Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00001@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at

fremsætte lovforslag til forbedring og forenkling af

folkepensionen efter følgende retningslinjer:

a. Der udbetales i årlig folkepension til en enlig 70.000 kr. og for

pensionistægtepar 50.000 kr. til hver (1987-priser).

I fremtiden skal den enkelte pensionist kunne tjene op til 12.500

kr. uden fradrag i den fulde folkepension. For indtægter derudover

sker der et fradrag på 30 pct., dog højst 10.000 kr. i alt

(1987-priser).

b. Værdien af de særlige skatteregler for personer over 67 år

(vedrørende personfradrag og rentenedslag) indregnes fremover i

den årlige pension.

c. Anvist varig hjemmehjælp gøres gratis.

d. I fremtiden skal også folkepensionister kunne få tildelt

bistandstillæg og plejetillæg.

e. Trafikkort til pensionister skal kunne bruges hele døgnet.

f. Uanset forbedringerne i den årlige pension opretholdes værdien af

boligstøtten for den enkelte.

g. Der gennemføres over en årrække en gradvis forhøjelse af grænsen

for ekstraindtægter - uden fradrag i pensionen - til 50.000 kr.

I takt hermed gøres folkepensionen indkomstafhængig.

h. Forhøjelsen af den årlige pension sker uden afkortning af

pensionisternes personlige tillæg. Gældende regulering af

pensionsbeløbene fastholdes.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger til ændringerne i

folkepensionen

Det er almindeligt kendt, at der er utilfredshed med folkepensionen.

Reglerne er for indviklede og for uretfærdige, og pensionen er for

lille.

Mange lønmodtagerfamilier oplever, når de bliver pensionister, at

levevilkårene mærkbart forringes, og at pensionisttilværelsen på

grund af manglende økonomiske muligheder bliver urimeligt

begrænset.

En lille ekstraindtægt ved siden af folkepensionen kan få alvorlige

økonomiske konsekvenser for den enkelte pensionist i form af

mindre boligydelse, varmehjælp, pensionstillæg eller personlige

tillæg. I visse tilfælde kan den såkaldte marginalskat komme op på

130 pct., hvorved nogle i disse grupper reelt stilles dårligere

end dem, der kun har folkepensionen alene at leve af.

Også tjenestemændene - navnlig de lavere lønrammer - kan med

samordningsfradrag for dem selv og en ægtefælle opleve, at de

reelt stilles dårligere med tjenestemandspensionen end uden.

Socialdemokratiet har stillet forslag om at afskaffe

ægtefællesamordningsfradraget med det samme. Idet der ikke kunne

opnås flertal herfor, er vi tilfredse med aftalen med regeringen

om at afvikle ægtefællesamordningsfradraget over 2 år, således at

dette fradrag helt er bortfaldet 1. januar 1989.

Den gifte pensionist føler sig ofte diskrimineret, fordi pensionen

begrænses som følge af ægtefællens indtægt. Forslaget indebærer,

at det alene er egne indtægter, der har indflydelse på pensionens

størrelse.

Den generelle, berettigede, kritik af den nuværende folkepension og

ønsket om at sikre alle lønmodtagere en supplerende

arbejdsmarkedspension gør det nødvendigt at fremsætte forslag til

ændring af folkepensionsreglerne. Herved sikres, at vilkårene for

dem, der ikke har andet end pensionen at leve af, forbedres, så

det kan betale sig at spare op til sin alderdom. Samtidig gøres

det lettere at sammenligne pensionen med almindelige

arbejdsindtægter.

Folkepensionsreformen imødekommer alle disse krav.

Forslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret

1985-86 fremsat beslutningsforslag, se Folketingstidende 1985-86,

forhandlingerne sp. 11667 og tillæg A sp. 6311.

Vedrørende pensionsydelserne og beskatningsforhold

En enlig folkepensionist har dobbelt personfradrag. Det betyder, at

man ikke betaler skat, hvis indtægten alene består af folkepension

og ATP. Såfremt der er renteindtægter, giver den særlige

rentenedslagsregel mulighed for at fradrage inden for visse

grænser.

Der er mange skjulte fordele indbygget i folkepensionen, som gør det

vanskeligt at vurdere pensionens reelle værdi i forhold til en

arbejdsindtægt. I forbindelse med planlægning af

pensionisttilværelsen er det af betydning for den enkelte at vide,

hvor stor den disponible indkomst er i forhold til

arbejdsindtægten. Blandt andet af denne grund er det rimeligt at

omlægge de særlige skatteregler til en generel forhøjelse af

folkepensionen.

De pensionister, som ikke i dag fuldt ud kan anvende det store

personfradrag på grund af små indtægter, får den største

økonomiske fordel af denne omlægning.

Det skal understreges, at omlægning af pensionisters ekstraordinære

personfradrag til højere pensionsbeløb kræver forhandling mellem

skattereformpartierne.

Den nuværende pension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. I

den foreslåede pensionsydelse er pensionstillæg og grundbeløb lagt

sammen. De foreslåede forhøjelser af pensionerne indebærer, at en

enlig folkepensionist, der kun har folkepensionen og ATP at leve

for, får en nettoforbedring på ca. 2.000 kr. om året efter skat.

Et pensionistægtepar, der alene har folkepensionen og ATP at leve

af, får en nettoforbedring efter skat på ca. 5.000 kr. om året.

Socialdemokratiet har fundet det rigtigt, at den største fremgang i

disponibel indkomst tildeles pensionistægtepar, fordi forskellen

mellem en gift pensionist og en enlig pensionist efter

forslagsstillernes opfattelse er blevet for stor.

Ved forslaget fastsættes bundgrænsen for ekstraindtægter ved siden af

folkepensionen til 12.500 kr. for såvel en enlig som en gift, dog

således at indtægten for den gifte alene vedrører egen indtægt.

Indtægten ud over de 12.500 kr. modregnes med 30 pct. i pensionen,

dog højst med 10.000 kr. af den samlede pensionsydelse.

Den lempelige indtægtsaftrapning er en nødvendig forudsætning for at

mildne de såkaldte samspilsproblemer (marginalbeskatning).

--------------------------------------------------------------------- Enlige pensionister A B C --------------------------------------------------------------------- Nuværende 1987-regler Folkepension (skønnet beløb) 44.900 44.900 44.900 ATP 0 2.100 2.100 Renteindtægter 0 0 7.500 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst før rentenedslag 44.900 47.000 54.500 Skat 0 0 -1.800 --------------------------------------------------------------------- Disponibelt 44.900 47.000 52.700 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Pensionsreformen A B C --------------------------------------------------------------------- Folkepension 70.000 70.000 70.000 ATP 0 2.100 2.100 Renteindtægter 0 0 7.500 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst 70.000 72.100 79.600 Skat (efter de nye skatteregler) -22.100 -23.100 -26.800 --------------------------------------------------------------------- Disponibelt 47.900 49.000 52.800 --------------------------------------------------------------------- Ændring i disponibelt beløb +3.000 +2.000 +100 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Pensionistægtepar A B C --------------------------------------------------------------------- Nuværende 1987-regler --------------------------------------------------------------------- Folkepension (skønnet beløb) 84.600 84.600 81.300 ATP 0 4.400 4.400 Renteindtægt (fordelt) 0 0 15.000 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst før rentenedslag 84.600 89.000 100.700 Skat -14.900 -16.300 -19.700 --------------------------------------------------------------------- Disponibelt 69.700 72.700 81.000 --------------------------------------------------------------------- Pensionsreformen A B C --------------------------------------------------------------------- Folkepension 100.000 100.000 100.000 ATP 0 4.400 4.400 Renteindtægt 0 0 15.000 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indk. 100.000 104.000 119.400 Skat (efter de nye skatteregler) -24.700 -36.800 -34.400 --------------------------------------------------------------------- Disponibelt 75.300 77.600 85.000 --------------------------------------------------------------------- Ændring i forhold til gældende regler +5.600 +4.900 +4.000 --------------------------------------------------------------------- Beregningseksempler for Pensionister med større supple rende privat pension A B C Enlig Enlig Gift --------------------------------------------------------------------- Nuværende 1987-regler Folkepension (skønnet beløb) 38.200 38.200 35.100 ATP + privat pension 66.000 85.000 82.500 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst 104.200 123.100 117.600 Skat -27.300 -36.800 -44.200 --------------------------------------------------------------------- Disponibelt 76.900 86.400 73.400 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- Pensionsreformen A B C --------------------------------------------------------------------- Folkepension 70.000 70.000 50.000 ATP + privat pension 66.000 85.000 82.500 Aftrapning -10.000 -10.000 -10.000 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst 126.000 145.000 122.500 Skat (efter de nye skatteregler) -49.600 -60.000 -47.600 --------------------------------------------------------------------- Disponibelt 76.400 85.000 74.900 Ændring i forhold til nuværende regler -500 -1.400 +1.500 ---------------------------------------------------------------------

Vedrørende anvist gratis hjælp

Socialdemokratiet har tidligere foreslået, at visiteret varig

hjemmehjælp gøres gratis. I dag er det således, at ingen

pensionist, der har visiteret varig hjemmehjælp, kan komme til at

betale mere end for 6 timer pr. uge. Det er imidlertid indlysende,

at den visiterede varige hjemmehjælp træder i stedet for

plejehjemsophold, eventuelt hospitalsophold, og set ud fra en

samlet samfundsmæssig synsvinkel er der ingen tvivl om, at den

udgift, man i dag pålægger pensionisterne ved betaling for

visiteret varig hjemmehjælp, er udgifter, der spares i plejehjem

og hospitalssektoren.

Enhver, der lever længe nok, får på et tidspunkt i sin tilværelse

brug for varig hjemmehjælp, og det må anses for rimeligt, at den

varige hjemmehjælp, der visiteres fra socialforvaltningen,

fremover gøres gratis. Den anslåede merudgift udgør 100 mill. kr.

på årsbasis

Bistandstillæg og plejetillæg tildeles også efter, at man er fyldt 67

år

Tildeling af bistands- og plejetillæg kan ske til personer i alderen

fra 18 til 67 år. Bistands- eller plejetillægget bevares efter det

67. år som et tillæg til folkepensionen.

Mange pensonister oplever et behov for bistand eller pleje på en

sådan måde, at de, hvis de havde været under 67 år, ville have

opfyldt betingelserne for at få tildelt bistands- eller

plejetillægget.

En række kommuner har udviklet en praksis, hvorefter man som et

personligt tillæg tildeler et beløb til den enkelte pensionist,

der på grund af alder ikke er berettiget til bistands- og

plejetillæg, netop det beløb, der svarer til bistandstillægget

eller plejetillægget.

Betragtningen bag denne kommunale ydelse er, at den virker

plejehjemsforebyggende, og at den giver mulighed for, at en

eventuel ægtefælle får økonomisk kompensation for en tabt

arbejdsindtægt, fordi han eller hun skal passe sin plejekrævende

ægtefælle.

Der er således ingen tvivl om, at denne praksis også sparer

hjemmehjælp og hjemmesygepleje.

Der bør skabes mulighed for gennem lovgivningen, at kommunens

socialudvalg tildeler et tillæg svarende til plejetillægget eller

bistandstillægget.

Den årlige merudgift ved en sådan legalisering af allerede

eksisterende praksis er vanskelig at vurdere, og forslagsstillerne

er indstillet på, at man eventuelt gennem en reduktion af

rådighedsbeløb kan gøre forslaget udgiftsneutralt.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der også er kommuner, der endnu

ikke har den her skitserede praksis, og for at imødegå den

merudgift, der er foråsaget af en udvidelse af praksis, afsættes

100 mill. kr. årligt til formålet.

Samtidig gøres opmærksom på, at der i forbindelse med behandling af

Socialdemokratiets beslutningsforslag nr. B 111, fremsat den 11.

februar 1986 (se Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp.

6918 og 9018 samt tillæg A sp. 4601) om forbedring af

pensionisters vilkår, var almindelig tilslutning til at lovliggøre

den praksis, som mange kommuner allerede i dag har på området.

Begrænsninger i anvendelsen af de såkaldte pensionistkort ophæves

Det er forslagsstillernes opfattelse, at pensionister over hele

landet bør have mulighed for at benytte de kollektive

nærtrafikmuligheder uden nogen form for tidsbegrænsning. Dette har

hidtil ikke kunnet lade sig gøre, fordi man i visse områder har

indført tidsbegrænsning for at undgå spidsbelastning i

myldretiden.

Forslagsstillerne er overbevist om, at pensionisterne kun i stærkt

begrænset omfang vil gøre brug af den udvidede adgang til

transport. Man vil hermed også sikre, at de ældre uden ekstra

udgifter kan nå frem, f.eks. til nødvendig sygebehandling og

dagcenterophold.

Da Københavns Sporveje i 1963 oprettede de såkaldte pensionistkort,

der i øvrigt blev videreført ved oprettelse af HT i 1974 og gennem

et takstsamarbejde med DSB i 1978, var ønsket at reducere den

økonomisk belastende myldretid ved at flytte kunderne til timerne

midt på dagen og om aftenen.

Op mod halvdelen af passagerer med busser og tog kører i to timer om

morgenen og eftermiddagen på de fem af ugens dage, og såvel tog

som busser er dimensioneret til denne drift.

I HT-området har over 125.000 pensionister købt det såkaldte

pensionistkort, og det er ganske indlysende, at enhver, der har

mulighed for at vælge et andet tidspunkt end myldretiden, gør det

for at undgå at blive klemt og mast eller at stå op i bussen eller

toget.

Også pensionister har naturligvis behov for en gang imellem at skulle

tage bussen i myldretiden, og det kan f.eks. være, fordi de skal

hen og passe et sygt barnebarn, medens forældrene er på arbejde,

og i de situationer må de løse en almindelig billet.

De fleste passagerer har været ude for, at busserne få minutter før

kl. 9 har afvist pensionister med et pensionistkort, og alle har

følt det ydmygende og åbenbart urimeligt ikke mindst fordi

busserne netop på tidspunktet lige før kl. 9 næsten altid er

tomme.

Fra pensionistorganisationerne har der ofte været rejst kritik af

tidsbegrænsningerne i de såkaldte pensionistkort, og der er ingen

tvivl om, at ophævelse af disse tidsbegrænsninger vil betyde, at

man i fremtiden undgår de ydmygende situationer, hvor pensionister

afvises i busserne, ligesom kortet for den enkelte pensionist får

en væsentlig højere værdi og skaber mulighed for, at den

pågældende ved benyttelse af de kollektive trafikmidler kan

disponere uden hensyn til disse tidsbegrænsninger.

Der er ingen tvivl om, at pensionister også i fremtiden, så vidt det

overhovedet er dem muligt, vil anvende de kollektive trafikmidler

uden for egentlig myldretid - ligesom alle andre, der har mulighed

for det - og der er næppe grund til at frygte, at pensionister i

tusindvis vil benytte tog og busser, når andre skal til og fra

arbejde.

Det vil ikke være rimeligt, hvis udgiften til forøgelse af

dispositionsmulighederne vedrørende pensionistkort skal bæres af

trafikselskaberne. Det er en statsopgave, og staten må holde

trafikselskaberne og DSB skadesløse for merudgiften.

Den maksimale merudgift på årsbasis anslås til 50 mill. kr.

Der henvises i øvrigt til debatten under 1. behandling af

beslutningsforslag nr. B 111 (jfr. Folketingstidende 1985-86,

forhandlingerne sp. 9018), hvor et flertal af partier udtrykte en

positiv vilje til at ophæve disse begrænsinger. Efterfølgende har

det vist sig, at nogle af de regionale trafikselskaber har lempet

på de hidtidige begrænsninger.

Vedrørende boligstøtte til pensionister og

personlige tillæg

Det er vigtigt at fastslå, at det i forbindelse med

folkepensionsændringerne er nødvendigt at omlægge boligydelsen

efter de nye folkepensionsregler, således at den i forhold til den

enkelte pensionist er neutral, dvs. den pågældende modtager samme

boligydelse som tidligere.

De personlige tillæg skal bevares uændrede. På længere sigt vil det i

øvrigt være nødvendigt, at Folketinget udarbejder ændrede

retningslinjer for tildeling af personlige tillæg, idet den

nuværende administration af disse tillæg i kommunerne indebærer

væsentlige samspilsproblemer.

Vedrørende indkomstafhængighed

Det stærkt stigende antal pensionister indebærer, at det er

nødvendigt - over en længere årrække - at indtægtsregulere

folkepensionen. Det må ske på en sådan måde, at ingen pensionister

kommer i klemme eller oplever bratte forringelser.

Velstandsreguleringen og dyrtidsreguleringen af den fulde

folkepension fastholdes og tillægges den indkomstafhængige del af

pensionen.

Indkomstafhængigheden må fastlægges, så alle med små og mellemstore

arbejdsmarkedspensioner - op til ca. 85.000 kr. skal have den

forbedrede folkepension.

I forbindelse med omlægning af folkepensionen til en fuld

indtægtsreguleret pension må man samtidig påbegynde afviklingen af

samordningsfradraget for tjenestemænd. Afviklingen må ligeledes

ske over en årrække og samordnes med udbygningen af den

indkomstafhængige folkepension.

Når folkepensionen efter en længere årrække er fuldt

indtægtsreguleret, betyder det, at en enlig folkepensionist først

mister hele den fulde folkepension, når den samlede ekstraindtægt

udgør i alt 283.000 kr. (1987-priser) og en gift pensionist ved en

egenindtægt på 215.000 kr. (1987-priser).

Finansieringen

De samlede forbedringer af folkepensionen indebærer mærkbare

merudgifter for det offentlige. For 1988 skønnes merudgiften at

være ca. 21/2 mia kr.

I den sociale pensionsfond er der endnu 1,2 mia kr. i udisponeret

renteafkast. Regeringen har bebudet, at man vil anvende disse

penge til et forslag om delpension. Socialdemokratiet må

fastholde, at midlerne fra den sociale pensionsfond skal tilfalde

pensionisterne. I øvrigt finder Socialdemokratiet ikke, at

regeringens delpensionsforslag indebærer nettoudgifter for staten.

Også af den grund finder Socialdemokratiet det rigtigt at anvende

de udisponerede midler til forbedring af folkepensionen gennem

dette forslag.

Socialdemokratiet er rede til at medvirke til at tilvejebringe de

resterende midler til finansiering af pensionsreformforslaget

sammen med de partier, der vil indgå forlig om denne reform.

Skulle det vise sig, at der i dag ikke er flertal for forslaget,

vil Socialdemokratiet i en kommende regering fremsætte dette

forslag samordnet med en økonomisk politik, der gør forslaget

realiserbart.

Det socialdemokratiske beslutningsforslag nr. B 111 af 11. februar

1986 om forbedring af pensionisternes vilkår er delvis indarbejdet

i dette beslutningsforslag, idet man har undladt at indarbejde de

punkter, der ikke fik tilslutning blandt et flertal af

Folketingets partier, herunder ferieydelsen og de øgede tilskud

til medicin og briller. De politiske partier, der kritiserede

disse forslag, gav udtryk for et ønske om en generel forhøjelse af

pensionerne i stedet.

Denne generelle forhøjelse er indarbejdet i forslaget.

Versioner

1. 1988-05-21