Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00014@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag til

gennemførelse af en ny ungdomsboligpolitik efter følgende

retningslinjer:

1. Ungdomsboligkvoten forhøjes til 3500 årlig i en fem-årig periode,

og de til etablering af 3500 ungdomsboliger pr. år afsatte midler

i deres helhed anvendes til at forøge antallet af ungdomsboliger.

2. Den i 1984 indførte kommunale medfinansiering af ungdomsboliger

ophæves, og der gøres en indsats over for de særlige problemer i

Københavns kommune. Herunder skal der ydes en ekstraordinær

statslig støtte til indretning i 1987 af 1000 midlertidige

ungdomsboliger ud over kommunens sædvanlige andel af

ungdomsboligkvoten.

3. Indførelse af kommunal værelsesanvisning og en ordning, hvorefter

udlejere af private værelser skal have forhåndsgodkendt huslejen

for de værelser, der ønskes udlejet, hos huslejenævnet.

4. En revision af reglerne om huslejestøtte til kollegier, således at

der indføres et loft på 800 kr. om måneden i husleje inkl. varme

og el for et enkeltværelse.

5. Indførelse af beboerdemokrati på kollegier/ ungdomsboliger.

6. Rammebeløbet for ungdomsboliger forhøjes, således at der enten

sker en øjeblikkelig forhøjelse med de nødvendige 10-30 pct.,

eller således at der indføres ændrede regler for fastsættelse af

rammebeløbet svarende til f.eks. reglerne for almennyttigt

nybyggeri.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

I sommeren 1986 afvistes - som enhver kunne forudse på forhånd igen

mange tusind ansøgere til kollegieværelser.

I alt blev omkring 6000 ansøgere afvist i sommeren 1986, heraf 2100 i

hovedstaden. I sommeren 1985 var situationen helt tilsvarende. Her

fik således ca. 90 pct. af ansøgerne i København afslag (1955 ud

af 2180).

Det hidtidige niveau for ungdomsboligbyggeriet har ikke kunnet

nedbringe problemerne. Det hænger bl.a. sammen med, at mange

boliger for unge er forsvundet og fortsat forsvinder som følge af

saneringer og ombygninger af ejendomme i den ældre boligmasse.

Der mangler akut 15.000-25.000 ungdomsboliger.

Forslaget har derfor til formål at gennemføre en hurtig forøgelse af

ungdomsboligbyggeriet.

Den 2. oktober 1985 fremsatte VS et forslag til folketingsbeslutning

om en ny ungdomsboligpolitik (B 7) (se Folketingstidende 1985-86,

forhandlingerne sp. 84 og 3149 samt tillæg A sp. 665). VS foreslog

her en ungdomsboligkvote på 5000 i hvert af årene 1986 og 1987.

Dette forslag kunne ikke samle flertal (nåede ej heller til 2.

behandling), men i forbindelse med færdigbehandlingen af forslag

til lov om ændring af lov om boligbyggeri (L 29) (se

Folketingstidende 1985-86, tillæg B sp. 323), stillede

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti forslag om en kvote

på 3500. Ved lovens vedtagelse blev kvoten for 1986 fastsat til

2500. VS støttede S-SF-forslaget.

I november 1985 fremsatte Socialdemokratiet et beslutningsforslag om

forbedring af de unges boligsituation. Også heri foresloges en

kvote på 3500 (B 49) (se Folketingstidende 1985-86,

forhandlingerne sp. 2697 og 3149 samt tillæg A sp. 1967).

Ved udarbejdelsen af nærværende forslag har VS lagt til grund, at en

kvote på 5000 i hvert af årene 1987 og 1988 ville være det bedste,

men at bestræbelserne må koncentreres om at samle flertal for

forslaget om 3500 nye ungdomsboliger hvert af de kommende år. Det

har ikke mindst her været afgørende, at det socialdemokratiske

forslag indeholder den formulering, at de afsatte midler i deres

helhed skal anvendes til at forøge antallet af ungdomsboliger,

dvs. der skal ikke ske reduktion af kvoten på grund af overførsel

af midler til andre formål (i 1986 er bruttokvoten på 2500 blevet

reduceret til en nettokvote på kun godt 2000 enheder, idet et

beløb svarende til 475 enheder gik til byggeskader m.v.

Forslaget indebærer således en nettokvote på 3500 enheder i hvert af

årene 1987, 1988, 1989, 1990 og 1991.

Vedrørende kvoten er forslaget altså bragt i overensstemmelse med det

socialdemokratiske forslag fra 1985 (der dog omfattede årene

1986-90).

I sammenhæng med forslaget om forøgelse af kvoten stilles forslag om

ophævelse af den kommunale medfinansiering af ungdomsboligerne.

Denne medfinansiering, der indførtes ved en lovændring i maj 1984,

kan gøre det vanskeligt for kommunalbestyrelserne at finde plads

til opgaven i budgetterne. Kommunerne - især i de store byer, hvor

ungdomsboligmanglen er mest omfattende - bør tilskyndes til så

aktiv en ungdomsboligpolitik som muligt, og det kan bl.a. ske ved

at fjerne medfinansieringen.

Endelig foreslås en særlig indsats til støtte for en løsning af

problemerne i Københavns kommune. Københavns kommune er det sted,

hvor bolignøden er størst, og hvor også ungdomsboligproblemerne

er mest akutte.

Kommunen har ikke selv magtet denne opgave. Der er i de senere år kun

opført et meget ringe antal nye ungdomsboliger i kommunen, og i

forbindelse med saneringer har unge således også været henvist til

at bo i tomme ejendomme, som de har taget i brug (BZ).

Dette har imidlertid ikke alene været et resultat af bolignød, men

også af BZernes ønske om at få lov til at indrette sig i deres

bolig på deres egne betingelser.

Københavns kommune svigtede fuldstændig BZerne i september 1986, da

boligselskabet Ungbo havde anmodet politiet om at sætte BZerne ud

af Ryesgade 58, og hvor en løsning kunne have været tilvejebragt,

hvis Københavns kommune havde indvilliget i at overtage huset og

stille det til rådighed for beboerne.

Da beboerne, der risikerede en konfrontation med politiet, imidlertid

forlod ejendommen, svigtede kommunen fuldstændig. Kommunen lod

simpelt hen, som om problemet nu var forsvundet.

Københavns kommune har derfor brug for støtte til løsning af disse

problemer.

Derfor foreslås det, at kommunen får statslig støtte til indretning

af 1000 midlertidige ungdomsboliger. Disse boliger skal indrettes

i de tomme bygninger i København. Der kan både være tale om

boliger, som indrettes med henblik på at kunne bruges på

acceptabel vis i en kortere årrække, og om istandsættelser, som

tager sigte på regulær genopretning af tomme ejendomme med henblik

på permanent anvendelse.

Organisatorisk skal der sikres regler, der gør det muligt for

Københavns kommune selv at forestå dette arbejde. En del af

pengene og husene skal stilles til rådighed for unge på deres egne

betingelser i det omfang, de selv ønsker at indrette og

administrere en ejendom. Den øvrige del af ejendommen indrettes af

kommunen og får status som ungdomsboliger.

VS foreslår, at staten i 1987 yder Københavns kommune et tilskud på

200 mill. kr. til opgaven.

Reglerne skal indrettes således, at det bliver muligt at gennemføre

den fysiske indretning af boligerne på kort tid. Reglerne skal

derfor kun omfatte disse 1000 boliger og skal altså ikke afvente

generelle ændringer af byfornyelseslovgivningen m.v.

Et af de store problemer på ungdomsboligområdet er den store husleje,

som private udlejere er i stand til at opnå ved udlejning af

private værelser til unge, der må tage, hvad der udbydes.

Huslejeniveauet er derfor skruet i vejret, og f.eks. har det

Centrale Indstillingsudvalg (CIU) i hovedstadsområdet foretaget en

undersøgelse, der viser, at halvdelen af de ledige værelser i

København pr. 18. juli 1986 kostede omkring 1.400 kr. om måneden.

Et kollegieværelse koster normalt omkring 900 kr. om måneden. De

private værelser, som udlejes er ofte af ringe standard. Ifølge

Danske Studerendes Fællesråd er 80 pct. af de private værelser

under 20 m2, kun 30 pct. har eget toilet, mens kun 21 pct. har

eget bad.

DSF har yderligere gjort opmærksom på, at med 60.000 unge på private

værelser havde udlejerne i 1985 en indtægt på omkring 800 mill.

kr. Denne indtægt er skattefri, hvilket svarer til et statstilskud

på omkring 400 mill. kr. Dette vældige statstilskud har ikke

formået at presse huslejen ned i nærheden i kollegiehuslejen.

Derfor må der indføres en kommunal værelsesanvisning og en ordning,

hvorefter udlejere af private værelser skal have forhåndsgodkendt

huslejen for de værelser, der ønskes udlejet, hos Huslejenævnet.

For yderligere at medvirke til skabelsen af et mere rimeligt og

stabilt huslejeniveau på ungdomsboligområdet foreslås en forbedret

huslejestøtte til kollegier. Forslagsstillerne så gerne en mere

langsigtet løsning, der skulle bygge på samme princip som

boligydelsen, dvs. at nettohuslejen for den enkelte højst skal

udgøre 15 pct. af indtægten.

Men indtil dette kan gennemføres, foreslås et loft over

kollegiehuslejerne på 800 kr.

Ud fra en bedømmelse af de uddannelsessøgendes indtægtsforhold findes

det ikke forsvarligt at opkræve mere end ca. 800 kr. i husleje for

et enkeltværelse. Dette er endda i overkanten.

Beboerne på kollegier/ ungdomsboliger har i øjeblikket alt for ringe

indflydelse på deres egen boligsituation og deres eget kollegium.

Sammenlignet med f.eks. almennyttigt byggeri, især

andelsboligforeninger, er tilstanden helt uholdbar, idet

kollegianerne kun har ret til en tredjedel af pladserne i

bestyrelsen.

Derfor må der for det første indføres beboervalgt flertal i

bestyrelsen (mindst 2/3 af pladserne), og desuden må det sikres,

at beboermødet/ kollegianerrådet som minimum får samme

rettigheder, som afdelingsmødet har i en almennyttig boligafdeling

(boligbyggerilovens § 15, stk. 8-12).

Endelig skal en sikring af beboerdemokratiet også indeholde en

ophævelse af boligbyggerilovens bestemmelser om indgreb imod

huslejeaktioner (§77) og ophævelse af den bestemmelse, der giver

boligministeren adgang til at sætte et kollegium under

administration (§ 74, stk. 3).

Et særligt problem har plaget ungdomsboligbyggeriet i den senere tid,

nemlig udhulingen af rammebeløbet. I en analyse udarbejdet af

landsforeningen Ungbo, august 1986, gennemgås problemet, og det

oplyses, at rammebeløbet bør forhøjes med 10-30 pct. en gang for

alle. Der peges dog også på alternative løsninger, herunder især

at rammebeløbet kunne fastlægges efter samme retningslinjer, som

gælder for almennyttigt nybyggeri.

Studenterrådet ved Århus Universitet har i et brev til

boligministeren peget på lignende løsningsmuligheder (forhøjelse

af rammebeløbet med 20-30 pct. eller en ordning svarende til det

almennyttige nybyggeris rammebeløb, hvor udgangspunktet er en

m2-pris). Som Studenterrådet har påpeget, vil en forhøjelse

nødvendiggøre en forbedret finansieringsordning for de nye

ungdomsboliger.

Indføres der imidlertid huslejeloft som foreslået under nr. 4, vil en

forhøjelse af rammebeløbet ikke medføre huslejeproblemer for

beboerne.

Versioner

1. 1988-05-21