Gelex

1986 BSF 20 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBUD MOD DANSK DELTAGELSE I ATOMKRIGSØVELSER OG ØVELSER I UNDTAGELSES- OG NØDRETSTILSTAND

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00020@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at ingen dansk myndighed og

intet dansk militært personel deltager i øvelser vedrørende

procedurer for beslutning om brug af atomvåben eller i øvelser,

som vedrører iværksættelse af nødretstilstand eller

undtagelsestilstand eller i øvrigt medfører begrænsninger i de

demokratiske rettigheder.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Det er ved flere lejligheder dokumenteret, at der i NATO-regi

gennemføres øvelser, »krigsspil« m.v. med dansk deltagelse, hvori

indgår spørgsmålet om brug af atomvåben og spørgsmålet om

indskrænkninger i de demokratiske rettigheder i en krise- eller

optrapningssituation. Forslagsstillerne ønsker med dette forslag

at sikre, at danske myndigheder ikke inddrages i forberedelse af

atomkrig eller i øvelser, der indebærer indskrænkninger af de

demokratiske rettigheder.

Undtagelses- og nødretsøvelser

De mest kendte undtagelses- og nødretsøvelser er vel nok de berygtede

WINTEX/CIMEX øvelser, der foregår hvert andet år i

vintermånederne. Øvelserne er rene skrivebords- og stabsøvelser,

men indeholder samtidig alle aspekter af, hvorledes de civile

beredskaber skal operere i en krise- og krigssituation.

Første gang, offentligheden fik nærmere kendskab til disse øvelsers

egentlige indhold, var, da en række telegrammer fra den norske del

af WINTEX 1973 blev offentliggjort. De oplysninger, som kom frem

dengang, viste, hvor bredt 5. kolonnevirksomhed blev defineret af

de militære myndigheder. Det var ikke bare agenter og sabotører,

der støttede en fremmed magt, men en bred vifte af grupperinger i

samfundet, som var genstand for øvelsen. Det drejede sig om

studentergrupper, arbejdere på navngivne virksomheder og lovlige

politiske organisationer, der blev betragtet som en trussel, fordi

de brugte deres demokratiske rettigheder til at stille

spørgsmålstegn ved den optrapning, som foregik i en vis

krisesituation, og som agiterede for, at Norge burde trække sig ud

af NATO for ad den vej at være med til at forhindre en skærpet

situation i at udvikle sig. (* 1)

Indholdet i WINTEX/CIMEX øvelserne, der foregår samtidig i alle

NATO-lande, er senere blevet grundigt dokumenteret. Det skete, da

hollandske fredsaktivister var i stand til at offentliggøre den

autentiske »drejebog« for WINTEX 81.

Det fremgik, at man her bl.a. øvede sig i at nedkæmpe strejker,

demonstrationer m.v., indføre pressecensur osv. I

drejebogsmaterialet kunne man nøje følge planerne for

iværksættelse af »øget agtsomhed«, dernæst »borgerlig

undtagelsestilstand«, så »belejringstilstand«, hvor militæret får

adgang til bl.a. at internere personer, som skønnes farlige for

den indre og ydre sikkerhed. Endelig »krigstilstand«, hvor f.eks.

radio- og TV-udsendelser, private telefonsamtaler og pressen

bringes under militærets kontrol. (* 2)

Oplysninger af helt lignende karakter slap ud i forbindelse med

WINTEX/CIMEX 85 (marts 1985). Det britiske blad »New Statesman«

var i stand til at fremlægge oplysninger om den engelske drejebog

til WINTEX 85. Heri beskrives det, hvorledes fredsbevægelser og

fagforeninger identificeres som den største »indre trussel, som

skal bekæmpes og eventuelt elimineres«. (* 3)

Planen, som Danmark var medansvarlig for, og som var udarbejdet af

NATO-planlæggere, indeholdt ligesom WINTEX 81 en plan for den

gradvise afskaffelse af de demokratiske retsgarantier i

forbindelse med indførelse af »emergency powers«, altså nødrets-

eller undtagelsestilstand.

I Danmark har vi ikke direkte kendskab til de ovenfor omtalte

WINTEX/CIMEX øvelser. Til gengæld har vi kendskab til grundlaget

for en række andre øvelser.

I 1977 udtalte en engelsk major sig således om en fælles

dansk-engelsk øvelse, der foregik på Als: » . . . situationen er

så spændt, og den tilspidses så meget, at regeringen beslutter at

tilkalde hjælp fra den britiske hær. Bl.a. frygter man, at den

kommunistiske fraktion vil besætte et A-kraftværk, hvor der er

plutonium nok til, at der kan laves en atombombe. De britiske

tropper skal komme regeringen til hjælp, men diskret og klædt i

landets egne uniformer, så befolkningen ikke mærker, at der er

fremmede tropper i landet«. (* 4) Udtalelsen vakte naturligvis en

del postyr og blev af forsvaret kritiseret med den bemærkning, at

han »næppe havde brugt de pågældende udtryk, hvis han havde tænkt

sig mere om.« (* 5) Det var altså ikke selve indholdet i

udtalelsen, som blev tilbagevist. Det, kritikken rettede sig imod,

var, at øvelsens formål blev udtrykt så direkte.

I 1981 fik offentligheden igen kendskab til grundlaget for et par

øvelser. I det mundtlige oplæg hed det, at »vi har en situation,

hvor modstanden imod USAs nye krydsermissiler efterhånden er

blevet meget stor. I Danmark og andre europæiske lande er der

begyndt at komme mange demonstrationer.

Samtidig er der begyndende 5. kolonnevirksomhed med sabotage imod det

danske forsvar og dets muligheder for at fungere.

Nogle medlemmer af Orange parti, der har begået sabotage, er blevet

skudt. I skal være beredt, for der vil ske et eller andet«. (* 6)

Oplægget skabte en del uro blandt de værnepligtige, som ikke ønskede

at blive sat ind mod fredsbevægelsen, og forsvarsminister Poul

Søgaard satte en undersøgelse i gang. På trods af garantier (* 7)

fra forsvarsministeren om, at den slags ikke ville ske igen, gik

der ikke mere end et halvt år, før der var et nyt tilfælde, hvor

fredsdemonstranter blev gjort til genstand for en øvelse. Denne

gang var det på Flyvestation Bornholm, hvor en gruppe

værnepligtige blev beordret til at agere fredsdemonstranter uden

for kasernens port. (* 8).

Ovenstående oplysninger peger helt samstemmende på den samme

generelle planlægning af en situation, hvor en påstået eller reelt

igangværende krisesituation anvendes som påskud til likvidering af

de demokratiske rettigheder.

Det bør da også erindres, at nok er det helt givet, at danske

myndigheder ikke ønsker og ikke har ønsket at afskaffe de

demokratiske rettigheder, men det er ikke mere end godt 40 år

siden, at danske myndigheder under pres, under indtryk af de

ekstraordinære forhold, lod sig drive til at gennemføre en klart

forfatningsstridig internering af det danske kommunistpartis

medlemmer. Dette burde myndighederne ikke have gjort dengang, det

erkender vel nok de fleste i dag.

Heldigvis synes der ikke at være nogen aktuel risiko for en

gentagelse af sådanne fejltagelser. Men derfor er det netop også

nu, at tiden skal bruges til at forebygge, at f.eks. sådanne

interneringer nogen sinde kan ske igen.

NATO-planlæggerne forebygger ikke på nogen måde den situation,

tværtimod forbereder de den!

Problemet i denne sag er i virkeligheden, at mange nok kvier sig ved

at tro, at det virkelig kan være rigtigt, at NATO laver krigsspil

med et sådant indhold, og at danskere deltager heri. Men desværre

er dokumentationen for stærk til, at vi kan forlade os på den gode

tro, sådan som regeringen ønsker vi skal.

I marts 1985 forklarede statsministeren i Folketinget, at

WINTEX-øvelserne bygger på opdigtede forhold (hvilket jo er helt

korrekt, så længe det »kun« er en øvelse!). (* 9)

Statsministeren sagde derudover, at han fandt, at det materiale, som

forelå, var utilstrækkeligt som dokumentation, og at der ikke

forelå noget oplyst over for regeringen om sådanne ting i

WINTEX-øvelserne. Han afviste at foretage en nærmere undersøgelse

af sagen, herunder af oplysningerne fra det autentisk foreliggende

materiale fra WINTEX 81, som hollandske fredsaktivister fik fat i

i en NATO-bunker og stillede til offentlighedens rådighed.

Øvelser i brug af atomvåben

Med øvelser i brug af atomvåben forstås her både øvelser, der

vedrører betjening af våbensystemer, og (især) øvelser, der

vedrører procedurer og retningslinier for beslutninger om brug af

atomvåben, herunder naturligvis først og fremmest beslutningen om

førstegangsbrug af A-våben.

Når denne beslutning er truffet, vil vores resterende levetid være

begrænset til timer, og derfor drejer det sig ikke om at indøve,

under hvilke omstændigheder og efter hvilke procedurer denne

beslutning træffes. Det drejer sig derimod om under alle forhold

at sikre, at en sådan beslutning slet ikke kan træffes.

Derfor må dansk deltagelse i NATOs atomkrigsøvelser naturligvis

ophøre.

De berygtede WINTEX/CIMEX-øvelser er nok også på dette område de mest

kendte atomkrigsøvelser.

I New Statesman (* 10) beskrives det overordnede skema for

atomkrigsøvelsen i WINTEX 85 således:

»Der opstår en jugoslavisk krise med trussel om sovjetisk

intervention. Denne krise fører til krigsudbrud (i begyndelsen af

marts), og atomkrigen udbryder, inden øvelsen slutter den 13.

marts.«

Hvordan et konkret forløb indøves i Norge, kom frem gennem

oplysninger fra den tidligere NATO-officer Einer Edvardsen, der i

vinteren 1979-80 deltog i en stabsøvelse, der gik ud på, at

russiske tropper rykkede frem imod Finland og angreb Tromsø fra

havet. Staben fik melding om, at de konventionelle styrker ikke

kunne klare sig, og traf derpå beslutning om førstegangsbrug af

atomvåben mod Tromsø og Nordfinland. (* 11)

Danmark deltager som bekendt også i WINTEX-øvelserne. I forbindelse

med WINTEX 85 stillede Albrechtsen (VS) spørgsmål til

statsminister Poul Schlueter (* 12) om, hvorvidt de danske

deltagere i øvelsen havde mandat til at støtte udløsningen af en

atomkrig, og om, hvorvidt mandatet også omfattede dansk accept af

førstegangsbrug af atomvåben. I svaret blev der ikke givet

oplysninger om dette, men statsministeren skrev, at øvelsen var

»helt fiktiv«, og at forfatningsmæssige krav blev respekteret. Vi

ved således ikke, hvad de danske deltagere konkret har foretaget

sig i WINTEX 85, men vi ved, at den endte med atomkrig. Vi ved

også, at før afgørelsen om brug af atomvåben er truffet, skal den

danske regering i NATO-rådet tilkendegive, om den støtter denne

beslutning. Dog er der her den usikkerhed, at NATOs

konsultationsprocedurer ikke giver garanti for, at den høring

faktisk finder sted. USA kan, når det skønnes, at tiden eller

omstændighederne ikke tillader det, fravige aftalen om forudgående

konsultation efter eget forgodtbefindende. Dette er dokumenteret

af Stig Hjarvad og Keld Albrechtsen i en kronik i Weekendavisen.

(* 13)

Vi ved, at den daværende NATO-chef, Alexander Haig, under en

WINTEX-øvelse i 1977 beordrede atomangreb mod flere østeuropæiske

hovedstæder samt mod det neutrale Finland. Dette blev afsløret af

den afhopppede NATO-sekretær Ursula Lorents. (* 14)

Heller ikke her foreligger der oplysninger om en eventuel

konsultationsprocedure. Men efter de vejledende regler skulle

danske deltagere altså også her være spurgt.

I WINTEX 85 lededes den politiske deltagelse i øvelsen fra dansk side

af statsministerens sikkerhedspolitiske rådgiver, Henning

Gottlieb. (* 15)

En anden atomkrigsøvelse, Able Archer, kaster mere lys over sagen.

Denne øvelse fandt sted 5.-9. november 1984. Øvelsen afholdes en

gang årligt under ledelse af NATO-hovedkvarteret (SHAPE) og

omfatter procedurer for brug af taktiske atomvåben. Danmark

deltager i øvelsen (se forsvarsministerens oplysninger i

Folketingets forhandlinger). (* 16)

Især rejstes her det spørgsmål, om general Rye Andersen som

NATO-kommandant (enhedskommandoen COMBALTAP) kunne tænkes at have

beordret brug af de atomvåben, som han i en sådan situation råder

over (bl.a. de i Slesvig stationerede amerikanske

kortdistancevåben). Det var umuligt at få forsvarsministeren til

at besvare dette spørgsmål. (* 17)

Men oberstløjtnant Fromelt udtalte, (* 18) at han ikke ville

kommentere spørgsmålet, men at han »ikke troede«, at general Rye

Andersen ville give en sådan ordre. Fromelt sagde, at man i

øvelsen ikke primært ville afprøve de taktiske kortrækkende våben,

men at alternativet var de kraftige mellemdistancevåben.

Dette kan have fritaget Rye Andersen for at træffe beslutning i denne

Able Archer-øvelse. Vi ved det ikke. Men det har ikke fritaget

danske deltagere fra at tage stilling til NATOs brug af

mellemdistanceatomvåben.

Atomkrigsøvelser finder også sted på lavere niveauer i

NATO-hierarkiet. Til oplysning om dette kan f.eks. henvises til de

særdeles åbenhjertige udtalelser af oberstløjtnant Ib Jørgensen,

(* 19) hvor han bl.a. siger: »Vi rekvirerer atomvåben, som en

svejser bestiller iltflasker.« Han henviser til, at ved øvelser om

slag i Danmark råder officererne over atomvåben i spektret fra 2

til 100 kilotons (våben som leveres »fra udlandet«).

Endvidere skal det nævnes, at den danske regering jo ikke lægger

skjul på, at danske officerer uddannes i procedurer m.v. for brug

af atomvåben. Dette fremgår af et svar fra forsvarsministeren på

et spørgsmål af Steen Folke (* 20). Her blev der redegjort for, at

uddannelsen bl.a. indeholder:

- procedurer for anmodning og tildeling af atomvåben,

- den involverede beslutningsproces,

- atomvåbens virkning på forskellige måltyper m.v.

Sluttelig skal nævnes, at den nye kommandobunker i Ravnstrup rent

fysisk er det sted, hvorfra enhedskommandoens beslutninger om brug

af atomvåben på eller fra dansk-nordtysk område vil blive truffet.

Bunkeren havde premiere i forbindelse med Able Acher-øvelsen i

november 1985.

Et vigtigt spørgsmål er stort set uafklaret i forbindelse med disse

øvelser, nemlig hvorledes man vil sikre, at de politiske

myndigheder og herunder naturligvis fremfor nogen Folketinget får

reel sikkerhed for at kunne blokere beslutningen om brug af

atomvåben.

Det nærmeste, vi er kommet denne problemstilling, er en forsikring

fra forsvarsministeren om, at man i en given situation vil sikre,

at den politiske beslutningsprocedure kobles ind, men at denne

ikke er medtaget i disse øvelser (Able Archer), hvor sigtet kun er

at prøve den militære del af procedurerne. Deraf kan man jo

slutte, at øvelserne altså simpelthen ser bort fra de politiske

procedurer. Dette er naturligvis endnu et afgørende argument for

at få stoppet disse øvelser. De eneste øvelser, der kan

retfærdiggøres, er øvelser, der går ud på at sikre, at de

politiske myndigheder altid kan hindre brug af atomvåben, at

Folketinget altid kan sige nej. Det er lige nøjagtig den side af

sagen, der er udeladt i NATO-øvelserne.

Versioner

  1. 1988-05-21