1986 LSF 215 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VAGTVIRKSOMHED
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00215@1988-05-21/da
Indhold
I lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 4.
2. I § 1, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres »nr. 1-4« til: »nr.
1-3«.
3. § 2, stk. 3, ophæves.
4. § 9 affattes således:
»§ 9. Når særlige politihensyn taler derfor, kan der gives tilladelse
til, at alarminformationer fra overfaldsalarmeringsanlæg indføres
direkte til politiet.«
5. § 10 og overskriften hertil ophæves.
6. § 11 affattes således:
»§ 11. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
typegodkendelsesordning for overfalds- og
indbrudsalarmeringsanlæg.«
7. I § 13, stk. 1, udgår ordene »kontrolcentraler og«.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Med lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed er der blevet
bremset for mange privates muligheder for at opsætte alarmanlæg,
der skal varsle naboer eller andre nærtboende om indbrudsforsøg i
boligen. Dette indgreb i den personlige frihed til selv at
foretage sikring af eget hjem og værdier er et hidtil uhørt
indgreb, som bør ophæves.
Sikring af værdier er til nytte, ikke blot for ejerne, men også for
samfundet som helhed. Der foreslås derfor en ophævelse af § 11,
stk. 1, og en ændring af § 9, så private hjem ikke skal tvinges
til at nedtage deres alarmanlæg eller tvinges til at installere
indbrudsalarmer med overførsel til en alarmcentral. De øvrige
ændringer er konsekvenser af ændringen af § 9.
Installation af indbrudsalarmer med overførsel til en alarmcentral
vil for mange tilmed være en umulig økonomisk opgave at løse. Som
loven er udformet med justitsministerens senere bekendtgørelse, er
indbrudstyvene blevet tilgodeset og lovlydige borgere gjort til
grin af Folketingets lovgivning.
Denne fadæse kan nu gøres god igen, så forholdene i samfundet kan
gøres mere normale, hvad angår sikring af hjem.