Gelex

1986 LSF 223 FORSLAG TIL LOV OM FORHINDRING AF KONFLIKTEN PÅ SYGEHUSENE

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00223@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1. På sygehusene gælder fredspligt til og med 31. marts 1989.

§ 2. Løn- og arbejdsvilkår i den i § 1 fastsatte periode fastlægges

af den i § 3 omhandlede voldgiftsret.

§ 3. Voldgiftsretten består af 3 medlemmer.

Stk. 2 Formanden udpeges af Højesteret, en arbejdsmarkedskyndig

udpeges af Arbejdsretten og en økonomisk sagkyndig af Det

Økonomiske Råds formandskab.

§ 4. Voldgiftsretten ændrer de bestående løn- og arbejdsvilkår, så

ændringerne kommer i niveau med de ændringer, der har været

almindelige for de i 1987 afsluttede overenskomster på det

offentlige område.

§ 5. Voldgiftsretten træffer sin afgørelse fredag den 8. maj 1987.

STK 2. Materiale, som er modtaget i voldgiftsretten senest den 4.

maj 1987, skal indgå i voldgiftsrettens overvejelser.

Stk. 3. Voldgiftsretten kan med tre timers varsel eller mere indkalde

hvem som helst, der opholder sig i Danmark, til under vidneansvar

at besvare de spørgsmål, som voldgiftsretten ønsker belyst for at

forbedre grundlaget for sin kendelse.

§ 6. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse i

Folketinget.

Stk. 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Hensynet til syge medmenneskers helbredelse må gå forud for

abejdsmarkedets hellige køer. Permanente ordninger i så henseende

har Fremskridtspartiet foreslået mange gange i form af udførlige

lovforslag, jf. senest L 97 af 5. december 1984, se

Folketingstidende 1984-85, Tillæg A sp. 1813. Specielt på

sygehus- og plejehjemsområdet er arbejdskonflikter særlig

afskyelige.

I Danmarks nuværende situation har landet ikke råd til nogen som

helst kollektiv arbejdskonflikt. Vi skal arbejde mere og ikke

mindre. Dertil kommer, at lockout-/ strejkevåbnet nu om dage er

aldeles ude af trit med livets forhold. Uskyldige tredjepersoner

og samfundet som helhed bliver først og fremmest ofrene. Se i

øvrigt mere i bilag 3 til L 71 af 21. januar 1982, optrykt i

Folketingstidende 1981-82, 2. samling, Tillæg A sp. 1243.

Nærværende lovforslag tager derimod kun højde for den øjeblikkelige

katastrofetrussel på området.

Skulle overenskomstsituationens udvikling på andre livsvigtige

områder bliver truende, kan lovforslaget danne forbillede også for

løsningen af problemerne her.

Forhåbentlig får Fremskridtspartiet inden foråret 1989 styrke til

igen at få ophævet alle de fastlagte løn- og arbejdsvilkår, det

være sig overenskomster eller love, og erstatte dem med

lønfremgang gennem forhøjelse af den skattefri bundgrænse, jf.

nærmere f.eks. bilag 2 til L 71 af 21. januar 1982, optrykt i

Folketingstidende 1981-82, 2. samling, Tillæg A sp. 1239.

Versioner

  1. 1988-05-21