1986 BSF 22 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVIDELSE AF ARBEJDSLØSES RET TIL UDDANNELSE I ARBEJDSLØSHEDSPERIODEN
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00022@1988-05-21/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag med henblik
på ikrafttræden den 1. marts 1987, der sikrer alle forsikrede
arbejdsløse ret til at uddanne sig/ modtage undervisning inden for
alle dele af uddannelsessystemet, samtidig med at dagpengeretten
bevares fuldt ud.
Følgende retningslinjer lægges til grund:
1. Retten til at uddanne sig træder i kraft ved
arbejdsløshedsperiodens start. Som arbejdsløs har man ret til op
til 3 års sammenhængende uddannelse, hvor man ikke behøver at tage
anvist arbejde. Efter 3 års perioden står man igen til rådighed
for arbejdsmarkedet og kan anvises arbejde efter de almindelige
regler.
2. § 62 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
udvides til at omfatte også SU-berettigede uddannelser, således
at arbejdsløse i øvrigt får ret til at deltage i undervisning med
bevarelse af dagpengeretten i både aften- og dagtimerne.
3. Deltagelse i undervisning regnes for »død periode«, dvs.
dagpengeretten forlænges med den periode, uddannelsesforløbet
varer.
4. Retten til flere arbejdstilbud genindføres, og den forlængede
dagpengeret (nedsatte dagpenge) ophæves.
5. De midler, der er afsat til uddannelsestilbudsordningen, skal
fortsat anvendes til uddannelsesformål. Derudover skal der
afsættes midler til at dække de uddannelsesbehov, de arbejdsløse
har.
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Forslagets formål er at få fjernet lovbestemmelserne om
uddannelsestilbud og om forlænget dagpengeret fra lov om
arbejdstilbud til ledige og arbejdsløshedsforsikringsloven og
sikre arbejdsløse under og over 25 år ens vilkår. VS vil erstatte
det såkaldte dagpengeforlig med et reelt tilbud om uddannelse til
arbejdsløse.
VS så i virkeligheden helst, at 26 ugers reglen blev fjernet. I dag
er masser af mennesker beskæftiget med at tælle timer, dage, uger
og måneder af hensyn til 26 ugers reglens overholdelse. Det er en
ganske uproduktiv og tåbelig beskæftigelse - kort og godt
ressourcespild. Man kan undre sig over, at arbejdsministeren ikke
selv er kommet med sådan et forslag, for regeringen værdsætter jo
begreber som regelforenkling, fjernelse af unødvendig
administration og privat virkelyst og initiativ. 26 ugers reglen
er overflødig både i tider med høj og lav arbejdsløshed. Når der
er arbejde at tilbyde de arbejdsløse, sikrer rådighedsbegrebet, at
arbejdsløse ikke kan vælge arbejdsløshed frem for arbejde. I
perioder med stor arbejdsløshed er det fuldstændig tåbeligt at
tvinge folk til hhv. arbejds- eller uddannelsestilbud. Det øger jo
ikke i sig selv beskæftigelsen. Men VS har valgt at fremsætte et
mindre vidtgående forslag, som skal fjerne de negative virkninger
af dagpengeforliget og bevare det positive: retten til uddannelse.
Da lovforslagene om ændring af loven om arbejdstilbud til ledige
(uddannelsestilbud) og arbejdsløshedsforsikringsloven (forlænget
dagpengeret) blev debatteret i Folketinget, sagde VS, SF og
Socialdemokratiet, at dette forslag ville sende masser af
arbejdsløse på nedsatte dagpenge. Forligspartierne bedyrede, at
det sandelig ikke var hensigten, men at der var tale om en
enestående uddannelsesreform. I dag ved vi, at oppositionen havde
ret: reformen er blevet en fiasko, der ødelægger tilværelsen for
de mennesker, den går ud over. Der er ingen grund til at vente med
at revidere loven, til mange menesker er endt på nedsatte
dagpenge. Den manglende søgning til uddannelsestilbudsordningen
kan konstateres allerede nu, og konsekvenserne kan kun blive flere
på nedsatte dagpenge, hvis der ikke gribes ind nu.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
ad 1
Det skal være muligt for den arbejdsløse at starte uddannelsen på det
tidspunkt, der passer vedkommende bedst. Som loven er indrettet
nu, skal uddannelsen udskydes til efter første arbejdstilbud, og
på det tidspunkt i arbejdsløshedsforløbet har mange arbejdsløse
mistet selvtilliden og lysten til at gå i gang med noget nyt.
Uddannelse skal ikke være tvang, men en mulighed, man kan vælge. I
dag er uddannelsestilbuddet den sidste station inden de nedsatte
dagpenge. Hvis uddannelsen ikke giver resultater i form af
arbejde, så kommer straffen: nedsatte dagpenge. På den måde har
man skabt de dårligst tænkelige betingelser for, at arbejdsløse
skal få et vellykket uddannelsesforløb.
Med forslaget om, at uddannelsen kan påbegyndes når som helst i en
ledighedsperiode, kombineret med, at sanktionsbestemmelsen
(nedsatte dagpenge) fjernes, vil vi bidrage til, at arbejdsløse
kan leve et langt mere kreativt og trygt liv end nu.
Vi mener, det er nødvendigt at sikre arbejdsløse tre års mulighed for
uddannelse, fordi mange uddannelser varer længere end de to år,
man kan uddanne sig ifølge den gældende lov, og fordi det er
vigtigt at have den nødvendige ro til at komme i gang med at
uddanne sig. Specielt er det nødvendigt for mennesker, der har
været uden for uddannelsessystemet i mange år.
Det er vigtigt, at både AF og fagforeningerne indgår med opsøgende
virksomhed og vejledning om udannelsesmulighederne i forhold til
målgruppen.
Efter tre års perioden står den arbejdsløse igen til rådighed for
arbejdsmarkedet og er således forpligtet til at tage anvist
arbejde.
ad 2
Det er allerede i dag muligt at deltage i visse former for
undervisning med bevarelse af fulde dagpengerettigheder, også
inden første arbejdstilbud. Disse muligheder ønsker vi udvidet til
at omfatte alle former for uddannelse, dvs. at restriktionerne
vedrørende undervisning i dagtimerne skal ophæves, og ligeledes
skal begrænsningerne på deltagelse i HF-undervisning ophæves,
således at man kan deltage i mere end 20 timers undervisning
ugentlig.
Den arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet og kan anvises
arbejde i denne situation.
ad 3
Det må være op til den enkelte arbejdsløse at beslutte sig for,
hvornår et uddannelsesforløb skal starte. Dette kan sikres ved, at
uddannelse opfattes som død periode. Den arbejdsløse vil til
enhver tid inden første arbejdstilbud kunne påbegynde et
uddannelsesforløb og fortsætte i tre år. Ventetider til
uddannelser vil således blive et mindre problem,
optagelsestidspunkter vil ligeledes betyde mindre, og den
arbejdsløse vil få bedre tid til at finde ud af, hvilken
uddannelse der passer hende. Det er i øvrigt de samme regler, der
gælder for specialarbejderuddannelserne allerede.
ad 4
Så længe 26 ugers reglen eksisterer, er det nødvendigt at bevare
retten til at komme i arbejdstilbud, således at arbejdsløse ikke
risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet. Men ordningen skal også
bevares, fordi det at komme i arbejdstilbud giver muligheden for
at få erfaringer med at være på en arbejdsplads. Arbejdsløse, der
har været under uddannelse i mange år, vil ofte have mere brug for
arbejdspladserfaringer end yderligere uddannelse. Samtidig giver
arbejdstilbuddet også mulighed for at tjene lidt flere penge, end
man får på understøttelse. Vi skal heller ikke se bort fra, at en
del arbejdsløse foretrækker et arbejdstilbud frem for et tilbud om
uddannelse. Det kan skyldes negative erfaringer med
uddannelsessystemet, manglende tilskyndelse til efteruddannelse og
den skarpe arbejdsdeling mellem håndens og åndens arbejde. En
undersøgelse af virkningen af lovbestemmelserne om
uddannelsestilbud foretaget i tre amter bekræfter, at der er denne
manglende tro på og lyst til at gå i gang med en uddannelse, og
kun 6 pct. af målgruppen for uddannelsestilbudsordningen har sagt
ja (jf. notat fra Arbejdsministeriet af 14. juli 1986). Når
ordningen i den grad er blevet en fiasko, skyldes det selvfølgelig
også, at der har været stor mangel på relevante uddannelsestilbud.
Løsningen på dette problem er at iværksætte uddannelser, der er
tilpasset målgruppen. Men selv nok så megen uddannelse fjerner
ikke arbejdsløsheden. Derfor er det vigtigt, at der igen bliver
mulighed for at få flere arbejdstilbud. Det skal sikre, at
uddannelse ikke bliver en tvang, men et valg, og forhindre, at man
mister dagpengeretten, hvis uddannelse ikke fører til arbejde.
Samtidig med at retten til flere arbejdstilbud genindføres, er det
vigtigt at fjerne det misbrug af arbejdstilbudsordningen, der har
fundet sted fra arbejdsgiverside. Stillinger omfattet af ordningen
skal være ekstraordinære, dvs. reelt udvide antallet af ansatte på
en arbejdsplads.
ad 5
Samfundsøkonomisk er det en dårlig investering at have flere hundrede
tusinde arbejdsløse gående uden at kvalificere sig eller
producere. Vi mener, det er fornuftigt at investere i uddannelse,
og derfor må det sikres, at de midler, der er afsat til
uddannelsestilbudsordningen, bliver inden for uddannelsessystemet.
Derudover er det nødvendigt at øge bevillingerne til det ordinære
uddannelsessystem, således at den udvidede ret til uddannelse for
arbejdsløse også bliver en mulighed i praksis.