Gelex

1986 LSF 206 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN (OPBEVARING OG INDSENDELSE AF REGNSKABSMATERIALE)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00206@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6. juli 1984,

som ændret bl.a. ved lov nr. 340 af 4. juni 1986 og senest ved lov

nr. 924 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er

personer, dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c), f), g) eller i),

eller efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), d), e)

eller g). Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har

modtaget udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i

hvilke der ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer

omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5.«

2. I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Skattepligtige, der skal indsende årsregnskab til

skattemyndighederne, har pligt til i Danmark at opbevare ethvert

regnskabsmateriale med bilag, der danner grundlag for det

pågældende årsregnskab. Hvis den skattepligtige driver virksomhed

i udlandet og det godtgøres, at der efter det pågældende lands

regler er pligt til at opbevare regnskabsmaterialet deer, er det

dog tilstrækkeligt, at genparter af regnskabsmaterialet vedrørende

denne virksomhed opbevares i Danmark. Ligningskommissionen, for

Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog de

pågældende skattedirektorater, kan helt eller delvis fritage

skattepligtige, der er regnskabspligtige efter stk. 1 eller efter

statsskattelovens § 22, stk. 4, og for hvem der ikke i den øvrige

lovgivning er fastsat bogførings- eller regnskabspligt, for

opbevaringspligten efter 1. eller 2. pkt., hvis særlige

omstændigheder taler derfor. Ligningskommissionens afgørelse kan

indbringes for amtsskatteinspektoratet. Amtsskatteinspektoratets

afgørelse og afgørelser truffet af Københavns og Frederiksberg

kommuners skattedirektorater kan indbringes for

Statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan

ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

3. I § 4 A, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 4, og § 3 A,

stk. 2«.

4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »betydning for

skatteligningen«: », herunder for afgørelsen af skattepligt«.

5. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. efter stk.

1, 1. pkt., påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige

selvstændige erhvervsdrivende og omfatter også regnskabsmateriale

m.v. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller

deltager i. Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. efter

stk. 1, 2. pkt., påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige

selskaber og foreninger m.v. og omfatter også regnskabsmateriale

m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

6. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres i 1. pkt. »stk. 1-4«

til: »stk. 1-5«, og i 2. pkt. ændres »stk. 3 og stk. 4« til:

»stk. 4 og stk. 5«.

7. I § 6 indsættes efter stk. 6:

»Stk. 7. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk.

1-2, finder § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, samt selskabsskattelovens

§ 28, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«

8. I § 7, stk. 1, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-6«.

9. I § 8 D, stk. 2, 1. pkt., ændres »og adresse« til: », adresse og

CPR-nr. eller SE-nr.«.

10. I § 8 D, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »videregive de således

modtagne oplysninger«: », bortset fra CPR-nr.,».

11. I § 8 D indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Personer og selskaber m.v., der ejer mindst 25 pct. af

kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, har pligt til at oplyse selskabet om sit navn,

adresse og CPR-nr. eller SE-nr. For personer opgøres ejerforholdet

på den måde, der er anført i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2-3. § 8 K finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over de

personer og selskaber m.v., der i løbet af indkomståret har været

omfattet af oplysningspligten efter stk. 3, indeholdende de i

bestemmelsen nævnte oplysninger.«

12. I § 8 G, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk. 4«.

13. I § 9, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 1« til: »§ 6, stk. 1-2«.

14. I § 10 F, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i medfør af«: »§ 8 D,

stk. 3,.«.

15. I § 14, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 1« til: »§ 6, stk. 1-2«.

16. I § 17 ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5-6«. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

og har virkning fra den 18. februar 1987.

Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for regnskabsmateriale vedrørende

indkomståret 1988 og senere.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 561

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6. juli 1984,

som ændret bl.a. ved lov nr. 340 af 4. juni 1986 og senest ved lov

nr. 924 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 2, STK. 7, affattes således:

»Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er personer,

dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c), f), g) eller i) eller

efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g).

Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget

udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der

ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer

omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5.«.

2. I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Skattepligtige, der skal indsende årsregnskab til

skattemyndighederne, har pligt til i Danmark at opbevare ethvert

regnskabsmateriale med bilag, der danner grundlag for det

pågældende årsregnskab. Ligningskommissionen, for Københavns og

Frederiksberg kommuners vedkommende dog de pågældende

skattedirektorater, kan helt eller delvis fritage skattepligtige,

der er regnskabspligtige efter stk. 1 eller efter

statsskattelovens § 22, stk. 4, og for hvem der ikke i den øvrige

lovgivning er fastsat bogførings- eller regnskabspligt, for

opbevaringspligten efter 1. pkt., hvis særlige omstændigheder

taler derfor. Ligningskommissionens afgørelse kan indbringes for

amtsskatteinspektoratet. Amtsskatteinspektoratets afgørelse og

afgørelser truffet af Københavns og Frederiksberg kommuners

skattedirektorater kan indbringes for Statsskattedirektoratet.

Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

3. I § 4 A, STK. 1, ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 4, og § 3 A,

stk. 2«.

4. I § 6, STK. 1, 1. PKT. indsættes efter »betydning for

skatteligningen«: », herunder for afgørelsen af skattepligt«.

5. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. efter stk.

1, 1. pkt., påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige

selvstændige erhvervsdrivende og omfatter også regnskabsmateriale

m.v. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller

deltager i. Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. efter

stk. 1, 2. pkt., påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige

selskaber og foreninger m.v. og omfatter også regnskabsmateriale

m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

6. I § 6, STK. 5, der bliver stk. 6, ændres i 1. PKT. »stk. 1-4«

til: »stk. 1-5«, og i 2. PKT. ændres »stk. 3 og stk. 4« til:

»stk. 4 og stk. 5«.

7. I § 6 indsættes efter stk. 6:

»Stk. 7. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk.

1-2, finder § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, samt selskabsskattelovens

§ 28, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«.

8. I § 7, STK. 1, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-6«.

9. I § 8 D, STK. 2, 1. PKT. ændres: »og adresse« til: », adresse og

CPR-nr. eller SE-nr.«.

10. I § 8 D, STK. 2, 2. PKT., indsættes efter »videregive de således

modtagne oplysninger«: », bortset fra CPR-nr.,».

11. I § 8 D indsættes som STK. 3 OG 4:

»Stk. 3. Personer og selskaber m.v., der ejer mindst 25 pct. af

kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, har pligt til at oplyse selskabet om sit navn,

adresse og CPR-nr. eller SE-nr. For personer opgøres ejerforholdet

på den måde, der er anført i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2-3. § 8 K finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over de

personer og selskaber m.v., der i løbet af indkomståret har været

omfattet af oplysningspligten efter stk. 3, indeholdende de i

bestemmelsen nævnte oplysninger.«.

12. I § 8 G, STK. 2, ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk. 4«.

13. I § 9, STK. 1, ændres »§ 6, stk. 1« til: »§ 6, stk. 1-2«.

14. I § 10 F, STK. 1, 1. PKT. indsættes efter »i medfør af«: »§ 8 D,

stk. 3,.«.

15. I § 14, STK. 2, ændres »§ 6, stk. 1« til: »§ 6, stk. 1-2«.

16. I § 17 ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5-6«. § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

og har virkning fra den 1987 (fremsættelsesdagen).

Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for regnskabsmateriale vedrørende

indkomståret 1988 og senere.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Lovforslaget fremsættes som et led i den aftale om en skattereform,

som blev indgået den 19. juni 1985 mellem regeringspartierne (Det

Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og

Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

Partierne bag skattereformen er enige om at gennemføre regler, der

modvirker skatteflugt. Det foreliggende forslag omhandler de

oplysninger, skattepligtige med økonomiske forbindelser med

udlandet skal afgive til skattemyndighederne.

Lovforslaget har for det første til formål at præcisere, at pligten

til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag til

skattemyndighederne ikke kun omfatter regnskabsmateriale

vedrørende virksomhed her i landet, MEN OGSÅ REGNSKABSMATERIALE

VEDRØRENDE DEN SKATTEPLIGTIGES VIRKSOMHED I UDLANDET, På FÆRØERNE

OG I GRØNLAND. Det er efter forslaget som hidtil en betingelse, at

regnskabsmaterialet med bilag og andre dokumenter, som

skattemyndighederne begærer indsendt, kan have betydning for

ligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt. Manglende

overholdelse af pligten til på opfordring at fremkomme med

regnskabsmateriale m.v. foreslås sanktioneret med en adgang for

skattemyndighederne til at foretage skønsmæssig ansættelse efter

samme retningslinier som gælder, når selvangivelse ikke er

behørig.

For det andet har lovforslaget til formål at indføre pligt til at

OPBEVARE REGNSKABSMATERIALE MED BILAG I DANMARK, i det omfang den

skattepligtige virksomhed ikke allerede er forpligtet hertil efter

de gældende regler, f.eks. efter bogføringslovgivningen. Det

foreslås således, at skattepligtige filialer af udenlandske

virksomheder også forpligtes til at opbevare regnskabsmaterialet

her. Opbevaringspligten i Danmark foreslås at omfatte ethvert

regnskabsmateriale med bilag, der danner grundlag for det

årsregnskab, som den skattepligtige skal indsende til

skattemyndighederne.

Som led i effektivisering af ligningen foreslås endelig indsat en

bestemmelse om, at selskaber skal vedlægge selvangivelsen en

FORTEGNELSE OVER AKTIONÆRER, DER EJER MERE END 25 PCT. AF

KAPITALEN ELLER RÅDER OVER MERE END 50 PCT. AF DEN SAMLEDE

STEMMEVÆRDI. Disse aktionærer skal fremover oplyse selskabet om

navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr.

I lovforslaget er taget hensyn til de ændringer i kildeskattelovens §

2 og selskabsskattelovens § 2, som foreslås gennemført i det

samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af forskellige

skattelove (Skattepligt).

PROVENUMÆSSIGE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

Lovforslaget er et led i den samlede indsats mod skatteflugt, som

blev aftalt i forbindelse med skattereformen. Lovforslaget

forventes at medføre et vist merprovenu, som det dog ikke er

muligt nærmere at angive størrelsen af.

Lovforslaget må antages at medføre en vis administrativ lettelse,

idet det bliver mindre ressourcekrævende for skattemyndighederne

at foretage ligning af filialer af udenlandske virksomheder,

herunder at gennemføre krav om indhentelse af udenlandsk

regnskabsmateriale.

Skattekontrolloven er senest ændret ved lov nr. 924 af 19. december

1986, jf. Folketingstidende 1986/87 sp. 1201, 1889, 4383, 4802.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at pligten til at indgive selvangivelse vedrørende

skattepligtig indkomst ikke omfatter begrænset skattepligtige

personer, dødsboer og selskaber, der alene oppebærer indtægter fra

Danmark, hvori der allerede ved udbetalingen er indeholdt den

endelige skat.

Efter de gældende regler er begrænset skattepligtige kun fritaget for

selvangivelsespligt, hvis de udelukkende oppebærer

udbytteindtægter, i hvilke der er foretaget indeholdelse af

udbytteskat. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den

indeholdte udbytteskat.

Selv om en begrænset skattepligtig i forbindelse med udbytteindtægt

modtager skattegodtgørelse, er indkomstskattepligten endeligt

opfyldt ved den indeholdte udbytteskat.

Skat, der indeholdes i indtægter af den art, der er nævnt i

kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), (vederlag m.v. til en

person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i

landet), opfylder endeligt indkomstskattepligten for begrænset

skattepligtige modtagere af indkomsten.

Efter forslaget fritages den begrænset skattepligtige modtager af de

nævnte indtægter for pligten til at indgive selvangivelse, da der

allerede ved udbetalingen er betalt endelig skat.

Efter forslaget fritages personer og selskaber m.v. således for

selvangivelsespligt, hvis de alene er begrænset skattepligtige

efter de gældende regler i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra

c), f) eller g) eller efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c), d) eller e). Disse bestemmelser omhandler arbejdsleje

(kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h)), udbytteindtægter,

hvori der skal indeholdes udbytteskat og skattegodtgørelse for

disse udbytter.

Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag har ministeren for

skatter og afgifter fremsat forslag til lov om ændring af

forskellige skattelove (Skattepligt), hvor bl.a. kildeskattelovens

§ 2 og selskabsskattelovens § 2 foreslås ændret.

Ved den foreslåede affattelse af skattekontrollovens § 2, stk. 7, er

der taget højde for gennemførelsen af de foreslåede ændringer af

de to nævnte love. Herefter gælder fritagelsen for

selvangivelsespligt også for begrænset skattepligtige efter

forslagene til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i) og til

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g), der begge omhandler

modtaget royalty, i hvilken der skal foretages indeholdelse af

endelig royalty-skat.

Har den begrænset skattepligtige andre indtægter, der er

skattepligtige i Danmark, har den pågældende pligt til at indgive

selvangivelse vedrørende disse indtægter.

Til nr. 2

Udenlandske personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed fra

fast driftssted i Danmark, vil normalt være bogføringspligtige

efter bogføringsloven.

Udenlandske selskaber, som udøver erhverv fra filial med fast

driftssted i Danmark og derfor er begrænset skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), er imidlertid ikke

omfattet af bogføringsloven. Sådanne udenlandske selskabers

filialer i Danmark anses af skattemyndighederne for

regnskabspligtige efter bestemmelsen i § 22, stk. 4 i

statsskatteloven, jfr. lov nr. 149 af 10. april 1922, og de har

således pligt til at opfylde kravene i mindstekravsbekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 461 af 8. september 1976 om mindstekrav til

årsregnskaber, der vedlægges selvangivelsen og om krav til det

regnskabsmæssige grundlag).

Efter praksis er der normalt kun pligt for skattepligtige, der er

omfattet af bogføringsloven, til at opbevare regnskabsmateriale i

Danmark.

Dette har ofte givet skattemyndighederne problemer, ikke mindst ved

ligningen af begrænset skattepligtige udenlandske selskaber, der

har fast driftssted i Danmark (filialer).

I nogle tilfælde stiller danske myndigheder det som en betingelse,

for at en udenlandsk virksomhed kan få tilladelse til at udøve

aktiviteter i Danmark, at filialens regnskabsmateriale opbevares

her.

Det foreslås, at pligten til at opbevare regnskabsmateriale i Danmark

for fremtiden omfatter enhver skattepligtig, der skal indsende

årsregnskab til skattemyndighederne.

Pligten til at opbevare regnskabsmaterialet i Danmark anses ikke for

opfyldt, hvis materialet opbevares i Grønland eller på Færøerne.

Pligten til at opbevare regnskabsmateriale i Danmark omfatter efter

forslaget ethvert regnskabsmateriale med bilag, der danner

grundlag for det pågældende årsregnskab. Efter de gældende regler

i skattelovgivningen og bogføringslovgivningen er der normalt

pligt til at opbevare dette regnskabsmateriale i 5 år.

Der er efter forslaget mulighed for, at den skattepligtige kan

fritages for pligten til at opbevare originalmaterialet i Danmark.

Skattemyndighederne kan dog kun fritage for opbevaringspligten,

når særlige omstændigheder taler derfor, og regnskabspligten alene

følger af skattelovgivningen. Det kan eventuelt stilles som

betingelse, at bekræftede genparter af materialet eller en del

heraf opbevares i Danmark. En tilladelse til at opbevare

regnskabsmaterialet i udlandet bør tidsbegrænses til normalt 5 år

ad gangen.

Fritagelsesreglen kan tænkes anvendt i tilfælde, hvor et udenlandsk

selskab kun er skattepligtigt til Danmark i en meget kort periode.

Dette vil især kunne forekomme for selskaber, som udelukkende er

skattepligtige efter kulbrinteskatteloven i forbindelse med

udførelse af hverv knyttet til olieefterforskning og indvinding.

Ud over disse tilfælde vil et udenlandsk selskab, der udfører

virksomhed i Danmark, ikke kunne forvente at få tilladelse til at

opbevare regnskabsmateriale i udlandet vedrørende den virksomhed,

der udøves i Danmark.

Til nr. 3 og 8

Den foreslåede henvisning i lovens § 4 A, stk. 1, til lovens § 3 A,

stk. 2, giver mulighed for at fritage for skatteforhøjelse

(skattekontrollovstillæg) i tilfælde, hvor virksomhedsskema ikke

er indsendt rettidigt eller ikke er udarbejdet i overensstemmelse

med de herom fastsatte regler.

De øvrige foreslåede ændringer er redaktionelle.

Til nr. 4

Formålet med den foreslåede tilføjelse er at præcisere, at der efter

lovens § 6, stk. 1, er pligt til at indsende regnskabsmateriale,

selv om det udelukkende er af betydning for afgørelsen af

spørgsmål om skattepligt.

Skattemyndighederne kan således med henvisning til denne bestemmelse

indfordre materiale for bl.a. at kontrollere, om personer og

selskaber m.v. er undergivet begrænset eller fuld skattepligt

eller måske slet ikke er skattepligtige til Danmark. Undersøgelsen

kan både vedrøre den pågældende selv og andre, f.eks. ansatte i

virksomheden.

Den foreslåede ændring af lovens § 6, stk. 1, tager endvidere sigte

på at præcisere, at skattemyndighederne i Danmark har mulighed for

at indhente regnskabsmateriale for at kontrollere, om virksomheder

i udlandet kan betragtes som selvstændige juridiske personer,

eller om virksomhederne må betragtes som en del af danske

skattepligtiges selvstændige erhvervsvirksomhed eller som filialer

af selskaber, der er hjemmehørende i Danmark.

Det kan således forekomme, at f.eks. Lichtenstein anser deer

registrerede virksomheder for selvstændige juridiske personer som

f.eks. selskaber, fonde eller stiftelser, mens virksomhederne

efter danske skatteregler ikke kan betragtes som selvstændige

retssubjekter i forhold til deltagerne.

For fuldt skattepligtige deltagere i sådanne virksomheder i udlandet

vil sondringen have væsentlig skattemæssig betydning.

Når virksomheden efter danske regler anses for en selvstændig

juridisk person, skal virksomhedens driftsresultat normalt ikke

medregnes til deltagerens skattepligtige indkomst. Udbetalinger

til deltageren, herunder udbytte, skal medregnes til deltagerens

skattepligtige indkomst.

Når virksomheden derimod betragtes som en del af den fuldt

skattepligtige deltagers selvstændige erhvervsvirksomhed, skal

virksomhedens over/underskud medregnes til den skattepligtige

indkomst i Danmark efter det såkaldte globalindkomstprincip.

Det er som hovedregel dansk ret, der finder anvendelse ved afgørelse

af, hvilken form for retssubjekt der har oppebåret indtægten i

udlandet.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse har til formål at præcisere, at

skattemyndighederne har adgang til ethvert regnskabsmateriale med

bilag og andre dokumenter, uanset om en del af virksomheden

udføres i udlandet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det

almindelige krav i lovens § 6, stk. 1, om, at regnskabsmateriale

kun kan kræves indsendt, hvis det kan have betydning for

ligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt.

I det foreslåede stk. 2, 1. pkt. præciseres, at pligten til at

indsende regnskabsmateriale påhviler såvel fuldt som begrænset

skattepligtige erhvervsdrivende personer, jf. navnlig

kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, litra d) og e)

(lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986) og

kulbrinteskattelovens § 3, jf. lov nr. 175 af 28. april 1982,

senere ændret ved lov nr. 276 af 6. juni 1984 og lov nr. 926 af

19. december 1986.

For fuldt skattepligtige personer gælder det således, at

regnskabsmateriale m.v. fra virksomhed i udlandet efter anmodning

skal indsendes til skattemyndighederne. Dette er i

overensstemmelse med reglerne i bogføringslovgivningen, hvorefter

bogføringspligten omfatter hele den bogføringspligtiges

virksomhed. Dette regnskabsmateriale skal efter lovforslagets § 1,

nr. 2, opbevares i Danmark, og selve regnskaberne er der pligt til

at indsende uopfordret i forbindelse med selvangivelsen.

Indkomsten fra virksomheden i udlandet er - for fuldt

skattepligtige skattepligtig i Danmark efter det såkaldte

globalindkomstprincip, jf. statsskattelovens § 4.

For begrænset skattepligtige personer kan det ofte vise sig

nødvendigt at indhente regnskabsmateriale fra den pågældendes

erhvervsvirksomhed i udlandet, f.eks. for at få konstateret, om en

indtægt skal henføres til den begrænset skattepligtige virksomhed

i Danmark, eller for at kontrollere, om et fradrag vedrører den

udenlandske del af virksomheden. Endvidere kan andre dokumenter

som f.eks. korrespondance belyse, om den pågældende må anses for

fuldt skattepligtig i Danmark.

I det foreslåede stk. 2, 2. pkt. præciseres, at pligten til at

indsende udenlandsk regnskabsmateriale ikke kun påhviler fuldt

skattepligtige selskaber m.v., men også begrænset skattepligtige,

f.eks. filialer af udenlandske selskaber, jf. navnlig

selskabsskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, litra a) og b)

(lovbekendtgørelse nr. 658 af 22. september 1986) og

kulbrinteskattelovens § 3.

Også fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter lov nr.

145 af 19. marts 1986 om beskatning af fonde, visse foreninger og

institutter m.v., er omfattet af bestemmelsen, uanset om de er

erhvervsdrivende eller ej.

Fuldt skattepligtige selskaber m.v. skal i deres regnskab også

medregne indtægt fra filialer og andre aktiviteter i udlandet og

efter globalindkomstprincippet medregne indtægten til den

skattepligtige indkomst i Danmark.

Begrænset skattepligtige selskaber m.v. skal derimod kun medregne

indtægter fra indkomstkilder i Danmark til den skattepligtige

indkomst her. Selv om »hovedselskabets« indtægter således ikke

skal beskattes i Danmark, kan det - ligesom ved personer - ofte

være nødvendigt at indhente regnskabsmateriale fra det udenlandske

selskab for bl.a. at kontrollere, om indkomster og fradrag for

filialen er korrekt opgjort. Pligten til på begæring at indsende

regnskabsmateriale omfatter således selskabets samlede

aktiviteter.

Det materiale, skattemyndighederne efter den foreslåede bestemmelse

kan begære indsendt, omfatter ethvert regnskabsmateriale med bilag

og andre dokumenter, der kan have betydning for ligningen,

herunder for afgørelsen af skattepligt. Dette materiale omfatter i

overensstemmelse med hidtidig praksis bl.a. korrespondance,

kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer.

Det er skattemyndighederne, der afgør, om regnskabsmaterialet kan

have betydning for ligningen. Den skattepligtige har således pligt

til på begæring at udlevere materialet, selv om den pågældende

finder, at det er uden ligningsmæssig betydning.

Som det er tilfældet i dag, kan der heller ikke efter forslaget

kræves regnskabsmateriale fra erhvervsdrivende, der ikke fører

regnskab, fordi de ikke er forpligtet til det.

Til nr. 7

Efter de gældende regler kan den skattepligtige indkomst og formue

ansættes til et skønsmæssigt beløb, hvis der ikke foreligger

behørig selvangivelse, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 2, § 2,

stk. 2 og selskabsskattelovens § 28, stk. 1. Det foreslås at

indsætte en udtrykkelig bestemmelse i lovens § 6 om, at reglerne

om skønsmæssig ansættelse finder tilsvarende anvendelse, hvis den

pågældende vægrer sig ved at efterkomme en begæring om indsendelse

af regnskabsmateriale.

Ved administrationen af den foreslåede bestemmelse er det tanken at

følge samme fremgangsmåde og principper, som anvendes, når der

ikke foreligger behørig selvangivelse.

Til nr. 9 og 10

Efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 2, kan aktieselskaber og

investeringsforeninger m.v. pålægges at oplyse skattemyndighederne

om ejerne af aktier m.v. i selskabet, hvis selskabet er bekendt

hermed.

Aktieselskaber vil efter aktieselskabslovens § 28 a være bekendt med

aktionærer, der ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen, dog

mindst 100.000 kr. Tilsvarende regler gælder efter

anpartsselskabslovens § 17 a for anpartsselskaber, hvor

indskudskapitalen andrager mindst 300.000 kr. Selskabet skal

oplyse herom i beretningen, der aflægges sammen med årsregnskabet.

Det foreslås, at selskaberne på forlangende ud over navn og adresse

på ejerne også skal oplyse om CPR-nr. eller SE-nr., hvis de har

kendskab til disse numre.

Til nr. 11 og 14

Det foreslås, at aktionærer og anpartshavere m.v., der ejer mindst 25

pct. af kapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af

den samlede stemmeværdi, skal afgive navn, adresse, CPR-nr. eller

SE-nr. til selskabet. Meddeler aktionæren sit CPR-nr. direkte til

skattemyndighederne i forbindelse med selskabets indlevering af

selvangivelse, vil aktionærens oplysningspligt i praksis anses for

opfyldt.

Er aktionæren en person, finder aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2-3 tilsvarende anvendelse ved afgørelse af, om den

pågældende er omfattet af pligten til at afgive de anførte

oplysninger. Dette indebærer bl.a., at der til den pågældende

aktionærs aktiebesiddelse også skal medregnes aktier eller

anparter, der samtidig tilhører aktionærens ægtefælle, forældre

m.v.

Hvis aktionæren ikke afgiver oplysning om CPR-nr. eller SE-nr. til

selskabet, kan der pålægges daglige bøder efter lovens § 9, eller

aktionæren kan straffes med bøde efter § 14. Selskabet kan

eventuelt anmode skattemyndighederne om at oplyse CPR-nr. eller

SE-nr. efter lovens § 8 K.

Det foreslås endvidere, at selskabet skal udarbejde en fortegnelse

over de nævnte aktionærer m.v. med navn, adresse, CPR-nr. eller

SE-nr. Denne fortegnelse skal vedlægges selskabets selvangivelse.

Det foreslås udtrykkeligt nævnt, at skattemyndghederne ikke må

videregive personnumre til andre aktionærer eller lignende. Efter

den foreslåede ændring af lovens § 10 F må selskabet ikke

videregive personnumre til uvedkommende.

Til nr. 6, 12, 13 og 15

De foreslåede ændringer er konsekvenser af ændringen under nr. 5.

Til nr. 16

Det foreslås, at overtrædelse af den foreslåede regel i

skattekontrollovens § 3, stk. 6, om opbevaring af

regnskabsmateriale i Danmark, kan straffes med bøde eller hæfte.

TIL § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra dagen for

lovforslagets fremsættelse i Folketinget. Den foreslåede

forpligtelse til at opbevare regnskabsmateriale m.v. i Danmark har

virkning for regnskabsmateriale vedrørende indkomståret 1988 og

senere.

BILAG

I DETTE BILAG ER (MARKERET MED --/ OG /-- ) INDSAT DEN GÆLDENDE

FORMULERING AF DE BESTEMMELSER, DER BERØRES AF LOVFORSLAGET

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 6. juli 1984,

som ændret bl.a. ved lov nr. 340 af 4. juni 1986 og senest ved lov

nr. 924 af 19. december 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 2, STK. 7, affattes således:

»Fritaget for pligten til at selvangive sin indkomst er personer,

dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c), f), g) eller i) eller

efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c), d), e) eller g).

Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget

udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der

ikke skal foretages indeholdelse af udbytteskat efter

kildeskattelovens § 65, eller har modtaget afståelsessummer

omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5.«.

--/

§ 2. . . .

Stk. 7. De foranstående bestemmelser i denne paragraf finder ikke anvendelse på personer, dødsboer og selskaber m.v., der alene er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f), eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c).

/--

2. I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Skattepligtige, der skal indsende årsregnskab til

skattemyndighederne, har pligt til i Danmark at opbevare ethvert

regnskabsmateriale med bilag, der danner grundlag for det

pågældende årsregnskab. Ligningskommissionen, for Københavns og

Frederiksberg kommuners vedkommende dog de pågældende

skattedirektorater, kan helt eller delvis fritage skattepligtige,

der er regnskabspligtige efter stk. 1 eller efter

statsskattelovens § 22, stk. 4, og for hvem der ikke i den øvrige

lovgivning er fastsat bogførings- eller regnskabspligt, for

opbevaringspligten efter 1. pkt., hvis særlige omstændigheder

taler derfor. Ligningskommissionens afgørelse kan indbringes for

amtsskatteinspektoratet. Amtsskatteinspektoratets afgørelse og

afgørelser truffet af Københavns og Frederiksberg kommuners

skattedirektorater kan indbringes for Statsskattedirektoratet.

Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

3. I § 4 A, STK. 1, ændres »§ 3, stk. 3« til: »§ 3, stk. 4, og § 3 A,

stk. 2«.

--/

§ 4 A. Ligningsrådet kan bemyndige ligningskommissioner og amtsligningsråd til under særlige omstændigheder at undlade påligning af skatteforhøjelser efter § 1, stk. 3, og § 2,

Stk. 3 og 4, jfr. § 3, stk. 3.

Stk. 2. De skattelignende myndgheder kan fritage for forhøjelsen, når den skattepligtiges forhold i særlig grad taler derfor.

Stk. 3. Amtsligningsrådet kan ændre afgørelser efter stk. 2. Ligningsrådet kan ændre de af amtsligningsrådet og af ligningskommissionerne for Københavns og Frederiksberg kommuner trufne afgørelser.

/--

4. I § 6, STK. 1, 1. PKT. indsættes efter »betydning for

skatteligningen«: », herunder for afgørelsen af skattepligt«.

5. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. efter stk.

1, 1. pkt., påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige

selvstændige erhvervsdrivende og omfatter også regnskabsmateriale

m.v. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller

deltager i. Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. efter

stk. 1, 2. pkt., påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige

selskaber og foreninger m.v. og omfatter også regnskabsmateriale

m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.«.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

6. I § 6, STK. 5, der bliver stk. 6, ændres i 1. PKT. »stk. 1-4«

til: »stk. 1-5«, og i 2. PKT. ændres »stk. 3 og stk. 4« til:

»stk. 4 og stk. 5«.

7. I § 6 indsættes efter stk. 6:

»Stk. 7. Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk.

1-2, finder § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2, samt selskabsskattelovens

§ 28, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«.

--/

§ 6. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, er, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig på begæring af de skattelignende myndgheder til disse at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidigere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, kooperationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke. Beror regnskabsmaterialet m.v. hos tredjemand, skal denne, selvom han har tilbageholdelsesret herover, udlevere materialet til de skattelignende myndigheder, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter afbenyttelsen tilbagesendes til den pågældende tredjemand.

Stk. 2. Enhver erhvervsdrivende, som til brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, skal på begæring af ligningsmyndighederne indsende regnskabet til disse.

Stk. 3. Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, er, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at give de skattelignende myndigheder adgang til på stedet at gennemgå hans regnskabsmateriale med bilag tillige med andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og foretage opgørelse af kassebeholdning m.v., når der er rimelig grund dertil.

Stk. 4. Enhver erhvervsdrivende er pligtig at give de skattelignende myndigheder adgang til på stedet at foretage opgørelse og vurdering af lagerbeholdninger, besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel, når der er rimelig grund dertil.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler vedrørende praktiseringen af bestemmelserne i

Stk. 1-4. Med hensyn til gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk. 3 og stk. 4 yder politiet bistand til skattemyndighederne efter regler, der aftales mellem ministeren for skatter og afgifter og justitsministeren.

/--

8. I § 7, STK. 1, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-6«.

--/

§ 7. Enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb, skal til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år inden en af Ligningsrådet fastsat frist uden opfordring give oplysning om beløbene til skattemyndighederne. Oplysning skal gives om: 1. . . . 2. . . .

Stk. 2-9. . . .

/--

9. I § 8 D, STK. 2, 1. PKT. ændres: »og adresse« til: », adresse og

CPR-nr. eller SE-nr.«.

10. I § 8 D, STK. 2, 2. PKT., indsættes efter »videregive de således

modtagne oplysninger«: », bortset fra CPR-nr.,».

11. I § 8 D indsættes som STK. 3 OG 4:

»Stk. 3. Personer og selskaber m.v., der ejer mindst 25 pct. af

kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi, har pligt til at oplyse selskabet om sit navn,

adresse og CPR-nr. eller SE-nr. For personer opgøres ejerforholdet

på den måde, der er anført i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 2-3. § 8 K finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Selskabet skal vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over de

personer og selskaber m.v., der i løbet af indkomståret har været

omfattet af oplysningspligten efter stk. 3, indeholdende de i

bestemmelsen nævnte oplysninger.«.

--/

§ 8 D. STK. 1. . . .

Stk. 2. Bestyrelser for aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber samt investeringsforeninger, som udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, skal på forlangende give de skattelignende myndigheder de oplysninger, de er i besiddelse af, om navn og adresse på personer, selskaber m.v., som er eller inden for et nærmere angivet tidsrum har været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet eller foreningen, samt om størrelsen af de pågældendes aktieposter m.v. eller stemmerettigheder. De skattelignende myndigheder kan videregive de således modtagne oplysninger til aktionærer i selskabet eller til medlemmer af foreningen, hvis de pågældende aktionærer m.v. ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det er dog en forudsætning, at aktionæren m.v. enten har solgt eller har afgivet tilbud om salg af aktierne m.v., alene betinget af at han ikke er omfattet af § 4, stk. 2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

/--

12. I § 8 G, STK. 2, ændres »§ 6, stk. 3« til: »§ 6, stk. 4«.

--/

§ 8 G. STK. 1. . . .

Stk. 2. Med henblik på skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer er de skattelignende myndigheder efter ligningsrådets bestemmelse berettiget til hos banker, sparekasser, andelskasser, bankierer og vekselerere i samarbejde med disse at foretage gennemgang på stedet af regnskabsmateriale, bilag og dokumenter som nævnt i § 6, stk. 3. Ved gennemgangen kan de skattelignende myndigheder sikre sig oplysninger som nævnt i stk. 1.

/--

13. I § 9, STK. 1, ændres »§ 6, stk. 1« til: »§ 6, stk. 1-2«.

--/

§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 6, stk. 1, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q,

Stk. 1, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 11 B, stk. 2, 2. pkt., afgør ministeren for skatter og afgifter, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.

Stk. 2. . . .

/--

14. I § 10 F, STK. 1, 1. PKT. indsættes efter »i medfør af«: »§ 8 D,

stk. 3,».

--/

§ 10 F. Oplysninger om personnumre, som en privat erhvervsdrivende m.v. har modtaget i medfør af § 8 J, stk. 1, § 8 K, § 8 R, § 10 A, stk. 2 og 3, eller § 10 B, stk. 1, må ikke videregives til andre udover, hvad der må anses for påkrævet til varetagelse af den erhvervsdrivendes opgaver for skattemyndighederne. Ministeren for skatter og afgifter kan efter indhentet udtalelse fra personregistreringsrådet gøre undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.

Stk. 2-3. . . .

/--

15. I § 14, STK. 2, ændres »§ 6, stk. 1« til: »§ 6, stk. 1-2«.

--/

§ 14. Med samme straf som anført i § 13 straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen.

Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 6, stk. 1,

§ 7, § 7 B, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 M, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 11 eller § 11 B, stk. 2, 2. pkt., straffes med bøde. 16. I § 17 ændres »§ 3, stk. 4« til: »§ 3, stk. 5-6«.

--/

§ 17. Med bøde eller hæfte straffes den, der undlader at føre regnskab, som det efter bestemmelse af ministeren for skatter og afgifter i medfør af § 3, stk. 1, påhviler ham at føre, eller som gør sig skyldig i grove uordener med hensyn til førelsen af sådant regnskab eller ved den i § 3, stk. 4, foreskrevne opbevaring af dette regnskab med tilhørende bilag.

Versioner

  1. 1988-05-21