#171;)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00249@1988-05-21/da
Indhold
§ 1
I lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for
personer m.v. (personskatteloven) foretages følgende ændring:
I § 19, STK. 1, ændres »68 pct.« til: »73 pct.«
§ 2
Loven har virkning fra og med indkomståret 1988.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Lovforslaget går ud på at forhøje »det skrå skatteloft« med 5
procentpoints fra de nuværende 68 pct. til 73 pct.
Meningen med overhovedet at have et »skråt skatteloft« i
skattesystemet er, at den enkelte borger har en garanti imod, at
hans eller hendes marginale skatteprocent overskrider et bestemt
niveau. Indtil skattereformen trådte i kraft var det »skrå
skatteloft« på 73 pct. Fra 1. januar 1987 blev det sænket til 68
pct.
Såfremt primær- og/eller amtskommunerne udskriver så høje skatter, at
marginalskatten i den pågældende kommune overstiger »det skrå
skatteloft«, nedsættes den marginale statsskatteprocent
tilsvarende.
Siden skattereformen trådte i kraft, er de marginale skatteprocenter
i flere og flere kommuner stødt mod det »skrå skatteloft«.
Dette er nu blevet et så alvorligt problem for regeringen, at den
bl.a. med begrundelse heri finder det nødvendigt at lægge loft
over de kommunale udskrivningsprocenter for at modvirke de
uheldige fordelings- og statsskattemæssige virkninger af dens egen
skattereform.
Forslagsstillerne deler regeringens bekymring på dette område, for
det lavere »skrå skatteloft« virker fordelingspolitisk uheldigt på
progressionen i statsskattesystemet. Indtægter over 200.000 kr.
vil blive beskattet mindre progressivt i kommuner, hvor den
marginale skatteprocent støder mod det »skrå skatteloft«.
Men i stedet for nu også at ofre det kommunale selvstyre på
skattereformens alter finder forslagsstillerne, at man i stedet
bør gå til ondets rod og føre det »skrå skatteloft« tilbage til
niveauet fra før den 1. januar 1987.