Gelex

1986 BSF 21 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DAGPENGERET FOR GRAVIDE KVINDER

GældendeVersion 1988-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00021@1988-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at

fremsætte lovforslag, der indebærer, at kvinder får ret til at

oppebære dagpenge fra det sociale udvalg ved enhver form for

graviditetsgener, der medfører uarbejdsdygtighed.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Ifølge § 33, stk. 5, i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel er en

kvinde under fravær fra arbejdet inden 4-ugers perioden før

forventet fødsel berettiget til dagpenge fra det sociale udvalg,

når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har

et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre

risiko for kvindens helbred eller for fostret. Den samme ret har

kvinden, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for

fostret.

Bestemmelsen medfører omvendt, at gravide kvinder, der er erklæret

uarbejdsdygtige af lægen i kortere eller længere tid i perioden

inden 4-ugers perioden før forventet fødsel på grund af en

lidelse, der nok kan henføres til graviditeten, men som ikke

medfører risiko for kvindens helbred eller for fostret, ikke har

ret til dagpenge.

Denne skelnen er nærmere konkretiseret i Sikringsstyrelsens cirkulære

af 7/ 9 1981 og samme styrelses vejledning af 18/ 12 1985. I

sidstnævnte siges det f.eks., at der ingen ret er til dagpenge ved

»almindelige graviditetsgener i en normalt forløbende graviditet

(f.eks. kvalme, utilpashed, opkastninger, let blodmangel, lettere

blodtryksforhøjelse)».

Efter de gældende regler er en arbejdsgiver fritaget for at udbetale

dagpenge til gravide kvinder, der er fraværende på grund af

lidelser, der skyldes graviditeten - også lidelser, der af

Sikringsstyrelsen kaldes »almindelige graviditetsgener«.

Lovhjemmelen til denne sidstnævnte fortolkning forekommer i øvrigt

forslagsstillerne noget uklar.

I denne situation har en gravid kvinde altså ikke ret til dagpenge

overhovedet, selv om hun er uarbejdsdygtig f.eks. på grund af

opkastninger. Der vil være mulighed for at søge kontanthjælp efter

bistandsloven, men da udmålingskriterierne her er helt forskellige

fra reglerne i dagpengeloven, er denne mulighed ofte illusorisk,

og i givet fald vil kontanthjælpen oftest ligge på et lavere

niveau end dagpengene.

Med andre ord er forholdet sådan, at hvis der er influenza i byen

(hvad der jo altid er), vil en mand, der henvender sig til lægen

med kvalme, utilpashed, opkastninger og lignende symptomer, kunne

få en erklæring, der siger: Influenza. Hvis en gravid kvinde

henvender sig med præcis de samme symptomer, risikerer hun en

erklæring, der siger: Almindelige graviditetsgener. I det første

tilfælde vil manden have ret til dagpenge, mens kvinden i det

andet tilfælde ikke vil have ret til hverken den ene eller den

anden form for dagpenge.

Disse tilfælde opleves om end ikke ofte så dog jævnligt i

socialforvaltningerne landet over. Ikke sjældent kan der være tale

om uarbejdsdygtighed i lange perioder.

Efter forslagsstillernes opfattelse er det klart uacceptabelt, at

gravide kvinder kan blive bragt i denne situation. Derfor foreslås

det, at gravide kvinder altid skal kunne få dagpenge fra det

sociale udvalg, når de er erklæret uarbejdsdygtige på grund af

lidelser, der kan henføres til graviditeten.

Versioner

  1. 1988-05-21