Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00207@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986, som

ændret ved lov nr. 697 af 17. oktober 1986, foretages følgende

ændringer:

1. § 1, nr. 2, affattes således:

»2. personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl her i

landet, medmindre de godtgør at være undergivet indkomstbeskatning

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Det er dog en

betingelse, at beskatningen ikke sker efter regler, der er

åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark. Afgørelsen af,

hvorvidt indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller

Grønland kan anses for åbenbart lempeligere end efter reglerne i

Danmark, foretages på grundlag af en samlet vurdering. Der henses

tillige til, om en egentlig indkomstbeskatning foretages, om

indkomstbeskatningen i princippet omfatter de samlede indtægter,

uanset hvorfra de hidrører, og om indkomstbeskatningen sker efter

reglerne for derboende personer,».

2. I § 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan bestemme, hvorvidt

indkomstbeskatning til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt.«

3. I § 2, stk. 1, litra b, indsættes efter »litra a)-g)»: »og litra

i)».

4. § 2, stk. 1, litra d, affattes således:

»d) - udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller

- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan

virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når

ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter

eller royalties, eller

- har bortforpagtet en sådan virksomhed,».

5. § 2, stk. 1, litra f, affattes således:

»f) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til §

65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i

øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2,».

6. I § 2, stk. 1, litra g, ændres ».« til: »,».

7. I § 2, stk. 1, indsættes som litra h:

»h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 6,».

8. I § 2, stk. 1, indsættes som litra i:

»i) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65

C, stk. 4.«

9. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d)

og e), omfatter alene de deer nævnte indtægter, ligesom udgifter

kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter.«

10. I § 2 indsættes som stk. 3-8:

»Stk. 3. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 48 B foretagne

indeholdelse af A-skat.

Stk. 4. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse

af udbytteskat eller den skat, som skal betales i henhold til § 65

A, stk. 2.

Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 A, stk. 1, erlagte

skat.

Stk. 6. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter

kun personer, som har været skattepligtige efter § 1 i een eller

flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før

ophør af skattepligten efter § 1. Indkomstskatten beregnes som 30

pct. af renteindtægten. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt

ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog ikke for

renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted

omfattet af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til

betaling. Ved indtræden eller ophør af indkomstskattepligt i

medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens § 5 B

tilsvarende anvendelse. Ministeren for skatter og afgifter kan

fastsætte nærmere regler for påligningen og opkrævningen af

renteskatten.

Stk. 7. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 C foretagne

indeholdelse af royaltyskat.

Stk. 8. Formueskattepligten omfatter alene formue, hvorfra de under

stk. 1, litra d) og e), nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og

andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne

formue.«

11. I § 40 indsættes som nyt 3. pkt.:

»Royaltyskat af royalty for personer m.v., som er skattepligtige

efter § 2, stk. 1, litra i), opkræves efter reglerne i § 65 C.«

12. § 41, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat

eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royaltyskat,

benævnes B-indkomst.«

13. I § 43, stk. 2, indsættes som litra i:

»i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der

har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en

virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden

lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at

personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år

forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses,

når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om

personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen

eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien

i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende

virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person

ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for

aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.«

14. I § 65, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere foretages i den samlede

udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb

af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.«

15. I § 65 A indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som

ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65, samt af

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller

5, og som oppebæres af en person eller et dødsbo, som er

skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f), eller af et selskab

m.v., som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra c), betales der en endelig skat på 30 pct.

Stk. 3. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller

anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk.

2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens § 16 B

nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative værdi,

når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, litra f). Det samme

gælder en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning

sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller

anpartskapitalen.«

16. Efter § 65 B indsættes:

Ȥ 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af

royalty til en person eller et selskab m.v., der er skattepligtig

efter § 2, stk. 1, litra i), eller selskabsskattelovens § 2, stk.

1, litra g), skal den, for hvis regning udbetalingen eller

godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede

royalty. Pligten til at indeholde royaltyskat påhviler personer,

dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der

har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling

eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet og

udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil

befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den

befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb

benævnes »royaltyskat«.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren

bemyndiger dertil, kan fastsætte regler om, at der enten slet ikke

skal foretages indeholdelse, eller at der skal foretages

indeholdelse med en sats, der er mindre end 30 pct., hvis Danmark

og den stat, hvor royaltymodtageren er hjemmehørende, i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst har aftalt, at royaltybetalinger

fra kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke

kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere end

30 pct.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren

bemyndiger dertil, kan fastsætte regler om, at

indeholdelsespligten ikke påhviler den, for hvis regning

udbetaling eller godskrivning af royalty foretages, såfremt

udbetalingen eller godskrivningen ikke foretages direkte til

royaltymodtageren, men til en person, et dødsbo, et selskab, en

fond, en forening eller en institution m.v. med hjemting her i

landet, der varetager royaltymodtagerens interesser. I så fald

pålægges indeholdelsespligten og de hertil knyttede pligter til

indbetaling og indsendelse af oplysninger i stedet den nævnte

person, dødsbo, selskab, fond, forening eller institution m.v.

Stk. 4. Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages

som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig

formel eller fremstillingsmetode eller som vederlag for

oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige

erfaringer.'

17. Efter § 66 indsættes:

Ȥ 66 A. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller

godskrivningen af royalty og skal indbetales til det offentlige i

den påfølgende måned inden for nærmere af ministeren for skatter

og afgifter fastsatte frister. Ved for sen indbetaling finder

bestemmelsen i § 63, stk. 2, anvendelse. Den, der foretager

udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med

royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af

ministeren for skatter og afgifter foreskreven form. Indsendelse

af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige

bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller

den, ministeren bemyndiger dertil.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Enhver, der hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han

på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den,

der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af

ministeren for skatter og afgifter foreskreven form attesterer den

stedfundne udbetaling eller godskrivning.«

18. I § 74, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »udbytteskat«: »m.v.,

royaltyskat«.

19. I § 74, stk. 1, nr. 3 og 4, ændres »eller § 66, stk. 3,» til: »,

§ 66, stk. 3, eller § 66 A, stk. 1,».

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 658 af 22. september 1986, foretages

følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra a, affattes således:

»a) - udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller

- er berettiget til løbende ydelser hidrørende fra en sådan

virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når

ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter

eller royalties, eller

- har bortforpagtet en sådan virksomhed,».

2. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til

kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat,

modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.

1, eller modtager afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16

B, stk. 2 eller 5,».

3. I § 2, stk. 1, litra e, ændres ».« til: »,».

4. I § 2, stk. 1, indsættes som litra f:

»f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende

medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse,

at en person, der er eller har været skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske

selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget

tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde

skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der

udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale

om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere

end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses

til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende

indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier

finder tilsvarende anvendelse,».

5. I § 2, stk. 1, indsættes som litra g:

»g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf.

kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.«

6. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f),

omfatter alene indtægter fra de deer nævnte indkomstkilder.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt

ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne

indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i

henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 2. Skattepligten i

medfør af stk. 1, litra d), er endeligt opfyldt ved den i henhold

til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, erlagte skat. Skattepligten

i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i

henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i

medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold

til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af

royaltyskat.«

7. I § 6, stk. 1, 1. pkt., § 7, 1. pkt., § 9, stk. 1, og § 21 ændres

»§ 2, stk. 1, litra a) og b)» til: »§ 2, stk. 1, litra a), b) og

f)».

8. I § 24, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra c), der

beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 65 A, stk. 2,

ansættes i den kommune, i hvilken den virksomhed, hvorfra udbyttet

eller afståelsessummen hidrører, er beliggende. Selskaber og

foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra f), ansættes i den

kommune, i hvilken den virksomhed, der udreder vederlaget, er

beliggende.«

9. I § 26, stk. 1, indsættes efter »skattepligtige«: », og som ikke

er fritaget for pligten til at indgive selvangivelse i henhold til

§ 27, stk. 2«.

10. I § 27 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er

selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter §

2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke,

hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages

indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller

har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

stk. 2 eller stk. 5, eller har oppebåret royaltyindtægter, hvori

der ikke er indeholdt royaltyskat.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for

personer m.v. (personskatteloven) foretages følgende ændring:

I § 10, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 43, stk. 2, litra a), e) og g)»

til: »§ 43, stk. 2, litra a), e), g) og i)».

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Kildeskattelovens § 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 1, har virkning for personer, der ophører med at have bopæl

her i landet den 18. februar 1987 eller senere.

Stk. 3. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b), og § 43, stk. 2,

litra i), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 13, samt

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f), som affattet ved denne

lovs § 2, nr. 4, har virkning for indkomst, hvortil den

skattepligtige erhverver endelig ret den 18. februar 1987 eller

senere.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

a), som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, har virkning for

ydelser og forpagtningsafgifter, hvortil den skattepligtige

erhverver endelig ret den 18. februar 1987 eller senere.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f), som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 5, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

c), som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for

udbytteudlodninger og aktieafståelser m.v. foretaget den 18.

februar 1987 eller senere.

Stk. 6. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h), og § 2, stk. 6, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 og 10, har virkning for renter,

som vedrører tiden efter 31. december 1987, uanset renternes

forfaldstidspunkt, og som tilfalder personer, hvis skattepligt

efter kildeskattelovens § 1 ophører den 18. februar 1987 eller

senere.

Stk. 7. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i), § 2, stk. 7, § 40,

3. pkt., § 41, stk. 2, 3. pkt., § 65 C, stk. 1 og 2, § 66 A, § 74,

stk. 1, nr. 1, 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, 10,

11, 12, 16, 17, 18 og 19, samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra g), og § 2, stk. 2, 5. pkt., som affattet ved denne lovs §

2, nr. 5 og 6, har virkning for royalty, der forfalder til

betaling eller godskrivning den 1. januar 1988 eller senere.

Stk. 8. Kildeskattelovens § 65 C, stk. 4, som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 16, har virkning fra den 18. februar 1987.

Stk. 9. Personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1,

dødsboer, der behandles i udlandet, og selskaber og foreninger

m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, der har

hjemsted i udlandet, er pligtige til at svare indkomstskat af

royalty, som de pågældende i perioden 18. februar til 31. december

1987 oppebærer fra kilder her i landet i henhold til en kontrakt,

som er indgået i samme periode. Indkomstskatten beregnes til 30

pct. af royaltybeløbet. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt

ved den erlagte skat. Reglerne i dette stykke gælder dog ikke for

royalty, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a). Ministeren for skatter

og afgifter fastsætter de nærmere regler om selvangivelse af

royalty omfattet af dette stykke samt om påligning og opkrævning

af indkomstskatten heraf.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 562

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986, som

ændret ved lov nr. 697 af 17. oktober 1986 foretages følgende

ændringer:

1. § 1, NR. 2, affattes således:

»2. personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl her i

landet, medmindre de godtgør at være undergivet indkomstbeskatning

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Det er dog en

betingelse, at beskatningen ikke sker efter regler, der er

åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark. Afgørelsen af,

hvorvidt indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller

Grønland kan anses for åbenbart lempeligere end efter reglerne i

Danmark, foretages på grundlag af en samlet vurdering. Der henses

tillige til, om en egentlig indkomstbeskatning foretages, om

indkomstbeskatningen i princippet omfatter de samlede indtægter,

uanset hvorfra de hidrører, og om indkomstbeskatningen sker efter

reglerne for derboende personer,».

2. I § 2, STK. 1, LITRA B), indsættes efter »litra a)-g)»: »og litra

i)».

3. § 2, STK. 1, LITRA D), affattes således:

»d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på

anden måde er berettiget til ydelser, der beregnes i forhold til

overskuddet eller omsætningen af en sådan virksomhed, eller har

bortforpagtet en sådan virksomhed,».

4. § 2, STK. 1, LITRA F), affattes således:

»f) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til §

65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i

øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2,».

5. I § 2, STK. 1, LITRA G), ændres ».« til: »,».

6. I § 2, STK. 1, indsættes som LITRA H):

»h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 6,».

7. I § 2, STK. 1, indsættes som LITRA I):

»i) oppebærer royalty, hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65

C, stk. 2.«.

8. § 2, STK. 2, affattes således:

»STK. 2. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d)

og e), omfatter alene de deer nævnte indtægter, ligesom udgifter

kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter.«.

9. I § 2 indsættes som STK. 3-8:

»STK. 3. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 48 B foretagne

indeholdelse af A-skat.

Stk. 4. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse

af udbytteskat eller den skat, som skal betales i henhold til § 65

A, stk. 2.

Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 A, stk. 1, erlagte

skat.

Stk. 6. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter

kun personer, som har været skattepligtige efter § 1 i een eller

flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før

ophør af skattepligten efter § 1. Indkomstskatten beregnes som 30

pct. af renteindtægten. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt

ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog ikke for

renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted

omfattet af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til

betaling. Ved indtræden eller ophør af indkomstskattepligt i

medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens § 5 B

tilsvarende anvendelse. Ministeren for skatter og afgifter kan

fastsætte nærmere regler for påligningen og opkrævningen af

renteskatten.

Stk. 7. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 C foretagne

indeholdelse af royalty-skat. Dette gælder dog ikke for

royalty-betalinger vedrørende rettigheder, som er knyttet til et

fast driftssted omfattet af stk. 1, litra d).

Stk. 8. Formueskattepligten omfatter alene formue, hvorfra de under

stk. 1, litra d) og e), nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og

andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne

formue.«.

10. § 40, 2. PKT., affattes således:

»Udbytteskat af aktieudbytte m.v. og royalty-skat af royalty opkræves

efter reglerne i afsnit VI.«.

11. § 41, STK. 2, 3. PKT. affattes således:

»Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat

eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royalty-skat,

benævnes B-indkomst.«.

12. I § 43, STK. 2, indsættes som LITRA I):

»i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der

har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en

virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden

lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at

personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år

forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses,

når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om

personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen

eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien

i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende

virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person

ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for

aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.«.

13. I § 51 A, indsættes som nyt STK. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes,

at den skattepligtige vil erhverve royalty, hvori der skal

indeholdes royalty-skat efter afsnit VI.«.

Stk. 3 bliver herefter STK. 4.

14. I § 60, STK. 1, indsættes som LITRA G):

»g) De i § 67 B, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.«.

15. I § 60, STK. 2, ændres »stk. 1, litra c), d), e) og f)» til:

»stk. 1, litra c), d), e), f) og g)».

16. I § 65, STK. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Indeholdelse med 30 pct. skal endvidere foretages i den samlede

udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb

af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1.«.

17. I § 65 A, indsættes som STK. 2-3:

»Stk. 2. Af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som

ikke omfattes af indeholdelsespligten i § 65, samt af

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller

5, og som oppebæres af en person eller et dødsbo, som er

skattepligtig efter § 2, stk. 1, litra f), eller af et selskab

m.v., som er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra c), betales der en endelig skat på 30 pct.

Stk. 3. Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne eller

anparterne opgjort efter virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk.

2-4, et negativt beløb, forhøjes den i ligningslovens § 16 B

nævnte afståelsessum med et beløb svarende til den negative værdi,

når afståelsen er omfattet af § 2, stk. 1, litra f). Det samme

gælder en i ligningslovens § 16 A nævnt udlodning, hvis udlodning

sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller

anpartskapitalen.«.

18. Efter § 65 B indsættes:

Ȥ 65 C. I forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af

royalty skal den, for hvis regning udbetalingen eller

godskrivningen foretages, indeholde 30 pct. af den samlede

royalty. Pligten til at indeholde royalty-skat påhviler personer,

dødsboer, selskaber, fonde, foreninger, institutioner m.v., der

har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetaling

eller godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet, og

udbetalingen eller godskrivningen foretages af en dertil

befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, påhviler det den

befuldmægtigede at foretage indeholdelse. Bestemmelsen i § 46,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb

benævnes »royalty-skat«.

Stk. 2. Til royalty henregnes betalinger af enhver art, der modtages

som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver

ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt

arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster

eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,

eller som vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle

eller videnskabelige erfaringer.'.

19. Efter § 66 indsættes:

Ȥ 66 A. Royalty-skat forfalder til betaling ved udbetalingen eller

godskrivningen af royalty og skal indbetales til det offentlige i

den påfølgende måned inden for nærmere af ministeren for skatter

og afgifter fastsatte frister. Ved for sen indbetaling finder

bestemmelsen i § 63, stk. 2, anvendelse. Den, der foretager

udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med

royalty-skattens indbetaling give oplysning herom i en af

ministeren for skatter og afgifter foreskreven form. Indsendelse

af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige

bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller

den, ministeren bemyndiger dertil.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.«.

20. Efter § 67 A indsættes:

»§ 67 B. Er der ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for

nogen, der er skattepligtig i medfør af § 1, medregnet royalty,

hvori der efter § 65 C er indeholdt royalty-skat, modregnes der i

den for vedkommende skattepligtige udskrevne slutskat et beløb

svarende til 30 pct. af den medregnede royalty, jf. § 60, stk. 1,

litra g). For et dødsbo foretages modregningen i den skat, der

pålignes boet vedrørende det pågældende indkomstår. I det omfang

beløbet ikke kan anvendes til modregning i skat, der pålignes

boet, udbetales det kontant, hvis det overstiger 25 kroner.

Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i

selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse

foreninger og institutter m.v., erhvervet royalty, hvori der efter

§ 65 C er indeholdt royalty-skat, modregnes et beløb svarende til

30 pct. af den erhvervede royalty i den indkomstskat, der af den

skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket royalty er

erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan

modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan ministeren for

skatter og afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, når

særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal ske kontant

udbetaling.

Stk. 3. Har nogen, der er skattepligtig her i landet efter § 2, stk.

1, litra d), eller § 2, stk. 1, litra a), i selskabsskatteloven,

erhvervet royalty, som indgår i overskuddet af virksomheden, og

hvori der efter § 65 C er indeholdt royalty-skat, finder

bestemmelserne i stk. 1 henholdsvis stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet

royalty, hvori der efter § 65 C er indeholdt royalty-skat,

udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til

30 pct. af den erhvervede royalty.

Stk. 5. Enhver, der hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han

på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den,

der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af

ministeren for skatter og afgifter foreskreven form attesterer den

stedfundne udbetaling eller godskrivning.«.

21. I § 74, STK. 1, NR. 1, indsættes efter »udbytteskat«: »m.v.,

royalty-skat«.

22. I § 74, STK. 1, NR. 3 OG 4, ændres »eller § 66, stk. 3,» til: »,

§ 66, stk. 3, eller § 66 A, stk. 1,».

§ 2

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 658 af 22. september 1986 foretages følgende

ændringer:

1. § 2, STK. 1, LITRA A), affattes således:

»a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på

anden måde er berettiget til ydelser, der beregnes i forhold til

overskuddet eller omsætningen af en sådan virksomhed, eller har

bortforpagtet en sådan virksomhed,».

2. § 2, STK. 1, LITRA C), affattes således:

»c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til

kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat,

modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.

1, eller modtager afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16

B, stk. 2 eller 5,».

3. I § 2, STK. 1, LITRA E), ændres ».« til: »,».

4. I § 2, STK. 1, indsættes som LITRA F):

»f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende

medhjælp for en virksomhed her i landet. Det er dog en betingelse,

at en person, der er eller har været skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske

selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget

tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde

skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der

udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale

om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct.

eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere

end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses

til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller

mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende

indflydelse i virksomheden. De for aktionærer gældende kriterier

finder tilsvarende anvendelse,».

5. I § 2, STK. 1, indsættes som LITRA G): »g) oppebærer royalty,

hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C,

stk. 2.«.

6. § 2, STK. 2, affattes således:

»STK. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f),

omfatter alene indtægter fra de deer nævnte indkomstkilder.

Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt

ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne

indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i

henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 2. Skattepligten i

medfør af stk. 1, litra d), er endeligt opfyldt ved den i henhold

til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, erlagte skat. Skattepligten

i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i

henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Skattepligten i

medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold

til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af

royalty-skat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er dog

ikke endeligt opfyldt, når den deer nævnte indkomstart er knyttet

til et fast driftssted omfattet af stk. 1, litra a).«.

7. I § 6, STK. 1, 1. PKT., § 7, 1. PKT., § 9, STK. 1, OG § 21, ændres

»§ 2, stk. 1, litra a) og b)» til: »§ 2, stk. 1, litra a), b) og

f)».

8. I § 24, STK. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra c), der

beskattes efter reglerne i kildeskattelovens § 65 A, stk. 2,

ansættes i den kommune, i hvilken den virksomhed, hvorfra udbyttet

eller afståelsessummen hidrører, er beliggende. Selskaber og

foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra f), ansættes i den

kommune, i hvilken den virksomhed, der udreder vederlaget, er

beliggende.«.

9. I § 26, STK. 1, indsættes efter »skattepligtige«: », og som ikke

er fritaget for pligten til at indgive selvangivelse i henhold til

§ 27, stk. 2«.

10. I § 27 indsættes som nyt STK. 2:

»Stk. 2. Fritaget for pligten til at indgive selvangivelse er

selskaber og foreninger m.v., der alene er skattepligtige efter §

2, stk. 1, litra c), d), e) eller g). Fritagelsen gælder dog ikke,

hvis den skattepligtige har modtaget udbytter omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1, i hvilke der ikke skal foretages

indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, eller

har modtaget afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

stk. 2 eller stk. 5 eller har oppebåret royalty-indtægter, hvori

der ikke er indeholdt royalty-skat.«.

Stk. 2 bliver herefter STK. 3.

§ 3

I lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for

personer m.v. (personskatteloven) foretages følgende ændring:

I § 10, STK. 5, 2. PKT., ændres »§ 43, stk. 2, litra a), e) og g)»

til: »§ 43, stk. 2, litra a), e), g) og i)».

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Kildeskattelovens § 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 1, har virkning for personer, der ophører med at have bopæl

her i landet den 18. februar 1987 eller senere.

Stk. 3. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b), og § 43, stk. 2,

litra i), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2 og 12, samt

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra f), som affattet ved denne

lovs § 2, nr. 4, har virkning for indkomst, hvortil den

skattepligtige erhverver endelig ret den 18. februar 1987 eller

senere.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 3, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

a), som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, har virkning for

ydelser, der beregnes i forhold til omsætningen, og

forpagtningsafgifter, hvortil den skattepligtige erhverver endelig

ret den 18. februar 1987 eller senere.

Stk. 5. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f), som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

c), som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for

udbytteudlodninger og aktieafståelser m.v. foretaget den 18.

februar 1987 eller senere.

Stk. 6. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h), og § 2, stk. 6, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 6 og 9, har virkning for renter,

som vedrører tiden efter 31. december 1987, uanset renternes

forfaldstidspunkt, og som tilfalder personer, hvis skattepligt

efter kildeskattelovens § 1 ophører den 18. februar 1987 eller

senere.

Stk. 7. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i), § 2, stk. 7, § 40,

2. pkt., § 41, stk. 2, 3. pkt., § 51 A, stk. 3, § 60, stk. 1,

litra g), § 60, stk. 2, § 65 C, stk. 1, § 66 A, § 67 B, § 74, stk.

1, nr. 1, 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, 9, 10,

11, 13-15 og 18-22, samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra

g), og § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., som affattet ved denne lovs §

2, nr. 5 og 6, har virkning for royalty, der forfalder til

betaling eller godskrivning den 1. januar 1988 eller senere.

Stk. 8. Kildeskattelovens § 65 C, stk. 2, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 18, har virkning fra den 18. februar 1987.

Stk. 9. Personer, der ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1,

dødsboer, der behandles i udlandet, og selskaber og foreninger

m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2, der har

hjemsted i udlandet, er pligtige til at svare indkomstskat af

royalty, som de pågældende i perioden 18. februar til 31. december

1987 oppebærer fra kilder her i landet i henhold til en kontrakt,

som er indgået i samme periode. Indkomstskatten beregnes til 30

pct. af royalty-beløbet. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt

ved den erlagte skat. Reglerne i dette stykke gælder dog ikke for

royalty, som er knyttet til et fast driftssted, omfattet af

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), eller

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a). Ministeren for skatter

og afgifter fastsætter de nærmere regler om selvangivelse af

royalty, omfattet af dette stykke, samt om påligning og opkrævning

af indkomstskatten heraf. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. Lovforslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem

regeringspartierne (Det Konservative Folkeparti, Venstre,

Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet

og Det Radikale Venstre om en skattereform.

Ifølge denne aftale skal der gennemføres regler, der modvirker

skatteflugt. Det skal ved disse regler tilstræbes, at indtægt, der

optjenes her i landet, også beskattes her. Det skal indgå heri, at

også urealiserede avancer og skattekredit på indtægt, der er

optjent her, bliver beskattet i forbindelse med fraflytning. De

ændrede regler skal tillige begrænse mulighederne for at undgå

beskatning gennem udnyttelse af forskelle i de enkelte landes

skatteregler.

2. Lovforslaget indebærer en stramning af den gældende regel i

kildeskattelovens § 1, nr. 2, om ophør af fuld skattepligt.

Når en person, der har haft bopæl i Danmark i mindst 4 år, opgiver

bopælen her i landet, fastholder den gældende regel personen under

fuld dansk skattepligt i 4 år, medmindre personen godtgør, at han

er undergivet indkomstbeskatning til et andet land, Færøerne eller

Grønland efter reglerne for derboende personer.

Efter forslaget skal det være en betingelse, at

indkomstbeskatningsreglerne i det andet land, Færøerne eller

Grønland ikke er åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark.

Lovforslaget indeholder nogle vejledende kriterier for bedømmelsen

heraf. Formålet med stramningen er at tydeliggøre den oprindelige

mening med kildeskattelovens § 1, nr. 2, nemlig at forhindre

skatteydere i, blot ved at opgive deres bopæl her i landet, at

unddrage sig en dansk skat.

§ 1, stk. 2's nugældende ordlyd blev vedtaget ved lovens 2.

behandling den 15. marts 1967. I bemærkningerne til lovforslaget

angives motiveringen bl.a. således: »Det må antages, at de

foreslåede regler gør det vanskeligere for herboende at etablere

sig som »udlandsdanskere«, dels fordi skattepligten ikke ophører,

blot fordi bopælen opgives, dels fordi Nationalbanken ikke kan

antages at ville betragte en person som valutaudlænding, sålænge

den fulde skattepligt til Danmark består.'.

3. Lovforslaget går endvidere ud på at udvide den begrænsede

skattepligt for fysiske personer og juridiske personer (selskaber

m.v.).

Lovforslaget udvider således den begrænsede skattepligt for fysiske

og juridiske personer til - når visse betingelser er opfyldt - at

omfatte vederlag, der modtages fra en virksomhed her i landet som

rådgiver, konsulent eller lignende medhjælp for virksomheden.

Efter de gældende regler er der begrænset skattepligt for fysiske og

juridiske personer, der udøver et erhverv med fast driftssted her

i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her eller på anden måde er berettiget til andel i

overskuddet af en sådan virksomhed.

Lovforslaget udvider denne begrænsede skattepligt til også at omfatte

ydelser, der beregnes i forhold til omsætningen i en virksomhed,

og forpagtningsafgifter, uanset hvorledes de beregnes.

Efter de gældende regler er der begrænset skattepligt for fysiske og

juridiske personer, der oppebærer udloddede udbytteindtægter.

Lovforslaget udvider denne begrænsede skattepligt til også at omfatte

såkaldt »maskeret udbytte eller udlodning«, og afståelsessummer

ved salg af aktier m.v. til det selskab, der har udstedt aktierne,

og - når visse betingelser er opfyldt - ved afståelse af aktier

m.v. til et holdingselskab.

Lovforslaget udvider endvidere den begrænsede skattepligt for fysiske

og juridiske personer til at omfatte royalty-indtægter fra kilder

her i landet. I den forbindelse indføres der en generel

indeholdelsespligt for royalty-betalere med hjemting her i landet.

Indeholdelse skal foretages ved betaling til såvel fuldt som

begrænset skattepligtige modtagere.

Lovforslaget udvider endelig den begrænsede skattepligt for fysiske

personer til - når visse betingelser er opfyldt - at omfatte

renteindtægter fra kilder her i landet. Den begrænsede skattepligt

skal således kun omfatte udenlandske fordringshavere, som

tidligere har været fuldt skattepligtige til Danmark i en vis

periode.

4. Lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat) er senest ændret ved lov nr. 697 af 17. oktober 1986,

jf. Folketingstidende 1986-87, sp. 74, 486, 757, 1076; Tillæg A,

sp. 85, Tillæg B, sp. 53, og Tillæg C, sp. 193.

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er senest ændret ved

lov nr. 335 af 4. juni 1986, jf. Folketingstidende 1985-86, sp.

10191, 10329, 11885, 12525; Tillæg A, sp. 5689, Tillæg B, sp.

2045, 2257, Tillæg C, sp. 1081.

5. FORSLAGETS PROVENUMÆSSIGE KONSEKVENSER

Det er vanskeligt at vurdere lovforslagets virkninger på provenuet af

indkomstskatten m.v.

Det skyldes for det første, at der ikke foreligger de nødvendige

statistiske oplysninger for den personkreds, der omfattes af

lovkomplekset. For det andet må det antages, at skatteyderne nok i

en vis udstrækning vil ændre adfærd og forsøge at indrette sig, så

de ikke opfylder de nye betingelser for beskatning.

På denne baggrund anslås lovforslagets årlige provenugevinster i

1987-prisniveau som vist i nedenstående oversigt. Der er tale om

skøn, der er behæftet med betydelig usikkerhed.

OVERSIGT OVER LOVFORSLAGETS PROVENUGEVINST

mill. kr. -------------------------------------------------------- 1. Ændring af reglerne vedrørende ophør af skattepligt............................ 25-50 2. Udvidelse af skattepligten vedrørende: a. Konsulenthonorarer b. Forpagtningsafgifter m.v. 50 c. Maskeret udbytte m.v...................... 50 d. Royalty................................... 50-75 e. Visse renteindtægter...................... 10 -------------------------------------------------------- I alt........................................ 185-235 --------------------------------------------------------

Af det samlede merprovenu skønnes ca. 115-150 mill. kr. at vedrøre

personer, mens de resterende 70-85 mill. kr. vedrører selskaber.

Statens andel af merprovenuet skønnes at andrage 145-180 mill. kr. og

kommunernes andel skønnes at andrage 40-55 mill. kr.

De provenumæssige virkninger af de øvrige lovforslag, der fremsættes

som led i lovkomplekset til modvirkning af skatteflugt, er nærmere

omtalt i tilknytning til hvert enkelt lovforslag. Det tilføjes, at

merprovenuet af denne del af skattereformaftalen er medregnet i de

samlede provenuvirkninger af skattereformen, jf. lovforslag L 106

(1985-86) oversigten side 13, punkt 8½.

6. FORSLAGETS ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

Forslaget om stramning af den gældende regel i kildeskattelovens § 1,

nr. 2, må antages at medføre et vist merarbejde i forbindelse med

en ny vurdering af udenlandske skattesystemer.

Forslagene om udvidelse af den begrænsede skattepligt for fysiske og

juridiske personer til at omfatte konsulenthonorarer,

omsætningsbestemte ydelser og forpagtningsafgifter, udbytter og

afståelsessummer samt royalties vil også give en vis

meradministration. Der vil således for de kommunale

ligningsmyndigheder blive tale om en vis meradministration i

forbindelse med udstedelse af friholdelseserklæringer eller

tilbagebetaling af for meget erlagt skat i de tilfælde, hvor

Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået

med en fremmed stat ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte

betalinger til modtagere, som er hjemmehørende i en anden stat.

Forslaget om udvidelse af den begrænsede skattepligt for fysiske

personer til at omfatte renter vil give en vis meradministration i

forbindelse med påligning og opkrævning af renteskatten.

Ministeren for skatter og afgifter har efter ligningsloven

bemyndigelse til at træffe bestemmelse om, hvilke myndigheder der

skal varetage opgaverne i forbindelse med forskudsregistrering

samt slutligning m.v.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE PARAGRAFFER

Til § 1

Til nr. 1

1. DE GÆLDENDE REGLER OM OPHØR AF FULD SKATTEPLIGT

Efter nugældende bestemmelse i kildeskattelovens § 1, nr. 2,

fastholdes den fulde skattepligt i 4 år, når bopæl i Danmark

opgives, medmindre skatteyderen godtgør at være undergivet

indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter

reglerne for derboende personer.

Bestemmelsen i § 1, nr. 2, finder dog kun anvendelse, når den

tidligere bopæl her i landet har strakt sig over et sammenhængende

tidsrum af mindst 4 år, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 2.

Når denne betingelse er opfyldt, indebærer bestemmelsen i

kildeskattelovens § 1, nr. 2, således, at skattepligten ophører

med virkning fra det tidspunkt, hvor 4-års-perioden er udløbet,

eller den tidligere dato, fra hvilken den pågældende ifølge

attestation er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat,

Færøerne eller Grønland efter reglerne for derboende personer.

Såfremt en person inden for 4-års-perioden flytter fra en stat, hvor

den pågældende havde godtgjort at være underkastet fuld

skattepligt til en anden stat, hvor han ikke beskattes i

overensstemmelse med de opstillede betingelser, bliver han påny

fuldt skattepligtig her til landet.

Ifølge bemærkningerne til den nuværende bestemmelse er det en

forudsætning for skattepligtens ophør, at der er tale om en

egentlig indkomstbeskatning til fremmed stat omfattende den

pågældendes fulde indkomst.

Reglen blev herefter praktiseret på den måde, at det blev krævet, at

der var tale om en egentlig indkomstskat til den pågældende stat,

og at skattesystemet skulle være baseret på

globalindkomstprincippet, dvs. at ALLE skatteyderens indkomster,

uanset hvor de var indtjent, skulle indgå i beskatningsgrundlaget.

Endelig skulle skatten være af en vis ikke ubetydelig størrelse og

gerne progressiv.

Landsskatteretten har imidlertid ikke fuldt ud fundet, at der var det

nødvendige lovgrundlag for denne praksis. Retten har således

godkendt skattesystemer, der alene beskatter indtægt, der er

indtjent i det pågældende land (territorialprincippet). Retten har

også godkendt en forholdsvis lav proportionalbeskatning som

tilstrækkelig for ophør af skattepligt til Danmark.

Som konsekvens af disse afgørelser har skattemyndighederne inden for

de seneste år godkendt en række staters skattesystemer, selv om de

ikke opfylder de oprindelige i praksis stillede krav, og

bestemmelsens betydning som skatteflugtsværn er således svækket

betydeligt.

2. LOVFORSLAGETS INDHOLD

Lovforslaget tilsigter at opstille vejledende betingelser til de

udenlandske skattesystemer, som oprindeligt blev stillet i

praksis, og som var i overensstemmelse med intentionerne bag den

gældende lovbestemmelse.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 1, nr. 2, angiver

følgende vejledende kriterier:

a. Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af skatteyderens

globalindkomst. Det vil sige, at alle skatteyderens indkomster

skal medtages, uanset om de hidrører fra den pågældende stat m.v.

eller fra udlandet.

Systemer, der bygger på dette princip, vil kunne godkendes, uanset at

der måtte gælde enkeltstående undtagelser fra princippet f.eks.,

at en bestemt indkomstkategori ikke medregnes efter sin art,

medmindre den indføres i det pågældende land, eller at en indkomst

i visse situationer skal være undtaget fra beskatning, når den

stammer fra udlandet.

b. Det gældende skattesystem er baseret på en egentlig

indkomstbeskatning. En begrænset indkomstskattepligt til den

fremmede stat - eller en beskatning, der f.eks. blot går ud på, at

alle derboende personer svarer en årlig afgift, uafhængig af

størrelsen af den skattepligtige indkomst, vil ikke være

tilstrækkelig.

c. Den indkomstskat, der kan pålignes efter reglerne i det pågældende

udland, skal være af en vis størrelse. Det kan dog ikke kræves, at

skatten nøje svarer til den danske skat, som skatteyderen skulle

have betalt, såfremt han havde været fuldt skattepligtig her til

landet.

d. Indkomstbeskatningen skal ske efter de regler, der gælder for

personer, der bor i den fremmede stat.

Til nr. 2 og 12

1. DE GÆLDENDE REGLER OM BEGRÆNSET SKATTEPLIGT AF KONSULENTHONORARER

M.V.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, sammenholdt med § 43,

stk. 1, er personer, der ikke er fuldt skattepligtige, begrænset

skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold, når vederlaget hidrører her fra landet - fra et

firma med hjemting eller befuldmægtiget med hjemting her i landet

- og hidrører fra virksomhed udført her i landet.

Efter § 2, stk. 1, litra b, sammenholdt med § 43, stk. 2, er

personer, der ikke er fuldt skattepligtige, begrænset

skattepligtige af bl.a. godtgørelse for medlemskab af eller som

medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Det ses stadig oftere, at personer, der er fraflyttet Danmark, lader

sig udbetale store beløb i såkaldte konsulenthonorarer fra deres

herværende virksomhed. Tilsvarende udbetalinger kan også

forekomme fra virksomhed, som er afstået i tilknytning til

fraflytningen, og hvori personen havde en væsentlig indflydelse.

Der er tale om vederlag for arbejde, som personen på konsulentbasis

skal udføre for virksomheden, og som skal udføres i personens

domicil i udlandet.

Da arbejdet ikke er udført i Danmark, foreligger der efter de

gældende regler ikke begrænset skattepligt med hensyn til disse

vederlag.

Udbetalingerne af konsulenthonoraret kan frembyde en nærliggende

mulighed for at »tømme« en virksomhed, når konsulenten har eller

har haft en væsentlig indflydelse på den virksomhed, der udbetaler

honoraret.

2. LOVFORSLAGETS INDHOLD

For at imødegå dette foreslås det, at den begrænsede skattepligt

udvides til at omfatte disse vederlag.

Da et eventuelt misbrug begrænser sig til personer, der har eller har

haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med

eller kapitalen i den udbetalende virksomhed, er det kun for denne

personkreds, at den begrænsede skattepligt udvides.

Det er endvidere en betingelse, at de pågældende tidligere har været

fuldt skattepligtige til Danmark på grund af bopæl her i landet.

Da begrebet »konsulent« ikke er noget entydigt begreb, er

personkredsen afgrænset til fysiske personer, der fungerer som

rådgiver, konsulent eller lignende medhjælp for virksomheden, og

som ikke kan anses for omfattet af den begrænsede skattepligt

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, sammenholdt med §

43, stk. 2, litra a, dvs. ikke er medlem af bestyrelser m.v. eller

fungerer som medhjælp for disse.

Ved afgørelsen af, om direkte eller indirekte del i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i virksomheden foreligger eller har

foreligget, henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab,

til, om den pågældende ejer eller på noget tidspunkt inden for de

sidste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har ejet 25

pct. eller mere af aktiekapitalen eller har rådet over mere end 50

pct. af stemmeværdien i selskabet.

Ved afgørelsen af, om den pågældende har ejet mindst 25 pct. af

aktiekapitalen i et selskab eller rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den

pågældendes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte

personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte

slægtskabsforhold. Aktier, tilhørende en tidligere ægtefælle til

den nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende ægtefælle til

den nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse,

medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte

selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse

har haft bestemmende indflydelse, jf. bestemmelserne om

hovedaktionærer i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.

Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses der til, om den

pågældende ejer eller på noget tidspunkt inden for de sidste 5 år

forud for ophøret af den fulde skattepligt har ejet 25 pct. eller

mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende

indflydelse i virksomheden.

Ved afgørelsen af, om den pågældende har ejet mindst 25 pct. af

egenkapitalen eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden,

finder de foran vedrørende aktionærer nævnte kriterier tilsvarende

anvendelse.

Efter lovforslaget skal honoraret anses for A-indkomst. Der skal

således i forbindelse med udbetalingen, ligesom i honorar for

medlemskab af bestyrelser m.v. eller medhjælp for disse, foretages

indeholdelse af foreløbig skat i det udbetalte beløb.

I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med

fremmede stater, er det aftalt, at vederlag for personligt arbejde

i tjenesteforhold, der oppebæres af en person hjemmehørende i en

kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre

arbejdet udføres i den anden stat. Er arbejdet udført deer, kan

vederlaget, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Det er ligeledes aftalt, at indkomst ved frit erhverv eller ved andet

arbejde af selvstændig karakter, der oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i

denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, som til

stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat

med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt den

pågældende har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i

denne anden stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette

faste sted.

Det er endvidere typisk aftalt, at såkaldt »anden indkomst« kun kan

beskattes i den stat, hvor personen er hjemmehørende.

Dette indebærer, at Danmark, hvis konsulenten er hjemmehørende i et

aftaleland, i reglen kun kan beskatte vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold, der er udført her i landet, eller

indkomst ved frit erhverv, der kan henføres til et fast sted her i

landet.

Til nr. 3

1. GÆLDENDE REGLER OM BEGRÆNSET SKATTEPLIGT VED BORTFORPAGTNING

I henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er der

begrænset skattepligt for personer, der udøver et erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med

fast driftssted her eller på anden måde er berettiget til andel i

overskuddet af en sådan virksomhed.

Bortforpagtning af en virksomhed mod andel i overskuddet af

virksomheden anses for at medføre begrænset skattepligt efter de

gældende regler. Derimod anses bortforpagtning af en virksomhed

mod en fast forpagtningsafgift ikke for at medføre skattepligt, da

bortforpagteren, når han modtager et fast beløb, ikke deltager i

erhvervsrisikoen og derfor ikke »deltager i erhvervsvirksomhed«

eller »modtager andel i overskud«.

Har en person betinget sig en ydelse, der er variabel efter

omsætningens størrelse, medfører en sådan ydelse efter de gældende

regler ikke begrænset skattepligt for den pågældende. Dette er

begrundet i, at ydelsen ikke kan anses for »ret til andel i

overskuddet«.

2. LOVFORSLAGETS INDHOLD

Ved lovforslaget udvides den begrænsede skattepligt til at omfatte

omsætningsbestemte ydelser og forpagtningsafgifter af enhver art,

hvad enten afgiften er fast eller variabel, f.eks. efter

overskuddets eller omsætningens størrelse eller efter værdien af

naturalier.

I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med

fremmede stater, er det aftalt, at fortjeneste indvundet af et

foretagende i en kontraherende stat kun kan beskattes i denne

stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat gennem et deer beliggende fast driftssted.

Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets

fortjeneste beskattes i denne anden stat, men dog kun for så vidt

angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

Dette indebærer, at Danmark i henhold til de indgåede

dobbeltbeskatningsoverenskomster kan have retten til at beskatte

ydelser, der beregnes i forhold til omsætningen af en

erhvervsvirksomhed her i landet, og afgift for bortforpagtning af

en sådan virksomhed.

Efter § 10 i lov om særlig indkomstskat m.v. beskattes personer, der

ikke er fuldt skattepligtige, kun af særlig indkomst, der hidrører

fra afståelse af de formuegoder, der er nævnt i kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra d og e, dvs. formuegoder, der er knyttet til

virksomhed, der medfører begrænset skattepligt (f.eks.

driftsmidler, skibe, tidsbegrænsede rettigheder (patentret og

lign.), rettigheder ifølge udbytte-, forpagtnings- eller

lejekontrakter og aktier m.v., der hører til det faste

driftssted), og fast ejendom. I det omfang bortforpagteren ikke

hidtil har været begrænset skattepligtig af indtægten ved

bortforpagtning, har afståelse af formuegoder knyttet til den

bortforpagtede virksomhed heller ikke været omfattet af reglerne i

lov om særlig indkomstskat m.v.

Når bortforpagteren ved det foreliggende forslag gøres begrænset

skattepligtig af indtægten ved bortforpagtning efter reglerne om

fast driftssted, vil afståelse af de til den bortforpagtede

virksomhed knyttede formuegoder blive omfattet af reglerne i lov

om særlig indkomstskat m.v.

Til nr. 4, 16 og 17

GÆLDENDE REGLER OM UDBYTTEBESKATNING M.V.

1. Som skattepligtigt udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og

lignende værdipapirer anses alt, hvad der af selskabet udloddes

til aktionærer, anparts- eller andelshavere, med undtagelse af

fondsaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu

foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf.

ligningslovens § 16 A.

Udbyttegivende selskaber skal efter kildeskattelovens § 65 indeholde

udbytteskat på 30 pct. af det beløb, der udbetales eller

godskrives aktionærerne som udbytte. Udbytteskatten er en

foreløbig indkomstskat, der af selskabet er indbetalt på

aktionærernes vegne. For aktionæren indgår udbytteskatten ved

årsopgørelsen som betalt forskudsskat for det pågældende

indkomstår.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal aktionæren

medregne det fulde deklarerede udbytte, altså også den af

selskabet tilbageholdte udbytteskat.

Den til udbytte fra danske selskaber knyttede skattegodtgørelse skal

medregnes i den almindelige indkomst.

2. Det er enhver udlodning fra selskabet, der betragtes som udbytte,

uanset hvilken betegnelse der anvendes, og uanset i hvilken form

udlodningen finder sted.

Likvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår,

hvori selskabet endeligt opløses, skal beskattes som udbytte, jf.

ligningslovens § 16 A, stk. 1, medmindre det i henhold til lov om

særlig indkomstskat m.v. § 17, stk. 3, tillades, at fortjeneste

eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne.

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af

aktiekapital i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som

udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, medmindre det i

henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, tillades, at

fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles

efter aktieavancebeskatningsreglerne.

I en række tilfælde søges en udlodning, der i virkeligheden har

karakter af udbytte, maskeret, enten for at sikre selskabet

fradragsret for det udloddede beløb, eller for at undgå beskatning

hos modtageren.

Der kan f.eks. være tale om, at det skattemæssigt anses som en

»maskeret« udlodning, når der er tale om vederlagsfri brug af

selskabets ejendele, overdragelse af formuegenstande til selskabet

til overpris, erhvervelse af formuegenstande fra selskabet til

underpris eller ved særlige rabatordninger for aktionærerne. Der

er knyttet skattegodtgørelse til maskerede udlodninger fra danske

selskaber, når modtageren er skattepligtig her til landet af disse

udlodninger.

3. Personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, er

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, begrænset

skattepligtige af udbytteindtægter m.v., i hvilke der efter

kildeskattelovens § 65 skal indeholdes udbytteskat.

En lignende begrænset skattepligtsregel gælder for selskaber,

foreninger m.v., som har hjemsted i udlandet, jf.

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

4. Udbytteskatten er for fuldt skattepligtige aktionærer alene en

foreløbig skat. Ved den endelige skatteberegning for de pågældende

indkomstår modregnes den i aktionærens indkomstskat.

Udbytteskatten på 30 pct. er derimod endelig over for den

udenlandske udbyttemodtager, medmindre Danmark har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor modtageren er

hjemmehørende. I så fald kan den pågældende ofte få skatten helt

eller delvis refunderet. Desuden hjemler visse

dobbeltbeskatningsoverenskomster den begrænset skattepligtige ret

til dansk skattegodtgørelse. Ved udvidelse af den begrænsede

skattepligt for udbytter sker der derfor en tilsvarende udvidelse

af retten til dansk skattegodtgørelse, hvor en

dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder en bestemmelse herom.

TILFÆLDE, HVOR DER EFTER DE GÆLDENDE REGLER IKKE OPSTÅR BEGRÆNSET

SKATTEPLIGT VED UDLODNING AF UDBYTTER M.V.

Den begrænsede skattepligt opstår efter de gældende regler kun i de

tilfælde, hvor det udloddende danske selskab er forpligtet til at

indeholde udbytteskat efter kildeskattelovens § 65, som derfor er

den egentlige »styrende« bestemmelse for den begrænsede

skattepligt.

I en række tilfælde er det imidlertid muligt at udlodde selskabets

kapital til aktionærerne, uden at der indtræder indeholdelsespligt

efter § 65. Dette gælder i følgende situationer:

a) Udlodninger i forbindelse med nedsættelse af aktiekapital, når der

gives dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 2.

b) Udlodning ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab,

efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, samt ved dispensation efter §

16 B, stk. 6.

c) Ved »holdingstiftelse« efter reglerne i ligningslovens § 16 B,

stk. 2-5.

d) Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvor selskabet

endeligt opløses, når der gives dispensation efter § 17, stk. 3, i

lov om særlig indkomstskat m.v.

e) I tilfælde hvor der konstateres maskeret udbytte.

Endelig kan det nævnes, at likvidationsudlodninger i det kalenderår,

hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne.

LOVFORSLAGETS INDHOLD

1. Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og selskabsskattelovens §

2, stk. 1, litra c, om begrÆnset skattepligt af udbytter m.v.

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, og selskabsskattelovens § 2,

stk. 1, litra c, indeholder de gældende regler om begrænset

skattepligt af udbytter, i hvilke der i henhold til

kildeskattelovens § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat.

I lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 2, foreslås det at udvide

disse regler til også at omfatte udbytter, der vel er omfattet af

ligningslovens § 16 A, men hvori der ikke skal indeholdes

udbytteskat. Udvidelsen omfatter navnlig såkaldt »maskeret udbytte

eller udlodning«. Endvidere foreslås reglerne udvidet til at

omfatte afståelsessummer, omfattet af ligningslovens § 16 B, stk.

1, 2 eller 5.

Efter LIGNINGSLOVENS § 16 A, STK. 1, skal ALT, hvad selskabet

udlodder, bortset fra fondsaktier samt udlodning af

likvidationsprovenu i selskabets opløsningsår, regnes som udbytte.

Selskabets udstedelse af fondsaktier er ikke skattepligtig indkomst

for aktionæren. Fondsaktier udstedes især, når der i et selskab er

opsamlet store reserver. Ved at overføre en del af selskabets

midler fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto, tilvejebringes

et mere rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Der

tilgår imidlertid ikke aktionærerne nogen økonomisk fordel herved,

da de i forvejen gennem deres aktiebesiddelse ejer hele selskabets

formue, herunder også reserverne. Udlodning af fondsaktier vil

derfor heller ikke medføre begrænset skattepligt.

Ved forslaget udvides også den begrænsede skattepligt for VISSE

AFSTÅELSESSUMMER OMFATTET AF LIGNINGSLOVENS § 16 B:

§ 16 B, stk. 1. Salgssummer ved salg af aktier til det udstedende

selskab medregnes efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, til den

skattepligtige indkomst på samme måde som udbytte. Det er HELE

SALGSSUMMEN, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Bestemmelsen tilsigter at forhindre, at aktionærer omgår

udbyttebeskatningen ved at lade selskabet opkøbe selskabets aktier

over en årrække.

Der er knyttet skattegodtgørelse til disse salgssummer (bortset fra

tilfælde, hvor det udloddende selskab m.v. ikke er skattepligtigt,

og tilfælde, hvor aktionæren ikke er fuldt skattepligtig her til

landet), men de er ikke omfattet af indeholdelsespligten efter

kildeskattelovens § 65, hvorfor de heller ikke er omfattet af den

begrænsede skattepligt for udbytter.

I praksis har der vist sig et behov for at udstrække den begrænsede

skattepligt til også at omfatte den situation, som § 16 B, stk. 1,

regulerer. Som et konkret eksempel herpå kan nævnes, at en dansk

hovedaktionær ved fraflytning til udlandet fik udloddet sit danske

selskabs reserver gennem tilbagesalg af en betydelig del af sine

aktier uden dansk beskatning og med bevarelsen af den fulde

indflydelse i selskabet.

Da hele afståelsessummen efter § 16 B, stk. 1, behandles som udbytte,

er det derfor udbyttebeskatningsreglerne, som skal - og kan -

anvendes i denne situation, også over for udenlandske aktionærer

ved den foreslåede udvidelse af den begrænsede skattepligt.

Det foreslås nu endvidere, at også disse afståelsessummer bliver

omfattet af indeholdelsespligten i § 65, jf. lovforslagets § 1,

nr. 16. Dette gælder for tilbagekøb fra ALLE SELSKABSAKTIONÆRERNE.

For fuldt skattepligtige aktionærer betyder indeholdelsen alene, at

der betales en foreløbig skat, der sammen med skattegodtgørelsen

modregnes i aktionærens endelige skattetilsvar for det pågældende

indkomstår, hvor hele afståelsessummen indtægtsføres. Hvis den

fuldt skattepligtige aktionær opnår dispensation efter

ligningslovens § 16 B, stk. 6, skal selskabet alligevel indeholde

30 pct. i udbetalingen til aktionæren. Den pågældende aktionær vil

herefter blive beskattet efter aktieavancebeskatningsreglerne med

hensyn til afståelsessummen og vil få modregnet de 30 pct.

kildeskat, som selskabet har indeholdt.

For begrænset skattepligtige aktionærer vil den indeholdte kildeskat

på 30 pct. udgøre en endelig skat. Hvis Danmark har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor aktionæren er

hjemmehørende, vil aktionæren typisk have krav på en hel eller

delvis refusion af den tilbageholdte kildeskat, jf. pkt. 4 i

afsnittet om de gældende regler om udbyttebeskatning m.v.

LIGNINGSLOVENS § 16 B, STK. 2 OG 3. I § 16 B, stk. 2 og 3, findes

hovedreglen for den såkaldte »HOLDINGSTIFTELSE«.

Disse regler er gennemført, fordi aktiebesiddere gennem stiftelse af

holdingselskaber kunne opnå, at store kontante udlodninger fra

virksomheden alene blev beskattet efter

aktieavancebeskatningslovens ofte lempelige regler, men alligevel

fortsætte med en uændret indflydelse i det selskab, hvor aktierne

var afstået. I stedet behandles udlodningerne nu som udbytte (med

tilhørende skattegodtgørelse), men uden indeholdelsespligt, når

betingelserne i ligningslovens § 16 B, stk. 2-5, er opfyldt.

Hvis aktionæren flytter til udlandet, vil der i dag ikke være hjemmel

til at beskatte udlodningen (dvs. afståelsessummen), som modtages

fra det holdingselskab, som køber aktierne af aktionæren.

Af hensyn til de øvrige forslag om begrænset skattepligt for udbytter

m.v., er det også nødvendigt at gennemføre en begrænset

skattepligt i denne situation. Den begrænsede skattepligt

forudsætter dog, at holdingselskabet er skattemæssigt

hjemmehørende i Danmark, dvs. at »kilden« for det beløb, som

beskattes, er i Danmark.

Den begrænsede skattepligt efter § 16 B, stk. 2, kan ikke gennemføres

som en egentlig kildebeskatning, da det ofte kun ved en

efterfølgende ligning er muligt at konstatere, om betingelserne

for beskatning efter § 16 B, stk. 2-5, er til stede.

§ 16 B, STK. 5, 1. pkt., vedrører selskabers skattepligt i

forbindelse med afståelse af aktier til et holdingselskab, når en

person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig

indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme

tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet. Efter

forslaget indføres der også begrænset skattepligt i denne

situation. Den begrænsede skattepligt forudsætter også i dette

tilfælde, at holdingselskabet er skattemæssigt hjemmehørende i

Danmark.

Tilsvarende begrænset skattepligt foreslås med hensyn til situationen

omfattet af § 16 B, stk. 5, 2. pkt., hvor aktierne afstås til en

person eller dennes ægtefælle, som ved afståelsen havde en

væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne. Den

pågældende person skal derfor også være skattepligtig her til

landet, før den begrænsede skattepligt for selskabet indtræder.

2. LOVFORSLAGETS AFFATTELSE AF KILDESKATTELOVENS § 65 A, STK. 2

Sædvanligvis kan det først ved den efterfølgende ligning konstateres,

om der er opstået begrænset skattepligt som følge af en »maskeret

udlodning« eller i forbindelse med salg af aktier og hermed

følgende »holdingstiftelse« efter ligningslovens § 16 B, stk. 2

eller 5. I disse situationer kan der derfor ikke ske indeholdelse

af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65. Den indeholdte skat

efter denne bestemmelse udgør 30 pct. og er endelig over for

begrænset skattepligtige. Det foreslås nu, at samme procentsats

ved begrænset skattepligt skal anvendes på udbytteindkomst m.v.,

som ikke er omfattet af indeholdelsespligten i kildeskattelovens §

65. Alle former for udbytteindkomster m.v., som fremover er

omfattet af den begrænsede skattepligt, vil derfor blive beskattet

med 30 pct. bruttoskat, i lighed med det der idag er gældende for

udbytteindkomster omfattet af den begrænsede skattepligt.

Eventuelt vil denne procentsats blive nedsat, såfremt Danmark i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller

Grønland har aftalt en lavere kildestatsbeskatning af udbytter.

Reglerne om holdingstiftelse i ligningslovens § 16 B, stk. 2 eller 5,

finder ikke anvendelse på dødsboer. Dette gælder såvel fuldt som

begrænset skattepligtige dødsboer.

3. LOVFORSLAGETS AFFATTELSE AF KILDESKATTELOVENS § 65 A, STK. 3

I § 65 A, stk. 3, foreslås en særlig regel vedrørende

beregningsgrundlaget for skatten efter ligningslovens § 16 A og §

16 B i de tilfælde, hvor aktierne eller anparterne er erhvervet i

forbindelse med anvendelsen af loven om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Det foreslås for begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens §

2, stk. 1, liftra f), at, hvis den skattemæssige anskaffelsessum

for aktierne eller anparterne, opgjort efter

virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 2-4, udgør et negativt

beløb, så forhøjes afståelsessummen efter ligningslovens § 16 B

med et beløb svarende til den negative værdi. Det samme foreslås

at skulle gælde en udlodning omfattet af § 16 A, hvis udlodningen

sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie - eller

anpartskapitalen. Den foreslåede bestemmelse svarer til

bestemmelsen i virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 5. Denne lov

gælder dog alene for fuldt skattepligtige personer og dødsboer.

4. DISPENSATION EFTER LIGNINGSLOVENS § 16 A, STK. 2, § 16 B, STK. 6,

OG § 17, STK. 3, I LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT M.V.

Hovedbestemmelserne i ligningslovens § 16 A og 16 B har karakter af

værnsregler, som bl.a. skal sikre imod omgåelse. Reglerne er

derfor ret vidtgående og kan i visse tilfælde medføre en

utilsigtet streng beskatning, bl.a. fordi det er hele

afståelsessummen, der beskattes, og ikke alene differencen mellem

denne og anskaffelsessummen for aktierne m.v. Der er derfor i

lovgivningen mulighed for at give dispensation i visse særlige

situationer. I samtlige dispensationstilfælde vil der i

forbindelse med vedtagelsen af dette lovforslag ske en opstramning

af gældende praksis på området. Denne kan kort beskrives således:

Efter LIGNINGSLOVENS § 16 A, STK. 2, kan der opnås tilladelse til, at

beløb, som udloddes i forbindelse med nedsættelse af

indskudskapitalen i et selskab (som ikke er i likvidation), i

stedet for beskatning som udbytte behandles efter reglerne om

aktieavancebeskatning.

Når nedskrivningen behandles efter § 16 A, STK. 1, vil der opstå

begrænset skattepligt, idet selskabet er pligtig til at indeholde

udbytteskat. Den begrænsede skattepligt bortfalder imidlertid, når

der gives dispensation efter samme bestemmelses stk. 2, hvor

beløbet behandles som en aktieavance.

I dispensationspraksis lægges der afgørende vægt på, at

kapitalnedsættelsen er begrundet i selskabets erhvervsmæssige

forhold.

Der gives ikke dispensation, hvis det må antages, at nedskrivningen

skal kompensere for, at der ikke er udbetalt udbytte.

Der lægges sædvanligvis ikke vægt på, om en eller flere af

aktionærerne er bosat i udlandet. Det indgår dog i vurderingen, om

der efter en helhedsbedømmelse må anses at foreligge en omgåelse

af udbyttebeskatningen.

DISPENSATION EFTER § 16 B, STK. 6. Ved dispensation efter § 16 B,

stk. 6, skal fortjeneste eller tab ved aktieafståelsen også

behandles efter aktieavancebeskatningslovens regler. Dispensation

ved tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab vil normalt

forudsætte, at aktionæren har afstået alle sine aktier i det

pågældende selskab.

Ved dispensation i forbindelse med »holding- stiftelse« lægges der

bl.a. vægt på, at en aktiebesidder ikke gennem »holdingstiftelse«

kan tage midler ud af selskabet på fordelagtige vilkår, selv om

den pågældende i realiteten bevarer sin indflydelse i selskabet.

DISPENSATION EFTER § 17, STK. 3, I LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT M.V.

Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af

likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen

finder sted - enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år,

eller fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året

efter, at udlodningen har fundet sted - sidestilles udlodningen

med udbytte, og beskatning hos aktionærerne skal ske som

almindelig indkomst af den fulde udlodning, dvs. uden fradrag af

anskaffelsessum.

Efter § 17, stk. 3, i lov om særlig indkomstskat m.v. kan det dog

tillades, at udlodningen ikke medregnes i modtagerens

skattepligtige indkomst, men i stedet behandles efter

aktieavancebeskatningslovens regler.

Dispensation gives kun, hvor særlige forhold taler derfor.

Som ovenfor nævnt vil der i samtlige dispensationstilfælde i

forbindelse med vedtagelsen af dette lovforslag ske en

opstramning, således at ikke alene selskabets forhold undersøges

nøje, men at det også meget nøje overvejes, om der skal gives

dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning hos

aktionærerne helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er

hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærens

individuelle forhold spille ind - f.eks. besiddelsestiden af

aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle

forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke

generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke

urimeligt i visse situationer, f.eks. i tilfælde, hvor selskabet

har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden

bestemmende indflydelse på selskabets forhold.

Til nr. 6 og 9 (stk. 6)

1. GÆLDENDE REGLER OM BEGRÆNSET SKATTEPLIGT AF RENTER

Danmark beskatter ikke renter, som skyldnere her i landet betaler til

fordringshavere i udlandet.

Til gengæld vil den udenlandske fordringshaver typisk blive beskattet

i sit hjemland af renteindtægterne fra danske skyldnere, idet de

fleste lande har regler, hvorefter fuldt skattepligtige personer

bliver beskattet af alle indtægter, herunder renteindtægter, hvad

enten de hidrører fra kilder i det pågældende land eller fra

kilder i udlandet. På tilsvarende måde bestemmer de danske regler,

at fuldt skattepligtige personer her i landet bliver beskattet af

renteindtægter, hvad enten de hidrører fra danske kilder eller

udenlandske kilder (global- indkomstprincippet).

En del andre stater har regler, hvorefter de beskatter bl.a. renter

med kilde i de pågældende stater, selv om renterne betales til

fordringshavere i udlandet.

På tilsvarende måde kan Danmark indføre regler om beskatning af

renter, som skyldnere her i landet betaler til fordringshavere i

udlandet. Nye regler herom vil minde om de gældende bestemmelser,

hvorefter Danmark beskatter personer og selskaber m.fl. i udlandet

af en række ydelser (f.eks. aktieudbytte), som de modtager fra

kilder her i landet. De gældende regler om denne begrænsede

skattepligt findes i kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens

§ 2.

Danmark har i henhold til reglerne i de fleste af Danmarks

dobbeltbeskatningsaftaler med fremmede stater ret til at beskatte

renter med kilde her i landet. I disse overenskomster er det som

regel aftalt, at kildestaten kan beskatte renter, som en skyldner

i denne stat betaler til en fordringshaver, som er hjemmehørende i

den anden stat (bopælsstaten). Mens bopælsstaten efter

dobbeltbeskatningsaftalerne har ret til at beskatte udenlandske

renter efter denne stats almindelige regler om beskatning af

renter, begrænser aftalerne typisk kildestatens ret til at

beskatte renter til 10-15 pct. af bruttorenten.

2. FORSLAGETS INDHOLD

På linie med, at en del fremmede stater beskatter renter med kilde i

disse stater til udenlandske fordringshavere, foreslås det, at

Danmark gennemfører regler om dansk beskatning af visse renter med

kilde her i landet til fordringshavere, der er hjemmehørende i

udlandet, Færøerne eller Grønland. Herved kan Danmark udnytte den

ret til kildestatsbeskatning af renter, som Danmark har efter de

fleste dobbeltbeskatningsaftaler.

En generel dansk kildebeskatning af renter, som betales til

fordringshavere i udlandet, kan dog få uheldige virkninger for

mulighederne for låntagningen i udlandet, herunder optagelsen af

erhvervslån. Det kan nemlig frygtes, at denne beskatning vil

medføre rentestigning og dermed en vanskeliggørelse og fordyrelse

af låntagningen i udlandet.

Det foreslås derfor kun at gennemføre en dansk beskatning af renter,

som skyldnere her i landet betaler til udenlandske

fordringshavere, som tidligere har været fuldt skattepligtige til

Danmark.

En sådan beskatning vil også imødegå de uheldige virkninger af

samspillet mellem de gældende danske skatteregler og

skattelovgivningen i bestemte fremmede stater. Efter de gældende

danske skatteregler sker der som nævnt ingen dansk beskatning af

renter, som skyldnere her i landet betaler til fordringshavere i

udlandet. Enkelte fremmede stater har regler om delvis eller hel

skattefrihed for renter, som modtages fra kilder i udlandet. Ved

at flytte til en af disse stater kan en dansk fordringshaver altså

opnå, at renteindtægterne slet ikke bliver beskattet.

Det skal være en betingelse for skattepligten, at fordringshaveren

tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark. Den

foreslåede udvidelse af den begrænsede indkomstskattepligt skal

dog ikke omfatte personer, som alene har været fuldt

skattepligtige til Danmark i en kortere periode, og som derefter

flytter til udlandet igen. Skattepligten skal således alene

omfatte personer, som har været skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1 i en eller flere perioder på i alt mindst 5

år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter

denne regel.

For at forenkle administrationen foreslås det, at denne begrænsede

skattepligt udformes som en bruttoskat. Ved opgørelsen af de

skattepligtige renteindtægter skal udenlandske fordringshavere

altså ikke have fradrag for udgifter i forbindelse med

erhvervelsen af de skattepligtige renter, ligesom der ikke skal

indrømmes personfradrag ved skatteberegningen. Der må tages hensyn

hertil ved fastsættelsen af den sats, hvormed renterne skal

beskattes.

Udenlandske personer og selskaber, som er aktionærer i danske

aktieselskaber m.v., er også begrænset skattepligtige til Danmark

af udbytte, som de modtager fra Danmark. Indkomstskatten udgør 30

pct. af udbyttets bruttobeløb.

På denne baggrund foreslås det at beskatte de udenlandske

fordringshavere, som er omfattet af lovforslaget, med 30 pct. af

bruttobeløbet af de renter, de modtager fra skyldnere her i

landet.

Der er dog tilfælde, hvor Danmark og den stat, hvor den udenlandske

fordringshaver er hjemmehørende, har aftalt, at kildestaten enten

slet ikke eller kun i begrænset omfang må beskatte renter, som

betales af skyldnere i denne stat til fordringshavere i den anden

stat. I disse tilfælde må den foreslåede 30 pct. bruttobeskatning

bortfalde eller nedsættes i overensstemmelse med reglerne i

aftalen.

GENNEMGANG AF ENKELTE BESTEMMELSER I FORSLAGET OM RENTER

1. KILDESKATTELOVENS § 2, STK. 1, LITRA H (LOVFORSLAGETS § 1, NR. 6)

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, indeholder regler om omfanget af den

begrænsede skattepligt for personer, der ikke omfattes af reglerne

i § 1 om fuld skattepligt.

Det foreslås at udvide denne bestemmelse med et nyt litra h om

renter, som skyldnere her i landet betaler til fordringshavere,

der er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland.

2. KILDESKATTELOVENS § 2, STK. 6 (LOVFORSLAGETS § 1, NR. 9)

Som anført i bemærkningerne til nr. 8 og 9 foreslås det af hensyn til

overskueligheden at dele bestemmelsen i § 2, stk. 2, op som § 2,

stk. 2-5, og 8.

Det foreslås at indsætte et stk. 6, som nærmere afgrænser indholdet

af den begrænsede skattepligt for renter.

1. punktum

Det foreslås som nævnt, at den begrænsede skattepligt for renter her

fra landet kun skal omfatte fordringshavere, som tidligere har

været fuldt skattepligtige til Danmark i en vis periode. Formålet

med denne begrænsning er at undgå uheldige virkninger af en

generel dansk beskatning af alle renter, som betales til

fordringshavere i udlandet.

I 1. punktum er skattepligten afgrænset til at omfatte personer, som

har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 i en eller

flere perioder på sammenlagt mindst 5 år inden for de seneste 10

år inden ophør af skattepligten efter § 1.

Det skal bemærkes, at tidspunktet for ophør af en persons skattepligt

efter § 1 ikke altid falder sammen med det tidspunkt, hvor den

pågældende opgiver sin bopæl i Danmark og flytter til udlandet.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

2. punktum

Renteindtægter, som personer i udlandet, Færøerne eller Grønland

oppebærer fra danske skyldnere, skal bruttobeskattes med 30 pct.

Dette gælder dog (som nævnt nedenfor under 4. punktum) ikke i de

tilfælde, hvor renterne er knyttet til virksomhed med fast

driftssted her i landet.

Hvis fordringshaveren er hjemmehørende i en stat, hvormed Danmark har

indgået en dobbeltbeskatningsaftale, må skattesatsen på 30 pct.

dog typisk nedsættes. I dobbeltbeskatningsaftalerne er det som

regel aftalt, at aftalestaterne deler beskatningsretten til

renteindtægter således, at kildestaten (den stat, hvorfra renterne

hidrører) kun kan beskatte renterne under visse begrænsninger.

Opkrævningen af skatten af begrænset skattepligtige renter skal ikke

- som ved udbyttebetaling til udenlandske aktionærer - ske ved, at

den person, som betaler renterne til den udenlandske

fordringshaver, skal indeholde den danske skat. Derimod skal den

udenlandske fordringshaver betale skatten efter opkrævninger fra

de danske skattemyndigheder. Ved beregningen af den skat, som

opkræves, skal der i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til regler

om nedsat kildestatsbeskatning af renter i en eventuel

dobbeltbeskatningsaftale med den stat, hvor fordringshaveren er

hjemmehørende.

3. punktum

Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved 30 pct.'s bruttoskatten

efter 2. punktum. Dette medfører følgende:

Ved opgørelsen af den skattepligtige renteindtægt skal udenlandske

fordringshavere således ikke have fradrag for udgifter i

forbindelse med erhvervelsen af de skattepligtige renter.

Forslaget om bruttobeskatning skal også medføre, at underskud ved

anden begrænset skattepligtig virksomhed ikke skal kunne fradrages

i begrænset skattepligtige renteindtægter.

Endvidere skal der ikke ydes personfradrag ved skatteberegningen, jf.

personskattelovens § 10, stk. 5.

4. punktum

Efter den gældende regel i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d,

omfatter dansk begrænset skattepligt en person (hjemmehørende i

udlandet, Færøerne eller Grønland), som udøver erhverv med fast

driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med

fast driftssted her eller på anden måde er berettiget til andel i

overskuddet af en sådan virksomhed. Renteindtægter, som er knyttet

til sådan virksomhed, indgår ved opgørelsen af virksomhedens

overskud og er således allerede efter gældende regler omfattet af

begrænset skattepligt.

Gennemførelsen af de foreslåede særlige regler om begrænset

skattepligt for renter skal ikke ændre omfanget af skattepligten i

disse tilfælde. Renter med tilknytning til virksomhed, der udøves

fra et fast driftssted her i landet, er således fortsat omfattet

af reglen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d.

5.-7. punktum

Efter den gældende praksis for personer, som er fuldt skattepligtige

til Danmark, skal renteindtægter medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori renterne

forfalder til betaling. Dette gælder, selv om renterne helt eller

delvis vedrører en anden periode end dette indkomstår. Hvis f.eks.

en fordringshaver (med kalenderårsregnskab) den 1. februar 1989

modtager renter for perioden 1. februar 1988 til 31. januar 1989,

skal den pågældende medregne disse renter i den skattepligtige

indkomst for 1989, selv om den største del af renterne vedrører

1988.

Dette forfaldsprincip skal også gælde for fordringshavere i udlandet,

Færøerne eller Grønland, som bliver begrænset skattepligtige af

renter her fra landet. Der skal imidlertid gælde undtagelser i

forbindelse med indtræden og ophør af den begrænsede skattepligt.

Dette skyldes, at ligningsloven har regler om undtagelse fra

forfaldsprincippet i særlige tilfælde. For renteindtægter findes

der en særregel i ligningslovens § 5 B om bagudforfaldne renter

ved ophør af fuld skattepligt. I et lovforslag, der ligeledes

fremsættes for at begrænse mulighederne for skatteflugt, foreslås

det, at særreglen om periodisering skal omfatte både

bagudforfaldne og forudforfaldne renter og både indtræden og ophør

af fuld skattepligt, jf. den nu foreslåede § 5 B i ligningsloven.

Indtræden af begrænset skattepligt af renter er som regel knyttet til

den skattepligtiges flytning fra Danmark til udlandet og det

dertil knyttede ophør af fuld skattepligt. For at undgå, at

renteindtægter bliver omfattet af dansk beskatning to gange, må

den nye affattelse af § 5 B om periodisering af renter ved ophør

af fuld skattepligt kombineres med tilsvarende regler om

periodisering af renter ved den samtidige indtræden af begrænset

skattepligt af renter.

Såfremt den begrænsede skattepligt af renter ophører ved

tilbageflytning til Danmark og dermed ny fuld skattepligt, er

periodisering nødvendig for at undgå to gange dansk beskatning af

renteindtægter, idet der skal foretages periodisering af renter

ved indtræden af fuld skattepligt, jf. den nu foreslåede § 5 B i

ligningsloven.

De nærmere regler om administration af påligningen og opkrævningen af

renteskatten vil blive fastsat i en bekendtgørelse. TIL NR. 7, 9

(STK. 7), 10, 11 OG 13-15 SAMT 18-22

1. GÆLDENDE REGLER OM BEGRÆNSET SKATTEPLIGT AF ROYALTY-INDTÆGT

Danmark beskatter ikke indtægter i form af royalties, som personer

eller selskaber, hjemmehørende i udlandet, modtager fra kilder her

i landet. Derimod har mange andre stater regler, hvorefter de

beskatter royalty-betalinger fra kilder i de pågældende stater til

modtagere i udlandet.

2. FORSLAGETS INDHOLD

Det foreslås, at også Danmark gennemfører regler om dansk

kildestatsbeskatning af royalty-betalinger fra kilder her i landet

til personer eller selskaber, som er hjemmehørende i udlandet.

Herved opnås samtidig, at Danmark ikke længere kan benyttes som led i

visse såkaldte stepping-stone-arrangementer til at omgå andre

staters skattelovgivning. Disse arrangementer går ud på, at

royalty-betalinger fra en stat kanaliseres gennem Danmark og

videre til en tredje stat med lav beskatning med den virkning, at

beskatning i den førstnævnte stat ikke foretages i henhold til en

dobbeltbeskatningsaftale mellem denne stat og Danmark. Den

manglende beskatning i den førstnævnte stat opvejes nu af den

foreslåede danske beskatning.

Royalty (§ 65 C, stk. 2) foreslås defineret i overensstemmelse med

definitionen i artikel 12 i OECDs model til

dobbeltbeskatningsaftaler, dog med en undtagelse. OECDs definition

slutter med (vederlag) »for anvendelsen af eller retten til at

anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr,

eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller

videnskabelige erfaringer«. Det foreslås at udelade »anvendelsen

af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller

videnskabeligt udstyr«, idet dette udtryk selvstændigt stort set

kun omfatter anvendelsen af containere, fordi anden anvendelse af

nyudviklede maskiner m.v. er dækket af »oplysninger om

industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer«.

Definitionen i OECD-modellen forventes ændret tilsvarende ved den

første revision af OECD-modellen.

Royalty omfatter de i definitionen nævnte vederlag, hvad enten

vederlaget erlægges som en løbende ydelse eller som en sum een

gang for alle.

Den række betalinger, som er omfattet af den foreslåede royalty-skat,

er i det væsentligste den samme som nævnt i skattekontrollovens §

7, stk. 1, nr. 4, om oplysningspligt vedrørende royalties.

Det foreslås, at den ny begrænsede skattepligt af royalties udformes

som en bruttoskat. Herved opnås en begrænsning af det

administrative merarbejde ved beskatningen, idet

royalty-modtageren ikke skal have fradrag for udgifter, f.eks. i

forbindelse med erhvervelsen af den rettighed, som

royalty-indtægten er knyttet til. Der skal endvidere ikke

indrømmes personfradrag ved skatteberegningen.

Der foreslås en bruttoskattesats på 30 pct. Den samme sats gælder

allerede for begrænset skattepligt af udbytte og ved

arbejdsudleje, og satsen foreslås også at skulle gælde for

begrænset skattepligt af visse renter, jf. bemærkningerne til § 1,

nr. 6. Ved fastsættelsen af skattesatsen er der også taget hensyn

til, at der ikke indrømmes fradrag ved beskatningen. I en del

tilfælde må den foreslåede beskatning på 30 pct. dog enten

nedsættes eller helt bortfalde, jf. nedenfor.

Med virkning fra den 1. januar 1988 skal den foreslåede skat på

royalty opkræves ved indeholdelse. Den, der udbetaler eller

godskriver royalty, skal derfor holde 30 pct. af

brutto-royalty-beløbet tilbage. Royalty-modtageren i udlandet vil

således kun modtage 70 pct. af royalty-beløbet og har derved

betalt den danske skat. Royalty-betaleren skal derefter indbetale

de indeholdte 30 pct. til skattemyndighederne.

Reglerne om indeholdelse af royalty-skat er i vidt omfang udformet på

samme måde som reglerne om indeholdelse af udbytteskat.

Indeholdelsespligten er gjort generel, således at der skal indeholdes

royalty-skat af alle royalty-betalinger, uanset om de sker til en

fuldt eller en begrænset skattepligtig. For fuldt skattepligtige

vil royalty-skatten være en foreløbig skat, der godskrives den

skattepligtige ved årsopgørelsen, i lighed med hvad der gælder for

udbytteskat. Dette samme gælder i de tilfælde, hvor

royalty-indtægten indgår i overskuddet af en virksomhed med fast

driftssted her i landet for en udenlandsk person eller selskab

m.v., som er begrænset skattepligtig heraf, jfr. nedenfor.

For andre begrænset skattepligtige vil royalty-skatten være en i

princippet endelig skat.

Herved fritages royalty-betaleren for at skulle afgøre, om betalingen

sker til en fuldt eller en begrænset skattepligtig.

Den indeholdelsespligtige er den person eller det selskab m.v., for

hvis regning udbetaling eller godskrivning foretages. Der er dog

kun indeholdelsespligt, hvis den pågældende har hjemting her i

landet. Såfremt den, for hvis regning udbetaling eller

godskrivning foretages, ikke har hjemting her i landet, men

udbetaling eller godskrivning foretages af en befuldmægtiget med

hjemting her i landet, har den befuldmægtigede pligt til at

indeholde royalty-skatten.

De regler, som allerede gælder for udbytte med hensyn til

indeholdelse, indberetning, hæftelse og inddrivelse samt

virkninger af undladelse af at opfylde indeholdelsespligten m.v.,

skal altså også gælde for royalty.

I de fleste af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har

indgået med fremmede stater, er det imidlertid aftalt, at den

stat, hvorfra et royalty-beløb hidrører (kildestaten), enten slet

ikke eller kun i begrænset omfang kan beskatte royalty-betalinger

til modtagere, som er hjemmehørende i den anden stat

(bopælsstaten).

OECDs model til dobbeltbeskatningsoverens- komster anbefaler således,

at beskatningen af royalties udelukkende skal ske i den stat,

hvori den retmæssige ejer er hjemmehørende. FNs model til

dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem udviklingslande og

industrilande anbefaler derimod, at kildestaten og bopælsstaten

deler beskatningsretten.

I de tilfælde, hvor Danmark og den stat, hvor royaltymodtageren er

hjemmehørende, har aftalt, at kildestaten enten slet ikke eller

kun i begrænset omfang må beskatte royalty-beløb til personer

eller selskaber i den anden stat, må den foreslåede 30 pct.

bruttobeskatning bortfalde eller nedsættes i overensstemmelse med

reglerne i overenskomsten.

Bortfaldet eller nedsættelsen af den danske royalty-beskatning skal

foretages på den måde, at den udenlandske royalty-modtager ansøger

de danske skattemyndigheder om hel eller delvis tilbagebetaling af

den indeholdte royalty-skat.

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d,

(og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a) omfatter dansk

begrænset skattepligt personer og selskaber (hjemmehørende i

udlandet, Færøerne eller Grønland), som udøver erhverv med fast

driftssted her i landet. Royalty, som er knyttet til en sådan

virksomhed, indgår ved opgørelsen af virksomhedens overskud og er

således allerede i dag omfattet af begrænset skattepligt.

Gennemførelsen af lovforslaget skal ikke ændre omfanget af

skattepligt i disse tilfælde.

Den foreslåede generelle udvidelse af den begrænsede skattepligt for

personer og selskaber m.v., som er hjemmehørende i udlandet, til

at omfatte royalty fra kilder her i landet skal først have

virkning for beløb, som forfalder til betaling eller godskrivning

den 1. januar 1988 eller senere. Endvidere skal den foreslåede

ordning med indeholdelse af royalty-skat først have virkning for

royalty-beløb, som forfalder til betaling eller godskrivning den

1. januar 1988 eller senere.

Det foreslås dog, at den begrænsede skattepligt allerede skal have

virkning fra datoen for lovforslagets fremsættelse, for så vidt

angår royalty-beløb, som betales eller godskrives til personer

eller selskaber m.v. i udlandet i henhold til en kontrakt indgået

efter datoen for lovforslagets fremsættelse.

Der må derfor fastsættes særlige regler for beskatningen af royalty,

der i disse tilfælde betales eller godskrives til modtagere i

udlandet i perioden fra lovforslagets fremsættelse til 31.

december 1987. Disse regler findes i lovforslagets

ikraftrædelsesbestemmelse § 4, stk. 9.

Det foreslås her, at den danske skat af royalty-betalinger i denne

periode opkræves på den måde, at modtagerne indsender

selvangivelse over de modtagne beløb, hvorefter de danske

skattemyndigheder beregner og opkræver skatten. Skatten skal

beregnes som 30 pct. af brutto-royalty-beløbet. Ministeren for

skatter og afgifter skal fastsætte de nærmere regler herom i en

bekendtgørelse.

TIL NR. 8 OG 9 Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 2, stk.

2, opdeles således:

Bestemmelsen i stk. 2, 1. pkt., om indkomstskattepligten i medfør af

stk. 1, litra a, b, d og e, bliver stk. 2, bestemmelsen i stk. 2,

2. pkt., om indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c,

bliver stk. 3, bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., om

indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f, bliver stk. 4,

bestemmelsen i stk. 2, 4. pkt., om indkomstskattepligten i medfør

af stk. 1, litra g, bliver stk. 5, og bestemmelsen i stk. 2, 5.

pkt., om formueskatten bliver stk. 8.

Ændringen, der alene er af redaktionel karakter, foreslås af hensyn

til overskueligheden.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et stk. 6 om

indkomstskattepligten i medfør af den foreslåede bestemmelse i

stk. 1, litra h, (renter) og et stk. 7 om indkomstskattepligten i

medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, litra i,

(royalties). Der henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende

disse bestemmelser.

TIL NR. 21-22

Ændringerne er konsekvenser af de i nr. 4 og 7 foreslåede ændringer.

TIL § 2

Til nr. 1 (Forpagtningsafgift m.v.)

Bestemmelsen udvider den begrænsede skattepligt for selskaber m.v.

til at omfatte omsætningsbestemte ydelser og forpagtningsafgifter,

uanset hvorledes de beregnes.

Bestemmelsen svarer til ændringen for fysiske personer i § 1, nr. 3,

i det foreliggende lovforslag.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til dette punkt.

TIL NR. 2 (UDBYTTER)

Bestemmelsen udvider den begrænsede skattepligt for selskaber m.v.

til at omfatte udbytter, der er omfattet af ligningslovens § 16 A,

stk. 1, og hvori der ikke indeholdes udbytteskat, og

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, 2

eller 5.

Bestemmelsen svarer til ændringen for fysiske personer i § 1, nr. 4,

i det foreliggende lovforslag.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til dette punkt.

TIL NR. 4 (KONSULENTHONORARER)

For at imødegå, at en konsulent, for at undgå skattepligt til

Danmark, sælger sine tjenesteydelser gennem et udenlandsk selskab,

foreslås det, at den begrænsede skattepligt for selskaber på visse

betingelser udvides til at omfatte konsulenthonorarer.

I modsætning til bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 12, omfatter

bestemmelserne i § 2, nr. 4, 6 (1. punktum) og 7 også honorarer,

der, om de udbetales til en fysisk person, ville være omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, om medhjælp for

bestyrelser m.v.

Forslaget følger forslaget til ændring af kildeskatteloven, hvorefter

konsulenthonorarer, der udbetales til en person, der har eller har

haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med

eller kapitalen i den virksomhed, der udreder honoraret, gøres

begrænset skattepligtig, når personen har været fuldt

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1.

Efter forslaget til ændring af selskabsskatteloven er det en

betingelse for, at det udenlandske selskab bliver begrænset

skattepligtig af konsulenthonoraret, at personen tillige har

direkte eller indirekte del af ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen i det udenlandske selskab.

Endelig omfatter den foreslåede udvidelse også udenlandske selskaber

m.v., hvor personen fortsat er fuldt skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om personen har direkte eller indirekte del i

ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske

selskab m.v., henses til, om han ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien

i selskabet. Hvad angår betingelsen om, at personen har eller har

haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med

eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder

vederlaget, anvendes de samme kriterier, som når vederlaget

udbetales til en fysisk person. Der henvises til bemærkningerne

ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 2 og 12.

Forslaget medfører ikke ændring i den hidtidige praksis, hvor det i

visse tilfælde kan lægges til grund, at det er personen, som er

den umiddelbart berettigede til at oppebære konsulenthonoraret, og

at beskatningen derfor sker hos den pågældende som A-indkomst.

Ændringen omfatter også selskaber m.v. på Færøerne og i Grønland.

TIL NR. 5 (ROYALTIES)

Bestemmelsen udvider den begrænsede skattepligt for selskaber m.v.

til at omfatte royalty-betalinger fra kilder her i landet til

selskaber m.v., som er hjemmehørende i udlandet.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede bestemmelse for fysiske

personer i § 1, nr. 7, i det foreliggende lovforslag.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor til dette punkt.

Den i NR. 6 foreslåede tilføjelse til selskabsskattelovens § 2, stk.

2, om skattepligten i medfør af stk. 1, litra g, svarer til

bestemmelsen for fysiske personer i § 1, nr. 9, (stk. 7) i det

foreliggende lovforslag. Der henvises til bemærkningerne ovenfor

til dette punkt.

TIL NR. 6 (STK. 2, 1. PKT.) OG NR. 7

Ændringerne er konsekvenser af den i nr. 4 foreslåede ændring.

TIL NR. 8

Ændringen er en konsekvens af de i nr. 2 og nr. 4 foreslåede

ændringer.

TIL NR. 9-10

Samtidig med fremsættelsen af dette lovforslag har ministeren for

skatter og afgifter fremsat forslag til lov om ændring af

skattekontrolloven (Indsendelse og opbevaring af

regnskabsmateriale), hvori bl.a. skattekontrollovens § 2, stk. 7,

foreslås ændret.

Ved de foreslåede ændringer af selskabsskattelovens §§ 26 og 27 tages

der højde for, at selskaber, der er fritaget for

selvangivelsespligt efter skattekontrolloven, ligeledes er

fritaget for pligt til at indgive selvangivelse efter

selskabsskatteloven.

TIL § 3

Ændringen er en konsekvens af de i § 1, nr. 2 og 10, foreslåede

ændringer i kildeskatteloven. Personer, der bliver begrænset

skattepligtige af konsulenthonorarer, sikres herved mulighed for

under særlige omstændigheder at få indrømmet personfradrag.

TIL § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 1, om

stramning af den gældende regel i kildeskattelovens § 1, nr. 2,

skal have virkning for personer, der opgiver deres bopæl her i

landet på fremsættelsesdagen eller senere. Det vil sige, at

personer, der har opgivet deres bopæl her i landet inden

fremsættelsesdagen, men som fortsat er skattepligtige i medfør af

bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, nr. 2, vil kunne opnå ophør

af skattepligt efter § 1, nr. 2, blot de opfylder de nugældende

betingelser herfor.

Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede udvidelse af den begrænsede

skattepligt for fysiske og juridiske personer til at omfatte

konsulenthonorarer skal have virkning for indkomst, hvortil den

skattepligtige erhverver endelig ret på fremsættelsesdagen eller

senere.

Ligeledes foreslås det i stk. 4, at den foreslåede udvidelse af den

begrænsede skattepligt for fysiske og juridiske personer til at

omfatte ydelser, der beregnes i forhold til omsætningen, og

forpagtningsafgifter, skal have virkning for ydelser eller

forpagtningsafgifter, hvortil den skattepligtige erhverver endelig

ret på fremsættelsesdagen eller senere.

Spørgsmålet om, hvorvidt en skattepligtig helt eller delvist har

erhvervet endelig ret til et konsulenthonorar, en ydelse eller en

forpagtningsafgift forud for det tidspunkt, hvor loven får

virkning, afgøres i overensstemmelse med praksis på dette område.

Det foreslås i stk. 5, at loven skal have virkning for

udbytteudlodninger, der foretages på fremsættelsesdagen eller

senere. For deklareret udbytte vil dette betyde, at datoen for den

generalforsamling, hvor udbyttet fastsættes, bliver afgørende. For

ikke deklareret (typisk maskeret) udbyttes vedkommende, skal der

ske en nærmere vurdering af, på hvilket tidspunkt udlodningen må

anses for foretaget. Ved overdragelse af formuegenstande til

selskabet til overpris eller erhvervelse af formuegenstande fra

selskabet til underpris må overdragelsestidspunktet som

udgangspunkt lægges til grund.

I visse tilfælde må der dog ske en skønsmæssig fordeling af udbyttet,

som skal henføres til det tidspunkt, hvor loven får virkning.

Dette gælder bl.a. i de tilfælde, hvor aktionæren i indkomstårets

løb har benyttet selskabets ejendele vederlagsfrit. Der kan f.eks.

være tale om hel eller delvis fribolig, fri benyttelse af

selskabets biler eller fri telefon.

Det foreslås i stk. 6, at den foreslåede udvidelse af den begrænsede

skattepligt for fysiske personer til at omfatte renter fra kilder

her i landet skal omfatte renter, der vedrører perioden efter 31.

december 1987, uanset hvornår de forfalder, og som tilfalder

personer, hvis skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører på

fremsættelsesdagen eller senere.

Det foreslås i stk. 7, at den generelle udvidelse af begrænset

skattepligt for personer og selskaber m.v. til at omfatte royalty

samt den ny indeholdelsespligt vedrørende royalty skal have

virkning for royalty, der forfalder til betaling eller

godskrivning 1. januar 1988 eller senere.

Det foreslås i stk. 9, at royalty som i overgangsperioden fra

lovforslagets fremsættelse til 31. december 1987 betales til

modtagere i udlandet, skal være omfattet af begrænset skattepligt,

hvis royalty-beløbet betales i henhold til en kontrakt, som er

indgået efter datoen for lovforslagets fremsættelse.

Definitionen af royalty i kildeskattelovens § 65 C, stk. 2, skal

derfor efter stk. 8 også have virkning fra datoen for

lovforslagets fremsættelse.

Om den særlige skattepligt for royalty i overgangsperioden henvises

til bemærkningerne ovenfor om royalty-beskatningen for fysiske

personer (§ 1, nr. 7 m.fl.).

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986, som

ændret ved lov nr. 697 af 17. oktober 1986 foretages følgende

ændringer:

1. § 1, NR. 2, affattes således:

»2. personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl her i

landet, medmindre de godtgør at være undergivet indkomstbeskatning

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Det er dog en

betingelse, at beskatningen ikke sker efter regler, der er

åbenbart lempeligere end reglerne i Danmark. Afgørelsen af,

hvorvidt indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller

Grønland kan anses for åbenbart lempeligere end efter reglerne i

Danmark, foretages på grundlag af en samlet vurdering. Der henses

tillige til, om en egentlig indkomstbeskatning foretages, om

indkomstbeskatningen i princippet omfatter de samlede indtægter,

uanset hvorfra de hidrører, og om indkomstbeskatningen sker efter

reglerne for derboende personer,».

--/

§ 1. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. - - 2. personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl her i landet, medmindre de godtgør at være undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne for derboende personer, 3.-6. - -

/--

2. I § 2, STK. 1, LITRA B), indsættes efter »litra a)-g)»: »og litra

i)».

3. § 2, STK. 1, LITRA D), affattes således:

»d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller

deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på

anden måde er berettiget til ydelser, der beregnes i forhold til

overskuddet eller omsætningen af en sådan virksomhed, eller har

bortforpagtet en sådan virksomhed,».

4. § 2, STK. 1, LITRA F), affattes således:

»f) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til §

65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i

øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller modtager

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2,».

5. I § 2, STK. 1, LITRA G), ændres ».« til: »,».

6. I § 2, STK. 1, indsættes som LITRA H):

»h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 6,».

7. I § 2, STK. 1, indsættes som LITRA I):

»i) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65

C, stk. 2.«.

8. § 2, STK. 2, affattes således:

»STK. 2. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d)

og e), omfatter alene de deer nævnte indtægter, ligesom udgifter

kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter.«.

9. I § 2 indsættes som STK. 3-8:

»STK. 3. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 48 B foretagne

indeholdelse af A-skat.

Stk. 4. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse

af udbytteskat eller den skat, som skal betales i henhold til § 65

A, stk. 2.

Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 A, stk. 1, erlagte

skat.

Stk. 6. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter

kun personer, som har været skattepligtige efter § 1 i een eller

flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før

ophør af skattepligten efter § 1. Indkomstskatten beregnes som 30

pct. af renteindtægten. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt

ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog ikke for

renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted

omfattet af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til

betaling. Ved indtræden eller ophør af indkomstskattepligt i

medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens § 5 B

tilsvarende anvendelse. Ministeren for skatter og afgifter kan

fastsætte nærmere regler for påligningen og opkrævningen af

renteskatten.

Stk. 7. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er

endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 C foretagne

indeholdelse af royalty-skat. Dette gælder dog ikke for

royalty-betalinger vedrørende rettigheder, som er knyttet til et

fast driftssted omfattet af stk. 1, litra d).

Stk. 8. Formueskattepligten omfatter alene formue, hvorfra de under

stk. 1, litra d) og e), nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og

andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne

formue.«.

--/

§ 2. Pligt til at svare indkomst- og formueskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer a) oppebærer indkomst her fra landet af den i § 43, stk. 1, nævnte art hidrørende fra virksomhed udført her i landet, b) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af § 43,

Stk. 2, litra a)-g), skal henregnes til A-indkomst, c) oppebærer indkomst hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst, d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her eller på anden måde er berettiget til andel i overskuddet af en sådan virksomhed, e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954, f) oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, g) i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning oppebærer skattegodtgørelse som nævnt i selskabsskattelovens § 17 A knyttet til de i litra f) nævnte udbytteindtægter.

Stk. 2. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d) og e), omfatter alene de deer nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. Indkomstskattepligten i medfør af

Stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til

§ 48 B foretagne indeholdelse af A-skat. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra g), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 A erlagte skat. Formueskattepligten omfatter alene formue, hvorfra de under litra d) og e) nævnte indtægter hidrører, ligesom gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne formue.

/--

§ 10. § 40, 2. PKT., affattes således:

»Udbytteskat af aktieudbytte m.v. og royalty-skat af royalty opkræves

efter reglerne i afsnit VI.«.

--/

§ 40. Opkrævning af indkomst- og formueskat til staten, virksomhedsskat, kommunal og amtskommunal indkomstskat samt kirkelige afgifter sker for personer i overensstemmelse med reglerne i dette afsnit. Udbytteskat af aktieudbytte m. v. opkræves efter reglerne i afsnit VI.

/--

11. § 41, STK. 2, 3. PKT. affattes således:

»Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat

eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat eller royalty-skat,

benævnes B-indkomst.«.

--/

§ 41. - -

Stk. 2. Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49, benævnes »A-skat«, og foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes »B-skat«. Skattepligtig indkomst, hvori A-skat skal indeholdes, benævnes »A-indkomst«. Skattepligtig indkomst, hvori der hverken skal indeholdes A-skat eller den i afsnit VI omhandlede udbytteskat, benævnes »B-indkomst«.

/--

12. I § 43, STK. 2, indsættes som LITRA I):

»i) Vederlag, der ikke er omfattet af litra a), som en person, der

har været skattepligtig efter § 1, nr. 1, modtager fra en

virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden

lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at

personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år

forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller

indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den

virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses,

når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om

personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen

eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien

i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende

virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person

ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har

eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for

aktionærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.«.

--/

§ 43. Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter ministeren for skatter og afgifters nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter: a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. b)-h) - - /--

13. I § 51 A, indsættes som nyt STK. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes,

at den skattepligtige vil erhverve royalty, hvori der skal

indeholdes royalty-skat efter afsnit VI.«.

Stk. 3 bliver herefter STK. 4.

--/

§ 51 A. Må der forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvori der indeholdes udbytteskat efter afsnit VI, tages der ved fastsættelsen af grundlaget for opkrævning af A-skat eller B-skat hensyn hertil, således at den samlede foreløbige skat så vidt muligt kommer til at svare til den forventede slutskat. Selv om den skattepligtige ikke i øvrigt skal svare B-skat, kan et eventuelt yderligere beløb af foreløbig skat opkræves ved skattebillet.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil erhverve aktieudbytte m.v., hvortil der indrømmes skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, når det må forventes, at den skattepligtige vil foretage indskud eller hæve på en virksomheds konto for opsparet overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2-3, og § 13, stk. 1.

/--

14. I § 60, STK. 1, indsættes som LITRA G:

»g) De i § 67 B, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb.«.

15. I § 60, STK. 2, ændres »stk. 1, litra c), d), e) og f)» til:

»stk. 1, litra c), d), e), f) og g)».

--/

§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år: a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat. b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter

§ 68. c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet. d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb. e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til

§ 59. f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2.- 4. pkt., og § 13, stk. 1, 3.- 4. pkt.

Stk. 2. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c), d), e) og f) nævnte beløb samt a) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst, b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68.

225 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 1988-05-21