Gelex

1986 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (SKATTEFRITAGELSE FOR NORMALBIDRAG)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00216@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

,1. ,1. § 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret senest ved lov nr. 767 af 12. november 1986,

foretages følgende ændring:

I § 11 affattes SIDSTE PUNKTUM således:

»Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del

af bidragene, der overstiger det til enhver tid af

Socialministeriet fastsatte normalbidrag for mænd.«

,1. ,1. § 2 Loven har virkning fra og med 1. januar 1987.

,1. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ,1.

,1. GENERELLE BEMÆRKNINGER

Som følge af skattereformen blev personfradraget nedsat for børn

under 18 år. Det har medført det særlige problem, at flittige

børn, der kun bor hos den ene forælder og modtager børnebidrag,

hurtigt vil få opbrugt skattefrikortet og således få trukket 50

pct. i skat af restindkomsten. Disse børn har naturligvis altid

oplevet, at deres skattefrikort var lavere end hos deres

kammerater, der fortsat boede sammen med begge forældre, men

problemet er voldsomt forøget i og med, at skattereformen har

medført, at de fleste børn, der både har småjob og modtager

underholdsbidrag, nu skal betale skat af den sidste del af

indkomsten.

Det forekommer helt urimeligt, at netop de familier, der i forvejen

er meget hårdt spændt for økonomisk, og hvor såvel

underholdsbidraget som den unges egne indtægter er nødvendige for

at få budgettet til at hænge sammen, skal straffes med en større

skattebetaling end de familier, der notorisk er stillet økonomisk

bedre, fordi der er to voksne til at klare indtægterne og arbejdet

i familien i øvrigt.

Lovforslaget vil ifølge skatteministerens svar til Thoft på spørgsmål

nr. S 549 den 29. januar 1987 medføre et provenutab på i alt 40

mill. kr. i 1987, hvoraf de ca. 25 mill. kr. vil skulle bæres af

kommunerne og de 15 mill. kr. af staten.

,1. DEN NUGÆLDENDE LOVGIVNING

Den nugældende beskatning af underholdsbidrag er mildt sagt

forvirrende og lidet konsekvent. Med nærværende lovforslag skabes

ensartethed og ligestilling.

Hovedreglen er, som det fremgår af ligningslovens § 11, at

børnebidraget er skattepligtigt hos barnet. Det får den

konsekvens, at børnenes personfradrag reduceres med bidragets

størrelse, som pr. 1. januar 1987 andrager ca. 7.000 kr. årligt

for mænd og hyppigt 25 pct. mindre for kvinder. Fra 1. juli 1987

vil mænds og kvinders normalbidrag i øvrigt være af samme

størrelse, jf. lov nr. 350 af 4. juni 1986 § 14.

Ikke desto mindre findes der en lang række undtagelser, hvor

børnebidraget eller det særlige børnetilskud, der træder i stedet

for bidraget, er skattefrit. Det drejer sig typisk om følgende

tilfælde:

1) Hvis begge barnets forældre er døde.

2) Når fadderskabet ikke er fastslået.

3) Hvis et barn, efter at forældremyndighedens indehaver er død,

adopteres af en enlig person.

4) Hvis den ene af barnets forældre modtager folkepension eller

førtidspension.

5) Hvis en af barnets forældre i udlandet er pålagt bidrag ifølge en

bidragsresolution, som her i landet ikke kan danne grundlag for

forskudsvis udbetaling af bidrag.

6) Hvor kun den ene af barnets forældre lever, (idet der dog indtil

1. juli 1987 sker fradrag i det særlige børnetilskud i det særlige

tilfælde, hvor barnet får forsørgertabserstatning efter en

bidragspligtigs død).

I disse tilfælde udbetales det såkaldte særlige børnetilskud, der i

de nævnte tilfælde bortset fra punkt 1 netop udgør det til enhver

tid gældende normalbidrag for mænd. I det i punkt 1 nævnte

tilfælde udgør det særlige børnetilskud summen af faderens og

moderens normalbidrag, men da beløbet udbetales efter reglerne om

børnetilskud, er der på linje med alle andre børnetilskud tale om

en skattefri social ydelse, der ikke medfører nedsættelse af

personfradraget.

Som det fremgår, savnes totalt en konsekvens i reglerne.

Vedtager Folketinget derimod den her foreslåede lovændring, vil et

bidrag svarende til normalbidraget for mænd under alle

omstændigheder være skattefrit for barnet. Der er hermed skabt

ligestilling mellem forskellige kategorier af børn, der modtager

underholdsbidrag eller tilsvarende ydelse, og der er skabt

ligestilling mellem børn, der modtager bidrag, og børn, der

fortsat bor hos begge deres forældre.

Forslagsstillerne har for at undgå spekulation i fastsættelsen af

bidragets størrelse ikke ønsket, at bidrag, der betales ud over

normalbidraget, også skal være skattefrit, idet vi dog ikke ønsker

at ændre skattefritagelsen for det højeste særlige børnetilskud,

der udbetales i det ovenfor i punkt 1 omtalte eksempel.

,1. BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Bestemmelsen fastslår, at et underholdsbidrag svarende til det til

enhver tid fastsatte normalbidrag for mænd er skattefrit hos

barnet. Hermed vil også disse børn kunne bruge

erklæringsselvangivelsen, hvilket de ikke hidtil har kunnet.

Til § 2

Forslagsstillerne mener, at lovforslaget skal have virkning fra og

med 1. januar 1987, selv om det naturligvis vil medføre et

merarbejde for kommunernes forskudsregistreringskontorer at skulle

ændre forskudsregistreringerne for de berørte børn efter disses

begæring herom.

Versioner

  1. 1988-05-21