages
i den beregnede skat, i det omfang den betalte skat vedrører
gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst
udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med
Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et
større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller
Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter
overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt
for fordringer eller gæld, der har været omfattet af skattepligt
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, eller
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gives der dog ikke
fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen
eller selskabet er hjemmehørende.
Stk. 4. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven
gælder ikke for overdragelse af fordringer mellem ægtefæller, der
efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis
en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for ophør af skattepligt, flytning af
skattemæssigt hjemsted eller overdragelse af fordringer mellem
ægtefæller, der sker den 18. februar 1987 eller senere.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 560
§ 1
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og
gæld (kursgevinstloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8.
august 1986, som ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og
lov nr. 928 af 19. december 1986 foretages følgende ændringer:
1. I § 8, STK. 1, 1. PKT. indsættes efter »realiseres«: », jfr. dog §
8 B.«
2. Efter § 8 A indsættes:
»§ 8 B. Gevinst og tab, som efter reglerne i §§ 2-7 skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, betragtes som
realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller
gæld, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne
skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død.
Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden
for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt.
med ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1.
Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter reglen i stk.
1, opgøres efter reglerne i §§ 8 og 9, dog at værdien ved
realisationen træder i stedet for afståelses- eller
indfrielsessummen. Denne værdi betragtes som anskaffelsessum ved
senere afståelse eller indfrielse, såfremt skattepligten til
Danmark på ny indtræder.
Stk. 3. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller
Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages
i den beregnede skat, i det omfang den betalte skat vedrører
gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst
udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med
Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et
større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller
Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter
overenskomsten.
Stk. 4. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven
gælder ikke for overdragelse af fordringer mellem ægtefæller, der
efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis
en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for ophør af skattepligt, flytning af
skattemæssigt hjemsted eller overdragelse af fordringer mellem
ægtefæller, der sker den 18. februar 1987 eller senere.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
1. LOVENS FORMåL.
Lovforslaget har til hensigt at modvirke skatteflugt. Formålet med
lovforslaget er således at sikre dansk beskatning af kursgevinster
og -tab, som er opnået, men ikke realiseret, inden
skattepligtsophør m.v. Det foreslås derfor, at der i forbindelse
med personers fraflytning m.v. til udlandet, Færøerne eller
Grønland sker beskatning af urealiserede kursgevinster og kurstab,
der er optjent, mens personen var skattepligtig her i landet. Det
foreslås tillige, at ophør af et selskabs begrænsede skattepligt
skal medføre beskatning efter reglerne i kursgevinstloven.
Forslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem
regeringspartierne (Det konservative Folkeparti, Venstre,
Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet
og Det radikale Venstre om en skattereform.
Forslaget er foreslået indsat som § 8 B i kursgevinstloven. I et
forslag til ændring af kursgevinstloven, som er blevet fremsat den
21. januar 1987 (L 178), er det foreslået at indsætte en § 8 A i
kursgevinstloven.
Kursgevinstloven er senest ændret ved lov nr. 928 af 19. december
1986, jfr. Folketingstidende 1986-87, sp. 3747, sp. 4070, sp.
4415, sp. 4811.
2. DE GæLDENDE REGLER.
Kursgevinstloven gælder for personer, dødsboer, selskaber, fonde og
foreninger, der ved realisation af gevinst eller tab på fordringer
eller gæld, er fuldt skattepligtige her til landet. Personer eller
selskaber m.v., der ikke er fuldt skattepligtige her til landet,
omfattes dog også af loven, hvis personerne eller selskaberne
m.v. har fast driftssted her i landet, og fordringen eller gælden
har tilknytning til virksomheden.
Når en fuldt skattepligtig PERSON opgiver sin bopæl her i landet,
bevares den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 i fire
år efter fraflytningen. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende
godtgør at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat,
Færøerne eller Grønland efter de regler, der gælder for derboende
personer. I så fald ophører den fulde danske skattepligt allerede
fra det tidspunkt, hvor den udenlandske skattepligt indtræder.
Ophør af den danske fulde skattepligt betyder, at den pågældende kan
realisere sine fordringer, uden at der opstår et eventuelt
beskatningsspørgsmål efter reglerne i kursgevinstloven. Den
pågældende er ikke længere omfattet af kursgevinstloven.
Hvis den pågældende udøver et erhverv med fast driftssted her i
landet, er den pågældende begrænset skattepligtig her til landet.
Det vil som nævnt ovenfor betyde, at kursgevinstloven gælder,
såfremt fordringerne eller gælden har tilknytning til det erhverv,
der udøves.
Selv om den fulde danske skattepligt IKKE er ophørt, vil der være
tilfælde, hvor reglerne i kursgevinstloven ikke finder anvendelse.
Dette gælder således, hvis der foreliger en
dobbeltbeskatningskonflikt. Dette forekommer, hvis to stater
samtidig gør krav på beskatning af en person som fuldt
skattepligtig. Personen kan f.eks. opretholde fast bopæl i begge
stater. Denne dobbeltbeskatningskonflikt løses ved
dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem de to stater. Sådanne
overenskomster indeholder bestemmelser, der afgør, hvilken stat,
der har beskatningsretten. I de dobbeltbeskatningsoverenskomster,
som Danmark indgår, er det normalt bestemt, at kapitalgevinster
kun kan beskattes i den stat, hvor personen efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten er hjemmehørende. I de tilfælde,
hvor en fuldt skattepligtig person efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst må anses for at være hjemmehørende
i anden stat end Danmark, må Danmark derfor undlade at beskatte
kapitalgevinsten, selv om denne måtte være omfattet af
kursgevinstloven. Dette gælder, uanset om der faktisk sker
beskatning i den stat, hvor personen anses for hjemmehørende.
Et SELSKAB kan ikke få ophævet den fulde skattepligt ved at flytte
fra landet. Ved flytning fra Danmark slettes selskabet af
Aktieselskabs-Registeret og opløses. Ved en afsluttende ansættelse
foretages der en beskatning af indtægter indtil opløsningen og
dermed ophøret af skattepligten. Denne beskatning omfatter også
urealiserede kapitalgevinster. Disse regler gælder imidlertid
ikke, hvis selskabet flytter hjemsted til Grønland. I et forslag
til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v., der er fremsat den 14. januar 1987 (L 145) er det foreslået,
at et selskabs flytning til Grønland sidestilles med flytning til
udlandet og Færøerne. Der er derfor ikke behov for at lade de
foreslåede regler gælde for selskaber.
Overdragelser af aktiver mellem samlevende ægtefæller udløser efter
de gældende regler i kildeskattelovens §§ 26 A og B ikke
kursgevinstbeskatning. Den ægtefælle, der får aktiverne
overdraget, indtræder i den overdragende ægtefælles skattemæssige
stilling. Aktiverne anses således for anskaffet af ægtefællen på
samme tidspunkt, for samme beløb og med samme formål som den
overdragende ægtefælle. Ægtefællerne vil normalt ikke blive anset
for samlevende, hvis den ene ægtefælle er hjemmehørende i
udlandet, Færøerne eller Grønland. Ved samlivsophævelse uden
skilsmisse eller separation, anses samlivet efter
kildeskattelovens § 4 imidlertid først for ophævet i skattemæssig
henseende med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen har
fundet sted. I disse særlige tilfælde vil der derfor efter de
gældende regler kunne ske skattefri overdragelser af aktiver til
en ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet.
3. FORSLAGET.
Det foreslås, at skattepligtsophør i forbindelse med fraflytning samt
flytning af et skattemæssigt hjemsted til et land, som Danmark har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, sidestilles med
realisation, der udløser beskatning efter kursgevinstloven. Det
samme skal gælde, hvis en person eller et selskab ophører med at
være begrænset skattepligtig efter reglerne i kildeskattelovens §
2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,
om fast driftssted. For at forhindre en omgåelse af de foreslåede
regler ved fraflytning foreslås det tillige, at overdragelser af
aktiver til en ægtefælle, der er hjemmehørende i udlandet, også
omfattes af forslaget.
Forslaget gælder kun i de tilfælde, hvor afståelse eller indfrielse
ville have udløst beskatning i Danmark. Forslaget gælder således
personer, der generelt skal medregne kursgevinster og -tab på
fordringer og gæld, samt personer, der har fordringer, der ikke
har opfyldt mindsterentekravet til den pålydende rente
(sortstemplede fordringer). For selskaber gælder forslaget,
såfremt selskabet ophører med at have fast driftssted her i
landet.
4. FORSLAGETS ADMINISTRATIVE OG PROVENUMæSIGE VIRKNINGER.
Lovforslaget er et led i den samlede indsats mod skatteflugt, som
blev aftalt i forbindelse med skattereformen. Lovforslaget vil
medføre en vis administrativ meraktivitet.
Lovforslaget forventes endvidere at medføre et vist merprovenu, som
det dog ikke er muligt nærmere at angive størrelsen af.
BEMæRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER.
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse i § 8 B, fastlægger i hvilke situationer
ophør af en persons skattepligt må sidestilles med realisation,
der medfører beskatning efter kursgevinstloven. Dette gælder
således, når en persons fulde skattepligt ophører ved fraflytning
eller en persons begrænsede skattepligt ophører, samt når en
person får skattemæssigt hjemsted i en fremmed stat. Bestemmelsen
gælder ikke i de tilfælde, hvor fuld skattepligt afløses af
begrænset skattepligt efter reglerne om fast driftssted og
fordringer eller gæld har tilknytning hertil, eller hvis begrænset
skattepligt afløses af fuld skattepligt. Det vil endvidere ikke
medføre beskatning efter den foreslåede bestemmelse, hvis en
person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, fortsat vil være begrænset skattepligtig efter
reglerne om fast driftssted.
Det er en forudsætning for en beskatning efter forslaget, at personen
har fordringer eller gæld, der ved realisation (afståelse eller
indfrielse) i Danmark ville være skattepligtig efter reglerne i
kursgevinstloven. De foreslåede regler gælder derfor ikke, hvis
personen alene er omfattet af kursgevinstlovens mindsterenteregel,
og personen kun har fordringer, der har opfyldt mindsterentekravet
til den pålydende rente. I § 8 B fastlægges det tillige, at ophør
af et selskabs begrænsede skattepligt medfører en beskatning af
urealiserede kursgevinster og -tab.
Den foreslåede bestemmelse i § 8 B, STK. 2, fastlægger, at
kursværdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller
flytningen af skattemæssigt hjemsted skal lægges til grund ved
opgørelsen. Hvis der på et senere tidspunkt påny indtræder
skattepligt til Danmark, behandles denne kursværdi som
anskaffelsessum, hvis fordringerne afståes eller indfries.
I bestemmelsen i § 8 B, STK. 3 foreslås det, at der tages hensyn til
eventuelle betalte udenlandske skatter ved beregningen af den
danske skat. Fradraget beregnes efter de samme principper som den
almindelige creditregel i ligningslovens § 33 om udenlandske
skatter. Der gives kun fradrag for den udenlandske skat på den
gevinst, der beskattes i Danmark. Fradraget kan højst udgøre et
beløb, der svarer til den danske skat på gevinsten. Hvis den
udenlandske skat er opgjort på grundlag af en højere afståelsessum
end den værdi, der er lagt til grund ved den danske beskatning,
skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt på den
del af fortjenesten, der er beskattet i Danmark og den skat, der
alene er beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter
med den del af den udenlandske skat, der falder på den dansk
beskattede gevinst. Hvis den udenlandske skat er højere end den
danske, kan der dog højst ske nedsættelse med et beløb, der svarer
til den danske skat.
Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
tilflytningsstaten, begrænses fradraget til den skat, som denne
stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten. Dette svarer
til reglen i ligningslovens § 33, stk. 2.
I § 8 B, STK. 4, foreslås det, at der sker en fravigelse af
bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 26 A og B, hvorefter
overdragelser af aktiver mellem samlevende ægtefæller normalt ikke
er forbundet med skattemæssige konsekvenser. Dette skyldes, at der
i modsat fald kunne ske en omgåelse af de foreslåede regler.
Den foreslåede regel skal dog kun gælde overdragelse af fordringer,
der ved afståelse eller indfrielse i Danmark ville blive
beskattet. Det vil sige, at den foreslåede bestemmelse ikke
gælder, hvis den overdragende ægtefælle alene har været omfattet
af mindsterentereglen i § 7, og fordringerne har opfyldt
mindsterentekravet til den pålydende rente.
TIL § 2
Forslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Forslaget har virkning for ophør af skattepligt m.v., flytning af
skattemæssigt hjemsted samt overdragelser af fordringer mellem
ægtefæller, der sker på dagen for lovforslagets fremsættelse eller
senere.
BILAG
I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og
gæld (kursgevinstloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 519 af 8.
august 1986, som ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986 og
lov nr. 928 af 19. december 1986 foretages følgende ændringer:
1. I § 8, STK. 1, 1. PKT. indsættes efter »realiseres«: », jfr. dog §
8 B.«
--/
§ 8. Gevinst og tab, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Ligningsrådet kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde, kun ændres efter tilladelse fra ligningsrådet.
/--