1986 LSF 238 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF ARBEJDSTILRETTELÆGGELSEN M.V. FOR UNDERORDNEDE SYGEHUSLÆGER OG OM FORNYELSE OG FORLÆNGELSE AF OVERENSKOMSTER FOR UNDERORDNEDE SYGEHUSLÆGER M.FL.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00238@1988-05-21/da
Indhold
§ 1. Overenskomst mellem Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet på den ene
side og Foreningen af Yngre Læger på den anden side om løn- og
øvrige ansættelsesvilkår for underordnede sygehuslæger, som er
opsagt til den 1. april 1987, fornys med de ændringer, der fremgår
af bilag 1, og som følger af afgørelser efter §§ 6 og 7.
§ 2. Overenskomster vedrørende ansættelse af kliniske assistenter på
sygehusafdelinger og om løn- og ansættelsesvilkår for
praksisreservelæger, begge indgået mellem de i § 1 nævnte parter,
og som begge er opsagt til den 1. april 1987, forlænges med de
ændringer, der fremgår af bilag 1, og som følger af ændringer i
overenskomsten vedrørende underordnede sygehuslæger i henhold til
§ 1, jf. §§ 6 og 7.
§ 3. Overenskomster mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre
Læger om ansættelse af reservelæger ved Statens Seruminstitut,
vedrørende assisterende arbejdslægers ansættelse i
Arbejdstilsynet, vedrørende embedslægeassistenter og vedrørende
løn- og ansættelsesvilkår for lægen på statens skoleskib
»Danmark«, som alle er opsagt til den 1. april 1987, forlænges med
de ændringer, der fremgår af bilag 1, og som følger af ændringer i
overenskomsten vedrørende underordnede sygehuslæger i henhold til
§ 1, jf. §§ 6 og 7.
§ 4. De overenskomster, der er nævnt i §§ 1-3, fornys eller forlænges
til den 1. april 1989. Overenskomsternes bestemmelser om den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og om særlig lønregulering,
jf. bilag 1, fornys eller forlænges dog til den 1. april 1991.
§ 5. Hvis overenskomstens parter ikke inden den 1. juni 1987 er nået
til enighed om anvendelse af den beløbsramme på 1 pct. af
lønsummen, som er nævnt i afsnit V i protokollat af 2. februar
1987, jf. bilag 1, nr. 2, afgøres spørgsmålet af det i § 6 nævnte
paritetisk sammensatte nævn.
§ 6. Finansministeren opretter et paritetisk sammensat nævn, som skal
foretage ændringer i overenskomstens bestemmelser om
arbejdsområde, arbejdstidens placering og vederlæggelse af
rådighedstjeneste fra bopæl og tilkald under rådighedstjenesten
ved indregning i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid eller ved
betaling.
Stk. 2. Nævnet skal træffe sin afgørelse inden 1. september 1987.
§ 7. Spørgsmål, om hvilke der ikke kan opnås flertal i det
paritetiske nævn, afgøres ved, at nævnet udpeger en opmand, der
træffer afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed om en opmand,
udpeges denne af Forligsinstitutionen.
Stk. 2. Udgifter i medfør af stk. 1 afholdes af parterne med
halvdelen til hver.
§ 8. På overenskomstområder, hvor der er udbrudt konflikt,
genindtræder fredspligten ved lovens ikrafttræden, og de
arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af
uoverensstemmelser mellem parterne, skal ophøre.
Stk. 2. På de øvrige overenskomstområder forlænges den til
overenskomstforholdet knyttede fredspligt for den periode, hvormed
overenskomsterne forlænges.
Stk. 3. Fortrædigelser i anledning af udbrudte konflikter må ikke
finde sted.
§ 9. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af overenskomsterne
m.v., som er fornyet eller forlænget ved denne lov, afgøres efter
de sædvanlige fagretlige regler for området.
§ 10. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 11. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Fornyelsen af overenskomsten, jf. § 1, har virkning fra
ikrafttrædelsen. Forlængelsen af overenskomsterne, jf. §§ 2 og 3,
har virkning fra den 1. april 1987.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Ændringer i overenskomsterne om løn- og øvrige ansættelsesvilkår for
underordnede sygehuslæger, vedrørende ansættelse af kliniske
assistenter på sygehusafdelinger, om løn- og ansættelsesvilkår for
praksisreservelæger, om ansættelse af reservelæger ved Statens
Seruminstitut, vedrørende assisterende arbejdslægers ansættelse i
Arbejdstilsynet, vedrørende embedslægeassistenter og vedrørende
løn- og ansættelsesvilkår for lægen på statens skoleskib
»Danmark«.
1. I de overenskomster, der er nævnt i lovens §§ 1-3, ændres
bestemmelser om løn, arbejdstid, lønanciennitet, tillæg,
lønregulering, tjenestefrihed, svangerskab og fødsel samt time- og
dagpenge svarende til det, der er aftalt mellem de offentlige
arbejdsgivere og Akademikernes Centralorganisation om den fælles
akademiske lønskala, arbejdstid, lønanciennitet, tillæg, særlig
lønregulering, tjenestefrihed, graviditet, barsel og adoption samt
time- og dagpenge i forbindelse med fornyelse af en række
overenskomster på akademikerområdet pr. 1. april 1987.
2. I øvrigt fornys og forlænges overenskomsterne i overensstemmelse
med afsnit V, VII og IX i protokollatet af 2. februar 1987 mellem
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommune på den ene side og Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte på den anden side. På det statslige område
afsættes dog i stedet for de lokale kommunepuljer i afsnit VII en
tilsvarende pulje til gennemførelse af øget fleksibilitet i
lønfastsættelsen på de fornyede og forlængede overenskomsters
område.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 820
§ 1. Overenskomst mellem Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune og Finansministeriet på den ene
side og Foreningen af Yngre Læger på den anden side om løn- og
øvrige ansættelsesvilkår for underordnede sygehuslæger, som er
opsagt til den 1. april 1987, fornys med de ændringer, der fremgår
af bilag 1 og som følger af afgørelser efter §§ 6 og 7.
§ 2. Overenskomster vedrørende ansættelse af kliniske assistenter på
sygehusafdelinger og om løn- og ansættelsesvilkår for
praksisreservelæger, begge indgået mellem de i § 1 nævnte parter,
og som begge er opsagt til den 1. april 1987, forlænges med de
ændringer, der fremgår af bilag 1, og som følger af ændringer i
overenskomsten vedrørende underordnede sygehuslæger i henhold til
§ 1, jf. §§ 6 og 7.
§ 3. Overenskomster mellem Finansministeriet og Foreningen af Yngre
Læger om ansættelse af reservelæger ved Statens Seruminstitut,
vedrørende assisterende arbejdslægers ansættelse i
Arbejdstilsynet, vedrørende embedslægeassistenter og vedrørende
løn- og ansættelsesvilkår for lægen på statens skoleskib
»Danmark«, som alle er opsagt til den 1. april 1987, forlænges med
de ændringer, der fremgår af bilag 1, og som følger af ændringer i
overenskomsten vedrørende underordnede sygehuslæger i henhold til
§ 1, jf. §§ 6 og 7.
§ 4. De overenskomster, der er nævnt i §§ 1-3, fornys eller forlænges
til den 1. april 1989. Overenskomsternes bestemmelser om den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid og om særlig lønregulering,
jf. bilag 1, fornys eller forlænges dog til den 1. april 1991.
§ 5. Hvis overenskomstens parter ikke inden den 1. juni 1987 er nået
til enighed om anvendelse af den beløbsramme på 1 pct. af
lønsummen, som er nævnt i afsnit V i protokollat af 2. februar
1987, jf. bilag 1, nr. 2, afgøres spørgsmålet af det i § 6 nævnte
paritetisk sammensatte nævn.
§ 6. Finansministeren opretter et paritetisk sammensat nævn, som skal
foretage ændringer i overenskomstens bestemmelser om
arbejdsområde, arbejdstidens placering og vederlæggelse af
rådighedstjeneste fra bopæl og tilkald under rådighedstjenesten
ved indregning i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid eller ved
betaling.
Stk. 2. Nævnet skal træffe sin afgørelse inden 1. september 1987.
§ 7. Spørgsmål, om hvilke der ikke kan opnås flertal i det
paritetiske nævn, afgøres ved, at nævnet udpeger en opmand, der
træffer afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed om en opmand,
udpeges denne af Forligsinstitutionen.
Stk. 2. Udgifter i medfør af stk. 1 afholdes af parterne med
halvdelen til hver.
§ 8. På overenskomstområder, hvor der er udbrudt konflikt,
genindtræder fredspligten ved lovens ikrafttræden, og de
arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af
uoverensstemmelser mellem parterne, skal ophøre.
Stk. 2. På de øvrige overenskomstområder forlænges den til
overenskomstforholdet knyttede fredspligt for den periode, hvormed
overenskomsterne forlænges.
Stk. 3. Fortrædigelser i anledning af udbrudte konflikter må ikke
finde sted.
§ 9. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af overenskomsterne
m.v., som er fornyet eller forlænget ved denne lov, afgøres efter
de sædvanlige fagretlige regler for området.
§ 10. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.
§ 11. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Fornyelsen af overenskomsten, jf. § 1, har virkning fra
ikrafttrædelsen. Forlængelsen af overenskomsterne, jf. §§ 2 og 3,
har virkning fra den 1. april 1987.
§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Ændringer i overenskomsterne om løn- og øvrige ansættelsesvilkår for
underordnede sygehuslæger, vedrørende ansættelse af kliniske
assistenter på sygehusafdelinger, om løn- og ansættelsesvilkår for
praksisreservelæger, om ansættelse af reservelæger ved Statens
Seruminstitut, vedrørende assisterende arbejdslægers ansættelse i
Arbejdstilsynet, vedrørende embedslægeassistenter og vedrørende
løn- og ansættelsesvilkår for lægen på statens skoleskib
»Danmark«.
1. I de overenskomster, der er nævnt i lovens §§ 1-3, ændres
bestemmelser om løn, arbejdstid, lønanciennitet, tillæg,
lønregulering, tjenestefrihed, svangerskab og fødsel samt time- og
dagpenge svarende til det, der er aftalt mellem de offentlige
arbejdsgivere og Akademikernes Centralorganisation om den fælles
akademiske lønskala, arbejdstid, lønanciennitet, tillæg, særlig
lønregulering, tjenestefrihed, graviditet, barsel og adoption samt
time- og dagpenge i forbindelse med fornyelse af en række
overenskomster på akademikerområdet pr. 1. april 1987.
2. I øvrigt fornys og forlænges overenskomsterne i overensstemmelse
med afsnit V, VII og IX i protokollatet af 2. februar 1987 mellem
Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommune på den ene side og Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte på den anden side. På det statslige område
afsættes dog i stedet for de lokale kommunepuljer i afsnit VII en
tilsvarende pulje til gennemførelse af øget fleksibilitet i
lønfastsættelsen på de fornyede og forlængede overenskomsters
område. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET Almindelige bemærkninger
Arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene har og må have som hovedformål
at sikre kvaliteten i patientbehandlingen, således at patienterne
får en så god og tillidsvækkende behandling som muligt.
I de senere år har forholdene imidlertid udviklet sig på en stadig
mere uhensigtsmæssig måde.
En hovedårsag hertil er overenskomsten for de underordnede
sygehuslæger fra 1981, som viste sig at medføre på langt sigt helt
uacceptable virkninger.
Sundhedsstyrelsen gjorde allerede i 1981 opmærksom på, at
arbejdstilrettelæggelsen i forbindelse med den nye overenskomst
stærkt forringede mulighederne for at fastholde kvaliteten i
uddannelsen af de yngre sygehuslæger. Sundhedsstyrelsen udtalte,
at der derfor på længere sigt vil være store problemer med at
bevare kvaliteten i patientbehandlingen. Sundhedsstyrelsen har
både over for regeringen og over for de kommunale
sygehusmyndigheder stærkt understreget nødvendigheden af at vende
den udvikling, som 1981-overenskomsten førte med sig.
Også Folketingets Finansudvalg har tidligere drøftet de yngre lægers
arbejdstidsregler. Finansudvalget henstillede i et samråd med
finansministeren i 1986 til regeringen at søge gennemført nogle
mere hensigtsmæssige overenskomstregler.
Disse henstillinger viderebragte regeringen i forbindelse med de
sædvanlige anbefalinger, som Indenrigsministeriet op til
overenskomstforhandlingerne sender til arbejdsgiverne.
For det første har reglerne om rådighedstjeneste og tilkald medført,
at en meget stor del af en læges arbejdsuge tilbringes med passiv
rådighedsvagt. Dette står i modsætning til f.eks. forholdet for
andre personalegrupper på sygehusene, hvor rådighedsvagter også
forekommer, men i meget mere begrænset omfang. Grunden hertil er
bl.a., at helt sædvanligt og forudseligt arbejde på disse vagter
nu som hovedregel indregnes med faktor 1,5 i arbejdstiden.
Den anden uacceptable virkning er, at der er ansat mere end 35 pct.
flere læger på sygehusene. Det skyldes bl.a. den såkaldte
20-timers regel, hvorefter 1/ 2 af arbejdstiden skal udføres som
dagarbejde. Reglen var oprindelig tænkt som en uddannelsesregel,
men kom sammenholdt med overenskomstens øvrige bestemmelser om
arbejdstid, bl.a. de ovennævnte regler om rådighedstjeneste, til
at virke som en normeringsregel. Det har navnlig ført til meget
uheldige forhold omkring patientbehandlingen, hvor der i dag meget
ofte savnes den nødvendige kontinuitet i behandlingen.
Det har imidlertid også ført til det, der er den tredie uacceptable
virkning, nemlig at det efterhånden er blevet meget vanskeligt at
sikre den nødvendige og forsvarlige uddannelse af lægerne. Der er
så mange læger i sygehusvæsenet, og de er alle undergivet de samme
uhensigtsmæssige regler for arbejdstilrettelæggelsen, at det er
meget vanskeligt at sikre den enkelte yngre læge med et
uddannelsesbehov den uddannelse, han eller hun og samfundet kan
forvente.
Den ulykkelige konflikt, som nu er opstået mellem Foreningen af Yngre
Læger på den ene side og bl.a. Amtsrådsforeningen på den anden
side, er udelukkende et resultat af disse uheldige forhold, idet
parterne er enige om, at der ikke er nogen uenighed om
lønspørgsmål, men kun om arbejdstidsreglerne.
Efter regeringens opfattelse er det derfor nu nødvendigt at få løst
op for de nævnte problemer, og det er nødvendigt, at dette bliver
gjort på en måde, så der er et langsigtet perspektiv, som både
læger og sygehusejere kan acceptere, således at der ikke ved de
kommende overenskomstforhandlinger stadig skal være i strid om
spørgsmål, hvor parternes grundlæggende målsætninger formentlig er
overensstemmende.
Det er regeringens opfattelse, at en løsning af problemerne må
omfatte følgende punkter:
1. Det er helt nødvendigt for arbejdstilrettelæggelsen og for
uddannelsen af de yngre læger, at den store gruppe af
færdiguddannede speciallæger ikke er undergivet helt det samme sæt
af arbejdstidsregler, som grundlæggende er konstrueret med
uddannelsesformål for øje.
F.eks. bør speciallægerne ikke fortsætte med at være undergivet et
system af tidsbegrænsede ansættelser - i princippet frem til
pensionsalderen.
Derfor lægger regeringen afgørende vægt på, at sygehusmyndighederne
hurtigst muligt tilvejebringer aftaler med lægerne om en
faststillingsreform, hvor det endelige mål skal være, at
færdiguddannede speciallæger inden for de givne normerings- og
budgetmæssige rammer kan se frem til fast ansættelse.
Såfremt parterne ikke er nået frem til enighed om en
faststillingsreform inden 15. september 1987 er regeringen
indstillet på at gennemføre den nødvendige lovgivning med henblik
på at få etableret en sådan ordning.
2. Det er også nødvendigt, at de nye læger der ansættes i
sygehusvæsenet kan regne med, at deres uddannelse - både den
praktisk-kliniske grunduddannelse og den videre uddannelse -
foregår på en veltilrettelagt og effektiv måde.
Det vil navnlig være nyttigt, hvis den tid, det gennemsnitligt tager
for den enkelte læge at gennemgå sin uddannelse, kan nedsættes
væsentligt. Hertil kræves bl.a., at der er det nødvendige antal
stillinger, som er forbeholdt disse uddannelsesformål.
3. Regeringen finder endvidere, at der er et stærkt behov for en
skærpet opmærksomhed overfor, om det er nødvendigt at så stor en
del af lægernes arbejde udføres som tilkalds- og overarbejdstimer,
eller om man i videre omfang kunne udføre det som normaltjeneste.
Regeringen har særligt hæftet sig ved, at det fra lægeside har været
understreget, at den eksisterende overskomst giver visse
muligheder for at løse dette problem.
Regeringen henstiller til sygehusmyndighederne, at man
tilrettelægger arbejdet sådan, at lægernes arbejdstid i videst
muligt omfang bliver udført som normaltjeneste, herunder ved
anvendelse af overenskomstens muligheder for 2- og 3-holdsskift.
Regeringen vil nedsætte et udvalg, hvor også parterne er
repræsenteret, som skal beskæftige sig med de under pkt. 2 og 3
nævnte problemstillinger under forudsætning af en
stillingsstruktur med et stort antal faste læger.
Udvalget skal tilvejebringe et grundlag for et veltilrettelagt og
velfungerende uddannelsessystem og udvalget skal tage initiativer,
der kan inspirere til nytænkning omkring arbejdstilrettelæggelsen,
bl.a. ved at erfaringer fra een afdeling eller eet sygehus bliver
bearbejdet og kommunikeret til andre til inspiration for
eksperimenter med en mere rationel arbejdstilrettelæggelse.
Udvalget skal afgive rapport i oktober 1988.
Regeringen er klar over, at fremskridt på dette område vil kræve
villighed fra både læger og sygehusmyndigheder til at bryde med
vante forestillinger og rutiner, men det er nødvendigt, hvis dette
irrationelle element skal fjernes.
4. Endelig er det regeringens opfattelse, at det nu er nødvendigt at
standse den igangværende konflikt på sygehusene.
Det var med beklagelse, at regeringen konstaterede, at
forhandlingerne mellem sygehusarbejdsgiverne og Foreningen af
Yngre Læger trods forligsmandens mæglingsbestræbelser og de
forhandlingsforsøg, der senere har været, ikke kunne føre til et
resultat.
En længerevarende konflikt på sygehusene vil få alvorlige
konsekvenser for patienterne og sygehusdriften. Særligt rammes
patienter, der indkaldes til behandling fra sygehusafdelingernes
ventelister. Behandlingen af disse patienter må, så længe
arbejdsstandsningerne varer, udskydes yderligere. Konsekvensen
heraf er uundgåeligt, at denne i forvejen udsatte patientgruppe
får forøget deres usikkerhed og utryghed, og ofte smertefulde
sygdomstilstande bliver forlænget.
Lovforslaget forlænger overenskomster mellem Finansministeriet,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns kommune og Frederiksberg
kommune på den ene side og Foreningen af Yngre Læger på den anden
side om løn- og øvrige ansættelsesforhold for underordnede
sygehuslæger m.fl.
Konflikten drejer sig som sagt ikke om lønforhold. Skalalønninger og
tillæg reguleres svarende til reguleringerne på det offentlige
AC-område. Dvs. at lægernes lønninger stiger med ca. 9 pct. i de
kommende 2 år, hvortil kommer reguleringer som følge af
lønudviklingen på det private arbejdsmarked samt en
arbejdstidsnedsættelse til 37 timer i 1990.
I tilslutning hertil er det imidlertid nødvendigt at justere enkelte
af overenskomsternes regler om arbejdstilrettelæggelse for at
modvirke de indledningsvis omtalte uacceptable forhold.
Derfor foreslår regeringen, at der oprettes et paritetisk nævn med
den opgave at afgøre disse spørgsmål. Hvis der ikke inden den 1.
september 1987 opnås flertal i nævnet om alle spørgsmål, udpeges
en opmand, der har den endelige afgørelse.
Regeringen forestiller sig, at problemerne kunne løses på denne
måde:
For det første bør der ske en vis smidiggørelse af reglerne for,
hvor en yngre læge skal gøre tjeneste, herunder bør det overvejes
at pålægge underordnede sygehuslæger at gøre tjeneste eller at stå
til rådighed på flere afdelinger på sygehuset uden for den
sædvanlige dagarbejdstid, om aftenen og om natten samt i weekenden
og på helligdage og pålægge de underordnede læger tjeneste/
rådighed på afdelinger, der ikke er inden for samme speciale/
blok, f.eks. på en kirurgisk og en medicinsk afdeling. Det bør i
givet fald sikres, at sygehusledelsen indhenter en lægefaglig
vurdering fra overlægerådet af forslag til fælles tjeneste.
For det andet bør der overvejes en udvidelse af det tidsrum, hvori
»20-timers reglen« gælder. Dette er ikke mindst begrundet i, at
der sker meget - også af uddannelsesmæssig værdi - på sygehusene
uden for dette tidsrum, men det hænger naturligvis også sammen med
det forannævnte problem, at helt sædvanligt arbejde også bør
behandles som sådant i arbejdstidsmæssig henseende.
For det tredie kan man i den forbindelse undtage læger med
speciallægeanerkendelse fra 20-timers reglen i overensstemmelse
med det ovenfor anførte.
For det fjerde er det efter regeringens opfattelse nødvendigt at
modificere bl.a. reglen om, at rådighedstjeneste altid skal
indregnes i arbejdstiden.
Grundlæggende er det regeringens opfattelse, at omfanget af
rådighedstjeneste og tilkald skal søges begrænset, jf. foran. Dels
vil der imidlertid under alle omstændigheder være afdelinger, hvor
et betydeligt omfang af rådighedstjeneste fortsat er det mest
hensigtsmæssige/ økonomiske, dels vil en ændring af forholdene på
dette område være en langvarig proces.
Regeringen finder, at man kunne tage udgangspunkt i en ordning,
hvorefter rådighedstjeneste fra bopæl samt værdi af tilkald under
rådighedstjeneste ikke indgår i arbejdstiden. Det betyder, at
disse ydelser kan vederlægges med penge. Man kunne dog indføje et
loft, hvorefter rådighedstjeneste fra bopæl højst kunne
vederlægges med et vist antal timers løn pr. uge for den enkelte
læge. Ændringen ville gøre det muligt for lægen at få et større
antal reelle arbejdstimer inden for 39-timers (senere 37-timers)
arbejdsuge.
Det er regeringens håb, at der med denne pakke af initiativer og
forslag nu dels kan blive sat stop for den for patienterne så
ulykkelige sygehuskonflikt, dels kan blive lagt grundlag for en
løsning af de problemer, der har været skyld i konflikten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen fornyer overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår med
tilhørende protokollater og bilag for underordnede sygehuslæger,
der er bortfaldet efter iværksættelsen af den lovligt varslede
konflikt. Fornyelsen sker med de ændringer, der fremgår af
lovbilaget, og som følger af afgørelser, det paritetiske nævn
efter § 6 eller opmanden efter § 7 træffer. Til §§ 2 og 3
Bestemmelserne forlænger en række overenskomster, som med hensyn til
visse løn- og ansættelsesvilkår henviser til overenskomsten for
underordnede sygehuslæger.
Disse overenskomster er opsagt, men der er ikke varslet konflikt.
Overenskomsterne forlænges med visse ændringer med henblik på at
bringe indholdet i overenskomsterne i overensstemmelse med den
fornyede overenskomst for underordnede sygehuslæger. Til § 4
Bestemmelsen om, at reglerne om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og
om særlig lønregulering har virkning i en 4-årig periode, svarer
til det, der er aftalt på det øvrige offentlige arbejdsmarked.
Til § 5
Det foreslås at give overenskomsternes parter en frist til at
forhandle om anvendelse af den anførte pulje og en adgang til at
få afgjort en eventuel uenighed ved det paritetisk sammensatte
nævn, som oprettes efter § 6. Til § 6
Bestemmelsen indebærer, at der oprettes et paritetisk sammensat nævn
med den opgave at foretage ændringer i overenskomstens
bestemmelser om arbejdsområde, arbejdstidens placering (20
timers-reglen) og vederlæggelse af rådighedstjeneste fra bopæl og
tilkald under rådighedstjeneste i form af arbejdstid eller
betaling. Til § 8
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til tilsvarende bestemmelser i
tidligere love om fornyelse eller forlængelse af overenskomster.
Bestemmelsen indebærer, at der fra lovens ikrafttræden, og indtil
de af loven omfattede overenskomster udløber, er den samme adgang
- hverken videre eller snævrere - til at iværksætte
arbejdsstandsning, som hvis der havde været tale om en
overenskomst, der var fornyet på sædvanlig måde. Til § 9
Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til tilsvarende bestemmelser i
tidligere love om fornyelse eller forlængelse af overenskomster.
Det vil sige, at spørgsmål om overtrædelse eller fortolkning af de
forlængede eller fornyede overenskomster afgøres ved mægling,
faglig voldgift eller af Arbejdsretten efter de gældende regler
herom. Til § 11
Det er i overensstemmelse med praksis, at overenskomstfornyelser på
områder, hvor der er iværksat lovlige arbejdsstandsninger
(frigørelseskonflikt), først får virkning fra det tidspunkt, hvor
arbejdsstandsningerne ophører. Bemærkninger til lovforslagets
bilag
Til bilag 1
Ved bilaget gennemføres for alle de overenskomstområder, der omfattes
af lovforslaget, arbejdstidsnedsættelser og generelle
lønforbedringer, svarende til det, der er aftalt på det offentlige
arbejdsmarked. De yngre lægers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
er i dag 39 timer. Pr. 1. september 1988 nedsættes arbejdstiden
til 38 timer og pr. 1. september 1990 til 37 timer.