Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00222@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse

nr. 437 af 14. august 1984, foretages følgende ændring:

I § 42 ophæves STK. 1, og i stedet indsættes:

»Klager over vurderingsrådenes ansættelser og fordelinger samt over

vurderingsrådenes afgørelser om ejendommenes benyttelse indgives

til skyldrådet. Resultatet af de årlige reguleringer af

ansættelserne og fordelingerne, der foretages i medfør af § 2 A,

kan ikke påklages.

Stk. 2. Klage kan indgives af ejendommens ejer. En ejer kan også

påklage ansættelsen m.v. af andres ejendom, når ejeren har en

retlig og økonomisk interesse heri. I de i § 8, stk. 3, 3. pkt.,

omhandlede tilfælde kan hver af parterne i salget påklage

ansættelsen m.v.

Stk. 3. Hvis ejendommen eller en del af denne er udlejet, kan klage

indgives af mindst halvdelen af lejerne. Klage kan endvidere

indgives af beboerrepræsentanter eller en talsmand, der er valgt

efter reglerne i kapitel XI i lov om leje.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 2

I lov om skattemyndighedernes organisation og om

klageadgang(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 573

af 14. november 1984, foretages følgende ændring:

§ 26 affattes således:

»§ 26. Klager over de af skyldrådene og ligningsrådet foretagne

vurderinger m.v. kan indgives af ejendommens ejer. En ejer kan

også påklage ansættelsen m.v. af andres ejendom, når ejeren har en

retlig og økonomisk interesse heri. I de i § 8, stk. 3, 3. pkt., i

lov om vurdering af landets faste ejendomme omhandlede tilfælde

kan hver af parterne i salget påklage ansættelsen m.v.

Stk. 2. Hvis ejendommen eller en del af denne er udlejet, kan klage

endvidere indgives af mindst halvdelen af lejerne. Klage kan

endvidere indgives af beboerrepræsentanter eller en talsmand, der

er valgt efter reglerne i kapitel XI i lov om leje.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. Lejere, beboerrepræsentanter og talsmænd kan uden hensyn til

de i øvrigt fastsatte klagefrister klage over ansættelser m.v. ved

18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 indtil 8 uger efter lovens

ikrafttræden.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Hensigten med lovforslaget er at give lejere adgang til at klage over

ejendomsvurderingerne.

Ejendomsskatterne indgår direkte i beregningen af den

omkostningsbestemte leje. Lejeloven giver endvidere ejeren adgang

til med omgående virkning at overvælte enhver stigning i

ejendomsskatterne på lejerne. Lejerne har således en meget

væsentlig interesse i ejendommens vurdering.

Ejere af udlejningsejendomme har derimod ingen større interesse i

ansættelsen af grundværdien. Ejeren skal i realiteten ikke betale

ejendomsskat. Ejeren har derfor ingen konkret interesse i at

påklage en eventuelt forkert ansat grundværdi.

På denne baggrund finder forslagsstillerne det helt urimeligt, at

lejerne ikke efter gældende lovgivning har mulighed for at klage

over vurderingen. Det foreslås derfor, at vurderingsloven ændres

således, at også lejerne i en udlejningsejendom får ret til at

klage over vurderingen.

Efter lovforslaget skal klage kunne indgives af mindst halvdelen af

ejendommens lejere. I ejendomme, hvor der efter lejelovens regler

er valgt beboerrepræsentanter, skal klage endvidere kunne indgives

af beboerrepræsentanterne. En enkelt lejer i en større

udlejningsejendom vil ikke kunne indgive klage efter lovforslaget.

Den aktuelle baggrund for fremsættelsen af lovforslaget er de meget

betydelige stigninger i grundværdierne for udlejningsejendomme ved

18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986.

Stigningen i grundværdierne - og dermed stigningen i

ejendomsskatterne - har ved 18. alm vurdering i de fleste tilfælde

været langt større for udlejningsejendomme end for enfamiliehuse

og rækkehuse.

Det er derfor væsentligt, at lejerne nu får mulighed for at forlange,

at rigtigheden af de foretagne vurderinger efterprøves af

skyldrådene og Landsskatteretten.

Ejere af ejerboliger har mulighed for ved klage at indbringe

vurderingerne for klagemyndighederne. Det er på tide, at lejerne

får samme rettigheder.

Formålet med ejendomsskatterne er ikke mindst at inddrage en del af

de samfundsskabte stigninger i priserne på fast ejendom til

samfundet. Lejerne har ingen gavn af stigningen i

ejendomspriserne. Fordelene ved prisstigningerne tilfalder alene

udlejeren.

Det bemærkes, at Socialistisk Folkeparti tidligere har fremsat

lovforslag om indførelse af klageret for lejere. Forslaget blev

fremsat den 25. januar 1983, men blev ikke vedtaget, jf.

Folketingstidende 1982-83, forhandlingerne sp. 4656, 6464, 10126

og 10442 samt tillæg A sp. 2071 og tillæg B sp. 1255.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Den gældende § 42, stk. 1, indeholder regler om a) hvilke afgørelser

der kan påklages, b) til hvilken myndighed klage skal indgives

samt c) hvem der er klageberettigede. Efter lovforslaget foretages

der en opdeling af gældende lovs § 42, stk. 1, i 3 stykker.

I stk. 1 angives de afgørelser, der kan påklages, samt

klagemyndigheden. I stk. 2 angives de klageberettigede ejere. Der

er heri ingen ændringer i forhold til gældende bestemmelser.

Bestemmelserne i stk. 3, der omhandler lejernes muligheder for at

indgive klage, er nye. Det foreslås, at klage skal kunne indgives

af mindst halvdelen af ejendommens lejere. I en ejendom med højst

to lejemål vil klage således kunne indgives af en enkelt lejer.

I ejendomme, hvor der kan vælges beboerrepræsentanter efter

lejelovens kapitel XI, vil det være naturligt, at klage indgives

af beboerrepræsentanterne. Lejeloven giver mulighed for at vælge

beboerrepræsentanter i ejendomme med mindst 6 beboelseslejemål. Da

der ikke er valgt beboerepræsentanter i alle ejendomme, hvor dette

er muligt, og da valg af beboerrepræsentanter kan tage nogen tid,

findes det for at undgå problemer med overholdelse af klagefrister

rimeligt, at klage også i disse ejendomme kan indgives af mindst

halvdelen af lejerne.

I ejendomme med 3-5 beboelseslejemål kan beboerne vælge en talsmand

til at repræsentere lejeren over for udlejeren. Efter lovforslaget

skal talsmanden kunne indgive klage.

En forpagter af en landbrugsejendom vil kunne indgive klage efter

reglerne for lejere. Den gældende bestemmelse om, at vurderinger,

der er foretaget efter begæring af en anden end ejeren, er udeladt

som overflødig. De få tilfælde, der kan tænkes, vil være dækket

ind af de øvrige bestemmelser om klageberettigede.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse om klageret til Landsskatteretten svarer

til bestemmelsen om klageret til skyldrådene.

Til § 3

Forslagsstillerne finder det væsentligt, at lejerne får mulighed for

at klage over ansættelserne ved 18. alm. vurdering. Den i

vurderingsloven fastsatte frist for indgivelse af klage over 18.

alm. vurdering var 15. oktober 1986.

Det foreslås derfor som en overgangsbestemmelse, at lejerne i en

periode på 8 uger efter lovens ikrafttræden får mulighed for at

indgive klage over denne vurdering.

Uddrag af vurderingsloven og skattestyrelsesloven

VURDERINGSLOVENS § 8, STK. 3, 3. PKT.

Er der ved frivillig overdragelse mod vederlag sket salg af et areal,

der opfylder betingelserne for at kunne vurderes selvstændigt, kan

såvel sælgeren som køberen, når erhvervelsesdokumentet er udstedt,

forlange det pågældende areal særskilt vurderet, medmindre arealet

er blevet sammenlagt med andet køberen tilhørende areal og de

sammenlagte arealer skal samvurderes i medfør af bestemmelserne i

stk. 1 og 4.

VURDERINGSLOVENS § 42, STK. 1

Klager over vurderingsrådenes ansættelser samt over vurderingsrådets

afgørelser og fordelinger i medfør af § 33 og § 33 A indgives af

ejerne til skyldrådet. De reguleringsfaktorer, som er fastsat af

ligningsrådet i medfør af § 2 A, kan ikke påklages. Er vurderingen

foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden

indgives af den, der har begæret vurderingen; i de i § 8, stk. 3,

3. punktum, omhandlede tilfælde kan hver af parterne i salget

påklage ansættelsen m.v. En ejer kan også påklage ansættelsen m.v.

af andres ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk interesse

heri. Ansættelsen m.v. af en ejendom kan endvidere påklages af den

bruger, der ifølge lov eller kontrakt er forpligtet til at udrede

skatterne af ejendommen.

VURDERINGSLOVENS § 44, STK. 1

Er en ansættelse m.v. påklaget af en anden end ejendommens ejer, må

skyldrådet ikke ændre ansættelsen m.v., forinden der er givet

ejeren lejlighed til at udtale sig; i de i § 8, stk. 3, 3.

punktum, omhandlede tilfælde skal der gives hver af parterne i

salget lejlighed til at udtale sig. Er en fordeling påklaget, skal

der gives de øvrige i fordelingen interesserede lejlighed til at

udtale sig, forinden ændring af fordelingen finder sted.

SKATTESTYRELSESLOVENS § 26

§ 26. Påanke af skyldrådenes og ligningsrådets vurderinger af fast

ejendom kan foretages af ejerne, der er berettigede til at påklage

ansættelsen af såvel deres egen som af andres ejendom. Brugere kan

påklage ansættelsen af den ejendom, de har i brug, når de

kontraktligt er forpligtet til at udrede skatterne af ejendommen.

Versioner

1. 1988-05-21