1986 BSF 20 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD DANSK DELTAGELSE I ATOMKRIGSØVELSER OG ØVELSER I UNDTAGELSES- OG NØDRETSTILSTAND
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00020@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at sikre, at ingen dansk myndighed og
intet dansk militært personel deltager i øvelser vedrørende
procedurer for beslutning om brug af atomvåben eller i øvelser,
som vedrører iværksættelse af nødretstilstand eller
undtagelsestilstand eller i øvrigt medfører begrænsninger i de
demokratiske rettigheder.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Det er ved flere lejligheder dokumenteret, at der i NATO-regi
gennemføres øvelser, »krigsspil« m.v. med dansk deltagelse, hvori
indgår spørgsmålet om brug af atomvåben og spørgsmålet om
indskrænkninger i de demokratiske rettigheder i en krise- eller
optrapningssituation. Forslagsstillerne ønsker med dette forslag
at sikre, at danske myndigheder ikke inddrages i forberedelse af
atomkrig eller i øvelser, der indebærer indskrænkninger af de
demokratiske rettigheder.
Undtagelses- og nødretsøvelser
De mest kendte undtagelses- og nødretsøvelser er vel nok de berygtede
WINTEX/CIMEX øvelser, der foregår hvert andet år i
vintermånederne. Øvelserne er rene skrivebords- og stabsøvelser,
men indeholder samtidig alle aspekter af, hvorledes de civile
beredskaber skal operere i en krise- og krigssituation.
Første gang, offentligheden fik nærmere kendskab til disse øvelsers
egentlige indhold, var, da en række telegrammer fra den norske del
af WINTEX 1973 blev offentliggjort. De oplysninger, som kom frem
dengang, viste, hvor bredt 5. kolonnevirksomhed blev defineret af
de militære myndigheder. Det var ikke bare agenter og sabotører,
der støttede en fremmed magt, men en bred vifte af grupperinger i
samfundet, som var genstand for øvelsen. Det drejede sig om
studentergrupper, arbejdere på navngivne virksomheder og lovlige
politiske organisationer, der blev betragtet som en trussel, fordi
de brugte deres demokratiske rettigheder til at stille
spørgsmålstegn ved den optrapning, som foregik i en vis
krisesituation, og som agiterede for, at Norge burde trække sig ud
af NATO for ad den vej at være med til at forhindre en skærpet
situation i at udvikle sig. (* 1)
Indholdet i WINTEX/CIMEX øvelserne, der foregår samtidig i alle
NATO-lande, er senere blevet grundigt dokumenteret. Det skete, da
hollandske fredsaktivister var i stand til at offentliggøre den
autentiske »drejebog« for WINTEX 81.
Det fremgik, at man her bl.a. øvede sig i at nedkæmpe strejker,
demonstrationer m.v., indføre pressecensur osv. I
drejebogsmaterialet kunne man nøje følge planerne for
iværksættelse af »øget agtsomhed«, dernæst »borgerlig
undtagelsestilstand«, så »belejringstilstand«, hvor militæret får
adgang til bl.a. at internere personer, som skønnes farlige for
den indre og ydre sikkerhed. Endelig »krigstilstand«, hvor f.eks.
radio- og TV-udsendelser, private telefonsamtaler og pressen
bringes under militærets kontrol. (* 2)
Oplysninger af helt lignende karakter slap ud i forbindelse med
WINTEX/CIMEX 85 (marts 1985). Det britiske blad »New Statesman«
var i stand til at fremlægge oplysninger om den engelske drejebog
til WINTEX 85. Heri beskrives det, hvorledes fredsbevægelser og
fagforeninger identificeres som den største »indre trussel, som
skal bekæmpes og eventuelt elimineres«. (* 3)
Planen, som Danmark var medansvarlig for, og som var udarbejdet af
NATO-planlæggere, indeholdt ligesom WINTEX 81 en plan for den
gradvise afskaffelse af de demokratiske retsgarantier i
forbindelse med indførelse af »emergency powers«, altså nødrets-
eller undtagelsestilstand.
I Danmark har vi ikke direkte kendskab til de ovenfor omtalte
WINTEX/CIMEX øvelser. Til gengæld har vi kendskab til grundlaget
for en række andre øvelser.
I 1977 udtalte en engelsk major sig således om en fælles
dansk-engelsk øvelse, der foregik på Als: » . . . situationen er
så spændt, og den tilspidses så meget, at regeringen beslutter at
tilkalde hjælp fra den britiske hær. Bl.a. frygter man, at den
kommunistiske fraktion vil besætte et A-kraftværk, hvor der er
plutonium nok til, at der kan laves en atombombe. De britiske
tropper skal komme regeringen til hjælp, men diskret og klædt i
landets egne uniformer, så befolkningen ikke mærker, at der er
fremmede tropper i landet«. (* 4) Udtalelsen vakte naturligvis en
del postyr og blev af forsvaret kritiseret med den bemærkning, at
han »næppe havde brugt de pågældende udtryk, hvis han havde tænkt
sig mere om.« (* 5) Det var altså ikke selve indholdet i
udtalelsen, som blev tilbagevist. Det, kritikken rettede sig imod,
var, at øvelsens formål blev udtrykt så direkte.
I 1981 fik offentligheden igen kendskab til grundlaget for et par
øvelser. I det mundtlige oplæg hed det, at »vi har en situation,
hvor modstanden imod USAs nye krydsermissiler efterhånden er
blevet meget stor. I Danmark og andre europæiske lande er der
begyndt at komme mange demonstrationer.
Samtidig er der begyndende 5. kolonnevirksomhed med sabotage imod det
danske forsvar og dets muligheder for at fungere.
Nogle medlemmer af Orange parti, der har begået sabotage, er blevet
skudt. I skal være beredt, for der vil ske et eller andet«. (* 6)
Oplægget skabte en del uro blandt de værnepligtige, som ikke ønskede
at blive sat ind mod fredsbevægelsen, og forsvarsminister Poul
Søgaard satte en undersøgelse i gang. På trods af garantier (* 7)
fra forsvarsministeren om, at den slags ikke ville ske igen, gik
der ikke mere end et halvt år, før der var et nyt tilfælde, hvor
fredsdemonstranter blev gjort til genstand for en øvelse. Denne
gang var det på Flyvestation Bornholm, hvor en gruppe
værnepligtige blev beordret til at agere fredsdemonstranter uden
for kasernens port. (* 8).
Ovenstående oplysninger peger helt samstemmende på den samme
generelle planlægning af en situation, hvor en påstået eller reelt
igangværende krisesituation anvendes som påskud til likvidering af
de demokratiske rettigheder.
Det bør da også erindres, at nok er det helt givet, at danske
myndigheder ikke ønsker og ikke har ønsket at afskaffe de
demokratiske rettigheder, men det er ikke mere end godt 40 år
siden, at danske myndigheder under pres, under indtryk af de
ekstraordinære forhold, lod sig drive til at gennemføre en klart
forfatningsstridig internering af det danske kommunistpartis
medlemmer. Dette burde myndighederne ikke have gjort dengang, det
erkender vel nok de fleste i dag.
Heldigvis synes der ikke at være nogen aktuel risiko for en
gentagelse af sådanne fejltagelser. Men derfor er det netop også
nu, at tiden skal bruges til at forebygge, at f.eks. sådanne
interneringer nogen sinde kan ske igen.
NATO-planlæggerne forebygger ikke på nogen måde den situation,
tværtimod forbereder de den!
Problemet i denne sag er i virkeligheden, at mange nok kvier sig ved
at tro, at det virkelig kan være rigtigt, at NATO laver krigsspil
med et sådant indhold, og at danskere deltager heri. Men desværre
er dokumentationen for stærk til, at vi kan forlade os på den gode
tro, sådan som regeringen ønsker vi skal.
I marts 1985 forklarede statsministeren i Folketinget, at
WINTEX-øvelserne bygger på opdigtede forhold (hvilket jo er helt
korrekt, så længe det »kun« er en øvelse!). (* 9)
Statsministeren sagde derudover, at han fandt, at det materiale, som
forelå, var utilstrækkeligt som dokumentation, og at der ikke
forelå noget oplyst over for regeringen om sådanne ting i
WINTEX-øvelserne. Han afviste at foretage en nærmere undersøgelse
af sagen, herunder af oplysningerne fra det autentisk foreliggende
materiale fra WINTEX 81, som hollandske fredsaktivister fik fat i
i en NATO-bunker og stillede til offentlighedens rådighed.
Øvelser i brug af atomvåben
Med øvelser i brug af atomvåben forstås her både øvelser, der
vedrører betjening af våbensystemer, og (især) øvelser, der
vedrører procedurer og retningslinier for beslutninger om brug af
atomvåben, herunder naturligvis først og fremmest beslutningen om
førstegangsbrug af A-våben.
Når denne beslutning er truffet, vil vores resterende levetid være
begrænset til timer, og derfor drejer det sig ikke om at indøve,
under hvilke omstændigheder og efter hvilke procedurer denne
beslutning træffes. Det drejer sig derimod om under alle forhold
at sikre, at en sådan beslutning slet ikke kan træffes.
Derfor må dansk deltagelse i NATOs atomkrigsøvelser naturligvis
ophøre.
De berygtede WINTEX/CIMEX-øvelser er nok også på dette område de mest
kendte atomkrigsøvelser.
I New Statesman (* 10) beskrives det overordnede skema for
atomkrigsøvelsen i WINTEX 85 således:
»Der opstår en jugoslavisk krise med trussel om sovjetisk
intervention. Denne krise fører til krigsudbrud (i begyndelsen af
marts), og atomkrigen udbryder, inden øvelsen slutter den 13.
marts.«
Hvordan et konkret forløb indøves i Norge, kom frem gennem
oplysninger fra den tidligere NATO-officer Einer Edvardsen, der i
vinteren 1979-80 deltog i en stabsøvelse, der gik ud på, at
russiske tropper rykkede frem imod Finland og angreb Tromsø fra
havet. Staben fik melding om, at de konventionelle styrker ikke
kunne klare sig, og traf derpå beslutning om førstegangsbrug af
atomvåben mod Tromsø og Nordfinland. (* 11)
Danmark deltager som bekendt også i WINTEX-øvelserne. I forbindelse
med WINTEX 85 stillede Albrechtsen (VS) spørgsmål til
statsminister Poul Schlueter (* 12) om, hvorvidt de danske
deltagere i øvelsen havde mandat til at støtte udløsningen af en
atomkrig, og om, hvorvidt mandatet også omfattede dansk accept af
førstegangsbrug af atomvåben. I svaret blev der ikke givet
oplysninger om dette, men statsministeren skrev, at øvelsen var
»helt fiktiv«, og at forfatningsmæssige krav blev respekteret. Vi
ved således ikke, hvad de danske deltagere konkret har foretaget
sig i WINTEX 85, men vi ved, at den endte med atomkrig. Vi ved
også, at før afgørelsen om brug af atomvåben er truffet, skal den
danske regering i NATO-rådet tilkendegive, om den støtter denne
beslutning. Dog er der her den usikkerhed, at NATOs
konsultationsprocedurer ikke giver garanti for, at den høring
faktisk finder sted. USA kan, når det skønnes, at tiden eller
omstændighederne ikke tillader det, fravige aftalen om forudgående
konsultation efter eget forgodtbefindende. Dette er dokumenteret
af Stig Hjarvad og Keld Albrechtsen i en kronik i Weekendavisen.
(* 13)
Vi ved, at den daværende NATO-chef, Alexander Haig, under en
WINTEX-øvelse i 1977 beordrede atomangreb mod flere østeuropæiske
hovedstæder samt mod det neutrale Finland. Dette blev afsløret af
den afhopppede NATO-sekretær Ursula Lorents. (* 14)
Heller ikke her foreligger der oplysninger om en eventuel
konsultationsprocedure. Men efter de vejledende regler skulle
danske deltagere altså også her være spurgt.
I WINTEX 85 lededes den politiske deltagelse i øvelsen fra dansk side
af statsministerens sikkerhedspolitiske rådgiver, Henning
Gottlieb. (* 15)
En anden atomkrigsøvelse, Able Archer, kaster mere lys over sagen.
Denne øvelse fandt sted 5.-9. november 1984. Øvelsen afholdes en
gang årligt under ledelse af NATO-hovedkvarteret (SHAPE) og
omfatter procedurer for brug af taktiske atomvåben. Danmark
deltager i øvelsen (se forsvarsministerens oplysninger i
Folketingets forhandlinger). (* 16)
Især rejstes her det spørgsmål, om general Rye Andersen som
NATO-kommandant (enhedskommandoen COMBALTAP) kunne tænkes at have
beordret brug af de atomvåben, som han i en sådan situation råder
over (bl.a. de i Slesvig stationerede amerikanske
kortdistancevåben). Det var umuligt at få forsvarsministeren til
at besvare dette spørgsmål. (* 17)
Men oberstløjtnant Fromelt udtalte, (* 18) at han ikke ville
kommentere spørgsmålet, men at han »ikke troede«, at general Rye
Andersen ville give en sådan ordre. Fromelt sagde, at man i
øvelsen ikke primært ville afprøve de taktiske kortrækkende våben,
men at alternativet var de kraftige mellemdistancevåben.
Dette kan have fritaget Rye Andersen for at træffe beslutning i denne
Able Archer-øvelse. Vi ved det ikke. Men det har ikke fritaget
danske deltagere fra at tage stilling til NATOs brug af
mellemdistanceatomvåben.
Atomkrigsøvelser finder også sted på lavere niveauer i
NATO-hierarkiet. Til oplysning om dette kan f.eks. henvises til de
særdeles åbenhjertige udtalelser af oberstløjtnant Ib Jørgensen,
(* 19) hvor han bl.a. siger: »Vi rekvirerer atomvåben, som en
svejser bestiller iltflasker.« Han henviser til, at ved øvelser om
slag i Danmark råder officererne over atomvåben i spektret fra 2
til 100 kilotons (våben som leveres »fra udlandet«).
Endvidere skal det nævnes, at den danske regering jo ikke lægger
skjul på, at danske officerer uddannes i procedurer m.v. for brug
af atomvåben. Dette fremgår af et svar fra forsvarsministeren på
et spørgsmål af Steen Folke (* 20). Her blev der redegjort for, at
uddannelsen bl.a. indeholder:
- procedurer for anmodning og tildeling af atomvåben,
- den involverede beslutningsproces,
- atomvåbens virkning på forskellige måltyper m.v.
Sluttelig skal nævnes, at den nye kommandobunker i Ravnstrup rent
fysisk er det sted, hvorfra enhedskommandoens beslutninger om brug
af atomvåben på eller fra dansk-nordtysk område vil blive truffet.
Bunkeren havde premiere i forbindelse med Able Acher-øvelsen i
november 1985.
Et vigtigt spørgsmål er stort set uafklaret i forbindelse med disse
øvelser, nemlig hvorledes man vil sikre, at de politiske
myndigheder og herunder naturligvis fremfor nogen Folketinget får
reel sikkerhed for at kunne blokere beslutningen om brug af
atomvåben.
Det nærmeste, vi er kommet denne problemstilling, er en forsikring
fra forsvarsministeren om, at man i en given situation vil sikre,
at den politiske beslutningsprocedure kobles ind, men at denne
ikke er medtaget i disse øvelser (Able Archer), hvor sigtet kun er
at prøve den militære del af procedurerne. Deraf kan man jo
slutte, at øvelserne altså simpelthen ser bort fra de politiske
procedurer. Dette er naturligvis endnu et afgørende argument for
at få stoppet disse øvelser. De eneste øvelser, der kan
retfærdiggøres, er øvelser, der går ud på at sikre, at de
politiske myndigheder altid kan hindre brug af atomvåben, at
Folketinget altid kan sige nej. Det er lige nøjagtig den side af
sagen, der er udeladt i NATO-øvelserne.