1986 BSF 7 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVIDET STØTTE TIL KULTURFORMIDLENDE AKTIVITETER
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00007@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til på de årlige finanslove at søge
afsat 10 mill. kr. til støtte for kulturformidlende aktiviteter.
Pengene fordeles efter ansøgning til kulturformidlende aktiviteter i
lokalsamfundene på følgende betingelser:
1. Den foreslåede aktivitet kan ikke modtage støtte over anden
kulturel lovgivning eller andre konti på kulturministeriets
budget.
2. Der skal lokalt være vilje til at stille rammer og økonomi til
rådighed for aktiviteten. Det betyder, at der bag ansøgningen skal
stå f.eks. en bevægelse, en forening, en gruppe mennesker eller en
kommune, der på forhånd har sikret visse støttemuligheder og
eventuelt faciliteter til aktiviteten.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
På finanslovforslaget for 1987 er der på kulturministeriets budget
afsat et beskedent beløb på 1,5 mill. kr. til kulturformidlende
aktiviteter. Beløbet er som i tidligere år beregnet til støtte for
kulturelle aktiviteter, der ikke kan støttes over andre konti i
kulturministeriet. Betingelsen for, at ministeriet har tildelt
støtte, har i det store og hele været, at der står en lokal gruppe
bag ideen, og at der er lokale midler til rådighed for
aktiviteten.
Pengene er hidtil blevet fordelt bredt over hele det folkelige
kulturelle felt. De er gået til musikfestivaler,
børnearrangementer, sommerferiearrangementer, flygtninge- og
indvandrerarrangementer, medborgerhusaktiviteter, særlige musik-
og bogudgivelser, socio-kulturelle arrangementer m.v. De beløb,
der er blevet uddelt til de enkelte aktiviteter, har ofte været
beskedne, men det er en lokal erfaring, at muligheden for at opnå
støtte fra staten har betydet større åbenhed fra kommunernes side:
kommunekassen åbnes lettere, når den ikke skal dække alle
udgifter, og de statslige penge bliver derved en »gulerod«, der
får aktiviteten til at blive en realitet.
Selv om kulturministeren ved at søge om bevilling på finansloven
viser, at det er hans agt at videreføre statens engagement i de
mindre etablerede, mangfoldige og brogede folkelige aktiviteter,
må det fastslås, at engagementet i kroner og øre er meget
beskedent. Tilmed er det ikke forøget i de senere år - og det på
trods af, at der ude omkring har vist sig en voksende interesse
for at arrangere og deltage i arrangementer, der udspringer af
ideer uden for det etablerede kulturliv.
Det skal selvfølgelig siges, at kulturministeriet ud over de 1,5
mill. kr. til kulturformidlende aktiviteter på andre måder over
lovgivning m.v. støtter amatørmusik, amatørteater o.lign., og at
der bl.a. via tipsmidlerne bevilges en del penge til forskellige
særlige arrangementer. Men ser man på bunken af afslag på
ansøgninger til tipsfondsmidlerne, må man erkende, at behovet er
langt større end det, der hidtil er blevet dækket.
Der er efter forslagsstillernes opfattelse ingen tvivl om, at det
stadigt voksende tilbud om TV, både dansk og udenlandsk, vil kunne
medføre en passivisering af mennesker. Børn og voksne vil, hvis
man følger det udenlandske mønster, komme til at tilbringe langt
flere timer foran TV-skærmen i de kommende år end hidtil, og det
kunne man så synes måtte være deres egen sag. Naturligvis - ingen
skal bestemme over menneskers fritid, men det må alligevel være en
forpligtelse for politikerne at sikre, at der også uden for
stuerne og borte fra TV-skærmen findes muligheder for
selvvirksomhed og for udfoldelse af egne kræfter og ideer i
samarbejde med andre ligesindede. Et forslag som nærværende vil
ikke kunne dække hele behovet for folkelige aktiviteter og en
bredere kulturel virksomhed, planlagt og styret af brugerne selv -
men det kunne medvirke til at sætte ting i gang, som ellers ikke
ville blive realiseret.