1986 BSF 5 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGULERING AF EFTERLØNS- OG DAGPENGESATSER SAMT AFSKAFFELSE AF 70 PCT.-SATSEN I EFTERLØNSORDNINGEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00005@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om en
regulering af de gældende efterløns- og dagpengesatser inden 1.
november 1986 med følgende indhold:
1. Der foretages en regulering af maksimumssatsen for dagpenge
(arbejdsløsheds- og sygedagpenge) med 10 pct. pr. 1. januar 1987.
Tilsvarende forhøjes dimittendsatsen og maksimumssatserne for
efterløn med 10 pct.
2. 70 pct.-satsen for efterløn afskaffes pr. 1. januar 1987, således
at laveste efterlønssats bliver 80 pct. af maksimumssatsen.
3. For ledige, der ikke har fået reguleret beregningsgrundlag for
dagpenge efter 1. januar 1986, reguleres beregningsgrundlaget med
10 pct. pr. 1. januar 1987.
4. Fra 1988 indføres 2 årlige reguleringer pr. 1. april og 1. oktober
på baggrund af årslønsudviklingen for beskæftigede. Reguleringen
omfatter maksimumssatsen for dagpenge, maksimumssatserne for
efterlønsmodtagere, dimittendsatsen samt beregningsgrundlaget for
ledige. Reguleringen fastsættes af arbejdsministeren efter
forhandling med landsarbejdsnævnet og Arbejdsløshedskassernes
Samvirke.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Ved gennemførelse af lov nr. 576 af 27. oktober 1982 bortfaldt
pristals- og taktreguleringen af dagpengesatserne og dermed også
af efterlønssatserne. Samtidig gennemførtes en meget ubetydelig
regulering over 4 gange for efterlønsmodtagerne. Pr. 1. april 1986
er der endvidere sket en symbolsk forhøjelse på 2 pct. for
dagpengesatserne og maksimumssatsen for efterlønsmodtagere, som er
overgået til efterløn efter 1. januar 1983.
De arbejdsløse, de syge og efterlønsmodtagerne har som de i forvejen
ringest stillede måttet betale den højeste pris for regeringens
nedskæringspolitik.
Forslagsstillerne vil med forslaget sikre en hurtig hjælp til de
ringest stillede grupper i samfundet og ønsker samtidig genindført
en regulering, der sikrer, at satserne for arbejdsløse, syge og
efterlønsmodtagere fremover følger årslønnen for de beskæftigede.
Afskaffelsen af 70 pct.-trinnet for efterlønsmodtagere er motiveret i
det forhold, at denne sats allerede nu er urimelig lav. Ved en
opretholdelse af 70 pct.-trinnet vil vedtagelse af det af
socialdemokratiet stillede forslag om forbedring af folkepensionen
endvidere betyde, at efterlønsmodtagere på 70 pct.-trinnet vil
være ringere stillet end mange folkepensionister.
Forslagsstillerne forudsætter, at finansieringen af afskaffelsen af
70 pct.-trinnet tilvejebringes på sædvanlig måde efter forhandling
med arbejdsmarkedets parter. Derved sikres, at ændringen bliver
neutral i forhold til statsfinanserne.
Statens umiddelbare udgift i 1987 som følge af de øvrige forslag
skønnes at blive ca. 3,5 mia kr. Heraf fremkommer ca. 3 mia kr.
som følge af reguleringen af efterløn og arbejdsløshedsdagpenge,
mens ca. 0,5 mia kr. hidrører fra reguleringen af sygedagpenge.
Forslagsstillerne forudsætter imidlertid, at kontingenterne til
arbejdsløshedsforsikringen tilpasses den nye dagpengesats fra 1.
januar 1987. Denne forhøjelse giver staten et merprovenu på ca. 1
mia kr., således at forslagets nettoudgift i 1987 er ca. 2,5 mia
kr.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det af socialdemokratiet
ligeledes fremsatte forslag om ophævelse af lov om tilskud til
arbejdsgivernes betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Ifølge
regeringens finanslovforslag er dette tilskud i 1987 skønnet til
ca. 2,5 mia kr.
Sammenlagt er der således tale om uændrede offentlige udgifter i
forhold til det fremsatte finanslovforslag.