Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/198612K00251@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Den kollektive overenskomst mellem I/S Datacentralen af 1959 og

PROSA/DC om løn og øvrige ansættelsesvilkår for edb-medarbejdere

og medieoperatører, der er opsagt til den 1. juni 1987, fornys med

de ændringer og på de vilkår, der fremgår af stk. 2 og 3 samt §§

4-7.

Stk. 2. Overenskomsten fornys til den 1. juni 1989. Overenskomstens

bestemmelser om fastsat arbejdstid og tilpasningsklausul fornys

dog til den 1. juni 1991.

Stk. 3. Endvidere forlænges den aftale vedrørende friholdelse af

opgaver, som parterne har indgået, og som er opsagt til den 31.

oktober 1986, til den 1. juni 1989.

§ 2. Den kollektive overenskomst mellem Finansministeriet og

Landsforeningen PROSA om løn og øvrige ansættelsesvilkår for

edb-medarbejdere, der er opsagt til den 1. april 1987, fornys med

de ændringer og på de vilkår, der fremgår af stk. 2 samt § 3 og §§

5-7.

Stk. 2. Overenskomsten fornys til den 1. april 1989. Overenskomstens

bestemmelser om fastsat arbejdstid og stedtillægsordning fornys

dog til den 1. april 1991. For tiden indtil 1. april 1991 gælder

endvidere den særlige lønregulering, der er aftalt mellem

Finansministeriet og tjenestemændenes organisationer.

§ 3. For det i § 2 omhandlede overenskomstområde finder den mellem

Finansministeriet og tjenestemændenes organisationer i 1987

aftalte procentregulering tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ud over den i stk. 1 fastsatte regulering kan der gennemføres

ændringer inden for en beløbsramme på 3,31 pct. af lønsummen pr.

1. oktober 1986. Indtil halvdelen af beløbsrammen kan anvendes det

første overenskomstår.

Stk. 3. I det i henhold til § 8 oprettede paritetiske nævn kan det

aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser til ATP

ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3, jf. §

4 a, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 4. For det i § 1 omhandlede overenskomstområde gennemføres

ændringer inden for en beløbsramme på 8,8 pct. af lønsummen pr.

1. oktober 1986. Indtil halvdelen kan anvendes det første

overenskomstår.

§ 5. Den normale ugentlige arbejdstid nedsættes pr. 1. september 1988

og 1. september 1990 med 1 time pr. uge til henholdsvis 38 timer

og 37 timer pr. uge.

Stk. 2. For ansatte, hvis normale ugentlige arbejdstid pr. 1.

september 1988 er mellem 39 timer og 38 timer, henholdsvis pr. 1.

september 1990 er mellem 38 timer og 37 timer, nedsættes

arbejdstiden til henholdsvis 38 timer og 37 timer.

Stk. 3. Arbejdstider på henholdsvis 38 timer og 37 timer pr. uge

eller derunder nedsættes ikke.

Stk. 4. Hvor arbejdstiden fastsættes på andet end ugebasis, nedsættes

den forholdsmæssigt efter retningslinierne i stk. 1-3.

§ 6. Som kompensation for arbejdstidsnedsættelserne efter § 5 ydes

der fra tidspunkterne for arbejdstidsnedsættelserne et generelt

tillæg til timelønningerne på henholdsvis 2,63 pct. og 2,70 pct.

Stk. 2. Hvor lønnen er fastsat som dag-, uge-, månedsløn eller

lignende, forbliver denne upåvirket af arbejdstidsnedsættelsen.

Stk. 3. For ansatte, der i henhold til § 5, stk. 3, ikke får nedsat

arbejdstid, og hvis løn er fastsat som dag-, uge-, månedsløn eller

lignende, forhøjes lønnen forholdsmæssigt på tidspunkterne for

arbejdstidsnedsættelsen.

§ 7. Bestemmelser om dyrtidsregulering i de i § 1 og § 2 nævnte

overenskomster udgår. Den hidtil udløste dyrtidsregulering

indregnes i lønningerne.

Stk. 2. Der kan dog fortsat ske regulering af tillæg, der skal give

dækning for omkostninger ved arbejdets udførelse, således at de

giver samme dækning som forudsat ved aftalen om fastsættelsen af

de hidtil gældende satser. Eventuel regulering herudover skal

afholdes inden for de i henholdsvis § 3, stk. 2, og § 4 fastsatte

beløbsrammer.

§ 8. Inden for de af § 1 og § 2 omfattede overenskomstområder afgøres

spørgsmål om anvendelse af de i henholdsvis § 3, stk. 2, og § 4

nævnte beløbsrammer ved et for hvert overenskomstområde oprettet

paritetisk sammensat nævn.

Stk. 2. Det paritetiske nævn, der omfatter den i § 2 nævnte

overenskomst, oprettes af finansministeren.

Stk. 3. Spørgsmål, om hvilke der ikke inden 1. oktober 1987 kan opnås

flertal i nævnene, afgøres ved, at det pågældende nævn udpeger en

opmand, der træffer afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed om en

opmand, udpeges denne af Forligsinstitutionen.

Stk. 4. Udgifter i medfør af stk. 3 afholdes af parterne med

halvdelen til hver.

§ 9. Ved lovens ikrafttræden genindtræder fredspligten, og de

arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af

uoverensstemmelserne mellem parterne, skal ophøre.

Stk. 2. Fortrædigelser i anledning af de udbrudte konflikter må ikke

finde sted.

§ 10. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved denne lov

fornyede overenskomster m.v. afgøres efter de sædvanlige

fagretlige regler for det pågældende område.

§ 11. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 12. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 1092

§ 1. Den kollektive overenskomst mellem I/ S Datacentralen af 1959 og

PROSA/ DC om løn og øvrige ansættelsesvilkår for edb-medarbejdere

og medieoperatører, der er opsagt til den 1. juni 1987, fornys med

de ændringer og på de vilkår, der fremgår af stk. 2 og 3 samt §§

4-7.

Stk. 2. Overenskomsten fornys til den 1. juni 1989. Overenskomstens

bestemmelser om fastsat arbejdstid og tilpasningsklausul fornys

dog til den 1. juni 1991.

Stk. 3. Endvidere forlænges den aftale vedrørende friholdelse af

opgaver, som parterne har indgået, og som er opsagt til den 31.

oktober 1986, til den 1. juni 1989.

§ 2. Den kollektive overenskomst mellem Finansministeriet og

Landsforeningen PROSA om løn og øvrige ansættelsesvilkår for

edb-medarbejdere, der er opsagt til den 1. april 1987, fornys med

de ændringer og på de vilkår, der fremgår af stk. 2 samt § 3 og §§

5-7.

Stk. 2. Overenskomsten fornys til den 1. april 1989. Overenskomstens

bestemmelser om fastsat arbejdstid og stedtillægsordning fornys

dog til den 1. april 1991. For tiden indtil 1. april 1991 gælder

endvidere den særlige lønregulering, der er aftalt mellem

Finansministeriet og tjenestemændenes organisationer.

§ 3. For det i § 2 omhandlede overenskomstområde finder den mellem

Finansministeriet og tjenestemændenes organisationer i 1987

aftalte procentregulering tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Udover den i stk. 1 fastsatte regulering kan der gennemføres

ændringer inden for en beløbsramme på 3,31 pct. af lønsummen pr.

1. oktober 1986. Indtil halvdelen af beløbsrammen kan anvendes det

første overenskomstår.

Stk. 3. I det i henhold til § 8 oprettede paritetiske nævn kan det

aftales, at de pr. 1. januar 1982 gældende bidragssatser til ATP

ikke skal kunne forhøjes efter bestemmelsen i § 19, stk. 3, jf. §

4 a, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 4. For det i § 1 omhandlede overenskomstområde gennemføres

ændringer inden for en beløbsramme på 8,8 pct. af lønsummen pr.

1. oktober 1986. Indtil halvdelen kan anvendes det første

overenskomstår.

§ 5. Den normale ugentlige arbejdstid nedsættes pr. 1. september 1988

og 1. september 1990 med 1 time pr. uge til henholdsvis 38 timer

og 37 timer pr. uge.

Stk. 2. For ansatte, hvis normale ugentlige arbejdstid pr. 1.

september 1988 er mellem 39 timer og 38 timer, henholdsvis pr. 1.

september 1990 er mellem 38 timer og 37 timer, nedsættes

arbejdstiden til henholdsvis 38 timer og 37 timer.

Stk. 3. Arbejdstider på henholdsvis 38 timer og 37 timer pr. uge

eller derunder nedsættes ikke.

Stk. 4. Hvor arbejdstiden fastsættes på andet end ugebasis, nedsættes

den forholdsmæssigt efter retningslinierne i stk. 1-3.

§ 6. Som kompensation for arbejdstidsnedsættelserne efter § 5 ydes

der fra tidspunkterne for arbejdstidsnedsættelserne et generelt

tillæg til timelønningerne på henholdsvis 2,63. pct og 2,70 pct.

Stk. 2. Hvor lønnen er fastsat som dag-, uge-, månedsløn eller

lignende, forbliver denne upåvirket af arbejdstidsnedsættelsen.

Stk. 3. For ansatte, der i henhold til § 5, stk. 3, ikke får nedsat

arbejdstid, og hvis løn er fastsat som dag-, uge-, månedsløn eller

lignende, forhøjes lønnen forholdsmæssigt på tidspunkterne for

arbejdstidsnedsættelsen.

§ 7. Bestemmelser om dyrtidsregulering i de i § 1 og § 2 nævnte

overenskomster udgår. Den hidtil udløste dyrtidsregulering

indregnes i lønningerne.

Stk. 2. Der kan dog fortsat ske regulering af tillæg, der skal give

dækning for omkostninger ved arbejdets udførelse, således at de

giver samme dækning som forudsat ved aftalen om fastsættelsen af

de hidtil gældende satser. Eventuel regulering herudover skal

afholdes inden for de i henholdsvis § 3, stk. 2, og § 4 fastsatte

beløbsrammer.

§ 8. Inden for de af § 1 og § 2 omfattede overenskomstområder afgøres

spørgsmål om anvendelse af de i henholdsvis § 3, stk. 2, og § 4

nævnte beløbsrammer ved et for hvert overenskomstområde oprettet

paritetisk sammensat nævn.

Stk. 2. Det paritetiske nævn, der omfatter den i § 2 nævnte

overenskomst, oprettes af finansministeren.

Stk. 3. Spørgsmål, om hvilke der ikke inden 1. oktober 1987 kan opnås

flertal i nævnene, afgøres ved, at det pågældende nævn udpeger en

opmand, der træffer afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed om en

opmand, udpeges denne af Forligsinstitutionen.

Stk. 4. Udgifter i medfør af stk. 3 afholdes af parterne med

halvdelen til hver.

§ 9. Ved lovens ikrafttræden genindtræder fredspligten, og de

arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af

uoverensstemmelserne mellem parterne, skal ophøre.

Stk. 2. Fortrædigelser i anledning af de udbrudte konflikter må ikke

finde sted.

§ 10. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved denne lov

fornyede overenskomster m.v. afgøres efter de sædvanlige

fagretlige regler for det pågældende område.

§ 11. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 12. Loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ændringerne i de fornyede overenskomster har tidligst

virkning fra ophøret af de iværksatte arbejdsstandsninger.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Forhandlingerne om fornyelse af overenskomsten mellem I/ S

Datacentralen af 1959 og PROSA/ Datacentralen, der i alt omfatter

903 fuldtidsansatte, er endt med, at der siden den 25. juni 1987

har løbet en strejke omfattende ca. 150 medarbejdere beskæftiget

med kildeskat, toldvæsenets systemer og statens regnskabssystem,

og siden 1. juli 1987 yderligere en lock-out omfattende ca. 400

medarbejdere beskæftiget med drift og udvikling af Datacentralens

øvrige systemer. På samme måde er forhandlingerne om fornyelse af

overenskomsten mellem Staten og Landsforeningen PROSA, der i alt

omfatter 400 fuldtidsansatte, forløbet således, at der siden den

17. april har løbet en konflikt omfattende ca. 130 statsligt

ansatte edb-medarbejdere. Konflikten er blevet udvidet efterhånden

og berører nu Danmarks Statistik, Farvandsdirektoratet,

Handelshøjskolen i Århus, Danmarks geologiske Undersøgelser,

Ministeriet for Grønland, Socialstyrelsen og de centrale

administrationer ved Københavns og Århus' Universiteter.

Alle forhandlingsforsøg siden konflikternes start er endt uden

resultat.

Såfremt strejkerne får lov at fortsætte efter den 1. september, vil

konsekvenserne heraf på told- og skatteområdet være så alvorlige,

at det vil få uoverskuelige konsekvenser for statens finanser,

ligesom borgerne vil mærke store gener i den forbindelse. På langt

sigt må man regne med, at visse af edb-systemerne ikke kan

genetableres i fuldt omfang, ligesom gennemførelsen af

skattereformen vanskeliggøres inden for acceptable tidsfrister og

med acceptable fejlmængder. På det statslige område vil en

fortsættelse af konflikten, ikke mindst på Danmarks Statistik, nu

medføre væsentlige mangler i det nødvendige beslutningsgrundlag

for Folketingets og regeringens beslutninger vedrørende bl.a. den

økonomiske politik.

I vedlagte bilag er beskrevet en række af de væsentligste

konsekvenser af konflikten.

Regeringen finder det på den baggrund nødvendigt, at konflikterne

bringes til ophør.

Det foreslås derfor, at de pågældende overenskomster fornys på

vilkår, der svarer til dem, der er aftalt inden for det statslige

tjenestemandsområde (TFU-området).

Det foreslås således, at der kommer til at gælde de samme regler for

overenskomsternes varighed og for arbejdstid. Med hensyn til

lønreguleringen for så vidt angår overenskomsten mellem

Finansministeriet og Landsforeningen PROSA foreslås de samme

procentvise reguleringer, som er blevet resultatet på TFU-området,

medens fordelingen af den resterende beløbsramme foreslås henlagt

til et paritetisk nævn. For så vidt angår overenskomsten mellem

Datacentralen og PROSA/ DC foreslås lønændringer af samme

størrelse som for det statslige område, samt at anvendelsen heraf

henlægges til et paritetisk nævn.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1 og § 2

Det foreslås, at de af lovforslaget omfattede overenskomster fornys,

således at bestemmelserne om fastsat arbejdstid og

tilpasningsklausul samt for overenskomsten mellem

Finansministeriet og Landsforeningen PROSA's vedkommende

stedtillægsordningen fornys for en 4-årig periode, medens

bestemmelser om løn m.v. fornys for en 2-årig periode.

Det bemærkes, at den i forslagets § 2, stk. 2, nævnte særlige

lønregulering er den mellem finansministeren og tjenestemændenes

centralorganisationer i 1987 aftalte reguleringsordning for

offentlig ansatte, hvorefter der pr. 1. april 1987, 1988, 1989 og

1990 foretages eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle

samlede faste løn, herunder generelle og særlige tillæg.

Tilpasningsklausulen i overenskomsten mellem Datacentralen og

PROSA/ DC indeholder en henvisning til den for offentlig ansatte

til enhver tid aftalte særlige lønregulering.

Det foreslås, at den i kraft værende friholdelsesaftale indgået

mellem Datacentralen og PROSA/ DC forlænges for en to-årig

periode, idet den ellers vil bortfalde, når den hidtil gældende

overenskomst afløses af den ved lovforslagets vedtagelse fornyede

overenskomst.

Til § 3

Ved aftale- og overenskomstfornyelserne på det offentlige

arbejdsmarked i foråret 1987 blev resultatet gennemsnitlige

lønforbedringer på 8,05 pct., hvoraf 0,25 pct. vedrørte

forhøjelsen af ATP-bidraget. Desuden aftaltes en forhøjelse på 1

pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 1987 til dækning af

det opgjorte efterslæb. I resultatet indgik endvidere en

reguleringsordning med mulighed for udmøntning pr. 1. april 1987,

pr. 1. april 1988, pr. 1. april 1989 og pr. 1. april 1990. Det

foreslås, at de ansatte, der er omfattet af overenskomsten mellem

Finansministeriet og Landsforeningen PROSA, får samme

lønforbedring som de offentligt ansatte i øvrigt. Det foreslås

endvidere, at lønforbedringen i lighed med det øvrige offentlige

ansættelsesområde gives dels i form af generelle procentuelle

lønforbedringer dels i form af en pulje på 3,31 pct., der foreslås

fordelt i et paritetisk nævn, jf. § 8.

Den i stk. 1 foreslåede procentregulering, der er aftalt med

tjenestemandsorganisationerne, omfatter bl.a. hidtil ydede

reguleringer i henhold til tilpasningsklausulen, generelle

procentuelle lønforbedringer, efterslæb pr. 31. marts 1987 og

ekstraordinær lønregulering pr. 1. april 1987 på 2,3 pct. af den

samlede faste løn pr. 1. april 1987, svarende til 2,37 pct. af den

samlede faste løn pr. 31. marts 1987.

Aftalen med tjenestemandsorganisationerne er optaget og beskrevet i

Finansministeriets cirkulære LP nr. 022/ 87 af 6. april 1987 om

aftale om justering af tjenestemandslønninger m.v. fra 1. april

1987. Det fremgår af cirkulæret, pkt. 1.7, at procentreguleringen

(med udgangspunkt i lønnen pr. 1. oktober 1984) er forhøjet,

svarende til en stigning på 5,5 pct. af lønnen pr. 31. marts 1987.

Heri indgår den ekstraordinære regulering pr. 1. april 1987 med

2,37 pct. og generelle lønstigninger på 3,13 pct. Hertil kommer en

med tjenestemandsorganisationerne aftalt generel forhøjelse pr. 1.

april 1988 på 2,4857 pct. af den nævnte løn pr.1. oktober 1984,

svarende til en forhøjelse på 2,36 pct. af lønnen pr. 31. marts

1987, jf. aftalens § 14.

Bestemmelsens stk. 2 giver mulighed for, at der yderligere i hvert af

årene kan ydes de samme forbedringer som på tjenestemandsområdet:

kronetillæg/ skalalønsforbedringer (1,81 pct.), pulje til

gruppevise og individuelle løntillæg (1 pct.), pulje til

fleksibilitet i lønfastsættelsen (0,2 pct.) samt i det andet år

forbedret stedtillæg (0,3 pct.) i alt 3,31 pct.

Endelig foreslås det, at der på det statslige område bliver mulighed

for at aftale en differentiering af ATP-bidraget svarende til den

adgang der er hertil på det øvrige offentlige arbejdsmarked.

Til § 4

Det foreslås, at de af overenskomsten på Datacentralen omfattede

ansatte sikres lønforbedringer på samme niveau over en tilvarende

periode, som de af statsoverenskomsten omfattede ansatte. Det

bemærkes herved, at den ekstraordinære lønregulering, der er

aftalt på tjenestemandsområdet, og som pr. 1. april 1987 udgjorde

2,3 pct. af lønnen pr. 1. april 1987, på Datacentralen i henhold

til den gældende overenskomst allerede er udbetalt til dem, der er

omfattet heraf.

Når bestemmelsen i § 4 er udformet anderledes end i § 3 skyldes det,

at de mellem Datacentralen og PROSA/ DC hidtil gældende

overenskomster indregner lønforbedringer direkte i overenskomstens

lønskalaer. Denne forskel i lønsystemerne er endvidere årsag til,

at den resterende del af lønforbedringen (dvs. 8,8 pct.) på

Datacentralens område foreslås fordelt i det paritetiske nævn, jf.

§ 8.

Til § 5 og 6

Det foreslås, at der på de af lovforslaget omhandlede

overenskomstområder gennemføres en nedsættelse af den normale

ugentlige arbejdstid med to timer over en 4-årig periode i lighed

med, hvad der blev vedtaget på de fleste overenskomstområder,

herunder det offentlige ansættelsesområde, ved

overenskomstfornyelserne i foråret.

Det foreslås, at arbejdstidsnedsættelsen gennemføres med 1 time pr.

uge pr. 1. september 1988 og med yderligere 1 time pr. uge pr. 1.

september 1990. Arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. september 1988

omfatter ansatte, hvis normale ugentlige arbejdstid på dette

tidspunkt er over 38 timer, og arbejdstidsnedsættelsen pr. 1.

september 1990 omfatter ansatte, hvis normale ugentlige arbejdstid

på dette tidspunkt er over 37 timer, medens ansatte med

arbejdstider på henholdsvis 38 og 37 timer og derunder efter

sædvanlig praksis ikke får nogen arbejdstidsnedsættelse.

Det foreslås, at der gives fuld kompensation for

arbejdstidsnedsættelsen, således at timelønninger forhøjes med

2,63 pct. pr. 1. september 1988 og 2,70 pct. pr. 1. september

1990, medens periodelønninger bevares uændrede.

Særligt for deltidsansatte, der er periodelønnede, betyder dette, at

deres løn stiger forholdsmæssigt med arbejdstidsnedsættelserne.

Til § 7

Bestemmelsen er en følge af Lov nr. 297 af 4. juni 1986 om bortfald

af automatisk regulering af arbejdsvederlag m.v. på grundlag af

reguleringspristallet.

Til § 8

Det foreslås, at der oprettes et paritetisk sammensat nævn for hvert

af de omhandlede overenskomstområder, der skal tage stilling til

udmøntningen af den for det pågældende område afsatte beløbsramme,

jf. § 3, stk. 2, og § 4.

Det foreslås, at der gives nævnene en frist til den 1. oktober 1987

til at træffe afgørelse om anvendelsen af de nævnte beløbsrammer.

Hvis afgørelse ikke har kunnet træffes inden denne dato, foreslås

det, at en udpeget opmand træffer afgørelsen.

Fremgangsmåden svarer til den ved forlængelseslovene i 1979 og 1985

anvendte.

Til § 9

Forslaget svarer til tilsvarende bestemmelser i tidligere love om

fornyelse eller forlængelse af overenskomster. Bestemmelsen

indebærer, at der i den periode, hvormed overenskomsterne fornys,

er den samme adgang - hverken videre eller snævrere - til at

iværksætte arbejdsstandsning, som hvis der havde været tale om en

på normal måde fornyet overenskomst.

Til § 10

Forslaget svarer til tilsvarende bestemmelser i tidligere love om

fornyelse eller forlængelse af overenskomster. Bestemmelsen

indebærer, at spørgsmål om overtrædelse eller fortolkning af de

fornyede overenskomster afgøres ved mægling, faglig voldgift eller

af Arbejdsretten efter de for overenskomstområdet gældende regler

herom.

Til § 12

Det er i overensstemmelse med praksis, at overenskomstfornyelser på

områder, hvor der er iværksat retmæssige arbejdsstandsninger

(frigørelseskonflikt), først får virkning fra det tidspunkt, hvor

arbejdsstandsningerne ophører.

Bilag

Opregning af de konkrete konsekvenser af en konflikt

ud over den 1. september på Datacentralen

På de væsentligste aktivitetsområder vil en konflikt ud over 1.

september medføre en række konsekvenser:

1. Toldområdet:

Direktoratet for Toldvæsenet oplyser,

at 20.000 virksomheder står uden oplysning om skyldig told og moms

på knap 4 mia. kr. pr. måned. Virksomhederne er gennem dagspressen

opfordret til at foretage frivillig indbetaling, men kontrol kan

ikke foretages,

at ca. 100.000 landbrugsvirksomheder ikke vil få meddelelse om

skyldige momsindbetalinger på 800 mio. kr., der skal betales

senest 20. september 1987,

at restanceindbetalinger gradvis går i stå, da det ikke er muligt at

udsende rykkermateriale. Der udsendes normal rykkere til 25.000

virksomheder pr. kvartal svarende til et beløb på 300 mio. kr.,

at renteberegninger omfattende 25 mio. kr. pr. måned vanskeliggøres

og muligvis ikke efterfølgende vil kunne gennemføres i fuldt

omfang,

at der sker en ophobning af 1,5-2 mio. ekspeditioner i import- og

eksportsystemerne, der vanskeliggør det efterfølgende

oprydningsarbejde,

at det ikke er realistisk i fuldt omfang at genetablere visse af

edb-systemerne.

2. Skatteområdet:

Statsskattedirektoratet oplyser,

at det ikke er muligt at udskrive årsopgørelser for 1986 for

3-400.000 skattepligtige. Der kan således ikke opkræves

restskatter eller udbetales overskydende skat. Den manglende

udbetaling omfatter bl.a. de personer, der i henhold til en

højesteretsdom skal have forhøjet deres personfradrag,

at opgørelser vedrørende særlig indkomstskat og tillægsskat, hvor 1.

rate forfalder den 1. september 1987, ikke kan udsendes,

at indregningen af restskatter under 5.000 kr. i næste års

forskudsopgørelser kan umuliggøres. Disse restskatter må derfor

opkræves ved særskilt skattebillet,

at udsendelsen af forskudsskemaer, skattekort og forskudsopgørelser

for 1988 forsinkes,

at skattereformaktiviteterne, der i forvejen kører efter en stram

tidsplan, kan blive vanskelige at gennemføre uden fejl.

3. Statens regnskaber m.v.:

Regnskabsdirektoratet oplyser,

at det næppe vil være muligt at afvikle de manglende løn- og

regnskabskørsler. Konsekvensen er en forringet økonomistyring i

statens institutioner.

4. Danmarks Statistik:

Danmarks Statistik oplyser,

at væsentlige dele af institutionens statistikproduktion ikke kan

gennemføres, herunder udenrigshandelsstatistikken.

5. Generelle administrative konsekvenser:

Mange tusinde medarbejdere, f.eks. knap 10.000 alene inden for

skatteadministrationen, er i deres arbejde afhængige af adgang til

edb-systemerne. På skatteområdet er der eksempelvis installeret

ca. 5.000 terminaler, og der udskrives ca. 2,5 mio blanketter og

behandles ca. 2 mio. teletransaktioner månedligt.

Konsekvensen af konflikten er væsentlige forsinkelser i

sagsbehandlingen, en mærkbart forringet betjening af skatteyderne

og risiko for likviditets- og rentetab.

6. De friholdte områder:

Fra den 11. august kan de friholdte opgaver inddrages i konflikten

til enhver tid med 14 dages varsel. Der er tale om edb-opgaver for

bl.a. politiet, forsvaret og Folketinget. Selv en meget kortvarig

arbejdsstandsning er ikke forsvarlig.

Versioner

1. 1988-05-21