Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00217@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov nr. 46 af 20. februar 1985 om statstilskud til produktudvikling

foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tilskud kan tillige ydes i forbindelse med etablering af ny

virksomhed samt til grupper af virksomheder m.v.«

2. § 3, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilskud kan ydes til projekter, hvis resultater kan ventes at få

væsentlig beskæftigelsesmæssig, ekportfremmende eller

importkonkurrerende virkning. Særlige hensyn kan tages til

virksomheder under etablering samt til projekter, der tjener andre

samfunds- og erhvervsmæssige formål.

Stk. 2. Tilskuddet skal bl.a. under hensyntagen til virksomhedens

størrelse og soliditet kunne anses for at være af væsentlig

betydning for projektets gennemførelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 4, stk. 1 og 2, affattes således:

»Tilskud ydes normalt med indtil 40 pct. af de meromkostninger ved et

projekt, som ansøgeren kan dokumentere. Omkostningerne opgøres

uden merværdiafgift.

Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 2 mill. kr. til hvert projekt.«

4. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Tilskud skal tilbagebetales, hvis projektets økonomiske

resultat betinger det. Den betingede tilbagebetalingspligt

omfatter som hovedregel kun den del af tilskuddet, der overstiger

200.000 kr. Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan den

betingede tilbagebetalingspligt omfatte en større del af eller

hele tilskudsbeløbet.

Stk. 5. De nærmere regler for tilbagebetalingspligten fastlægges af

Teknologirådet, der kan bestemme, at tilbagebetaling ikke skal

finde sted ved visse projekttyper, hvor særlige omstændigheder

taler herfor.«

5. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Teknologistyrelsen følger i sine afgørelser retningslinier fra

Teknologirådet.«

§ 2

Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 1.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 617

I lov nr. 46 af 20. februar 1985 om statstilskud til produktudvikling

foretages følgende ændringer:

1. § 2, STK. 2, affattes således:

»STK. 2. Tilskud kan tillige ydes i forbindelse med etablering af ny

virksomhed samt til grupper af virksomheder m.v.«

2. § 3, STK. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Tilskud kan ydes til projekter, hvis resultater kan ventes at få

væsentlig beskæftigelsesmæssig, ekportfremmende eller

importkonkurrerende virkning. Særlige hensyn kan tages til

virksomheder under etablering, samt til projekter, der tjener

andre samfunds- og erhvervsmæssige formål.

Stk. 2. Tilskuddet skal bl.a. under hensyntagen til virksomhedens

størrelse og soliditet kunne anses for at være af væsentlig

betydning for projektets gennemførelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 4, STK. 1 og 2, affattes således:

Ȥ 4. Tilskud ydes normalt med indtil 40 pct. af de meromkostninger

ved et projekt, som ansøgeren kan dokumentere. Omkostningerne

opgøres uden merværdiafgift.

Stk. 2. Tilskuddet kan højst udgøre 2 mill. kr. til hvert projekt.«

4. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Tilskud skal tilbagebetales, hvis projektets økonomiske

resultat betinger det. Den betingede tilbagebetalingspligt

omfatter som hovedregel kun den del af tilskuddet, der overstiger

200.000 kr. Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan den

betingede tilbagebetalingspligt omfatte en større del af eller

hele tilskudsbeløbet.

Stk. 5. De nærmere regler for tilbagebetalingspligten fastlægges af

Teknologirådet, der kan bestemme, at tilbagebetaling ikke skal

finde sted ved visse projekttyper, hvor særlige omstændigheder

taler herfor«.

5. I § 6, STK. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Teknologistyrelsen følger i sine afgørelser retningslinier fra

Teknologirådet.«

§ 2.

Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Den gældende lov om statstilskud til produktudvikling gennemførtes i

1985 som en videreførelse med visse ændringer af den tilsvarende

lov fra 1977.

Lovens formål er at tilskynde erhvervslivet til at gennemføre en øget

udviklingsindsats med henblik på at styrke konkurrenceevnen over

for udlandet og dermed bidrage til en forbedring af

betalingsbalancen og til en øget beskæftigelse i det private

erhvervsliv.

Loven er blevet godt modtaget af erhvervslivet, herunder ikke mindst

af de små og mellemstore virksomheder, som den specielt tager

sigte på, og den har i de forløbne år fungeret meget

tilfredsstillende.

Formålet med de foreslåede ændringer er først og fremmest at

gennemføre de principper for en dynamisk erhvervspolitik, der blev

lagt op til i den industripolitiske redegørelse i efteråret 1986.

Samtidig foreslås loven på enkelte områder tilpasset efter de

erfaringer med ordningen, der er indvundet siden den gældende lovs

ikrafttræden i 1985.

I overensstemmelse med den industripolitiske redegørelse 1986

gennemføres princippet om tilbagebetaling af tilskud ydet til

projekter, der lykkes. Herudover tages der hensyn til den større

kompetence, der tillægges Teknologirådet i forbindelse med den

overordnede planlægning og gennemførelse af teknologipolitikken.

Der gives derved Teknologirådet mulighed for at anvende

statstilskud til produktudvikling som et af flere

teknologipolitiske virkemidler, herunder som instrument i en

særlig indsats over for iværksættere, som forudsat i den

industripolitiske redegørelse.

Erfaringerne siden 1985 har vist, at lovens nugældende formulering af

vilkår for opnåelse af tilskud har givet anledning til

misforståelser i erhvervslivet og skabt uklarhed om såvel vilkår

som primær målgruppe for ordningen.

Endvidere har den i loven fastsatte beløbsgrænse for tilskud pr.

virksokmhed vist sig mindre hensigtsmæssig. Forslaget til ændring

af loven tilsigter derfor tillige at rette op på disse forhold

uden at ændre lovens intentioner.

Ordningen vil fortsat blive administreret af Teknologistyrelsen, som

vil følge de overordnede teknologipolitiske retningslinier, der

fastsættes af Teknologirådet. Til bistand for Teknologistyrelsen

vil der fortsat til ordningen være knyttet et rådgivende udvalg

udpeget af industriministeren.

Administrationen af tilbagebetalingskravet vil nødvendiggøre en

mindre forøgelse af Teknologistyrelsens personale.

Loven har ingen konsekvenser for kommunerne.

De foreslåede lovændringer er anmeldt til EF-Kommissionen, som i

henhold til EØF-traktatens artikel 93 skal godkende ordningen i

dens nye udformning. BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

I den industripolitiske redegørelse lægges op til en forstærket

indsats for fremme af etableringen af nye virksomheder. Der

påpeges især behov for bedre vilkår for iværksættere, og for

såkaldt »knopskydning« (etablering af nye virksomheder med

udspring i og en vis støtte fra eksisterende virksomheder).

Teknologirådet - som allerede gennemfører en del aktiviteter med

dette formål - er bedt om at udarbejde en handlingsplan for en

forstærket indsats, hvori også produktudviklingsordningen vil

blive anvendt.

Forslaget til ændring af lovens § 2, stk. 2, tilsigter alene at

præcisere mulighederne for at anvende ordningen til disse formål.

Til nr. 2

Den nugældende lovs § 3, stk. 1, foreslås indholdsmæssigt erstattet

af forslagets stk. 1 og 2. Baggrunden herfor er, at den nugældende

formulering har givet anledning til misforståelser ierhvervslivet

og skabt uklarhed om såvel vilkår som primær målgruppe for

ordningen.

I det nugældende 1. punktum står, at tilskud kan ydes, såfremt

ansøger »kan sandsynliggøre, at tilskuddet kan forventes at få

væsentlig beskæftigelsesmæssig, eksportfremmende eller

importkonkurrerende virkning«.

I denne formulering ligger et dobbelt vilkår: Dels skal PROJEKTET

forventes at kunne få den ønskede virkning, og dels skal

TILSKUDDET kunne forventes at få det, dvs. at tilskuddet skal

kunne anses for væsentligt for projektets gennemførelse.

Ordningen er siden den oprindelige lovs ikrafttræden i 1977 blevet

administreret efter disse principper, hvilket indebærer, at det

ikke er blevet anset for ordningens formål at medvirke til ethvert

projekt med forventelige positive virkninger for beskæftigelse og

betalingsbalance, men at projektet også med rimelighed skulle

kunne anses for en så ekstraordinær udviklingsindsats for en

virksomhed som den ansøgende, at tilskuddet kan anses for

væsentligt for gennemførelsen. For små og mellemstore virksomheder

vil en vurdering af dette forhold ofte kunne foretages alene ved

at sammenholde det konkrete projekts omkostninger og tidsforløb

med virksomhedens økonomiske formåen. For større virksomheder

inddrages i højere grad en vurdering af projektets faglige

karakter og af virksomhedens øvrige udviklingsaktiviteter.

Selv om vilkåret er søgt tydeliggjort i ansøgningsvejledningen til

ordningen, er det erfaringen, at ikke alle virksomheder har

opfattet vilkåret om tilskuddets betydning, og der er til tider

rejst tvivl om lovgrundlaget for afslag til projekter, som ikke er

blevet vurderet som en tilstrækkelig ekstraindsats, eller som har

været så åbenbart lønsomme, at et tilskud er skønnet at være uden

betydning for deres gennemførelse.

Ved lovrevisionen i 1985 blev vilkåret om tilskuddets betydning

forsøgt tydeliggjort, især med henblik på større virksomheder,

gennem tilføjelsen i sidste punktum i nugældende § 3, stk. 1:

»Tilskud kan nægtes, hvis det på grund af virksomhedens størrelse

og soliditet er rimeligt at forvente, at produktudviklingen vil

blive gennemført også uden tilskud.«

Denne formulering har givet anledning til flere uheldige

fortolkninger i erhvervslivet. Det er af nogle virksomheder blevet

udlagt således, at manglende soliditet skulle være et vilkår for

opnåelse af tilskud. En del - især større - virksomheder har ment

at kunne slutte modsætningsvis ud fra formuleringen og har ment,

at deres manglende soliditet måtte give dem en formel ret til

tilskud til deres udviklingsprojekter.

En udlægning af loven i retning af, at manglende soliditet skulle

være en positiv kvalifikation kan genere tilskudsmodtagende

virksomheders omdømme og undergrave lovens sigte, der bl.a. er at

give progressive virksomheder et incitament til yderligere

ekspansion.

Med forslagets formulering af § 3, stk. 1 og 2, søges de nævnte

uheldige opfattelser undgået i fremtiden.

Til nr. 3

Ændringen af stk. 1 er alene en sproglig omformulering af den

gældende lovs stk. 1.

I stk. 2 foreslås den gældende lovs øvre beløbsgrænse pr. projekt

opretholdt, medens den øvre beløbsgrænse pr. virksomhed foreslås

slettet.

Ordningen anvendes altovervejende af små og mellemstore virksomheder.

Et meget stort antal sager under ordningen vedrører, jf. nedenstående

oversigt, økonomisk små og relativt overskuelige projekter med en

kort udviklingsperiode (1-11/2 år), og projekternes kommercielle

risiko er i disse tilfælde typisk større end deres tekniske

risiko.

Tilskudsbeløb 1986 kr. Antal til- Tilskud i alt sagn mill.kr. --------------------------------------------------------------------- - 99.000 373 27 100.000 - 199.000 330 47 200.000 - 299.000 134 31 300.000 - 399.000 62 21 400.000 - 499.000 25 11 500.000 - 999.000 43 28 1.000.000 - 1.499.000 8 8 1.500.000 - 2.000.000 1 2 I alt 976 175

Som det fremgår af ovenstående er det begrænset, hvor ofte de højeste

tilskudsmuligheder er udnyttet. Dette hænger naturligt sammen med,

at det normalt kun er ganske store virksomheder, som kan gå ind i

projekter, hvor meromkostningerne er op mod 5 mill. kr. (svarende

til 2 mill. kr. i tilskud ved en tilskudsprocent på 40). Det hører

dog med i billedet, at en del mindre - og adskillige store -

virksomheder har søgt tilskud op mod grænsen, men har fået afslag

eller stærkt reducerede tilskud specielt under henvisning til

bestemmelsen i § 3, stk. 1.

Den gældende lovs øvre beløbsgrænse pr. virksomhed bevirker

imidlertid, at virksomheder bliver afskåret fra at modtage

yderligere tilskud, når de - typisk over en årrække og fordelt på

flere projekter - i alt har modtaget 2 mill. kr. i tilskud.

Inden for et par år kan askillige meget udviklingsintensive og

ekspansive virksomheder forventes at ramme dette loft, og det må

anses for uhensigtsmæssigt at afskære netop sådanne

vækstvirksomheder fra at benytte ordningen, når de iøvrigt

opfylder betingelserne derfor.

Til nr. 4

Tilbagebetalingsprincippet foreslås nu indført i ordningen, idet

dette må anses for rimeligt og hensigtsmæssigt, når projekterne

fører til resultater, der udnyttes kommercielt.

En række større projekter under ordningen er karakteriseret ved, at

den reelle risiko ved projektet er en teknisk risiko. Projekterne

minder i denne henseende ganske meget om den projekttype, der

håndteres af Udviklingsfondet, hvor tilbagebetaling altid har

været princippet. Det er naturligt, at også disse projekter som

hovedregel bliver omfattet af tilbagebetalingsprincippet.

For en del såvel store som små projekter vil en indførelse af

tilbagebetalingsprincippet give reelt bedre muligheder for at yde

disse projekter en hensigtsmæssig medfinansiering. Det drejer sig

f.eks. om projekter, hvor udviklingsarbejdet resulterer i en

kostbar prototype, som ved succes umiddelbart vil kunne afsættes

og helt eller delvist kunne finansiere udviklingsarbejdet, men som

ved fiasko kan risikere at skulle skrottes.

Efter den nuværende praksis modregnes en væsentlig del af den

forventede prototypeværdi i det tilskud, virksomheden får tilsagn

om. Dette sker allerede ved tilsagnets udstedelse ved en reduktion

af tilskudsprocenten og dermed tilskuddet, hvorved virksomheden

ved succes ikke opnår en urimelig fordel i forhold til andre

tilskudsmodtagere, men med den konsekvens, at virksomheden får en

væsentligt lavere risikodækning end andre virksomheder, hvis

projektet mislykkes. Indførelse af tilbagebetalingsprincippet vil

give væsentligt bedre mulighed for en retfærdig og let

administrerbar praksis overfor sådanne projekter.

For størstedelen af de mindre projekter må et krav om tilbagebetaling

ved succes derimod forventes at skabe en barriere mod brugen af

ordningen. Af hensyn hertil og for at bevare ordningens

incitamentsværdi foreslås det, at den betingede

(resultatafhængige) tilbagebetaling af tilskud efter ordningen

ikke vil blive krævet for de første 200.000 kr. af et tilskud,

medmindre særlige omstændigheder taler herfor.

Endvidere vil visse projekttypers (f.eks. forprojekters) særegne

karakter gøre dem uegnede for en tilbagebetalingsordning, hvis

tilskuddet fortsat skal give virksomheden en risikodækning. Der

foreslås derfor også åbnet mulighed for, at projekter helt kan

fritages for tilbagebetaling, når særlige omstændigheder taler

herfor.

Såvel for virksomhederne som for administrationen er det væsentligt,

at tilbagebetalingsprincippet tilrettelægges efter så enkle og let

forståelige regler som muligt.

Det foreslås derfor, at de nærmere regler herfor fastlægges af

Teknologirådet, der også for andre områder skal fastlægge regler

for tilbagebetaling af tilskud. Til nr. 5

Den væsentligste baggrund for revisionen af produktudviklingsloven i

1985 var, at ordningen skulle kunne udfylde en del af det

teknologiske udviklingsprogram, som Teknologirådet koordinerer.

Dette har i praksis fungeret tilfredsstillende og således, at der i

1986 blev givet tilsagn efter ordningen på ca. 45 mill. kr. af

midler fra det teknologiske udviklingsprogram. I samme periode var

de ordninære tilsagn ca. 130 mill. kr.

Erfaringerne med det teknologiske udviklingsprogram - hvor der sker

en koordineret indsats af forskellige teknologipolitiske

virkemidler - har været gode, og ønskes nu overført på andre

områder med programmer under ledelse af Teknologirådet.

Statstilskud til produktudvikling vil naturligt være en integreret

del af mange sådanne programmer, og en voksende andel af de

tilskud, der bevilges efter ordningen, må derfor også uden

lovændring forventes at komme fra programmer koordineret af

Teknologirådet.

Udover den programfastlagte del af aktiviteterne skal ordningen også

fremover, jf. den industripolitiske redegørelse 1986, varetage sin

hidtidige generelle aktivitet med dennes brede sigte, hvor f.eks.

projekter med alene et designudviklingsindhold kan fremmes. Også

for sådanne aktiviteter kan det vise sig hensigtsmæssigt, at

Teknologirådet udstikker retningslinier, koordineret med de

programformulerede tiltag.

Versioner

1. 1988-05-21