Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19861BA00022@1988-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag med henblik

på ikrafttræden den 1. marts 1987, der sikrer alle forsikrede

arbejdsløse ret til at uddanne sig/ modtage undervisning inden for

alle dele af uddannelsessystemet, samtidig med at dagpengeretten

bevares fuldt ud.

Følgende retningslinjer lægges til grund:

1. Retten til at uddanne sig træder i kraft ved

arbejdsløshedsperiodens start. Som arbejdsløs har man ret til op

til 3 års sammenhængende uddannelse, hvor man ikke behøver at tage

anvist arbejde. Efter 3 års perioden står man igen til rådighed

for arbejdsmarkedet og kan anvises arbejde efter de almindelige

regler.

2. § 62 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

udvides til at omfatte også SU-berettigede uddannelser, således

at arbejdsløse i øvrigt får ret til at deltage i undervisning med

bevarelse af dagpengeretten i både aften- og dagtimerne.

3. Deltagelse i undervisning regnes for »død periode«, dvs.

dagpengeretten forlænges med den periode, uddannelsesforløbet

varer.

4. Retten til flere arbejdstilbud genindføres, og den forlængede

dagpengeret (nedsatte dagpenge) ophæves.

5. De midler, der er afsat til uddannelsestilbudsordningen, skal

fortsat anvendes til uddannelsesformål. Derudover skal der

afsættes midler til at dække de uddannelsesbehov, de arbejdsløse

har.

BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET

Almindelige bemærkninger

Forslagets formål er at få fjernet lovbestemmelserne om

uddannelsestilbud og om forlænget dagpengeret fra lov om

arbejdstilbud til ledige og arbejdsløshedsforsikringsloven og

sikre arbejdsløse under og over 25 år ens vilkår. VS vil erstatte

det såkaldte dagpengeforlig med et reelt tilbud om uddannelse til

arbejdsløse.

VS så i virkeligheden helst, at 26 ugers reglen blev fjernet. I dag

er masser af mennesker beskæftiget med at tælle timer, dage, uger

og måneder af hensyn til 26 ugers reglens overholdelse. Det er en

ganske uproduktiv og tåbelig beskæftigelse - kort og godt

ressourcespild. Man kan undre sig over, at arbejdsministeren ikke

selv er kommet med sådan et forslag, for regeringen værdsætter jo

begreber som regelforenkling, fjernelse af unødvendig

administration og privat virkelyst og initiativ. 26 ugers reglen

er overflødig både i tider med høj og lav arbejdsløshed. Når der

er arbejde at tilbyde de arbejdsløse, sikrer rådighedsbegrebet, at

arbejdsløse ikke kan vælge arbejdsløshed frem for arbejde. I

perioder med stor arbejdsløshed er det fuldstændig tåbeligt at

tvinge folk til hhv. arbejds- eller uddannelsestilbud. Det øger jo

ikke i sig selv beskæftigelsen. Men VS har valgt at fremsætte et

mindre vidtgående forslag, som skal fjerne de negative virkninger

af dagpengeforliget og bevare det positive: retten til uddannelse.

Da lovforslagene om ændring af loven om arbejdstilbud til ledige

(uddannelsestilbud) og arbejdsløshedsforsikringsloven (forlænget

dagpengeret) blev debatteret i Folketinget, sagde VS, SF og

Socialdemokratiet, at dette forslag ville sende masser af

arbejdsløse på nedsatte dagpenge. Forligspartierne bedyrede, at

det sandelig ikke var hensigten, men at der var tale om en

enestående uddannelsesreform. I dag ved vi, at oppositionen havde

ret: reformen er blevet en fiasko, der ødelægger tilværelsen for

de mennesker, den går ud over. Der er ingen grund til at vente med

at revidere loven, til mange menesker er endt på nedsatte

dagpenge. Den manglende søgning til uddannelsestilbudsordningen

kan konstateres allerede nu, og konsekvenserne kan kun blive flere

på nedsatte dagpenge, hvis der ikke gribes ind nu.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

ad 1

Det skal være muligt for den arbejdsløse at starte uddannelsen på det

tidspunkt, der passer vedkommende bedst. Som loven er indrettet

nu, skal uddannelsen udskydes til efter første arbejdstilbud, og

på det tidspunkt i arbejdsløshedsforløbet har mange arbejdsløse

mistet selvtilliden og lysten til at gå i gang med noget nyt.

Uddannelse skal ikke være tvang, men en mulighed, man kan vælge. I

dag er uddannelsestilbuddet den sidste station inden de nedsatte

dagpenge. Hvis uddannelsen ikke giver resultater i form af

arbejde, så kommer straffen: nedsatte dagpenge. På den måde har

man skabt de dårligst tænkelige betingelser for, at arbejdsløse

skal få et vellykket uddannelsesforløb.

Med forslaget om, at uddannelsen kan påbegyndes når som helst i en

ledighedsperiode, kombineret med, at sanktionsbestemmelsen

(nedsatte dagpenge) fjernes, vil vi bidrage til, at arbejdsløse

kan leve et langt mere kreativt og trygt liv end nu.

Vi mener, det er nødvendigt at sikre arbejdsløse tre års mulighed for

uddannelse, fordi mange uddannelser varer længere end de to år,

man kan uddanne sig ifølge den gældende lov, og fordi det er

vigtigt at have den nødvendige ro til at komme i gang med at

uddanne sig. Specielt er det nødvendigt for mennesker, der har

været uden for uddannelsessystemet i mange år.

Det er vigtigt, at både AF og fagforeningerne indgår med opsøgende

virksomhed og vejledning om udannelsesmulighederne i forhold til

målgruppen.

Efter tre års perioden står den arbejdsløse igen til rådighed for

arbejdsmarkedet og er således forpligtet til at tage anvist

arbejde.

ad 2

Det er allerede i dag muligt at deltage i visse former for

undervisning med bevarelse af fulde dagpengerettigheder, også

inden første arbejdstilbud. Disse muligheder ønsker vi udvidet til

at omfatte alle former for uddannelse, dvs. at restriktionerne

vedrørende undervisning i dagtimerne skal ophæves, og ligeledes

skal begrænsningerne på deltagelse i HF-undervisning ophæves,

således at man kan deltage i mere end 20 timers undervisning

ugentlig.

Den arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet og kan anvises

arbejde i denne situation.

ad 3

Det må være op til den enkelte arbejdsløse at beslutte sig for,

hvornår et uddannelsesforløb skal starte. Dette kan sikres ved, at

uddannelse opfattes som død periode. Den arbejdsløse vil til

enhver tid inden første arbejdstilbud kunne påbegynde et

uddannelsesforløb og fortsætte i tre år. Ventetider til

uddannelser vil således blive et mindre problem,

optagelsestidspunkter vil ligeledes betyde mindre, og den

arbejdsløse vil få bedre tid til at finde ud af, hvilken

uddannelse der passer hende. Det er i øvrigt de samme regler, der

gælder for specialarbejderuddannelserne allerede.

ad 4

Så længe 26 ugers reglen eksisterer, er det nødvendigt at bevare

retten til at komme i arbejdstilbud, således at arbejdsløse ikke

risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet. Men ordningen skal også

bevares, fordi det at komme i arbejdstilbud giver muligheden for

at få erfaringer med at være på en arbejdsplads. Arbejdsløse, der

har været under uddannelse i mange år, vil ofte have mere brug for

arbejdspladserfaringer end yderligere uddannelse. Samtidig giver

arbejdstilbuddet også mulighed for at tjene lidt flere penge, end

man får på understøttelse. Vi skal heller ikke se bort fra, at en

del arbejdsløse foretrækker et arbejdstilbud frem for et tilbud om

uddannelse. Det kan skyldes negative erfaringer med

uddannelsessystemet, manglende tilskyndelse til efteruddannelse og

den skarpe arbejdsdeling mellem håndens og åndens arbejde. En

undersøgelse af virkningen af lovbestemmelserne om

uddannelsestilbud foretaget i tre amter bekræfter, at der er denne

manglende tro på og lyst til at gå i gang med en uddannelse, og

kun 6 pct. af målgruppen for uddannelsestilbudsordningen har sagt

ja (jf. notat fra Arbejdsministeriet af 14. juli 1986). Når

ordningen i den grad er blevet en fiasko, skyldes det selvfølgelig

også, at der har været stor mangel på relevante uddannelsestilbud.

Løsningen på dette problem er at iværksætte uddannelser, der er

tilpasset målgruppen. Men selv nok så megen uddannelse fjerner

ikke arbejdsløsheden. Derfor er det vigtigt, at der igen bliver

mulighed for at få flere arbejdstilbud. Det skal sikre, at

uddannelse ikke bliver en tvang, men et valg, og forhindre, at man

mister dagpengeretten, hvis uddannelse ikke fører til arbejde.

Samtidig med at retten til flere arbejdstilbud genindføres, er det

vigtigt at fjerne det misbrug af arbejdstilbudsordningen, der har

fundet sted fra arbejdsgiverside. Stillinger omfattet af ordningen

skal være ekstraordinære, dvs. reelt udvide antallet af ansatte på

en arbejdsplads.

ad 5

Samfundsøkonomisk er det en dårlig investering at have flere hundrede

tusinde arbejdsløse gående uden at kvalificere sig eller

producere. Vi mener, det er fornuftigt at investere i uddannelse,

og derfor må det sikres, at de midler, der er afsat til

uddannelsestilbudsordningen, bliver inden for uddannelsessystemet.

Derudover er det nødvendigt at øge bevillingerne til det ordinære

uddannelsessystem, således at den udvidede ret til uddannelse for

arbejdsløse også bliver en mulighed i praksis.

Versioner

1. 1988-05-21