Gelex

1986 LSF 245 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING TIL KOMMUNERNE AF FASTE EJENDOMME M.V. (OPHÆVELSE AF DEN AMTSKOMMUNALE GRUNDSKYLD AF LANDBRUGS- OG LIGN. EJENDOMME)

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00245@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som senest ændret

ved lov nr. 270 af 13. maj 1987, affattes § 5 således:

»§ 5. Uanset § 2 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen

udskrives amtskommunal grundskyld for skatteårene 1987-1990 med 10

promille af den afgiftspligtige grundværdi.

Stk. 2. Der svares ikke amtskommunal grundskyld af ejendomme, som på

tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund ved

skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri,

planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i

vurderingsloven.

Stk. 3. I stedet for amtskommunal grundskyld svares af de ejendomme,

der er nævnt i stk. 2, en årlig afgift, der udgør 5 promille af de

pågældende ejendommes afgiftspligtige grundværdi bortset fra den

afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med

tilhørende grund og have. Afgiften tilfalder statskassen. Afgiften

opkræves af vedkommende kommune sammen med de kommunale og

amtskommunale ejendomsskatter. Kommunerne indbetaler afgiften til

statskassen med halvdelen senest den 10. april og den 10. oktober.

Ved senere indbetaling svarer kommunen morarenter med 1 pct.

månedlig pr. påbegyndt måned fra betalingsfristen at regne.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om

afregningen til statskassen af afgiften efter stk. 3.

Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 3 gælder ikke for ejendomme, der

er fritaget for grundskyld efter § 7.«.

§ 2

I lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs

forordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

487 af 13. september 1984, som ændret ved lov nr. 946 af 23.

december 1986, ændres i § 4, STK. 2,: »Den del af den

amtskommunale grundskyld« til: »Den afgift«.

§ 3

I lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs

forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 13. september 1984, som

ændret ved lov nr. 115 af 11. marts 1987, ændres i § 4, STK. 2,:

»Den del af den amtskommunale grundskyld« til: »Den afgift«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med skatteåret 1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Formålet med lovforslaget er at ophæve den amtskommunale grundskyld,

der er pålagt landbrug og gartneri.

Grundskylden ophæves som et første led i en bredere og mere

omfattende kompensation af landbruget for de øgede krav til

opbevaringskapacitet for hysdyrgødning og øgede udgifter til

etablering af efterafgrøder etc., som er pålagt landbruget,

samtidigt med at indkomsterne falder på grund af en reduktion i

prisniveauet for landbrugsvarer.

Regeringens handlingsplan mod forurening af det danske vandmiljø med

næringssalte (januar 1987) forudsætter investeringer på 4,5 mia.

kr. i øget opbevaringskapacitet for husdyrgødning samt udvidet

dyrkning af efterafgrøder og halmnedmuldning på 900.000 ha. Siden

er kravene til investeringernes omfang øget, mens tidsfristen for

de nødvendige investeringer er forlænget med 3 år.

Samtidig er de samlede indkomster for selvstændig erhvervsvirksomhed

i landbruget faldet 13 pct. i 1986 til ca. 7,6 mia. kr. (10,2 mia.

kr. i 1984), og i 1987 forventes et yderligere fald.

I denne situation lægger forslaget op til, at landbrugets generelle

omkostninger reduceres ved at ophæve de amtskommunale

ejendomsskatter, idet der dog til statskassen skal betales en

afgift, der svarer til halvdelen af de hidtidige amtskommunale

ejendomsskatter. Det er dog i den foreslåede § 5, stk. 5, i

ejendomsskatteloven præciseret, at denne afgiftspligt ikke skal

gælde for ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter de

gældende regler i lovens § 7, dvs. normalt ejendomme, der ejes af

det offentlige.

Denne omkostningsreduktion vil for landbruget udgøre ca. 220 mio. kr.

(før skat) i 1987-niveau, mens den øgede indbetaling til

statskassen, jf. stk. 3, vil svare til ca. 30 mio. kr.

Lovforslaget vil ikke ændre de gældende administrative procedure ved

opkrævning af amtskommunal grundskyld, ligesom definitionen af

landbrug m.v. fortsat vil følge reglerne i vurderingsloven.

Det foreslås endvidere at ændre ordlyden af § 4, stk. 2, i de to

EF-bemyndigelseslove, som senest blev ændret ved henholdsvis lov

nr. 946 af 23. december 1986 og lov nr. 115 af 11. marts 1987,

således at der ikke længere er tale om »Den del af den

amtskommunale grundskyld, der i henhold til lov om beskatning til

kommunerne af faste ejendomme . . .«, men i stedet »Den afgift,

der i henhold til lov om beskatning til kommunerne af faste

ejendomme . . .«.

Afgiftsprovenyet vil som hidtil i overensstemmelse med § 4 i de to

nævnte love blive anvendt til finansiering af en række

erhvervsøkonomiske foranstaltninger til fordel for landbrugs- og

gartnerierhvervet samt til delvis finansiering af

NPO-handlingsplanen.

BILAG

I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 1. I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf.

lovbekendtgørelse nr. 595 af 5. september 1986, som senest ændret

ved lov nr. 270 af 13. maj 1987, affattes § 5 således:

»§ 5. Uanset § 2 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen

udskrives amtskommunal grundskyld for skatteårene 1987-1990 med 10

promille af den afgiftspligtige grundværdi.

Stk. 2. Der svares ikke amtskommunal grundskyld af ejendomme, som på

tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund ved

skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri,

planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i

vurderingsloven.

Stk. 3. I stedet for amtskommunal grundskyld svares af de ejendomme,

der er nævnt i stk. 2, en årlig afgift, der udgør 5 promille af de

pågældende ejendommes afgiftspligtige grundværdi bortset fra den

afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med

tilhørende grund og have. Afgiften tilfalder statskassen. Afgiften

opkræves af vedkommende kommune sammen med de kommunale og

amtskommunale ejendomsskatter. Kommunerne indbetaler afgiften til

statskassen med halvdelen senest den 10. april og den 10. oktober.

Ved senere indbetaling svarer kommunen morarenter med 1 pct.

månedlig pr. påbegyndt måned fra betalingsfristen at regne.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om

afregningen til statskassen af afgiften efter stk. 3.

Stk. 5. Afgiftspligten efter stk. 3 gælder ikke for ejendomme, der

er fritaget for grundskyld efter § 7.«.

--/

§ 5.Uanset § 2 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen udskrives amtskommunal grundskyld for skatteårene 1987-1990 med 10 promille af den afgiftspligtige grundværdi.

Stk. 2. Kommunerne indbetaler til statskassen en del af den amtskommunale grundskyld, der opkræves af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Beløbet udgør 4,3 promille af de pågældende ejendommes afgiftspligtige grundværdier bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have. Beløbet indbetales af vedkommende kommune med halvdelen senest henholdsvis den 10. april og den 10. oktober. Ved senere indbetaling svarer kommunen morarente med 1 pct. månedlig pr. påbegyndt måned fra betalingsfristen at regne.

Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere regler om beløbets afregning til statskassen.

/--

§ 2. I lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs

forordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

487 af 13. september 1984, som ændret ved lov nr. 946 af 23.

december 1986, ændres i § 4, STK. 2,: »Den del af den

amtskommunale grundskyld« til: »Den afgift«.

--/

§ 4. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra udvalget fastsætte bestemmelser om betaling af afgifter af landbrugsvarer, der fremstilles her i landet, og om betaling af de samme afgifter af tilsvarende landbrugsvarer, der indføres her i landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal refunderes for landbrugsvarer, når disse anvendes som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i fonde, der bestyres af udvalget.

Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme opkræves hos landbrugsejendomme og indbetales til statskassen, indgår i en fond, der ligeledes bestyres af udvalget.

Stk. 3. Fondens midler kan med ministerens godkendelse anvendes til fremme af sådanne erhvervsøkonomiske foranstaltninger vedrørende produktion og afsætning af de af loven omfattede varer, som ikke er i strid med Fællesskabets regler.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan bestemme, at en del af de i

Stk. 2 nævnte midler kan anvendes til miljøforbedrende investeringer i landbruget.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for fondene om administration, regnskabsaflæggelse og revision. Fondens regnskaber revideres af statsautoriserede eller registrerede revisorer.

Stk. 6. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den daglige administration af fondene varetages af bestemte brancheorganisationer. Organisationernes afgørelser kan indbringes for ministeren. Ministeren kan ligeledes ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om klageadgangen og om ministerens adgang til at ændre afgørelsen uden klage.

Stk. 7. Landbrugsministeren meddeler ved hvert finansårs udløb Folketingets landbrugs- og fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.

/--

§ 3. I lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs

forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 13. september 1984, som

ændret ved lov nr. 115 af 11. marts 1987, ændres i § 4, STK. 2,:

»Den del af den amtskommunale grundskyld« til: »Den afgift«.

--/

§ 4. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra udvalget fastsætte bestemmelser om opkrævning af afgifter af alle dansk producerede gartneriprodukter omfattet af markedsordningen for levende planter og blomsterdyrkningens produkter og markedsordningen for frugt og grøntsager. Afgifterne indgår i fonde, der bestyres af udvalget.

Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme opkræves hos gartnerier, planteskoler og frugtplantager og indbetales til statskassen, indgår i en fond, der ligeledes bestyres af udvalget.

Stk. 3. Fondens midler kan med landbrugsministerens godkendelse anvendes til fremme af sådanne erhvervsøkonomiske foranstaltninger vedrørende produktion og afsætning af de i stk. 1 nævnte gartneriprodukter, som ikke er i strid med Fællesskabets regler.

Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for fondene om administration, regnskabsaflæggelse og revision. Fondens regnskaber revideres af statsautoriserede eller registrerede revisorer.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den daglige administration af fondene varetages af bestemte brancheorganisationer. Organisationernes afgørelser kan indbringes for ministeren. Ministeren kan ligeledes ændre afgørelsen, uden at der foreligger klage. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om klageadgangen og om ministerens adgang til at ændre afgørelsen uden klage.

Stk. 6. Landbrugsministeren meddeler ved hvert finansårs udløb Folketingets landbrugs- og fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.

/--

Versioner

  1. 1988-05-21