Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00247@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Udskrivningsprocenterne for indkomstskat til amtskommuner må for

kalenderåret 1988 ikke overstige de udskrivningsprocenter, der er

fastsat for kalenderåret 1987.

§ 2. Ved beregningen af de amtskommunale udskrivningsprocenter for

1988, jf. § 9 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen, kan

der højst anvendes et forventet udskrivningsgrundlag, der svarer

til det udskrivningsgrundlag, der blev anvendt ved beregningen af

udskrivningsprocenten for 1987, med tillæg af 10 pct.

§ 3. Indenrigsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at

reglerne i § 1 om fastsættelse af udskrivningsprocenter fraviges.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan endvidere tillade, at amtskommuner,

som for 1988 kan påvise ekstraordinære stigninger i

udskrivningsgrundlaget, anvender et højere udskrivningsgrundlag

ved beregningen af udskrivningsprocenten end efter § 2.

§ 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

administrationen af dispensationsbestemmelserne i § 3, herunder

frister for indsendelse af dispensationsansøgninger.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 939

§ 1. Udskrivningsprocenterne for indkomstskat til kommuner og

amtskommuner må for kalenderåret 1988 ikke overstige de

udskrivningsprocenter, der er fastsat for kalenderåret 1987.

Stk. 2. De kommunale grundskyldpromiller og promiller for

dækningsafgift for skatteåret 1988 må ikke overstige de promiller,

der er fastsat for skatteåret 1987, jf. dog § 2, stk. 3, i lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Stk. 3. Kommuner, der forhøjer grundskyldpromillen i henhold til § 2,

stk. 3, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, kan

for 1988 højst fastsætte en udskrivningsprocent, der svarer til

udskrivningsprocenten for 1987 med en nedsættelse, der svarer til

den del, merprovenuet som følge af forhøjelsen af

grundskyldpromillen, udgør af det forventede udskrivningsgrundlag

for kommunal indkomstskat. Den beregnede nedsættelse af

udskrivningsprocenten nedrundes til nærmeste tiendedel

procentpoint. Kommuner, der skal nedsætte grundskyldpromillen for

1988, kan forhøje udskrivningsprocenten for 1988 efter samme

regler som nævnt i 1. og 2. punktum.

§ 2. Ved beregningen af de kommunale og amtskommunale

udskrivningsprocenter for 1988, jf. § 6 i lov om kommunal

indkomstskat og § 9 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen,

kan der højst anvendes et forventet udskrivningsgrundlag, der

svarer til det udskrivningsgrundlag, der blev anvendt ved

beregningen af udskrivningsprocenten for 1987, med tillæg af 10

pct.

§ 3. Indenrigsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at

reglerne i § 1, stk. 1 og 3, om fastsættelse af

udskrivningsprocenter fraviges.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan endvidere tillade, at kommuner og

amtskommuner, som for 1988 kan påvise ekstraordinære stigninger i

udskrivningsgrundlaget, anvender et højere udskrivningsgrundlag

ved beregningen af udskrivningsprocenten end efter § 2.

§ 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

administrationen af dispensationsbestemmelserne i § 3, herunder

frister for indsendelse af dispensationsansøgninger.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Lovforslagets formÅl og hovedindhold.

1.1. FormÅl.

Lovforslaget har et dobbelt formål.

For det første skal det sikre, at den samlede kommunale

udskrivningsprocent ikke stiger fra 1987 til 1988.

For det andet skal forslaget medvirke til, at kommunernes og

amtskommunernes udgifter i 1988 bedre kommer til at svare til den

udgiftsramme, der i maj 1986 blev aftalt mellem regeringen og de

kommunale organisationer. (Amts)kommunernes samlede indtægter

søges derfor fastlagt til et niveau, der set under eet muliggør en

finansiering af udgifter svarende til rammen. For såvel kommuner

som amtskommuner indebærer forslaget dog, at der gives mulighed

for et niveauløft i forhold til de aftalte udgiftsrammer fra maj

1986. Disse udgiftsrammer indeholdt i sig selv en betydelig

udvidelse i forhold til de tidligere udgiftsrammer.

1.2. HOVEDINDHOLD.

Der foreslås indført en overgrænse for (amts)kommunernes

udskrivningsprocent i 1988 svarende til den enkelte (amts)kommunes

udskrivningsprocent i 1987.

I det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner er der foreslået en gradvis afvikling af det

amtskommunale bloktilskud og en ophævelse af deponeringsordningen

vedr. 1987. Tilskudsafviklingen er for 1988 fastsat således, at

det med uændret skat vil være muligt for amtskommunerne at

finansiere den aftalte udgiftsramme for 1988.

For at undgå overbudgettering af udskrivningsgrundlaget i 1988

fastsættes der en maksimumsgrænse for væksten i det budgetterede

udskrivningsgrundlag for indkomstskat.

2. BAGGRUNDEN FOR LOVFORSLAGET.

2.1. Det kommunale udgiftsniveau.

Regeringen tiltrådte den 13. maj 1986 sammen med de kommunale parter

en fælleserklæring om den kommunale økonomi i 1987 og 1988.

Erklæringen henstillede til kommunerne og amtskommunerne,

- AT de kommunale nettodriftsudgifter i 1987 og 1988 ikke oversteg

gennemsnittet af de to foregående regnskabsår, reguleret for

demografisk udvikling, pris- og lønudvikling og merudgifter som

følge af ny lovgivning m.m.,

- AT nettoanlægsudgifterne i 1987 og 1988 ikke oversteg i alt 71/4

mia. kr. i 1986-priser fordelt med 21/4 mia. kr. i amtskommunerne

og 5 mia. kr. i kommunerne.

Uanset at rammerne i sig selv indeholdt mulighed for en betydelig

realvækst i forhold til de tidligere udgiftsrammer udviste de

kommunale budgetter for 1987 imidlertid en betydelig

rammeoverskridelse såvel på driftssiden som på anlægssiden.

Det lykkedes ved forhandling med de kommunale parter at revidere

anlægsbudgetterne, så de bragtes i overensstemmelse med

anlægsrammen. I forbindelse hermed blev rensningsanlæg undtaget

fra anlægsrammen, ligesom den primærkommunale anlægsramme blev

forhøjet med 500 mill. kr.

I fortsættelse af disse drøftelser har regeringen søgt at opnå

organisationernes medvirken til en overholdelse af

driftsudgiftsrammen, der - efter de seneste skøn - vil være

overskredet med ca. 1 mia. kr. i kommunerne og godt 1 mia. kr. i

amtskommunerne.

2.1.1. PRIMÆRKOMMUNERNE.

Kommunernes Landsforening har under forårets forhandlinger lagt megen

vægt på ønsket om, at deponeringsordningen ophæves. Regeringen

tilbød derfor, som led i en aftale, at søge gennemført en

lovændring, hvorefter deponeringen falder væk, hvis kommunerne

ikke forhøjer beskatningsniveauet.

Derudover har regeringen erklæret sig parat til at forhøje

bloktilskuddet og udgiftsrammen for primærkommunerne med 600 mill.

kr. i både 1987 og 1988 svarende til de skønnede merudgifter

vedrørende asbest, karensdag, flygtninge og skattereformen.

Endvidere har regeringen tilbudt et forhøje udgiftsrammen som følge

af arbejdstidsforkortelsen i 1988 svarende til kompensation for

arbejdstidsforkortelsen efter de retningslinjer, der anvendes

indenfor statens område.

Dernæst har regeringen villet imødekomme kommunernes ønske om en

opstramning af statens vejledningsvirksomhed over for kommunerne,

idet ressortministerierne forpligtes til at drøfte økonomiske

konsekvenser af henstillinger, vejledninger m.v. med Kommunernes

Landsforening og Finans- og Indenrigsministeriet, forinden disse

udsendes, selv om de ikke har bindende karakter.

Regeringen har også tilbudt at ville sikre låneadgang til

anlægsudgifter til rensningsanlæg for kommuner med lav likviditet

og at udsende retningslinjer til kommunerne om finansiering af

rensningsanlæg, omfattende en præcisering af låneadgangen og de

regler om fuld brugerfinansiering, der påregnes gennemført ved lov

i løbet af efteråret.

Uanset at regeringen med disse tilbud havde strakt sig meget vidt og

givet kommunerne mulighed for at finansiere et udgiftsniveau, der

ligger over Fælleserklæringens udgiftsrammer, har Kommunernes

Landsforening ikke ønsket at indgå en aftale om de kommunale

udgifter og skatter i 1988.

2.1.2. AMTSKOMMUNERNE.

For amtskommunernes vedkommende har det heller ikke været muligt at

indgå en aftale. Amtsrådsforeningen har således fremhævet, at

rammen ifølge Fælleserklæringen af maj 1986 skal forøges svarende

til merudgifterne som følge af nye opgaver, og at en række

spørgsmål i forbindelse med opgørelsen af de økonomiske

konsekvenser af nye opgaver henstår uløste.

Amtsrådsforeningen har ikke ment at kunne medvirke til at sikre

rammeoverholdelsen, før disse spørgsmål er løst, og rammen er

korrigeret i overensstemmelse hermed.

Merudgifterne til de pågældende nye opgaver vurderer regeringen til

at udgøre 200 mill. kr. i amtskommunerne.

Regeringen vil derfor - i overensstemmelse med sit tilbud til

amtskommunerne af 30. april 1987 som en af de finansielle

forudsætninger for bestemmelserne i dette lovforslag samt det

samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om kommunal

udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

foreslå en samlet forøgelse af bloktilskuddene og de økonomiske

rammer for amtskommunerne med 200 mill. kr. til dækning af

samtlige merudgifter som følge af de nye opgaver, der har været

draget ind i forhandlingerne.

Derudover foreslår regeringen nedsat et udvalg med repræsentation fra

Amtsrådsforeningen, som skal undersøge udgiftspres og

styringsmuligheder i den amtskommunale sektor med henblik på at

klarlægge, hvilke muligheder amtsrådene har for at holde

udgifterne i ro i de kommende år.

Regeringen agter endvidere at gennemføre en forhøjelse af

udgiftsrammerne svarende til merudgifterne, hvis kompensation for

arbejdstidsforkortelsen i 1988 ydes efter samme principper som

indenfor statens område.

Endelig vil regeringen, for at sikre at de økonomiske rammer ikke

hindrer bestræbelserne på at nedbringe ventelisterne, samtidig

tillade amtskommunal låneoptagelse på indtil 600 mill. kr. i 1988

til sygehusbyggeri, indkøb af apparatur og andre midlertidige

udgifter, hvis formål er at nedbringe ventelisterne, ligesom der

vil blive givet amtskommunerne mulighed for at lånefinansiere

afdrag.

Uanset at regeringen også over for Amtsrådsforeningen havde strakt

sig meget vidt og givet mulighed for at finansiere et

udgiftsniveau, der ligger over Fælleserklæringens udgiftsrammer,

har det som nævnt ikke været muligt at indgå nogen aftale.

2.2. DET PERSONLIGE INDKOMSTSKATTETRYK.

Regeringen har under forhandlingerne lagt megen vægt på, at den

samlede udskrivningsprocent for indkomstskat til kommuner og

amtskommuner ikke stiger i forhold til 1987. En forhøjelse af

kommuneskatten, vil i kraft af reglerne om det såkaldte skrå

skatteloft have uheldige virkninger for statens budget og påvirke

fordelingen af skattebyrden til ugunst for de lavere indkomster.

Et stort antal kommuner ville ramme skatteloftet. For skatteydere med

høje indkomster betyder dette, at de kun mærker en

skatteforhøjelse på den del af deres indkomst, der ligger under

200.000 kr.

Efter regeringens skøn vil amtskommunerne kunne holde uændret skat,

hvis den hidtil forudsatte afvikling i 1988 af det amtskommunale

bloktilskud erstattes af en gradvis afvikling. Også

primærkommunerne vil kunne holde uændret skat forudsat et

udgiftsniveau svarende til Fælleserklæringen af 13. maj 1986 med

de ovenfor anførte korrektioner.

Der henvises til lovforslagets tabel, hvori der er indregnet et

amtskommunalt tilskud svarende til det, der er foreslået i det

samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner. Endvidere er der indregnet kompensation for

merudgifter svarende til det foran nævnte.

TABEL. OVERSIGT OVER DEN KOMMUNALE ØKONOMI I 1988. SKØN PR. MAJ 1987.

SKATTEUDSKRIVNING IFØLGE LOVFORSLAGET.

(A) = Kommuner(* 1)

(B) = Amtskommuner

(C) = Den kommunale sektor i alt(* 2)

(A) (B) (C) 1. Nettodriftsudgifter, inkl. moms 72.609 38.655 130.132 2. Nettoanlægsudgifter, inkl. moms 5.682 1.806 8.643 3. Nettoudgifter i alt, inkl. moms 78.291 40.461 138.775 4. Nettorenteindtægter -720 -700 -1.190 Skatter: - Indkomstskat vedr. 1988 -57.981 -27.556 -96.560 - Afregning vedr. tidligere år -2.088 -875 -3.139 - Selskabsskat -3.130 - -1.700 - Ejendomsskatter -3.700 -2.778 -8.200 - Andre skatter -750 -2 -954 5. Skatter i alt -65.654 -31.211 -110.553 Statstilskud(* 3) -11.510 -9.570 -26.460 Særlige pensioner -1.623 -126 -2.108 Bidrag til Hovedstadsråd 657 0 6. Generelle tilskud i alt -13.133 -9.039 -28.568 7. Udgifter minus indtægter -1.216 -489 -1.536 Finansieret ved: 8. Afdrag på lån 1.442 226 2.049 9. Optagne lån -1.442 0 -1.967 10. Finansforskydninger 0 121 312 11. Likviditetsforøgelse 1.216 142 1.142

2.3. REGERINGENS KONKLUSION.

De kommunale organisationer har ikke ment at kunne medvirke til en

henstilling om skatteudskrivningen, således som regeringen

oprindelig havde foreslået.

Regeringen har herefter måttet konkludere, at der er risiko for en

betydelig stigning i de kommunale og amtskommunale

udskrivningsprocenter i 1988. Regeringen finder det derfor

nødvendigt, at aftalen af 13. maj sidste år suppleres med

lovgivning om begrænsning i den kommunale skatteudskrivning for

1988.

I det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner foreslås det derfor, at deponeringsordningen

vedrørende 1987 ophæves. Ophævelsen af deponeringsordningen

vedrørende 1987 sker for at sikre den finansieringsmæssige balance

under hensyn til den begrænsning af skatteudskrivningen, der

ligger i nærværende lovforslag.

Regeringen vil desuden i forbindelse med forelæggelsen af aktstykke

for Finansudvalget foreslå bloktilskuddene forøget med 600 mill.

kr. til kommunerne og 200 mill. kr. til amtskommunerne, jf.

ovenfor.

For at sikre, at der inden for de herved fastlagte økonomiske rammer

for amtskommunerne bliver mulighed for at nedbringe ventelisterne,

vil regeringen samtidig tillade amtskommunal låneoptagelse på

indtil 600 mill. kr. i 1988 til sygehusbyggeri, indkøb af

apparatur og andre midlertidige udgifter, hvis formål er at

nedbringe ventelisterne. Regeringen vil for kommunernes

vedkommende desuden sikre låneadgang til anlægsudgifter til

rensningsanlæg for kommuner med lav likviditet.

Regeringen vil endvidere henstille, at likviditetsforbruget for

kommunerne under eet ikke overstiger, hvad der svarer til den

likviditetsfinansierede del af udgifterne til rensningsanlæg.

Regeringen vil nøje følge at denne henstilling overholdes.

Med begrænsningen i skatteudskrivningen, der også omfatter Københavns

og Frederiksberg kommuner, vil der for Københavns kommune være

fastsat en sådan økonomisk ramme, at det ikke skønnes nødvendigt

at udnytte den i lov nr. 253 af 6. juni 1985 givne bemyndigelse

til at fastsætte vilkår for det særlige tilskud til Københavns

Kommune på 250 mill. kr. i 1988 med henblik på en langsigtet

forbedring af kommunens økonomi.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Der fastsættes en overgrænse for (amts)kommunernes

udskrivningsprocent i 1988 svarende til (amts)kommunens

udskrivningsprocent i 1987.

Det understreges, at (amts)kommuner, der ønsker at gennemføre en

skattenedsættelse, ikke forhindres heri.

Det følger af lovforslaget, at Statsskattedirektoratet ikke kan

anerkende højere udskrivningsprocenter end efter § 1, stk. 1 og 3

(korrigeret for eventuelle dispensationer efter § 3), ved

beregningen af indkomstskat.

Uanset i bestemmelsen i § 1, stk. 2, vil kommuner, der skal forhøje

grundskyldpromillen i henhold til ejendomsskattelovens § 2, stk.

3, kunne gøre dette. Det er dog i § 1, stk. 3, fastsat, at den

provenugevinst, som kommunen herved opnår, skal omsættes i en

nedsættelse af udskrivningsprocenten. Udskrivningsprocenten skal

dog kun nedsættes, såfremt provenugevinsten udgør hele tiendedele

procentpoint af kommunens udskrivningsgrundlag. Kommuner, der er

pligtige til at nedsætte grundskyldpromillen, vil kunne forhøje

udskrivningsprocenten tilsvarende.

TIL § 2

Bestemmelsen sigter på at hindre, at (amts)kommunerne overbudgetterer

udskrivningsgrundlaget. (Amts)kommunerne må således maksimalt

budgettere med en stigning i udskrivningsgrundlaget for 1988 på 10

pct. i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag for 1987.

Denne procent svarer til den forventede stigning i

udskrivningsgrundlaget fra 1987 til 1988 korrigeret for

(amts)kommunernes undervurdering af udskrivningsgrundlaget for

1987.

Bestemmelserne i §§ 1 og 2 medfører tilsammen, at der sættes en

overgrænse for de forskudsbeløb (tolvtedelsrater), som

(amts)kommunerne kan få udbetalt efter kildeskattelovens § 64,

stk. 2. Der vil til den enkelte (amts)kommune således højst kunne

udbetales forskudsbeløb svarende til den maksimale

udskrivningsprocent efter § 1 ganget med det maksimale

udskrivningsgrundlag efter § 2 divideret med 100. (Beløbet vil dog

kunne forhøjes i overensstemmelse med dispensationer efter § 3).

TIL § 3

Indenrigsministeren er bemyndiget til i ganske særlige tilfælde at

meddele dispensation fra de i § 1, stk. 1 og 3, fastsatte regler

om (amts)kommunernes udskrivningsprocenter.

Det forudsættes, at den samlede dispensationsadgang for 1988 for

henholdsvis kommunerne og amtskommunerne holdes inden for en ramme

maksimalt svarende til et skatteprovenu på 0,2 pct. af det samlede

udskrivningsgrundlag for hver kommunegruppe.

Dispensation vil først og fremmest blive givet til (amts)kommuner,

der af udgiftsmæssige eller indtægtsmæssige grunde står over for

en særlig vanskelig finansiel situation.

Indenrigsministeren er bemyndiget til i særlige tilfælde at meddele

dispensation fra den i § 2 fastsatte grænse for den budgetterede

vækst i udskrivningsgrundlaget. Det forudsættes, at

dispensationsadgangen hertil holdes inden for en ramme svarende

til maksimalt 1,0 pct. af det samlede udskrivningsgrundlag eller

ca. 3 mia. kr. Disse forhøjelser vil bl.a. komme (amts)kommuner

til gode, som har underbudgetteret deres udskrivningsgrundlag i

1987.

TIL § 4

Indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for

administration af dispensationsbestemmelserne. Det er hensigten at

fastsætte 31. juli som frist for indsendelse af

dispensationsansøgninger og at meddele dispensation senest den 10.

september.

Versioner

1. 1988-05-21