Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00233@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1

I lov om radioog fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 571

af 8. august 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Udenlandske lyd- og billedprogrammer, der overføres via

kommunikationssatellit, og som modtages af et fællesantenneanlæg

efter tilladelse i henhold til lov om radiokommunikation.«

2. § 4, stk. 4, ophæves.

3. I § 5, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »kabelanlæg«: », herunder om

brugerindflydelse på programvalg i anlæg, der ikke ejes af

brugerne«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 775

§ 1

I lov om radioog fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 571

af 8. august 1986, foretages følgende ændringer:

1. § 3, STK. 1, NR. 3, affattes således:

»3) Udenlandske lyd- og billedprogrammer, der overføres via

kommunikationssatellit, og som modtages af et fællesantenneanlæg

efter tilladelse i henhold til lov om radiokommunikation.«

2. § 4, STK. 4, ophæves.

3. I § 5, STK. 1, NR. 1, indsættes efter »kabelanlæg«:

», herunder om brugerindflydelse på programvalg i anlæg, der ikke

ejes af brugerne.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Lempelse af fÆllesantenneanlÆgs adgang til modtagning af radio- og

fjernsynsprogrammer fra kommunikationssatellitter

Lovforslagets hovedformål er gennem en ændring af §§ 3 og 4 i lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed at skabe grundlag for en lempelse af

adgangen til over danske kabelanlæg at modtage og fordele

udenlandske radio- og tv-programmer, der overføres via

kommunikationssatellitter. I tilknytning hertil sikres der gennem

en ændring af lovens § 5 brugerne i fællesantenneanlæg, hvor

anlægget ikke ejes af brugerne selv, indflydelse på programvalget.

Som et led i den politiske aftale om hybridnettet, som blev indgået

den 18. december 1984 mellem regeringen og Socialdemokratiet, jf.

Folketingsbeslutning om etablering af et hybridnet af 26. februar

1985 (Folketingstidende 1984-85, C sp. 233), har det været

forudsat, at fællesantenneanlægs forsyning med programmer fra

kommunikationssatellitter som altovervejende hovedregel skal ske

via hybridnettet. De eksisterende lovregler på området bygger på

denne forudsætning.

Efter § 4, stk. 4, i den gældende lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed kan der i overensstemmelse hermed i særlige

tilfælde gives ejere af fællesantenneanlæg midlertidig tilladelse

til oprettelse og drift af modtagestationer for

kommunikationssatellitter med henblik på direkte programforsyning

af anlægget, såfremt modtagning ikke strider mod planer om

programforsyning af anlægget fra det offentlige telenet.

Imidlertid har en række forhold i de seneste år rykket ved grundlaget

for disse reglers tilblivelse. Således er prisen på det nødvendige

modtageudstyr faldet drastisk. Endvidere er adgangen til at

modtage programstof fra kommunikationssatellitter med egen

jordstation i en række lande omkring Danmark efterhånden blevet

lempet ganske betydeligt. Dette gælder senest både Norge og

Forbundsrepublikken Tyskland.

For andre end fællesantenneanlæg (enkelthusstande, hoteller,

institutioner m.v.), hvor opsætning af egen jordstation

(parabolantenne) til modtagning af TV-programstof fra

kommunikationssatellitter alene kræver tilladelse i henhold til §

1 i radiokommunikationsloven, har denne udvikling ført til at

stærkt stigende antal ansøgninger. På baggrund heraf opstilledes i

november 1986 nogle retningslinier for, i hvilke tilfælde

tilladelser til andre end fællesantenneanlæg kan gives. Disse

retningslinier har udgangspunkt i bemærkningerne til forslag til

lov om radiokommunikation, hvoraf blandt andet fremgår, at det af

forskellige grunde vil være nødvendigt at begrænse udstedelsen af

tilladelser til tilfælde »hvor det pågældende kommunikationsformål

ikke på rimelig måde kan imødekommes med andre midler«. Ifølge

retningslinierne vil der derfor som udgangspunkt altid blive givet

tilladelse til egen opsætning af modtageudstyr i de tilfælde, hvor

en ansøger ikke på rimelig måde kan få de pågældende

kommunikationssatellitprogrammer tilbudt via det offentlige

telenet.

De meget vide muligheder, som andre end ejere af fællesantenneanlæg

dermed har fået for selv at opsætte modtageudstyr for

kommunikationssatellitprogrammer, har medført et stærkt ønske om

på ny at overveje, om lovgrundlaget for ejere af

fællesantenneanlæg på dette område bør ændres.

Den 16. januar 1987 meddelte ministeren for offentlige arbejder, at

han sammen med ministeren for kulturelle anliggender og

repræsentanter for regeringspartierne samt Socialdemokratiet havde

aftalt så hurtigt som muligt at søge indført en lempelse af

fællesantenneanlægs adgang til selv at nedtage tv-programmer fra

kommunikationssatellitter, men en endelig stillingtagen hertil

måtte afvente en nærmere undersøgelse, fordi grundlaget for

hybridnettet hermed ville blive afgørende ændret.

Med forslagets ændring af § 3, stk. 1, nr. 3, og forslagets samtidige

ophævelse af § 4, stk. 4, skabes der grundlag for en lempelse af

adgangen til over danske kabelanlæg at modtage og fordele

udenlandske radio- og tv-programmer, der overføres via

kommunikationssatellitter.

Den foreslåede lempelse indebærer, at der fremover i alle tilfælde og

uden særlig tidsbegrænsning vil kunne gives tilladelse til sådan

modtagning uanset mulighederne for tv-programforsyning fra det

offentlige telenet. For modtagning af tv-programstof fra

kommunikationssatellitter hos andre end fællesantenneanlæg vil en

tilsvarende lempelse blive gennemført. Dette kræver ingen

lovændring.

Der stilles fortsat krav om, at der skal indhentes en tilladelse til

oprettelse og drift af modtagestationer for

kommunikationssatellitter. Overførsel af programstof via

kommunikationssatellit er i princippet en lukket teletransport,

hvor det påhviler vedkommende teleadministration at medvirke til,

at kun den eller de modtagere, som afsenderen har bestemt,

modtager det pågældende programstof. Det vil som følge heraf være

et vilkår for en tilladelse, at vedkommende programleverandør

samtykker i modtagelsen af det pågældende programstof.

Tilladelse vil endvidere kun blive givet, hvis anlægget opfylder

typegodkendelseskrav, der er fastsat bl.a. med henblik på at

undgå, at anlægget medfører forstyrrelser af andre teletjenester,

herunder radiofoni og fjernsyn.

En tilladelse vil ikke indebære sikkerhed for forstyrrelsesfri

modtagning af programstof fra kommunikationssatellitter, bl.a.

fordi modtagningen foregår i frekvensbånd, som efter

internationale aftaler tillige anvendes af eksisterende og

fremtidige mobile og faste radiotjenester (radiokæder).

Det vil derfor være en sag for brugeren eller dennes leverandør at

træffe foranstaltninger til at reducere eller undgå forstyrrelser.

Det er en situation, der også er kendt i andre lande, og der er

påvist midler til at reducere og i visse tilfælde helt at undgå

sådanne forstyrrelser.

De eksisterende begrænsninger på området udgjorde som nævnt en

afgørende forudsætning for den planlagte etablering af

hybridnettet. Lovgrundlaget for hybridnettet blev skabt gennem

Folketingets vedtagelse den 31. maj 1985 af lovforslag nr. L 186

om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (lov nr. 276

af 6. juni 1985). Lovforslaget byggede på den politiske aftale om

hybridnettet af 18. december 1984. Da denne aftale på en række

punkter afveg fra televirksomhedernes oprindelige

planforudsætninger, som var offentliggjort i en rapport af 1.

november 1983, udarbejdedes rapporten »Ajourført plangrundlag for

tilvejebringelse af hybridnettet« af maj 1985. Sidstnævnte rapport

angiver, på hvilken måde hybridnettets etablering kunne realiseres

i lyset af det med den politiske aftale om hybridnettet fastlagte

grundlag. Rapporten indeholder blandt andet en vurdering af

virkningerne af de ændrede forudsætninger. Det fremgår således, at

de helt afgørende markedsmæssige forudsætninger for hybridnetter

er

- at fællesantenneanlægs forsyning med programmer fra

kommunikationssatellitter som altovervejende hovedregel skal ske

via hybridnettet,

- at televirksomhederne har eneret på langdistancefremføring af

radio- og tv-programmer over kommunegrænserne, samt

- at der gennem den nødvendige planlægning sikres et lovmæssigt

grundlag for fastlæggelsen af fællesantenneanlægs netstruktur og

udstrækning.

Den overordnede tidsramme for hybridnettets etablering var fastlagt

til 6 år, og det ajourførte plangrundlag var baseret på den

hidtige forudsætning om en gradvis voksende tilslutning fra 30

pct. til 60 pct. over en seksårig periode i de områder, hvor

nettet etableredes.

Endelig fremgår det af pkt. 1 i den politiske aftale om hybridnettet,

»at senest efter 3 år skal udbygningsrammen vurderes og om

fornødent justeres under hensyntagen til, i hvilket omfang de

fastlagte forudsætninger, navnlig tilslutningstakten, er opfyldt,

medmindre forligspartierne bliver enige om at søge hybridnettet

gennemført på ændrede vilkår.«

Som det fremgår af indledningen til den politiske aftale om

hybridnettet af 18. december 1984, er formålet med at etablere

hybridnettet at få skabt mulighederne for den langsigtede

udvikling og etablering af et landsdækkende bredbåndsnet.

Midlerne hertil er FOR DET FøRSTE den fastlæggelse af forholdet

mellem det offentlige telenet og fællesantenneanlæggene, som er

formålet med den lokale planlægning af fordelingsnettene i de

enkelte kommuner, den såkaldte signalfordelingsplanlægning. Gennem

denne planlægning opstilles rammerne for den fremtidige lokale

udbygning af forbindelsesnettene. Dette gælder det

lyslederbaserede FN1-net, som anlægges og drives af den regionale

televirksomhed som en del af det offentlige telenet. FN1-nettet

angiver udstrækningen af det lyslederbaserede fordelingsnet fra en

eller flere centraler i kommunen til et antal

hovedfordelingspunkter, HF-punkter. Også FN2-nettets planlægning,

som angiver, på hvilken måde eksisterende og kommende

fællesantenneanlæg kan tilsluttes det offentlige telenet i

HF-punkterne, er omfattet af signalfordelingsplanlægningen.

FN2-nettet er ikke omfattet af televirksomhedernes monopolområde,

idet der for dette net gælder de samme regler for ejerforhold og

drift som dem, der gælder for fællesantenneanlæg. Gennem

signalfordelingsplanlægningen opstilles rammerne for den

langsigtede anlægsmæssige etablering i kommunerne. Det er værd at

understrege, at udbygningen først etableres i takt med, at

televirksomheden konstaterer den fornødne lokale efterspørgsel

efter programmer fra hybridnettet. DET ANDET MIDDEL til fremme af

den langsigtede bredbåndsudvikling er den etablering af

bredbåndskapacitet i det almindelige telenet, som hybridnettets

etablering giver anledning til. Det er i den politiske aftale om

hybridnettet fastlagt, at udbygningen skal styres af

efterspørgslen og være økonomisk selvbærende.

Den med lovforslaget foreslåede lempelse af fællesantenneanlægs

adgang til egen modtagning af radio- og tv-programstof fra

kommunikationssatellitter nødvendiggør som nævnt, at grundlaget

for hybridnettet justeres. Forhandlinger mellem ministeren for

offentlige arbejder, ministeren for kulturelle anliggender og

repræsentanter for de politiske partier bag hybridnettet

(regeringspartierne og Socialdemokratiet) har ført til det som

BILAG 2 vedlagte forhandlingsresultat af 27. marts 1987. Det

fremgår heraf, at televirksomhedernes engagement i hybridnettet

forudsættes tilrettelagt i overensstemmelse med resultaterne af

den undersøgelse af behovet for justering af grundlaget for

hybridnettet, som er offentliggjort i et notat herom af 13.

februar 1987. Det fremgår af BILAG 3, hvorledes

televirksomhedernes fremtidige engagement i hybridnettet herefter

vil være tilrettelagt.

2. BRUGERINDFLYDELSE OG MINDRETALSBESKYTTELSE I FÆLLESANTENNEANLæG

Der er mellem regeringen og Socialdemokratiet enighed om, at der skal

gennemføres lovgivning, der bemyndiger ministeren for offentlige

arbejder til at fastsætte regler, der sikrer brugerne i

fællesantenneanlæg, som ikke ejes af brugerne selv, indflydelse på

programvalget.

Der er endvidere enighed om, at ministeren for offentlige arbejder

udarbejder et sæt vejledende retningslinier til afstemningsmetoder

med henblik på at sikre mindretalsbeskyttelse i forbindelse med

beslutningen om programvalg i fællesantenneanlæg.

Der er endelig enighed om, at der skal gennemføres lovgivning,

hvorefter der som led i sikringen af et afbalanceret programudbud

i kabelanlæg, i anlæg med 9 kanaler og derover skal stilles 1

kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der udsendes i

det pågældende lokalområde i henhold til tilladelse efter

lovgivningen herom. Forslag herom vil blive fremsat som

ændringsforslag til forslaget til lov om ændring af lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed (lokal radio- og fjernsynsvirksomhed) (L

199).

Man vil følge udviklingen med hensyn til programudbudet i kabelanlæg,

men finder ikke på nuværende tidspunkt, at der er behov for

etablering af et særligt kabelnævn til varetagelse af opgaver på

dette område.

3. Med hensyn til LOVFORSLAGETS ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE

KONSEKVENSER henvises til BILAG 4.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen af § 3, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af ophævelsen af

den gældende lovs § 4, stk. 4.

Til nr. 2

Ophævelsen af § 4, stk. 4, er en konsekvens af, at der fremtidig vil

kunne meddeles ejere af fællesantenneanlæg tilladelse til

oprettelse og drift af modtagestationer til modtagning fra

kommunikationssatellitter, uden hensyn til om dette strider mod

planer om forsyning af det pågældende fællesantenneanlæg via det

offentlige telenet (hybridnettet).

Tilladelse til fællesantenneanlægs egen modtagning af programstof fra

kommunikationssatellitter vil som hidtil skulle gives i henhold

til den almindelige regel i § 1 i lov om radiokommunikation.

Til nr. 3

Det er hensigten med forslaget om ændring af § 5, stk. 1, nr. 1, at

tilvejebringe hjemmel for, at ministeren for offentlige arbejder

kan fastsætte regler, der sikrer brugerne indflydelse på

beslutninger om programvalget i fællesantenneanlæg og andre

kabelanlæg, hvor anlæggene ejes af andre end brugerne selv.

For så vidt angår anlæg, der tilhører televirksomhederne, findes

regler i bekendtgørelse nr. 472 af 10. november 1985 om etablering

af et hybridnet m.v.

Herudover vil de nødvendige regler blive fastsat i samarbejde med de

ministerier, hvis forretningsområde vil blive berørt. Der vil i

forbindelse med udarbejdelsen blive taget kontakt til

organisatiæoner, som repræsenterer brugere af fællesantenneanlæg.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget 1. §

3, STK. 1, NR. 3, affattes således:

»3) Udenlandske lyd- og billedprogrammer, der overføres via

kommunikationssatellit, og som modtages af et fællesantenneanlæg

efter tilladelse i henhold til lov om radiokommunikation.«

--/

§ 3. Fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse, må kun benyttes til fordeling af:

1) Danmarks Radios programmer og andre danske programmer, som spredes ved hjælp af radioanlæg i overensstemmelse med § 1.

2) Udenlandske lyd- og billedprogrammer, som kan modtages direkte på frekvenser, der er bestemt til radiospredning, eller som fremføres til anlægget af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet eller et telefonselskab, herunder også programmer, som overføres via kommunikationssatellitter med henblik på viderefordeling i fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg.

3) Udenlandske lyd- og billedprogrammer, der overføres via kommunikationssatellit, og som modtages af et fællesantenneanlæg efter midlertidig tilladelse i henhold til § 4, stk. 4.

/--

2. § 4, STK. 4, ophæves.

--/

§ 4. -

Stk. 4. Ministeren for offentlige arbejder kan i særlige tilfælde give ejere af fællesantenneanlæg midlertidig tilladelse til oprettelse og drift af modtagestationer for kommunikationssatellitter til programforsyning af vedkommende fællesantenneanlæg, såfremt modtagning ikke strider mod planer om programforsyning af anlægget fra det offentlige telenet.

/--

3. I § 5, STK. 1, NR. 1, indsættes efter »kabelanlæg«:

», herunder om brugerindflydelse på programvalg i anlæg, der ikke

ejes af brugerne.«

--/

§ 5. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter forskrifter om oprettelse og drift af fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, der anvendes til privat beboelse. I forskrifterne kan der fastsættes bestemmelser om følgende forhold:

1) Tilladelse til oprettelse, udbygning, indretning og benyttelse af fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg.

/--

Bilag 2

Den 27. marts 1987

Ministrene for offentlige arbejder og for kulturelle anliggender

meddeler:

Resultatet af de politiske drøftelser om justering af grundlaget for

hybridnettet

Efter forhandlinger mellem ministeren for offentlige arbejder,

ministeren for kulturelle anliggender og repræsentanter for

partierne bag hybridnettet (Socialdemokratiet og

regeringspartierne) er der i dag opnået enighed om følgende:

1. Alle fællesantenneanlæg og andre vil fremtidig kunne få tilladelse

til egen modtagning af radio- og tv-programstof fra

kommunikationssatellitter.

2. Televirksomhedernes fremtidige engagement i hybridnettet

tilrettelægges i overensstemmelse med afsnit III i notat af 13.

februar 1987 om justering af grundlaget for hybridnettet(* 1). Der

er samtidig enighed om, at den i den politiske aftale om

hybridnettet af 18. december 1984 forudsatte revurdering af

forudsætningerne herefter er gennemført.

3. Med henblik på en yderligere konkretisering af afsnit IV.3. om den

langsigtede bredbåndsudvikling i notatet af 13. februar 1987(* 1)

udarbejder televirksomhederne en årlig status for den planlagte

etablering af bredbåndskapacitet i telenettet, første gang pr. 1.

december 1987.

Parterne lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at

erhvervslivets muligheder for betjening med bredbåndstjenester

fremmes mest muligt over hele landet.

Ved udgangen af 1991 forudsættes den målsætning opfyldt, at alle

behov for bredbåndstransmissionskapacitet kan opfyldes med 3

måneders varsel.

I takt med, at bredbåndskapacitet stilles til rådighed i form af

offentlige teletjenester, forudsættes takseringen at være

stedsuafhængig.

Televirksomhederne pålægges for ministeren for offentlige arbejder

at forelægge alle tilfælde, hvor en given bestilling af en

bredbåndsforbindelse har måttet afslås på grund af manglende

netkapacitet.

4. Der sikres brugerne i fællesantenneanlæg, hvor anlægget ikke ejes

af brugerne selv, indflydelse på programvalget.

5. Ministeren for offentlige arbejder udarbejder et sæt vejledende

retningslinier til afstemningsmetoder med henblik på at opnå

mindretalsbeskyttelse i forbindelse med beslutningen om

programvalg i fællesantenneanlæg.

6. Som led i sikringen af et afbalanceret programudbud i kabelanlæg

er parterne enige om, at der i anlæg med 9 kanaler og derover skal

stilles en kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der

udsendes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter

lovgivningen herom.

Parterne vil i øvrigt følge udviklingen med hensyn til

programudbudet i kabelanlæg, men finder ikke på nuværende

tidspunkt, at der er behov for etablering af et særligt kabelnævn

til varetagelse af opgaver på dette område.

7. Regeringen fremsætter i indeværende folketingssamling forslag til

ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed med henblik på

gennemførelse af de under 1, 2, 4 og 6 aftalte forhold.

8. Med henblik på gensidig orientering, herunder behandling af de

under pkt. 3 omtalte forhold, indkalder ministeren for offentlige

arbejder mindst en gang om året repræsentanter for partierne bag

hybridnettet til møder herom.

Bilag 3

Televirksomhedernes fremtidige engagement i hybridnettet

PROGRAMUDBUDET

Udbudet fra hybridnettet vil være sammensat af danske programmer

(landsdækkende, regionale og lokale), nabolandenes programmer,

programmer fra kommunikationssatellitter og (kommende) programmer

fra DBS-satellitter, samt eventuelt kommende særlige kabel-tv

programmer.

Programmerne vil kunne afsættes enkeltvis, og programleverancen

sammensættes efter antenneforeningernes eget valg blandt de mulige

programmer.

TAKSTERNE FOR TILSLUTNING

For danske programmer og nabolandsprogrammer kan programmernes pris

variere mellem kommunerne, men som udgangspunkt er prisen pr.

abonnent den samme ab HF-punkt inden for den enkelte kommune.

Der skal kunne ydes forskellige former for rabat på disse takster

(f.eks. mængderabatter, introduktionsrabatter og rabatter på

udenlandske programmer, som antenneforeningerne selv kan modtage).

Televirksomhederne kan som nævnt afsætte programmerne enkeltvis.

Priserne fastsættes således, at der prismæssigt er et incitament

for fællesantenneforeningerne til at aftage et passende antal

programmer (mængderabat på antal solgte programmer). For

nabolandsprogrammer solgt enkeltvis kan prisen pr. program

tilpasses lokale forhold. For eksempel er der behov for at kunne

sælge de vesttyske programmer enkeltvis til lavere priser i

Kolding end i Ålborg og tilsvarende med svenske programmer i Øst-

og Vestdanmark. Ved afsætning af enkeltprogrammer skal prisen pr.

program før eventuel rabat dog som udgangspunkt være den samme ab

HF-punkt inden for en kommune.

Også for de øvrige programmer (programmer fra

kommunikationssatellitter, kommende DBS-programmer samt eventuelle

kabel-tv-programmer) gælder, at der er behov for en markedsmæssig

tilpasning i hvert enkelt tilfælde. Dette må anses for en absolut

nødvendighed, ikke mindst fordi omkostningerne pr. abonnent ved

fællesantenneanlæggenes egen nedtagning af satellitprogrammer vil

afhænge af størrelsen af fællesantenneanlægget, det vil sige

antallet af tilknyttede abonnenter. Kun gennem en fuldstændig

konkurrencebestemt prisfastsættelse på dette område kan

tilskyndelsen til, at antenneforeningerne vil aftage disse

programmer fra hybridnettet, opretholdes.

I praksis vil ovenstående takstprincipper betyde, at de regionale

televirksomheder får mulighed for at fastsætte prisen for den

ønskede programforsyning efter den aktuelle markedssituation. Der

vil således kunne forekomme prisforskelle inden for den enkelte

kommune, som er begrundet i lokale forhold.

GEOGRAFISK DÆKNINGSOMRÅDE OG UDBYGNINGSTAKT

Med udgangspunkt i de eksisterende markedsområder fastlægger de

regionale televirksomheder et område, hvori programforsyning vil

blive tilbudt frem til udgangen af 1988. I dette egentlige

markedsområde gælder den hidtidige målsætning om, at

fællesantenneanlæg i bymæssige områder med mindst 250 husstande

skal have mulighed for programforsyning fra det offentlige

telenet, forudsat at det økonomiske grundlag herfor er til stede.

For hver enkelt virksomhed omfatter det nævnte, egentlige

markedsområde følgende andele af det samlede marked:

A = Andel af antal kommuner i virksomhedens område

B = Andel af husstande i det hidtidige markedsområde

A B KTAS:....................... 40 pct. 75 pct. JT:......................... 32 pct. 63 pct. FT:......................... 30 pct. 65 pct.

TS:(* 2)

Den hastighed, hvormed det egentlige markedsområde vil blive udvidet,

vil afhænge af tilslutningens omfang og tilslutningstakten i de

områder, hvor forsyningen er eller vil blive etableret frem til

udgangen af 1988. Hermed opnås sikkerhed for, at forudsætningerne

om efterspørgselstyret udbygning og fuld brugerbetaling kan

opfyldes.

Den nævnte markedsmæssige opdeling af televirksomhedernes områder er

ikke til hinder for, at fællesantenneanlæg beliggende i kommuner,

som endnu ikke er omfattet af det egentlige markedsområde, som en

midlertidig foranstaltning kan programforsynes fra det offentlige

telenet. Taksten for tilslutning fastsættes i hvert enkelt

tilfælde. Først når den pågældende kommune inddrages under det

egentlige markedsområde, træder principperne for

takstfastsættelsen inden for markedsområdet i kraft.

UDSKILLELSE AF DE REGIONALE TELEVIRKSOMHEDERS AKTIVITETER På

KONKURRENCEOMRÅDERNE

Televirksomhederne anlægger og driver det overordnede telenet til og

med FN1-nettet, dvs. frem til HF-punkterne, som samtidig angiver

grænsefladen mellem telenettet og konkurrenceområdet.

Televirksomhedernes kundevendte aktiviteter vedrørende salg af

tilslutninger og anlæg og drift af FN2-strækninger og

fællesantenneanlæg varetages af de særlige kabel-tv-enheder i

virksomhederne.

Set fra kundeside er forholdene de samme som i dag.

Den angivne udsondring af konkurrencemæssige aktiviteter indebærer,

at de almindelige vilkår for televirksomhedernes engagement på

konkurrenceområder, hvorefter det sikres, at de konkurrencemæssige

aktiviteter økonomisk og organisatorisk holdes adskilt fra

televirksomhedernes aktiviteter på monopolområdet, hermed kan

lægges til grund for hybridnettet.

Ved den angivne tilrettelæggelse af forholdet mellem televirksomhed

og særskilt kabel-tv-enhed opnås tillige, at televirksomhedens

leverance af tv-programstof kan sidestilles med andre offentlige

teletjenester som en slags offentlig tv-programforsyningstjeneste.

GRUNDLAGET FOR TAKSTFASTSÆTTELSEN

Ved at behandle televirksomhedernes leverance af tv-programstof som

en slags offentlig tjeneste inden for det egentlige markedsområde

opnås, at taksterne kan baseres på kapacitetsanvendelsen i det

pågældende område.

Televirksomhedernes investeringer til bredbåndsformål uden for

hybridnettets egentlige markedsområde indregnes ikke i taksterne,

før disse områder indgår i det egentlige markedsområde.

Det vil fortsat gælde, at televirksomhedernes engagement i

hybridnettet økonomisk skal hvile i sig selv med fuld

brugerbetaling. Dette er baggrunden for, at tjenestens geografiske

udstrækning nødvendigvis løbende må tilpasses dens økonomiske

bæreevne. Dette indebærer som tidligere nævnt, at den videre

udbredelse af hybridnettet efter 1.1.1989 vil bero på, hvor stort

et afkast hybridnettet som tjeneste må forventes at kunne skabe,

et forhold som vil blive påvirket afgørende af tilslutningstakten

i løbet af de første par år.

DEN TEKNISKE FLEKSIBILITET

Tilvejebringelsen af den nødvendige transmissionskapacitet i

telenettet nødvendiggør, at de hidtidige anlægsmæssige

forudsætninger for hybridnettets lag I og II revideres med henblik

på en teknisk/ økonomisk optimering ud fra de nye markedsvilkår.

Med hensyn til lag I aftales de nødvendige reduktioner i fjernnettets

opbygning mellem Statens Teletjeneste og de regionale

televirksomheder.

Også etableringen af kapacitet til tv-formål i lag II, det

mellemcentrale net, forudsættes reduceret og tilpasset de nye

markedsvilkår, idet satellitprogrammerne ikke nødvendigvis skal

langdistancefremføres i hele markedsområdet.

Hvad angår det lokale fordelingsnet 1, FN1-nettet, nødvendiggør den

ændrede markedssituation også større fleksibilitet, hvilket skal

ses i sammenhæng med nødvendigheden af at gøre

signalfordelingsplanlægningen tilsvarende fleksibel. Herved opnås,

at tilrettelæggelsen af forsyningen fra hybridnettet kan tilpasses

lokale forhold.

Ved leverance af programmer fra satellitter skal televirksomhedernes

kabel-tv-enheder have mulighed for i hvert enkelt tilfælde at

kunne vælge den mest hensigtsmæssige løsning. Ønsker f.eks. kun

eet blandt flere fællesantenneanlæg under et HF-punkt

satellitprogrammer fra hybridnettet, skal kabel-tv-enheden have

mulighed for at etablere modtageudstyret ved det pågældende

fællesantenneanlæg. Ønsker flere fællesantenneanlæg de samme

satellitprogrammer fra hybridnettet, kan modtageudstyret placeres

mere centralt i kommunen, og forsynes der i flere nabokommuner,

kan modtageudstyret trækkes længere ind i det offentlige telenet.

TELEVIRKSOMHEDERNES ENGAGEMENT På FÆLLESANTENNEOMRÅDET

Siden 1981 har televirksomhederne haft mulighed for at eje og drive

fællesantenneanlæg. Der har i den forbindelse været indført en

særlig ordning, hvorefter Ministeriet for Offentlige Arbejder som

led i behandlingen af ansøgninger om oprettelsestilladelse har

skullet godkende, at televirksomhedens engagement i det enkelte

anlæg på ansøgningstidspunktet var en særskilt, økonomisk rentabel

foranstaltning.

Erfaringsmæssigt beslutter mange husstande sig først til at tilslutte

sig et fællesantenneanlæg, når dette er etableret. Det må derfor

anses for helt nødvendigt, at denne specielle kontrolform fremover

afløses af det almindelige tilsyn, som televirksomhederne er

underkastet hvad angår deres aktiviteter på konkurrenceområderne.

Hermed opnås, at den regionale televirksomheds særlige

kabel-tv-enhed fremover vil kunne beslutte at etablere

fællesantenneanlæg uden først at have dokumentation for

tilstrækkelig brugertilslutning. Dette vurderes at ville fremme

etableringen af fællesantenneanlæg i områder, hvor sådanne ikke

findes. Beslutninger om etablering af fællesantenneanlæg vil

fortsat skulle baseres på forretningsmæssige overvejelser.

SIGNALFORDELINGSPLANLÆGNINGEN

Signalfordelingsplanlægningen forudsættes opretholdt, hvilket

indebærer, at rammerne for den lokale netudbygning hermed vil være

fastlagt. Ved fremtidige tilladelser til sammenslutning af

fællesantenneanlæg, blandt andet med henblik på fællesudnyttelse

af eget modtageudstyr til programstof fra satellitter, vil

eksisterende planer som hidtil skulle indgå i grundlaget herfor.

Imidlertid er der behov for at kunne tilpasse planlægningen til

aktuelle forhold i de enkelte kommuner.

De hidtidige planer angiver, hvorledes programforsyningen med det

fulde programtilbud (20 eller 24 tv-programmer) kan realiseres.

Imidlertid har mange byanlæg fortsat begrænset kanalkapacitet.

Planlægningen bør derfor kunne tilrettelægges herefter, således at

programforsyning med et lavere antal programmer kan indgå i en

foreløbig planløsning.

Først når det samlede antal efterspurgte programmer svarer til det i

planen/ den foreløbige plan fastlagte programantal, og der i

forsyningsområdet er den tilstrækkelige efterspørgsel, forpligtes

televirksomheden til at anlægge de pågældende HF-punkter. F.eks.

kan et byanlæg med en kanalkapacitet på op til 9 programmer mest

hensigtsmæssigt programforsynes fra eet HF-punkt, selvom planen

baseret på det fulde programtilbud angiver f.eks. 5 HF-punkter.

Planens 5 HF-punkter repræsenterer en samlet teknisk/ økonomisk

optimal løsning i kommunen, såfremt anlæggets kapacitet udvides.

Men televirksomheden skal som nævnt ikke kunne forpligtes til at

anlægge HF-punkter i overensstemmelse med planen, med mindre

byanlægget aftager det i planen forudsatte antal programmer fra

hybridnettet. I modsat fald påføres televirksomheden et økonomisk

tab, idet den i planen forudsatte anlægsbesparelse for byanlægget

ved ombygningen ikke modsvares af en indtægtsstigning for

televirksomheden gennem afsætningen af et øget antal programmer

til anlægget.

Den eneste ændring af planlægningen er den foreslåede mulighed for

faseopdeling. Planlægningens indhold (FN1-net, HF-punkter og

FN2-net) bibeholdes.

DE GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER FOR HYBRIDNETTET

De mellem regeringen og Socialdemokratiet aftalte rammer for

televirksomhedernes fremtidige engagement i hybridnettet bygger

fortsat på, at televirksomhederne har eneret på

langdistancefremføring af programmer over kommunegrænsen, og at de

øvrige grundlæggende principper for hybridnettets etablering

opretholdes, dvs. princippet om efterspørgselsstyret udbygning og

fuld brugerfinansiering.

Der er, jf. pkt. 2 i bilag 2, mellem regeringen og Socialdemokratiet

enighed om, at den revurdering af grundlaget for hybridnettet, som

er forudsat i den politiske aftale om hybridnettet, er gennemført,

idet der ikke herefter skønnes at være behov for yderligere

ændringer af vilkårene for televirksomhedernes engagement på

området.

NETUDBYGNINGEN

Televirksomhedernes etablering af bredbåndskapacitet til tv-formål

vil fortsat finde sted som led i telenettets modernisering. Den

forudsatte og helt nødvendige fleksibilitet i

kapacitetsudbygningen indebærer imidlertid, at måden, hvorpå de

opstillede rammer udfyldes, bliver en anden, og at

etableringsfasen vil blive udstrakt tidsmæssigt. Hybridnettets

etablering vil i højere grad end oprindeligt forudsat finde sted

»fra neden«, men gennem den foreslåede styrkelse af

afsætningsmulighederne og gennem kravet om, at hybridnettet

fortsat skal være økonomisk selvbærende, sikres, at den nødvendige

kapacitetstilvejebringelse finder sted på teknisk og økonomisk

optimal måde.

DEN LANGSIGTEDE BREDBÅNDSUDVIKLING

Den igangværende modernisering af telenettet gennem bl.a. nedlægning

af lyslederkabler fortsætter. Herved sikres, at mulighederne for

at kunne tilbyde erhvervslivet nye bredbåndstjenester øges. Men

det må på den anden side understreges, at de ændrede markedsvilkår

for hybridnettet indebærer, at den tidsmæssige fremskyndelse af

etablering af lyslederkapacitet til samtlige kommuner, som lå i

det hidtidige plangrundlag, ikke længere anses for mulig. Dette

indebærer imidlertid ikke, at erhvervslivet i de tyndt befolkede

egne, hvor hybridnetforsyning med tv-programmer ikke bliver mulig

de første år, heller ikke vil få stillet bredbåndskapacitet til

rådighed til andre teleformål. Sidstnævnte mulighed etableres

nemlig i takt med telenettets generelle udbygning. Men den

forsinkelse af tv-programforsyningen via telenettet, som følger af

de ændrede markedsvilkår, betyder, at de fordele, som oprindeligt

var indkalkulerede ved den samtidige kapacitetsetablering til tv-

og andre teleformål i telenettet, kun kan høstes i takt med, at

fællesantenneanlæg i stadig flere kommuner tilsluttes

hybridnettet. For de kommuner, som først på længere sigt bliver

inddraget i det egentlige markedsområde, betyder ændringen, at

mulighederne for tv-forsyning fra hybridnettet på

»standard-vilkår« udskydes. Hvor lang tid, beror som tidligere

nævnt på, hvor økonomisk bæredygtigt televirksomhedernes

engagement på området viser sig at være.

Som det fremgår af pkt. 3 i det som bilag 2 til lovforslaget vedlagte

forhandlingsresultat, forudsættes televirksomhederne at udarbejde

en årlig status for den planlagte etablering af bredbåndskapacitet

i telenettet, første gang pr. 1. december 1987. Parterne lægger i

den forbindelse afgørende vægt på, at erhvervslivets muligheder

for betjening med bredbåndstjenester fremmes mest muligt over hele

landet.

Ved udgangen af 1991 forudsættes den målsætning opfyldt, at alle

behov for bredbåndstransmissionskapacitet kan opfyldes med 3

måneders varsel.

I takt med, at bredbåndskapacitet stilles til rådighed i form af

offentlige teletjenester, forudsættes takseringen at være

stedsuafhængig.

Det pålægges televirksomhederne for ministeren for offentlige

arbejder at forelægge alle tilfælde, hvor en given bestilling af

en bredbåndsforbindelse har måttet afslås på grund af manglende

netkapacitet.

Bilag 4

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

De statslige investeringer i forbindelse med hybridnettets etablering

vedrører fremføringen af nabolandsprogrammerne til en række

termineringspunkter (lag I), der anlægges og drives af Statens

Teletjeneste for de regionale televirksomheder på

entreprenørbasis. Disse investeringer vil således ikke belaste

statsbudgettet. Desuden omfatter de statslige investeringer

etableringen af det mellemcentrale net (lag II) og de lokale

fordelingsnet (FN1 og FN2) i Tele Sønderjyllands område.

Under forbehold for den efterspørgselsstyrede netudbygning, forventes

de statslige investeringer at beløbe sig til 90-110 mill. kr. i

perioden 1987-96:

Mill. kr. ......... 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 Lag I.............. 6 11 14 7 0 0 0 0 0 0 Lag II + FN1-net... 0 0 4 5 1 1 1 1 1 1 FN2-net............ 0 0 6 7 11 3 2 2 3 4 I alt.............. 6 11 24 19 12 4 3 3 4 5

De statslige investeringer i hybridnettets lag I har frem til 1987

udgjort 5,5 mill. kr.

Versioner

1. 1988-05-21