Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00002@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at

fremsætte lovforslag om en generel arbejdsmarkedspension efter

følgende principper:

1. Der gennemføres med virkning fra 1. januar 1988 følgende

forbedringer af ATP:

1a. En højere arbejdsmarkedstillægspension (ATP) med en særlig

begunstigelse for dem, der er over 55 år. Merudgiften dækkes

gennem en fordobling af de nuværende ATP-bidrag.

1b. En ligestilling mellem arbejdere og funktionærer ved

indbetaling af bidrag under ferie, sygdom og barsel.

1c. En sikring af pensionsoptjening under ledighed ved indbetaling

af bidrag via A-kassesystemet.

1d. Fastholdelse af pensionsdækningen ved en årlig

løntalsregulering af bidragene.

2. Der iværksættes med virkning fra 1. januar 1989 en generel

arbejdsmarkedspension for alle lønmodtagere mellem 16 og 67 år med

følgende indhold:

2a. En alderspension fra det fyldte 67. år.

En invalidepension.

En børnepension i tilfælde af dødsfald.

En ægtefælle-/ samleverpension i tilfælde af dødsfald.

2b. Personkredsen omfatter alle lønmodtagere, hvortil der

indbetales bidrag til ATP-ordningen, forudsat at de ikke allerede

er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning af mindst samme

omfang.

2c. Pensionsordningen finansieres gennem et arbejdsgiverbidrag og

et lønmodtagerbidrag, der over en 10-årig periode gradvis forøges

fra henholdsvis 0,6 pct. og 0,3 pct. til henholdsvis 6 pct. og 3

pct. af den samlede lønsum.

2d. Der sikres pensionsoptjening under ledighed ved indbetaling af

bidrag via A-kassesystemet.

2e. Der sikres pensionsoptjening under sygdom og barsel.

2f. Ved beregning af alders-, invalide-, børne- og ægtefælle-/

samleverpension anvendes et beregningsgrundlag, der ikke skelner

mellem forskelle i mænds og kvinders invaliditet og

dødelighedshyppighed inden for de forskellige aldersgrupper.

Arbejdsmarkedspensionen opbygges i øvrigt efter sædvanlige

forsikringsmæssige principper.

2g. Arbejdsmarkedspensionen etableres som en selvstændig

pensionsordning (pensionskasse) med repræsentantskab, bestyrelse

og direktion. Repræsentantskab og bestyrelse sammensættes sådan,

at repræsentanterne for de af ordningen omfattede lønmodtagere har

flertal i begge forsamlinger. Administrationen af

arbejdsmarkedspensionen varetages af ATP.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Almindelige bemærkninger til arbejdsmarkeds

pensionen

Det nuværende pensionssystem er et blandingssystem, hvor

folkepensionen for langt de fleste spiller den helt afgørende

rolle. Ud over den generelle overbygning for lønmodtagere med

ATP-ordningen findes en række individuelle og kollektive

arbejdsmarkedspensionsordninger, baseret på aftaler mellem ansatte

og deres arbejdsgiver, som supplerer folkepensionen.

Ca. 1/3 af samtlige lønmodtagere er i dag omfattet af en

arbejdsmarkedspensionsordning i deres ansættelsesforhold. Foruden

tjenestemandsansatte er det fortrinsvis funktionærer, både i den

offentlige og i den private sektor - for sidstnævntes vedkommende

for en væsentlig del bedrelønnede funktionærer uden for

LO-området.

Selv om arbejdsmarkedspensionsordninger ikke er nogen ny foreteelse,

kan det konstateres, at der gennem de seneste 15-20 år har været

tale om en betydelig stigning i antallet af ordninger og dermed

også lønmodtagere med denne form for tryghed i alderdommen.

Konsekvensen af denne udvikling er, at der herigennem vil blive skabt

grundlag for voksende uligheder i alderdommen. En meget betydelig

del af de nuværende lønmodtagere vil kunne se frem til en

alderdomstryghed på et væsentligt højere niveau, end hvad der er

tilfældet for lønmodtagere, der alene er berettigede til

folkepension og ATP.

Uanset at der uden en arbejdsmarkedspensionsreform må forventes en

fortsat vækst i antallet af frivillige

arbejdsmarkedspensionsordninger, vil der stadig være mange

lønmodtagere, som vil stå tilbage uden anden form for tryghed i

alderdommen end folkepension og ATP.

Det er imidlertid ikke kun denne ulighed, der nødvendiggør forslaget

om en arbejdsmarkedspensionsreform. Det er tvivlsomt, om en

satsning alene på forbedring af folkepensionen vil være i stand

til at imødekomme de nuværende lønmodtageres forventninger til den

økonomiske tryghed i alderdommen. F.eks. kan det blive vanskeligt

at opnå politisk tilslutning til at øge skattetrykket i fornødent

omfang - ikke mindst i betragtning af, at folkepensionisternes

andel af befolkningen vil vokse meget betydeligt på den anden side

af år 2000, og det alene vil kræve en meget væsentlig forøgelse af

ressourcerne.

Der er derfor klart behov for at gå nye veje i bestræbelserne på at

løse de mere langsigtede pensionsproblemer, således som det for år

tilbage er sket i de andre nordiske lande.

Der er derfor behov for en arbejdsmarkedspensionsreform baseret på

solidariske principper. Reformen bør indeholde en mærkbar

forbedring af ATP-ordningen og en ny arbejdsmarkedspension for de

lønmodtagere, der i dag er uden anden økonomisk sikkerhed i

alderdommen end folkepensionen og ATP.

Gennem arbejdsmarkedspensionsreformen og forbedring og omlægning af

folkepensionen tilstræbes en samlet pension, som for de

lavestlønnede på arbejdsmarkedet vil nærme sig fuld dækning.

For højere lønnede vil pensionsdækningen være lavere, bl.a. som følge

af den gradvise omlægning af folkepensionen. Men for alle grupper

bliver der tale om en rimelig og socialt forsvarlig

pensionssikring.

Forslagene til forbedring af ATP-ordningen skal ses i lyset af de

åbenbare svagheder, som ordningen har i dag, og det forhold, at

bidragene siden ordningens start i 1964 ikke er blevet reguleret i

takt med lønudviklingen.

Socialdemokratiet finder derfor, at der er behov for en forbedring af

ordningen, gennemført ved lov, idet man lægger afgørende vægt på,

at ATP-ordningen bibeholdes, bl.a. som følge af de

fordelingsprincipper, som ligger til grund for

pensionsoptjeningen.

Som 2. del af arbejdsmarkedspensionsreformen foreslår

socialdemokratiet en lovbaseret arbejdsmarkedspension for alle

lønmodtagere, der ikke er tilknyttet en eksisterende

arbejdsmarkedspensionsordning.

Den ny ordning foreslås opbygget som en indtægtsbestemt

tillægspension, baseret på forsikringsmæssige principper, som det

er tilfældet i de eksisterende arbejdsmarkedspensionsordninger.

Forslaget om også at gennemføre denne udbygning af pensionssystemet

via lovgivning er udtryk for en erkendelse af vanskelighederne ved

at sikre samtlige lønmodtagere en rimelig tillægspension gennem

aftaler på arbejdsmarkedet.

Udviklingen gennem de seneste 15-20 år har vist, at nye

arbejdsmarkedspensionsordninger først og fremmest er oprettet

inden for den offentlige sektor og i mere begrænset omfang inden

for funktionærgrupper på det private arbejdsmarked. En udbygning

af arbejdsmarkedspensionssystemet gennem aftaler vil i praksis

blive yderst vanskelig. Det gælder især for grupper af

lønmodtagere inden for mindre og svagt organiserede

overenskomstområder. Dertil kommer, at ulighederne i

pensionsrettighederne vil påvirke mobiliteten på arbejdsmarkedet i

negativ retning.

I øvrigt henledes opmærksomheden på, at de

arbejdsmarkedspensionsordninger, som i 60erne blev opbygget i de

andre nordiske lande, også blev gennemført ved lovgivning og

således kom til at omfatte samtlige lønmodtagere.

Uanset at arbejdsmarkedspensionsreformen foreslås gennemført ved

lovgivning, finder socialdemokratiet det naturligt og nødvendigt

at inddrage arbejdsmarkedets parter i drøftelserne om en

lovgivning på området og dennes konsekvenser for kommende

overenskomstforhandlinger. Rigtigt tilrettelagt - via en bevidst

prioritering og samordning - vil det inden for en kort årrække

være muligt at gennemføre arbejdsmarkedspensionsreformen og

samtidig tilgodese andre af lønmodtagerne prioriterede krav i

forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Forslaget er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret

1985-86 fremsat beslutningsforslag (se Folketingstidende 1985-86,

forhandlingerne sp. 11667 og tillæg A sp. 6321).

Vedrørende forbedring af ATP-ordningen

Ordningen foreslås iværksat med virkning fra 1. januar 1988, hvor der

gennemføres en fordobling af de hidtidige arbejdsgiver- og

lønmodtagerbidrag. Herefter forhøjes bidragene hvert år i takt med

den gennemsnitlige lønudvikling. De omkostningsmæssige

konsekvenser af en fordobling af arbejdsgiver- og

lønmodtagerbidragene i ATP-ordningen anslås til ca. 0,7 pct.,

hvoraf arbejdsgiverne skal bære 2/3, dvs. ca. 0,5 pct.

I tilknytning til fordoblingen af bidragene etableres en

overgangsordning, baseret på en særlig anciennitetsskala, som

tilgodeser de årgange på arbejdsmarkedet, der vil overgå til

pension inden for de nærmeste 10-12 år.

Ligestilling mellem funktionærer og arbejdere gennemføres ved, at der

sikres samme pensionsoptjening under ferie og sygdom.

ATP-ordningen ændres endvidere, så lønmodtagere sikres mod, at

længere ledighedsperioder fører til en urimelig forringelse af

pensionsvilkårene. Til dette formål etableres en særlig

finansieringsordning, tilknyttet A-kassesystemet, gennem en

forhøjelse af medlems-, arbejdsgiver- og statslige bidrag.

Vedrørende den generelle arbejdsmarkedspension

Den generelle arbejdsmarkedspensionsordning foreslås iværksat med

ikrafttræden 1. januar 1989.

Den foreslåede arbejdsmarkedspensionsordning sikrer ret til en

alderspension fra det fyldte 67. år. Samtidig sikres en

invalidepension i tilfælde af indtruffen invaliditet, tilkendt og

udmålt efter samme regler, som gælder for tjenestemænd i dag.

Endvidere indføres en børnepension, i tilfælde af dødsfald, til

egne børn under 21 år som en løbende ydelse, svarende til 25 pct.

af den beregnede samlede pension. Endelig indføres en ægtefælle-/

samleverpension i form af en kapitalpension, svarende til afdødes

årsløn, til den efterlevende ved dødsfald indtrådt før det 67. år

- og fra det 67. år valgmulighed mellem egenpension og

ægtefællepension.

For lønmodtagere, der 1. januar 1989 er fyldt 55 år, udbetales

alderspensionen som en engangsydelse ved det 67. år.

Personkredsen omfatter lønmodtagere, der obligatorisk indbetaler

bidrag til ATP-ordningen, dvs. som hovedregel lønmodtagere mellem

16 og 67 år med gennemsnitligt 10 timers ugentlig beskæftigelse.

Desuden vil arbejdsløshedsforsikrede ledige være omfattet.

Undtaget er dog lønmodtagere, der er omfattet af en allerede

eksisterende helt eller delvis arbejdsgiverfinansieret

arbejdsmarkedspensionsordning. Det er dog en forudsætning, at den

samlede bidragsprocent eller tilskudsprocent mindst svarer til den

til enhver tid gældende bidragsprocent i den generelle

arbejdsmarkedspensionsordning. Samtidig forudsættes, at

arbejdsgiverens andel, som et minimum, modsvarer

arbejdsgiverprocenten i den generelle

arbejdsmarkedspensionsordning. Hvor ovenstående ikke er tilfældet,

forpligtes arbejdsgivere og lønmodtagere til at foretage

indbetaling til den generelle ordning modsvarende forskellen.

Fordelingen af bidrag på arbejdsgivere og lønmodtagere bestemmes

af bidragsfordelingen i den allerede eksisterende ordning.

For lønmodtagere, der på et senere tidspunkt måtte blive beskæftiget

inden for overenskomstområder omfattet af en eksisterende

arbejdsmarkedspensionsordning, ophører bidragsbetalingen til den

generelle ordning fra dette tidspunkt. Det forudsættes dog, at man

bliver omfattet af den allerede eksisterende ordning inden for

overenskomstområdet, og at denne opfylder de ovenfor anførte krav.

Den hidtil optjente pension i den generelle ordning forbliver i

denne, og tilhørsforholdet får derefter karakter af hvilende

medlemskab.

Arbejdsgiver- og lønmodtagerbidragene i ordningen fastsættes til

henholdsvis 0,6 pct. og 0,3 pct. pr. 1. januar 1989. Over en

10-årig periode forøges de procentvise arbejdsgiver- og

lønmodtagerbidrag gradvis til henholdsvis 6 pct. og 3 pct. Den

årlige forhøjelse fastsættes til 0,6 pct. for arbejdsgiverbidraget

og 0,3 pct. for lønmodtagerbidraget.

Arbejdsgiver- og lønmodtagerbidraget beregnes for hver

lønningsperiode af den samlede løn, inklusive bl.a.

overarbejdstillæg, genetillæg, søgnehelligdagstillæg og feriepenge

samt sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

Med henblik på at sikre pensionsoptjeningen under

arbejdsløshedsperioder gennemføres ligeledes med virkning fra 1.

januar 1989 og med udgangspunkt i den samlede bidragsprocent en

gradvis forhøjelse af medlems-, arbejdsgiver- og statslige bidrag

til arbejdsløshedsforsikringsordningen.

Provenuet anvendes til betaling af pensionsbidrag til den generelle

arbejdsmarkedspensionsordning for arbejdsløshedsforsikrede

lønmodtagere, der rammes af arbejdsløshed. Det overførte

pensionsbidrag fastlægges på grundlag af den maksimale

dagpengesats og den til enhver tid gældende samlede bidragsprocent

til den generelle arbejdsmarkedspensionsordning. De til den

arbejdsløshedsforsikrede udbetalte dagpenge påvirkes ikke af

ordningen.

Også arbejdsløshedsforsikrede lønmodtagere under de allerede

eksisterende arbejdsmarkedspensionsordninger omfattes af denne

særlige ordning.

Under sygdom eller barselorlov, hvor der udbetales dagpenge fra det

offentlige, indbetales på tilsvarende vis som under arbejdsløshed

pensionsbidrag fra de offentlige myndigheder, baseret på den

samlede bidragsprocent og den maksimale dagpengesats.

Ved beregning af alders-, invalide- og børnepension anvendes et

beregningsgrundlag, som ikke sondrer mellem forskelle i mænds og

kvinders invaliditets- og dødelighedshyppighed inden for

forskellige aldersgrupper.

Arbejdsmarkedspensionsordningen opbygges i øvrigt efter sædvanlige

forsikringsmæssige principper med en grundpension og bonuspension

og som en tarifordning. De udbetalte pensionsydelser bestemmes

således til enhver tid af de indbetalte bidrag under hensyn til de

igennem lovgivningen fastsatte forsikringselementer, rente- og

lønudvikling samt administrationsomkostninger.

Den generelle arbejdsmarkedspensionsordning etableres som en

selvstændig ordning med repræsentantskab, bestyrelse og direktion.

Repræsentantskab og bestyrelse sammensættes sådan, at

repræsentanterne for de af ordningen omfattede lønmodtagere har

flertal i begge forsamlinger.

Ordningens administration varetages i øvrigt af ATP. Pensionskasser

og livsforsikringsvirksomheder samt statslige og kommunale

myndigheder pålægges at tilføre ATP de nødvendige oplysninger,

således at ATP kan administrere den foreslåede friholdelse af de

lønmodtagere, som er omfattet af en allerede eksisterende

arbejdsmarkedspensionsordning.

Om socialindkomsten

Efter indførelsen af realrenteafgiften på afkast af pensionsopsparing

og af de nye regler for personlig indkomstbeskatning mener

Socialdemokratiet, at der bør ske en ændring i socialindkomsten,

så personer med opsparing m.v. til pensionsordninger stilles

forholdsvis bedre end nu i relation til de ydelser, der er

afhængige af socialindkomsten. Socialdemokratiet ønsker en

socialindkomst, der beregnes som summen af personlig indkomst,

eventuel positiv nettokapitalindkomst og et formuetillæg. Det

betyder, i relation til pensionsordninger, to lempelser.

For det første vil hverken lønmodtager- eller arbejdsgiverbidrag

vedrørende pension længere skulle indregnes i socialindkomsten, og

der skal heller ikke gives et tilsvarende tillæg for

tjenestemandspensionsret.

For det andet skal samordningsfradrag ikke længere tillægges

tjenestemandspensionisters socialindkomst.

Versioner

1. 1988-05-21